Evaluering af opgavevaretagelse og organisering på området for inddrivelse af offentlige restancer

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering af opgavevaretagelse og organisering på området for inddrivelse af offentlige restancer April

2 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL Evalueringens afgrænsning RAPPORTENS STRUKTUR OPSUMMERING OG ANBEFALINGER ANALYSETILGANG OG METODE Datagrundlag Tilgangens styrker og svagheder BESKRIVELSE AF OMRÅDET Lovgrundlag Formål med centralisering Beskrivelse af aktørernes samspil på området Skattestyrelsens organisering efter centraliseringen Kommunernes organisering efter centraliseringen EVALUERING Effektivitet Effektiviseringer Kvantitativ statusvurdering Kvalitativ statusvurdering Opsamling Kvalitet i opgaveløsningen Reduktion i restancerne Ensartet sagsbehandling Debitors retssikkerhed Opsamling Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange Proces i skattestyrelsen og snitflader i selvstyret Snitflade til kommunerne Snitflader til andre aktører En sammenhængende lovgivning Opsamling KONKLUSION IFT. FORMÅLENE MED CENTRALISERINGEN PERSPEKTIVERING IFT. OPGAVEPLACERING BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har næsten medarbejdere i 135 lande. 2

3 1 BAGGRUND OG FORMÅL De offentlige udgifter er under pres og den demografiske udvikling gør, at både Selvstyret og kommunerne skal finde nye veje for at sikre en offentlig sektor, der er effektiv og omkostningsbevidst. I strukturreformbetænkningen fra 2005 foreslås en række offentlige opgaver udlagt til kommunerne, mens andre heriblandt inddrivelsen af restancer - foreslås centraliseret. BDO har i sine analyser af effektiviseringspotentialer i den offentlige sektor i Grønland i tillæg hertil vurderet, at en række områder overordnet set ikke er organiseret hensigtsmæssigt. Det politiske koordinationsudvalg - og den administrative koordineringsgruppe har siden 2010 analyseret på, hvordan en given offentlig opgavevaretagelse er placeret bedst, sådan at borgerne kan ydes den bedst mulige service, så effektivt som muligt. I nogle tilfælde vil den mest effektive opgaveløsning være at lade kommunerne løse opgaven, mens der i andre tilfælde kan være god ræson i at lade Selvstyret løse opgaven. Som et led i dette arbejde ønsker man at trække på erfaringerne med såvel centralisering og decentralisering i en grønlandsk kontekst. Erfaringerne med centraliseringen af inddrivelsesområdet til skattestyrelsen udgør i den sammenhæng en vigtig brik i dette videre arbejde. Inddrivelsen af restancer har tidligere været delt ansvar mellem kommunerne, politiet og kredsretten, mens selvstyret varetog nordiske fordringer og få ikke-kommunale inddrivelser. Fra 2008 blev den kommunale del af opgaveløsningen overdraget til skattestyrelsen. Ifølge de lovforberedende arbejder var formålet med centraliseringen af inddrivelsesopgaven: Effektivisering af opgaveløsningen, herunder inddrivelse efter forventet effekt Ensartet objektiv sagsbehandling, sikring af borgerens retssikkerhed Sammenhæng i pengestrømmene og særligt med skatteopgaven Sikre fokus på opgaven Kompetenceudvikling af medarbejderne BDO er blevet bedt om at foretage denne evaluering på vegne af KANUKOKA og Selvstyret. Evalueringen har til formål at vurdere, om opgavevaretagelsen og placeringen kan anses for at være hensigtsmæssig, og i hvilken grad de ovenstående formål er nået, samt munde ud fremadrettede anbefalinger i forhold til opgavevaretagelsen på inddrivelsesområdet. Det skal bemærkes at opgaven er blevet centraliseret fra de 18 gamle kommuner, og at der i mellemtiden er sket en kommunesammenlægning. Bl.a. derfor kan den tidligere kommunale opgavevaretagelse ikke ligestilles med, hvordan en kommunal opgavevaretagelse i dag ville være. Evalueringen skal herunder vurdere følgende forhold fra Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og Kommunerne: Ensartet udøvelse af restanceinddrivelsen og dermed vægtning af retssikkerheden Kvalitet og effektivitet i betjeningen af debitorerne og kreditorerne Styring og prioritering af restanceinddrivelsen mod de debitorer, hvor der er størst sandsynlighed for betalingsevne 3

4 Fokus på konsekvent anvendelse af de mest effektive inddrivelsesmidler Koordineret restanceindsats Ledelsesmæssig fokus på opgaven Hensigtsmæssige administrative værktøjer Effektive arbejdsgange Løbende efter- og videreuddannelse af personalet Evalueringen er et led i frembringelsen af generelle principper for fremadrettede vurderinger af opgaveløsning og opgaveplacering. Udover denne evaluering gennemføres sideløbende en evaluering af udlægningen af handicapområdet. På baggrund af de to evalueringer vil BDO opstille de generelle principper, der bør være styrende for fremtidige overvejelser vedrørende opgaveløsning i krydsfeltet mellem kommuner og Selvstyre. 1.1 EVALUERINGENS AFGRÆNSNING Evalueringen omhandler organiseringen af inddrivelsesområdet i Grønland. BDO har interviewet en lang række personer, der i en eller anden udstrækning arbejder med inddrivelse af restancer eller har viden omkring organiseringen og centraliseringen af området. Følgende organisationer har været involveret i den kvalitative dataindsamling: Tabel 1: Centrale interessenter Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia KANUKOKA Interessenter i Selvstyret, herunder Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Skattestyrelsen centralt og decentralt Boligselskaberne INI A/S og Iserit Kredsretten Inarsisartuts ombudsmand GA Debitor (borger/virksomhed) er central for inddrivelsesområdet, men ikke som en del af en evaluering af den organisatoriske struktur. BDO har inddraget inputs fra GA og ombudsmanden, men relationer mellem borgeren/virksomheden og inddrivelsesmyndigheden vil ikke direkte indgå i evalueringen. 4

5 2 RAPPORTENS STRUKTUR I kapitel 3 vil vi kort opsummere evalueringens vigtigste resultater samt opstille anbefalinger til det fremadrettede arbejde på inddrivelsesområdet. Kapitel 4 vil give et overblik over den metodiske tilgang og BDO s overvejelser omkring styrker og svagheder ved at benytte denne tilgang. Kapitel 5 vil give en indføring i lovgrundlaget for centraliseringen af inddrivelsesområdet til Skattestyrelsen samt et overblik over, hvordan aktørerne på området har organiseret sig i forhold til opgaveløsningen. Kapitel 6 vil indeholde selve evalueringen af centraliseringen af inddrivelsesområdet. Kapitlet er bygget op omkring de centrale evalueringskriterier for den gode opgavevaretagelse i forbindelse med inddrivelsen af restancer. Evalueringskriterierne skal indfange de i kapitel 1 nævnte formål med opgaveflytningen. Disse er: Effektivitet Kvalitet i opgaveløsningen Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange Kapitel 7 vil fungere som en kort opsamling på evalueringen. 5

6 3 OPSUMMERING OG ANBEFALINGER Evalueringen af centraliseringen af inddrivelsesområdet til Skattestyrelsen følger som anført de tre overordnede evalueringskriterier. Nedenfor følger en kort opsummering af de vigtigste punkter (findings) for hvert af evalueringskriterierne samt BDO s anbefalinger til det fremadrettede arbejde med området. Kriterium Opsummering/konklusion Det er samstemmende interessenternes vurdering, at centraliseringen havde en hård opstart, samt at opgaveløsningen er blevet bedre siden starten. Opgaven løses i dag med færre medarbejdere, og er i højere grad harmoniseret på tværs af landet. Nogle steder opleves harmoniseringen som en forbedring andre steder ikke. Der er i perioden efter overdragelsen sket en udvikling, der har været med til at effektivisere opgaveløsningen mulighederne for modregning og løntræk har gjort inddrivelsesopgaven lettere. Effektivitet Datamaterialet viser, at der er en stigning i restancemassen fra 2010 til 2011 og igen fra 2013 til Dette kan skyldes en generel stigende trend samt være et udslag af en generel økonomisk afmatning i landet. Restancer overført til inddrivelse bliver efterhånden betalt, inddrevet eller afskrevet. Restancepuklen giver sammen med tilgangen af restancer et permanent efterslæb i inddrivelsen, hvilket skaber udfordringer internt i Skattestyrelsen i forhold til arbejdsmiljøet og prioriteringen af arbejdet. BDO anbefaler, at kreditorerne, herunder særligt kommunerne, reviderer deres forretningsgange og praksis i forhold til afskrivninger på restancer, herunder beløbsgrænser og frekvens, således at restancemassen kommer til at afspejle det offentliges faktiske tilgodehavender. Der mangler flere steder en prioritering af opgaverne overfor medarbejderne samt en synliggørelse af, hvilke mål Skattestyrelsen arbejder for at opnå. Denne ledelsesopgave har særligt været udfordret af et flerstrenget ledelsessystem, hvor prioriteringen og målsætningerne ikke har været entydige. Det er BDO s vurdering, at skatteområdet har haft meget fokus i forhold til inddrivelsesområdet. Der er et behov for tættere ledelse både faglig ledelse og personaleledelse. Skattestyrelsen håber at kunne imødegå nogle af disse udfordringer med den nye organisering og har endvidere iværksat flere tiltag for at højne medarbejdernes kompetenceniveau. 6

7 Kriterium Opsummering/konklusion Organiseringen af inddrivelsesopgaven efter centraliseringen har kun i nogen grad medvirket til at opfylde de ønskede målsætninger om at reducere restancerne, ensarte serviceniveauet, øge kvalitet og effektivitet samt skabe større gennemskuelighed i sagsbehandlingen og sikre borgernes retssikkerhed. Afdækningen viser, at der handles på restancer overført til inddrivelse, således at de enten betales, inddrives eller afskrives. Den samlede udvikling i restancemassen er udtryk for dels de sager, der vedbliver at være åbne og dels tilgangen af nye sager. Kvalitet i opgaveløsningen Der iværksættes løbende tiltag, der skal reducere restancepuklen, herunder en automatisering af opkrævningsprocesserne, en prioritering af store restancer samt en generel indsats med at lave afbetalingsordninger samt foretage modregninger og udlæg. Der er ikke en ensartet håndtering i kommunerne eller Selvstyret i forhold til, hvornår der foretages afskrivninger på restancerne. Dette skyldes bl.a., at det er vanskeligt politisk at acceptere store afskrivninger. Et efterslæb i afskrivningerne er med til at holde restancemassen på et højt niveau, og der er mulighed for at nedbringe restancemassen til et mere reelt niveau ved at sikre en opdateret afskrivning, særligt i kommunerne. Der er et potentiale for en større forebyggelsesindsats bl.a. gennem PBStilmeldinger, andre kommunikationsformer og betalinger up-front for kanydelser. Sagsbehandlingen er i dag mere ensartet end forud for centraliseringen. Der er dog fortsat forskelle på skattekontorernes arbejdstilrettelæggelse og faglige niveau, og Skattestyrelsens organisation udfordres af store geografiske afstande og mangel på specialkompetencer, som er generelle udfordringer for Grønland. Det stiller store krav til ledelse og kommunikation, og det er BDO s vurdering, at det er et område, hvor Skattestyrelsen med en målrettet indsats kan styrkes fremadrettet. Det er BDO s vurdering, at retssikkerheden er styrket efter centraliseringen. Der er dog fortsat udfordringer ift. gennemsigtigheden i - og kommunikationen omkring Skattestyrelsens arbejde. Det er således ikke altid klart for debitor, hvorfor der modregnes eller for hvilken periode. BDO vurderer, at kommunikationen med såvel debitorer som kreditorer på flere områder er mangelfuld eller uhensigtsmæssig. Samlet set har den mangelfulde kommunikation betydning for både retssikkerheden og for den samlede effektivitet. BDO anbefaler, at kommunikationen fremadrettet styrkes og i højere grad målrettes debitorerne. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes statusrapporter til kreditorerne med kommunikation omkring målsætninger og effektivitet. 7

8 Kriterium Opsummering/konklusion Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange Det er BDO s vurdering, at centraliseringen kun i nogen grad har kunnet bidrage til at opfylde de ønskede målsætninger om en mere hensigtsmæssig struktur og bedre arbejdsgange for det samlede inddrivelsesset-up i Grønland. Der er udarbejdet faste forretningsgange og vejledninger til medarbejderne på en række områder med det formål at sikre en ensartet sagsbehandling og en styrket integration med skatteopkrævningsopgaven. Styrelsens forretningsgange er dog ikke kendt og implementeret bredt ud i organisationen, og der er stadig stor forskel internt i styrelsen i forhold til både den faglige tyngde, ledelsesfokus og kompetenceniveau. BDO anbefaler, at der foretages en gennemgang af det ledelsesmæssige prioriteringsrum i forhold til snitfladerne mellem centralforvaltningen i Nuuk og de regionale skattekontorer. BDO anbefaler, at der foretages en revision af de foreliggende forretningsgange mv., således at kvalitetsniveauet sikres fremadrettet samt sikres et fornyet fokus på at få styrket snitfladen mellem skatteopgaven og inddrivelsesområdet via den enkelte kontorstedsleder. Samarbejdet mellem Skattestyrelsen og kommunerne er primært udledt af håndteringen af kritiske enkeltsager (brandslukning), hvilket skaber manglende forståelse for hinandens opgaver. Dialogen kan med fordel styrkes. Det er BDO s vurdering, at en styrkelse af den forebyggende indsats i kommunerne vil få en markant effekt ikke mindst for kommunen selv samt medvirke til at forbedre samarbejdet mellem aktørerne på området. Skattestyrelsen har et omfattende samarbejde med en række aktører, herunder boligselskaber, kredsretten, politiet og andre offentligt ejede selskaber, hvilket medfører en stor kommunikationsopgave. Der opstår løbende gnidninger i samarbejdet, fordi kommunikationen er for sparsom. BDO anbefaler, at aktørerne prioriterer at optimere det løbende samarbejde, herunder mulighederne for faste mødefora. Der er generelt udfordringer ved sammenhængene i lovgivningen, således at grupper af borgere er fritaget fra inddrivelse. Fx opkræves der hos pensionister, der ikke kan inddrives hos eller gives nedsatte institutionstakster til studerende, der ligeledes ikke kan inddrives hos. Det er BDO s anbefaling, at revision af lovgivningen omkring tildeling af sociale og tekniske ydelser sker med særligt fokus på, hvordan der sikres mere optimale rammer for inddrivelse af restancer. Der kan endvidere overvejes at indføre en kommunal rykkerprocedure, inden sagerne går til inddrivelse. 8

9 4 ANALYSETILGANG OG METODE Som omdrejningspunkt for evalueringen af centraliseringen af inddrivelsen til Skattestyrelsen har BDO valgt at tage udgangspunkt i centrale hensyn for en god opgavevaretagelse og organisatorisk bæredygtighed. Følgende evalueringskriterier er benyttet til at belyse de væsentlige aspekter vedrørende de i indledningen nævnte formål med opgaveflytningen og den fremadrettede opgavevaretagelse: Effektivitet: har centraliseringen medført en mere effektiv opgaveløsning, hvor der arbejdes for at forebygge restancerne og inddrives? Hvordan vurderes status på opgaveløsningen at være rent talmæssigt? Og hvordan evaluerer centrale interessenter opgaveløsningen? Kvalitet i opgaveløsningen: har centraliseringen nedbragt restancerne, sikret en ensartet sagsbehandling af borgerne og af virksomhederne? Har centraliseringen af opgaveløsningen styrket debitors retssikkerhed? Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange: Er strukturerne og arbejdsgangene hensigtsmæssige indenfor Skattestyrelsen og Selvstyret? Er roller og ansvar klart fordelt i snitfladen til kommunerne og de øvrige samarbejdspartnere? Er forudsætningerne for en hensigtsmæssig inddrivelse til stede herunder en sammenhængende lovgivning? De tre evalueringskriterier har været styrende for BDO s udarbejdelse af interviewguides, deskreserach og øvrig dataindsamling. Ligeledes er nærværende rapport struktureret herefter. Kriterierne tydeliggør, hvordan organiseringen af inddrivelsesområdet i Grønland på nuværende tidspunkt og fremadrettet kan understøtte de politiske målsætninger om kvalitet og effektivitet bedst muligt. Der foretages ikke en egentlig samstilling af opgaveløsningen i de to organiseringer. For det første er evalueringens formål at bidrage med fremadrettede analyser og anbefalinger. Derudover er der ikke foretaget en før-måling, og øvrige omstændigheder, der påvirker opgaveløsningens karakter, har ændret sig. Herudover har der i perioden været en generel afmatning af økonomien, der kan forventes at have en afsmittende effekt på opbygningen af restancer. For at gøre evalueringskriterierne mere håndterbare, er de i planlægnings- og analysefasen omdannet til en række mere konkrete fokuspunkter/evalueringsspørgsmål, som er udfoldet nedenfor: Effektivitet Effektiviseringer Kvantitativ og kvalitativ statusvurdering Organisering ift. opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Reduktion af restancerne 9

10 Ensartet sagsbehandling Debitors retssikkerhed Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange Proces i skattestyrelsen og snitflade i selvstyret Snitflade til kommunerne Snitflader til andre organisationer En sammenhængende lovgivning 4.1 DATAGRUNDLAG Dataindsamlingsfasen har bestået i dels en indsamling af de allerede foreliggende materialer på området, herunder oplysninger om økonomi og aktiviteter samt en omfattende kvalitativ dataindsamling i form af semistrukturerede interviews med skattestyrelsen centralt, skattestyrelsen decentralt, kommunerne, kredsretten, ombudsmandsinstitutionen, interesseorganisationer med flere. Det kvantitative datamateriale er leveret af skattestyrelsen og baseret på data fra 2010 og fremefter. Dette skyldes, at tidligere opgørelser har manglet validitet og ensartethed. Styrker og udfordringer i den nuværende organisering af inddrivelsesområdet er derigennem kortlagt. Der er blevet anvendt den samme interviewguide for de samme interessentgrupper uanset deres geografiske placering. Det har endvidere været et formål med dataindsamlingsfasen at sikre kendskab til, og forankring af, evalueringen. 4.2 TILGANGENS STYRKER OG SVAGHEDER Tilgangen med udgangspunkt i en omfattende kvalitativ dataindsamling er velegnet til at sikre inddragelse af interessenter og disse forskellige gruppers faglige og erfaringstunge input i relation til opgavevaretagelsen på inddrivelsesområdet. Det har været væsentligt i denne evaluering af centraliseringen af inddrivelsen af restancer, at de centrale aktører og interessenter har været involveret i processen og haft lejlighed til at bidrage med de omfattende erfaringer på området, der er. På den anden side vil en kvalitativ undersøgelse som denne have den svaghed, at der kun udvælges relativt få interviewpersoner fra de organisationer, der er repræsenteret i evalueringen. Deres udsagn er tilmed til dels af subjektiv karakter. Disse udfordringer er søgt imødekommet ved at netop at have fokus på særlige videnspersoner hos de involverede organisationer samt ved at sørge for, at holde interviewpersonernes udsagn op imod skriftlige materialer, rapporter, evalueringer samt økonomi- og aktivitetstal. Endvidere er mange forskellige synspunkter blevet afdækket i dataindsamlingen. Inddragelsen af alle disse datakilder kan samlet bidrage til at belyse fordele og ulemper ved centraliseringen af inddrivelsen af restancer. 10

11 5 BESKRIVELSE AF OMRÅDET 5.1 LOVGRUNDLAG Grundlaget for inddrivelse af restancer til det offentlige er fastlagt i Landstingslov nr. 3 af 2. maj 1996 om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige. Her fastsættes pantefogedens (inddrivelsesmyndigheden) hjemmel til at indgå afdragsaftaler og tvangsinddrive gennem bl.a. modregne i løn og udbetalinger, herunder overskydende skat samt at foretage udlæg. Lovens anvendelsesområde er løbende ændret og øget, således at Landstingsloven finder anvendelse på fordringer opstået i medfør af følgende landstingslove og -forordninger: Tabel 2: Love og forordninger, hvor skattestyrelsen er inddrivelsesmyndighed Landstingslov om indkomstskat, Landstingslov om forvaltning af skatter, Landstingslov om stempelafgift, Landstingslov om lotteriafgift, Landstingslov om afgift på automatspil, Landstingslov om havne- og krydstogtpassagerafgift, Landstingslov om afgift af motorkøretøjer, Landstingslov om afgift på rejer, Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift, Landstingslov om afgift på ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland, Landstingsforordning om uddannelsesstøtte, Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, Landstingsforordning om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud, Landstingsforordning om hjælp fra det offentlige, Landstingsforordning om leje af boliger, Landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug, Landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, Landstingsforordning om støtte til landbrug, Landstingslov om fiskerifinansieringspulje, Landstingslov om kommunernes mulighed for at investere i erhvervsmæssig virksomhed, Landstingslov om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv, Landstingsforordning om biblioteksvæsen og Landstingslov om konkurrence. Den 1. april 2008 overgik inkassoområdet fra kommunerne til den Centrale Inddrivelsesmyndighed Skattestyrelsen. Overdragelsen er reguleret i Landstingslov nr. 13 af 15. november 2007 om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, hvor der oprettes én landsdækkende inddrivelsesmyndighed og rollen som pantefoged overtages af skatteforvaltningen. I denne ændringslov fastsættes at skatteforvaltningen er inddrivelsesmyndighed og rollerne fordeles således, at fordringshaver beregner og opgør fordringen, opkræver samt håndterer evt. indsigelser mod fordringen, mens fordringerne overdrages til skatteforvaltningen, når betalingsfristen er overskredet (og for ikke-kommunale fordringer rykkerproceduren gennemført). Debitor skal underrettes skriftligt om overdragelsen til inddrivelse forud for denne. Fordringshaveren kan tilbagekalde en fordring helt eller delvist. 11

12 Det er endvidere fastsat, at Inatsisartut kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved overdragelse af fordringer til skatteforvaltningen, minimumskrav til sædvanlig rykkerprocedure, tilbagekaldelse af fordringer, størrelsen af fordringer med videre, der kan tillades afdragsvis betaling eller henstand med, og om tidsfrister for afdragsvis betaling og henstand. Der kan endvidere fastsættes renter og gebyrer ift. fordringerne. Fra 2011 er det endvidere blevet muligt at modregne for kommunale fordringer (visse typer) og private krav på betaling af underholdsbidrag i for meget indbetalte skatter. Herudover blev det med samme ændringslov muligt at stille krav om tilmelding til PBS for alle periodiske betalinger til det offentlige, herunder betaling af skatter og afgifter samt betalinger for levering af varer og serviceydelser. Denne bestemmelse forudsætter dog, at vedkommende kan indgå en PBS-aftale med sit pengeinstitut. 5.2 FORMÅL MED CENTRALISERING Skatteområdet blev centraliseret fra 1/1 2007, og allerede ved udarbejdelsen af Strukturudvalgets betænkning om en strukturreform af den offentlige sektor forelå ligeledes forslag om centralisering af inddrivelsesområdet. Selve centraliseringen af opgaven er reguleret i Landstingslov nr. 13 af 15. november 2007 om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige, hvor der oprettes én landsdækkende inddrivelsesmyndighed og rollen som pantefoged overtages af skatteforvaltningen (skattestyrelsen). Argumentationen for centraliseringen af de to områder er i høj grad den samme. Det fremgår af de lovforberedende arbejder, at formålet med centraliseringen af inddrivelsesopgaven var: Effektivisering af opgaveløsningen, herunder inddrivelse efter forventet effekt. Ensartet objektiv sagsbehandling, sikring af borgerens retssikkerhed. Sammenhæng i pengestrømmene og særligt med skatteopgaven. Sikre fokus på opgaven. Kompetenceudvikling af medarbejderne. BDO evaluerer i nærværende rapport opgavevaretagelsen på inddrivelsesområdet op imod disse formål. I bemærkningerne til lovforslaget er en række yderligere målsætninger fremhævet, herunder: Ensartet udøvelse af restanceinddrivelsen og dermed vægtning af retssikkerheden. Kvalitet og effektivitet i betjeningen af debitorerne og kreditorerne. Styring og prioritering af restanceinddrivelsen mod de debitorer, hvor der er størst sandsynlighed for betalingsevne. Fokus på konsekvent anvendelse af de mest effektive inddrivelsesmidler. Koordineret restanceindsats. Ledelsesmæssig fokus på opgaven. Hensigtsmæssige administrative værktøjer. Effektive arbejdsgange. Løbende efter- og videreuddannelse af personalet. 12

13 5.3 BESKRIVELSE AF AKTØRERNES SAMSPIL PÅ OMRÅ- DET I det følgende sættes fokus på organisering af opgaveløsningen hos aktørerne på inddrivelsesområdet efter centraliseringen af området til Skattestyrelsen. I det følgende vil organisering af området i Skattestyrelsen efter centraliseringen og i dag blive gennemgået. Kommunernes organisering af området vil også kort blive gennemgået sidst i afsnittet SKATTESTYRELSENS ORGANISERING EFTER CENTRALISE- RINGEN Skattestyrelsen har været undervejs med en organisationsændring, der trådte i kraft 1/ og fortsat er under implementering. Da dataindsamling og interviews i denne evaluering primært har fundet sted i efteråret 2013, adresseres både den tidligere og den nuværende organisering i dette afsnit. Beskrivelserne er baseret på Skattestyrelsens egne organisationsbeskrivelser. Skattestyrelsen er en styrelse under departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. Skattestyrelsen varetager driftsopgaverne på skatte-, afgifts- og inddrivelsesområdet. Fra april 2008 til november 2013 har Skattestyrelsen været organiseret med en direktion og et sekretariat samt 5 kontorer: skattekontor med 4 skatteregioner afgiftskontor revisionskontor økonomisk kontor inddrivelseskontor med 4 inddrivelsesregioner Hvert kontor ledes af en kontorchef, der er ansvarlig for opgavevaretagelsen på området. Skattekontoret varetager administration af hele skatteområdet, herunder fortolkning, afgørelse, support og vejledning af regionerne, kontrol og drift af skattefagsystemer samt dele af bogholderifunktionen (arbejdsgiversystem). Afgiftskontoret varetager administration og opkrævning af alle afgifter, afgiftssystemer, samhandelsstatistik m.m. Revisionskontoret varetager ligning og revision af selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, opsøgende revision på hele skatte- og afgiftsområdet samt revisionsfagsystemer. Økonomikontoret varetager bogholderifunktion, direktoratets regnskab og kassefunktion. Inddrivelseskontoret varetager inddrivelse m.m. af offentlige fordringer m.m. i hele Grønland og i Danmark, inddrivelse af skatter m.m. i andre lande (og OECD). 13

14 Figur 3: Skattestyrelsens organisering fra 2008 Kilde: Skattestyrelsen, Regionskontorerne har en rolle på skattedelen ift. borgerservice og dele af afgiftsopgaven i regionen. På inddrivelsesdelen varetager kontorerne den almindelige drift af inddrivelsesopgaven i regionen. Denne organisering var i drift i efteråret 2013, da hovedparten af dataindsamlingen i denne evaluering blev gennemført. Skattestyrelsens nye organisering trådte i kraft 1/ og er fortsat under implementering. Fra november 2013 er Skattestyrelsen overordnet organiseret med fire afdelinger: Økonomiafdeling Faglig indsats og kontrol Inddrivelse Fællesfunktioner 14

15 Figur 4: Skattestyrelsens organisering november 2013 Styrelseschef Økonomi opkrævning betaling, debitorpleje, inddrivelse Faglig indsats og kontrol skat afgift told Inddrivelse personer og erhvervsrestancer Fællesfunktion HR administration serviceafd. Kilde: Skattestyrelsen Økonomiafdelingen varetager styrelsens bogholderifunktion, regnskab, kontrol og drift af økonomisystem, administration og opkrævning af alle afgifter samt afgifts- og samhandelsstatistik m.m. Økonomiafdelingen foretager endvidere administration og ligning for ikkeerhvervsdrivende skatteydere samt administrativ inddrivelse af det offentliges fordringer (dvs. bl.a. betalingsaftaler og løntræk). Faglig indsats og kontrol administrerer skatteområdet, borgerkontakten i relation til dette og kontrol og drift af skatte- og afgiftsfagssystemer. Herudover er Faglig indsats og kontrol ansvarlig for ligning og revision af selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, opsøgende revision, kontrol af ind- og udførsel af varer og afgifter forbundet hermed. Inddrivelsesafdelingen er ansvarlig for al inddrivelse af offentlige fordringer, vejledning og bistand i forbindelse hermed samt skatter i andre lande. Fællesfunktionerne omfatter Skattestyrelsens personale/hr-funktion, administration samt fælles borgerservice, der håndterer henvendelser til styrelsen, der kan straksafklares. Hver afdeling har en chef med det overordnede faglige ansvar og den daglige ledelse. Afdelingscheferne referer til styrelseschefen, der har det overordnede ansvar for Skattestyrelsen og dens ansvarsområder. I forbindelse med organisationsændringen er Skattestyrelsens mission og visioner også blevet tydeliggjort. Det er værd at bemærke, at retssikkerheden er i højsædet i styrelsens mission. Retssikkerheden er ligeledes et evalueringskriterium i denne rapport. 15

16 Mission: Skattestyrelsen administrerer skatte-, afgifts- og inddrivelsesområdet på vegne af Inatsisartut og Naalakkersuisut, og sikrer, at dette sker med retssikkerheden i højsædet. Visioner: Skattestyrelsen skal være en kompetent og effektiv landsdækkende organisation, der løbende sikrer samfundet en korrekt administration af skatter, afgifter og inddrivelse. Alle former for kontakt med borgerne, brugere og virksomheder sker respektfuldt. Styrelsen vil være en arbejdsplads, der er på forkant med udvikling af kompetente og serviceorienterede medarbejdere. Kilde: Skattestyrelsen KOMMUNERNES ORGANISERING EFTER CENTRALISERINGEN Kommunerne varetager opkrævningsopgaven for egne fordringer. Når betalingsfristen er overskredet, oversendes fordringen til inddrivelse/skattestyrelsen via inddrivelsesmyndighedens system. Dette er typisk 2 uger efter betalingsfristen er overskredet. Der er generelt udfordringer med post, der ikke når frem bl.a. pga. manglende adresseændringer i folkeregisteret. Månedligt overføres det inddrevne fra Skattestyrelsen til kommunerne, der bogfører pengene. I det typiske sagsforløb, har en regning forfald den 5. i måneden, den 15. kontrolleres indbetalingerne både de direkte og PBS-overførslerne og ved månedens udgang overføres ubetalte fordringer til inddrivelse. Inddrivelsesmyndigheden sender restanten en betalingspåmindelse, foretager partshøring og inddriver (modregning, løntræk, betalingsaftaler og evt. udlæg). Skattestyrelsen afregner til kommunen den 20. i måneden typisk 2-3 måneder efter fordringens forfald. Kommunerne har medarbejdere ofte i økonomiafdelingen der varetager opgaverne omkring opkrævning, overførsel til inddrivelse og bogføring af det inddrevne. Enkelte steder har man i kommunerne lavet en mere fokuseret indsats ift. at rykke for betalingen af regninger for dagtilbud og dedikeret medarbejdere, fordi man har vurderet, at det har kunnet svare sig. 16

17 6 EVALUERING Evalueringen af centraliseringen af inddrivelsesområdet til Skattestyrelsen vil tage udgangspunkt i centrale hensyn for en god opgavevaretagelse. Derfor benyttes nedenstående evalueringskriterier med tilhørende underpunkter til at belyse de væsentlige aspekter vedrørende de i indledningen nævnte formål med opgaveflytningen og den fremadrettede opgavevaretagelse: Effektivitet Effektiviseringer Kvantitativ og kvalitativ statusvurdering Organisering ift. opgaveløsningen Kvalitet i opgaveløsningen Reduktion af restancerne Ensartet sagsbehandling Debitors retssikkerhed Hensigtsmæssige strukturer og arbejdsgange Proces i skattestyrelsen og snitflade i selvstyret Snitflade til kommunerne Snitflader til andre organisationer Incitamenter En sammenhængende lovgivning Evalueringskriterierne med tilhørende underkategorier er styrende for strukturen og indholdet i nærværende kapitel. Efter analysen indenfor hvert evalueringskriterium sluttes der af med en opsamling på BDO s vurderinger og anbefalinger. 17

18 6.1 EFFEKTIVITET Effektivitet forstås i denne sammenhæng som evnen til at nedbringe restancerne, og hvor meget der inddrives i forhold til de ressourcer, der anvendes. Øget effektivitet kan fx skyldes kortere arbejdsgange, mindre dobbeltarbejde og at færre medarbejdere løfter den samme opgave. Forebyggelse af restancer har også betydning for effektiviteten, idet der bliver færre restancer/sker en nedbringelse af det samlede niveau/tilvæksten og dermed et mindre behov for inddrivelse. Forebyggelsen af restancer er dog behandlet under evalueringens punkt to: Kvalitet i opgaveløsningen EFFEKTIVISERINGER En række af processerne i forbindelse med inddrivelsesopgaven er blevet centraliserede og automatiseret fx foregår udsendelsen af betalingspåmindelser (den første aktivitet, når sagen er blevet overført til inddrivelse) ensartet fra centralt hold. Det er endvidere blevet muligt at inddrive via modregninger i virksomheders tilgodehavender hos det offentlige, hvilket har medført en forholdsvis stor stigning i det inddrevne ift. ressourceforbruget. Hovedparten af selve inddrivelsen foregår via modregning, mens der generelt foretages meget få udlæg. Det har efter Skattestyrelsens udsagn flere årsager: Der er mange steder en svag politimyndighed til at assistere Ofte er der ikke noget at gøre udlæg i Skattestyrelsen har vanskeligt ved at opbevare og afsætte beslaglagte aktiver Da inddrivelsesopgaven tidligere var knyttet op på mange små kontorer fordelt over kysten, afhang både omfang og effektivitet af inddrivelsen i høj grad af kontorbemandingen og enkeltpersoner. Det er i dag i mindre grad tilfældet, og det forlyder fra Skattestyrelsen, at der inddrives over hele landet. På grund af Skattestyrelsens funktionelle opdeling, er det kun få steder, at udlægsforretninger reelt kan foretages uanmeldt. Borgere og virksomheder med restancer har således mulighed på at forberede sig på en eventuel udlægsforretning. Inddrivelsesopgaven løses i dag med færre medarbejdere end ved centraliseringen ifølge Skattestyrelsen ca. 13 medarbejdere mindre end ved overdragelsen af opgaven. Det kan være vanskeligt at vurdere, om hele medarbejderreduktionen er et udtryk for en mere effektiv opgaveløsning eller bare mindre opgaveløsning. Der er under alle omstændigheder fortsat meget store restancer til det offentlige KVANTITATIV STATUSVURDERING Der er overordnet set udfordringer med datamaterialet på området. Der er forskel på de fordringer, kommunerne tidligere varetog inddrivelsen af, og de fordringer, som Skattestyrelsen i dag varetager inddrivelsen af. Der har været og er et generelt efterslæb i forhold afskrivninger af forældede fordringer. Årsagen har bl.a. været, at man ikke politisk har haft viljen til at foretage de store afskrivninger. Manglende afskrivninger gør det vanskeligt at sammenholde oplysninger over tid og mellem kommuner. Nedenstående talmateriale er baseret på data fra Skattestyrelsen. Der er nogen usikkerhed knyttet til særligt opgørelserne for

19 Figur 5 viser udviklingen i den samlede restancemasse over tid. Det fremgår, at der en stigning fra 2010 til 2011 og igen fra 2013 til Søjlerne viser de tilbageværende restancer i 2014 dvs. hvilken restancemasse (i kroner) af restancerne fra 2010, der fortsat er restancer i 2014 med andre ord restancer, der ikke er betalt, inddrevet eller afskrevet i mellemtiden. Afstanden mellem linjen og søjlen er således et udtryk for, hvor meget restancemassen fra det pågældende år er blevet nedbragt pr Den overordnede stigning kan være en fortsættelse af en trend også fra før overdragelsen. Der er ikke data til at undersøge dette. Figur 5: Udviklingen i restancemassen, Udviklingen i restancemassen Status på disse restancer i De samlede restancer Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra primo 2011, 2012 og 2013 og Status er fra februar Der er i 2011 afskrevet en større mængde restskatter og restskatterenter (ca. 123 mio. kr.). Det fremgår- naturligt at de tilbageværende restancer er mindre, jo længere siden det er, at restancen opstod. Udviklingen i antallet af restancer er næsten parallelt med udviklingen i restancemassen. Som det fremgår af nedenstående figur er den gennemsnitlige restance (oprindelige sager) blevet lidt større over fra 2010 til 2012, mens den gennemsnitlige størrelse er faldende fra 2012 til Det fremgår endvidere, at der er en udvikling i hvilke sager, der afsluttes. Fra 2010 til 2012 var det primært de mindre sager, der blev afsluttet, mens det i 2012 og 2013 er sager med en størrelse over gennemsnittet, der afsluttes. 19

20 Figur 6: Gennemsnitlig restancestørrelse, oprindelige sager, afsluttede sager og åbne sager Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Figur 7 nedenfor viser udviklingen i de kommunale restancer ift. den samlede restancemasse. Det fremgår, at der fra 2011 til 2014 er en vækst i de kommunale restancer på 1,5 6 % om året. Der er ikke data til at undersøge, om dette er en fortsættelse af en trend fra tidligere, skyldes manglende inddrivelse eller manglende afskrivninger. Figur 7: Udviklingen i restancemassen, samlet og kommunalt, Udviklingen i de samlede restancer, herunder de kommunale Kommunernes restancer Samlede restancer Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra primo 2011, 2012 og 2013 og Der er i 2011 afskrevet en større mængde restskatter og restskatterenter (ca. 123 mio. kr.). Figur 8 nedenfor viser udviklingen opdelt på kommuner. Det fremgår, at der har været en vækst i restancerne i alle kommunerne. 20

21 Figur 8: Udviklingen i kommunernes restancer, Udviklingen i kommunernes restancer Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra primo 2011, 2012 og 2013 og Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommeqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq I tabel 9 er restancemassen over årene opdelt på kategorier. Det fremgår, at underholdsbidrag og A-skat tegner sig for hovedparten af restancerne. Herudover tegner huslejerestancer og ESU-restancer sig hver for ca. 8 % af de samlede restancer. Tabel 9: Andelen af restancemassen (kroner) fordelt på kategorier Underholdsbidrag 33% 28% 32% 34% 34% Restskatter 12% 14% 5% 5% 5% ESU 10% 8% 8% 8% 8% A-skat 4% 19% 24% 20% 20% Selskabsskat 0% 0% 0% 0% 0% Husleje 10% 7% 7% 8% 8% Skatterenter 6% 3% 0% 0% 0% Div. kommunale restancer 6% 6% 4% 5% 5% Hjælp med tilbagebetalingspligt 4% 3% 3% 3% 3% Studielån 2% 1% 1% 1% 2% Daginstitutioner 3% 2% 2% 2% 2% Renovation 2% 2% 2% 2% 2% Kommunale erhvervslån 1% 1% 1% 0% 0% Div. Selvstyrerestancer 0% 1% 2% 1% 2% Boligstøttelån 1% 0% 3% 2% 2% Selvbyggerlån 1% 1% 1% 1% 1% El/vand 1% 1% 1% 0% 0% Forældrebetaling anbragte børn 1% 2% 2% 3% 3% Nordiske krav 4% 2% 3% 3% 3% Øvrige restancer 0% 0% 0% 1% 1% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar

22 Undersøges antallet af restancer (tabel 10 nedenfor) fremgår endvidere, at diverse kommunale restancer og renovationsrestancerne også er interessante at se nærmere på. Tabel 10: Andelen af restancemassen (antal) fordelt på kategorier Underholdsbidrag 25% 25% 30% 29% 27% Restskatter 3% 5% 2% 2% 2% ESU 0% 0% 0% 0% 0% A-skat 1% 0% 0% 1% 1% Selskabsskat 0% 0% 0% 0% 0% Husleje 6% 4% 3% 3% 3% Skatterenter 12% 9% 0% 1% 1% Div. kommunale restancer 9% 7% 8% 8% 8% Hjælp med tilbagebetalingspligt 3% 3% 3% 2% 2% Studielån 0% 0% 0% 0% 0% Daginstitutioner 8% 8% 9% 8% 8% Renovation 24% 27% 29% 30% 31% Kommunale erhvervslån 0% 0% 0% 0% 0% Div. Selvstyrerestancer 0% 0% 1% 1% 2% Boligstøttelån 0% 0% 0% 0% 0% Selvbyggerlån 0% 0% 0% 0% 0% El/vand 3% 4% 4% 3% 3% Forældrebetaling anbragte børn 2% 3% 7% 7% 8% Nordiske krav 1% 1% 1% 1% 1% Øvrige restancer 2% 3% 3% 3% 3% I alt 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar I det følgende vil de restancetyper, der enten krone- eller antalsmæssigt tegner sig for en stor andel af de samlede restancer blive undersøgt nærmere. 22

23 Tabel 11: A-skatterestancer A-skat A-skat udgør fra 2011 og frem en forholdsvis konstant andel af de samlede restancer - både i kroner og i antal. Der er tale om en stor andel af restancemassen og en antalsmæssigt lille andel af restancerne. Dvs. det er i gennemsnit nogle store restancer. Den gennemsnitlige restancestørrelse varierer en del. I 2012 er der væsentligt færre sager (større gennemsnitlig sagsstørrelse), hvilket formentlig skyldes en større afskrivningsindsats ultimo De fleste sager lukkes indenfor 2 år, efter restancen er opstået. Det er typisk de mindre sager, der forbliver uafsluttede A-skats andel af restancerne 4% 19% 24% 20% 20% A-skats andel af sagerne 1% 0% 0% 1% 1% Andel lukkede sager (antal) 92% 90% 55% 24% Andel lukkede sager (kroner) 93% 99% 87% 77% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en A-skatterestance på 746 kr. Dette tal er noget højere for Sermersooq og Qeqqata end de øvrige kommuner. Begge kommuner har relativt få sager ift. indbyggertallet, men disse er i gennemsnit større end sagerne i Kujalleq og Qaasuitsup. Tabel 12: A-skatterestancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 0,05 0,03 0,03 0,06 0,04 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

24 Tabel 13: Underholdsbidragsrestancer Underholdsbidrag Underholds- eller A-bidrag udgør en forholdsvist konstant og stor andel af de samlede restancer - både i kroner og i antal. Den gennemsnitlige restancestørrelse er stigende fra 2010 til Udviklingen synes, at være at ca. 1/10 af et givent års underholdsbidragsrestancer lukkes for hvert efterfølgende år. Det er typisk de mindre sager, det lykkes at afslutte A-bidrags andel af restancerne 33% 28% 32% 34% 34% A-bidrags andel af sagerne 25% 25% 30% 29% 27% Andel lukkede sager (antal) 38% 31% 21% 10% Andel lukkede sager (kroner) 34% 27% 19% 8% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en A-bidragsrestance på kr. Dette tal er noget højere for Kujalleq end de øvrige kommuner. Kommunen har endvidere relativt mange sager pr. indbygger. Qeqqata har både de i gennemsnit mindste sager samt de færreste ift. kommunens indbyggertal. Tabel 14: Underholdsbidragsrestancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 1,23 1,02 0,71 1,01 1,05 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

25 Tabel 15: ESU-restancer ESU ESU-restancer udgør en forholdsvist konstant andel af de samlede restancer - både i kroner og i antal. En andel på ca. 8 % af restancemassen og under 1 % af antallet af restancer. Der er således tale om en forholdsvis stor gennemsnitlig restancestørrelse. Den gennemsnitlige restancestørrelse er, efter et par år med fald, fra 2014 kraftigt stigende. Ca. 3 % af ESU-restancerne (kroner) er inddrevet eller afskrevet for hvert efterfølgende år. Det er typisk de mindre sager, det lykkes at afslutte ESU s andel af restancerne 10% 8% 8% 8% 8% ESU s andel af sagerne 0% 0% 0% 0% 0% Andel lukkede sager (antal) 31% 23% 18% 6% Andel lukkede sager (kroner) 10% 9% 6% 3% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en ESU-restance på kr. Dette tal er markant større for Qaasuitsup end de øvrige kommuner, og markant lavere for Qeqqata, hvilket kunne tyde på en forskellig anvendelse af støtten. Tabel 16: ESU-restancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

26 Tabel 17: Huslejerestancer Husleje Huslejerestancer udgør en forholdsvist konstant andel af de samlede restancer - både i kroner og i antal. Den gennemsnitlige restancestørrelse er stigende. Ca. 1/5 af et givent års huslejerestancer lukkes for hvert efterfølgende år. Det er typisk de mindre sager, det lykkes at afslutte Huslejes andel af restancerne 10% 7% 7% 8% 8% Huslejes andel af sagerne 6% 4% 3% 3% 3% Andel lukkede sager (antal) 79% 64% 37% 21% Andel lukkede sager (kroner) 59% 44% 27% 10% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en huslejerestance på 937 kr. Dette tal er noget højere for Kujalleq end de øvrige kommuner. Kommunen har endvidere relativt mange sager pr. indbygger. Tabel 18: Huslejerestancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 0,15 0,13 0,10 0,14 0,13 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

27 Tabel 19: Diverse kommunale restancer Diverse kommunale restancer Diverse kommunale restancer udgør en let faldende andel af de samlede restancer og en forholdsvist konstant andel mængdemæssigt. Den gennemsnitlige restancestørrelse er let faldende. Udviklingen synes, at være at knap 1/5 af et givent års diverse kommunale restancer lukkes hvert efterfølgende år. De lukkede sager afspejler størrelsesmæssigt en gennemsnitssag Div. KR s andel af restancerne 6% 6% 4% 5% 5% Div. KR s andel af sagerne 9% 7% 8% 8% 8% Andel lukkede sager (antal) 78% 58% 38% 21% Andel lukkede sager (kroner) 61% 61% 32% 21% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en diverse kommunal restance på 713 kr. Dette tal er noget højere for Kujalleq end de øvrige kommuner. Qaasuitsup har relativt mange sager pr. indbygger. Qeqqata har både de i gennemsnit mindste sager samt de færreste ift. kommunens indbyggertal. Tabel 20: Diverse kommunale restancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 0,37 0,36 0,13 0,39 0,36 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

28 Tabel 21: Renovationsrestancer Renovation Restancer på renovationsregninger udgør en forholdsvist konstant andel af den samlede restancemasse, mens de udgør en let stigende andel af antallet af restancer. Den gennemsnitlige restancestørrelse er forholdsvis konstant. Over perioden bliver flere sager lukket tidligere. De lukkede sager afspejler en gennemsnitssag Renovations andel af restancerne 2% 2% 2% 2% 2% Renovations andel af sagerne 24% 27% 29% 30% 31% Andel lukkede sager (antal) 77% 69% 50% 31% Andel lukkede sager (kroner) 80% 69% 51% 28% Kilde: Skattestyrelsen Note: Data er fra februar 2010, 2011, 2012 og 2013 og fra januar Hver indbygger har i gennemsnit en renovationsrestance på 347 kr. Dette tal er markant højere for Qaasuitsup end de øvrige kommuner. Kommunen har endvidere mere end dobbelt så mange sager pr. indbygger end landsgennemsnittet. Qeqqata har både de i gennemsnit mindste sager samt de færreste ift. kommunens indbyggertal. Tabel 22: Renovationsrestancer, kommuneniveau Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Hele landet Sager pr. indbygger 0,79 0,55 0,45 3,17 1,43 Restance pr. indbygger Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober

29 Nedenfor i tabel 23 er restancerne fordelt på kommuner. Der er forskelle mellem kommunerne ift. hvor up-to-date afskrivningen af forældede og ikke-inddrivelige restancer er. Det fremgår, at Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia har de største restancer og de fleste inddrivelsessager. Tabel 23: Status oktober 2013 fordelt på kommuner Område Antal sager Restance Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Pituffik Bosat udenfor Grl I alt Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober 2013 Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia er også de kommuner med flest indbyggere. I tabellen nedenfor, er antallet af restancer og den samlede restancemasse holdt op imod indbyggertallet i kommunerne. Det fremgår, at indbyggerne i gennemsnit havde 4 restancesager hver. Tallet er væsentligt højere i Qaasuitsup Kommunia, hvor borgerne havde mere end 6 restancesager i gennemsnit. Den gennemsnitlige restancesag er dog noget større i Kommune Kujalleq og Kommuneqarfik Sermersooq. Qaasuitsup har således mange restancesager af en mindre størrelse, mens Qeqqata Kommunia har få restancesager og små restancer pr. indbygger ift. de andre kommuner. Tabel 24: Status oktober 2013 fordelt på kommuner Antal sager pr. indbygger Restance pr. indbygger Gennemsnitlig størrelse Kujalleq 3, Sermersooq 3, Qeqqata 2, Qaasuitsup 6, Pituffik 5, Bosat udenfor Grl Gennemsnit 4, Kilde: Skattestyrelsen Note: Data fra oktober