Temaanalyse: Projektledernes lederrolle Kunsten at lede nedad
|
|
- Kjeld Christiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temaanalyse: Projektledernes lederrolle Kunsten at lede nedad Januar 2019
2 Resume Det er en præmis for en projektleder at have en projektgruppe, der sammen skal levere opgaver og kompetencer til at fuldføre projektet. Gruppen er ofte sammensat af forskellige medarbejdere fra hele organisationen, og det kan betyde en række udfordringer for projektlederen. Det gælder først og fremmest, fordi projektdeltagerne ikke nødvendigvis kender hinanden og hinandens kompetencer. Dernæst giver det udfordringer, fordi projektlederen skal agere som daglig leder for sine ligestillede kolleger - uden at have det formelle ledelsesansvar. IDA har derfor undersøgt projektlederens udfordringer med at lede projektgruppen. Nogle af de kompetencer, som projektlederne oftest oplever mangel på, er konflikthåndtering, personlig kommunikation og gennemslagskraft samt medarbejderledelse. Det er alle områder, som er væsentlige for projektledere for at gennemføre projekterne succesfuld. Dette viser sig også i forhold til det konkrete lederskab (målt gennem et lederskabsindeks), hvor projektledere med manglende kompetencer på ovenstående områder gennemsnitligt opnår en dårlige lederskab-score. I forhold til konflikthåndteringsadfærd ser vi ligeledes, at projektledere med kompetencer inden for konflikthåndtering klarer sig bedre. Vi kan desuden konstatere, at projektledere, der vurderer ikke at have tilstrækkeligt med kompetencer til at udfylde rollen, ofte har et højere stressniveau end andre projektledere. Undersøgelsen viser, at kun tre ud af ti projektledere selv vælger sine projektdeltagere. For resten sker udvælgelsen af styregruppen, kunden eller mere eller mindre tilfældigt. Gevinsten ved selv at vælge projektteamet ud fra egen viden viser sig klart: Det er blandt disse projektledere, vi finder den højeste andel - på 65 pct. - der rapporterer at have de medarbejderressourcer/kompetencer, som de skal bruge for at gennemføre projekterne tilfredsstillende. Når kunden udvælger projektdeltagerne, gælder det kun for halvdelen af projektlederne, at medarbejderressourcerne og kompetencerne er tilstede i projektteamet. Det er således ikke overraskende en fordel at inkludere projektlederne i processen, når projektteamet skal sættes. Projektlederne prioriterer for 68 procents vedkommende projektdeltagerens faglige kompetencer højst, når projektteamet skal sammensættes. Det giver i og for sig god mening, men det kan være problematisk at stirre sig blind på de faglige kompetencer alene. En projektgruppe sammensat af såkaldte igangsættere vil nemlig have en udfordring i at levere det aftalte projekt til den aftalte tid. Desuden viser analysen, at projektlederens stressniveau har tendens til at stige, når vedkommende oplever konflikter med projektdeltagerne. Særligt magtkonflikter, men også værdikonflikter, synes at øge projektledernes stressniveau. Samlet understreger resultaterne, at det personlige samarbejde mellem projektlederen og projektdeltageren spiller en væsentlig stor rolle i projektlederens samlede oplevelse af projektlederrollen. Sidst viser organisationer med høj projektmodenhed og med en høj prioritering af projekter ift. daglig drift at være systematisk bedre til at afsætte de nødvendige projektressourcer. Det gælder især ift. medarbejderressourcer og tid. En alternativ og plausibel - tolkning kan være, at vurderingen af organisationens projektmodenhed og prioritering af projekter er kraftigt påvirket af, om ledelsen også afsætter nok ressourcer til, at projekterne kan lykkes. Walk the Talk gælder også her. 2
3 Indhold 1. Projektledernes lederrolle Ledelse som mangelområde Lederskabsindeks Projektdeltagerne Konflikter Organisationen kultur og struktur Metode
4 1. Projektledernes lederrolle Ledelsesarbejde er en væsentlig opgave for projektlederne. Ud over at skulle lede udad (ift. samarbejdspartnere) og opad (ift. en styregruppe eller direktion) skal projektlederne også lede nedad. Projektgruppens sammensætning, samarbejde og rammer har nemlig stor betydning for projektets succes. Desuden påvirker kompetent ledelse af projektmedarbejdere arbejdsdagen for både projektdeltagerne og projektlederen selv. Derfor sætter vi med denne analyse fokus på projektledernes opgave med at lede nedad. 1.1 Ledelse som mangelområde Projektlederanalyse 2018 viser, at væsentlige kompetencer som konflikthåndtering, personlig kommunikation og gennemslagskraft samt medarbejderledelse bliver oplevet som en mangel for projektlederne. Det er tredje år i træk, at vi konstaterer dette. Vi kan indledningsvist konstatere, at stressniveauet for projektlederne synes at hænge sammen med kompetencerne inden for at lede nedad. Projektledere, der angiver at mangle viden og kompetencer inden for især personlig kommunikation og gennemslagskraft samt medarbejderledelse, er mere tilbøjelige til at være stressede i hverdagen end personer, der ikke oplever at mangle viden og kompetencer, jf. figur 1. Figur 1 Mangel på viden eller kompetencer (Pct.) Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Jeg føler ikke at jeg mangler viden eller kompetencer Motivation af projektdeltagere Personlig kommunikation og gennemslagskraft I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad Medarbejderledelse I meget lav grad Ved ikke Konflikthåndtering Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. 0% 20% 40% 60% 80% 100%
5 Figur 1 indikerer, at en del af udfordringerne med stress er relateret til projektledernes selvrapporterede kompetencer. Projektledere, der vurderer ikke at have tilstrækkeligt med kompetencer til at udfylde rollen, har ofte et højere stress-niveau end andre projektledere. Manglen på kompetencer ift. at lede nedad kan potentielt afhænge af, hvor mange medarbejdere der indgår i projektet. Der kan bl.a. være forskel på, hvor tæt man er på projektdeltagerne, og samtidig kan der være forskel på hvor ofte de enkelte kompetencer kommer i spil. Tabel 1 viser en klar tendens til, at mangel på kompetencer inden for medarbejderledelse er faldende med antallet af projektmedarbejdere såfremt projektlederen overhovedet har ledelsesansvar. På de øvrige kompetenceområder er det mere vanskeligt at finde klare mønstre. Generelt ser vi dog, at projektledere, der typisk har mere end 50 medarbejdere på projekterne, i langt mindre grad rapporterer om manglende kompetencer. Tabel 1 Inden for hvilke af følgende områder føler du, at du oplever mangel på viden eller kompetencer? (Pct. af de som har valgt) Hvor mange medarbejdere leder du primært ifm. dine projekter? Motivation af projektdeltagere Personlig kommunikation og gennemslagskraft Intet ledelsesansvar 1-5 medarbejdere 6-10 medarbejdere medarbejdere Mere end 50 medarbejdere Medarbejderledelse I alt Konflikthåndtering Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Pct. af de som føler, at de mangler given viden/kompetencer. Note: Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Det er problematisk, at projektlederne mangler kompetencer inden for medarbejderledelse. Som vi tidligere har dokumenteret, er ressourcer som tid og medarbejderressourcer ikke altid til rådighed for projektlederne i tilstrækkeligt omfang (jf. Projektlederanalyse 2018 figur 2.1). Samtidigt står nogle projektledere i en situation, hvor man ikke råder over projektdeltageren hele tiden, og hvor der muligvis er flere projekter på samme tid. Det kan resultere i begrænset tid til det enkelte projekt for projektleder og projektdeltager. 5
6 1.2 Lederskabsindeks Når man som projektleder skal lede nedad, er samarbejdet med projektdeltagerne væsentligt. Det handler om at udvikle en tæt og stærk relation mellem projektleder og projektdeltagere. I dette afsnit vil vi kortlægge dette samarbejde og projektledernes lederskab med udgangspunkt i et indeks, der er dannet på baggrund af ti indikatorspørgsmål i projektlederundersøgelsen. Disse indikatorspørgsmål skal være med til at afdække samarbejdskvaliteten. De ti forskellige indikatorer er formuleret ud fra de ti kendetegn, projektledelseslitteraturen 1 karakteriserer som tegn på gode lederskabsevner over for projektdeltagere, som fører til bedre samarbejde. Tabel 2 beskriver de forskellige indikatorer og deres gennemsnitsværdier. Alle otte spørgsmål er dannet ud fra en fempunktsskala ( I meget høj grad (1), I høj grad (2), I nogen grad (3), I lav grad (4), I meget lav grad (5) ). Lave værdier (1-2) betyder, at projektlederne har svaret helt enig og enig, høje værdier (4-5) betyder modsætningsvis at projektlederne har svaret uenig og helt uenig. Generelt er der tale om lave og neutrale gennemsnitsværdier, typisk omkring gennemsnittet på 2,5. Således har syv ud af ti indikatorer gennemsnitsværdier på 2,1 til 2,5; jf. tabel 2. Tabel 2 Indikatorer i lederskabsindeks Indikatorspørgsmål Gennemsnit [1-5] Hver projektdeltager kender projektets formål og sin egen rolle i forhold til dette 2, Der er stor gensidig tillid mellem projektdeltagerne 2, Jeg gør meget ud af at give feedback og anerkendelse til projektdeltagerne løbende i projektet Jeg kender og støtter projektdeltagernes præferencer, faglig viden og drifter 2,3 998 Jeg er opmærksom på hvordan projektdeltagerne har det personligt 2, Jeg arbejder aktivt for teamdannelse, særligt i starten af projektet, for at skabe bedst mulig kommunikation, sammenhold og effektivitet Jeg gør det klart for projektdeltagerne, hvad jeg forventer af dem, både som gruppe og som individ Jeg tager hensyn til den enkeltes ønsker om faglige udfordringer 2,7 961 Jeg samler projektgruppen jævnligt for at lave evalueringer af arbejder og fejre sejrene Jeg gennemgår jævnligt den enkeltes præsentation og udvikling med vedkommende (sparring og coaching) I alt 2, Kilde: IDAs projektlederpanel Note: Kategorien ved ikke er filtreret fra, hvorfor antallet af respondenter varierer. 2,3 2,4 2,5 2,9 3,6 N Olsson, John Ryding, Projektlederskab Effekt til tiden (2016) 6
7 Den eneste lederskabsindikator med en væsentlig højere værdi er, at projektlederen jævnligt gennemgår den enkeltes præsentation og udvikling, dvs. sparring og coaching. Projektlederne mener således selv, at det er opgaven med at sparre og coache, som de i lavere grad løfter. De øvrige områder med svag score er hhv. evaluering og fejring (med 2,9) samt hensyn til individuelle ønsker om faglige udfordringer (med 2,7). I figur 2 har vi illustreret fordelingen af de enkelte projektlederes samlede lederskabsindeks i akkumuleret form. Hele 80 pct. scorer under 3, som er det neutrale midtpunkt. Og næsten halvdelen ligger på 2,5 point eller derunder. Det tyder på en generelt positiv lederposition overfor projektdeltagerne på tværs af de otte indikatoraspekter. En mindre gruppe på 0,7 pct. ligger på 4,0 eller derover, hvor der er et væsentligt forbedringspotentiale. Figur 2 Projektledernes fordeling på lederskabsindeks. Akkumuleret (Pct.) Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.017). Note: Kategorien ved ikke er filtreret fra, da denne har værdi på 6. Projektledere, der mangler ledelseskompetencer inden for at lede nedad, scorer højere på lederskabsindekset (hvilket er negativt). Eksempelvis ligger projektlederne med manglende kompetencer inden for motivation af projektdeltagerne gennemsnitligt 0,17 indekspoint højere, end projektlederne med kompetencer på feltet, jf. figur ,5 2 2,5 3 3,5 4 4,6 7
8 Lederskabsindeks gns. Figur 3 Grupperet lederskabsindeks fordelt på manglende videns og kompetenceområder. (Pct.) 2,70 2,67 2,67 2,65 2,60 2,62 2,59 2,55 2,50 2,50 2,50 2,51 2,52 2,45 2,40 Ikke valgt Valgt Ikke valgt Valgt Ikke valgt Valgt Ikke valgt Valgt Motivation af projektdeltagere Personlig kommunikation og gennemslagskraft Medarbejderledelse Konflikthåndtering Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Ovenstående kompetencer, som projektlederne oplever en mangel på indenfor ledelse nedad, kan ses påvirke projektledernes lederskabsindeks. Alle fire kompetencer korrelerer med lederskabsindekset Projektdeltagerne Som projektleder er man sjældent bedre end sit projektteam. Det er derfor naturligt at stræbe efter at få de bedst egnede med på det enkelte projekt, samt at skabe et projektteam som både kan komplementere hinanden og er i stand til at samarbejde. Det viser sig dog, at det langt fra altid er op til projektlederen selv at vælge projektdeltagerne. Lidt over en fjerdedel af projektlederne sammensætter selv deres projektgruppe, baseret på en viden, de har omkring medarbejdere i organisationen (27 pct.). Hertil kommer 3 pct., der sammensætter med udgangspunkt i ansættelsesinterviews. Samlet er det derfor tre ud af ti projektledere, der oplever, at de selv sætter projektteamet, jf. figur 4. 2 Korrelationstest viser signifikante estimater mellem lederskabsindekset og hhv. 1) medarbejderledelse (r=0,09), 2) personlig kommunikation og gennemslagskraft (r= 0,15), 3) motivation af projektdeltagere (r= 0,11) og 4) konflikthåndtering (r=0,07). 8
9 Figur 4 Hvordan udvælger du typisk de deltagere, du skal have i din projektgruppe? (Pct.) 13% 3% 3% Jeg afholder et ansættelsesinterview, hvis jeg har flere muligheder at vælge mellem 4% 25% Det er mere eller mindre tilfældigt hvem der er projektdeltagere Jeg sætter selv min projektgruppe baseret på den viden, jeg har om medarbejdere i organisationen Det er styregruppen der nedsætter projektgruppen Det er kunden der vælger projektdeltagerne 27% Andet 27% Ved ikke Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). En ofte forekommende metode er, at projektdeltagerne mere eller mindre tilfældigt tilgår projektteamet. Det er tilfældet for en fjerdedel af projektlederne i undersøgelsen. Det er også lidt over en fjerdedel af projektlederne, som oplever, at projektgruppen nedsættes af styregruppen (27 pct.). For en mindre gruppe svarende til 4 pct. er det ikke organisationen selv men derimod kunden, der vælger projektdeltagerne. Figur 5 understreger vigtigheden af at projektlederen kan sætte sit eget hold. To tredjedele af projektlederne, der selv sætter projektgruppen ud fra egen viden, rapporterer, at de har de medarbejderressourcer og kompetencer, der skal til for at projektet lykkes. 9
10 Figur 5 Har du generelt de medarbejderressourcer/kompetencer, du har brug for at gennemføre dine projekter tilfredsstillende? (Pct.) Fordelt på hvordan projektgruppe typisk udvælges Jeg sætter selv min projektgruppe baseret på den viden, jeg har om medarbejdere i organisationen Andet Det er styregruppen der nedsætter projektgruppen Ja Det er eller mindre tilfældigt hvem der er projektdeltagere Jeg afholder et ansættelsesinterview, hvis jeg har flere muligheder at vælge mellem Nej Ved ikke Det er kunden der vælger projektdeltagerne % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). I den anden ende af skalaen ligger de (få) projektledere, hvor beslutning om sammensætning af projektteamet foretages hos kunden. Her er det kun halvdelen, der mener at have medarbejderressourcer til, at projektet kan udføres tilfredsstillende. Af de projektledere der selv sætter deres projektgruppe mener 65 pct., at de har tilstrækkelige medarbejderressourcer/kompetencer til at gennemføre deres projekter. Generelt gælder det, at jo længere væk udvælgelsen er fra projektlederen og jo mindre styring i udvælgelsen, desto mindre er sandsynligheden for, at projektlederne har medarbejderressourcerne til at gennemføre deres projekter tilfredsstillende. Disse medarbejderressourcer handler om faglige såvel som personlige kompetencer. Figur 6 viser, at projektdeltagernes faglige kompetencer vægter højest for to ud af tre af projektledere. Det er måske ikke så overraskende, når der skal udføres et stykke faglig orienteret arbejde for at fuldføre projektet. Mere overraskende er det måske, at tre ud af ti projektledere vægter enten personlighed og præferencer eller sociale færdigheder og omgængelighed højere end de faglige kompetencer. 10
11 Figur 6 Hvad vægter du højest hos en mulig projektdeltager? (Pct.) 13% 2% Faglige kompetencer 17% Personlighed og præferencer Sociale færdigheder og omgængelighed 68% Ved ikke Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035) Figur 6 stiller tingene på spidsen, idet man sandsynligvis altid vil vægte kompetencer både faglige, sociale og personlige plan. Dette understreger de potentielle udfordringer, når udvælgelsen af projektdeltagere ikke ligger tæt på projektlederen og potentielt alene foretages på baggrund af faglige kompetencer eller ud fra andre hensyn. Hvis ikke der tages højde for projektgruppens dynamik og relationerne i teamet, så kan kimen være lagt til samarbejdsproblemer og ligefrem konflikter. 1.4 Konflikter Risikoen for konflikter er et arbejdsvilkår for projektlederne. Projektledernes måde at håndtere konflikter på kan imidlertid øge sandsynligheden for, at en konflikt får et konstruktivt frem for et destruktivt udkomme. Som det fremgår af Projektlederanalyse 2018, så mangler 33 pct. af projektlederne kompetencer og viden indenfor konflikthåndtering. Det er derfor værd at se nærmere på, hvilke konflikter projektlederne primært skal forsøge at tackle. Tabel 3 viser, at projektlederne typisk løber ind i interessekonflikter (34 pct.), hvilket er konflikter, der bygger på hvilke ønsker og krav, der skal tilgodeses. Dernæst kommer forståelseskonflikter (25 pct.), der drejer sig om manglende tolerance overfor forskelligheder eller misforståelser. Næsten hver femte løber primært ind i værdikonflikter, som er baseret på forskelle i værdier angående fx flid, kvalitet eller fleksibilitet. Færrest nemlig 11 pct. - løber primært ind i magtkonflikter, der fx kan handle om, hvem der har beslutningskompetencen på et område. 11
12 Tabel 3 Hvilke konflikter vil du mene, du primært løber ind i med dine projektdeltagere? (Pct.) Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad Interessekonflikter (1) Forståelseskonflikter (2) Værdikonflikter (3) Magtkonflikter (4) Andet Ved ikke I alt Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Pct. af de som føler, at de mangler given viden/kompetencer. Respondenterne har haft mulighed for at angive flere svar. Note: (1) konflikter der bygger på hvilke ønsker og krav der skal tilgodeses. (2) konflikter der bygger op manglende tolerance over for forskelligheder eller misforståelser, (3) konflikter der bygger på forskel i værdier angående flid, kvalitet, arbejde, fritid, fleksibilitet, ordholdenhed, åbenhed, hjælpsomhed osv. (4) konflikter der bygger på magt såsom manglende opbakning eller lign. Ved ikke I alt I tabel 3 opdeler vi også fordelingen på primær konflikt på projektledernes stress-niveau, for at finde indikationer på, at nogle typer konflikter fylder mere for personer med et højere stress-niveau. Og der er faktisk tegn på, at nogle typer konflikter fylder mere for de meget stressede end for gennemsnittet; nemlig værdikonflikter og magtkonflikter. Selvom færrest generelt løber ind i magtkonflikter og værdikonflikter, så står disse konflikter for 55 pct. af de primære konflikter for de mest stressede projektledere. Interessekonflikter fylder også meget for projektledere, der i meget høj grad er stressede. Eftersom denne konfliktgruppe også fylder meget for projektledere med et lavt stress-niveau, så er der imidlertid ikke tegn på, at disse konflikter er særligt problematiske. Det betyder dog ikke, at en interessekonflikt eller en forståelseskonflikt ikke kan føre til et øget stress-niveau for den enkelte. Tabel 4 beskriver forskellige indikatorer for konflikthåndtering og deres gennemsnitsværdier. Alle otte spørgsmål er ligesom tidligere dannet ud fra en fempunktsskala ( I meget høj grad (1), I høj grad (2), I nogen grad (3), I lav grad (4), I meget lav grad (5) ). Generelt er der tale om et positivt konflikthåndteringsindeks. De to første indikatorspørgsmål, som går på hyppigheden af konflikter, har et gennemsnit på hhv. 4,4 og 4,2; dvs. et gennemsnit mellem lav grad og meget lav grad. Det tyder på, at der sjældent er konflikter hhv. mellem projektlederne og projektdeltagerne og mellem projektdeltagerne, jf. tabel 4. 12
13 Tabel 4 Indikatorer i konflikthåndteringsindeks Indikatorspørgsmål Gennemsnit [1-5] Der er tit konflikter mellem mig og projektdeltagere 4, Der er tit konflikter mellem projektdeltagerne 4, N Jeg fanger altid konflikterne i opløbet 2,8 939 Jeg går langt for at få konflikter klaret med løsningssamtalen 2,4 881 Når der har været konflikt, gør jeg meget for at bedre relationen 2,4 951 Jeg håndterer konflikter med projektdeltagerne direkte uden at involvere styregruppen/nærmeste chefer Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Note: Kategorien ved ikke er filtreret fra, hvorfor antallet af respondenter varierer. De fire sidste indikatorspørgsmål går i højere grad på projektledernes håndtering af konflikter, og her er lave gennemsnit godt. Gennemsnit mellem 2,3 og 2,8 tyder således på en aktiv konflikthåndteringsadfærd hos projektlederne. 2,3 969 De enkelte projektledere oplever varierende grad af konflikthyppighed, og deres adfærd varierer også. Dette kan vi bruge til at blive klogere på, hvordan konflikter og håndtering af konflikter påvirker andre forhold. Man kan fx forestille sig, at hyppige konflikter påvirker stressniveaet hos projektledere. Og en simpel regressionsanalyse viser, at en øget hyppighed af konflikter mellem projektleder og projektdeltagerne faktisk øger stressniveauet. 3 Samme test kan ikke påvise en sammenhæng mellem hyppighed af konflikter mellem projektdeltagerne på den ene side og projektledernes stress-niveau på den anden side. For at illustrere pointen har vi vist stress-niveauet for projektledere med hhv. positiv og negativ konflikthyppighed i figur 7. 4 Her ser man tydeligt, at projektledere med negativ konflikthyppighed (dvs. hvor der oftere er konflikter) har en tendens til at være mere stressede. 3 Konflikthyppighedsindekset forklarer 2 pct. af projektledernes stressniveau. Regressionsmodellen forudsiger projektlederens stressniveau signifikant. 4 Positiv > 3. Delvis = 3. Negativ < 3. 13
14 Figur 7 Konflikthyppighed fordelt på spørgsmålet: Vil du beskrive dig som stresset i hverdagen? (Pct.) Negativ Delvis I meget høj/høj grad I nogen grad I meget lav/lav grad Positiv % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.014). Note: Kategorierne i meget høj grad og høj grad samt i meget lav grad og lav grad er slået sammen grundet for få respondenter. Ved ikke er fjernet af samme årsag. Vi har desuden undersøgt, om projektledernes konflikthåndteringsadfærd påvirker stressniveauet. Det er der ikke tegn på. 5 En anden problemstilling er, om projektledernes konflikthåndteringsadfærd er relateret til deres kompetencer og viden indenfor konflikthåndtering. Det synes at være tilfældet. 46 pct. af projektledere med negativ konfliktadfærd (dvs. et gennemsnit på de fire indikatorer på under 3) har angivet at konflikthåndtering er et område, hvor de mangler kompetencer eller viden. Sammenlignet er det kun 32 pct., som har valgt konflikthåndtering af projektledere med positiv konfliktadfærd, jf. figur En korrelationstest viser, at korrelationen mellem stress og konflikt adfærd er negativ (r= -0,025) baseret på n=997 observationer (signifikant, p < 0,05 for en to-halet test) 6 En x 2 -test viser, at sammenhængen er statistisk signifikant (p = 0,025) 14
15 Figur 8 Konfliktadfærd fordelt på mangel på kompetencer eller viden indenfor konflikthåndtering (Pct.) Negativ Delvis Positivt % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ikke valgt Valgt Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=997). Manglende kompetence og viden indenfor konflikthåndtering ser således ud til at påvirke projektledernes adfærd, når konflikter opstår. Hvis projektlederne skal kunne 1) fange konflikterne i opløbet, 2) gå langt for at få konflikterne klaret med løsningssamtaler, 3) gøre meget for at bedre relationen, når der har været konflikt og 4) håndtere konflikter med projektdeltagerne, direkte uden at involvere styregruppen/nærmeste chefer, så ser det ud til, at det hjælper, at de er kompetencemæssigt klædt på til konflikthåndtering. 1.5 Organisationen kultur og struktur Organisationens kultur og struktur kan også påvirke den måde, hvorpå projekterne styres og udføres. Dette gælder de fysiske rammer, prioritering af projekter samt systemer og IT samt kulturelle forhold som niveauet af modenhed og anerkendelse. Disse faktorer kan potentielt påvirke sandsynligheden for at projektet kommer succesfuldt i mål. Ud af de fem undersøgte områder står det bedst til med organisationens fysiske rammer. Her er det dog stadig kun halvdelen der føler sig understøttet i høj eller meget høj grad. Hver sjette rapporterer, at de fysiske rammer understøtter i meget lav eller lav grad. Vi ser desuden det laveste niveau af positiv understøttelse på organisationens systemer og it. Under 40 pct. angiver, at systemer og it understøtter i høj eller meget høj grad, jf. figur 9. 15
16 Figur 9 I hvilken grad mener du understående understøtter dit projekt? (Pct.) Organisationens anerkendelse af at være projektdeltager (1) Organisationens prioritering af projekter i forhold til den daglige drift (2) I meget høj grad I høj grad Organisationens projektmodenhed (3) I nogen grad I lav grad Organisationens systemer og IT (4) I meget lav grad Ved ikke Organisationens fysiske rammer (5) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). Note: (1) det er en anerkendelse, (2) der prioriteres det rette niveau af ressourcer fra start til slut af projektet (3) fx enighed om metoder og fremgangsmåder og projektvanthed, (4) fx It-løsninger, dokument- og vidensdeling og systemer deltagerne kender og bruger, (5) fx mødefaciliteter og projektrum Værst står det med organisationens projektmodenhed, hvor næsten hver fjerde vurderer, at det i lav grad eller meget lav grad understøtter projektet. Ligeledes mener næsten hver fjerde, at organisationens prioritering af projekter i forhold til den daglige drift i lav eller meget lav grad understøtter deres projekt. Organisationens projektmodenhed samt prioritering af projekter kan indirekte påvirke sandsynligheden for at projekterne lykkes gennem ressourcetildelingen. Der er derfor værd at undersøge om denne sammenhæng findes, for på den måde at blive klogere på hvordan projektunderstøttelse fra organisationen materialiserer sig. Tabel 5 viser, at organisationens projektmodenhed og prioritering af projekter i forhold til den daglige drift påvirker ressourcesituationen. 7 Det gælder især medarbejder- og tidsressourcerne, hvor højere grad af projektmodenhed og prioritering af projekter i organisationen giver udslag i en langt mere positiv vurdering af ressourcesituationen. Kausaliteten kan dog også gå den anden vej. Projektledernes vurdering af organisationens projektmodenhed og prioritering af projekterne kan være affødt af, i hvilken grad de nødvendige ressourcer er stillet til rådighed. På den måde viser organisationen i praksis, at projekterne er prioriterede og er en vigtig del af organisationens virke. 7 En x 2 -test viser, at sammenhængen er statistisk signifikant (p > 0,05) for begge organisatoriske faktorer på de tre ressourceområder 16
17 Tabel 5 I hvilken grad understøtter understående dit projekt? (Pct.) Har du generelt de ressourcer til rådighed, du har brug for at gennemføre dine projekter tilfredsstillende? Økonomiske ressourcer/ budget Medarbejderressourcer/ kompetencer Ja Nej Ja Nej Ja Nej I alt Tid Organisationens projektmodenhed I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad I meget høj grad Organisationens I høj grad prioritering af projekter i forhold til den I nogen grad daglige drift I lav grad I meget lav grad Kilde: IDAs projektlederpanel 2018 (N=1.035). I forhold til de økonomiske ressourcer påvirker graden af projektunderstøttelse langt mindre. Vi ser kun en væsentlig anderledes fordeling hos projektledere, der svarer I meget lav grad, hvor niveauet uden tilstrækkelig med økonomiske ressourcer ligger godt 100 pct. over gennemsnittet. Dette ser vi til gengæld på begge faktorer i tabel 5. Det kunne tyde på, at fravær af økonomiske ressourcer sender et stærkt signal til projektlederne om lav prioritering og lav projektmodenhed i organisationen. Samlet set er der en klar sammenhæng mellem de organisatoriske faktorer som projektmodenhed samt prioritering af projekter og tilgængeligheden af forskellige typer af ressourcer. 17
18 Metode Denne undersøgelse er tredje undersøgelse i række årlige undersøgelser af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. Undersøgelsen er gennemført blandt IDAs medlemmer, der er registreret som projektledere. I alt har besvaret hele undersøgelsen, hvilket svarer 23 pct. til af de inviterede. Deltagere i undersøgelsen er blevet spurgt, om de vil være en del af IDAs projektlederpanel. Følgende undersøgelser vil blive sendt til IDAs projektlederpanel, samt de der har registreret sig som projektledere siden sidste års undersøgelse eller ikke tidligere har deltaget. Af de 1.035, der har deltaget har meldt 604 (58 pct.) sig til IDAs projektlederpanel. Undersøgelsen er gennemført i 2. kvartal af
Projektlederanalyse Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer
Projektlederanalyse 2018 Projektledernes arbejde, kompetencer og udfordringer Oktober 2018 Resume Denne analyse sætter fokus på projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget og karakteren
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress
Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker
Læs mereProjektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel
Projektlederpanel 2017 En IDA-analyse af projektledernes arbejde, udfordringer og trivsel December 2017 Resumé Denne analyse retter blikket mod projektlederne i IDAs medlemsskare. Den beskriver omfanget
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereOffentlige lederes arbejdsmiljø
Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk
Læs mereYNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereDJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse
DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereNOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereAntal besvarelser: 105 Områderapport Svarprocent: 51% Randers Ungdomsskole TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 2016
beelser: 5 Svarprocent: 5 TRIVSELSMÅLING FOR MEDARBEJDERE 26 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling for medarbejdere 26 i Randers Kommune, der er
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereNOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø
Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mere4D-profilen - teamudviklingsværktøj
SIDE 1 4D-profilen - teamudviklingsværktøj 4D-profilen er et teamudviklingsværktøj til optimering af samarbejdet i et team eller en projektgruppe. I udviklingsværktøjet bliver teamets tilstand vurderet
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om faglig udvikling
19. december 2013 Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling Fokus på faglig udvikling er positivt for både arbejdsmiljøet og fastholdelsen af medarbejdere. Det er nogle af konklusionerne i denne undersøgelse
Læs mereMedarbejderkonflikter i danske virksomheder
ANALYSE Medarbejderkonflikter i danske virksomheder og lønmodtagere svarer enslydende, at større interne konflikter kun optræder i hver femte virksomhed årligt. Til gengæld oplever lønmodtagerne i højere
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereHvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Hvordan kan der samarbejdes om at afdække det psykiske arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøseminar Nyborg, 16-11-2015 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Fører trivselsmålinger til mere trivsel? De allerfleste
Læs merePeople Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler
People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereMedlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010
Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereProjektlederpanel En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer.
Projektlederpanel 2016 - En IDA-analyse af projektledernes ansvarsområder og udfordringer. August 2016 Projektlederpanel 2016 Resume Denne analyse beskriver projektlederne i IDA, deres ansvarsområder og
Læs mereSygehusskabelon - Testrapport
Sygehusskabelon - Testrapport Psykometrisk verificeret. Hospital X Yngre 1 Læge 04-02-2011 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Overordnet resultat... 5 Resultater på kompetenceniveau... 6 Udvalgte kompetencer...
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005
Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereStress er ikke kun et akademiker fænomen
Flere gode år på arbejdsmarkedet 14. marts 2018 Stress er ikke kun et akademiker fænomen Tal fra LO s spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og tilbagetrækning fra november 2017 viser med al tydelighed,
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereAntal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport
beelser: 83 3-I-1 MÅLING 217 Svarprocent: 75,5% LÆSEVEJLEDNING 1 INDHOLDSFORTEGNELSE RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER RESULTATER FOR HOVEDOMRÅDER TOP OG BUND RESULTATER STØRSTE AFVIGELSER DIN ARBEJDSSITUATION
Læs mereStor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereVirksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272
Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes
Læs mereTopledernes forventninger til 2018
Topledernes forventninger til 20 Januar 20 Resume Topledernes forventningerne til 20 er positive. 72 pct. forventer øget salg mod kun 4 pct., der forventer reduceret salg. To tredjedele forventer medarbejdervækst,
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereSYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT
SYDDJURS KOMMUNE LEDELSESEVALUERING OG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 KOMMENTERET HOVEDRAPPORT INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Hovedresultater 7 Resumé 9 Centrale indikatorer på en række centrale indikatorer. Udvalgte
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereenige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig
5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen
Læs mereMTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereSurvey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil
04.06.14 Afrapportering Side 1 af 6 Survey: Regler for børnetøj og produkter til børn med tekstil 1. Formål Formålet med nulpunktsmålingen er at afdække vidensniveauet og informationsbehovet om reglerne
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET
Bestyrelsesmøde nr. 66, den 24. januar 2013 Pkt. 6A. Bilag A2 KØBENHAVNS UNIVERSITET APV 2012 PRÆSENTATION I BESTYRELSEN D. 24.1.2013 83% ER TILFREDSE MED DERES JOB SOM HELHED 29% ER MEGET TILFREDSE OG
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereLivskvalitet er forbundne kar
2. oktober 216 Livskvalitet er forbundne kar Støttet af Af Preben Etwil, Danmarks Statistik Folks oplevelse af livskvalitet afhænger af rigtig mange individuelle faktorer. Faktorer der typisk hænger sammen.
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE
FORÆLDRETILFREDSHED 2016 DAGTILBUD GLADSAXE KOMMUNE 1 INDHOLD 01 Introduktion 02 Læsevejledning 03 Samlede resultater 04 Resultater på tværs 05 Prioriteringskort 06 Metode 2 01. INTRODUKTION Forældretilfredsheden
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereAalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91%
Aalborg Kommune Klimamåling Rapportspecifikationer Gennemførte 3962 Inviterede 4376 Svarprocent 91% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 7 Arbejdsopgaver
Læs mereAalborg Kommune. Klimamåling. Rapportspecifikationer. Jan Arnbjørn Gennemførte 46 Inviterede 48 Svarprocent 96%
Aalborg Kommune Klimamåling Rapportspecifikationer Gennemførte 46 Inviterede 48 Svarprocent 96% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 7 Arbejdsopgaver Arbejdsindhold
Læs mereMURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 NØRREBRO/BISPEBJERG KLYNGE A MURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (25/25) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion
Læs mereMedarbejderog brugertilfredshed
F O A F A G O G A R B E J D E Medarbejderog brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse af sammenhængen Medarbejder- og brugertilfredshed på plejehjem og i daginstitutioner undersøgelse
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereMTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Læs mereLedelsesstil. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?
Ledelsesstil Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation Maj 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer, og alene
Læs mere