Erfaringer. Kolding Kommune EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG
|
|
- Mads Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFTERDØNNINGER AF INGE VESTERDAL SKOVBJERG Erfaringer En væsentlig del af det krisepsykologiske arbejde efter Seest-katastrofen udgik fra PPR i Kolding Kommune. En fireårig psykologansættelse gav mulighed for et langsigtet arbejde med de ramte beboere. Kolding Kommune har organiseret et krisepsykologisk beredskab bestående af psykologer ansat på kommunens PPR. Dette beredskab blev alarmeret om aftenen 3. november 2004, få timer efter at fyrværkerikatastrofen i Seest var en realitet. Samme aften blev alle PPR s psykologer bedt om at møde den følgende morgen samt aflyse alle øvrige aftaler. Børn og familier i Seestområdet skulle have absolut første prioritet. Umiddelbart efter katastrofen gik man i gang med at planlægge, hvordan indsatsen i Seest skulle forme sig. PPR etablerede en åben rådgivning på den nærliggende Bakkeskolen, og psykologerne i PPR s kriseberedskab tilbød krisesamtaler for borgerne i Seest. Borgerne fik ydermere tilbudt samtaler hos blandt andre krisepsykologer på Kolding Sygehus, hos Falck og hos privatpraktiserende psykologer i Kolding. PPR Kolding Kommune arrangerede informationsmøder på Bakkeskolen, hvor der blev orienteret om generelle krisereaktioner og om, hvad man især skulle være opmærksom på. Ligeledes blev borgerne opfordret til at henvende sig, hvis de havde behov for psykologhjælp. Der blev ret hurtigt formidlet råd og vejledning fra PPR Kolding Kommune til personalet på Bakkeskolen og i SFO, til børnehaver og dagpleje i Seest samt til plejehjem. Der blev informeret om generelle krisereaktioner, og hvad man kan gøre ved disse, og igen blev der opfordret til at søge psykologhjælp, hvis man havde behov for det. PPR Kolding Kommune udarbejdede akut to informationshæfter. Disse hæfter blev delt ud til børn og forældre, lærere og pædagoger på Bakkeskolen og blev sendt rundt til samtlige borgere i Seest. En del af lærerne og pædagogerne på Bakkeskolen var temmelig påvirkede af situationen, og PPR bistod over for dem med information om krisereaktioner og sekundær traumatisering. PPR havde udarbejdet en tjekliste, som pædagoger og lærere kunne bruge i deres daglige arbejde med især de børn, som gav anledning til bekymring På Bakkeskolen blev der etableret en krisegruppe bestående af AKT-læ- 8 PSYKOLOG NYT Nr
2 fra Seest rere (Adfærd-, Kontakt-, Trivsel-), som fik til opgave at observere og hjælpe børn efter rådgivning fra PPR. Man gik hurtigt i gang med at sætte børnene til at tegne og fortælle eller skrive om det, de havde oplevet. På den måde kunne man få identificeret, hvilke børn der i særlig grad var berørt af katastrofen. Dette har man på Bakkeskolen gjort med jævne mellemrum i løbet af det første år. Langsigtet indsats Med en bevilling på fem mio. kroner fra Socialministeriet kunne Kolding Kommune iværksætte en dækkende psykosocial indsats for de berørte borgere i Seest. Det var PPR Kolding Kommune, der fik til opgave at forvalte en del af disse penge. Som et led heri var jeg i marts 2005, dvs. fire måneder efter katastrofen, ansat som psykolog. Ansættelsen er fireårig, og min opgave har været at varetage det krisepsykologiske opfølgningsarbejde omkring både børn og voksne. Det er usædvanligt, at myndighederne bevilger penge til en mere langsigtet indsats, sådan som man valgte at gøre i Seest. Hos politikere og andre møder man ofte en ubegrundet optimisme med forventning om, at tiden hurtigt læger alle sår. Der findes ofte et stærkt ønske om hurtigt at blive færdig med begivenheden, se fremad og lægge alt det tunge og triste bag sig. I forbindelse med min ansættelse blev der sendt materiale ud i Seestområdet, hvor der blev givet en generel information om krisereaktioner, og hvor der ligeledes blev gjort opmærksom på at man kunne henvende sig til mig, hvis man følte sig plaget af nævn- Nr PSYKOLOG NYT 9
3 Baggrund 3. november 2004 opstod der brand i en container på Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Branden udviklede sig ukontrollabelt, og flere containere med fyrværkeri eksploderede. En brandmand blev dræbt, flere beredskabsfolk og en del af beboerne i Seest blev kvæstet. Politiet fik evakueret området, før selve fabrikken sprang i luften. Eksplosionen forårsagede ødelæggelse af 176 huse, hvoraf 75 var totalskadet personer måtte evakueres. Nærværende artikel beskriver tiden efter Seest-katastrofen ud fra en klinisk synsvinkel. Den ligger i forlængelse af en artikelrække i Psykolog Nyt: Det store brag (16, 2005), Tre måneder efter Seest (8, 2006), Oplevelsen af en katastrofe (9, 2006), Læren af Seest-katastrofen (10, 2006), Indsatsen i Seest I-II (13-14, 2007). Alle artikler er tilgængelige på på > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. te symptomer og havde brug for en samtale. Også gennem lokalpressen fik borgerne oplysning om muligheden for at få krisehjælp i form af samtaler hos mig. Der kom da også hurtigt henvendelser fra borgere i Seest, men selv om der kom henvendelser næsten dagligt i halvandet år, kunne ventetiden til en samtale holdes nede på højst en uge. Kontakt fra Holland Undersøgelser fra andre katastrofer viser, at man må forvente reaktioner og dermed henvendelser fra de berørte af en sådan katastrofe i indtil femsyv år (Mitchell, 1983). I den hollandske by Enschede var der i maj 2000 sket en tilsvarende, om end langt mere omfattende katastrofe, hvor et fyrværkerilager eksploderede. De psykologer i Holland, som indgik i indsatsen der, tog kontakt til Kolding Kommune umiddelbart efter Seest-katastrofen, og vi kunne på mange måder drage nytte af deres erfaringer. Til forskel fra Danmark, hvor man i høj grad gjorde brug af de eksisterende beredskaber og forvaltninger, havde man i Holland valgt at opbygge en særlig katastrofeforvaltning, helt isoleret fra det normale kommunale system. Det betød, at man måtte bruge adskillige måneder på systemopbygning og ansættelse af medarbejdere. Da den nye forvaltning var fuldt opbygget, var der over 60 nye ansatte, som skulle fordele kompetencer og arbejdsområder mellem sig. Da man fire måneder efter katastrofen i Holland var klar til at tilbyde behandling til de mennesker, der var berørt af katastrofen, måtte man konstatere, at mange af de 4000 personer, der henvendte sig, allerede led af (PTSD. Nogle af de gode råd, vi fik fra Holland, var: - Sæt krisehjælpen i gang med det samme. - Brug det eksisterende system, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre. Eventuelt med en midlertidig omprioritering af opgaverne og en personalemæssig udvidelse. - Etablér en åben rådgivning, hvor de berørte kan henvende sig for at få krisehjælp og rådgivning. - Følg op på den åbne rådgivning med møder for de berørte, hvor der gives egentlig psykoedukation. - Vær forberedt på, at der kan komme henvendelser over meget lang tid, sandsynligvis flere år. Der kan komme nye henvendelser fra børn og voksne, som i første omgang har ment, at de ikke havde behov for hjælp, og der kan komme henvendelser fra mennesker, som har været i behandling og har ment, at de havde problemerne under kontrol, men som har fået senreaktioner, evt. udløst af andre begivenheder i deres liv. - Sæt børnene til at tegne, skrive og fortælle om deres oplevelser med det samme, det hjælper og støtter, og det gør det muligt ret hurtigt at identificere de børn, der har brug for individuel hjælp. Hvem henvendte sig? Ikke overraskende var der langt flere kvinder end mænd, der henvendte sig. Judith Hermann (1995) peger på, at kvinder bearbejder psykiske traumer noget anderledes end mænd, og at de er langt mere tilbøjelige til at bruge deres netværk samt målrettede hjælpeforanstaltninger. Der kom mange henvendelser umiddelbart efter katastrofen. Dette fortsatte i to år. 2½ år efter var der fortsat hen- 10 PSYKOLOG NYT Nr
4 vendelser, dog med flere ugers mellemrum, og de henvendelser, der kom på det tidspunkt, omhandlede typisk svære ubehandlede traumer, som lå adskillige år forud for fyrværkerikatastrofen, aktiveret af fyrværkerieksplosionen. Meget få ældre har henvendt sig til mig. I de tilfælde hvor det har drejet sig om ældre, har jeg som oftest tilbudt hjemmebesøg. Det fremgår af mit journalmateriale, at relocation har været en stor belastning for dem, der oplevede dette, og graden af belastning var styret af personlighedsstrukturen. Et stort antal henvendelser, i alt 108, handlede om børn. Alle former for hjælp og behandling til børn, som har oplevet traumer i forbindelse med katastrofer, baserer sig på nødvendigheden af at bearbejde eller reprocessere begivenheden. Det indebærer, at barnet ved hjælp af leg, tegning eller samtale i tanker eller i handling går tilbage til begivenheden. Begivenheden genspilles for barnets indre øje og fremstilles direkte eller symbolsk i form af tegninger eller samtale. Det kræver en detaljeret gennemgang af barnets erindring. I mit arbejde med børnene var der altid papir og farver på bordet, når vi talte sammen. Når barnet tegner og fortæller, vil det få tanker, følelser og oplevelsen af det skete ned på papiret. Når det er på papir, er det konkret, noget, vi kan dele og tale om. På den måde bearbejder barnet begivenhederne aktivt i tankerne, og både den ydre trussel i form af katastrofen og de indre trusler i form af fantasien efter katastrofen reduceres eller omskabes. Stort set alle børnene var godt hjulpet ved, at jeg havde en eller flere samtaler med forældrene, hvor jeg klædte dem på til at håndtere angst i familien på en mere hensigtsmæssig måde. Hos især de store børn i Seest var en del af den frygt koblet til konflikter og skænderier hos de voksne i familien, i relation til fyrværkerikatastrofen, genopbygningen af huset og relocation og det pres, det lagde på familien. Forskellige redskaber Jeg har anvendt forskellige indfaldsvinkler i langtidsinterventionen. Mit arbejde har bl.a. været kendetegnet ved en fleksibel og eklektisk angrebsmåde. Jeg har kombineret posttraumatisk terapi eller traumeterapi med familieterapi, kognitiv adfærdsterapi, såkaldt Eye Movement Desensitization and Reprocessing, EMDR, (Shapiro, 1995), afspændingsteknikker osv. for at hjælpe enkeltpersoner og familier. Desensibilisering eller andre adfærdsorienterede teknikker kan fx være gode behandlingsformer mod frygt og angst, mens familieterapi kan være det bedste i forhold til de problemer, der er opstået i familien efter katastrofen. EMDR er efterhånden blevet en af de mest benyttede metoder af alle i traumebehandling. Den er omdiskuteret som metode, men har en indiskutabel virkning (Davidson & Parker, 2001). Nr PSYKOLOG NYT 11
5 Når jeg indimellem har foretrukket denne metode, er det, fordi den ofte hurtigere giver en effekt. Den er ikke så belastende for klienterne at gennemføre, og i høj grad baserer den sig på aktivering af klientens egne ressourcer (Zabukovec, Lazrove & Shapiro, 2000). Med den viden, vi har om andre risikofaktorer ud over selve eksponeringen i relation til langtidsgener, er det nødvendigt også at lægge vægt på andre forhold under terapien end blot traumet. De specifikke traumebehandlingsmetoder vil i ringe grad påvirke forhold, som har sammenhæng med personlighed, social støtte mm. Det er min erfaring, at jo længere væk vi bevæger os i tid efter katastrofen, jo mere komplekse bliver problemerne, jo mere indbefatter de det enkelte menneskes selvforståelse og dermed også den behandling, som skal til. Jeg har indimellem anvendt screeningsredskaber som spørgeskemaer, fx Impact of Event Scale (Horowitz, Wilner & Alvarez, 1979) og General Health Questionnaire (Goldberg, 1978), for at sikre mig, at graden af opfølgning var sufficient. Selv om disse metoder kan være både vigtige og anvendelige, har samtale og klinisk vurdering alligevel ofte været af afgørende betydning for mit valg af videre intervention. Community-psykolog I relation til katastrofer sker det ofte, at hjælpeforanstaltningerne trækker sig for hurtigt ud af området. Det er ret usædvanligt, at man som i Seest har været opmærksom på den langsigtede hjælp til dem, der i større eller mindre grad var berørt af katastrofen. Med afsæt i den funktion, jeg har haft, kunne man anvende det amerikanske ord community-psykolog. Altså en psykolog, som er ansat i et afgrænset område med en afgrænset population som ansvarlig for den psykologiske sundhed i dette område. Det at man kan følge en afgrænset population og lave en mere langsigtet opfølgning og screening i et område med mennesker, som alle har været udsat for samme ulykke, er ret usædvanligt. 59 af de klientforløb jeg har haft, har været længere, end hvad man traditionelt oplever i en kriseterapeutisk kontekst. Disse forløb har været på 11 samtaler eller derover. For langt de fleste af dem, der kom i den åbne rådgivning, var det ikke én, men flere problemstillinger, der flettede sig ind i hinanden: det personlighedsmæssige, det kønsspecifikke, det sociale/familiemæssige eller det relationelle. Funktionen som communitypsykolog satte en ramme, der gjorde det muligt også at behandle sådanne problemområder. Hvad har vi lært? Det har været yderst positivt og effektivt, at man brugte det eksisterende kriseberedskab i såvel Kolding som i PPR Kolding Kommune. Det betød, at de, der havde brug for det, meget hurtigt kunne få hjælp. Uanset om det var relocation, selve katastrofen eller efterforløbet med genopbygningen af huset med deraf følgende pres på familien, var det ofte personlighedsstrukturen og det enkelte menneskes samlede livsbagage, der afgjorde, hvilken indflydelse fyrværkerikatastrofen fik på deres liv. Med afsæt heri er den langsigtede indsats absolut gavnlig for dem, der rammes af katastrofen. Men flere ting kunne overvejes i relation til planlægningen af indsatsen ved en eventuelt lignende katastrofe. Først og fremmest vil jeg pege på, at når man vælger den åbne rådgivning som krisepsykologisk indsats, er både fordele og ulemper. Mange henvender sig og får god hjælp af det, især fordi der bliver gjort opmærksom på tilbuddet gennem aviser, tv og andre medier. Nogle får ikke hjælp på denne måde. Det er bekymrende, at meget få med PTSD blev registreret i den åbne rådgivning. Det kan skyldes flere ting. Når det handler om børn med PTSD, er der en fare for, at der underrapporteres både fra forældre (som måske selv har PTSD) og fra lærerne på skolen. Vi ved, at når man lider af PTSD, har man samtidig trang til at undgå traumet. Derfor benyttes den åbne rådgivning sjældent af mennesker med PTSD. Man kunne overveje at screene mere systematisk på skolen for ad den vej at få kontakt til de børn, der lider af PTSD. Ligeledes kunne man screene den voksne befolkning i området mere systematisk. Når man tænker på omfanget af materiel skader i Seest og deraf følgende relocation for beboerne, kunne man overveje mere information og under- 12 PSYKOLOG NYT Nr
6 visning om, hvordan relocation påvirker personligheden og familien. Et kommunalt krisepsykologisk beredskab og politikere med indsigt og handlekraft gjorde en positiv forskel i håndteringen af det psykosociale arbejde i forbindelse med fyrværkerikatastrofen i Seest. Det viste sig at være en fordel, at Kolding Kommune s PPR havde trænede krisepsykologer ansat. 6 ud af 13 psykologer har gennem de sidste otte-ti år udgjort Kolding Kommunes psykologiske kriseberedskab til eget personale, herunder blandt andre de frivillige brandfolk. Med denne ressource kunne PPR mønstre samtlige 13 psykologer til indsats dagen efter katastrofen, og ikke mindst kunne indsatsen holdes over lang tid. Inge Vesterdal Skovbjerg, cand.pæd.psych. PPR, Kolding Kommune Referencer: Davidson, P., Parker, K. (2001) Eye movement desensitization and reprocessing (EMDR): A meta analysis. Journal of consulting and clinical psychology. 69, Dyregrov, A. (2002) Katastrofepsykologi. Dansk psykologisk Forlag. Goldberg, D. (1978) Manual of the general health questionnaire. Winsov. Horowitz, M.J., Wilner, N., Alvarez, W. (1979) Impact of Event Scale. Psychomatic Medicine 41, Herman, J.L. (1992) I voldens kølvand. Om psykiske traumer og deres heling. Hans Reitzels Forlag. Mitchell, J.T. (1983) When disaster strikes. The Critical Incident Stress Debriefing. Journal of Emergency Medical Services, 8, Shapiro, F. (1995) Eye Movement Desensitisation and Reprocessing. Basic principles. Protocols and procedures. New York. The Guilford Press. Zabukovec, J., Lazrove, S., Shapiro, F. (2000) Self-healing aspects of EMDR : The therapeutic change process and perspectives of integrated psychotherapies. Journal of psychotherapy. 10. Nr PSYKOLOG NYT 13
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereBørneperspektiv. på en katastrofe
Børneperspektiv på en katastrofe Børn reagerer ganske stærkt og længe på en katastrofe, og især pigerne og de mindste børn er udsatte. Det bekræftes i en ny undersøgelse omfattende de børn, som oplevede
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereVelkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn
Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereServicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune
Servicedeklaration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Børn og unge Århus Kommune HVEM HENVENDER PJECEN SIG TIL? HVAD ER PPR? HVOR FINDER JEG PPR? HVAD KAN PPR? HVORDAN INDSTILLES ET BARN TIL PPR? SÅDAN
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereStadig krig indeni? SUF SYD
Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner
Læs mereResumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS
1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDe Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereTil medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri
Til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereSOUL BODY FUSION. Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30
SOUL BODY FUSION Hver tirsdag aften i marts kl. 21.00-21.30 Velkommen til dig, der skal være med til Soul Body Fusion de 5 tirsdage i marts. Jeg har lavet denne manual så du sammen med den tilhørerende
Læs mereDe gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Læs merePsykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen
Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som
Læs mereArbejdstilsynet aflægger besøg
Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå
Læs mereVærktøjskasse om Alenearbejde
Hotel og restauration Værktøjskasse om Alenearbejde og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse
Læs mereMØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM
JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen
F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND
128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort
Læs mereHøringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereInterview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens
Interview med anæstesisygeplejerske Ane Rie Carstens Dato: 7. November 2011 Interviewer: Hvis vi lige til at starte med må få dit fulde navn? Sygeplejerske: Ja, det er Rie Carstens. Eller Ane Rie Carstens.
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereFormandens beretning 2015
Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været
Læs mereNår korthuset vælter
Når korthuset vælter Det hamrer på rørene og der er gentagne råb fra lejligheden ovenover. Sådan har det stået på de sidste par dage. Naboen har været oppe og banke på, men det har ikke hjulpet. Ejendomsfunktionæren
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mere4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.
1. Centrale præmisser for effektstudiet Dette studie kan kun gennemføres med jeres opbakning. I er et yderst vigtigt led i studiet, da det jo er jer, der skal formidle studiets præmisser til familien.
Læs merePsykologisk krisehjælp i forbindelse med røveri, vold og overfald
Marts 2010 Aftale med WorkLife Partners A/S om Psykologisk krisehjælp i forbindelse med røveri, vold og overfald Vagttelefon nr.: 21 18 18 11 DSK har en aftale om psykologbistand til kriseramt personale
Læs mereTOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT
TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i
Læs merePjece til medarbejdere på skoler og SFO er
Pjece til medarbejdere på skoler og SFO er ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereSærligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.
Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereBEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS
BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereHøringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue.
Høringssvar fra leder Anna Marie Kehlet ved Jættehøj Vuggestue. Økonomisk bæredygtighed. Det er klart, som leder af Jættehøj Vuggestue, er jeg godt klar over at det ikke er økonomisk bæredygtig med sådan
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereSamtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereSpørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:
Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereHvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes
Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse
Læs mereBeredskabsplan. for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge.
Beredskabsplan for Herlev Kommune, når der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb på børn eller unge. Procedurer i forvaltningen 1. Underretningen drøftes altid med Socialfaglig konsulent eller Socialfaglig
Læs mereKunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra
Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs meremetode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen
1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 93-15 om hjælpemidler - servicehund - psykisk funktionsnedsættelse - væsentlighed
KEN nr 11294 af 18/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2140-22064 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereEFTERFØDSELSREAKTION
KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereUDDANNELSES- KATALOG
2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE
Læs mere