FORSKNINGSPROJEKTER Forskningsenheden for Almen Praksis

Transkript

1 FORSKNINGSPROJEKTER Forskningsenheden for Almen Praksis Syddansk Universitet J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C 1

2 Forskningsenheden for Almen Praksis Vi udfører forskning og forskningsvejledning indenfor almen lægepraksis og sundhedsvæsenet i øvrigt. Fokus for vores forskning er kroniske sygdomme, f.eks. lungesygdomme, mavetarmlidelser og kræft. Denne forskning udføres flerfagligt og med en flerhed af metoder, bl.a. som sundhedstjenesteforskning, klinisk forskning, humanistisk sundhedsforskning og epidemiologisk forskning. En kerne i vores aktivitet er uddannelse af ph.d.-studerende. Vi underviser på en række sundhedsfaglige uddannelser ved Syddansk Universitet og er ansvarlige for forskningstræningen i forbindelse med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Forskningsenheden for almen praksis er dannet som et samarbejde mellem Syddansk Universitet og en ekstern forskningsenhed finansieret af Forskningsfonden for almen praksis. Audit Projekt Odense og det tilknyttede EU-projekt HAPPY AUDIT er en del af Forskningsenhedens aktiviteter. Region Syddanmark har placeret praksiskonsulentordning og kvalitetsudviklingskonsulenter i tilknytning til Forskningsenheden. I huset findes desuden Dansk Almen Medicinsk Database under DAK-E og en værkstedspraksis. 2

3 Kvalitet af lægemiddelanvendelse hos unge voksne med astma Undersøgelse af tendensen for brug af inhalerede corticosteroider (ICS) i perioden og sammenhængen mellem brug af ICS og patientrelaterede faktorer Jesper Rømhild Davidsen, kursusreservelæge i intern medicin: lungemedicin jrdavidsen@health.sdu.dk Øreproblemer hos førskolebørn Fokus på livskvalitet og familiens belastning af sygdommen Christina T. Ryborg Ph.d.-studerende, cand.scient.san.publ ctryborg@health.sdu.dk Kronisk obstruktiv lungesygdom Klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning vedrørende kroniske obstruktiv lungesygdom og co-morbiditet. Jens Søndergaard Forskningsleder, professor, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, ph.d., jsoendergaard@health.sdu.dk 3

4 At måle multisygdom i almen praksis Hvorfor og hvordan? Ny KOL-undersøgelse Undersøgelse af nye biomarkørers betydning for at kunne komme med en prognose om KOL i almen praksis. Anders Halling Professor, dr. med., ph.d., speciallæge i almen medicin anhalling@health.sdu.dk En registerundersøgelse af alle danskere indlagt med KOL Hvilke forhold ved det indlæggende sygehus, patienten og dennes kontakter i almen praksis har betydning for genindlæggelsesrisikoen? Jesper Lykkegaard Ph.d.-studerende, speciallæge i almen medicin, HD(O) jlykkegaard@health.sdu.dk Metoder til optimering af KOL-behandling i almen praksis. Cluster-randomiseret studie af tjeklister og tilbagemeldinger Mette Kofoed mkoefoed@health.sdu.dk 4

5 Sammenhænge mellem social kapital, organisation og behandlingskvalitet af kronisk sygdom Betydningen af social kapital og konsistens vedrørende behandling og viden i organisation i almen praksis og sygehusvæsnet belyst ved spørgeskema- og registerundersøgelser. Thomas Bøllingtoft Knudsen tknudsen@health.sdu.dk Kvalitetsproblemer i diagnostik og behandling af luftvejsinfektioner i almen praksis Hvilke faktorer har betydning for de praktiserende lægers håndtering af denne patientgruppe? Projektet udspringer af EU-projektet HAPPY AUDIT, og der indgår data fra praktiserende læger i Argentina, Kaliningrad, Litauen, Spanien, Sverige og Danmark Malene Plejdrup Hansen mplejdrup@health.sdu.dk HAPPY AUDIT Undersøgelse af metoder til at kvalitetsudvikle brugen af antibiotika ved luftvejslidelser. Forskningsenheden for almen praksis i Odense er ledende partner i det EU-finansierede projekt. Lars Bjerrum fortsætter som koordinator frem til projektafslutningen i efteråret 2010, selv om han nu er ansat som professor på Københavns Universitet. Lars Bjerrum Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d rrum@sund.ku.dk 5

6 Kvalitetsforbedring indenfor diagnose og behandling af ondt i halsen Målet er at vurdere effekten af positive revision ved interventionen for forbedring af kvaliteten indenfor diagnose og behandling af ondt i halsen samt vurdere konsekvenserne af omkostningsminimeringen af disse forbedringer i 6 lande med forskellige/konstraterende rate af antibiotika forbrug og antibiotika resistente stammer; Danmark, Sverige, Rusland (Kaliningrad), Spanien og Argentina. Glorria Currea Forskningsassistent, cand.med gcurrea@health.sdu.dk Kvalitetsudvikling Leder af Audit Projekt Odense (APO), som siden 1989 har forestået kvalitetsudvikling og ledsagende forskning i primærsektoren baseret på en simpel metode til aktivitetsregistrering. Særlige fokusområder: luftvejsinfektioner, hypertension og allergi. Anders Munck Audit Projekt Odense (APO) Projektleder, specialelæge i almen medicin amunck@health.sdu.dk Dorte Gilså Hansen Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Centerleder, lektor, læge, ph.d dgilsaa@health.sdu.dk Kræftrehabilitering Leder af det nystartede center Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering hvor der bl.a. forskes i metoder til identifikation af fysiske, psykiske og sociale problemer blandt kræftpatienter og deres behov for rehabilitering i et sammenhængende sundhedsvæsen, udvikler og undersøger forskellige interventioner og mulige organisatoriske modeller. 6

7 Rehabilitering af kræftpatienter Arbejder med epidemiologiske undersøgelser af senfølger til kræft og rehabiliteringsbehov hos kræft patienter, interventionsundersøgelser og undersøgelser af den psykologiske, sociale og eksistentielle betydning af at få kræft. Christoffer Johansen Professor, læge, dr. med. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Rehabilitering af kræftpatienter Humanistiske og kvalitative undersøgelser af kræftpatienters behov for rehabilitering og deres oplevelse af rehabiliteringstilbud. Leder af Miljø for Humanistisk Kræftforskning ( Helle Ploug Hansen Professor, ph.d., mag.scient.,sygeplejerske Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Rehabilitering af kræftpatienter En epidemiologisk undersøgelse af kræftpatienters kontakt med sundhedsvæsenet og mulige behov for rehabilitering. Lene Jarlbæk Seniorforsker, speciallæge i onkologi, ph.d. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering ljarlbaek@health.sdu.dk 7

8 En psykologisk intervention for kvinder med brystkræft og deres samlevere Partnere kan yde vigtig støtte for kvinden med brystkræft, men er tit også selv belastede. Formålet med denne undersøgelse er, at evaluere om en psykologisk parintervention kan øge brystkræftpatienter og deres partners evne til at tilpasse sig livet med brystkræft. Anne Nicolaisen Ph.d.-studerende, cand.scient.san. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Fælles kræfter danske pars liv med brystkræft Formålet med denne længdesnits undersøgelse er at afklare, hvordan kvinder og deres samlevere tilpasser sig til livet med brystkræft og hvordan de sammen tackler hverdagen. Undersøgelsens resultater kan danne grundlag for bedst muligt at tilrettelægge psykosociale tiltag i behandlings- og rehabiliteringsfasen. Nina Rottmann Ph.d.-studerende, cand.psyk. Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering nrottmann@health.sdu.dk Professionel behandling af palliative kræftpatienter Analyse på tværs af sektorerne (almen praksis, sygehus og kommune) Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for palliation (DMCG-pal) Arbejdsgruppe for kræftpatientforløb Birgit Åbom Post.doc., speciallæge i almen medicin, ph.d baabom@health.sdu.dk 8

9 Kræftpatienters rehabilitering i et sammenhængende sundhedsvæsen: Et randomiseret, kontrolleret studie Formålet med projektet er, at undersøge effekten af en intervention rettet mod at optimere informationen om patientens forskellige behov for rehabilitering fra sygehus til egen læge samt at motivere egen læge til at være proaktiv i rehabiliteringsforløbet. Stinne Holm Bergholdt sbergholdt@health.sdu.dk Sociale faktorers betydning for kræftpatienters rehabilitering Lise Holm lholm@health.sdu.dk Ergoterapeutisk intervention til palliative kræftpatienter et randomiseret kontrolleret studie En undersøgelse af ergoterapeutisk interventions effekt på kræftpatienters aktivitetsudførelse, livskvalitet og genindlæggelsesfrekvens. Rehabiliteringsbehov identificeres og individuel intervention iværksættes. Efterfølgende analyseres på spørgeskema- samt registerdata fra 500 deltagere. Line Hjelmroth Ph.d.-studerende, ergoterapeut lhjelmroth@health.sdu.dk 9

10 Analyse af diagnostiske forløb for kvinder med underlivskræft: Aktivitetskæder, beslutnings-processer, spildtid, ansvarsskift og andre organisatoriske problemer Undersøgelse det diagnostiske forløb (fra første henvendelse hos praktiserende læge til udskrivelse fra Gynækologisk Afdeling D) for kvinder med underlivskræft med henblik på at afdække årsager til forsinkelse i disse forløb. Mai Vandborg mvandborg@health.sdu.dk Forløbsvejlederes betydning for kvindelige kræftpatienters forløb Kvalitativ undersøgelse af kræftpatienters oplevelser i forbindelse med at have tilbud om hjælp fra en ekstra sundhedsfaglig ressourceperson indsat fra sygehusets side i perioden fra henvisning blev modtaget på sygehuset og indtil indlæggelse. Marianne K. Thygesen Ph.d.-studerende, cand.scient.san mthygesen@health.sdu.dk Alarm symptomer på kræft i baggrundsbefolkningen Spørgeskema- og registerundersøgelse af omfanget af alarmsymptomer på kræft samt personernes lægesøgning herfor. Rikke Pilsgaard Svendsen rsvendsen@health.sdu.dk 10

11 Symptomer i befolkningen: hvad fører de til? Epidemiologiske undersøgelser af symptomer i befolkningen med fokus på lægesøgning og kræft. Deltager i en række andre projekter som vejleder. Jakob Kragstrup Forskningsleder, professor, dr. med., ph.d jkragstrup@health.sdu.dk Intervention mod risikotilstande Intervention mod risikotilstande således, at vi opnår mest muligt af det, vi ønsker og mindst muligt af det, vi gerne vil undgå. Sekundær behandling med bl.a. statiner i forbindelse med akut myocardieinfarkt, hypertension og diabetes. Jørgen Nexøe Seniorforsker, speciallæge i almen medicin, ph.d jnexoe@health.sdu.dk Behandling og compliance med kolesterolsænkende lægemidler Det overordnede formål med den aktuelle forskning er at analysere udviklingen af anvendelsen af kolesterolsænkende medicin sammenholdt med løbende retningslinjer på området. John Larsen Seniorforsker, speciallæge i almen medicin, ph.d jlarsen@health.sdu.dk 11

12 Forebyggelse, kronisk sygdom og risikoinformation Projekterne Evalueringen af aftalt forebyggelseskonsultation og Risikoinformation i Almen Praksis har forebyggelse, kronisk sygdom og risikoinformation som omdrejningspunkt og benytter metodemæssigt, at danske sundhedsregistre er en stor ressource for forskning, specielt i kombination med kliniske data og data fra spørgeskemaer. Janus Laust Thomsen Lektor, speciallæge i almen medicin, ph.d jlaust@health.sdu.dk Et elastisk compliance-begreb Hvordan folk med højt kolesterol foretager behandlingsbeslutninger i takt med skiftende situationer i hverdagslivet. Professionel identitet i dagens almen praksis Hvordan skaber praktiserende læger deres professionelle identitet inden for en ny sundhedspolitisk dagsorden med nye opgaver og roller? Lina Hoel Felde Post.doc., cand.med., BA Sociologi lfelde@health.sdu.dk Maja Skov Paulsen mspaulsen@health.sdu Hypertension i almen praksis Mange patienter i behandling for hypertension opnår ikke et velreguleret blodtryk og får dermed ikke den risikoreduktion, som både patient og læge forventer sig af behandlingen. Projektet analyser hvilke faktorer der er associeret med reguleringen af blodtrykket indenfor emner som socioøkonomi, co-morbiditet, medicin-compliance og praksisrelaterede faktorer. 12

13 Risikokommunikation ved primær forebyggelse af hjertekarsygdom i almen praksis Hvilke faktorer, herunder informationsmåde, har betydning for patienters valg, vedholdenhed og tilfredshed? Charlotte Gry Harmsen charmsen@health.sdu.dk Patienter med symptomer fra mave-tarm kanalen Udredning og behandling af patienter med symptomer fra mavetarm kanalen. Syrerelaterede lidelser og langtidsbehandling med syrehæmmende medicin. Patienter og lægers opfattelse af langtidsbehandling. Dorte Ejg Jarbøl Seniorforsker, cand.med., ph.d djarbol@health.sdu.dk Colon irritabile i almen praksis Hvordan skal det udredes eksklusions diagnose eller symptomdiagnose? Er mælkesyrebakterier en gavnlig behandling? Luise Meulenberg Begtrup lmbegtrup@health.sdu.dk 13

14 Patientklager i almen praksis En undersøgelse af hvilke praksis-, læge-, og patientfaktorer har betydning for om man får en klagesag og om klagesagen giver anledning til kritik. Søren Birkeland Ph.d.-studerende, speciallæge i almen medicin, cand. jur sbirkeland@health.sdu.dk Generisk substitutions indflydelse på compliance Tværsnitsundersøgelse af hvorvidt generisk præparatskift påvirker compliance og herunder på hvilken måde compliance evt. påvirkes. Camilla Trebbien ctrebbien@health.sdu.dk Analyse af sammenhænge mellem struktur og social kapital i sundhedsvæsnet Målet med ph.d.-projektet er at undersøge sammenhængen mellem social kapital i almen praksis og kvaliteten af behandlingen af kronisk obstruktiv lungesygdomme (KOL). Sanne Lundstrøm Ph.d.-studerende, cand.oecon slund@mand.dtu.dk 14

15 Organiseringen af almen praksis i Danmark og principal agent relationen Hvordan skal almen praksis organiseres i Danmark ud fra befolkningens, de praktiserende lægers og de kommende praktiserende lægers ønsker? Og er der overensstemmelse i præferencerne mellem de involverede parter? Line Bjørnskov Ph.d.-studerende, cand.oecon lib@sam.sdu.dk Almenmedicinske kerneområder i undervisningen Hvor og hvordan skal vi undervise for at de studerende oplever forskellen mellem specialernes organcentrerede budskaber og vores patientcentrerede almen medicin. Niels Bentzen Professor, speciallæge i almen medicin nbentzen@health.sdu.dk Psykiske lidelser/depression Indikatorer og lægemidler i forbindelse med psykiske lidelser/depression. Niels Damsbo Lektor, speciallæge i almen medicin ndamsbo@health.sdu.dk 15

16 Morten Andersen Seniorforsker, cand.med., ph.d Statistiske modeller og dataanalyse Udarbejdelse af biostatistiske analyser af data med afhængighedsstrukturer. Deltagelse i en række projekter som biostatistiker og som statistikvejleder for Ph.d.-studerende. Pia Veldt Larsen Biostatistiker, ph.d plarsen@health.sdu.dk René Depont Christensen Statistiker, ph.d rechristensen@health.sdu.dk Randomiserede undersøgelser og farmakoepidemiologi Design og analyse af randomiserede studier. Epidemiologiske studier af kroniske sygdomme og farmakoepidemiologiske undersøgelser af lægemidlers langtidseffekter og bivirkninger. Deltagelse i en række forskningsprojekter og medvejleder/konsulent med hensyn til statistik på en række Ph.D. projekter. 16