FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?

Transkript

1 FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

2 Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning: ~700 studier med +50,000 patienter 9616 reports identified 679 trials w PA and/or exercise intervention 292 studies w structured exercise intervention Walking, n=42 Aerobic training, n=95 Resistance training, n=57 Combined AT+RT, n=129 Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology

3 Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning: ~700 studier med +50,000 patienter 9616 reports identified 679 trials w PA and/or exercise intervention 292 studies w structured exercise intervention Walking, n=42 Aerobic training, n=95 Resistance training, n=57 Combined AT+RT, n=129 Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology

4 Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning: ~700 studier med +50,000 patienter 9616 reports identified Prognose/overlevelse 679 trials w PA and/or exercise intervention Senfølger 292 studies w structured exercise intervention Walking, n=42 Aerobic training, n=95 Resistance training, n=57 Combined AT+RT, n=129 Symptomkontrol Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology

5 Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Sweegers et al. 2018, Br J Sports Med

6 Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Moderatorer/vigtige faktorer: Supervision Timing Frekvens Intensitet Interventionslængde Sessions-længde Træningstype... Sweegers et al. 2018, Br J Sports Med

7 Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Meta-analyse af 28 RCT er viste betydning af: Supervision: superviseret > usuperviseret træning Timing: under behandling > efter behandling Interventionslængde: under 12 uger > over 24 uger For superviseret træning Frekvens: Sessions-længde: For u-superviseret træning Sessions-længde: 3+ sessioner per uge > under 3 sessioner per uge over 60 min > under 30 min under 30 min > over 60 min Sweegers et al. 2018, Br J Sports Med

8 Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Exercise continuum: Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology

9 Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Opsummering Positive effekter fysiologiske (og psykosociale) outcomes kondition, muskelstyrke og fysisk funktion Struktureret træning er nødvendig (ikke bare mere aktiv ) Vigtige træningsparametre: supervision, timing, interventions-længde MEN Lav studiekvalitet validitet, bias, selekterede populationer, få diagnosegrupper Træningsdata generelt utilstrækkeligt rapporteret principles of training (progression, periodisering) Akutte vs langtidseffekter: symptom kontrol vs permanent adfærdsændring

10 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Rugbjerg et al. 2013, J Nat Cancer Inst

11 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Senfølger af kemoterapi for personer med testis cancer Følgesygdomme Rygning, HR (95% CI) BEP, HR (95% CI) CVD (risiko) 1.6 ( ) 1.4 ( ) Diabetes (risiko) 1.3 ( ) 1.4 ( ) Død (CVD) 1.6 ( ) 1.7 ( ) Lauritsen et al. 2013, Eur J Cancer

12 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Senfølger af kemoterapi for personer med testis cancer Christensen et al. 2015, Acta Oncologica

13 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al. 2017, Cancer

14 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al. 2017, Cancer

15 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Træning kan modvirke accelereret aldring Senfølger reletateret til CVD/MetS Risiko Subklinisk hypogonadisme og inflammation Hjertetoxicitet Pancreas β-celle dysfunction Blodkar-skade Muskeltab Lakata 2002, Heart Failure Reviews

16 Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Opsummering Træning kan modvirke akutte behandlings-toxiciteter Muskeltab, hjertekar-funktion Træning kan forbedre CV/MetS risikofaktorer efter behandling Overvægt/BMI/Taljemål Kolesterol, insulin, blodsukker, inflammationsmarkører MEN Implikationer for senfølger er ikke etableret Langtidsopfølgning og studie-power Kun evidens for surrogat-mål (ikke hårde effektmål ) Patienter med følgesygdomme ekskluderes

17 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Brystkræft (Holmes, 2005) Prostatakræft (Kenfield, 2011) Tarmkræft (Arem, 2015)

18 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Udvikling af nye kræftbehandlinger: Median 7.3 år [range, ]. Median $648.0 mio [range, $157.3 mio - $ mio] Prasad and Mailankody 2017, JAMA Intern Med

19 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Præoperativ optimering Surgical stress, post-operative komplikationer, sygdomstilbagefald Kofoed et al. 2014, Ann Surg; Horowitz et al. 2015, Nat Rev Clin Oncol

20 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Præoperativ optimering Surgical stress, post-operative komplikationer, sygdomstilbagefald Barberan-Garcia et al. 2017, Ann Surg

21 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Præoperativ optimering Surgical stress, post-operative komplikationer, sygdomstilbagefald Barberan-Garcia et al. 2017, Ann Surg

22 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Præoperativ optimering Surgical stress, post-operative komplikationer, sygdomstilbagefald Barberan-Garcia et al. 2017, Ann Surg

23 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Præoperativ optimering Surgical stress, post-operative komplikationer, sygdomstilbagefald Surgical stress-respons Tolerance to endokrine stressfaktorer Blodvolume og regulering Intraoperativ blodtab (transfusioner) Residual tumor celler Hæmning af tumor formation/metastasedannelse Anti-metastatisk immunfunktion Stimuli/modulation af cytotoxiske immun celler

24 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi HR 0.76 [ ] Courneya et al 2014, Med Science Sports Exercise

25 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Cancer Behandling Effekt Tumor respons Cancer Outcomes Overlevelse / Sygdomsprogression Quality of Life Tolerance Dosis-begrænsning

26 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter Dimeo et al 1997, Blood

27 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter

28 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology.

29 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter Øge tumorrespons til behandling Betof et al 2015, J Natl Cancer Inst

30 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter Øge tumorrespons til behandling Schadler et al 2017, Oncotarget

31 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Medicinsk behandling og stråleterapi Mindre risiko for dosis-begrænsende toxiciteter Øge tumorrespons til behandling Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology.

32 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Christensen, Simonsen, Højman 2018, Comprehensive Physiology.

33 Træning som intervention til at forbedre kræftprognose Opsummering Fysisk aktivitet og overlevelse efter kræftdiagnose Brystkræft, prostatakræft og colorectal cancer Dosis-respons: jo mere, jo bedre Opfølgning på RCT er => samme effektstørrelse som kohortestudier MEN Baseret på selvrapporede data, recall bias, residual confounding Betydning af ændring i fysisk aktivitet (præ-post diagnose) ukendt Tumor-specifikke effekter, betydning af biologi Mekanismer ubeskrevet i kliniske studier

34 FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes? Symptomkontrol: Forbedre fysiologiske og patient-rapporterede outcomes, under og efter behandling Senfølger CVD/MetS: Modvirke akutte toxiciteter og forbedre risikofaktorer Kræftbehandling prognose: forbedre behandlingstolerance, -effekt og hæmme metastasedannelse.

35 Case-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), opereret for brystkræft, Kvinde, 78 år, med metastatisk stadie lungekræft, Mand, 67 år, ny-diagnosticeret resectable kræft i spiserør. Skal starte adjuverende kemo + antihormonbehandling Opstartet 2. linje palliativ kemoterapi Skal starte neoadjuverende kemo => operation (evt adjuverende kemo) Patientens/borgerens karakteristika? Hvad er den primære kliniske problemstilling/sundhedsudfordring? Hvordan bør en træningsintervention evalueres, succeskriterier? Er der kontraindikationer?

36 Case-diskussion Kirkham et al. 2017, Int J Cardiol

37 Case-diskussion DeMark-Wahnefried et al. 2001, J Clin Oncol

38 Case-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), opereret for brystkræft, Kvinde, 78 år, med metastatisk stadie lungekræft, Mand, 67 år, ny-diagnosticeret resectable kræft i spiserør. Skal starte adjuverende kemo + antihormonbehandling Opstartet 2. linje palliativ kemoterapi Skal starte neoadjuverende kemo => operation (evt adjuverende kemo) Patientens/borgerens karakteristika? Hvad er den primære kliniske problemstilling/sundhedsudfordring? Hvordan bør en træningsintervention evalueres, succeskriterier? Er der kontraindikationer?

39 Case-diskussion Quist et al 2012, Lung cancer

40 Case-diskussion Christensen, Simonsen, Højman Comprehensive Physiology; Prado et al 2009, Clin Can Res

41 Case-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), opereret for brystkræft, Kvinde, 78 år, med metastatisk stadie lungekræft, Mand, 67 år, ny-diagnosticeret resectable kræft i spiserør. Skal starte adjuverende kemo + antihormonbehandling Opstartet 2. linje palliativ kemoterapi Skal starte neoadjuverende kemo => operation (evt adjuverende kemo) Patientens/borgerens karakteristika? Hvad er den primære kliniske problemstilling/sundhedsudfordring? Hvordan bør en træningsintervention evalueres, succeskriterier? Er der kontraindikationer?

42 Case-diskussion

43 Case-diskussion Neoadjuvant treatment Adjuvant treatment Follow-up Diagnosis Surgery Discharge Davis et al 2014, J Clin Oncol; Kofoed et al 2016, Ann Surg

44 PRESET Studiet Christensen et al. 2018, BJS Open (Accepted)

45 PRESET Studiet Attendance: Mean 17.3 sessions (68%) Interruptions (+7 days): 31 interruptions Modifications: 94 sessions (26% of all sessions) Pre-exercise fatigue, nausea, pain, dizziness: Worsened: 1-4% Unchanged: 80-90% Improved: 4-14% Christensen et al. 2018, BJS Open (Accepted)

46 PRESET Studiet Christensen et al. 2018, BJS Open (Accepted)

47 PRESET Studiet Christensen et al. 2018, BJS Open (Accepted)

48 PRESET Studiet Pilotstudie viste, at præ-operativ træning er sikkert og gennemførbart forbedrer muskelfunktion, fitness, livskvalitet (måske) øger chancen for at nå frem til operation (måske) mindsker risiko for hospitalsindlæggelse PRESET RCT, n=310 åbnet august 2018 Status: n=5 pts inkluderet Samarbejdscentre til intervention Tårnby Greve Frederikssund Slagelse Vordingborg Gulborgssund Holbæk Kontakt:

49 Netværk og Samarbejde Kontakt:

50 Tak for jeres opmærksomhed! Kontakt: