Aftagerpanel for biomolekylær videnskab og teknologi

Transkript

1 SCIENCE UDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET Aftagerpanel for biomolekylær videnskab og teknologi MØDEREFERAT 4. FEBRUAR 2014 Forum Aftagerpanel for biomolekylær videnskab og teknologi Møde afholdt: 20. januar 2014, kl Sted: Biologisk institut, Biocenter, rum Ole Maaløes Vej 5, 2200 Kbh. N. Referent: Louise Jes Nielsen Deltagere: Panelmedlemmer: Henrik Dalbøge, Jens Erik Nielsen, Jørgen Hansen og Bjørn Aaris Grønning. Interne deltagere: Grete Bertelsen, Henrik Busch, Susanne Tang, Jacob Bo Hansen, Inge Langberg Kjær, Heidi Ås, Mette Andrup, Louise Jes Nielsen, Kirsten Jørgensen, Gert Dandanell, Lea Gram Hansen, Karen Skriver og Morten Johnsen. SCIENCE UDDANNELSE TAGENSVEJ KØBENHAVN N TLF DIR loui@science.ku.dk REF: LJN Ikke tilstede: Panelmedlemmer: Klaus K. Nielsen, Tine Westergaard, Poul Hunniche Madsen, Thorsten Thormann, Søren Bregenholt, Keld Nielsen, Roald Forsberg og Søren Møller. Interne deltagere: Karsten Kristiansen, Svend Christensen, Karen Laigaard og Anja Thoe Fuglsang. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Orientering om studiefremdriftsreformen (oplæg og udleveret dokument vedhæftet) Prodekan for uddannelse, Henrik Busch, orienterede om sidste nyt vedr. studiefremdriftsreformen, om de nye forhold vedr. institutionsakkrediteringen og om det serviceeftersyn af de specifikke adgangskrav, der er annonceret fra FIVU.

2 Vedr. studiefremdriftsreformen Henrik fortalte lidt om baggrunden for SU reformen og studiefremdriftsreformen, der er en del af regeringens 2020-plan og præsenterede studiefremdriftsreformens 8 initiativer, som universiteterne skal gennemføre (Power Point vedlagt). SIDE 2 AF 6 Reformerne betyder konkret, at SCIENCE skal have reduceret den gennemsnitlige gennemførelsestid med 10 måneder i Derudover måles universitetet, og dermed også SCIENCE, via udviklingskontrakten med ministeriet på antal ECTS-point som studerende gennemfører pr. år. Panelet blev præsenteret for den aktuelle status for gennemførelsestider og gennemførte ECTS-point på SCIENCE, og det blev bemærket, at man på SCIENCE må tage op til et års ubegrundet orlov, hvilket af ministeriet ikke fratrækkes i beregningen af gennemførelsestiden. Oplægget gav anledning til følgende temaer i panelet: Panelet var interesseret i de udfordringer, som initiativerne (herunder især de skærpede meritregler) kan skabe i forhold til de studerendes udenlandsophold. Henrik orienterede om, at der pt. bliver udarbejdet en fælles KUfortolkning af hvordan den praktiske udmøntning skal foregå. Panelet konkluderede, at udlandsophold er væsentligt for de unge menneskers uddannelsesforløb, og de vil derfor gerne have en orientering om hvad KU faktisk vil gøre på dette område. Panelet diskuterede paradokset i, at de studerende, udover at skulle hurtigere igennem studiet, også har brug for studiejob, og at det i erhvervslivet forventes, at de studerende har karriererelevante studiejob. Blandt panelmedlemmerne var holdningerne til studiejob vs. studieeffektivitet lidt blandet. Der var enighed om, at de bedste studerende kunne jonglere begge dele. Nogle panelmedlemmer fandt det vigtigst, at de studerende formår at gennemføre studiet hurtigt, da de har brug for målrettede og forskningsorienterede kandidater. Andre interesserer sig ikke for gennemførelsestider (inden for rimelighedens grænser), men lægger vægt på, hvilken erfaring kandidaten har erhvervet på studiet. Om institutionsakkreditering Henrik Busch orienterede om, at reglerne for akkreditering er ændret, således, at hele institutionen således nu skal akkrediteres. Der ligger en stor opgave i at skulle skabe rammerne for at blive certificeret. KU skal levere en selvevalueringsrapport i januar 2015, og Henrik foreslår, at dette kan komme på som et separat tema på panelets dagsorden i efteråret. Om serviceeftersyn af specifikke adgangskrav til bacheloruddannelserne Adgangskravene til bacheloruddannelserne - i form af gymnasiefag på bestemte niveauer er reguleret i adgangsbekendtgørelsen. De fleste tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser har adgangskravet Matematik A, Fysik B og Kemi B ( ABB-kravet ). Dette giver gennemsigtighed for uddannelsessøgende, gymnasierne og vejledere på ungdomsuddannelserne. For en række biologirelaterede uddannelser har adgangskravet den paradoksale konsekvens, at der ikke kan opnås direkte adgang på uddannelsen, hvis man vælger Biologi A i

3 gymnasiet (fordi det ikke samtidig er muligt at opnå ABB-kravet). Dette er indtil nu forsøgt håndteret ved at etablere et nyt fag Bioteknologi A, der i forhold til adgangskravet sidestilles med Kemi B. Ministeriet har imidlertid nu annonceret en proces, hvor universiteterne er inviteret til at foreslå nye/supplerende adgangskrav til f.eks. biologirelaterede uddannelser. SCIENCE har indstillet at BA-uddannelserne Biologi-Bioteknologi, Naturressourcer, Husdyrvidenskab, Biologi, Biokemi, Molekylær Biomedicin indgår i serviceeftersyn med forslag om, at der suppleret til (sidestillet med) det nuværende adgangskrav medtages (Mat A, Bio A, Kemi B). SIDE 3 AF 6 3. Godkendelse af referat fra sidst, bilag 1 Jens Erik Nielsen ønskede at uddybe, at kommentaren vedr. key performance indicators i referatets (s. 2 nederst), i stor udstrækning omhandler en bekymring om, at der mangler disse for det faglige niveau af de studerende samt for det faglige niveau af undervisningen og eksamener. Panelmedlemmerne nævnte, at dette tema også kunne være et relevant fokus på et af de næste møder. 4. Orientering siden sidst (udleveret dokument vedhæftet) Grete Bertelsen orienterede, at der på alle møder i aftagerpanelet vil være dette punkt, der samler op på hængepartier fra sidste møde. I forbindelse med dette punkt vil panelet modtage et opfølgningsskema, hvoraf det fremgår hvilke hængepartier der er fulgt op på og hvordan (første udgave af skemaet blev udleveret på mødet, og er vedhæftet referatet). a. Virksomhedsprojekter, bilag 2 Panelet blev orienteret om status i bilag 2. Bjørn Aaris Grønning fra Lundbæk meldte sig også som sparringspartner. b. Spørgeskema, bilag 3 Panelet blev præsenteret for panelernes samlede besvarelser på spørgeskemaet. c. Supplerende tal vedr. optag, bilag 4 Som opfølgning på aftagerpanelernes diskussioner i efteråret om SCIENCE optagelsestal, er det blevet besluttet, at panelerne fremover vil modtage de såkaldte oktobertal for optag. Dette er de bedst kvalitetssikrede tal vi har for optag, og det sikrer, at vi kan sammenligne tallene over tid. d. Forretningsorden, bilag 5 Panelet blev præsenteret for den endelige udgave af forretningsorden. Behandlingen på efterårets møderække gav anledning til enkelte justeringer, som Grete Bertelsen kort gennemgik. 5. Præsentation af bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin (præsentation vedlagt) Studieleder Jacob Bo Hansen præsenterede bachelor- og kandidatuddannelsen i molekylær biomedicin. Uddannelserne har en overvægt af kvinder, hvilket er et opmærksomhedspunkt på instituttet, da en mere lige kønsfordeling giver en vigtig dynamik i studiemiljøet.

4 Den gennemsnitlige studietid for bachelorstuderende er 3,1 år og den gennemsnitlige bachelorstuderende er 23,9 år. Den gennemsnitlige studietid for kandidatstuderende er 2,3 år og den gennemsnitlige bachelorstuderende er 25,9 år. SIDE 4 AF 6 Over halvdelen af de bachelorstuderende tog til udlandet i 5. semester (blok 1 og 2 på år 3). Panelet var interesseret i at høre, om de studerende kunne komme afsted tidligere, men Jacob forklarede, at de studerende kan komme til udlandet, når de har opnået et vist fagligt niveau først. Det blev dog nævnt som en udfordring, at studerende nogen gange kommer hjem uden at have bestået de nødvendige fag i udlandet. Dette afhjælpes i høj gad med sommerkurser og muligheden for at lave et såkaldt projekt uden for kursusregi. Blandt de kandidatstuderende er det almindeligt, at de studerende påbegynder deres speciale hurtigt efter, at de er startet på kandidatuddannelsen. Specialet er 60 ECTS-point, men løber reelt over halvandet år, da der oftest arbejdes på det parallelt med, at den studerende følger kurser. Panelet udtrykte tilfredshed med denne mulighed for at lave et langt speciale. En udfordring for SCIENCE er dog, at 62 pct. laver deres speciale på SUND. Derudover laver kun 9 pct. deres speciale i virksomheder, hvilket er et tal, der ønskes højere. For at få flere studerende til at skrive speciale på SCIENCE, arbejder man bl.a. for i højere grad at synliggøre den relevante forskning, der foregår på SCIENCE. 6. Tema Internationalisering, bilag 6 (præsentation vedlagt) Sektionsleder Inge Langberg Kjær og fuldmægtig Heidi Ås fra Sektion international, SCIENCE Uddannelse, gav en kort præsentation KU s og SCIENCE s internationaliseringsindsatser samt præsenterede et nyt såkaldt 2016-projekt, der skal bidrage til at tiltrække og fastholde de internationale studerende. Selvom konkurrence er hård fra de meget kendte universiteter som Oxford, Havard og Yale, går det godt med internationaliseringen på SCIENCE, hvor internationale studerende aktuelt udgør 30 pct. af alle kandidatstuderende. Det kan dog være svært, at vurdere niveauet for de internationale studerende, da de ofte kommer med andre uddannelser end de danske studerende. Det blev aftalt, at SCIENCE vil eftersende statistikker for, hvorfra de studerende kommer. Et af de initiativer, som bruges på SCIENCE til at tiltrække de dygtigste udenlandske studerende er bl.a. 3+5 ordningen, hvor de tilbydes en pakke der inkluderer en ph.d. Disse studerende bliver oftest identificeret via forskerne på SCI- ENCE. Et år efter endt studieophold vurderes det, at 60 pct. på landsplan stadig er i Danmark, og efter to år er det ca. halvdelen, der bliver boende. Der findes endnu ingen lignende undersøgelser for studerende på SCIENCE. Som del af KU s 2016-pulje, har SCIENCE modtaget ca. 2 mio. kr. til at hjælpe de internationale studerende med at forbedre deres karrieremuligheder på det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse. Indsatsen er bl.a. etableret på baggrund af undersøgelser, der viser, at aftagerne efterspørger interkulturel forståelse og udsyn. Vi får et behov for internationale kandidater. Vi skal derfor sørge for at fastholde de dygtigste internationale. Projektet fokuserer derfor på de barrierer, som internationale studerende kan møde undervejs som f.eks. sproget, kontakten til erhvervslivet og et lille netværk, og skal munde ud i udarbejdelsen

5 af et inspirationskatalog og etablere samarbejde imellem de internationale studerende og aftagere. Panelet kom efterfølgende med en række bemærkninger og forslag: Panelet gav udtryk for, at der ikke var særlige ønsker til internationale kandidater i forhold til danske. Det blev dog påpeget, at der kan være nogle fordele ved at udenlandske kommer fra et marked hvor en virksomhed gerne vil ind. Nogle gjorde opmærksom på, at de primært ansatte ph.d. ere. Flere nævnte, at det er i kontakten til virksomhederne, at de internationale studerende er bagud i forhold til de danske studerende, og at dette kan afhjælpes med et mere institutionaliseret samarbejde med erhvervslivet. I Århus afholdes eksempelvis besøgsdage. Dette kunne måske specielt være interessant for matchet mellem mindre virksomheder og de internationale studerende. Der blev efterspurgt en liste fra fakultetet, over hvilke studerende der er til rådighed hvorfra og med hvilke kompetencer. SIDE 5 AF 6 Panelet udtrykte generelt interesse i at indgå i projektet på fakultetet, og vil gerne kontaktes i denne henseende. Fuldmægtig Heidi Ås, kan kontaktes via heidi@science.ku.dk, hvis der er yderligere spørgsmål eller kommentarer. 7. Tema Rettigheder og patenter, bilag 7 (præsentation vedlagt) Kontorchef Karen Laigaard og chefkonsulent Mette Andrup var oplægsholdere på dette tema om rettigheder og patenter. De kommer begge fra Tech Transkontoret, der organisatorisk er placeret i Forskning & Innovation centralt på KU. Kontoret stå bl.a. for at udfærdige forsknings- og samarbejdsaftaler og håndterer alt, hvad der har med patenter og rettigheder at gøre. Alle forskere har pligt til at anmelde deres patenterbare forskningsresultater til deres arbejdsgiver. Hvis resultater med kommercielt potentiale bliver patenteret og kommercialiseret, vil forskeren, forskerens institut og universitetet modtage hver 1/3 af nettoindtjeningen. I 2010 modtog kontoret anmeldelser om 40 nye idéer, mens dette tal i 2013 var på 77. De fleste af de licensaftaler, som indgås, er på biotekområdet, og der går almindeligvis mange år, før en anmeldt opfindelse udmøntes i indtjening. Studerende er tredjeparter i forhold til universitetets forskere, og KU kan derfor ikke blande sig i aftaler, der laves direkte mellem den studerende og virksomheden. Er der en vejleder med inde over, så skal Tech trans-kontoret med i forhandlingen. Erhvervs ph.d er er ansat i virksomheden, og opfindelser tilhører virksomheden. Panelet diskuterede forholdene omkring offentliggørelse af forskningsresultater, hvor der viste sig forskellige interesser/behov hos virksomhederne og universitetet. Universitetet kan kræve, at forskeren tilbageholder offentliggørelse af sine opfindelser i to måneder, med mindre der laves en aftale om forlængelse med forskeren. Er der lavet en samarbejdsaftale med en virksomhed, hvor virksomheden får en ret til kommercielt at udnytte en opfindelse, er der mulighed for at begrænse offentliggørelse, dog skal offentliggørelsen altid skal ske inden for rimelig tid fra det tidspunkt, hvor endelige eller publicerbare forskningsresulta-

6 ter foreligger. På KU arbejder man med en definition på inden for rimelig tid som værende op til seks måneder. Med parameteren rimelig tid menes bl.a., at forskeren skal have mulighed for at publicere sine resultater for at kunne konkurrere med de øvrige forskere. SIDE 6 AF 6 Panelet mente, at dette er for kort tid, og de foreslog, at resultaterne som minimum tilbageholdes i prioritetsåret. Det blev også nævnt, at dette forhold har betydning for, hvilket arbejde universitetets studerende kan inddrages i. Udover en drøftelse af offentliggørelse vs. hemmeligholdelse drøftede man også værdifastsættelse af opfindelser på forhånd. En sådan værdifastsættelse kan være svær at lave og det blev derfor foretrukket, at den blev lavet, når projektet var færdigt [det er jeg ikke sikker på at virksomhederne mener]. Overordnet var det således konklusionen på dette tema, at der generelt var opnået et godt og fornuftigt niveau i samarbejdet omkring patenter og rettigheder. Dog blev det også klart, at virksomhederne ser udfordringer i den oven for nævnte frist på seks måneder, inden opfindelser kan gøres offentlige, og panelet indstiller til lidt mere fleksibilitet. Udover oplægget fremsendes også opdaterede versioner af standardaftalerne sammen med referatet. 8. Evt. Panelet talte kort om hvilke emner, der kunne være relevante at have på næste møde, og der blev bl.a. nævnt følgende: Tema om kvalitet og uddannelser Opfølgning på studiefremdriftsreformen Information om universitetets forskningsprofil Datoerne for de næste møder i aftagerpanelet for biomolekylær videnskab og teknologi er følgende: 4. september 2014, kl januar 2015, kl september 2015, kl