Klinik for Multisygdom
|
|
|
- Edith Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom Diagnostisk Center
2 Baggrund Hastigt voksende patientgruppe Region Midtjylland Forekomst 33% 38% 2-3 sygdomme 25% 28% 4+ sygdomme 8% 10% (Opgjort på 17 af 18 definerede kroniske sygdomme) Ændret demografisk sammensætning Bedre diagnosticerings- og behandlingsmuligheder Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (2011). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed
3 Baggrund Hastigt voksende patientgruppe Sundhedsvæsenets organisering Øget specialisering Orientering mod og fokus på enkeltdiagnoser Forløbsprogrammer kliniske retningslinjer Udfordring for sundhedsfagligt personale Udfordring for den multisyge patient
4 Baggrund Hastigt voksende patientgruppe Sundhedsvæsenets organisering Multisygdom har vidtrækkende konsekvenser for den syges hverdagsliv og funktionsniveau Høj sygdoms- og behandlingsbyrde Højere dødelighed Rammer socialt skævt 4+ sygdomme Lavt uddannet Højt uddannet Mænd 15% 8% Kvinder 19% 11% Larsen F.B., Ankersen P.V. & Poulsen S. (2011). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed
5 Baggrund Hastigt voksende patientgruppe Sundhedsvæsenets organisering Multisygdom har vidtrækkende konsekvenser for den syges hverdagsliv og funktionsniveau Kompliceret patientgruppe behov for et helhedsorienteret syn og et styrket tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
6 Baggrund Hastigt voksende patientgruppe Sundhedsvæsenets organisering Multisygdom har vidtrækkende konsekvenser for den syges hverdagsliv og funktionsniveau Kompliceret patientgruppe Polyfarmaci
7 Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også med alderen Forskning retter sig mod enkeltsygdomme Optimal beh. af enkeltsygdomme => polyfarmaci => interaktioner BEHOV Mangler evidens Indtænke MS i kliniske retningslinier og forløbsprogrammer Tovholderrollen (praksislægen) vigtig Øget specialisering Multisygdom (MS) kræver sin patient Ikke alle har ressourcerne til at agere rundt i sygehusvæsenet, som det er organiseret nu MS hyppigere hos socialt svagere stillede MS har betydelig overdødelighed, nedsat livskvalitet og hyppige kontakter til sygehusvæsenet Koordinering opleves problematisk Patienten i centrum Kræver særlig indsats Organisatoriske ændringer Nye IT-løsninger Kommunikationen faggrupper og sektorer imellem skal styrkes Ulighed i sundhedsvæsenet stiger særligt for MS Leder: Ugeskr. Læger 2013;175(16):1093 Multimorbiditet i et sundhedsvæsen, som er indrettet til enkeltsygdomme af Susanne Reventlow, Jakob Kragstrup, Ann Dorrit Guassora, Lars Bjerrum & Niels de Fine Olivarius
8 Diagnostisk Center Fælles 3-delt ledelse med røntgenafdelingen Alle internmedicinske specialer 2 daglige fælles konferencer Nem tilgang til tværfaglige samarbejdspartnere Psykiatriens Hus Udviklingshospital Visionær ledelse
9 Det danske sundhedsvæsen F.eks. træthed og åndenød Holter Lungemediciner EKKO LFU Hjertelæge Gigtlæge Endokrinolog ØNH osv.
10 Klinik for Multisygdom
11 Klinik for Multisygdom Gastroenterolog Multisygdom Psykiatriens Hus Farmaceut Center for Planlagt Kirurgi Terapeuter
12 Praksislæge Visitator Koordinator + Henvisning Speciallæge Sygeplejerske Fremmøde Klinik for Multisygdom Div. tests
13 Koordinator Farmaceut Terapeuter Læge Konference Speciallæger
14 Karl 72 år Type II diabetes (~2000) Svær KOL(tobakslunger) får ilt i hjemmet (~1998) Svært behandlelig forhøjet blodtryk Åreforkalkning med nedsat kredsløb i benene (~2006) Nedsat nyrefunktion (2012) Tidligere blodprop i hjernen med blivende halvsidig kraftnedsættelse (1987) Rygsmerter Tilbagevendende hjerteflimmer Svær fedme (BMI 35-39,9) Henvisningsårsager/problemer: Åndenød, hyppig rømmen og tør hoste Krampagtige smerter i benene, gangdistance m Rygsmerter Forstoppelse Vandladningsproblemer med smerter og igangsætningsbesvær Dagligt medicinindtag: 18 forskellige præparater: 27 tabletter, 2 inhalationspræparater, 1 salve, 1 pulver ved behov
15 Karl 72 år Til konference: hjertelæge, nyremediciner, endokrinolog, lungemediciner, reumatolog, koordinator, fys/ergo og farmaceut Diabetes underbehandlet bedre kontrol med hjemmeblodsukkermålinger Øges i aktuelle behandling men forventes omstillet til insulin på sigt Henvises til eget endokrinologisk ambulatorium og diætist - kostråd og vægttab KOL stabil Opstart af inh. Spiriva med omlægning til spray (tjek af inhalationsteknik) Kredsløb ny vurdering ved karkirurgisk afdeling findes inoperabel Hjerte omlægges fra Hjertemagnyl/Persantin til Marevan Velreguleret blodtryk råd om forsigtighed Omlægning i kolesterolsænkende pga. interaktioner og ønske om bedre effekt EKKO nedsat hjertepumpefunktion henvises til hjerteinsufficiens-klinik Tegretol ikke indikation herfor udtrappes Kinin virker ikke ophører (Anbefales non-medikamentelle tiltagfor uro i ben/ødemer) Pantoprazol ophører GOP genoptræningstilbud i hjemmet Hjemmesygeplejerske kontaktes vedr. medicinændringer
16 Karl 72 år Før: Efter: Pantoprazol 40 mg * 1 Movicol 1 pulver ved behov Movicol 1 pulver ved behov Gliclazid 30 mg * 1 Gliclazid 60 mg * 1 Unikalk Forte 1 tbl. * 2 Unikalk Forte 1 tbl. * 2 Hjertemagnyl 75 mg * 1 Marevan e skema Persantin Retard 200 mg * 2 Centyl m KCl 2, mg * 1 Centyl m KCl 2, mg * 1 Furix mg Furix mg Hiroduid salve * 1 Hiroduid salve * 1 Ramipril 5 mg * 2 Ramipril 5 mg * 2 Amlodipin 10 mg * 1 Amlodipin 10 mg * 1 Simvastatin 40 mg * 1 Crestor 10 mg * 1 Mandolgin Retard 100 mg * 1 Mandolgin Retard 100 mg * 1 Pinex 1 gr. * 4 Pinex 1 gr. * 4 Tegretol 200 mg * 3 Berodual inh. 1,25 + 0,5 mg 2 pust ved behov Berodual inh. 1,25 + 0,5 mg 2 pust ved behov Seretide inh µg 2 * 2 Seretide inh µg 2 * 2 Spiriva Respimat 2 inh. * 1
17 Hvor er vi nu Resultater - dataindsamling Identifikation af barrierer Samarbejdsrelationer Polyfarmaci-projekt
18 Antal patienter Antal patienter Resultater - dataindsamling 25 Aldersfordeling Antal forløb: (maj 2012 nov. 2013) afsluttede 8 igangværende 2 ventende på indkaldelse
19 Resultater - dataindsamling Hyppigste sygdomme Diabetes Hypertension Iskæmisk hjertesygdom KOL Osteoporose Atrieflimren Diskusprolaps o.a. rygsygdomme Psykiske lidelser/depression Cerebrovaskulær lidelse (Apoplexi/TCI) Hyperlipidæmi Pacemaker Leddegigt Myxødem Nyreinsufficiens Asthma Urinsyregigt Kronisk alkoholoverforbrug
20 Resultater - dataindsamling Opbygning af database Spørgeskema Bl.a. SF-12, sociale forhold, sygdomsbyrde, behandlingsbyrde
21 Antal patientgennemgang Antal LRP identificeret Resultater - dataindsamling ordinationer LRP 8 patienter uden LRP Antal lægemidler 0
22 Resultater - dataindsamling
23 Hvor er vi nu Resultater - dataindsamling Identifikation af barrierer Definition af population Primært deskriptive data Organisatoriske Økonomiske
24 Hvor er vi nu Resultater - dataindsamling Identifikation af barrierer Samarbejdsrelationer: Tværsektorielt Innovationsprojekt: Undersøge forskellige kommunikationsformer i samarbejdet mellem primær- og sekundær sektoren (Regionens Sundhedsinnovationspulje (tværsektorielle, sundhedsinnovative løsninger) CFK - Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Udvikling af spørgeskema Kvalitativ antropologisk undersøgelse af multisyges færden i sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsens SATS-Pulje til Forebyggelse af ulighed i det behandlende sundhedsvæsen ) Del 2: de sundhedsprofessionelles og det organisatoriske perspektiv (Ansøgt til Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond) Erfaringsudveksling i forskellige kronikergrupper
25 Hvor er vi nu Resultater - dataindsamling Identifikation af barrierer Samarbejdsrelationer Polyfarmaci-projekt Længerevarende ambulante opfølgninger Evt. kortere indlæggelser til monitorering under nedtrapning/omlægning af medicin
26 Tak for opmærksomheden! Spørgsmål?
Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci
Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Angreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs
DEMENS OG ANTIPSYKOTISK MEDICIN hvordan forbedrer vi indsatsen? Case på tværs Ægteparret Kira og Tim Jansen bor sammen med hund i rækkehus i Haslev. De har gode naboer og overskuelig have. Huset er i to
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE. Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital
TVÆRSEKTORIELT SAMARBEJDE Karin Bundgaard, Postdoc, Klinik Hoved-Orto & Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital HVORFOR SKAL VI HAVE FOKUS PÅ DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE?
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Geriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Patientansvarlig læge
Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Koordinerende indsatsplaner. Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen
Koordinerende indsatsplaner Sara Lindhardt, Socialstyrelsen Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene Sønderup Olesen, Sundhedsstyrelsen Målsætning med dagen Informere om indhold i retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter
17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. [email protected] Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Specialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Ældre medicinske patienters værdighed
Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: [email protected]
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Rationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)
Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,
Findes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Stop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold
Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,
Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Morten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Status på forløbsprogrammer 2016
Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1
Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen
Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
VIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital
Hospitalsenhed Midt, Silkeborg Universitetsklinik for Innovative Patientforløb De praktiserende lægers hospital Knirke Hartmann Thomsen, Oversygeplejerske, MBA Bart van West, Projektleder, Eng. Msc. Health
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
PROJEKT MIT LIV MED KOL
PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent
Livsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
