Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Transkript

1 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006

2 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato 22/ Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/agu agu hle

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 11 Baggrund og formål 3 12 Metode og datagrundlag 5 13 Afgrænsning 5 14 Rapportens opbygning 6 2 Sammenfatning og perspektivering 7 21 Sammenfatning 7 22 Perspektivering 13 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag Efterspørgslen efter arbejdskraft de seneste 10 år Udviklingen i efterspørgslen efter kvalifikationer Efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende 10 år Samlet vurdering 32 4 Udbudet af arbejdskraft Udviklingen i udbudet af arbejdskraft de sidste 10 år Udviklingen i arbejdskraftudbuddet i de kommende 10 år Samlet vurdering 43 5 Balancen på arbejdsmarkedet - ledighed og rekrutteringssituation Udviklingen i antallet af ledige de sidste 10 år Svage og udsatte ledige Aktuelle rekrutterings- og flaskehalsproblemer Den fremtidige balance på arbejdsmarkedet Samlet vurdering 62 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

4 2 6 Efterspørgslen efter ufaglærte i de kommende år Hvor er de ufaglærte især beskæftiget i dag? Hvilke krav stilles der til de ufaglærte fremover? Hvilke muligheder er der for at sikre ufaglærte beskæftigelse? Samlet vurdering 77 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Udvalgte figurer og tabeller Bilag 2 Udviklingen i efterspørgslen efter kvalifikationer inden for de 21 brancher Bilag 3 Fakta om databrud i 2002 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

5 3 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder en beskrivelse af udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft i Fyns Amt og de særtræk, der kendetegner det nuværende Fyns Amt sammenlignet med Region Syddanmark (Region Syd i det følgende) og hele landet Rapporten er udarbejdet af COWI A/S i perioden medio april til primo august måned 2006 Baggrund 11 Baggrund og formål De regionale arbejdsmarkeder står i øjeblikket midt i en større omstillingsproces Det betyder, at der mere end nogensinde før er behov for at have fokus på udviklingen i udbudet og efterspørgslen efter arbejdskraft på de regionale og lokale arbejdsmarkeder og ikke mindst på udviklingen i de generelle rammebetingelser For det første er de nuværende institutionelle rammer for beskæftigelsesindsatsen under afvikling, mens nye er ved at blive bygget op For det andet betyder den demografiske udvikling og ændringerne i virksomhedernes rammebetingelser, at der i disse år er stor bekymring for, om der vil opstå alvorlige mismatch problemer på arbejdsmarkedet i fremtiden Det der især volder bekymring er globaliseringens konsekvenser for efterspørgslen efter arbejdskraft og kompetencer Endvidere fokuseres der i disse år på den stigende andel af ældre i befolkningen, der forøger forsørgerbyrden og mindsker arbejdskraftudbuddet Mange af de senere års analyser af globaliseringens konsekvenser og muligheder peger på, at globaliseringen hidtil har haft en overvejende positiv effekt på, såvel den danske økonomi, som den samlede beskæftigelse 1 En af hovedforklaringerne er bla, at det danske arbejdsmarked har tilpasset sig hurtigt til de nye krav Indtil nu har arbejdsmarkedet således formået at skabe job i nogenlunde samme tempo, som andre blev flyttet ud, og arbejdskraften har i vidt omfang tilpasset sig de ændrede krav 1 Jf Økonomi- og Erhvervsministeriet: Fakta vedr udflytning af danske arbejdspladser Tænketanken: Fremtidens vækst C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

6 4 Men vil arbejdsmarkedet også i fremtiden være i stand til at skabe lige så mange job, som der nedlægges, og vil de personer, der mister deres job, fortsat kunne opkvalificeres til de nye jobfunktioner der eventuelt skabes? Og vil den demografiske udvikling være med til at forværre eller forbedre billedet? Som det ser ud i øjeblikket tyder alt på, at der til trods for at der til stadighed flyttes job ud af landet kommer til at mangle arbejdskraft fremover, men primært vil det dreje sig om personer med en videregående uddannelse 2 Det hænger bla sammen med, at såvel jobs, der bliver tilbage i virksomhederne, som nye jobs, der skabes, typisk vil forudsætte et højt vidensniveau Men hvad vil der ske med de mange ufaglærte og kortuddannede? Vil der fortsat være efterspørgsel efter deres kompetencer og i givet fald hvor? Og hvordan vil det gå i de regioner og lokalområder, hvor andelen af personer med en videregående uddannelse er relativ lav og andelen af industrivirksomheder er høj? Fyns Amt tilhører en af de regioner i Danmark, hvor andelen af personer med en videregående uddannelse ligger under gennemsnittet for landet som helhed, og andelen af industrivirksomhederne fylder relativt mere end på landsplan Formål Temaer Med det formål at opnå et billede af de særtræk og styrker og svagheder, der kendetegner arbejdsmarkedet i det nuværende Fyns Amt sammenlignet med Region Syd og hele landet, har Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt taget initiativ til at få udarbejdet en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Dette sker med særligt fokus på de fremtidige beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte og de udfordringer og muligheder, der tegner sig for regionen i de kommende år Beskrivelsen omfatter følgende fire temaer: Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Ubalancer på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet for ufaglærte Målgruppe Resultat Målgruppen for beskrivelsen er Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt og de lokale beskæftigelsesråd og de forskellige aktører på de lokale arbejdsmarkeder i de otte nye jobcentre i det nuværende Fyns Amt Hovedresultaterne præsenteres i denne rapport Som bilag til rapporten er der udarbejdet et branchebilag, der indeholder en beskrivelse af udviklingen inden for de 21 brancher, der er i fokus i Arbejdsmarkedsrådets kvartalsvise arbejdsmarkedsredegørelser Herudover er der udarbejdet otte mindre rapporter, der beskriver udviklingen i efterspørgslen og udbudet af arbejdskraft i de otte nye jobcenterområder - Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg Herunder beskrives bla de særtræk, styrker og svagheder, som 2 Beregninger foretaget af Professor Niels Westergaard-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus viser, at der vil mangle ca med en videregående uddannede i 2010 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

7 5 kendetegner de enkelte områder sammenlignet med de syv øvrige områder samlet betragtet 12 Metode og datagrundlag Rapporten bygger på følgende datakilder: Eksisterende analyser og prognoser vedrørende arbejdsmarkedet i Fyns Amt, Region Syd og landet som helhed Nye udtræk fra Danmarks Statistiks Statistikbank Særkørsler fra Danmarks Statistik Fremskrivninger ved hjælp af COWIs fremskrivningsmodel Interview med otte nøglepersoner (erhvervschefer, repræsentanter fra regionale arbejdsgiver-/ arbejdstagerforeninger) Fokusgruppeinterview med repræsentanter fra AF/de nye jobcenterområder Spørgeskemaundersøgelse blandt 4-85 virksomheder inden for hver af de 21 brancheområder primært baseret på elektronisk spørgeskema (i alt 583 virksomheder er blevet spurgt i undersøgelsen) 13 Afgrænsning Der vil i det følgende blive skelnet mellem følgende tre områder: Det nuværende Fyns Amt, der består af de otte jobcenterområder Assens, Bogense, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg 3 Region Syd, som består af følgende nuværende amter; Fyns Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og følgende kommuner i det nuværende Vejle Amt: Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Hele landet, herunder også Fyns Amt og Region Syddanmark 3 Jobcenterområde Assens består af følgende nuværende (juni 2006) kommuner: Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup Jobcenterområde Bogense består af følgende nuværende kommuner: Bogense, Søndersø og Otterup - tilsammen kommer de til at udgøre Nordfyns Kommune Jobcenterområde Faaborg-Midtfyn består af følgende kommuner: Broby, Faaborg, Ringe, Ryslinge og Årslev Jobcenterområde Kerteminde består af følgende nuværende kommuner: Kerteminde, Langeland og Munkebo Jobcenterområde Middelfart består af følgende kommuner: Ejby, Middelfart og Nørre Aaby Jobcenterområde Nyborg består af følgende kommuner: Nyborg, Ullerslev og Ørbæk Jobcenterområde Odense består alene af Odense kommune Endelig består jobcenterområde Svendborg af følgende nuværende kommuner: Egebjerg, Gudme og Svendborg, samt øerne Ærø (Marstal og Ærøskøbing) og Langeland (Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær) C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

8 6 14 Rapportens opbygning Udover dette kapitel består rapporten af yderligere fem kapitler: Kapitel 2 indeholder en sammenfatning samt en række konklusioner og en perspektivering Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft i det nuværende Fyns Amt sammenlignet med Region Syd og hele landet Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af udviklingen i udbudet af arbejdskraft i det nuværende Fyns Amt sammenlignet med Region Syd og hele landet Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af udviklingen i ubalancerne på arbejdsmarkedet - det vil sige i ledighed og mangel på arbejdskraft - i det nuværende Fyns Amt sammenlignet med Region Syd og hele landet Kapitel 6 indeholder en beskrivelse af arbejdsmarkedet for ufaglærte i det nuværende Fyns Amt, herunder en beskrivelse af de fremtidige kvalifikationskrav til ufaglærte C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

9 7 2 Sammenfatning og perspektivering 21 Sammenfatning 38 procent af Region Syds arbejdspladser 211 Efterspørgslen efter arbejdskraft I dag er 38 procent af arbejdspladserne i Region Syd placeret i det nuværende Fyns Amt, svarende til arbejdspladser Efter 1 januar 2007 erstattes det geografiske område, som i dag udgør Fyns Amt, af ti kommuner: Middelfart Kommune, Nordfyns Kommune, Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn kommune, Svendborg kommune, Nyborg kommune, Ærø kommune, Langeland kommune, Kerteminde kommune og Odense Kommune - og otte jobcenterområder, hvor jobcenterområde Svendborg kommer til at omfatte Svendborg, Ærø og Langeland kommuner Jobcenterområde Odense bliver det største Fyns Amt Jobcenterområde Odense kommer til at omfatte arbejdspladser, og udgør det største jobcenterområde i forhold til antal arbejdspladser Omvendt bliver jobcenterområde Bogense det mindste og vil omfatte arbejdspladser Erhvervsstrukturen i Fyns Amt er kendetegnet ved, at der i forhold til Region Syd og hele landet er relativt flere arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri; undervisning; bygge- og anlægsvirksomhed, sundhedsvæsen; samt sociale institutioner mv Omvendt er der færre inden for industrien; offentlig administration; post og telekommunikation; transportvirksomhed; råstofudvinding, energi- og vandforsyning; samt en gros- og agenturhandel ekskl biler Inden for industrien er det især følgende brancher, hvor der i dag (2005) er færre arbejdspladser i Fyns Amt end i Region Syddanmark og hele landet: Nærings- og nydelsesmiddelindustri; møbelindustri, sten-, ler- og glasindustri og anden industri; tekstil- og beklædningsindustri; mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv; samt træ-, papir- og grafisk industri Knap 2250 flere arbejdspladser I løbet af de sidste ti år har Fyns Amt i lighed med Region Syd og hele landet oplevet en mindre stigning på én procent i antallet af arbejdspladser, svarende til knap 2249 flere arbejdspladser Stigningen dækker over store forskelle, dels mellem de enkelte jobcenterområder og dels mellem de enkelte brancher C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

10 8 Jobcenterområderne Middelfart, Assens og i særdeleshed Odense har i den pågældende periode oplevet en stigning i antallet af arbejdspladser på henholdsvis 186, 436 og 5363 flere arbejdspladser, mens jobcenterområderne Nyborg og Faaborg-Midtfyn har mistet henholdsvis 961 og 1278 arbejdspladser Fald i antal arbejdspladser inden for landbrug og industri Hvad angår forskellene mellem de enkelte brancher, har landbrug, skovbrug og fiskeri og industrien oplevet et næsten uafbrudt fald i antallet af arbejdspladser i perioden 1995 til 2005 Til gengæld er antallet af arbejdspladser steget inden for byggeri og anlæg, og inden for både offentlig - og privat service Fyns Amt skiller sig ud ved at have oplevet et større fald i antallet af arbejdspladser inden for industrien og omvendt har der været en større stigning i antallet af arbejdspladser inden for bygge- og anlægsvirksomheder end Region Syddanmark og hele landet Flere beskæftigede kvinder Væksten i beskæftigelsen er primært kommet kvinderne til gode, mens mændene har oplevet et fald i beskæftigelsen Samme udviklingsmønster kan genfindes i Region Syddanmark, mens der på landsplan har været en stigning i både kvinders og mænds beskæftigelse I løbet af de sidste ti år er der endvidere sket en relativ stor forskydning i både de beskæftigedes alders- og uddannelsessammensætning Flere ældre og færre unge Færre ufaglærte og flere med en kompetencegivende uddannelse Forskydningerne i alderssammensætningen har betydet et fald i antallet af beskæftigede under 30 år og en stigning i antallet af beskæftigede over 50 år Beskæftigelsesstigningen i aldersgruppen år har været større, mens stigningen for de årige har været lavere i Fyns Amt end i Region Syd og hele landet Forskydningerne i uddannelsessammensætningen blandt de beskæftigede har betydet et fald i antallet af ufaglærte, og en stigning i antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse Ufaglært beskæftigelse er faldet mindre i Fyns Amt end i Region Syd, men mere end i landet som helhed Omvendt er personer med kompetencegivende uddannelse steget mere i Fyns Amt end i Region Syd, men mere end i hele landet Sammenlignet med landet som helhed er der i Fyns Amt marginalt færre ufaglærte og færre med en videregående uddannelse, men flere med en erhvervsfaglig uddannelse og samlet set marginalt flere med en kompetencegivende uddannelse end på landsplan At det forholder sig således skal ses i lyset af den nuværende erhvervsstruktur og de ændringer der er sket i erhvervsstrukturen i de seneste ti år Erhvervsstrukturen er således fortsat i højere grad præget af bygge- og anlægsvirksomhed og jern- og metalindustri, detailhandel, forretningsservice, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner mv som alt andet lige omfatter et stort antal personer med en erhvervsfaglig og videregående uddannelse Dog er der fortsat mange ufaglærte ansat inden for forretningsservice og ejendomsformidling C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

11 9 Forventning om 700 til 1600 flere arbejdspladser Til trods for globaliseringens indtog og dermed øget global konkurrence, samt pres på den arbejdskraftintensive produktion, forventes en vækst i beskæftigelsen på mellem ca 700 og 1600 arbejdspladser i de kommende 10 år i Fyns Amt, under forudsætning af, at den nødvendige arbejdskraft er til stede Væksten forventes især at finde sted inden for møbel-, sten-, ler- og glasindustri, engros- og agenturhandel, bygge- og anlægsvirksomhed, hotel- og restaurationsvirksomhed, offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen Derudover kan der i nogen grad forventes vækst inden for råstofudvinding, energi- og vandforsyning, transportvirksomhed, detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, samt sociale institutioner Omvendt forventes et fald inden for tekstil- og beklædningsindustri, træ-, papirog grafisk industri, mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv, samt jern- og metalindustri Derudover kan der i nogen grad forventes et fald inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri Befolkningen 212 Udbuddet af arbejdskraft I dag bor 40 procent af den samlede befolkning i Region Syddanmark i Fyns Amt, svarende til i alt personer Sammenlignet med Region Syd og hele landet har Fyns Amt oplevet en mindre vækst i befolkningen Befolkningen i Fyns Amt er således kun steget med 1,6 procent i perioden 1996 til 2006, mod 1,8 procent i Region Syd og 3,4 procent i hele landet Kraftig forskydning i befolkningens alderssammensætning I samme periode er der ligeledes sket end kraftig forskydning i befolkningens alderssammensætning i retning af færre unge og flere ældre Konkret er der blevet godt færre unge i aldersgruppen år, og ca flere i aldersgruppen år Der er i dag flere unge i aldersgruppen 5-14 år end for ti år siden, hvilket vil få betydning for tilgangen til arbejdsstyrken i de kommende ti år, uden dog at ændre billedet i retning af en faldende arbejdsstyrke Fald i erhvervsfrekvensen Fald i arbejdsstyrken Samtidig og som en konsekvens af udviklingen i befolkningens alderssammensætning er den samlede erhvervsfrekvens for de årige faldet fra 77 i 1995 til 74 procent i 2005 Faldet slår især igennem blandt de unge, hvorved effekten af de faldende ungdomsårgange forstærkes Erhvervsfrekvensen i Fyns Amt ligger noget lavere end i både Region Syddanmark og på landsplan Erhvervsfrekvenserne er lavest i jobcenterområde Svendborg (72,3 procent) og højest i jobcenterområde Middelfart (77,3 procent) Den demografiske udvikling og udviklingen i erhvervsfrekvenserne har sat sit præg på udviklingen i udbudet af arbejdskraft Således er arbejdsstyrken gennem de seneste 10 år faldet med knap personer C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

12 10 Faldet har været kraftigere i Fyns Amt end i Region Syd og hele landet Med andre ord er det samlede udbud faldet mere i Fyns Amt end i Region Syd og hele landet Stigning i uddannelsesniveauet Samtidig er arbejdsstyrkens uddannelsesniveau steget som et resultat af et fald i antallet af ufaglærte og en stigning i antallet af personer med en kompetencegivende uddannelse Stigningen i uddannelsesniveauet har imidlertid ikke været så kraftig som på landsplan, men dog kraftigere end i Region Syddanmark Udbudet af uddannede blandt den bosiddende befolkning i Fyns Amt er således højere end i Region Syddanmark og lavere end på landsplan Forventet fald i arbejdsstyrken Antallet af personer i befolkningen forventes at stige med i de kommende ti år, mens arbejdsstyrken forventes at falde med 5130 personer Årsagen er bla, at den demografiske udvikling medfører større skævhed i befolkningens sammensætning, samtidigt med at de aldersgrupper, der oplever vækst, traditionelt har en lavere erhvervsfrekvens Faldet i arbejdsstyrken dækker således blandt andet over en stigning i antallet af personer i aldersgruppen år og i aldersgruppen over 50 år Forventning om stigende uddannelsesniveau de kommende 10 år Den forventede forskydning i alderssammensætning får betydning for udbuddet af kvalifikationer Således forventes antallet af ufaglærte fortsat at falde, ligesom der forventes et fald i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse i de kommende 10 år, mens antallet af personer med en videregående uddannelse forventes at stige mere end faldet i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse Det forventes således, at området vil opleve et fald i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, samtidigt med en stigning i antallet af personer med en videregående uddannelse i de kommende år Alt i mens der i samme periode forventes en stigning i såvel den samlede beskæftigelse som i efterspørgslen efter faglærte i byggebranchen og generelt personer med en videregående uddannelse i særdeleshed til sundhedsområdet Trods et stigende uddannelsesniveau, står Fyns Amt i kraft af en faldende arbejdsstyrke over for en stor udfordring, nemlig at undgå, at der opstår alvorlige flaskehalsproblemer Antallet af ledige er faldet med Lavere andelen af ledige 213 Balancen på arbejdsmarkedet I perioden 1995 til 2005 er antallet af ledige i Fyns Amt faldet med personer i en periode, som har været præget af en svagt stigende eller tilnærmelsesvis uændret beskæftigelsesomfang Igennem hele perioden har andelen af ledige været højere i Fyns Amt end i Region Syd og hele landet I 2005 udgjorde antallet af ledige 6,5 procent af arbejdsstyrken i Fyns Amt, mod 6 procent i Region Syd og hele landet Faldet i ledigheden er primært kommet kvinderne, aldersgruppen år, år, og a-kasserne; 3F, FTF-A, HK, Metalarbejdere, FOA og Restaurations- Branchen til gode C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

13 11 Interessant fald i ledigheden Ledige i gennemsnitlig længere tid Flaskehalsproblemer Det er i denne henseende interessant at bemærke, at ledigheden er faldet inden for 3F, FTF-A, HK, Metalarbejdere, i samme periode, hvor antallet af beskæftigede inden for industrien er faldet Andelen af ledige med en høj ledighedsgrad er højere i Fyns Amt end i Region Syddanmark og hele landet, hvilket enten indikerer, at de ledige kommer hurtigere i beskæftigelse igen i Syddanmark og hele landet end i Fyns Amt, eller at en mindre andel af de langtidsledige vælger at træde tilbage fra arbejdsmarkedet I dag er der primært flaskehalsproblemer inden for sundhedsvæsen og inden for håndværksfagene (murere, elektriker, blikkenslager, tømrer og bygningsmaler) Udsigten til at beskæftigelsen vil stige med mellem 686 og 1573 frem til år 2015, og arbejdsstyrken i samme periode vil falde med ca 5130 giver anledning til en forventning om, at ledigheden vil falde for stort set alle faggrupper i de kommende år Risiko for mis - match problemer Brancher der bliver ramt Fyns Amt kan i samme periode se frem til en stigende efterspørgsel efter personer med en kompetencegivende uddannelse, herunder især en stigende efterspørgsel efter faglærte til byggebranchen og personer med en videregående uddannelse, herunder særligt til sundhedsområdet Da udbuddet af personer med videregående uddannelser samtidig kun forventes en lille stigning, og udbuddet af faglærte forventes at falde, kan der opstå mis-match problemer på arbejdsmarkedet i Fyns Amt i de kommende år Der kan forventes en forværring af de eksisterende flaskehalsproblemer inden for sundhedsvæsen og håndværksfagene i byggebranchen Der er desuden risiko for flaksehalse blandt faglærte inden for hotel- og restaurationsbranchen Endelig kan der på sigt opstå rekrutteringsproblemer inden for forretningsservice og ejendomsformidling, undervisning og sandsynligvis transportvirksomhed Der er med andre ord udsigt til en forværring af den eksisterende flaskehals- og rekrutteringsproblematik 214 Arbejdsmarkedet for ufaglærte Globaliseringen og den teknologiske udvikling betyder, at der i de kommende år bliver brug for færre ufaglærte Derfor er der i indeværende rapport sat særlig fokus på de ufaglærte og deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder 34 procent af de beskæftigede er ufaglærte I dag udgør de ufaglærte ca 34 procent af samtlige beskæftigede i Fyns Amt Relativt flere af de ufaglærte i Fyns Amt har kun en grundskoleuddannelse sammenlignet med hele landet, men færre sammenlignet med Region Syddanmark Det gælder helt konkret for 77 procent af samtlige ufaglærte i Fyns Amt mod 80 procent i Region Syd og 74 procent på landsplan De almene kvalifikationer blandt de ufaglærte i Fyns Amt er således lavere end på landsplan, hvilket hænger sammen med at færre blandt de unge i Fyns Amt påbegynder en gymnasieuddannelse C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

14 12 Færre ufaglærte Siden 1995 er antallet af beskæftigede ufaglærte faldet med knap 17 procent, mens antallet af beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse er steget med knap 16 procent Det kraftige fald i antallet af ufaglærte skyldes primært, at netop de brancher, som traditionelt har beskæftiget mange ufaglærte har oplevet en kraftig tilbagegang i beskæftigelsen Det gælder bla inden for landbrug, skovbrug og fiskeri og inden for industrien Samtidig har stigende kompetencekrav og nye jobfunktioner medført, at virksomhederne i disse brancher i langt højere grad end tidligere beskæftiger medarbejdere med en kompetencegivende uddannelse De ufaglærte er i dag i høj grad ansat i periferijobs Hvordan har de ufaglærte så klaret denne udfordring og omstilling? Analysen i indeværende rapport tyder på, at de ufaglærte, i takt med at deres jobs er forsvundet inden for landbruget og industrien, har opnået en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet og det primært i inden for servicesektoren De ufaglærte er derfor i dag overrepræsenterede inden for nogle af de jobområder inden for servicesektoren, som har en særlig høj jobomsætning Det gælder bla inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, landbrug, skovbrug og fiskeri, detailhandel, biler og reparationsvirksomhed, forretningsservice og ejendomsformidling - skønt der samtidig fortsat er et relativt stort antal ufaglærte ansat inden for industrien og i landbruget I dag er knap halvdelen af de beskæftigede ufaglærte ansat inden for detailhandel, forretningsservice og ejendomsformidling, sociale institutioner, jern og metalindustrien og hotel- og restaurationsvirksomhed Men hvordan ser det ud fremover? Kun de mest ressourcestærke kommer i betragtning fremover Denne analyse forudser, at udbuddet af ufaglærte vil fortsætte med at falde i de kommende ti år, trods en relativ stor tilgang af de årige Samtidig vil efterspørgslen efter ufaglærte fortsætte den faldende tendens - der vil dog fortsat være et arbejdsmarked for - og en efterspørgsel efter - ufaglærte i Fyns Amt Meget peger dog i retning af, at det kun vil være de mest ressourcestærke blandt de ufaglærte, der vil komme i betragtning Således stiller virksomhederne i Fyns Amt krav om, at de ufaglærte som minimum skal have kendskab til branchen og arbejdets indhold Det er herudover overordentligt vigtigt, at de ufaglærte kan læse og skrive dansk, samt overholde deadlines, være kvalitetsbevidste og servicemindede og har kendskab til virksomhedens kultur og værdier Ufaglærte med svage stave- og læsefærdigheder Det bliver således særligt svært for den gruppe af ufaglærte, som ikke besidder de grundlæggende almene forudsætninger og/eller har ringe læse- /staveforudsætninger Denne gruppe vil have svært ved at sætte sig ind i gældende kvalitets- og sikkerhedskrav og ikke mindst have vanskeligt ved at dokumentere, at varerne/tjenesteydelserne lever op til de stillede krav og normer Det forhold at virksomhederne i stigende omfang er afhængige af, at produkter skal produceres/leveres til tiden, og at der ikke må ske fejl, har således direkte konsekvenser for deres efterspørgsel efter ufaglærte C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

15 13 Brancher med beskæftigelsesmuligheder for ufaglærte Virksomheder inden for 18 af de 21 brancher angiver, at de forventer at beskæftige ufaglærte på 5 års sigt 17 af disse forventer endda en vækst i antallet af ufaglærte beskæftigede Flere virksomheder inden for engros- og agenturhandel; jern- og metalindustri; landbrug, skovbrug og fiskeri; nærings- og nydelsesmiddelindustri; træ-, papir- og grafisk industri; møbel-, sten-, ler- og glasindustri; forretningsservice og ejendomsformidling; og undervisning har i dag haft vanskeligt ved at rekruttere den ønskede ufaglærte arbejdskraft Så der er fortsat jobåbninger for ufaglærte, men de skal kunne leve op til morgendagens krav for at komme i betragtning fremover, hvorfor der forestår såvel en arbejdsmarkeds som en uddannelsespolitisk udfordring i de kommende år Den uddannelsespolitiske udfordring gælder primært den store unge gruppe, der i dag er mellem 5 og 14 år og på vej ind på arbejdsmarkedet I tråd med regeringens globaliseringsstrategi bør størstedelen af disse have en kompetencegivende uddannelse 22 Perspektivering Globaliseringen og den teknologiske udvikling er de to enkeltfaktorer, som spås at komme til at sætte det største præg på virksomhedernes rammebetingelser og udviklingsmuligheder i de kommende år Globaliseringen og den teknologiske udvikling rummer imidlertid både en række muligheder og en lang række ufordringer På den ene side giver globaliseringen og den teknologiske udvikling adgang til en række nye markeder og dermed øget omsætning På den anden side betyder globaliseringen samtidig, at mange virksomheder, som led i den globale arbejdsdeling, vælger at flytte den del af produktionen, som er mest løntung, ud af landet De danske virksomheders overlevelse afhænger således i dag i høj grad af deres evne til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft og deres mulighed for at kunne trække på den nyeste forskning og udvikling En analyse foretaget af bla OECD 4 og en analyse foretaget af Copenhagen Economics og Inside Consulting 5 viser, at de lande og regioner, der oplever relativ høj økonomisk vækst, er de områder, som klarer sig godt inden for følgende fire områder: menneskelige ressourcer, innovation, iværksætteri og anvendelse af ny teknologi Set i dette perspektiv står de otte jobcenterområder, som udgør det nuværende Fyns Amt, over for en række konkrete udfordringer i de kommende år i forhold til at sikre en fortsat høj økonomisk vækst i området og i forhold til at sikre, at området fortsat er et attraktivt sted at placere sin virksomhed og at bo Regeringens recept på, hvordan det sikres, at Danmark som helhed fortsat kan høre til blandt de rigeste i verden og imødegå de negative konsekvenser af glo- 4 The New Economy: Beyond The Hype, OECD (2001) 5 Regionernes Konkurrenceevne, Copenhagen Economics og Inside Consulting for Indenrigs- og Socialministeriet (2004) C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

16 14 baliseringen, er at udnytte landets styrker og rette op på svaghederne Konkret peger regeringen på følgende indsatsområder i sin globaliseringsstrategi: 1 Verdens bedste folkeskole 2 Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 3 Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning 4 Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse 5 Uddannelser med globalt perspektiv 6 Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse 7 Universiteter i verdensklasse 8 Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning 9 Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation 10 Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen 11 Stærkt samspil med andre lande og kulturer 12 Flere vækstiværksættere 13 Alle skal uddanne sig hele livet 14 Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien Kilde: "Fremgang, fornyelse og tryghed Strategi for Danmark i den globale økonomi", Regeringen (april 2006) Hvor står Fyns Amt og dermed de kommende otte nye jobcenterområder i forhold til disse indsatsområder, herunder hvilke styrker skal de otte jobcenterområder satse på, og hvilke svagheder skal imødegås? Fyns Amt centrale placering - en styrke og en udfordring Fyns Amt har nogle særlige muligheder i og med sin centrale geografiske placering, hvor den fast forbindelse over Storebælt har mindsket betydningen af den geografiske afstand til hovedstadsområdet Nye pendlingsmuligheder giver nye beskæftigelsesmuligheder øst for Storebælt og det østlige Fyn bliver interessant som bosætningsområde for personer fra hovedstadsområdet På den anden side peger en analyse fra Fyns Amt på, at Storebæltsforbindelsen samlet set ikke nødvendigvis har været en entydig fordel for Fyn og den erhvervsmæssige udvikling i området 6 Analysen siger blandt andet, at for eksempel Trekantsområdet i højere grad end Fyn har kunnet skabe nye arbejdspladser, og at Fyn mangler regional konkurrencekraft, på trods af for eksempel Syddansk Universitet Samtidig har blandt andet Sydfynsområdet oplevet nogle tab af industriarbejdspladser, som det er svært at overvinde, ikke mindst på grund af en vanskelig infrastruktur Overgangen fra industrisamfund til vidensamfund Resultaterne af denne analyse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt efterlader et billede af et område, hvor overgangen fra industrisamfund til videnssamfund er gået lidt stærkere end i Region Syddanmark, men som stadig halter lidt efter udviklingen på landsplan Industrien og landbruget udgør fortsat en styrke for området og beskæftiger mere end 25 procent af samtlige beskæftigede i Fyns Amt Således omfatter Fyns Amt en række velfungerende brancher, herunder landbruget, nærings- og nydelsesmiddelindustri og i særdeleshed jern- og metalin- 6 PULS-FYN analysen Fyns Amt 2003 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

17 15 dustri Flertallet af disse brancher har i vidt omfang formået at omstille sig til de nye krav, og således løbende outsourcet funktioner og automatiseret produktionen Det har kostet arbejdspladser, men til gengæld har Fyns Amt stadig en relativ stor industrisektor, som fortsat er konkurrencedygtig På den anden side betyder den fortsat store industri, at Fyns Amt også i fremtiden vil være udsat for påvirkninger fra globaliseringen Udfordring i at sikre arbejdsstyrkens kompetenceniveau Der bliver behov for vilje og engagement fra erhvervslivet i de kommende år, hvor der kan imødeses et relativt stort fald i arbejdsstyrken og dermed i udbuddet af arbejdskraft og kvalifikationer; og det i en periode, hvor der samtidig er en forventning om, at efterspørgslen efter arbejdskraft og herunder primært efterspørgslen efter personer med en kompetencegivende uddannelse vil stige Den helt store udfordring består i at sikre arbejdsstyrkens kompetenceniveau, og understøtte regeringens målsætning om, at alle skal uddanne sig hele livet Omfanget af denne udfordring er stor i Fyns Amt, selvom amtet til trods for en faldende arbejdsstyrke kan se frem til en stigning i antallet af personer med en kompetencegivende uddannelse Stigningen rammer dog alene personer med en videregående uddannelse, da der forventes fald i antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse Dette giver yderligere en udfordring med at sikre bla byggebranchen den fornødne og ønskede arbejdskraft Antallet af ufaglærte vil falde i de kommende ti år, men der foreligger en udfordring i at sikre og/eller opkvalificere denne gruppe, da denne analyse peger på, at der i fremtiden alene vil være plads til de mest ressourcestærke blandt de ufaglærte De kompetencer, der adskiller de ressourcestærke fra de ressourcesvage, er gode læse- og skriveforudsætninger, kvalitetsbevidsthed og en servicemindet indstilling At sikre de ufaglærte læse- og skriveforudsætninger bliver hermed en selvstændig udfordring Understøtte vækstog innovationspotentialerne i de eksisterende erhverv En yderligere udfordring og ligeså vigtig udfordring, set i lyset af betydningen af de oven for nævnte fire vækstdrivere, bliver at sikre og understøtte innovations- og vækstpotentialerne inden for de eksisterende erhverv, herunder også inden for jern- og metalindustrien og byggebranchen I forbindelse hermed er det vigtigt at påpege, at en stor industrisektor ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at innovationsniveauet er lavt og vækstpotentialerne ikke udnyttes Tilstedeværelsen af bla Syddansk Universitet åbner i hvert tilfælde mulighed for et øget samarbejde mellem virksomhederne og forskningsmiljøerne, men den relativt lille andel af højtuddannede inden for industrien i Fyns Amt vidner imidlertid om, at virksomhederne ikke i tilstrækkelig grad får udnyttet potentialet for yderligere innovation Dette set i lyset af de to ovennævnte analyser som peger på, at jo højre andelen af personer med en videregående uddannelse er, des mere innovative er virksomhederne Tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede Udfordringen i forhold til at understøtte vækst- og innovationspotentialerne yderligere består således bla i at få en større andel af områdets virksomheder til at ansætte personer med en videregående uddannelse Det forudsætter imidlertid, at denne arbejdskraft er til stede i området Der består således en selv- C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

18 16 stændig udfordring i, dels at tiltrække og fastholde personer med en videregående uddannelse inden for relevante uddannelsesområder og dels at sikre, at størstedelen af den relativt store gruppe af unge i aldersgruppen år, som træder ind på arbejdsmarkedet i de kommende år, får en kompetencegivende uddannelse Regeringens målsætning om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse og mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse, synes i højere grad opnåelig i Fyns Amt og måske i højere grad end i Region Syddanmark samlet set På kort sigt fokus på sundhedsvæsen og byggebranchen I forhold til at tiltrække og fastholde personer med en videregående uddannelse vidner Arbejdsmarkedsrådets flaskehalsliste og Tabel 3-3, (der viser, at der er udsigt til stigende beskæftigelse inden for møbel-, sten-, ler- og glasindustri, råstofudvinding, energi- og vandforsyning, bygge og anlægsvirksomhed, engroshandel, hotel- og restaurationsvirksomhed, offentlig administration, undervisning og sundhedsvæsen), om at det først og fremmest er vigtigt at sikre tilgangen af højt uddannede til brancherne undervisning og i særdeleshed sundhedsvæsen, der i dag mangler jordemødre, radiografer og bioanalytikere, mens der er risiko for flaskehalse i forhold til læger og sygeplejersker I forhold til byggebranchen, hvor der allerede i dag kan konstateres flaskehalse står udfordringen her og nu i at skaffe faglærte nok Denne udfordring bliver ikke mindre på sigt, da der sammen med forventninger om beskæftigelsesfremgang er udsigt til et faldende antal personer i arbejdsstyrken med en erhvervsfaglig uddannelse på området De fem vigtigste udfordringer, som Fyns Amt står over for i de kommende år består således i: 1 Sikring af, at en så stor andel af de unge tager en kompetencegivende uddannelse 2 Opkvalificering af de ufaglærte og kortuddannede 3 Tiltrækning og fastholdelse af højtuddannede 4 Udnytte innovations- og vækstpotentialerne inden for de eksisterende erhverv 5 Udvikle nye erhvervsmuligheder C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

19 17 Indhold Fokus 3 Efterspørgslen efter arbejdskraft Dette kapitel indeholder en beskrivelse af, hvordan efterspørgslen efter arbejdskraft i det nuværende Fyns Amt ser ud i dag, og hvordan den har udviklet sig de sidste 10 år Endvidere indeholder kapitlet en fremskrivning af efterspørgslen i de kommende 10 år Fokus vil bla være på at beskrive de særtræk, der kendetegner erhvervsstrukturen i Fyns Amt sammenlignet med Region Syd og hele landet, og på den betydning disse særtræk har for efterspørgslen efter arbejdskraft 31 Efterspørgslen efter arbejdskraft i dag arbejdspladser i dag Arbejdspladser i jobcenterområderne 311 Antallet af arbejdspladser og virksomheder i dag I dag (2005) er der i alt arbejdspladser i det nuværende Fyns Amt (i det følgende kaldet Fyns Amt) fordelt på virksomheder 7 Antallet af arbejdspladser svarer til godt 8 procent af arbejdspladserne på landsplan og knap 38 procent af arbejdspladserne i Region Syd Størstedelen af arbejdspladserne (97811) er placeret i jobcenterområde Odense, det næststørste antal i jobcenterområde Svendborg (32396) Det mindste antal er i jobcenterområde Bogense (10542) Knap 2/3 af virksomhederne i Fyns Amt har færre end 5 ansatte (64 %), mens kun godt 3 procent har flere end 50 ansatte Virksomhedernes størrelsesfordeling i Fyns Amt adskiller sig alene marginalt fra fordelingen på landsplan og i den kommende Region Syd, jf figuren nedenfor 7 Antallet af virksomheder er opgjort i 2004, hvilket er de senest opdaterede tal, der er tilgængelige fra Danmarks Statistik, mens antallet af arbejdspladser er opgjort i 2005 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

20 18 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% Hele landet Fyns Amt Region Syd 20,0% 10,0% 0,0% Figur 3-1 Antallet af virksomheder fordelt på størrelse (antal ansatte) Særskilt for Fyns Amt, Region Syd og hele landet 2004 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbankendk (ERH16) Flere arbejdspladser inden for bla primære erhverv Erhvervsstrukturen i Fyns Amt er kendetegnet ved, at der er relativt flere arbejdspladser inden for følgende brancher sammenlignet med Region Syd og hele landet, jf figuren nedenfor: Landbrug, skovbrug og fiskeri Undervisning Bygge- og anlægsvirksomhed Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Færre virksomheder inden for bla sekundære erhverv Omvendt er der forholdsmæssigt færre virksomheder i Fyns Amt inden for følgende brancher: Nærings- og nydelsesmiddelindustri Engros- og agenturhandel ekskl biler Tekstil- og beklædningsindustri Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding, energi- og vandforsyning Transportvirksomhed Post og telekommunikation Offentlig administration Med andre ord er der flere arbejdspladser inden for de primære erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri) i Fyns Amt end i Region Syd og landet som helhed Omvendt er der færre inden for de sekundære erhverv (industri og råstofudvinding) C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

21 19 Fyns Amt Region Syddanmark Hele landet 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Landbrug, skovbrug og fiskeri Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil- og beklædningsindustri Træ-, papir- og grafisk industri Renovation, foreninger og forlystelser Mineralolie-, kemisk- og plastindustri Jern- og metalindustri Møbel-, sten-, ler- og glasindustri og anden industri Råstofudvinding, energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Engros- og agenturhandel ekskl Biler Detailhandel, biler og reparationsvirk Hoteller og restauranter Transportvirksomhed Post og tele Finansiering og forsikring Forretningsservice og ejendomsformidling Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner mv Figur 3-2 Antallet af arbejdspladser fordelt på 21 brancher Særskilt for Fyns Amt, Region Syd og hele landet 2005 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbankendk (Pend11) Særligt store brancher i jobcenterområderne I forhold til de enkelte jobcenterområder fylder branchen landbrug, skovbrug og fiskeri særlig meget i jobcenterområde Bogense og forholdsvis meget i jobcenterområderne Faaborg-Midtfyn og Assens, mens jern- og metalindustri og bygge- og anlægsvirksomhed fylder særlig meget i jobcenterområde Kerteminde Sociale institutioner mv fylder særlig meget i jobcenterområde Middelfart, Svendborg og Nyborg Endelig fylder branchen forretningsservice og ejendomsformidling særlig meget i jobcenterområde Odense Det forholdsmæssigt store antal arbejdspladser inden for jern- og metalindustri i jobcenterområde Kerteminde skyldes i særdeleshed tilstedeværelsen af Odense Staalskibsværft A/S og en større klynge underleverandører hertil i Munkebo kommune, som bliver en del af Ny-Kerteminde kommune De største virksomheder De 12 største virksomheder i Fyns Amt befinder sig inden for industrien og inden for råstofindvinding, jf tabellen nedenfor Tabel 3-1 De 12 største private virksomheder efter antal ansatte i Fyns Amt, 2005 Virksomhed Beliggenhed Antal ansatte Odense Staalskibsværft A/S Munkebo 2900 Marius Pedersen A/S Ferritslev Fyn 818 Danish Crown Amba 1) Odense C 800 Glud & Marstrand A/S Odense C 575 Fionia Bank A/S Odense C 528 Merlin A/S Odense SØ 491 Fyens Stiftstidende A/S Odense C 471 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

22 20 Micro Matic A/S Odense SV 470 Fazer Amica Danmark A/S Odense C 457 Bravida Danmark A/S Lindved Odense S Danish Crown Amba Faaborg Coop Odense Nonfood Center Odense C Kilde: Købmandstandens OplysningsBureau (KOB) * Der er ikke angivet noget nærmere antal ansatte 1) Efter opgørelsen af data, er Danish Crown i Odense lukket (februar 2006) Der er cirka en fjerdedel af medarbejderne herfra, som nu er beskæftiget i Danich Crowns Faaborg afdeling Virksomhederne er en blanding af virksomheder, der er grundlagt i amtet, datterselskaber eller filialer af danske eller udenlandske virksomheder Alle virksomhederne, med undtagelse af blot tre, er beliggende i jobcenterområde Odense Flere med en mellemlang videregående uddannelse De beskæftigede i Fyns Amt er kendetegnet ved, at der er flere med en videregående uddannelse og færre ufaglærte og beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse, end i Region Syddanmark, jf figuren nedenfor 45% 40% 35% Fyns Amt Region Syd Hele landet 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Grundskole Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående udd Mellemlang videregående udd Bachelor Lang videregående udd Figur 3-3 Antallet af beskæftigede fordelt på uddannelsesgrupper i Fyns Amt, Region Syd og hele landet 2005 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbankendk (RAS551) Færre ufaglærte i Fyns Amt Konkret har 26 procent af de beskæftigede i Fyns Amt en videregående uddannelse, mod 24 procent i Region Syd og 28 procent på landsplan Samtidigt er godt 31 procent af de beskæftigede i Fyns Amt ufaglærte, mod knap 32 procent i hele landet og godt 32 procent i Region Syddanmark Fyns Amt har således en lavere andel ufaglærte end både Region Syddanmark og landet som helhed I Fyns Amt er der dog, sammenholdt med hele landet, flere beskæftigede blandt de ufaglærte, der kun har en grundskoleuddannelse, men færre end i Region Syddanmark C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

23 21 Højere uddannelsesniveau i Fyns Amt Med udgangspunkt i andelen af de beskæftigede med en kompetencegivende uddannelse, er uddannelsesniveauet højere i Fyns Amt end i både Region Syd og i hele landet, hvilket særligt skyldes en højere andel beskæftigede med en kort- og mellemlang videregående uddannelse i området Fyns Amt har dog en lavere andel beskæftigede med en bachelor og lang videregående uddannelse end på landsplan, men dog større end i Region Syddanmark Til gengæld har Region Syddanmark en større andel af beskæftigede med en erhvervsfaglig uddannelse end både Fyns Amt og på landsplan Tilsvarende aldersfordeling Hvad angår aldersfordelingen blandt de beskæftigede på arbejdspladser i Fyns Amt svarer den i grove træk til fordelingen i både Region Syd og hele landet, jf bilag 1 I alle tre områder er ca procent under 30 år, omkring 50 procent mellem år, mens de resterende procent er over 50 år Der findes imidlertid en række faggrupper, hvor andelen af beskæftigede personer over 50 år er væsentligt højere end de gennemsnitlige procent, og hvor der derfor er risiko for, at der kan opstå mangel på arbejdskraft i takt med, at de pågældende faggrupper forlader arbejdsmarkedet som følge af alder Denne problemstilling har været genstand for en nærmere analyse i rapporten "Aldersstrukturen blandt forskellige faggrupper i Fyns Amt" 8 I rapporten blev der identificeret i alt 22 faggrupper, som kan imødese en særlig stor afgang som følge af alder i de kommende år De 22 faggrupper blev inddelt i tre grupper efter risikoen for, at der kan opstå mangel på den pågældende faggruppe i de kommende år, jf tabellen nedenfor, der indeholder en opsummering af den demografiske udviklings betydning for den fremtidige rekrutteringssituation Tabel 3-2 Rekrutteringssituationen Flaskehalsproblemer kan opstå Måske rekrutteringsproblemer Videreudd sygeplejersker Social- og sundhedshjælpere Beklædning Sandsynligvis ingen betydning for den fremtidige rekruttering Malere Bygningskonstruktører Maskinarbejdere Murere Bibliotekarer Assistenter inden for tek Frisører Finans Teknisk generelt Tandlæger Tandklinikassistenter Kontor generelt Jura Folkeskolelærere Transport mv Farmakonomer Snedkere Konstruktører Butikshandel De 22 udvalgte faggrupper vejer særlig tungt blandt de beskæftigede inden for sundheds-, bygge- og anlægsområdet samt finansierings- og forsikringsvirksomhed og anden servicevirksomhed Disse brancher kan således imødese en særlig udfordring i forhold til at sikre den nødvendige arbejdskraft i de kommende år 8 Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt primo 2006 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc

24 22 32 Efterspørgslen efter arbejdskraft de seneste 10 år Marginal stigning i beskæftigelsen 321 Udviklingen i antallet af arbejdspladser og virksomheder Antallet af arbejdspladser i Fyns Amt er i perioden fra 1995 til 2005 steget med 2249 arbejdspladser, svarende til en stigning på 1,0 procent Antallet af arbejdspladser i Region Syd og hele landet er ligeledes steget i perioden Konkret er der blevet 1,3 procent flere arbejdspladser i Region Syd og hele 3,8 procent flere arbejdspladser på landsplan, jf figuren nedenfor 108 Hele landet Fyns Amt Region Syd Omlægning af statistikken Figur 3-4 Udviklingen i antal arbejdspladser i Fyns Amt, Region Syd og hele landet (1995=100) Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbankendk (PEND 11) Med undtagelse af perioden har udviklingen i antallet af arbejdspladser i Fyns Amt i hovedtræk fulgt udviklingen på landsplan Større vækst i 2004 til 2005 i Fyns Amt end på landsplan Færre, men større virksomheder Faldet i antallet af arbejdspladser i skyldes primært, at Danmarks Statistik ændrede opgørelsesmetode i 2002, jf bilag 3 for en nærmere redegørelse for ændringen og dens betydning Faldet fortsatte dog frem til 2004, hvor udviklingen igen vendte Fra 2004 til 2005 er antallet af arbejdspladser således igen steget, om end marginalt I Fyns Amt og i Region Syd er antallet af arbejdspladser steget med hhv 0,4 og 0,7 procent fra 2004 til 2005, mens antallet af arbejdspladser på landsplan kun er steget med 0,1 procent i den pågældende periode På nuværende tidspunkt er antallet af arbejdspladser i Fyns Amt således stigende I perioden er der blevet færre, men større virksomheder I alle tre områder er der især sket et stort fald i antallet af virksomheder med færre end 5 ansatte Fyns Amt har samtidig oplevet en særlig stor stigning i antallet af virksomheder med ansatte, hvilket også gør sig gældende i Region Syddanmark, mens hele landet har oplevet en særlig stor stigning i antallet af virksomheder med flere end ansatte C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt_endelig rapportdoc