DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Peritoneal karcinose og HIPEC
|
|
- Helge Winther
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger Behandling med kurativ intention af peritoneal karcinose er cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC). CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet cytoreduktion eller næsten komplet (residualtumor 2,5 mm) er mulig, da 5 års overlevelse på pct. herved kan opnås CRS og HIPEC bør tilbydes patienter med peritoneal karcinose og nedennævnte: fysiologisk alder 75 år, ASA score 3 og WHO score <2 B B 3 kurable levermetastaser, som alle er mindre end 3 cm store med mulighed for radiofrekvensablation (RFA) 2 kurable lungemetastaser ingen andre fjernmetastaser (excl. bugvægsmetastaser) Ved fund af synkron karcinose peroperativt bør primær tumor lades in situ for at muliggøre snarlig resektion kombineret med CRS+HIPEC Resektion af karcinose alene - uden HIPEC - kan ikke anses som intenderet kurativ behandling CRS+HIPEC kan gentages i tilfælde af recidiv af karcinose med samme indikationer og kontraindikationer Behandling skal gennemføres på et CRS+HIPEC center B B B C Praktisk håndtering: CRS og HIPEC bør tilbydes patienter med peritoneal karcinose og nedennævnte: fysiologisk alder 75 år, ASA score 3 og WHO performance status <2 3 kurable levermetastaser, som alle er mindre end 3 cm store med mulighed for radiofrekvensablation (RFA) 2 kurable lungemetastaser ingen andre fjernmetastaser (excl. bugvægsmetastaser) Ansvarlige Vic J. Verwaal, overlæge, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital Lene H. Iversen, professor, Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital Side 1 af 18
2 Peritoneal karcinose Definition: Peritoneal karcinose er spredning til peritoneum af enhver form for cancer, som ikke udgår fra selve peritoneum. Karcinose kan i en vis udstrækning diagnosticeres billeddiagnostisk, mens histologisk verifikation er definitivt. Såfremt karcinose, som eneste metastaseringsform, påvises billeddiagnostisk eller klinisk (fx peroperativt) og det har terapeutiske konsekvenser, bør karcinose histologisk verificeres. Alternativt bør billeddiagnostikken vurderes af to speciallæger. På diagnosetidspunktet har ca. 10 pct. af patienter med kolorektal cancer synkron peritoneal karcinose [1-4] (2b). Efter kurativ operation for kolorektal cancer får pct. af patienter senere recidiv eller fjernmetastaser. Blandt dem, der får metastaser, har ca. 25 pct. peritoneal karcinose, hvoraf ca. 25 pct. udelukkende har karcinose [5] (2a). Karcinose er den anden hyppigste manifestation af recidiv ved kolorektal cancer. Patienter med en T4 koloncancer har omkring 37 pct. risiko for at udvikle peritoneal karcinose indenfor 3 år efter tarmresektionen ifølge et singlecenter studie[6] (2a). Alt i alt får omkring 11 pct. af patienter med kolorektal cancer på et tidspunkt peritoneal karcinose og kan være kandidater til intenderet kurativ behandling i form af cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) [7, 8] (2b). Palliativ behandling Traditionelt har der kun været palliative behandlingstilbud i form af palliativ systemisk kemoterapi, behovsorienteret kirurgi og understøttende behandling. Evidensen for systemisk behandling af karcinose er begrænset, idet proportionen af patienter i studier med palliativ kemoterapi er lav (< 5 pct.) [9] (1a). Overlevelsen af patienter med peritoneal karcinose er lavere end for patienter med andre fjernmetastaser. Ubehandlet er medianoverlevelsen rapporteret til 3 mdr. [10] (2a), mens den ved systemisk pallierende kemoterapi spænder fra 13 mdr. til 16 mdr. baseret på analyse af 14 fase 3 studier med første-linje behandling af patienter med henholdsvis isoleret karcinose og karcinose kombineret med andre metastaseformer [9] (1a). Patienter med isoleret karcinose udgjorde blot 2% af de inkluderede patienter i disse fase 3 studier, mens patienter med karcinose kombineret med ikkeperitoneal sygdom udgjorde 11%. Overlevelsen afhænger af det eksakte regime og sygdomsudbredning og jo større sygdomsudbredning, jo lavere overlevelse [11] (2c). Side 2 af 18
3 Intenderet kurativ behandling Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er et behandlingsregime for selekterede patienter med peritoneal karcinose [12] (5). CRS+HIPEC er eneste behandlingsmodalitet med kurativ intention [13] (2a). Optimal timing for denne behandling ved synkron karcinose er tidspunktet for resektion af primær tumor [14] (2b). Hvis tumor og karcinose er reseceret, er der stadig en mulighed for CRS+HIPEC med kurativ intention, men større resektioner er nødvendig på grund af karcinosevækst i de tidligere kirurgiske resektionsflader [15] (2c). Princippet består i kirurgisk excision af al makroskopisk synlig tumorvæv, dvs. excision af peritoneum parietale og excision/resektion af tumorinfiltrerede organer [16, 17] (3a). Der må højest efterlades 2,5 mm store tumorelementer, da det er den maksimale afstand lokal appliceret kemoterapeutikum (den efterfølgende HIPEC) kan penetrere [18] (2). I umiddelbar forlængelse af operationen, mens patienten forsat er bedøvet, skylles bughulen med opvarmet ( C) (dialyse)væske tilsat et kemoterapeutikum, oftest mitomycin C eller bidirektionelt med 5- flourouracil og leucovorin systemisk [19] (1c). Effekten af kemoterapeutikum potenseres af hypertermien [20] (3). Efter endt skyl/perfusion sys evt. anastomoser, og evt. stomier anlægges, og abdomen lukkes [16] (2b). Korttidsresultater efter CRS+HIPEC Behandlingen er pga. dens omfang forbundet med betydelig morbiditet postoperativt: pct. [21] (2b). Morbiditeten skyldes hovedsagelig kirurgiske og infektiøse komplikationer samt kemoterapi-relateret toksicitet. De kirurgiske komplikationer omfatter tyndtarmslækage og -fistler, anastomoselækage, postoperativ blødning og langvarig paralyse. Knoglemarvsdepression kan ses indenfor to uger postoperativt [13] (2b). Fraset de kirurgiske komplikationer er hovedparten af komplikationerne oftest forbigående og selvlimiterende på konservativ eller medicinsk behandling. Komplikationer er relateret til sygdomsudbredning, antal anastomoser, intraoperativ blodtab, operationsvarighed og kompletheden af cytoreduktion [22] (2b). Der er beskrevet en re-operationsrate på 11 pct. [23] (2b). 30-dages mortaliteten er 0-12 pct. [24] (2b). Det er oftest de kirurgiske komplikationer, som er forbundet med fatal udgang. I de seneste årtier er komplikationsraten reduceret pga. standardisering og learning curve effekt [25] (2a). Side 3 af 18
4 Langtidsresultater efter CRS+HIPEC Ved komplet cytoreduktion, dvs. efterladte tumorelementer (residualtumor) 2,5 mm, rapporteres medianoverlevelsen i spændvidden mdr., men oftest ca. 3 år [26] (2b). Efter komplet cytoreduktion rapporteres 5-års overlevelsen i den seneste metaanalyse i intervallet pct. [27] (2a). Der foreligger ét randomiseret hollandsk studie, n=105 patienter, hvor CRS+HIPEC sammenlignes med palliativ behandling bestående af systemisk 5-flourouracil og leucovorin suppleret med eventuel behovsorienteret palliativ kirurgi. Medianoverlevelsen var 22,4 mdr. efter CRS+HIPEC uafhængigt af om der var efterladt tumorvæv eller ej - mod 12,6 mdr. efter palliation [28] (1b-). Efter 8 års follow-up viser det randomiserede studie, at 5-års overlevelsen er 45 pct. for patienter, hvor al tumorvæv kunne fjernes [29] (1b-). Desværre foreligger der ingen langtidsopfølgning for gruppen behandlet med systemisk pallierende kemoterapi, udover at ca. 20% er levende efter godt 2 år [28] (1b-). Efter 6 års erfaring med CRS+HIPEC i Danmark er den estimerede 5-års overlevelse 38 pct., når der er opnået komplet cytoreduktion [30] (2b). 5-års overlevelsen er fortsat i dette niveau efter 11 års erfaring i Danmark, og medianoverlevelsen er 3,5 år [31] (4). CRS+HIPEC kunne gennemføres hos en tredjedel af henviste danske patienter med synkron og metakron karcinose fra kolorektal cancer i (Iversen LH, personlig meddelelse). Denne andel har været stigende over tid og afhænger bl.a. af patienternes sygdomsudbredning. Foretages resektion af karcinose/crs som eneste behandling - uden HIPEC - er medianoverlevelsen rapporteret til blot 15 måneder [32] (2b). Prognostika for langtidsoverlevelse To relaterede faktorer, nemlig karcinoseudbredning og kompletheden af cytoreduktion, er altafgørende for resultatet af behandlingen [23, 33] (2b). Ad karcinoseudbredning Der anvendes forskellige indices for karcinoseudbredningen herunder Peritoneal Cancer Index (PCI) baseret på karcinoseelementernes størrelse og udbredning [34] (2b) og Dutch 7 Region Count Score [33] (2b). Ved PCI inddeles abdomen i 13 regioner (Figur 1). Til det hollandske indeks inddeles abdomen i 7 regioner (ileocecal regionen/højre kolonrende, pelvis/venstre kolonrende, højre subdiafragmatiske rum, venstre subdiafragmatiske rum, det subhepatiske rum/ventriklen, tyndtarm/dets mesenterium og oment/colon transversum). Det hollandske randomiserede studie Side 4 af 18
5 viste, at der opnås en medianoverlevelse på blot 5-6 mdr., hvis der er affektion i mere end 5 af de nævnte 7 regioner. Proceduren frarådes derfor i disse tilfælde [28] (3). Respons af systemisk kemoterapi er imidlertid også beskeden ved udbredt karcinose [11] (2b). Ad kompletheden af cytoreduktion Opnås komplet cytoreduktion, dvs. al makroskopisk tumorvæv kan fjernes, er der i det randomiserede hollandske studie rapporteret en medianoverlevelse på 43 mdr. [35] (1b). Hvis residualtumor havde en maksimal størrelse på 2,5 mm, var medianoverlevelse 17 mdr. og mod kun 5 mdr. ved residualtumor >2,5 mm. Adjuverende kemoterapi og neo-adjuverende kemoterapi I både det randomiserede hollandske studie [28] (1b-) og i et fransk kohorte-studie [23] (2b) er CRS+HIPEC kombineret med systemisk perioperativ kemoterapi. Der foreligger ingen evidens for CRS+HIPEC uden perioperativ systemisk kemoterapi. Evidensen for neo-adjuverende kemoterapi er lav [36] (2a). Down-staging af karcinose med systemisk kemoterapi er forsøgt, men uden positiv effekt [37] (2b). Recidiv af karcinose efter CRS+HIPEC I tilfælde af recidiv af karcinose kan CRS+HIPEC gentages med succes under samme indikationer og kontraindikationer. Flere studier har rapporteret tilsvarende morbiditet og mortalitet som ved førstegangs CRS+HIPEC [38, 39] (3). Livskvalitet efter CRS+HIPEC Ud fra analyse af 17 patienter [40] (2b) og efter en gennemsnitlig observationstid på 5,3 år oplevede knap 90 pct. et godt til fremragende helbred, 47 pct. var vendt tilbage i arbejde, og 82 pct. havde genoptaget pct. af deres normale aktiviteter. Et studie med 90 patienter fandt, at langt de fleste elementer af en forringet livskvalitet postoperativt vendte tilbage til præoperative værdier 6-12 mdr. efter operationen [41] (2b). Et andet studie fandt tilsvarende forhold allerede efter 3-6 mdr. [42] (2c). Baseret på et systematisk review er den generelle livskvalitet bedre 6-12 mdr. postoperativt sammenlignet med præoperative værdier [43] (2a). Profylaktisk HIPEC Side 5 af 18
6 Der foreligger aktuelt ingen evidens for profylaktisk HIPEC ved kolorektal cancer og hermed heller ikke for nogen T- eller N-kategorier. I et fransk HIPEC profylakse studie med second-look procedure tillod man inklusion af patienter, som havde fået reseceret karcinose, hvilket vanskeliggør tolkning af resultaterne [15] (2c). Sådanne patienter burde i stedet være behandlet med CRS+HIPEC. I 2018 forventes resultatet af et stort randomiseret studie om ren profylaktisk HIPEC [44] (3). Tidspunkt for cytoreduktion og HIPEC ved synkron karcinose Det mest optimale tidspunkt for CRS+HIPEC ved synkron karcinose er på tidspunktet for resektion af primær tumor [14] (2b). Heraf følger, at resektion af primær tumor uden samtidig CRS+HIPEC er mindre optimal, da frie tumorceller kan indkapsles i den efterfølgende fibrose- og adhærencedannelse. Herved gøres tumorcellerne mindre tilgængelige for kemopræparatet i forbindelse med HIPEC, som trænger ind i vævet ved diffusion og max 2-3 mm. Hvis der er foretaget laparoskopi uden samtidig resektion af primære tumor og/eller karcinose, bør CRS+HIPEC foretages i umiddelbar fremtid uden forsinkelse. Er der derimod foretaget resektion af tumor og/eller karcinose i forbindelse med det laparoskopiske indgreb, er situationen mindre optimal, da der kan være behov for resektion af alle initiale anastomoser og resektionsflader [14, 15, 45] (2b). Opstår der komplikationer efter den laparoskopiske operation, kan det være nødvendigt at udsætte CRS+HIPEC i 3-6 mdr. Hvis der er foretaget åben operation uden samtidig resektion af primære tumor og/eller karcinose, er der et vindue på op til 10 dage for CRS+HIPEC, alternativt skal CRS+HIPEC udsættes mindst 3 mdr. Hvis der derimod er foretaget resektion af primære tumor +/- karcinose, er det nødvendigt at vente mindst 3 mdr. af hensyn til adhærencedannelse. I den periode gives neo-adjuverende kemoterapi. Herunder sker der dog sygdomsprogression hos mindst 11 pct. af patienterne [46] (2b). Lokaliseret synkron karcinose Flere studier har beskrevet betydelig risiko for recidiv af peritoneal karcinose indenfor 1 år, såfremt patienter med karcinose lokaliseret udelukkende på det tumorbærende tarmsegment ved kolorektal cancer alene behandles med tarmresektion og adjuverende systemisk kemoterapi. Således er der beskrevet makroskopisk karcinose hos 63 pct. (10 af 16) ved second-look operation 1 år efter Side 6 af 18
7 tarmresektion med komplet kirurgisk excision af karcinose og efterfulgt af 6 måneders oxaliplatinbaseret adjuverende kemo [47] (2b). Tilsvarende resultater er fundet i en amerikansk serie på 20 patienter [48] (2b), mens et nyligt spansk studie har rapporteret karcinoserecidiv blandt 30 pct et år efter tarmresektionen [49] (2b). Samtidige lever- og lungemetastaser Samtidige kurable levermetastaser er ikke længere en kontraindikation, da der kan opnås næsten samme overlevelse som efter CRS+HIPEC for peritoneal karcinose alene [50,51] (2b-). Der kan dog være øget morbiditet. Prognosen forringes dog i tilfælde af mere end 3 levermetastase [52,53] (2c). Tilsvarende kan der opnås overlevelsesgevinst af CRS+HIPEC ved andre kurable ekstraperitoneal metastaser, herunder lungemetastaser [54] (2c-). Praktisk håndtering af patienter med karcinose Indikationer Peritoneal karcinose udgået fra kolorektal cancer, appendix cancer, herunder goblet cell carcinoid og tyndtarmscancer Pseudomyxoma peritonei Malignt peritonealt mesoteliom Side 7 af 18
8 Eksklusionskriterier Dissemineret sygdom Andre fjernmetastaser (excl. bugvægsmetastaser) 4 levermetastaser >3 cm store levermetastaser >2 lungemetastaser Fysiologisk alder >75 år ASA IV WHO performance status 2 Patienter, som opfylder disse kriterier, kan henvises til Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital mhp. vurdering om CRS+HIPEC er mulig. Der bør foreligge kontrast (PET)CT-skanning af thorax og abdomen. Hvis der ikke er foretaget koloskopi indenfor 6 mdr., bør en sådan iværksættes, når patienten henvises. Påvist synkron peritoneal karcinose Præoperativt Patienten henvises til Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital mhp. evt. resektion og samtidig CRS+HIPEC. Dog bør klinisk betydende stenose aflastes med stent eller loop-ileo- /transverso-stomi. Peroperativt ved laparoskopisk eller åben kirurgi En ikke-obstruerende tumor og karcinose bør lades in situ, og patienten henvises til Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Ved obstruktion anlægges aflastende loop-stomi eller intern bypass, og primær tumor lades in situ. Karcinosen bør biopteres. Peroperativt ikke påvist peritoneal karcinose, men histologisk påvist efter operation I tilfælde, hvor der peroperativt ikke konstateres makroskopisk karcinose, men det påvises histologisk i tarmresektatet eller ved anden histologi, bør patienten henvises til Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Patienter, som er opereret åbent eller som har haft postoperative komplikationer, bør henvises til neoadjuverende systemisk kemoterapi i 3 måneder inden CRS+HIPEC. Side 8 af 18
9 Påvist metakron peritoneal karcinose Der bør foreligge kontrast (PET)CT-skanning af thorax og abdomen inden henvisning til Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital. Hvis der ikke foreligger koloskopi indenfor 6 mdr., skal den iværksættes. Udredning på HIPEC-center På Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital vurderes det, om der er følgende kontraindikationer: PCI score (PCI) 15(-17), dog PCI 12 hvis synkrone, kurable levermetastaser Karcinose i mere end 5 af de 7 regioner i bughulen (Dutch 7 Region Count Score), dog vægter PCI score højest ved evt. konflikt Karcinose, som involverer caput (corpus) pancreatis Biliær obstruktion Denne vurdering foretages på MDT på baggrund af kontrast (PET)CT af thorax og abdomen - og ved behov suppleres med diagnostisk laparoskopi. Konstateres mindst én af disse kontraindikationer på hjemstedssygehus, er der ikke indikation for at henvise patienten, dog bør vurdering af karcinoseudbredningen (PCI score) foregå på HIPECcenter. Patienter, som nyligt har været laparotomeret, vurderes og behandles indenfor 10 dage efter laparotomien, i det omfang det er muligt. Efter CRS+HIPEC Overflytning til hjemsygehus Efter operationen, og hvis der fortsat er behov for indlæggelse efter en uge, overflyttes patienten evt. til hjemsygehus. Hudclips fjernes 3 uger efter operationen. Blodprøvekontrol foretages 3 og 4 uger efter operationen (Hb, leukocytter, trombocytter, CRP og væsketal) via egen læge eller hjemsygehus, hvis patienten fortsat er indlagt. Side 9 af 18
10 Postoperativ kemoterapi Efter CRS+HIPEC tilbydes systemisk kemoterapi på hjemsygehus (fx FOLFOX eller FOLFIRI)) i ca. 8 serier, varigheden afhænger dog af evt. præoperativ behandling. Hvis der er givet mere end 5 serier systemisk kemoterapi inden for et år før CRS+HIPEC, er der som udgangspunkt ikke indikation for adjuverende kemoterapi. Hvis der er givet færre end 5 serier, bør der gives supplerende serier efter CRS og HIPEC. Postoperativ kontrol Patienter opereret med CRS+HIPEC kontrolleres i Aarhus med klinisk kontrol og kontrast (PET)CT-skanning af thorax og abdomen 3, 6, 12, 18 og 24 mdr. samt 3, 4 og 5 år efter operationen med CEA hver gang. Recidiv af karcinose efter CRS+HIPEC Patienter, som udvikler recidiv af karcinose efter tidligere CRS+HIPEC, skal revurderes på et HIPEC-center mhp. mulighed for fornyet CRS+HIPEC. Andre indikationer for CRS+HIPEC Patienter med peritoneal karcinose udgået fra appendix og tyndtarm, samt patienter med pseudomyxoma peritonei og malignt peritonealt mesoteliom kan også, efter bestemte kriterier, tilbydes CRS+HIPEC. Der henvises til følgende retningslinje på Aarhus Universitetshospital: 08B0&dbpath=/edok/editor/AAUHKI.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle =S%F8g&level=AAUHKI Side 10 af 18
11 Figur 1 Side 11 af 18
12 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 1. Kusamura S, Baratti D, Zaffaroni N, Villa R, Laterza B, Balestra MR, Deraco M: Pathophysiology and biology of peritoneal carcinomatosis. World J Gastrointest Oncol 2010, 2(1): Minsky BD, Mies C, Rich TA, Recht A, Chaffey JT: Potentially curative surgery of colon cancer: the influence of blood vessel invasion. J Clin Oncol 1988, 6(1): Tong D, Russell AH, Dawson LE, Wisbeck W: 2nd Laparotomy for Proximal Colon Cancer - Sites of Recurrence and Implications for Adjuvant Therapy. Am J Surg 1983, 145(3): Tong D, Russell AH, Dawson LE, Wisbeck WM, Griffin TW, Laramore GE, Luk KH: Adenocarcinoma of the Cecum - Natural-History and Clinical-Patterns of Recurrence Following Radical Surgery. Int J Radiat Oncol 1983, 9(3): Sadeghi B, Arvieux C, Glehen O, Beaujard AC, Rivoire M, Baulieux J, Fontaumard E, Brachet A, Caillot JL, Faure JL et al: Peritoneal carcinomatosis from non-gynecologic malignancies: results of the EVOCAPE 1 multicentric prospective study. Cancer 2000, 88(2): Hompes D, Tiek J, Wolthuis A, Fieuws S, Penninckx F, Van Cutsem E, D'Hoore A: HIPEC in T4a colon cancer: a defendable treatment to improve oncologic outcome? Ann Oncol 2012, 23(12): Razenberg LG, van Gestel YR, Creemers GJ, Verwaal VJ, Lemmens VE, de Hingh IH: Trends in cytoreductive surgery and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy for the treatment of synchronous peritoneal carcinomatosis of colorectal origin in the Netherlands. Eur J Surg Oncol 2015, 41(4): Thomassen I, van Gestel YR, Lemmens VE, de Hingh IH: Incidence, prognosis, and treatment options for patients with synchronous peritoneal carcinomatosis and liver metastases from colorectal origin. Dis Colon Rectum 2013, 56(12): Franko J, Shi Q, Meyers JP, Maughan TS, Adams RA, Seymour MT, Saltz L, Punt CJ, Koopman M, Tournigand C et al: Prognosis of patients with peritoneal metastatic colorectal cancer given systemic therapy: an analysis of individual patient data from prospective randomised trials from the Analysis and Research in Cancers of the Digestive System (ARCAD) database. Lancet Oncol 2016, 17(12): Side 12 af 18
13 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 10. van Oudheusden TR, Braam HJ, Luyer MD, Wiezer MJ, van Ramshorst B, Nienhuijs SW, de Hingh IH: Peritoneal cancer patients not suitable for cytoreductive surgery and HIPEC during explorative surgery: risk factors, treatment options, and prognosis. Ann Surg Oncol 2015, 22(4): Esquivel J, Lowy AM, Markman M, Chua T, Pelz J, Baratti D, Baumgartner JM, Berri R, Bretcha-Boix P, Deraco M et al: The American Society of Peritoneal Surface Malignancies (ASPSM) Multiinstitution Evaluation of the Peritoneal Surface Disease Severity Score (PSDSS) in 1,013 Patients with Colorectal Cancer with Peritoneal Carcinomatosis. Ann Surg Oncol 2014, 21(13): Sundhedsstyrelsen. Specialevejledning for kirurgi Witkamp AJ, de Bree E, Van Goethem R, Zoetmulder FA: Rationale and techniques of intraoperative hyperthermic intraperitoneal chemotherapy. Cancer Treat Rev 2001, 27(6): Braam HJ, Boerma D, Wiezer MJ, van Ramshorst B: Hyperthermic intraperitoneal chemotherapy during primary tumour resection limits extent of bowel resection compared to two-stage treatment. Eur J Surg Oncol 2013, 39(9): Cloutier AS, Faron M, Honore C, Goere D, Dumont F, Vittadello F, Elias D: Second-look surgery plus HIPEC for patients with colorectal cancer at high risk of peritoneal carcinomatosis: Should we resect the initial anastomosis? An observational study. Eur J Surg Oncol 2015, 41(8): Sugarbaker PH: Peritonectomy procedures. Ann Surg 1995, 221(1): Sugarbaker PH: Cytoreductive surgery and peri-operative intraperitoneal chemotherapy as a curative approach to pseudomyxoma peritonei syndrome. Eur J Surg Oncol 2001, 27(3): Side 13 af 18
14 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 18. Fujimoto S, Takahashi M, Kobayashi K, Nagano K, Kure M, Mutoh T, Ohkubo H: Cytohistologic assessment of antitumor effects of intraperitoneal hyperthermic perfusion with mitomycin C for patients with gastric cancer with peritoneal metastasis. Cancer 1992, 70(12): Hompes D, D'Hoore A, Wolthuis A, Fieuws S, Mirck B, Bruin S, Verwaal V: The use of Oxaliplatin or Mitomycin C in HIPEC treatment for peritoneal carcinomatosis from colorectal cancer: a comparative study. J Surg Oncol 2014, 109(6): Hahn GM: Potential for therapy of drugs and hyperthermia. Cancer Res 1979, 39(6 Pt 2): Simkens GA, Verwaal VJ, Lemmens VE, Rutten HJ, de Hingh IH: Short-term outcome in patients treated with cytoreduction and HIPEC compared to conventional colon cancer surgery. Medicine (Baltimore) 2016, 95(41):e Verwaal VJ, van Tinteren H, Ruth SV, Zoetmulder FA: Toxicity of cytoreductive surgery and hyperthermic intra-peritoneal chemotherapy. J Surg Oncol 2004, 85(2): Glehen O, Kwiatkowski F, Sugarbaker PH, Elias D, Levine EA, De Simone M, Barone R, Yonemura Y, Cavaliere F, Quenet F et al: Cytoreductive surgery combined with perioperative intraperitoneal chemotherapy for the management of peritoneal carcinomatosis from colorectal cancer: a multi-institutional study. J Clin Oncol 2004, 22(16): Cao C, Yan TD, Black D, Morris DL: A systematic review and meta-analysis of cytoreductive surgery with perioperative intraperitoneal chemotherapy for peritoneal carcinomatosis of colorectal origin. Ann Surg Oncol 2009, 16(8): Kuijpers AM, Aalbers AG, Nienhuijs SW, de Hingh IH, Wiezer MJ, van Ramshorst B, van Ginkel RJ, Havenga K, Heemsbergen WD, Hauptmann M et al: Implementation of a standardized HIPEC protocol improves outcome for peritoneal malignancy. World J Surg 2015, 39(2): Kuijpers AM, Mirck B, Aalbers AG, Nienhuijs SW, de Hingh IH, Wiezer MJ, van Ramshorst B, van Ginkel RJ, Havenga K, Bremers AJ et al: Cytoreduction and HIPEC in the Netherlands: nationwide long-term outcome following the Dutch protocol. Ann Surg Oncol 2013, 20(13): Side 14 af 18
15 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 27. Mirnezami R, Mehta AM, Chandrakumaran K, Cecil T, Moran BJ, Carr N, Verwaal VJ, Mohamed F, Mirnezami AH: Cytoreductive surgery in combination with hyperthermic intraperitoneal chemotherapy improves survival in patients with colorectal peritoneal metastases compared with systemic chemotherapy alone. Br J Cancer 2014, 111(8): Verwaal VJ, van Ruth S, de Bree E, van Sloothen GW, van Tinteren H, Boot H, Zoetmulder FA: Randomized trial of cytoreduction and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy versus systemic chemotherapy and palliative surgery in patients with peritoneal carcinomatosis of colorectal cancer. J Clin Oncol 2003, 21(20): Verwaal VJ, Bruin S, Boot H, van Slooten G, van Tinteren H: 8-year follow-up of randomized trial: cytoreduction and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy versus systemic chemotherapy in patients with peritoneal carcinomatosis of colorectal cancer. Ann Surg Oncol 2008, 15(9): Iversen LH, Rasmussen PC, Hagemann-Madsen R, Laurberg S: Cytoreductive surgery and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy for peritoneal carcinomatosis: the Danish experience. Colorectal Dis 2013, 15(7):e Iversen LH, Sørensen MM, Verwaal VJ: Status anno Danish Society of Surgery, annual meeting DKS årsmøde Scaringi S, Leo F, Canonico G, Batignani G, Ficari F, Tonelli F: The role of cytoreductive surgery alone for the treatment of peritoneal carcinomatosis of colorectal origin. A retrospective analysis with regard to multimodal treatments. Hepatogastroenterology 2009, 56(91-92): Verwaal VJ, van Tinteren H, van Ruth S, Zoetmulder FA: Predicting the survival of patients with peritoneal carcinomatosis of colorectal origin treated by aggressive cytoreduction and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy. Br J Surg 2004, 91(6): Jacquet P, Sugarbaker PH: Clinical research methodologies in diagnosis and staging of patients with peritoneal carcinomatosis. Cancer Treat Res 1996, 82: Verwaal VJ, van Ruth S, Witkamp A, Boot H, van Slooten G, Zoetmulder FA: Long-term survival of peritoneal carcinomatosis of colorectal origin. Ann Surg Oncol 2005, 12(1): Side 15 af 18
16 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 36. Waite K, Youssef H: The Role of Neoadjuvant and Adjuvant Systemic Chemotherapy with Cytoreductive Surgery and Heated Intraperitoneal Chemotherapy for Colorectal Peritoneal Metastases: A Systematic Review. Ann Surg Oncol 2017, 24(3): Hompes D, Boot H, van Tinteren H, Verwaal V: Unresectable peritoneal carcinomatosis from colorectal cancer: a single center experience. J Surg Oncol 2011, 104(3): Klaver YL, Chua TC, Verwaal VJ, de Hingh IH, Morris DL: Secondary cytoreductive surgery and peri-operative intraperitoneal chemotherapy for peritoneal recurrence of colorectal and appendiceal peritoneal carcinomatosis following prior primary cytoreduction. J Surg Oncol 2013, 107(6): Vassos N, Fortsch T, Aladashvili A, Hohenberger W, Croner RS: Repeated cytoreductive surgery (CRS) with hyperthermic intraperitoneal chemotherapy (HIPEC) in patients with recurrent peritoneal carcinomatosis. World J Surg Oncol 2016, 14(1): McQuellon RP, Loggie BW, Lehman AB, Russell GB, Fleming RA, Shen P, Levine EA: Long-term survivorship and quality of life after cytoreductive surgery plus intraperitoneal hyperthermic chemotherapy for peritoneal carcinomatosis. Ann Surg Oncol 2003, 10(2): Tsilimparis N, Bockelmann C, Raue W, Menenakos C, Perez S, Rau B, Hartmann J: Quality of life in patients after cytoreductive surgery and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy: is it worth the risk? Ann Surg Oncol 2013, 20(1): Hill AR, McQuellon RP, Russell GB, Shen P, Stewart JHt, Levine EA: Survival and quality of life following cytoreductive surgery plus hyperthermic intraperitoneal chemotherapy for peritoneal carcinomatosis of colonic origin. Ann Surg Oncol 2011, 18(13): Seretis C, Youssef H: Quality of life after cytoreductive surgery and intraoperative hyperthermic intraperitoneal chemotherapy for peritoneal surface malignancies: a systematic review. Eur J Surg Oncol 2014, 40(12): Klaver CE, Musters GD, Bemelman WA, Punt CJ, Verwaal VJ, Dijkgraaf MG, Aalbers AG, van der Bilt JD, Boerma D, Bremers AJ et al: Adjuvant hyperthermic intraperitoneal chemotherapy (HIPEC) in patients with colon cancer at high risk of peritoneal carcinomatosis; the COLOPEC randomized multicentre trial. BMC Cancer 2015, 15:428. Side 16 af 18
17 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 45. Elias D, Goere D, Di Pietrantonio D, Boige V, Malka D, Kohneh-Shahri N, Dromain C, Ducreux M: Results of systematic second-look surgery in patients at high risk of developing colorectal peritoneal carcinomatosis. Ann Surg 2008, 247(3): Somashekhar SP, Ashwin KR, Zaveri SS, Rauthan A, Patil P: Assessment of Tumor Response and Resection Rates in Unresectable Colorectal Liver Metastases Following Neoadjuvant Chemotherapy with Cetuximab. Indian J Surg Oncol 2016, 7(1): Elias D, Honore C, Dumont F, Ducreux M, Boige V, Malka D, Burtin P, Dromain C, Goere D: Results of systematic second-look surgery plus HIPEC in asymptomatic patients presenting a high risk of developing colorectal peritoneal carcinomatosis. Ann Surg 2011, 254(2): Sugarbaker PH: Update on the prevention of local recurrence and peritoneal metastases in patients with colorectal cancer. World J Gastroenterol 2014, 20(28): Serrano A, Perez E, Manzanedo I, Pereira F: Systematic second-look surgery plus HIPEC in asymptomatic patients presenting a high risk of developing colorectal peritoneal carcinomatosis. Colorectal Dis 2017, 19(Suppl 2): G. Lorimier, B. Linot, N. Paillocher et al. Curative cytoreductive surgery followed by and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy in patients with peritoneal carcinomatosis and synchronous resectable liver metastases arising from colorectal cancer. EJSO 2017;43: Navez J, Remue C, Leonard D et al. Surgical treatment of colorectal cancer with peritoneal and liver metastases using combined liver and cytoreductive surgery and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy: Report from a single-centre experience. Ann Surg Oncol 2016;23:S666-S Downs-Canner S, Shuai Y, Ramalingam L et al. Safety and efficacy of combined resection of colorectal peritoneal and liver metastases: J Surg Res 2017;219: Elias D. Faron M, Goére D et al. A simple tumour load-based nomogram for surgery in patients with colorectal liver and peritoneal metastases. Ann Surg Oncol 2014;21: Side 17 af 18
18 Litteraturliste - Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 Gælder fra: Gælder til: 54. Baratti D, Kusamura S, Iusco D et al. Should a history of extraperitoneal disease be contraindication to cytoreductive surgery and hyperthermic intraperitoneal chemotherapy for colorectal cancer peritoneal metastases? DCR 2018;61: Side 18 af 18
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet
Læs merePeritoneal karcinose og HIPEC Forfattere: LHI, VV Version: 3.0 I høring til 15.marts 2018 Gælder til:
Anbefalinger Behandling med kurativ intention af peritoneal karcinose er cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC). CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet cytoreduktion
Læs mereCYTOREDUKTIV KIRURGI KOMBINERET MED HYPERTERM INTRAPERITONAL KEMOTERAPI (HIIC)
C e n t e r f o r E v a l u e r i n g o g M e d i c i n s k T e k n o l o g i v u r d e r i n g MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AF KRÆFTLÆGEMIDLER CYTOREDUKTIV KIRURGI KOMBINERET MED HYPERTERM INTRAPERITONAL
Læs mereS022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per
Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereOnkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer
Onkologisk behandling af lokaliseret og lokalavanceret esophagus og gastroesophageal cancer Marianne Nordsmark overlæge, phd, lektor Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital Historically, this has
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved akut colonileus bør der, hvis muligt, foretages T-skanning med i.v. kontrast Behandling af colon ileus bør om muligt foregå i dagtiden og med deltagelse af kolorektalkirurg Der er
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereKOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for KOLO-REKTALE METASTASER I LEVEREN Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, august 2008 Det faglige
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereSarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.
Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark 23. Januar 2013 DRS Årsmøde Michael Mørk Petersen Professor, overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk Klinik Rigshospitalet Definition Sarkomer Sarkomer er
Læs mereNeoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen
Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,
Læs mereDen kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa
Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv
Læs mereLokalrecidiv af rectumcancer Forfattere: HKC, MM, VV Version: 1.0 I høring til: 5.april 2018
Lokalrecidiv af rectumcancer Forfattere: HKC, MM, VV Version: 1.0 I høring til: 5.april 2018 Anbefalinger Patienter med potentielt kurabelt lokalrecidiv bør tilbydes neoadjuverende konkomitant radiokemoterapi,
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereAf Inge Marie Svane Overlæge, phd, centerleder CCIT Onk. & Hæm. afd. Herlev Hospital
NYT 1/2009 marts 6. årgang ISSN 1901-5682 INDHOLD 1. Cellebaseret immunterapi af kræft 5. Peritonektomi og HIPEC som behandling af peritoneal karcinose 10. Barnløshed hos kvinder i kemoterapi 13. Nyt fra
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereØVRE GI CANCER. Post ASCO Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH. Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital
ØVRE GI CANCER Post ASCO 2017 Dan Høgdall, reservelæge, Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Senior speaker: Per Pfeiffer, professor, OUH Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Oversigt
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereForfattere: JDN, LI Version: 1.0 I høring ti: 1.april 2018 Gælder til:
Opfølgning efter kurativ lokalbehandling af i Anbefalinger risikofaktorer anbefales hyppig endoskopisk kontrol kombineret med TRUS. Endoskopisk kontrol + TRUS kan foretages hver 6. måned i 1.-2. år én
Læs mereÅrsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database
Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereMALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Læs mere1.2 Udredning start 9 1.2.1 Patient ønsker udsættelse af tidspunkt for undersøgelse 9
Sundhedsanalyser Sagsnr: 14/15288 30. november 2015 OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL (FAQ) Pakkeforløb for kræftområdet (organspecifik kræfttype) Dokumentet indeholder svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende
Læs mereMinimal invasiv kolonkirurgi
Minimal invasiv kolonkirurgi Forfattere: LB, MK, SS Version: 1.0 Gælder fra: 1.april 2018 Gælder til: Laparoskopisk operation for ikke-avancerede koloncancer (
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereLandsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT TNM Klassifikation. 1. januar
Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) KLINISK RAPPORT 2017 TNM Klassifikation 1. januar 2017 31. december 2017 Indholdsfortegnelse 1. TNM- og UICC klassifikation... 4 1.1. Patientpopulationen...
Læs mereLaparoskopisk kirurgi. Implementering. Metoder
64 Laparoskopisk kirurgi Siden den første laparoskopiske colonresektion blev udført i 1991 er antallet af udførte procedurer steget rapidt. Midt i 1990 erne var der en vis tilbageholdenhed med proceduren
Læs mereRadikal prostatektomi i DK Status 2013
Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereKirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group
Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereDen kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:
Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs merePræsentation af DECV
Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereOverlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden
Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereFørste kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)
Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat
Læs mereOnkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer. Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital
Onkologisk behandling af patienter med nedre GI cancer Helle A. Jensen Onkologisk afd. R Odense Universitetshospital Agenda Baggrund incidens og prævalens Baggrund generel onkologi Generelt kolorektal
Læs mereNational MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen
2019 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Side 2/15 National MDT konference ved kræft i bugspytkirtlen Sundhedsstyrelsen, 2019. Publikationen
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereFYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?
FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning:
Læs merePANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)
PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno 2008 - KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Klaringsrapport vedrørende rende udredning og behandling af cancer pancreatis September 2008 KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk) Et
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereModification of Molecular Biology. for Colorectal Cancer Management
Modification of Molecular Biology for Colorectal Cancer Management.. - Genetic Progression Model of Colorectal Cancer Molecular Events that Characterize the Transition to Adenocarcinoma 20-40 years Molecular
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2012
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2012 Torsdag den 1.november 2012 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V SUMMARY! Session
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereVolumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK
Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med
Læs mereBehandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder
Behandling og opfølgning af patienter med metastase fra melanom til lymfeknuder Lisbet Rosenkrantz Hölmich, Lars Bjørn Stolle, Annette Hougaard Chakera Ansvarlig: Lisbet Rosenkrantz Hölmich. Standardbehandlingen
Læs mereDCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA
DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten
Læs mereRANKL(Receptor Activator of NFκB Ligand) RANKL CT MRI 5 RANKL. (Jones DH., Nature. 2006) RANKL RANK-Fc RANKL
1970 CTMRI 5 70 1080 60 (Mundy G R., Nat Rev Cancer. 2002) RANKL(Receptor Activator of NFκB Ligand) RANKL RANKL (Jones DH., Nature. 2006) RANKL RANK-Fc RANKL 2 (Lamoureux F, Mol Cancer Ther. 2008, Lamoureux
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 RESUMÉ
ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR 2014 Torsdag den 6. november 2014 kl. 10.30-21.30 Ingeniørforeningens mødecenter Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V RESUMÉ Session I Tema-emne om ernæring i relation
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereKonsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus
Konsekutive rektoskopier foretaget i forbindelse med præ-operativ kemostråleterapi af rektum tumorer på Vejle Sygehus Protokol til belysning af den prædiktive effekt af fortløbende rektoskopi med biopsitagning
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereDansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer
Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv
Læs mereDMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012
1 DMCG.dk Benchmarking Consortium: Tyktarm- og endetarmkræft DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft 2001-2012 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danish Colorectal
Læs meretarmkræft- metastaser i leveren
pakkeforløb for tarmkræft- metastaser i leveren 2009 Pakkeforløb for kræft i leveren Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kategori: Faglig rådgivning Sprog:
Læs mereRegistreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.
Peniscancerdatabasen Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase Patientoverblik CPR-nr. Navn: Diagnose Dato for biopsitagning: dd-mm-åååå Er patienten set på højt specialiseret
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Betydning af systemisk behandling. Maj-Britt Jensen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Betydning af systemisk behandling Maj-Britt Jensen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Long time ago Acta Oncologica, 2008; 47: 633-638 Extended radical mastectomy versus simple mastectomy followed by
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereMAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt
MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereTidlig lukning af aflastende loop ileostomi efter LAR Et Randomiseret proskektivt studie
Tidlig lukning af aflastende loop ileostomi efter LAR Et Randomiseret proskektivt studie 1 1. Kort resumé Projektet tilsigter at undersøge muligheden for tidlig lukning af aflastende loop ileostomi efter
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereREMOTE ISCHEMIC CONDITIONING. RESIST Stroke trial
REMOTE ISCHEMIC CONDITIONING RESIST Stroke trial BAGGRUND Reperfusionsbehandlingerne har revolutioneret AIS behandlingen, kun et fåtal er dog kandidater Ved ICH, er der ingen effektive behandlinger. Begge
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mere