Værdiregelsæt for Assens Skole

Transkript

1 Værdiregelsæt for Assens Skole VÆRDIREGELSÆTTET BESTÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Værdier i praksis Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels- og antimobbestrategi Sammenhæng og udbredelse Opfølgning og evaluering Andet Deltagelse og proces Dato og underskrifter VISION OG MÅL Hvad er vores vision? Hvor skal værdigrundlaget lede os hen? Hvad skal være vores særkende? Skolens profil Skolen lægger vægt på, at der er et engageret personale, der i samarbejde internt med børnene, forældrekredsen og det lokale samfund arbejder for at skabe et trygt miljø, hvor der er de bedste muligheder for at tilgodese den enkelte elev såvel fagligt, kreativt som socialt. På Assens Skole er en god skolestart af stor betydning. Derfor lægger vi vægt på fålærerordning samt en styrkelse af dansk, de kreative fag og mulighed for holddannelse. På Assens Skole er helheden vigtig. Derfor afholdes hvert år et antal arrangementer, hvor alle elever deltager, ligesom skolens traditioner har en fremtrædende rolle i skolens liv. På Assens Skole er det af væsentlig betydning, at skolen er et trygt og overskueligt sted, hvor eleverne og det omgivende samfund har lyst til at komme. Side 1 af 14

2 Hvilke mål har vi? Hvad vil vi opnå med vores værdiregelsæt? Konkrete mål, eventuelt som forandringsmål, der angiver ønskede resultater og virkninger, letter evalueringen. På Assens Skole har vi følgende motto: Leg + Læring = Udvikling Vi tror, at børnenes individuelle udviklingspotentialer fremmes gennem læringsaktiviteter, der med fordel kan basere sig på leg. I de første skoleår er legen et af omdrejningspunkterne. I takt med at børnene bliver ældre og deres sans for logik og det abstrakte bliver udviklet, bliver legen mindre central. Legens betydning for læring ved de små i indskolingen, synes vi, er vigtig på Assens Skole, og med udvidet pædagogisk samarbejde deltager pædagoger i flere af timerne på 0-3. årgang. Assens Skole lægger vægt på: At skabe trygge rammer, hvor den enkelte elev får de bedste muligheder for at vokse og få et større selvværd. Et engageret personale som forsøger at skabe et trygt læringsmiljø, der er præget af gensidig respekt, anerkendelse og humor. Assens Skole vægter trivsel blandt elever og medarbejdere meget højt. Et trygt undervisningsmiljø både for ansatte og elever fremmer den gode undervisning. Trygge børn, der trives, lærer mere. Den, der trives godt, lærer godt Den, der trives godt, lærer godt fra sig Den, der trives godt, leder godt For at fremme ovenstående arbejder vi med LP-modellen. LP-modellen fremlægger en arbejdsmåde, hvor lærerne samarbejder i lærergrupper efter særlige principper. Det er formålet at videreudvikle vores læringsmiljø på Assens Skole, så det giver endnu bedre betingelser for social og faglig læring hos alle elever. På Assens Skole stræber vi efter, at Skole/hjemsamarbejdet skal være forpligtende og foregå i en ligeværdig dialog byggende på et højt informationsniveau. Elevplaner udfærdiges 2 gange årligt og ligger til grund for skole-/hjemsamtalen. VORES VÆRDIER OG DERES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Fx hvilke refleksioner og handlinger skal værdien fremme? Side 2 af 14

3 Skolens værdigrundlag Alle har ret til et godt skoleliv! Det ønsker vi på Assens Skole at sikre ved at prioritere værdier som: Faglighed Ligeværd, tolerance og gensidig respekt Frihed og fællesskab, ansvar Ærlighed Selvværd - at turde, kunne og ville Anerkendelse Humor VÆRDIER I PRAKSIS Vi har alle et ansvar for, at værdierne er en del af vores hverdagspraksis, så hvem gør hvad og hvordan? Eksempelbeskrivelser og rollefordelinger viser, hvordan vi omsætter værdierne i vores praksis og har betydning for alle aktører og relationer. Opdel eventuelt i SFO, indskoling, mellemtrin og udskoling - eller hvordan skolen er organiseret. På Assens Skole har vi følgende motto: Leg + Læring = Udvikling Vi tror, at børnenes individuelle udviklingspotentialer fremmes gennem læringsaktiviteter, der med fordel kan basere sig på leg. I de første skoleår er legen et af omdrejningspunkterne. I takt med at børnene bliver ældre og deres sans for logik og det abstrakte bliver udviklet, bliver legen mindre central. Legens betydning for læring ved de små i indskolingen, synes vi, er vigtig på Assens Skole, og med udvidet pædagogisk samarbejde deltager pædagoger i flere af timerne på 0-3. årgang. Assens Skole lægger vægt på: At skabe trygge rammer, hvor den enkelte elev får de bedste muligheder for at vokse og få et større selvværd. Et engageret personale som forsøger at skabe et trygt læringsmiljø, der er præget af gensidig respekt, anerkendelse og humor. Side 3 af 14

4 Assens Skole vægter trivsel blandt elever og medarbejdere meget højt. Et trygt undervisningsmiljø både for ansatte og elever fremmer den gode undervisning. Trygge børn, der trives, lærer mere. Den, der trives godt, lærer godt Den, der trives godt, lærer godt fra sig Den, der trives godt, leder godt For at fremme ovenstående arbejder vi med LP-modellen. LP-modellen fremlægger en arbejdsmåde, hvor lærerne samarbejder i lærergrupper efter særlige principper. Det er formålet at videreudvikle vores læringsmiljø på Assens Skole, så det giver endnu bedre betingelser for social og faglig læring hos alle elever. På Assens Skole stræber vi efter, at Skole/hjemsamarbejdet skal være forpligtende og foregå i en ligeværdig dialog byggende på et højt informationsniveau. Elevplaner udfærdiges 2 gange årligt og ligger til grund for skole-/hjemsamtalen. Værdi Faglighed Hvem gør hvad og hvordan? Eksempler og roller Eleverne: Lærerne: Pædagogerne: Ledelsen: Forældrene: Andre: (fx særlige ressourcepersoner som vagt/pedel, arbejdsmiljørepræsentant, sekretær osv.) ligeværd, tolerance og gensidig respekt Eleverne: Lærerne: alle lærere og pædagoger er på 1 uges kursus om inklusion Pædagogerne: Ledelsen: Forældrene: Andre: (fx særlige ressourcepersoner som vagt/pedel, arbejdsmiljørepræsentant, sekretær osv.) [Værdi 3] Eleverne: Lærerne: Side 4 af 14

5 Pædagogerne: Ledelsen: Forældrene: Andre: (fx særlige ressourcepersoner som vagt/pedel, arbejdsmiljørepræsentant, sekretær osv.) [Værdi 4] Eleverne: Lærerne: Pædagogerne: Ledelsen: Forældrene: Andre: (fx særlige ressourcepersoner som vagt/pedel, arbejdsmiljørepræsentant, sekretær osv.) [Værdi 5] Eleverne: Lærerne: Pædagogerne: Ledelsen: Forældrene: Andre: (fx særlige ressourcepersoner som vagt/pedel, arbejdsmiljørepræsentant, sekretær osv.) REGELSÆT OG PRIORITERINGER Vores værdier fremmes gennem følgende regelsæt eller anvisninger (fx sociale trivselsregler): Formulér regelsæt positivt, så de fungerer som anvisninger, der fremmer individuelle og fælles anliggender. Regelsæt skal understøtte værdier og skolens samlede værdigrundlag på en konstruktiv måde. Regler og anvisninger hæftes op på værdier, så reglerne ikke fremstår isolerede, men giver mening i forhold til at prioritere tid og handlinger. [Regler/anvisninger] [Tilknyttede værdier] Side 5 af 14

6 Vores ordensregler er: Ordensregler Assens Skole - Vis hensyn og tal pænt til alle - Ret dig efter henstillinger fra skolens ansatte - Ved første ring slutter frikvarteret Og skal fremme (værdier): GENSIDIG RESPEKT Ansvar Selvværd Faglighed I frikvarteret - Dørene til klasserne står åbne i frikvartererne - Legeplads ved lille aula må benyttes af indskolingen og S1 - Legeplads ved N/T og højhus må benyttes af alle elever - Boldbane ved musik må benyttes af indskolingen, S1-2 og mellemtrin - Boldbane ved sløjd må benyttes af S3, mellemtrin og udskoling o Det er tilladt at spille med plastikeller skumbold på boldbanerne, dog kun i frikvartererne - Fliseareal ved højhuset må benyttes af S1,S2 og S3 - Madpakker nydes i klasselokalet - Mobiltelefon må være tændt i frikvartererne - 8. og 9. klasse må forlade skolen i frikvartererne Lille aula og kælderen klasse er ude i pause og o Ved dårligt vejr afgør gårdvagterne, om eleverne kan blive inde - Der bruges indesko i klasselokalerne og det lysegrå område i aulaen - Skuret med legeredskaber låses mandagtorsdag i sidste del af 12-pausen, fredag i sidste del af 10-pausen af gårdvagterne Store aula og højhus klasse er ude i pause o Ved dårligt vejr afgør gårdvagterne, om eleverne kan blive inde Side 6 af 14

7 - 7. til 9. klasse må benytte balkonen i timerne efter aftale med læreren - Terrassedørene kan benyttes fra påske og til efterårsferien - 5. til 9. klasse skiftes til oprydning og sætte stole op i aulaen Dét gør vi, hvis værdiregelsættet ikke overholdes: Konsekvenser og hvordan vi prioriterer en opfølgning af fx grovere brud på fælles regelsæt. Episoden belyses af de involverede. Forældrene kontaktes Cirkulære om god ro og orden følges. Ved ødelæggelse af skolens ting, får eleven/forældrene en regning på reparation eller erstatning. Sådan sikrer vi, at konsekvenser står i et rimeligt forhold til forseelsen, konteksten og elevens alder: Fx vores procedurer eller anvisninger for at dokumentere og indhente oplysninger om hændelsesforløb. Eller vores overordnede principper og retningslinjer for at vurdere og prioritere konsekvenser af en forseelse eller hændelse? Vi lytter til alle parter. Forældre orienters omgående eller hurtigst muligt SAMARBEJDE OG RETTIGHEDER Vi sikrer et godt skole-hjemsamarbejde med forældreinvolvering og forældreopbakning omkring værdier, regelsæt, konsekvenser og prioriteringer ved at: Fx ved inddragelse af klasseforældreråd, trivselsambassadører, skolebestyrelsen samt ved forældremøder og samtaler. Der laves klasseregler ved forældremøder hvert år. Der indkaldes til skole-hjem samtaler to gange om året. Side 7 af 14

8 Vi skaber et kontinuerligt samarbejde med eleverne om værdiregelsættet ved at: Hvordan organiserer vi et samarbejde med eleverne? Et samarbejde der også sikrer elevernes ret til et godt undervisningsmiljø og til at blive inddraget i beslutninger vedrørende deres psykiske (og fysiske/æstetiske) undervisningsmiljø. Trivsel drøftes i skolens elevråd. Der laves elevmiljøundersøgelser ( DCUM) De to elever i skolebestyrelsen vælges så vidt muligt for to år forskudt, så der altid sidder en mere erfaren elev. dette medfører større tryghed og mere mod på at deltage i skolebestyrelsens arbejde. TRIVSELS- OG ANTIMOBBESTRATEGI Vores trivsels- og antimobbestrategi har følgende formål og knytter an til følgende værdier og regelsæt/anvisninger: Strategien beskriver, hvilke handlinger og tiltag, vi prioriterer for at skabe mere trivsel og modvirke mobning. Antimobbestrategi Hvad er mobning? Mobning er en kamp mellem de forskellige værdier, der findes i klasseværelset og på skolen. Mobning er en systematisk og gentaget negativ psykisk og/eller fysisk påvirkning af en person. Mobning kan være chikane, gentagne drillerier, ondskabsfuld tale, aggressiv adfærd eller udelukkelse fra fællesskabet. Mobning bliver til - bevidst eller ubevidst - i et ønske om at demonstrere magt. Vi ønsker at skabe tryghed for alle i skolens hverdag ved at: Vægte elevernes trivsel på linje med den faglige udvikling. Melde tydeligt ud, at vi på Assens Skole ikke accepterer mobning Forebygge og bekæmpe mobning Gribe ind på et tidligt tidspunkt, hvis vi opdager mistrivsel Afdække og afklare opståede mobningsproblemer Løse daglige konflikter inden de udarter sig til mobning. Alle medarbejdere og elever - i samarbejde med forældrene - deltager i og har ansvar for indsatsen mod mobning. Forebyggelse af mobning: Assens Skole arbejder med LP-modellen Medarbejderne tager i fællesskab ansvar for omgangsformen og omgangstonen på skolen og støtter - i samarbejde med forældrene -eleverne i at udvikle værdier (jf. Side 8 af 14

9 værdigrundlaget). Medarbejderne er bevidste om og påtager sig deres ansvar som voksne og er forbilleder for eleverne, både i forhold til faglige og sociale færdigheder. Skolen har en AKT-medarbejder (Adfærd, kontakt, trivsel) AKT tilbyder trivselsforløb for elever og klasser. AKT tager initiativ til, at der hvert år sammen med klassernes lærere laves et forløb i henholdsvis 2.kl og 4 kl. Målet er at arbejde på at videreudvikle en kultur og et miljø, der er så godt, at mobning ikke kan opstå. Medarbejderne er til rådighed i frikvartererne: Der er 4 gård- og gangvagter i de to lange frikvarterer. Der er frikvartersåbent på biblioteket og frikvartersudlån af spil. Medarbejderne påser, at elever med særlige behov får det tilsyn i timer og frikvarterer, som skønnes nødvendigt. Medarbejderne evaluerer trivselen i frikvartererne flere gange årligt på centralteammøder. Lærere og pædagoger underviser i fællesskab bh.kl.- 3.klasse i sociale kompetencer, ud fra forskellige matrialer. Det kunne f.eks. være Trin-for-Trin-konceptet. Trivsels-/mobbesituationer drøftes på teammøder med skolens psykolog. Der arrangeres fællesaktiviteter: Fælles faglærerdage med mulighed for samarbejde på tværs af klasserne, klasseture og fester, udflugter, hytteture, lejrskoler m.m. Elevrådet og Skolebestyrelsen drøfter jævnligt elevernes trivsel på skolen. Medarbejdernes ønsker om kurser i emner, der relaterer til konfliktløsning, klassens sociale liv, classroom management prioriteres højt. Elevrådet deltager i skolens UVM-arbejde, hvor der arbejdes med forhold, der har betydning for elevernes trivsel. Herunder er det bl.a. foretage en spørgeskemaundersøgelse (i DCUM-regi) blandt eleverne. Undersøgelsen fremlægges for Skolebestyrelsen. Spilleregler for ro i klassen, der involverer forældre, lærere og elever revideres løbende Tiltag i tilfælde af mobning: Klasselæreren og skolens ledelse underrettes og tager sammen initiativ til behandling af sagen, hvilket indebærer skriftlighed i sagsforløbet til brug for evt. dokumentation. Systematisk chikane er noget, vi meget sjældent oplever, men indimellem ser vi noget, der tenderer eller kan udvikle sig til mobning. Her er det også meget vigtigt at handle. Forskellige situationer kræver derfor forskellige handlinger. Nedenstående er typer af handlinger, du kan regne med fra Assens Skole, hvis vi ser tilfælde af mobning: Kontakt med de involverede hjem, enten telefonisk eller ved indkaldelse til møde på skolen. Side 9 af 14

10 Samtale med den der er blevet mobbet, med skriftligt notat af samtalen/-erne og beslutninger. Samtale med mobberen, med skriftligt notat af samtalen/-erne og beslutninger. Samarbejde med forældre om situationen og hvilke konsekvenser, det vil medføre for mobberen. Skolens holdning vil tydeligt blive meldt ud, og der kan blive tale om en advarsel om konsekvenser, hvis lignende handlinger gentages. Orientering af medarbejderne. Bortvisning af mobberen i en periode, hvis der er tale om særlig grov opførsel. En konsekvens kan være at mobberen deltager i ugentlige møder med klasselærer, AKT-vejleder og/eller skoleleder/viceskoleleder i en periode. Klasselæreren arbejder sammen med forældrene på tiltag, der kan støtte den, der er blevet mobbet. Sundhedsplejerske og/eller psykolog inddrages efter behov. Klasselæreren arbejder sammen med mobberens forældre i forhold til at give mobberen redskaber til at ændre adfærd. Klasselæreren intensiverer i samarbejde med AKT-vejlederen arbejdet med at skabe et godt klassemiljø.. Side 10 af 14

11 [Formål] [Værdier] [Regelsæt/anvisninger] Hvad forstår vi ved trivsel? Vores definition på trivsel samt eventuelt tegn på trivsel. Hvad forstår vi ved mobning? Vores definition på mobning, herunder også digital mobning samt fx hvordan vi skelner mellem mobning og konflikter. Sådan skaber vi trivsel: Vores generelle trivselsarbejde og forebyggelse af mobning, fx opmærksomhedspunkter, kompetencer, kobling til læringsmål og faglige aktiviteter, organisering og begivenheder/traditioner. Konkrete roller og ansvar for at skabe trivsel: Elever, forældre, personale - eventuelt opdelt på afdelinger. Sådan arbejder vi specifikt for at skabe de gode relationer mellem elever og personale: Fx hvad gør vi, hvis der opstår svære problemer i relationen mellem elever og personale? Side 11 af 14

12 Sådan bekæmper vi mobning og mistrivsel, når vi opdager det: Sådan griber vi ind mod mobning og mistrivsel hos én eller flere elever eller klasser på skolen. [Hvad gør vi for de direkte involverede?] [Hvad gør vi for klassen?] [Hvad gør vi for forældrene?] [Hvordan får personaleteamet støtte og vejledning?] Sådan forebygger og bekæmper vi digital mobning: [Forebyggende aktiviteter] [Indgribende aktiviteter] [Genoprettende aktiviteter] Sådan sikrer vi samarbejde mellem skolens afdelinger om elevernes sociale trivsel: Fx hvordan bliver trivsels- og antimobbestrategien kendt af alle og fungerer efter hensigten i hverdagens relationer og samvær? I hvilke samarbejdsfora og -situationer drøfter vi trivsels- og antimobbearbejdet? Sådan sikrer vi, at vi har den nødvendige viden om social trivsel, konflikthåndtering og mobning samt de relevante kompetencer på skolen: Og hvordan er viden og kompetencer tilgængelig for elever, personaleteam og forældre? SAMMENHÆNG OG UDBREDELSE Side 12 af 14

13 Sådan er vores værdiregelsæt forbundet med andre mål, handleplaner og strategier: Fx et godt undervisningsmiljø, et godt arbejdsmiljø, trivselshandleplaner, sorgplaner, specialhenvisninger, håndtering af uro, vold og trusler om vold. Sådan sikrer vi, at værdiregelsættet er tilgængeligt og kendt af alle: Fx gennem møder og organisatoriske fora, hvor proces- og køreplan kommunikeres, samt hvor værdiregelsættet løbende drøftes. Værdiregelsættet er på skolens hjemmeside og elev/forældre/personaleintra. OPFØLGNING OG EVALUERING Sådan følger vi løbende op på vores værdiregelsæt: Fx om værdiregelsættet fungerer i praksis og i de forskellige afdelinger? Drøfter vi det på teammøder eller andre møder? Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores værdiregelsæt? Fx virker værdiregelsættet ifølge vores anvisninger og på en hensigtsmæssig måde? Når vi vores mål? Værdiregelsættet evalueres hvert andet år i forbindelse med ny elevmiljøundersøgelse. ANDET [Tilføj egen overskrift] Henvis eventuelt til relevante bilag og hvor man kan finde værdiregelsættet på hjemmesiden. Side 13 af 14

14 DELTAGERE OG PROCES Værdiregelsættet er udarbejdet med deltagelse af: Fx elever (årgange, elevråd, undervisningsmiljørepræsentanter), forældre (årgange, forældreråd), skolebestyrelsen, medarbejdersiden (pædagogisk råd, afdelinger, SFO, særlige ressourcemedarbejdere, SU- eller MED-udvalg, sikkerhedsrepræsentant, tillidsrepræsentanter) samt skoleledelsen. Elevråd, Pædagogisk Råd, pædagogisk udvalg, MED-udvalg og skolebestyrelse. Proces: Sådan har vi gjort og så lang tid har processen taget. Processen har strakt sig over skoleåret DATO OG UNDERSKRIFTER Værdiregelsættet er godkendt i skolebestyrelsen: [Dato] [Bestyrelsesformand] [Skoleleder] Side 14 af 14