Guldkorn eller glasskår?

Transkript

1 Guldkorn eller glasskår? Lidt om det, som jeg (stadig) har vanskeligt ved at få greb om CSA Årskonference 2019 Ole H. Sørensen Konsulent i SPARK

2 Disposition Min vej hertil Udviklings- eller risikofokus eller (ir)relevansen af faktorbaseret forskning for praksis

3 Risikobaserede tilgange til arbejdsmiljø Risikovurdering (fx APV) og risikofaktor (fx nationale kohorter) Fælles hvor skal der prioriteres og sættes ind? Sammenhæng og kausalitet Statistisk faktoridentifikation Erfaret og/eller teoretisk Knyttet til hændelser og handlinger Spørgeskematilgang + Skalering, rækkevidde, repræsentativitet, statistiske metoder, benchmarking ± Simplificering, reduktion, fastlåst, typisk lineær

4 Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø ( ) Hvad gør de så? Så gør dog noget

5 APV og psykisk arbejdsmiljø ( ) Hvad gør de så?

6 Arbejdsmiljø i callcentre ( )

7 Forebyggelse af stress i videnarbejdet ( )

8 Processtøttede arbejdsmiljøindsatser med kerneopgaven i centrum ( )

9 SPARK-processen (2016-)

10 Dialogopgave Når jeg skitserer denne udvikling, er det så noget der resonerer med jeres opfattelser? Hvordan? Hvor adskiller den sig? Hvordan oplever I at den risikofaktorbaserede tilgang påvirker jeres tankegang og praksis frivilligt som ufrivilligt Deltagernes refleksioner: Benchmark kan være en bevægelse mod gennemsnit i er lige så stressede som andre Store problem som chef hvordan får man skemaet omsat til konkret handling som kan skabe resultater Risikofaktortilgangen er ikke kun spørgeskemaer Kan man identificere problemerne uden at skulle spørge alle hvad viser det egentlig for ledere og resultater kan stigmatisere Er spørgeskemaerne blevet en vane kunne man gøre alternativt Det er vanskeligt at bruge spørgeskemaet til at handle på det fra abstrakt til konkret

11 APV-arbejdet Fremmedgørende og tager alt, alt for lang tid når der er spørgeskemaer ind over Og mange gange ender det alligevel med at praktisk erfaringsbaseret viden tager over

12 De seks guldkorn

13 De seks glasskår

14 Social kapital - de tre diamanter

15 De tre kulstykker

16 Mening og kerneopgaven

17 Meningsløshed i arbejdet

18 Historieværksted (simpelt) jslajælas jljds jslajælas jljds

19 Back-casting

20 SWOT - udviklingsmodel

21 SUMO Anerkendende SWOT

22 Opfølgning på handling Handleplaner Løbende refleksion (siden sidst) Scrum-boards Kommunikation om

23 Dialogopgave I hvor høj grad er jeres beslutninger, handlinger og rådgivning påvirket af enkelteksempler, erfaringer, fortællinger, lign. Hvornår og hvordan oplever I at spørgeskematilgangen (APV/Trivsel) fungerer konstruktivt i organisationsudviklingsarbejdet (fx AM-arbejdet) Hvornår og hvorfor vælger I en alternativ tilgang til det i måske er præference for? Deltagernes refleksioner: Tvinger vi organisationerne til at bruge et værktøj, som de ikke er klædt på til at bruge så må I bare have en meningsfuld dialog Direktionen kan være imod at bruge den nødvendige tid på dialogen, selv når de professionsprofessionelle anbefaler det Er måske nødt til at forlade / ikke hænge fast i risikofaktortankegangen (i spørgeskemaforstanden) og fokusere på det arbejde som er nødvendigt for at udføre kerneopgaven under hensyntagen til dem som er særlig pressede/udsatte undervisningsplanlægning, årshjul, osv. Spørgeskematankegangen kan være problematisk når man bruger dem til at sammenligne afdelinger

24 Parker m.fl. (2016): Work design influences: doi.org/ /annals

25 Vurdering af forskningsbaseret videns relevans for konkret praksis Kontekstbetinget Design, metode og implementeringsproces Tid og sted Arbejdssted og faggrupper National kontekst Periode Organisatoriske forhold Organisering Arbejdsopgaver Kultur Historik Analyse, outcomes og effekter

26 Implementeringsudfordringer Centrale forhold ved forandring (fx interventioner) Design og metode Organisering og ledelse Kultur og samarbejdsformer Projektledelse/forandringsledelse Forandringsagenter (ledelse, konsulenter, forskere, TRIO, AMG ) Erfaringer og historik (readiness) Involvering (viden, forståelse, bearbejdning, fællesskab) Ressourcer og kompetencer

27 Dilemma for forskning til praksis De kohortebaserede risikofaktorstudier er i stort omfang foretaget på individniveau I interventionsstudier er det overvejende de individfokuserede indsatser som viser resultater Det er uhyre vanskeligt at gennemføre effektstudier, der dokumenterer effekten af organisatorisk interventioner og ikke mindst betydningen af implementering Den risikofaktorbaserede forskning har derfor meget vanskeligt ved at blive relevant for praksis, fordi den kun kan udtale sig om generelle sammenhænge, som kan være fremmedgørende for praksis

28 Hvordan er jeres praksis begrundet? Når I søger et grundlag for at tage en beslutning om hvad I vil gøre for at forbedre praksis fx arbejdsmiljøet hvilke præferencer har I så? forskningsviden (artikler/rapporter) Lærebøgerne/undervisning fra den mest inspirerende uddannelse I har? Faglig formidling (bog/net) Generel info på nettet (wikipedia) Praksisviden (egen, fra kolleger, lign.) Andet?

29 Tak for opmærksomheden Og god konference! Ole Henning Sørensen