TALE-HØRE-NYT MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN

Transkript

1 TALE-HØRE-NYT MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRE-LÆRERE I FOLKESKOLEN Nye medlemmer Årgang 39 December 2018 Nummer 4

2 Indhold Forord fra gæsteredaktøren Forkvindensklumme... 4 Hvorfor minimale par? Et par kursusdage i stammens univers S erne på stjernehimlen Play Intensive et 5-dages kursus i leg HUSK Vingstedkursus Forarbejde med ipad Evaluering af Vingstedkurset Nyt fra kassereren Fra bestyrelsesmøderne Anmeldelser og omtaler Nye medlemmer DEADLINE Mandag den 25. februar TALE-HØRE-NYT, december 2018

3 Fra gæsteredaktøren Forord fra gæsteredaktøren Af Ole Wriedt Så fik vi taget fat på den koldere del af året efter en usædvanlig lang og varm sommer. Vejret, i hvert fald herhjemme, er blevet til normal november/december vejr. Selvom varme og sol er godt så er der alligevel noget befriende og herligt ved at opleve løvfald, nogle enkelte løvfaldssommerdage, masser af frugt og indvintring af bierne. Dette nummer af bladet er lidt usædvanligt, fordi redaktøren gennem de senere år stoppede i bestyrelsen ved generalforsamlingen, og det er ikke umiddelbart lykkes at finde en ny, som brænder for opgaven. Derfor bliver titlen gæsteredaktør taget i brug i de kommende numre. Det vil selvfølgelig resultere i forskelligartede blade med de fornøjelser og udfordringer det medfører. Der vil være det sædvanlige indhold som fx Vingstedprogrammet med beskrivelser af årskurset. Der vil bladet jo stadig være den vigtigste kanal til medlemmerne, men ellers vil det være op til den enkelte gæste-redaktør at skrue et relevant medlemsblad sammen, men der bliver også plads til meget andet stof. Derfor: hvis du ligger inde med undervisningsbeskrivelser, du gerne deler med andre, hvis du har et projekt i støbeskeen eller i fuld gang, der kunne være relevant for fagfæller at kende til, hvis I har fundet en god måde at organisere PPR på, hvis du er stødt på eller måske selv har udviklet materiale, hvis specialskolen er under omorganisering, hvis du synes der er en diskussion vi mangler at tage eller andet fagrelevant, så skal her lyde den helt store tromme for, at du lader det finde vej til et af de kommende numre af bladet. Se bagsiden af bladet hvordan du leverer det og til hvem. Kravet er ikke formfuldendthed og videnskabelige referencer, men derimod gode historier fra hverdagen og noget som kan inspirere andre til at tage handsken op. Dette nummer af bladet rummer interessante artikler om Minimale Par, både det historiske rids og hvordan Sprogeriet tager fat i det. Der er omtale af de gode kursusdage med fokus på stammen FSD afholdt bakket op af FTHF, ALF og FUA. Et bestyrelsesmedlem fortæller om et spændende kursus hun deltog i i Berlin og der er datoer for Vingstedkurset 2019 og en beskrivelse af hvordan Humlebo arbejder med en S-lyds-væg. Der er anmeldelser af bøger og materiale og en kæmpelang liste over de mange nye medlemmer af foreningen vi gerne byder velkommen, så atter en gang ønsker vi jer rigtig god læsning af bladet. Gæsteredaktør Ole P.S.: Ønsker du at printe dette blad, sender du det til printeren, og du beder printet tilpas til side, så kommer det fra printeren i en meget læsevenlig størrelse. TALE-HØRE-NYT, december

4 Forkvindens klumme af Sanne Vilstrup Almindeligvis vil vi beskrive november lige som Thorkild Bjørnvig, 1959 så fint har gjort det i: Mørk er november Mørk er november og løvfaldet slut, vandet begynder at fryse, lyset fra solen og blomsterne brudtda må vort hjerte selv lyse. Syng vil vi, legen er magt, mer end beregning, forstand og foragt værn mod det sorte og tomme. Om der svæver dødelig dræ, vil vi dog elske plante et træ: frugter kan uspået komme. Selvom Bjørnvigs tekst beskriver dystre sager, er der trods alt lys i mørket. Det håber jeg også der er i budgetaftalerne, der er i løbet af september og oktober er indgået rundt om i landet kommuner! Mange steder blegner de sikkert i forhold til indeværende års valgårsbudgetter, hvor budgetaftalerne for de kommende år, flere steder i landet har foretaget store besparelser. Besparelser der nogle steder betyder afskedigelser, og andre steder mindre bekymrende spare-foranstaltninger, hvor udslaget kun har været om-rokeringer eller forflyttelser! Ikke desto mindre vil en del byråd givetvis mene, at deres budgetforlig er præget af de opsving, der præger økonomien! Hvorom det er, så håber jeg, at I har haft en oplevelse af, at I som ansatte i jeres kommuner og/eller borgere har haft mulighed for, at komme med jeres kommentar til budgettet OG har kunnet se, at det har haft indflydelse på beslutningerne. Skulle I have lyst til at dele jeres oplevelser omkring budgetforliget i jeres kommune og berette hvilke konsekvenser - positive som negative det får, og måske det også får konsekvenser for den specialpædagogiske og/ eller logopædiske opgaveløsning. Kontakt mig meget gerne, eller skriv en lille artiklen herom, så bringer vi også gerne denne/disse i bladet eller på hjemmesiden. En anden væsentlig fagpolitisk opmærksomhed er Danmarks Lærerforenings årlige Kongres, som blev gennemført i dagene den 30. og 31. oktober. Her evaluerede vi OK18 og drøftede lærerkommissionen og Ny Start - samarbejdet. Derudover stod den på folkeskoleideal, fremadrettede perspektiver for fagbevægelsen og den nye hovedorganisation - som i dagene op til kongressen fik sit navn; Fagbevægelsens Hovedorganisation. Og hvor er det så, vi som medlemmer uden for Folkeskolen kan se vores repræsentation og synlighed på kongressen, kunne man få lyst til at spørge. Det er væsentligt at have for øje, at Ny Start-samarbejdet skal forstås som en del af overenskomstforliget fra 2018, hvor KL og DLF forpligter sig til at undersøge lærernes arbejdstid, rekruttering og fastholdelse af nyuddannede, samt samarbejde 4 TALE-HØRE-NYT, december 2018

5 Forkvindens klumme mellem kredse og kommuner og mellem ledelse og tillidsrepræsentanterne på skolerne. Nogle steder fungerer det fint, mens kommunerne andre steder er mere afventende. Det er ikke anderledes, hvad angår de mindre medlemsgrupper, end, at det er væsentlig for os at være aktive på denne bane. Såfremt man sidder og tænker: hvor er lige samarbejdet mellem kommunen og kredsen hos jer, hvad angår løn og arbejdsvilkår eller mellem ledelse og TR på jeres PPR-centre? Så tag endelig drøftelsen i faglig klub og efterfølgende som TR med kredsen med henblik på at få berammet i et møde mellem kredsen og kommunen, således der kan etableres samarbejde og selvfølgelig med det formål, at der kommer skred i forhandlinger. Det er netop der, skoen trykker ift. mange af de mindre grupper som fx logopæder, at diversiteten i vores ansættelsesvilkår og løn i kommuner fortsat er voldsom store, desuagtet at vores kerneopgave fortsat i store træk er den samme! Har I fået lyst til at læse mere om Kongressen, så har Folkeskolen.dk som altid lavet en fyldestgørende dækning af kongressen, hvilket jeg vil henvise til og hold jer endelig ikke tilbage med at kontakte mig, hvis der er noget I vil vende eller som I tænker vi skal bringe med i vores samarbejde med DLF i Samrådsregi. På Danmarks Lærerforenings kursus for tillidsrepræsentanter ved PPR i august 2018, blev det tydeligt, at DLF s medlemmers arbejde i PPR er meget forskelligt organiseret og har meget forskellige vilkår. I den forbindelse er Følgegruppen for Specialundervisning (Følgegruppen er nedsat under HST), blevet opmærksom på, at det er lang tid siden Lærerforeningen sidst har lavet en undersøgelse blandt medlemmer med ansættelse i PPR. Ydermere har PPR i de fleste kommuner igennem de seneste år været under voldsom forandring såvel ift. organisering som arbejdsopgaver. På hovedstyrelsesmødet d. 24. oktober fremlagde Følgegruppen for Specialundervisning et notat en opsamling af gruppens arbejde og anbefalinger på DLF s videre politik og indsats på det specialiserede område. Følgegruppen har i deres notat anbefalet: At der foretages en undersøgelse af organisering og bemanding på de kommunale PPR-centre. En undersøgelse som om muligt følger op på en tidligere undersøgelse fra At der efterfølgende laves en kort beskrivelse af fordele og ulemper ved forskellige typer af organisering af PPR og resursecentre, som kan bruges lokalt i drøftelser af PPRs og resursecentrenes opgave, organisering og bemanding. Og apropos vores kerneopgave i PPR, så er der også fra regeringen kommet spot på PPR-opgaven, idet partierne bag satspuljen d. 13. november har offentliggjort, at der er afsat 120 millioner kroner over fire år til et udviklingsarbejde om, hvordan PPR kan TALE-HØRE-NYT, december

6 Forkvindens klumme tilbyde lettere behandling til børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser. Ligesom sårbare børn og unge også skal sikres bedre hjælp på anden vis. Partierne bag satspuljen mener, at PPRs evne til at observere og reagere på børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykiske lidelser, kan udnyttes bedre ved at give PPR mulighed for at tilbyde lettere behandling. I aftalen står der: PPR kan bidrage til, at indsatserne for børn og unge i mistrivsel leveres på rette tid, sted og niveau. Et andet formål er at undgå at sygeliggøre børn og unge unødigt, da et lettere behandlingstilbud i PPR kan reducere antallet af henvisninger til behandlingspsykiatrien. Først skal der laves en faglig udredning, da der mangler viden om, hvad et lettere behandlingstilbud i PPR mest hensigtsmæssigt indebærer, hvordan kvaliteten sikres, og hvordan PPRs samspil med involverede parter styrkes. Tillige mangler der et overblik over kommunernes forskellige forudsætninger for at implementere lettere behandlingsopgaver i PPR. Det vil være Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet sammen med relevante organisationer og fagfolk på området, der skal stå for at lave en udredning, herunder en kortlægning af viden og praksis i dag. Har I fået lyst til at læse mere om aftalen, kan den findes på finansministeriets hjemmesiden Ja, der er mange tiltag på den politiske arena, som bliver spændende at følge i den nærmeste fremtid, mere præcist i Jeg vil, på falderebet af dette års sidste klumme fra forkvinden, gerne henlede jeres opmærksomhed på at sætte kryds i kalenderen d. 6. juni 2019, hvor vores faglig forening, FTHF runder de 50 år. Planlægningen omkring fejringen er allerede godt i gang. Som et strejf af en dråbe/ fik vi lov til at håbe/ på de ting der skal komme/ før end livet er omme Tak for sangen, Hr. Larsen. Og tak vil jeg også gerne sige på vegne af FT- HFs bestyrelse, for mange fine stunder i det snart forgangene år med jer medlemmer og for jeres henvendelser. Sluttelig vil jeg ønske jer alle en snarlig glædelig jul og et godt nytår. Sanne Vilstrup 6 TALE-HØRE-NYT, december 2018

7 Artikel Hvorfor Minimale Par? af Helene Cooper Larsen Minimale Par hører til familien af distinktive tilgange, og er en af de mest benyttede lingvistiske interventioner til børn med fonologiske vanskeligheder. Metoden er blandt de ældste af sin slags, og har dannet basis for udviklingen af andre, mere komplekse, distinktive tilgange såsom Maksimale Par, Multiple Oppositions og Empty Set. Minimale Par indgår også som delelement i andre interventionstilgange som fx Metafon og PACT (Parents and Children Together). Effekten af Minimale Par som interventionstilgang er undersøgt bredt, og resultaterne af forskningen viser god effekt hos børn med milde til moderate fonologiske vanskeligheder (dvs. børn der konsekvent erstatter 1-2 sproglyde - enten på grund af forsinket fonologisk udvikling eller konsistente fonologiske vanskeligheder). Intervention med minimale par tager i dag mange forskellige former; ordpar udvælges mere eller mindre systematisk, ligesom forløb, i forhold til både tid og udførelse, kan se meget forskellige ud. Dette indlæg omhandler den konventionelle udgave af interventionstilgangen Minimale Par, som den er beskrevet og undersøgt i litteraturen. Vi lover - amager og halshug - at der senere kommer indlæg om de øvrige distinktive tilgange Historietimen Frem til 1970 erne omtales upræcis udtale hos børn som artikulationsvanskeligheder af motorisk oprindelse. Først med Ingram Den Store som foregangsmand opstår der efterhånden bred konsensus om, at udtalevanskeligheder ikke kan tilskrives motorik, men at de skyldes en uhensigtsmæssig brug af fonemiske regler/mønstre Med ændringen af opfattelsen når man frem til, at rene motoriske øvelser sjovt nok ikke har nævneværdig effekt, da børnenes vanskeligheder jo altså ikke er af motorisk oprindelse. Det kan være meningsfuldt at inddrage cues til, hvor og hvordan en sproglyd artikuleres i et interventionsforløb, men motoriske øvelser bør altid være hæftet op på sproglyde, og øvelserne kan ikke stå alene. Phonological disorders arise more in the mind than in the mouth. -Grunwell (1987) Med den nye opfattelse af årsagen til udtalevanskeligheder ændres tilgangen til intervention, og nye interventionsmetoder grundlægges - herunder tilgangen Minimale Par. Interventionstilgangen Minimale Par Helt grundlæggende arbejder man i tilgangen Minimale Par med minimale par. Et minimalt par er to ord (et ordpar) med for- TALE-HØRE-NYT, december

8 Artikel skellig betydning, der, på nær ét fonem/én sproglyd, er ens. Et eksempel på et minimalt par er kop / top, hvor kun første sproglyd adskiller de to ord fra hinanden. Nogle børn udtaler to forskellige sproglyde ens (homonymt). Det kan for eksempel være børn, der bruger /t/ for både /k/ og /t/, så kop og top begge udtales top. Tilgangen - hvad er meningen? Tilgangen Minimale Par bygger på kommunikationsbaserede aktiviteter. Aktiviteter, der bygges op på en sådan måde, at barnet, igennem semantisk konfusion, guides til en forståelse af det meningsforstyrrende i barnets homonymi. Via aktiviteterne og den voksnes feedback i aktiviteterne gøres barnet bevidst om betydningen af kontraster og ikke mindst betydningen af, hvad der sker, når kontrasterne i udtalen mangler: for at blive forstået korrekt, er det nødvendigt at producere kontrasterne. Helt konkret kan barnets opmærksomhed, via forskellige aktiviteter, rettes mod det meningsforstyrrende i udtalen, ved at samtalepartneren responderer på instruks fra barnet. Benævner barnet begge ord i et minimalt (ord)par identisk, konfronteres barnet med homonymien, ved at samtalepartneren reagerer ens på begge ord. Udvælgelse af minimale (fonem)par Når det besluttes, hvilke fonemer, barnet skal arbejde med, er første rettesnor, at man i Minimale Par altid arbejder med mål- og erstatningslyd. Anden rettesnor er, at fonemerne i parret skal være minimalt forskellige fra hinanden - altså have færrest mulige distinktive forskelle. Distinktive forskelle ses i relation til place, manner, voice - på dansk: artikulationssted, artikulationsmåde og stemthed. Herudover indgår aspiration som et distinktivt træk på linie med stemthed. Nedenstående ses et overbliksskema over de danske konsonantfonemer. Et eksempel på et (fonem)par med minimale distinktive forskelle er /k t/: Ligheder: /t/ og /k/ er begge klusiler, de er begge ustemte og de er begge aspirerede. Forskelle: /t/ artikuleres alveolært hvor /k/ artikuleres velært. Den eneste distinktive forskel på /t k/ er dermed artikulationsstedet. Eksempler på andre konventionelle minimale par er: /d g/ (forskel: artikulationssted) /p b/ (forskel: aspiration) /f v/ (forskel: stemthed) /s t/ (forskel: artikulationsmåde) Jamen, hvad så med for eksempel h og r? Lydparret /h ʁ/ er ikke et minimalt par af den type, der arbejdes med i tilgangen Minimale Par. Lydparret /h ʁ/ er et maksimalt par, da der er maksimalt distinktive forskelle på de to sproglyde. Fonemparret /h ʁ/: Ligheder: ingen 8 TALE-HØRE-NYT, december 2018

9 Artikel Forskelle: / ʁ/ produceres suprafaryngalt, /h/ produceres glottalt. / ʁ/ er stemt (i fonemform), h er ustemt. /ʁ/ er en likvid, /h/ er en hæmmelyd. Fonemparret kan derfor ikke klassificeres som et minimalt par, da de ikke har nogle distinktive træk til fælles. Nedenstående skema kan være en hjælp i vurderingen af, hvor mange distinktive træk, der adskiller to vilkårlige konsonantfonemer. (Psst.i Minimale Par Kassen har vi gjort benarbejdet og samlet 13 ægte minimale (fonem)par og herunder billeder til 65 ordpar;-)). Metodevalg - Meningsfuld Intervention eller Perception-Produktion? De fleste interventionstilgange til fonologiske vanskeligheder er udviklet af en enkelt forsker/ét forskerteam, som i forskningen fastlægger en fast procedure for tilgangen. For Minimale Par er scenariet et andet. I den omfattende forskningsmængde vedrørende Minimale Par, findes der mange forskellige procedurer, som indeholder forskellige elementer. Dog går to procedurer igen, nemlig: Meningsfuld Intervention og Perception-Produktion. I forhold til udvælgelse af fonem- og ordpar er der ingen forskel på de to metoder. Homonymi er i fokus og de fonempar, man arbejder med, består af mål- og erstatningslyd, hvor fonemerne adskiller sig fra hinanden ved færrest mulige distinktive træk. TALE-HØRE-NYT, december

10 Artikel Dér, hvor de to metoder adskiller sig fra hinanden, er primært i forhold til, hvordan de minimale par introduceres for barnet. Hvilke metode man vælger at bruge, er en smagssag. Nogle børn responderer rigtig fint på den ene tilgang og mindre godt på den anden tilgang. Valget er dit: du er eksperten og du kender barnet bedst! Meningsfuld intervention I denne udgave af Minimale Par er fokus, at barnet skal begribe det meningsforstyrrende i, at to forskellige lyde udtales ens. Det skal blive tydeligt for barnet, at det har en betydning for budskabet, om man siger fx ko eller to. Meningsfuld Intervention består - udover logopædens forberedelsesfase - af tre faser, hvor barnet 1) lærer de minimale par (ordpar) at kende, 2) lytter og finder de benævnte billeder og 3) selv producerer de minimale par. I beskrivelsen af Meningsfuld Intervention anbefales det, at barnet allerede i løbet af den første interventionssession kommer igennem de første to faser og påbegynder produktionsfasen. For en trin-for-trin gennemgang af metoden og forslag til aktiviteter i de forskellige faser, se evt. vejledningen til Meningsfuld Intervention i Sprogeriets Minimale Par Kasse. Perception-Produktion I denne udgave af Minimale Par er der tilføjet en fase, hvor barnet imiterer den voksnes produktion, inden det selv skal producere målordet. Barnet øver sig i at udtale målordene ved at gentage efter den voksne. Hensigten er, at barnet derigennem forberedes på at kunne korrigere egen udtale. Fremdriften mellem faserne baseres på barnets præstationer. For en trin-for-trin gennemgang af metoden og forslag til aktiviteter i de forskellige faser, se evt. vejledningen til Perception-Produktion i Sprogeriets Minimale Par Kasse. Probe Som forberedelse til et forløb med Minimale Par, opstilles et præstationsbaseret mål for, hvornår barnet er klar til, at interventionen afsluttes. For at vurdere, hvornår målet er opnået, bør man løbende evaluere barnets fremskridt. Her er vores yndlingsværktøj proben. Det anbefales at bruge proben efter hver 3. interventionssession. Se Sprogeriets Probe her (kommer snart). Se Minimale Par Kassen her (kan snart bestilles) Uh, det var spændende - jeg vil vide mere! Har du lyst til at læse mere om Minimale Par og forskningen bag, kan vi især anbefale: Bowen, Caroline (2015) Children s Speech Sound Disorders. Wiley Blackwell. Mcleod S. & Baker E (2017) Childrens Speech, An Evidence-Based Approach to Assesment and Intervention. Pearson. Williams et al. (2010) Speech Sound Disorders in Children. Brookes Williams, Lynn A. (2002) Speech Disorders, Ressource Guide for preeschool Children. Thomson Delmar Learning. 10 TALE-HØRE-NYT, december 2018

11 Artikel Et par kursusdage i stammens univers af Ellen Lystbæk Den 7. og 8. november 2018 blev der afholdt workshop i samarbejde med FUA, ALF og FSD i henholdsvis Jelling og Taastrup over temaet: Intervention over for unge i udskolingen, der stammer Det blev et par berigende dage med i alt ca. 100 fremmødte deltagere. Bjarne formåede med sin faglige dybde og erfaring fra både praksis og egne erfaringer med stammen, at give logopæderne et større perspektiv på at arbejde med børn og unge, der stammer. Stemningen var god. Der blev lyttet, skrevet notater, grinet, reflekteret og stillet spørgsmål i en atmosfære, hvor alle såvel erfarne som nyuddannede logopæder kunne tage viden og ideer til praksis med hjem i rygsækken. Jeg forsøger at give et billede af Bjarnes forelæsning ved at bringe et udpluk af citater fra workshoppen: Nederst et link til en artikel udgivet på FSD`s hjemmeside: TALE-HØRE-NYT, december

12 Artikel Citater fra forelæsningen: Hvis jeg kunne glemme, at jeg stammer, tror jeg ikke jeg stammer mere (et spontant udbrud fra en af Bjarnes elever) Succesen er, at jeg ikke lader mig begrænse af at stamme (det er ikke fravær af stammen, men oplevelsen af frihed til at kommunikere med eller uden stammen, der giver succes) Det er vigtigt at vide, hvorfor man gør hvad Det, der er essensen ved gruppeundervisning, er spejling (at møde andre, der stammer) Jo mere man stammer, jo mere negative er lytteraktionerne Det er alt det, der er mere subtilt - det lille skæve smil, der rammer Det er jo lyttereaktionerne, vi er allermest optagede af, når vi holder oplæg om stammen i klassen Tidspres er jo en kæmpefaktor inden for stammen Giv dem (eleverne) en palet af svarmuligheder, sørg for at det er noget, der kan få dem videre i deres liv (når eleverne har besvær med at svare på konkrete spørgsmål) Der er så mange egoer inden for stammeområdet, der har leveret alt muligt (i forbindelse med en snak om forskning på stammeområdet) Kontrol er et kodeord med stammen. Det er kontrollen, man mister Stammen er modbydelig, fascinerende og interessant Vi ser frem til i FTHF at afholde flere workshops fremover i samarbejde med ALF, FUA og FSD. Når vi arbejder med teknikker, bliver det først interessant, når vi kan overføre det til hverdagen Slide-teknik er, at vi glider ind i en ytring 12 TALE-HØRE-NYT, december 2018

13 Artikel S erne på stjernehimlen af Varinka Kierulff Boseman Det er en mild og tidlig novembermorgen, Emil sidder på en lille bænk med ryggen til vinkevinduet, ved siden af sidder hans mor. Sabel siger mor med et langt ssss, mens hun elegant laver en slange-bevægelse med hånden. Sssabel eftersiger Emil. De finder flere s-ord på maleriet på væggen overfor dem, som de benævner og hygger sig med, før de skal vinke farvel. Mor krammer Emil og går udenfor til den anden side af vinkevinduet. Hun ånder på ruden og tegner en sabel, Emil smiler og siger til den sprogansvarlige pædagog inde i rummet, Se, Mette, det er thabel. Mette laver håndfonemet for /s/ og siger Ja, Emil, det er en ssssabel. Emil vinker til mor, vender sig og går ind på sin stue til en dejlig dag. I privatbørnehaven Humlebo i Faxe kommune spurgte sprogansvarlig Mette Iversen for et par måneder siden den russiske kunstmaler Olga Novitskaya-Ravn, om hun ville male en S-lyds-væg på væggen i vinke- sove sprogrummet. Det ville Olga gerne - vederlagsfrit. Den sprogansvarlige gav kunstneren frie tøjler hun skulle bare male ord, der begyndte med /s/, på væggen. Det blev til en stjernehimmel fyldt med s-ord. En stjernehimmel, der syntes at bryde ud gennem væggen. Når forældrene skal sige farvel til deres børn om morgenen, taler de om maleriet og aftaler med deres børn, hvilket ord de skal tegne på ruden udenfor. Børnene har selv fundet ud af at vælge et af ordene fra maleriet til vinke-ritualet, og er der andre børn i rummet, hører de på den måde også s-ordene. Børnene elsker væggen, og forældrene synes, den er eventyrlig de synes, det er fantastisk, at de kan få ideer til, hvad de skal tegne på ruden. En svane, en slange, en sabel, en støvle, en søstjerne eller måske et slot. Og især Humlebos sprogansvarlige er meget begejstret for sin væg hun havde ikke forestillet sig, at den ville blive brugt på netop den måde. Mette er faktisk så tilfreds med s-lydsvæggen, at hun tænker på at bede Olga om at donere en k/g væg også. Foto: Mette Iversen TALE-HØRE-NYT, december

14 Artikel Af Ellen Lystbæk Play Intensive - et 5-dages kursus i leg Den 29. september begav jeg mig til Berlin for at deltage i kurset Play intensive med forelæsninger af den canadiske udviklingspsykolog Gordon Neufeld. Vi var præcis 100 deltagere fra 20 forskellige nationer, hvoraf 5 af os var danskere. Vi var samlet om at lytte til og fordybe os i legens univers og få en dybere indsigt i, hvilken betydning legen har for børns udvikling. Det blev 5 intense dage med forelæsninger, refleksioner og samvær med mennesker, der alle kendte til Gordons paradigme, hvor teorier omkring tilknytning og relationer dannede en fælles ramme om legens univers. Jeg vil her fortælle lidt om noget af den essens, som jeg tog med mig hjem fra kurset. Det gav mig en øget indsigt i og opmærksomhed på, hvordan jeg i min daglige praksis kan have fokus på legen. Leg blev defineret som en aktivitet, der indeholder tre samtidige elementer: 1: Leg er ikke arbejde det modsatte af at være målorienteret 2: Leg er ikke alvor det er ikke virkelighed 3: Leg er altid ekspressivt udtryk der viser sig i sprog og adfærd Legens karakter kan ikke planlægges, men opstår når visse kriterier er opfyldt. Det er en forudsætning, at barnet oplever sig frisat fra at arbejde og dermed ikke have opmærksomheden rettet mod et bestemt mål. Børn arbejder, når de er opmærksomme på, at legen har et bestemt formål. Leg er dermed det modsatte af målstyret undervisning. Leg er fordybelse, når aktiviteten i sig selv er meningsfuld for barnet og kan ses som 100% nærvær i væren. Vi bruger også vendingen at være opslugt af leg. Det hårdeste arbejde for et barn er at være optaget af at søge efter kontakt og nærhed, da det er det største og væsentligste behov i et barns liv. Det kan ses som fundamental overlevelse for et barn, hvor legen kan ses som en luksus. Vi kan sagtens overleve uden at lege, men vi kan ikke udvikle vores fulde potentiale uden leg. Leg opstår, når barnet oplever at være mættet med nærhed og omsorg, der primært er relateret til de voksne omsorgsgivere. Det bliver derfor de voksnes ansvar at sørge for, 14 TALE-HØRE-NYT, december 2018

15 Artikel at barnet ikke skal bruge for meget energi på at dække dets grundlæggende behov for kontakt. Her må de voksne være generøse og give barnet en oplevelse af, at det bliver set og elsket uanset positiv eller negativ adfærd. Uanset om der er latter, gråd eller uønsket adfærd, bør barnet opleve, at den voksne er den sikre havn, der kan rumme barnets reaktioner. Legen begynder derfor at opstå som en naturlig aktivitet, når det er trygt. Barnet eksperimenterer, går på opdagelse, finder på, spiller roller eller andet. Barnet går ind i et univers, hvor det udtrykker tanker og følelser - en form for problemløsning, hvor hjernen arbejder med at få mange daglige indtryk og oplevelser forbundet, forstået og sat i system. Legen kommer dermed til at foregå i et uvirkeligt univers, hvor det er ganske ufarligt fx at fejle, skælde ud, råbe, være voldsom, slås eller blot eksperimentere med alle mulige forskellige udtryksformer og aktiviteter. Leg er altid forbundet med et følelsesmæssigt udtryk, hvor der er fordybelse uden tanke på, hvad det kan føre til. Når børn leger, lever de 100% i nuet. De praktiserer er en form for problemløsning, hvor nervesystemet modnes, så verden efterhånden opleves både mere kompleks og abstrakt. Legen giver mulighed for at integrere diverse input fra den virkelige verden til en helhed, som kan gøre det lettere for barnet at forstå og færdes i den virkelige verden. Her bliver barnets grundlæggende relationer til voksne afgørende, så barnet oplever sig tættere forbundet med voksne frem for børn. Dette bliver en beskyttende faktor for barnet. Forældre og andre voksne i barnets dagligdag kan give en tryghed og rummelighed, som andre børn ikke kan erstatte. Andre børn kan kortvarigt erstatte oplevelsen af at være de vigtigste for barnet, men kontakten bliver for skrøbelig og for sårbar med risiko for afvisning. Pludselig gider andre børn ikke at lege mere og formår ikke altid at give trøst og omsorg, hvis et andet børn føler sig forladt. Voksne kan derimod være langt mere stabile, trøste, rumme og give en oplevelse af, at kontakten til barnet er vigtigere end barnets adfærd. Voksne har altid mulighed for at bygge en kontaktbro, så barnet efterlades med en oplevelse af at være i en sikker havn uanset positiv eller negativ adfærd. Når dette opleves som et vilkår for barnet, kan det lettere eksperimentere, udforske og lege med andre børn. Det er ikke aktiviteten, der afgør legen - men det er tilgangen til aktiviteten, der afgør, om det opleves som leg. Det foregår i et univers, hvor der er plads til at udtrykke sig uden, der er et konkret mål for øje. Vi ved også som voksne, hvornår vi leger, når vi fx er i flow og glemmer tid og sted, opslugt af en aktivitet og glemmer, at det har et bestemt formål. Vores hjerner finder ro og nye veje, når vi leger. TALE-HØRE-NYT, december

16 Artikel Legen bliver dermed en forudsætning for, at mennesker kan udfolde deres fulde potentiale. Hvis vi udelukkende arbejder, bliver vores hjerneudvikling begrænset og når ikke den kompleksitet, der er mulig gennem problemløsning via leg. Mon ikke andre end jeg har erfaringer med børn og undervisning, der peger i retning af, at det bedst lykkes i et legende univers, hvor barnet er frisat for at opleve præstation og målrettet arbejde? Her kan du se et videoklip, som er en appetitvækker til kurset Making Sense of Play: Flg. er hentet fra: Leg især børns leg vil blive den vigtigste faktor i fremtidens samfund og påvirke uddannelse og vor hverdag. Leg er en livsproces, som aldrig slutter. Leg er at leve i overensstemmelse med det at være menneske. At lege og at være menneske har den samme betydning. be+maikng+sense+of+play+preview&for m=edgear&qs=hs&cvid= e0a1638ba5e1493eaa&cc=DK&setlan g=da-dk Husk Vingstedkursus 2019 Vingstedkursus 2019 sker i dagene september 2019 på Vingsted ved Vejle. Program, tilmelding osv via hjemmesiden! 16 TALE-HØRE-NYT, december 2018

17 Artikel Forarbejde med ipad til elev uden meget funktionel tale af Ole Wriedt Vi har en del elever, som i det daglige må leve med at være meget svære at forstå, og for flere af dem handler det om, at deres tale er meget utydelig, måske uartikuleret, og det, der siges er også fonologisk meget alternativt. Vi har derfor igangsat et projekt, hvor vi vil forsøge at afhjælpe forståelsesvanskelighederne via en ipad. IPad, et militær-cover, der kan klare de fleste måder at håndtere en ipad på og appen GoTalk NOW blev indkøbt. Da vi har gang i flere ipads og flere elever, indkøbte vi appen GoTalk Start for at få appen og den danske stemme til rådighed. GoTalk Start er en nedskaleret udgave af appen, hvor man kun kan lave en enkelt bog og et begrænset antal sider, men hvor den danske syntetiske tale følger med. Begrænsningen med antal bøger og sider er for begrænset til vores brug, så via firmaet Attainment Compagny købte vi koder til opgradering af appen til GoTalk NOW og også til Picture Communication Pictures (PCS) som vi og eleverne kender dem fra programmet Boardmaker. Selvom vi ikke købte mange opgraderingskoder fik vi en meget fin rabat ved det direkte køb, og nu er appen så ikke bundet på et bestemt AppleID og ikke kun på en bestemt ipad derimod kan vi styre det via vores MDM system og tildele appen til en bestemt ipad i systemet og også tage den væk fra ipaden og bruge på en anden ipad, hvis vi får brug for det. Det kan fx blive aktuelt, hvis ipaden bliver væk eller hvis den bliver smadret. Selve appen giver ganske mange muligheder for at blive sat op som et kommunikationshjælpemiddel og er blevet fejlrettet og også udvidet gennem efterhånden mange år og er dermed en app, der er til at stole på. Den er heller ikke enkelt-person-afhængig i forhold til videreudvikling, men der er et stort velrenommeret internationalt firma bag. Appen kommer IKKE med mange forslag til, hvordan man kan bruge den eller forslag til, hvordan man sætter det hele sammen, så man kan formode en elev kan anvende det. De eksempler man kan finde via appen var ikke nogen vi kunne tage udgangspunkt i eller se vores elever komme til at bruge, så vi måtte starte helt forfra med et blankt stykke papir. Udgangspunktet blev en opsætning i en PODD-bog (pragmatisk organiseret dynamisk display), hvor den feltstørrelse på ipaden vi mente eleven som udgangspunkt kunne arbejde med, blev styrende og PODD-bogen vi lod os inspirere af havde nogenlunde samme antal felter på siderne. Hvis eleven senere enten får brug for flere felter på hver side af den ene eller anden grund, er TALE-HØRE-NYT, december

18 Artikel det meget let at forandre antallet af felter pr side. Det var vigtigt for os, at eleven IKKE fik en masse færdige sætninger, da vi var ret sikre på, at det hun kunne finde på at sige så ME- GET ofte IKKE ville være blandt den mængde af sætninger vi kunne finde på at give hende så det skulle organiseres på en mere avanceret måde, men samtidig ikke mere avanceret, end at hun som ny bruger af ipaden og appen ville have gode chancer for hurtigt at kunne bruge indholdet og forstå organiseringen uden at skulle igennem alt for meget instruktion og undervisning det skulle gerne være så intuitivt og umiddelbart brugbart som muligt. Vi vil gerne give hende varierede muligheder for at tale i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige måder. Den første side med 16 felter blev en slags menu, hvor alle felter viser videre til undersider og til forskel fra en fysisk PODD-bog, så linker vi blot til den relevante side i appen. Felterne blev bla: jeg spørger om noget, jeg har en ide, jeg vil lave noget, noget jeg kan lide, noget jeg ikke kan lide, jeg vil vise dig noget, noget sjovt, jeg vil fortælle noget osv osv. Hvis hun fx trykker på jeg vil fortælle noget så siger feltet jeg vil fortælle noget vi havde overvejelser om den skulle sige det eller ej, men valgte at fra starten er det fint, at den siger noget, så hun VED hun har trykket det rette sted og også for at fastholde den hun gerne vil fortælle det til. Så kommer hun videre til en side med valgmuligheder som: det står i min kontaktbog, noget fra skolen, noget derhjemme, noget der snart skal ske, noget der ER sket, noget andet, en hemmelighed osv. På hver side har hun mulighed for at vælge et MEGET tydeligt felt vi har kaldt kategorier, hvor hun kan vælge frit mellem: personer, aktiviteter, skole, handlinger, særlige begivenheder, dyr, dag og tid, beskrivelser, steder, transport, mad, drikke, tøj, følelser, hår osv osv. Mange af disse kategorier er selvfølgelig meget personafhængige og skal tage højde for hendes interesser, og hvad alle omkring hende formoder, hun gerne vil snakke om. Her håber vi så, at hun på sigt vil vælge felter og desuden tilføje hvem hun vil gøre det med, hvad hun synes om det, hvornår der er tale om, og på den måde forholder sig til det til glæde for kommunikationen. 18 TALE-HØRE-NYT, december 2018

19 Artikel Vi vil meget gerne, at kommunikationen giver så meget redundans til den, der snakkes med, at man undgår at tolke, gætte, formode hvad hun vil sige, men at hun kan præge samtalen, i den retning hun har brug for. Der er ikke meget sjov i at sige: jeg vil fortælle noget det er en hemmelighed transport bil Hvis mulighederne stopper der, så ANER man jo ikke, hvad det ER med den bil om det er far og mor, der har fået ny bil, om der skete noget i bilen på vej til skole, om hun skal på bilferie til sommer, om bilen punkterede og Falck kom og skiftede hjulet, eller ja, man kan blive ved og ved med at gætte og gætte, indtil man tilfældigvis rammer plet eller måske endda må opgive at finde ud af, hvad hemmeligheden ER, hvor bilen er involveret. Der skal meget gerne være rigtig nem adgang til at få fortalt mere om bilen og en del mere, såsom hvem er i bilen, hvilken farve havde den, hvor skete det henne på bilen, hvor stod den parkeret, hvornår det skete, hvordan man havde det, da det skete osv osv osv. Alt afhængig af hvad det ER for en begivenhed, der skal fortælles om. Det kan jo varieres i det uendelige for os med talesprog, og de muligheder skal vi så forsøge i så vidt omfang som muligt også at give en elev som hende med den nye ipad. Vi arbejder med projektet på den måde, at vi havde nogle indledende snakke, hvor vi afstemte vores forventninger, ønsker og så videre, så vi ligesom havde den fælles ballast på plads, alt sammen selvfølgelig på baggrund af vore tidligere erfaringer på dette område og på andre relaterede arbejdsområder. Så involverede vi forældrene og bad dem komme med en stak ønsker til noget, de kunne forestille sig eleven rigtig gerne ville kunne sige. Teamet omkring eleven blev bedt om at komme med bud på indhold. Alle disse ønsker om emner, sætninger, ord og vendinger forsøger vi så at omsætte til måden vi gerne vil opsætte ipaden på, vel vidende at der givetvis vil blive tale om en løbende og længere proces. Vi har også valgt at give hende muligheden for at sige MANGE forskellige ting om mange forskellige emner og sammenhænge. Alternativt kunne vi have valgt at give hende en begrænset mængde ord og sammensætninger, som ville være langt mere overskueligt, men, vurderede vi, også langt mere begrænset og dybest set kedeligt for hende og ville på den måde IKKE sikre successen. Vi har valgt at organisere indholdet i flere bøger for nemt at kunne genbruge store dele af opsætningen til andre elever og kunne holde de rent personlige dele for sig bøger som IKKE skal deles. Personligt er selvfølgelig billeder af familie, klassekammerater, personale og også de særinteresser eleven har, valgte vi at lægge for sig. I brug på ipaden kan der linkes fra den ene bog til den anden uden TALE-HØRE-NYT, december

20 Artikel brugeren/eleven overhovedet aner, at der er tale om flere forskellige bøger det forbliver usynligt for brugeren af systemet. Vi er på ingen måde i mål endnu og kommer det heller ikke foreløbigt men processen, hvor vi arbejder sammen mødes indimellem omkring det arbejder videre hver for sig samler op arbejder hver for sig og holder hinanden til ilden, det gør, at energien og lysten til arbejdet holdes i gang, er motiverende og energigivende. Mange gange, har det vist sig, er det også godt at være flere i processen for at holde os til den aftalte sti og ikke fare vild i skoven med forvirring til følge. Hvis man er lidt tålmodig så vi er lidt længere i processen -, og man har GoTalk NOW, og man har købt adgang til at bruge PCS i appen, SÅ deler vi meget gerne opsætningen, hvis nogen vil have det til inspiration til selv at komme videre. Og på samme måde er vi bestemt meget modtagelige for gode råd og snakke med nogen, der er længere i processen end os og måske også har noget de gerne vil dele med os. Henvendelse ole.wriedt@silkeborg.dk 20 TALE-HØRE-NYT, december 2018

21 Artikel Evaluering af FTHF s efteruddannelseskursus 2018 på Vingstedcenteret af Ketty Martin Endnu et efteruddannelseskursus i FTHF ligger bag os, endda et kursus, der var helt udsolgt og flere har måttet rykke sammen på værelserne eller bruge annekset eller et andet hotel. Fantastisk med en så stor tilslutning. Og tusind tak for, at så mange af jer deltagere har svaret på både evaluering, stemmeseddel om foreningens navn og spørgeskema om, hvilke logopædiske opgaver, der er vigtigst i jeres kommune. Fra evalueringen har vi taget følgende til os: Alle oplæg bliver fremover på dansk eller engelsk. I kursusudvalget gør vi et kæmpe arbejde for at få oplægsholderne til at sende os deres slides, så de er klar på forhånd. Det kan sjældent lade sig gøre, fordi mange oplægsholdere er optaget af at finpudse deres oplæg op til sidste øjeblik, før de går på podiet. Det er derfor en rigtig god idé, at have ipad med, så man kan se slides, når de bliver lagt ud. Så kan man skrive noter på med det samme, og vi sparer endda en masse tid og printerpapir. Hav meget gerne mobil eller tablet/ipad med i salen, så I er klar, hvis den skal bruges til at søge på nettet eller deltage i tests o.a. Når der er mange mennesker i salen, vil der uvægerligt være lidt mere uro fra folk, der kommer og går, skriver på tastatur, strikker eller taler lavmeldt med sidemanden. Alle har været rigtig gode til at komme ind i salen efter pauser. Det er også nødvendigt at være opmærksom på den lyd, vi hver især laver, og at vi så vidt muligt tager hensyn til alle andre i salen. Når vi har fuldt hus, tager vi alle værelser i brug. Sidst til mølle får anneks eller andet hotel. Vi vil bede receptionen fordele værelser efter regioner, så kontorer så vidt muligt har værelser i nærheden af hinanden. Vi planlægger at indføre en Early Bird, og det vil således kunne økonomisk betale sig at være hurtigt ude med sin tilmelding. Mere om dette senere. Hvis man er uheldig ikke at kunne komme med på kurset efter tilmelding, og man først bliver klar over det meget sent, er det stadig vigtigt at give kasseren besked, så vi ved hvilke værelser, der evt. bliver ledige. Ligeledes skal kasseren have besked, hvis personer bytter værelse. Dette for at have én indgang og ikke fare vild i aftaler lavet mellem kursister indbyrdes eller med Vingsted med de misforståelser, det har vist sig at kunne medføre. Den mest optimale brug af Vingsteds faciliteter og værelser er, at det koordineres TALE-HØRE-NYT, december

22 Artikel af Vingstedudvalget, herunder kassereren. Kursusudvalget er allerede i fuld gang med at planlægge næste års efteruddannelseskursus, som vi ønsker at gøre ekstra godt i anledning af vores 50 års jubilæum. Tak til de mange spændende forslag til temaer og oplægsholdere. Det er meget hjælpsomt for os. Mange af jer har været glade for, at vi ikke har haft workshops i år. Vi planlægger derfor med samme koncept igen næste år. Mange af jer ønsker besøg af flere forlag, og at nogle af dem giver et udstilleroplæg. Det vil vi lægge os i selen for at kunne opfylde. Tak til udstillerne af Ketty Martin På vegne af FTHF s medlemmer og bestyrelse takker jeg mange gange for, at mange forlag fandt vejen forbi Vingstedcenteret igen i år, for at udstille deres materialer under vores Efteruddannelseskursus. Vi havde besøg af Oticon, Sprogeriet, Tonax, Materialecenteret, Sprog & Leg, Forlaget Riel, Comfort Audio ApS, GH Service, Audionor, Ofeliaspil, Dansk Psykologisk Forlag og Sprogklar. Dansk Psykologisk Forlag og Specialpædagogisk Forlag fra sidste år, donerede gaver til udlodning blandt kursusdeltagerne. Mange tak for det. 22 TALE-HØRE-NYT, december 2018

23 Kassereren Nyt fra kassereren af Ole Wriedt Vi nærmer os årets afslutning og dermed også afslutningen af et regnskabsår. Der er de sædvanlige afstemninger og organisering af bilag, som en kasserer altid må tage sig af, og så var det endnu et år! Det ser umiddelbart ud til at blive et godt år for FTHF rent økonomisk, bl.a. pga det meget velbesøgte Vingstedkursus. Vi forsøger altid at budgettere realistisk men da realistisk ikke er at fylde Vingsted totalt og endda have enkelte til at overnatte på et andet hotel i nærheden, så vil der komme et overskud ud af det. Det er heldigvis ikke at opfatte som et problem, men derimod noget, som giver ny energi og lyst til Vingstedgruppen for både at lægge sig i selen atter en gang, men også gå efter oplægsholdere, som måske tager sig endnu bedre betalt for at afholde et rigtigt, rigtigt godt og relevant oplæg målrettet foreningens medlemmer. Det er selvfølgelig en yderst glædelig situation, som vi gerne arbejder med, så længe det lader sig gøre. I det nye år er det atter tid til at betale årets kontingent og atter et år, hvor kontingentet lyder på kr Som tidligere år vil vi benytte os af, at sende den til den mailadresse I har oplyst foreningen og håber den dermed når frem til alle og der gør den heldigvis uproblematisk til 95% af gangene det er derimod de sidste 3-5%, som tager tid og kræfter. Der må vi i gang med PostNord og frimærkerne, selvom vi ikke er vilde med det! Hvis man er medlem og ikke genovervejer det hvert eneste år, kan man med fordel tilmelde kontingentet til Betalingsservice. Så kører det automatisk, indtil man ønsker at melde sig ud, hvorefter man automatisk ikke længere bliver opkrævet. Jeg kan kun anbefale endnu flere at vælge den løsning, som også er rigtig let at håndtere for kassereren så en ægte win-win. Jeg håber nye medlemmer, som er blevet en del af foreningen i forbindelse med Vingstedkurset eller de gratis medlemskurser vil forlænge medlemskabet og komme til at kende foreningen ordentligt. /kassereren TALE-HØRE-NYT, december

24 Bestyrelsen Fra bestyrelsesmøderne af Ole Wriedt Uden at gå totalt i detaljer vil vi meget gerne give et indtryk af, hvad vi foretager os på bestyrelsesmøderne. Både orienterende rent indholdsmæssigt men også som inspiration til evt. at melde sig under fanerne og tage en kort eller længere tørn i bestyrelsen. Jeg tror de færreste havde troet de ville deltage i bestyrelsesarbejdet i de mange år, de rent faktisk har siddet der, men det ene spændende år tager de næste, og så er man pludselig et mangeårigt medlem af bestyrelsen. Mødet lige efter generalforsamlingen fandt sted om aftenen, mens Vingstedkurset var i FULD gang, og det var lige før vi kunne høre musikken fra kælderen, hvilket satte ekstra skub i snakken og beslutningerne!! Konstitueringen fandt sted og kan ses på de sidste sider, hvor alle bestyrelsesmedlemmernes oplysninger og deres rolle i bestyrelsen kan ses. Der blev fundet opdaterede datoer for de kommende bestyrelsesmøder, som også tog hensyn til det nye bestyrelsesmedlems muligheder for at deltage. Helt naturligt var Vingstedkurset en central del af dette møde både evaluering og tanker om kurset for næste år jubilæumsåret!! Foreningens mangeårige redaktør af TALE- HØRE-NYT valgte at stoppe ved generalforsamlingen og foreningen skal finde en ny redaktør, som vil påtage sig arbejdet med at finde indhold til bladet og organisere det, sætte det op og nogle gange sikre at det kommer i trykt format til medlemmernes brevkasser andre gange at det udgives elektronisk. Det var ikke sådan lige til at finde en redaktør blandt bestyrelsesmedlemmerne, og da blad, hjemmeside, Nyhedsbreve, på den ene eller anden måde kommer til at smelte sammen fremadrettet, så kommer vi til at arbejde med gæste-redaktører den kommende tid. Den pågældende gæste-redaktør vil således kunne lægge flere kræfter i det for netop at gøre det aktuelle blad rigtigt godt, hvorimod de sædvanlige arbejdsrutiner vil blive en udfordring men sjældent får man jo alt. Vi afprøver denne form og evaluerer på det og så må vi se! Det forestående 50-års jubilæum skal selvfølgelig have én over hatten, og derfor nedsættes der en gruppe, som forsøger at finde den rette sammensætning af jubilæumsdagen. Meget mere om dette senere. På mødet blev mange ideer afprøvet og i den kommende tid må vi så se, hvilke der ender på menukortet. Bestyrelsen udfordres altid af at finde mødedage, som harmonerer for bestyrelsen og deres private liv. De senere år har vi mødtes weekender, fordi flere medlemmer af bestyrelsen ikke arbejdsmæssigt har mulighed for at benytte andet end ferie og ferie-fridage. Vi håber at kunne overbevise flere arbejdspladser om, at bestyrelsesarbejdet faktisk bidrager til hverdagen i en sådan grad, at det vil 24 TALE-HØRE-NYT, december 2018

25 Bestyrelsen kunne tillades at bruge arbejdstid på møderne. Endnu er vi ikke så langt, men måske kommer vi dertil. Tidligere var der ikke de problemer med arbejdspladserne, da man tydeligt så, at der var store fordele ved at bestyrelsesmedlemmerne var velorienterede omkring PPR-organisering, faglige emner, samarbejdet med DLF, nye tendenser osv osv osv. Ikke de rigtig gode personlige relationer på tværs af landet at forglemme. Vi igangsætter en bestyrelsesmæssig afklaring, og så må vi se, hvordan det ender. Vingsted blev evalueret, både for organiseringssiden og fra de mange kommentarer vi hørte og modtog via evalueringspapiret. Se andetsteds i bladet for at se det sammendrag, der er blevet lavet. Så var der igen en længere snak om blad, hjemmeside, Nyhedsbrev, Facebook, og hvordan vi ønsker at dele informationer osv med medlemmerne. Det vil formentlig blive et tema fremover, men der er også nedsat et mindre udvalg, som vil forsøge at komme med et oplæg til resten af bestyrelsen til yderligere diskussion og måske på et tidspunkt en (ny) konklusion. Indtil videre arbejder bladet med gæsteredaktører blandt bestyrelsesmedlemmerne. Husk På Vingstedkurset fik vi spurgt til deltagernes holdning til foreningens navn og evt. et nyt navn og der er ingen tvivl om, at der er stor interesse i at foreningen kommer frem til et opdateret navn, som svarer til dagens Danmark. På mødet vendte vi også de møder, der har været mellem FTHF, FUA og ALF og de toner der er lagt i forhold til at komme foreningernes ønske om opkvalificeret uddannelse af nye logopæder. De næste skridt bliver at finde tilhørere og at få gang i diskussionen og derigennem finde grobund for dette oplæg. Sikkert mere om dette senere. Som afslutning var der afstemning af de kommende bestyrelsesdagedatoer og opsamling af fokuspunkter til det næste møde. Igen et godt møde, hvor man tog hjem tænkende, at det faktisk var en god brug af en ferie/fri/weekenddag og det er jo slet ikke så ringe endda og rent faktisk spiste vi alle en stegt rødspætte, som afslutning af mødet, inden vi ilede hjemad alle i hver vores retning. Foreningen af tale-høre-lærere i Folkeskolen fylder år. 50 år! Der bliver et arrangement midt i landet på dagen torsdag den 6. juni så sæt gerne dagen af til en faglig, festlig og fornøjelig dag!! TALE-HØRE-NYT, december

26 Anmeldelser Birgitte Bartholdy: Ordblind gå efter drømmen. Dansk Pædagogisk Forlag 2017 af Anne-Marie Rytter Pedersen Bogen Ordblind gå efter drømmen rummer 11 personlige fortællinger om at være ordblind. Mellem fortællingerne er der kapitler med fakta om ordblindhed, ordblindes gode råd til andre ordblinde, til lærere og forældre samt forslag til hjælpeforanstaltninger o.s.v. Min knægt, som nu er 30 år, er ordblind, og det er altså kun 15 år siden, han i 8.klasse fik it-rygsæk på grund af sin ordblindhed. Det vil sige, han fik udleveret en masse udstyr og ingen vejledning i, hvordan han skulle bruge det. Han sagde selv med et svedent grin: Jeg fik supergode armkræfter af det udstyr! Da han skulle videre på seminariet, henvendte han sig selv på Taleinstituttet og fik god hjælp, men i hele folkeskoletiden hutlede han sig igennem med højtlæsning i familien og ligeledes søsterlige sekretærer til større opgaver og især en supergod hukommelse, da han ikke selv lige kunne slå op i en bog og genopfriske sin viden. Og det er kun 15 år siden. Jeg troede, at sønnikes ordblindehistorie var enestående og uheldig, men når jeg så læser fortællingerne i Birgitte Bartholdys bog, kan jeg se, at de fleste af fortællerne har haft ligeså særegne og trælse oplevelser med deres ordblindhed. Mange har været taget ud af klassen og siddet til masser af nytteløs læse/skrivetræning i underlige sammenhænge og sammen med børn, som de ikke har haft noget til fælles med. Det har ikke gjort ret meget godt for selvværdet/selvtilliden hos de børn, der var ordblinde. Nogle af dem har haft en frygtelig skolegang og har skammet sig over deres manglende evner på læse/skriveområdet. Når jeg læser bogen, slår det mig, at det er kendetegnende for alle fortællerne deri, at de har et ganske særligt drive. De har alle knoklet vildt hårdt, og de er gået efter deres mål. De har skullet arbejde meget mere end deres jævnaldrende for at nå det, de ville, og de er tilsyneladende alle havnet på netop deres rette hylde. Det er meget positivt at læse om. Blot kan jeg bekymres over dem, der har fået en ordblindhed i vuggegave, og som ikke har helt den samme energi, som bogens fortællere. Hvordan mon deres tilværelse former sig? I bogen er der også eksempler på depression som følge af ordblindetilværelsen, hvor man ikke er blevet forstået og hjulpet. 26 TALE-HØRE-NYT, december 2018

27 Anmeldelser Mon ikke der sidder nogle ordblinde rundt omkring, som er gået til grunde på grund af deres handicap? Når jeg læser fortællingerne, tænker jeg flere gange: Det må være mange år siden, at det var sådan at være ordblind, men nej, det er det faktisk ikke. Jeg synes, det er en rigtig god bog, som er nem og hurtig at læse (i hvert fald hvis man ikke er ordblind). Den er positiv og optimistisk, selvom der bliver fortalt om svære skoleforløb. Fortællingerne er interessante jeg slugte dem i hvert fald. Og der er masser af mulighed for at blive klogere af de fine historier, der suppleres af facts. Anne-Marie Rytter Pedersen, Logopæd PPR Skanderborg Kommune Sondemad og flødeboller sjov titel, og man må selv læse sig frem til, hvor den titel kommer fra af Ole Wriedt Bogen er en samling af artikler skrevet af søskende til mennesker med store fysiske eller psykiske vanskeligheder og samlet af Malene Gerd Petersen, Specialpædagogisk konsulent i Silkeborg. I familier hvor et eller flere børn er ramt af et handicap, er der naturligt meget fokus på netop det barn og de muligheder og løsninger, der skal findes for barnet og familien for at få en dagligdag til at fungere. Er der andre børn i familien, vil der naturligt nok være mindre fokus på dem. De ser og fornemmer hurtigt, at der er andre behov i familien, og de udvikler ofte en vældig fin situationsfornemmelse og stiller ofte sig selv i anden række. Det forløber måske uproblematisk og kan endda synes som meget gode egenskaber, men man skal alligevel ikke tage fejl af, at der også er udfordringer i en sådan familie også for børn uden handicap og det er de raske børn bogen er et talerør for. Bagsiden af medaljen kan være at børnene oplever ensomhed og isolation, da de ofte ikke kender andre at spejle sig med, som er i samme situation. Mange af børnene beskriver ofte, at der kan være svært at snakke med forældrene om det, da de ikke ønsker at bringe flere bekymringer ind i familien. Der er 15 medvirkende i bogen mellem 8 og 64 år, vidt forskellige steder i livet og i deres forhold til deres søskende med handicap. Sidste kapital af bogen er endnu ikke skrevet det er lavet sådan at læseren, fx en søskendepårørende, kan skrive sit eget kapital og få sat de vigtige ord på. Bogen henvender sig til søskendepårørende, lærere, pædagoger, logopæder og andre med relation til et barn med handicap og bør findes i minimum ét eksemplar på alle PPR-kontorer og i et langt større antal på specialskoler. TALE-HØRE-NYT, december