Oversigt over Landsforsøgene 2010

Transkript

1 Oversigt over Landsforsøgene 2010

2 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se i øvrigt afsnittet om Sponsorer og uvildighed. Foto på omslaget: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug, Økologi.

3 Energipil I 2010 er der gennemført en undersøgelse af høstudbyttet i pil på markniveau. Udbyttet svinger mellem 2 og 10 ton tørstof pr. ha pr. år med et typisk udbytteniveau på 4 til 7 ton. Markerne har generelt været små, ofte mindre end 5 ha. Det relativt lave udbytteniveau skyldes ifølge pileavlerne blandt andet, at der har været for lidt styr på dyrkningsforhold såsom ukrudtsbekæmpelse, og at pilen er dyrket på for ringe jordbund. Der er i 2010 gennemført fire logaritmeforsøg med kemisk ukrudtsbekæmpelse i pil. Forsøgene understreger, hvor vigtigt det er at holde marken ren for ukrudt, især i anlægsåret. For at minimere risikoen for skade på pilen og samtidig sikre den bedste og mest holdbare effekt af ukrudtsmidlerne er det vigtigt at følge pilens udvikling. Sprøjtes der for tæt på knopbrydning, vil især midler med glyphosat skade pilen. Strategi Hold energipil ren for ukrudt Planlæg ukrudtsbekæmpelsen ud fra kendskab til markens ukrudtsbestand. Bekæmp rodukrudt før etablering af pilen og sørg for, at marken er fri for ukrudt inden pilens knopbrydning. Før knopbrydning bruges både midler med jord- og bladeffekt for at sikre en effektiv og holdbar ukrudtsbekæmpelse. Ved behov kan der følges op med afskærmet sprøjtning eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vækstsæsonen. Hvis der er problemer med kvik, kan der eventuelt følges op med Fusilade Max efter pilens knopbrydning, når kvikken har fem til seks blade. Udbytte af græs på engarealer med forskellig pleje Der blev i maj 2009 anlagt to forsøg med forskellig pleje af græs på engarealer, domineret af henholdsvis lyse-siv og mosebunke. Der er målt udbytter i 2009 og Der har kun været sikker effekt af kaliumgødskning på udbyttet i det ene forsøg og kun i første slæt i Der har endnu ikke været sikker effekt af eftersåning. Den samlede årlige tørstofproduktion er i størrelsesordenen 50 til 70 hkg pr. ha på lyse-sivarealet og 80 til 100 hkg pr. ha på mosebunkearealet. Forsøgene fortsætter for at følge udviklingen over længere tid. Biomasseproduktion i efterafgrøder Der er i 2010 gennemført to forsøg med måling af biomasseproduktionen i 11 efterafgrøder etableret efter høst af korn. Efterafgrøderne har klaret sig ret forskelligt i de to forsøg, men som gennemsnit giver olieræddike og gul sennep de største udbytter på 14 til 19 hkg tørstof pr. ha. Dyrkning af hamp til modenhed I 2010 er der gennemført to økologiske forsøg med dyrkning af hamp til modenhed, et sortsforsøg og et forsøg med to udsædsniveauer og tre gødningsniveauer. Det største udbytte på 329 kg frø pr. ha er høstet i sorten Finola ved en udsædsmængde på 30 kg og tilførsel af 50 kg totalkvælstof i form af svinegylle. Der er gennemført kvalitetsanalyser af de tre sorter i sortsforsøget, som har vist, at hampeproteinet har et højt indhold af specielt aminosyrerne methionin, cystein og lysin, der kan gøre hamp interessant som alternativ proteinkilde i økologisk husdyrproduktion. 184

4 Afgrøder til biomasseproduktion Udbytter i pilemarker Udbytteniveauet er et af de centrale forhold for økonomien ved piledyrkning. I 2010 er der gennemført en undersøgelse af høstudbyttet i pil på markniveau. Undersøgelsen er gennemført via telefoninterview af landmænd, maskinstationer, forskere, konsulenter i rådgivningscentre og HedeDanmark. Cirka 50 personer over hele landet er interviewet. Udbyttetallene stammer fra pil, høstet i perioden 2007 til Undersøgelsen har blandt andet vist følgende væsentlige forhold: Flertallet af pileavlerne kender ikke det præcise udbytte fra deres pilemarker. Der er kun opnået 11 udbyttetal ved undersøgelsen. Pilemarkerne har været relativt små, ofte mindre end 5 ha. udbyttet af pileflis svinger mellem 2 og 10 ton tørstof pr. ha pr. år. Det typiske udbytteniveau er 4 til 7 ton tørstof pr. ha pr. år. Pileflis afregnes af varmeværkerne efter energimængde. Prisniveauet har været 40 til 41 kr. pr. gigajoule (GJ). Pileflis, høstet om vinteren, har et vandindhold på 50 til 55 procent. Det betyder, at der skal 125 til 143 kg pileflis til 1 gigajoule. I et igangværende Ph.D.-projekt, der udføres ved HedeDanmark, er der registreret udbytte på 2 til 16 ton tørstof pr. ha pr. år. I gennemsnit er der registreret udbytter på 5 til 8 ton. Det vurderes, at udbytter på over 10 ton tørstof pr. ha pr. år vil være mulige, hvis forudsætningerne er rigtige, og afgrøden bliver passet. Ved kommerciel piledyrkning i Sverige er der registreret gennemsnitlige udbytter på 2,6, 4,2 og 4,6 ton tørstof pr. ha pr. år for henholdsvis første, anden og tredje høstrotation, men med store udsving i udbytte fra næsten 0 til godt 20 ton tørstof pr. ha pr. år. Selv om der endnu kun er få konkrete udbyttetal fra dansk piledyrkning, så understreger både de danske og svenske opgørelser, at der er meget store udsving i udbyttet, og at pilens udbyttepotentiale generelt ikke bliver udnyttet godt nok. Mange af de interviewede personer i denne undersøgelse har været skuffede over udbytteniveauet. Følgende er angivet som årsag til de små udbytter: Manglende ukrudtsbekæmpelse. ringe jordbund. For dårlig etablering. For lidt kendskab til dyrkning, pasning og pleje. kun pil for vildtets skyld. Desuden skal små udbytter ses i lyset af, at der er tale om ældre pilekloner, som ikke har helt samme udbyttepotentiale som de nyere kloner. Det er ønskeligt fremover at få indsamlet flere udbyttetal fra dansk piledyrkning for at kunne belyse, hvornår der opnås store henholdsvis små udbytter. Screening af ukrudtsmidler til energipil Ukrudtsbekæmpelse i etableringsfasen er af afgørende betydning for etablering af en højtydende pilekultur. Der er i 2010 gennemført fire logaritmeforsøg i energipil med screening af syv forskellige midler. Forsøgene skal belyse midlernes ukrudtseffekt, og hvor skånsomme de er over for pil. Midlerne er afprøvet i forskellige kombinationer og på forskellige tidspunkter. De to forsøg er gennemført på Fyn på henholdsvis JB 7 og JB 11, og de to øvrige forsøg er gennemført i Vestjylland på henholdsvis JB 1 og JB 11. Pil er meget følsom over for ukrudtsmidler ved og efter knopbrydning, hvorfor de fleste midler er udbragt senest ti dage før vurderet knopbrydning. Undtagelserne er de to specifikke græsmidler, Focus Ultra og Agil 100 EC. På grund af det sene forår er alle midler, på nær græsmidlerne, udbragt på samme dag i hvert forsøg mellem 6. april og 5. maj, mens græsmidlerne er udbragt mellem 3. maj og 23. juni. Foruden græsmidlerne er midlerne Pistol, Roundup Bio, Quartz, Logo og Valdor afprøvet. I alle forsøg har der været en massiv ukrudtsbestand i de ubehandlede forsøgsled. Bedømmelserne er generelt foretaget så sent, at konkurrencen imellem ukrudtsarterne i de ubehandlede forsøgsled har gjort det svært at foretage retvisende bedømmelser. Der har været god effekt af langt de fleste behandlinger. I et enkelt forsøg er der observeret skade på pilen. Der er tale om en andet års pilemark, behand- 185

5 let den 15. april. Særligt produkterne Pistol og Roundup Bio har givet skade på pilen, formodentlig på grund af for sen anvendelse. I oktober er forsøgene bedømt igen. I forsøgene på Fyn har der været en meget dårlig bestand af pil på grund af massiv genvækst af græs- og rodukrudt. I forsøgene i Vestjylland ser det ud til, at der er en fornuftig langtidseffekt af alle behandlinger, og der er en væksthæmning af pilen i de ubehandlede forsøgsled. Dog er der også her en del genvækst af ukrudt. Skaderne på pilen er ikke længere synlige, men det kan ikke afgøres, om der er en effekt på udbyttet. Det har også været hensigten at gennemføre screening af insektmidler til pil, men der er ikke rapporteret om marker med væsentlige angreb af skadedyr, hvorfor forsøgene ikke er blevet anlagt. Sortsforsøg i energipil Der er i foråret 2010 anlagt fem sortsforsøg i pil, hvoraf de tre er etableret som landsforsøg, og de to er etableret af Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF). Formålet er at belyse de nyere pilesorters udbyttepotentialer under danske forhold. Landsforsøgene er anlagt på JB 1 og JB 4 i Vestjylland og JB 3 i Østjylland. Forsøgene ved DJF er anlagt på JB 4 ved Foulum og JB 1 ved Jyndevad. I alle fem forsøg indgår de samme otte forskellige pilesorter, dvs. kloner. Se tabel 1. De tre landsforsøg er plantet 6. maj, 5. maj og 21. maj 2010, og der er plantet cirka planter pr. ha. I tabel 1 er vist antallet af levende pileplanter en til to måneder efter plantning, Logaritmeforsøg med ukrudtsmidler i pil. Behandling med 0,666 liter Valdor (logaritmisk dosis) gram Logo. Ubehandlet stribe ved siden af. (Foto: Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret for Landbrug). Der skal en effektiv ukrudtsbekæmpelse til for at sikre gode vækstforhold i pil. (Foto: Rolf Thostrup Poulsen, Videncentret for Landbrug). Sprøjtning med glyphosatmidler efter begyndende knopbrydning giver skade på pil. (Foto: Poul Henning Petersen, Videncentret for Landbrug). 186

6 Tabel 1. Etablering af sorter i pilesortsforsøg, anlagt (L1) Pilesort Oprindelse Etablering juni-juli 2010 Planter pr. m forsøg 1. Tora Sverige 1,1 2. Tordis Sverige 1,1 3. Inger Sverige 1,0 4. Klara Sverige 1,0 5. Stina Sverige 1,0 6. Linnea Sverige 1,1 7. Resolution England 0,9 8. Terra Nova England 1,0 LSD ns og der har på dette tidspunkt ikke været sikre forskelle i sorternes etablering. I det senest plantede forsøg er der registreret et lidt lavere plantetal af sorten Resolution (cirka planter pr. ha), muligvis på grund af faldende stiklingekvalitet i løbet af opbevaringstiden. Der kan dog ikke skelnes mellem genetiske forskelle og forskelle i stiklingekvalitet, og det primære er, at der som udgangspunkt er etableret omtrent samme plantetal af alle sorter. Det er i løbet af vækstsæsonen observeret, at sorten Terra Nova har en lavere vækst end de øvrige sorter. I efteråret er det desuden observeret, at vildt har gjort størst skade på sorten Terra Nova. Sorternes vækst vil blive fulgt i løbet af de næste år, og udbyttemåling ventes foretaget efter tredje vækstsæson i vinteren 2012 til Gødningsforsøg i energipil Et af formålene med piledyrkning er ofte en reduceret udledning af næringsstoffer. Derfor er det vigtigt med en bedre dokumentation af, hvordan forskellige gødningsmængder, gødningstyper og gødskningsstrategier påvirker udbyttet og udvaskningen af kvælstof. Der er i foråret 2010 anlagt et gødningsforsøg med seks forsøgsled på JB 1 i Vestjylland. Pilemarken er plantet i foråret 2009 og afpudset efter første vækstsæson. De første gødningstildelinger er udført i maj I de tre forsøgsled er der tilført 0, 120 eller 240 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning på én gang. I et forsøgsled er der tilført 120 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning i 2010, og der skal gødes igen med 120 kg i I de sidste to forsøgsled er der i 2010 tilført svinegylle, svarende til 120 og 240 kg kvælstof pr. ha (160 og 320 kg totalkvælstof pr. ha). Der bliver målt udvaskning af kvælstof fra de forskellige parceller, ligesom pilens vækst bliver fulgt. Udbyttemåling ventes foretaget to vækstsæsoner efter forsøgsstart, i vinteren 2011 til Plantning af pilesortsforsøg ved Højmark ved Ringkøbing (JB 4) den 5. maj (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Pilesorter i sortsforsøg ved Foersum i Vestjylland (JB 1). Plantet den 6. maj 2010, fotograferet den 25. august Forrest sorten Terra Nova, bagerst sorten Tordis. (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). 187

7 Udbytte af græs på engarealer med forskellig pleje Af seniorkonsulent Søren Ugilt Larsen 1), naturkonsulent Lisbeth Nielsen 2), naturkonsulent Anna Bodil Hald 2) og seniorforsker Poul Erik Lærke 3). 1) AgroTech. 2) Natur & Landbrug, 3) Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Mange engarealer bliver ikke længere udnyttet til afgræsning eller anden foderproduktion, og arealerne ligger derfor uudnyttede hen. Høst af græs fra engarealerne kan have flere fordele: Udnyttelse af biomasse til energiformål, fjernelse af næringsstoffer og dermed positiv effekt på vandmiljøet, fremme af artsdiversiteten og eventuel udnyttelse af de høstede næringsstoffer til økologisk gødning. For at belyse biomasseproduktion og effekt på floraen blev der i 2009 iværksat forsøg med forskellige plejestrategier på engarealer ved Vejrumbro i Nørreådalen mellem Viborg og Randers. Kaliumgødskning og eftersåning på engarealer, domineret af lyse-siv I foråret 2009 blev der anlagt et forsøg på et engareal på humusjord med en betydelig bestand af lyse-siv. Arealet var relativt fugtigt med en vandstand på 20 til 30 cm under terræn i juni og på 0 til 10 cm under terræn i august og september. Lyse-siv bliver let en Tabel 2. Tørstofproduktion ved forskellig pleje af engarealer, domineret af lyse-siv Forsøgsbehandling Gammel vegetation fjernet i maj Eftersåning i maj dominerende planteart, men biomassen fra lyse-siv er ret tungt fordøjelig, hvorfor også biogasudbyttet er moderat. For at hente næringsstoffer og høste en produktion af lettere bioforgasbar plantebiomasse er der afprøvet forskellige behandlinger. Se tabel 2. Udover de fem forsøgsled er der også et forsøgsled helt uden behandling og høst. Arealet har ikke været udnyttet i cirka syv år, og ved etablering af forsøget den 14. maj 2009 blev den eksisterende gamle biomasse klippet af og fjernet i fire af forsøgsleddene. Kalium er tilført i form af vinasse, svarende til 0, 58 eller 115 kg kalium pr. ha pr. år i maj 2009 og maj Der er ikke tilført anden gødning. For at forklare forekomsten af mindre dominerende, men let omsættelige græsser i stedet for lyse-siv blev der den 14. maj 2009 udsået frø af alm. rapgræs (sorten Dasas), timote (sorten Dolina) og engrævehale (sorten Vulpina, produceret i Tjekkiet) i et af forsøgsleddene. Forud for såningen blev der for at fremme spiringsbetingelserne lavet riller i overfladen af græssværen med 10 til 15 cm afstand. Der blev udsået 10 kg frø pr. ha af hver art, dvs. i alt 30 kg frø pr. ha. I 2009 blev der i alle fem forsøgsled høstet to slæt henholdsvis 8. juli og 22. september. I 2010 er der i fire af forsøgsleddene høstet to slæt henholdsvis 8. juli og 21. september, mens der i forsøgsled 4 kun er høstet en slæt den 8. juli. Tørstofudbytterne er vist i tabel 2, mens næringsstofindhold og fjernede mængder nærings- Vinassegødskning, kg K pr. ha Udbytte, hkg tørstof pr. ha Slæt pr. år 1. slæt 2. slæt Sum af slæt forsøg Ja ,4 17,7 49,2 Ja ,3 17,0 47,3 Ja ,2 20,7 56, ,0 16,4 85,4 Ja Ja ,9 18,9 50,8 LSD 12,3 ns 16, forsøg ,7 20,7 52, ,4 23,0 61, ,1 21,3 70, , ,3 25,3 62,6 LSD 14,8 ns ns 188

8 stof samt botanisk sammensætning vil blive analyseret senere. I 2009 blev der fjernet godt 30 hkg tørstof pr. ha i første slæt, dog 69 hkg i forsøgsleddet, der ikke blev afklippet ved etablering af forsøget. Den gamle biomasse udgjorde derfor 35 til 40 hkg tørstof pr. ha. Der var ingen forskel i tørstofudbytterne i anden slæt, og det samlede høstudbytte var omkring 50 hkg tørstof pr. ha i de fire forsøgsled, som blev afklippet ved forsøgsstart, og 85 hkg i forsøgsleddet, som ikke blev afklippet ved forsøgsstart. I 2010 er der i første slæt høstet større tørstofudbytte ved 115 kg kalium pr. ha pr. år end ved 0 kg kalium pr. ha pr. år. I anden slæt er der ingen forskelle i tørstofudbytte, og der er heller ingen sikre forskelle i årets samlede udbytte, bortset fra et mindre udbytte i forsøgsleddet med kun en slæt. Resultaterne tyder på, at kaliumgødskning i nogen grad kan øge tørstofproduktionen, selv om det samlede udbytte ikke er signifikant større. Virkningen af kaliumgødskning vil dog afhænge af, hvordan forekomsten af andre næringsstoffer (især kvælstof og fosfor) vil udvikle sig over tid. Hvis forekomsten af kvælstof og fosfor med tiden reduceres på grund af fortsat fjernelse med biomassen, er det muligt, at disse næringsstoffer vil begrænse væksten og reducere udbytteniveauet, og at kaliumgødskning derfor ikke længere vil være relevant. Udsåning af alm. rapgræs, timote og engrævehale har ikke vist nogen sikker effekt på tørstofproduktionen, hverken i 2009 eller 2010, selv om der i 2010 er høstet cirka 10 hkg tørstof mere pr. ha. Men der er etableret en del planter af disse græsarter, og det er muligt, at de på længere sigt vil begynde at bidrage mere til tørstofproduktionen. Det er derfor væsentligt at følge både udbytter og udviklingen af artssammensætning over en længere periode. Forsøget fortsættes. Kaliumgødskning af engarealer, domineret af mosebunke På et areal, domineret af mosebunke, er der anlagt parceller med slæt uden og med kaliumtilførsel samt ubenyttede parceller. Arealet har været drevet med en kombination af slæt og afgræsning med mere eller mindre ekstensiv udnyttelse gennem cirka ti år forud for anlæg af forsøget. Arealet var således i drift og uden gammel biomasse ved starten. Grundvandsstanden på arealet har været 40 til 50 cm under terræn i juni og 0 til 10 cm under terræn i august og september. Der er tilført 0 eller 115 kg kalium pr. ha i maj 2009 og maj 2010 i form af vinasse. Ved høst af to slæt blev der i 2009 høstet cirka 100 hkg tørstof pr. ha uden nogen signifikant effekt af kaliumtilførsel. Se tabel 3. I 2010 er der høstet 81 og 93 hkg tørstof pr. ha i henholdsvis ugødskede og kaliumgødskede parceller. Selv om forskellen ikke er signifikant, tyder det på, at kalium kan øge udbytteniveauet i andet høstår. Det generelt lavere udbytteniveau i andet høstår kan skyldes årsvariationer, men kan også skyldes et begyndende udbyttefald som følge af fjernelse af næringsstoffer fra arealet. De følgende år vil kunne give mere præcis information om de langsigtede udbytter og dermed potentialet for fjernelse af næringsstoffer fra arealer, Tabel 3. Tørstofproduktion ved vinassegødskning af engarealer, domineret af mosebunke Høst af græs i forsøg på engarealer i Nørreådalen med forskellig pleje. Høst af anden slæt i forsøg, domineret af lyse-siv, 21. september (Foto: Søren Ugilt Larsen, AgroTech). Vinassegødskning, Udbytte pr. ha, hkg tørstof kg K pr. ha 1. slæt 2. slæt Sum af slæt forsøg 0 68,5 28,9 97, ,1 37,4 103,4 LSD ns ns ns forsøg 0 37,8 42,8 80, ,9 47,3 93,1 LSD ns ns ns 189

9 hvor der tages slæt hvert år. I 2009 blev der fjernet 150 kg kvælstof pr. ha og 16 kg fosfor pr. ha med den høstede biomasse. Forsøget fortsættes. Biomasseproduktion i efterafgrøder Efterafgrøder dyrkes efterhånden på store arealer, og det er relevant at undersøge, om efterafgrøder kan udgøre en biomasseressource til for eksempel biogasproduktion. Der er i 2010 gennemført to forsøg med måling af biomasseudbytte i efterafgrøder. Der er udsået 11 forskellige arter af efterafgrøder efter høst af korn. Forsøgene er anlagt på JB 3 i Vestjylland og JB 4 i Sønderjylland. Begge steder er forfrugten vinterbyg, som er høstet henholdsvis 27. juli og 7. august, og halmen er henholdsvis bjærget og snittet. Arealerne er harvet, og der er sået efterafgrøder henholdsvis 6. august og 13. august. De 11 arter samt sorter og udsædsmængder fremgår af tabel 4. Da jordens indhold af plantetilgængeligt kvælstof kan være begrænsende for efterafgrødernes udbytte, er der ved såning af efterafgrøderne tildelt 30 kg kvælstof pr. ha til de fleste efterafgrøder, på nær til den kvælstoffikserende vintervikke og til de to kontrolforsøgsled, forsøgsled 1 og 2. Der er kommet en del nedbør efter såning af efterafgrøderne, og fremspiringen har generelt været god og hurtig, og i starten af september har der været en rimelig etablering af alle afgrø- Forsøg med biomasseudbytte i forskellige efterafgrøder, udsået efter korn. Etableret den 6. august 2010, fotograferet den 24. september På billedet ses olieræddike af sorten Rufus. (Foto: Ole Elkjær, Forsøgsvirksomheden Ytteborg). Tabel 4. Biomasseudbytte af efterafgrøder, udsået efter høst af korn. (L2) Efterafgrøde Sort Ud sædsmængde, Gød ningsmængde, kg pr. ha kg N pr. ha Afgrødehøjde november, cm Tørstof, Aske, Hkg tørstof pct. pct. i Holstebro Vojens tørstof Holstebro Vojens Gennemsnit Antal forsøg 1. Ingen efterafgrøde ,9 11,4 0,0 2,7 1,4 1,2 2. Olieræddike Rufus ,3 17,9 12,8 14,3 13,6 11,1 3. Olieræddike Rufus ,9 16,7 16,7 15,6 16,2 13,5 4. Gul sennep Valiant ,1 15,7 27,1 10,8 18,9 16,3 5. Vinterraps Licapo ,8 10,4 7,4 6,8 7,1 6,4 6. Vårrybs Petita ,9 13,1 17,5 0,0 8,7 7,7 7. Fodermarvkål Grüner Angeliter ,3 14,5 9,9 0,0 4,9 4,3 8. Westerwoldisk rajgræs Avance ,0 10,1 0,0 2,1 1,1 0,9 9. Vinterrug Rotari ,1 11,2 0,5 2,7 1,6 1,4 10. Havre Pergamon ,0 11,9 4,5 3,9 4,2 3,7 11. Vintervikke Hungvillosa ,4 10,9 0,0 7,0 3,5 3,1 12. Hamp Felina ,7 17,0 9,8 0,0 4,9 4,1 13. Solsikke Perevick ,5 18,6 5,0 0,0 2,5 2,0 LSD 3,1 ns 4,4 0,8 ns ns Hkg org. tørstof 190

10 der i begge forsøg. Plantehøjden er målt lige før høst, og afgrødernes højde har varieret meget, specielt har vintervikke været meget lav. Se tabel 4. Forsøgene er høstet henholdsvis 8. november og 1. november. Det fremgår af tabel 4, at der er sikre udbytteforskelle i begge forsøg, men at arterne har klaret sig ret forskelligt i de to forsøg, mest markant med vårrybs, der giver 18 hkg tørstof pr. ha i Vestjylland, men 0 hkg i Sønderjylland. Olieræddike og gul sennep giver generelt størst udbytte med gennemsnitlige tørstofudbytter på 14 til 19 hkg pr. ha. Der er ikke nogen sikker forskel i udbyttet af olieræddike ved 0 og 30 kg kvælstof pr. ha. Forsøget i Sønderjylland har fået frost sidst i september. Det har især ramt solsikke og hamp alvorligt, og ved høst har der kun været meget lidt biomasse. Vårrybs og fodermarvkål er spiret frem, men væksten er ikke blevet rigtig god i disse arter. Der har været en del spildkorn i forsøget i Sønderjylland, hvilket kan have konkurreret med efterafgrøderne. Der er dog stort set ikke høstet spildkorn, da det har været ret lavt. Efter høst af efterafgrøderne tages der jordprøver til bestemmelse af N-min indholdet i jorden i et udvalg af efterafgrøderne. Resultater af N-min målingerne samt kvælstofindholdet i den høstede biomasse vil blive afrapporteret senere. Økologisk hamp I et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug, Fjerkræ og Økologi og AgroTech er gennemført sorts- og dyrkningsforsøg med hamp til modenhed. Formålet har været at undersøge, om det er muligt at dyrke hampefrø af høj kvalitet til modenhed under danske forhold og at vurdere hampefrø som potentiel proteinkilde til opdræt af økologiske svin og fjerkræ. Udfordringen har været at opnå modne frø og dernæst bjærge frø af en brugbar kvalitet. Der er gennemført to forsøg på en økologisk ejendom ved Silkeborg. Begge forsøg er anlagt i samme mark med JB 1 uden vanding. Det ene forsøg er et sortsforsøg med tre hampesorter: En frøsort (Finola) og to fibersorter (Uso 31 og Felina 32). Det andet forsøg er et dyrkningsforsøg i frøsorten Finola, der er tilført stigende mængder kvælstof i svinegylle, svarende til 50, 80 og 120 kg totalkvælstof pr. ha, og ved to udsædsmængder på henholdsvis 10 og 30 kg udsæd pr. ha. Hamp til modenhed, her sorten Uso 31 med kraftige frøbærende stængler i 2010, en måned før høst. Plantehøjden for denne sort har været mere end 1,5 meter. (Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech). Frøsorten Finola er betydeligt lavere end fibersorterne og dermed nemmere at mejetærske. Finola har i 2010 ikke været på EU s sortsliste over hampesorter, som kan få EU-støtte i form af enkeltbetaling, på grund af for højt indhold af THC (cannabinol), som skal være under 0,2 procent. Den finske forædler forventer dog, at sorten Finola kommer på EU s sortsliste igen på grund af ny dokumentation om THC-indholdet i planten ved høst. Hampeforsøgene er etableret den 5. maj efter forårspløjning af græsmarken og umiddelbart efter nedfældning af gylle. Marken er blevet tromlet et par dage efter såning, men desværre er der kommet kraftig nedbør inden fremspiring af hampeplanterne, og en hård jordoverflade har været medvirkende til en meget dårlig fremspiring af hampeplanterne og dermed også dårlig konkurrenceevne over for ukrudt. Høst af de to forsøg og den omgivende hampemark (Finola) er gennemført den 30. september med specialmejetærsker, som er modificeret, således at frøene kan høstes direkte, og man samtidig undgår, at de stærke hampestængler vikler sig om vinger mv. Ved høst har specielt Finola udviklet mange modne frø. Høsttidspunktet er valgt under hensyntagen til vejret, begyndende angreb af fugle og muligheden for at høste afgrøden. Modningstidspunktet er blevet forsinket som følge af den fugtige og kølige vækstsæson, og det er skønnet umuligt at finde et høsttidspunkt, hvor alle sorter har været fuldmodne, på grund af stor forskel i modningstids- 191

11 Tabel 5. Sortsforsøg i økologisk hamp til modenhed Udbytte og analyse af frø for indhold af protein og olie i procent af tørstof samt analyse af udvalgte aminosyrer i procent af proteinindholdet. (L3) Økologisk hamp Felina 32 Uso 31 Finola Sorter forsøg Plantetal, pl. pr. m Ukrudt, pct. dækning af jord Plantehøjde, cm Modenhed Tørstofpct. 66,3 67,0 65,1 Kg frøudbytte pr. ha 1) St.kvt. 9 pct. vand Kg frøudbytte pr. ha Tørstof Proteinindhold 25,5 25,4 26,0 Olieindhold pct. af ts 27,2 27,8 27,3 Methionin, pct. af proteinindhold 2,4 2,6 2,3 Methionin og cystein, pct. af proteinindhold 4,3 4,6 4,2 Lysin, pct. af proteinindhold 4,5 4,7 4,2 1) LSD = ns. punkt. Selve høsten er forløbet uproblematisk, selv om vandprocenten har været omkring 35 procent i de fleste parceller. Sortsforsøg i økologisk hamp Sortsforsøget er etableret med en udsædsmængde på 10 kg pr. ha, som normalt er tilstrækkelig ved dyrkning af hamp. Det har været for lidt i vækstsæsonen Plantetallet har været under en femtedel af det ønskede plantetal på cirka 150 planter pr. m 2. Se tabel 5. Specielt den lave frøsort Finola er spiret dårligt frem og har haft svært ved at konkurrere mod ukrudtet. De høje sorter, Felina 32 og Uso 31, har klaret sig bedre i konkurrencen mod ukrudt. I løbet af sæsonen har mange planter kompenseret for det ringe plantetal og udviklet meget forgrenede og store frøbærende stængler. Samme udvikling kendes også i vinterraps, der har haft en dårlig overvintring med et lavt plantetal. Enkelte hampeplanter er knækket som følge af vægten af frøstandene. Der er gennemgående opnået relativt små frøudbytter. En forholdsvis stor andel umodne frø er ikke blevet høstet, men er røget ud sammen med stængeldele efter mejetærskeren. Den knap 1 meter høje frøsort Finola har været lettere at høste end den godt 2 meter høje Felina-hamp. Den franske fibersort Felina 32 giver det største udbytte i sortsforsøget med 280 kg frø pr. ha, og i frøsorten Finola er der målt 258 kg med 9 procent vandindhold. Der er ingen sikker forskel mellem sorterne i sortsforsøget. For at vurdere hampefrøs egnethed som proteinkilde til opdræt af økologiske svin og fjerkræ er der gennemført en analyse af hampefrøene fra sortsforsøget. Indholdet af protein ligger på 25 til 26 procent, og det højeste indhold er målt i sorten Finola. Olieindholdet ligger omkring 27 procent, og det højeste indhold er målt i sorten Uso 31. Olieindholdet er forholdsvis lavt som følge af det relativt tidlige høststidspunkt og kun delvis modne frø. Normalt er olieindholdet over 30 procent i hampefrø. En proteinråvare af højeste kvalitet bør til fjerkræ have et indhold af methionin på over 2 procent af proteinindholdet og et samlet indhold af methionin og cystein på over 4 procent, hvilket ikke opnås i ret mange proteinkilder. Et højt indhold af essentielle aminosyrer i proteinet betyder, at det bliver nemmere at afbalancere fodertildelingen til fjerkræ uden at overfodre med protein og de ulemper, dette medfører i form af diarreproblemer og højere kvælstofindhold i husdyrgødningen. Indholdet af methionin, lysin og cystein i proteinet er for alle tre sorter over de ønskede værdier for et højkvalitetsprotein. Det højeste aminosyreindhold for de udvalgte aminosyrer er målt i Uso 31. Dyrkningsforsøg i økologisk hamp Dyrkningsforsøget er gennemført ved to udsædsniveauer og tre kvælstofmængder i frøsorten Finola. Fremspiringen af planter har været meget ringe, og plantetallet har i lighed med sortsforsøget været langt under det ønskelige på cirka 150 planter pr. m 2. Se tabel 6. Der er gennemgående opnået relativt små frøudbytter. En udsædsmængde på 30 kg pr. ha har givet et signifikant større udbytte end 10 kg. Overraskende har det vist sig, at den laveste kvælstofmængde, 50 kg kvælstof pr. ha fra svinegylle, giver det største frøudbytte på 329 kg pr. ha. Se figur 1. Resultatet er ikke signifikant, men det tyder på, at ved 50 kg totalkvælstof pr. ha er flere frø modnet og har kunnet høstes. Den lavere gødningsmængde har muligvis medført næringsstofmangel, hvilket 192

12 Tabel 6. Dyrkningsforsøg i økologisk hamp. Udbytte, tørstofindhold, plantetal og plantehøjde ved høst af økologisk hamp til modenhed, (L4) Økologisk hamp 1) Plantetal, pl. pr. m 2 Plantehøjde, cm Lejesæd 2) Modenhed 3) Tørstofpct. Kg frøudbytte pr. ha St.kvt. 9 pct. vand Tørstof forsøg 10 kg udsæd, 50 kg N 21, , kg udsæd, 80 kg N 20, , kg udsæd, 120 kg N 21, , kg udsæd, 50 kg N 39, , kg udsæd, 80 kg N 40, , kg udsæd, 120 kg N 38, , LSD udsædsmængde 40,8 LSD gødningsmængde ns LSD vekselvirkning ns 1) To-faktorielt forsøg. 2) Skala 0-10, hvor 10 = helt i leje. 3) Skala 0-10, hvor 0 = umoden og 10 = fuldt moden. Frøudbytte ved 9 pct. vandindhold i Finola Fodring med hampeproteinkage til slagtesvin Som led i projektet om økologiske højværdiproteinkilder til fjerkræ og svin er der i 2010 gennemført fodringstest med økologisk hampekage til slagtesvin. De indledende undersøgelser med fodring af svin med hampeprotein tyder på, at tilvæksten stiger, mens kødprocenten falder. Se mere på Kg frø pr. ha kg N 80 kg N 120 kg N 10 kg udsæd pr. ha 30 kg udsæd pr. ha Figur 1. Frøudbytte i hamp, målt i sorten Finola, dyrket ved stigende kvælstoftilførsel i form af svinegylle og ved to udsædsniveauer. Økologisk dyrkningsforsøg i hamp, kan have fremmet frømodningen, sammenlignet med de højere kvælstofniveauer. Vækståret har været både mere koldt og vådt end ønskeligt for udviklingen af hamp til modenhed, men alligevel er det lykkedes at høste modne frø. Der er behov for flere års forsøg med dyrkning af hamp til modenhed i vækstår med gunstigere vækstbetingelser. Hamp til modenhed, her den korte frøsort Finola, har været let at mejetærske med moderat tilpasning af mejetærskeren. Hamp kan måske blive en vigtig proteinkilde i økologisk opdræt af svin og fjerkræ i fremtiden. Hampeforsøg (Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech). 193