Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Transkript

1 Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 11. december 2018

2 Indhold Resumé 3 Rammerne for screeningundersøgelsen 4 Om fjeldskred 4 Metoder 5 Kortmateriale 5 Satellitdata til radarmåling 6 Seismologiske data og klimadata 6 Tsunamimodellering 6 Inddragelse af international ekspertise 7 Hovedresultater 7 Identificering af tidligere fjeldskred, potentielt aktive områder og kritiske lokaliteter 7 Opstilling af kriterier for risiko 7 Identificering af risiko for beboede områder 8 Kategori 1 - Karratfjordområdet 10 Kategori 2 - Vaigatområdet 10 Kategori 3 - Øvrige områder 10 Udarbejdelse af en samlet risikovurdering 11 Identificering af mulige moniterings- og varslingssystemer 11 Anbefalinger til videre arbejde 11 Forberedelse af feltarbejde 12 Feltarbejde 12 Tolkning af feltresultater 12 Overførsel af teknologi og kompetence til Grønland 13 GEUS 11. december

3 Resumé I denne rapport gives en kort beskrivelse af screeningundersøgelsens rammer, metoder, kriterier, konklusioner og resultater samt anbefalinger til videre arbejde i form af feltarbejde og opfølgende tolkning, samt bemærkninger om overførsel af teknologi og kompetence til Grønland. Arbejdet bygger på tre grundlæggende præmisser: (1) beredskabsbeslutninger tages af de relevante myndigheder i Grønland, (2) GEUS skal straks informere Beredskabskommissionen, hvis de kommer i besiddelse af oplysninger, som indikerer akut risiko for alvorlige fjeldskred. Herved forstås, at der foreligger data, som angiver en skredrisiko inden for få dage/uger/måneder og (3) at der ikke kan garanteres forudsigelse af præcise tidspunkter, steder og størrelse af kommende alvorlige fjeldskred, men at der kun kan peges på områder og kritiske lokaliteter, hvor der er en meget høj eller høj risiko for, at alvorlige fjeldskred kan forekomme. Screeningundersøgelsen har afdækket ca. 250 tidligere skred, der kan være op til flere tusinde år gamle, og ca. 200 potentielt aktive områder, hvor der er risiko for fjeldskred i Grønland på baggrund af geologiske faktorer. Indenfor de 200 potentielt aktive områder er der identificeret 18 kritiske lokaliteter, hvor der er evidens for nyere aktivitet samtidig med, at de befinder sig relativt tæt på beboede områder. Ved en lokalitet forstås her et veldefineret afgrænset område med bestemte geologiske og skredmæssige karakteristika. Der foreligger kun et begrænset datagrundlag i Grønland i forhold til de parametre, der normalt anvendes i en risikoklassifikation i andre lande som for eksempel Norge. For mange af de 18 kritiske lokaliteter mangler der især detailviden om skredmekanismen og svaghedszoner samt bedre evidens for aktive bevægelser. De 18 kritiske lokaliteter kan med det tilgængelige datagrundlag på nuværende tidspunkt inddeles i følgende tre kategorier vurderet ud fra de kriterier, der indgår i risikovurderinger i andre lande: 1. Meget høj risiko: Tre af de kritiske og bedst dokumenterede lokaliteter ligger i Karratfjorden, og de karakteriseres som havende meget høj risiko for alvorlige fjeldskred. Screeningundersøgelsen konkluderer således, at der i dette område fortsat er en uændret meget høj risiko for alvorlige fjeldskred. Det er stadig ikke muligt at forudsige hvornår eller præcist hvor, de næste større fjeldskred vil forekomme i Karratfjordområdet. Det må ligeledes fortsat forventes, at der efter næste større fjeldskred stadig vil være meget høj risiko for nye alvorlige fjeldskred. 2. Høj risiko: I området langs Vaigat mellem Diskoøen og Nuussuaq-halvøen er der seks lokaliteter, som karakteriseres som havende høj risiko for alvorlige fjeldskred. Bl.a. på baggrund af et stort skred så sent som i GEUS anbefalede dengang et forsigtighedsprincip, og på baggrund af screeningundersøgelsen ser GEUS behov for fortsat forsigtighed i forhold til færdsel i området indtil manglende data er tilvejebragt og vurderet. 3. Mulig høj risiko: Ni lokaliteter spredt langs vestkysten af Grønland vurderes som havende en mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred. GEUS kan med eksisterende data ikke afgøre, hvor stor risikoen er. Gennemførelsen af screeningundersøgelsen har således medført en meget kraftig indsnævring af de områder i Grønland, hvor der vurderes at være meget høj, høj risiko eller mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred. Hvis risikoen for de 18 kritiske lokaliteter skal fastlægges nærmere, kræver det yderligere data, hvilket afhænger af, at screeningundersøgelsen de næste tre år efterfølges af feltarbejde og videre analysearbejde. GEUS 11. december

4 Rammerne for screeningundersøgelsen Rammerne for screeningundersøgelsen er defineret i Kommissorium for Følgegruppe til screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland, som blev fremlagt på 1. følgegruppemøde i Nuuk 21. marts GEUS har haft opgaven med at lede og gennemføre arbejdet med screeningundersøgelsen af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland med inddragelse af nationale og internationale samarbejdspartnere. Arbejdet med screeningundersøgelsen har haft til hensigt at fokusere på et antal prioriterede temaer med det formål at skabe den nødvendige viden og dokumentere dette i en GIS-model (Geographic Information System). Der er således udarbejdet en GIS-model med 136 lag og 49 temaer, der kan slås til og fra. Alle foreløbige informationer og data er samlet i GIS-modellen, som vil danne grundlag for det videre arbejde. I arbejdet har der været rettet fokus på at: Identificere tidligere fjeldskred Opstille kriterier for alvorlig risiko Identificere risiko for beboede områder Trække på internationale erfaringer med kortlægning af risiko for fjeldskred Identificere mulige moniterings- og varslingssystemer Udarbejde en samlet risikovurdering Arbejdet bygger på de tre grundlæggende præmisser: (1) Beredskabsbeslutninger tages af de relevante myndigheder i Grønland. (2) GEUS skal straks informere Beredskabskommissionen, hvis de kommer i besiddelse af oplysninger, som indikerer akut høj risiko for alvorlige fjeldskred. Herved forstås, at der foreligger data, som angiver en skredrisiko inden for få dage/uger/måneder. (3) Der kan ikke garanteres forudsigelse af præcise tidspunkter, steder og størrelse af kommende fjeldskred, men at der kun kan peges på områder og kritiske lokaliteter, hvor der er en meget høj eller høj risiko for, at alvorlige fjeldskred kan forekomme. Der foreligger kun et begrænset datagrundlag i Grønland i forhold til de parametre, der normalt anvendes i en risikoklassifikation i andre lande som for eksempel Norge. For mange af de 18 kritiske lokaliteter mangler der især detailviden om selve skredmekanismen, svaghedszoner og evidens for aktive bevægelser ved hjælp af bl.a. satellitdata. Derudover mangler der i mange tilfælde bathymetriske data over havbund og - dybder helt ind til kysten for, at der kan foretages tsunamimodellering. Om fjeldskred Fjeldskred er en del af den almindelige geologiske nedbrydningsproces og omfatter en hurtig flytning af store mængder materialer ned af fjeldsider drevet af tyngdekraften. Fjelde kan geologisk være opbygget på mange måder, og skred kan udløses af forskellige komplekse mekanismer og dynamiske processer, hvilket gør det svært at forudsige. GEUS 11. december

5 Fjeldskred kan forårsage store ødelæggelser på deres omgivelser. I de tilfælde hvor skredmasserne når søer, fjorde eller havet, kan de desuden forårsage tsunamier, der kan sprede ødelæggelse over kystnære områder på lang afstand. Der findes internationalt mange forskellige definitioner på fjeldskred og underinddeling af disse. I denne rapport med fokus på risiko for alvorlige fjeldskred anvendes termen i den betydning, at større minimum flere hundrede meter i højde og bredde og i nogle tilfælde kilometerstore dele af et fjeld bevæger sig nedad, både når det sker som sammenhængende partier, og når disse evt. brydes op på vej ned ad fjeldsiden. Termen stenfald bruges, når det er mindre mængder af materiale, der falder ned, og sten udgør hovedparten af materialet. Metoder Screeningundersøgelsen er gennemført på baggrund af analyse og vurdering af eksisterende topografiske, geologiske og bathymetriske kort samt luftbilleder, skråfotos og satellitdata. På grund af det korte tidsrum til screeningundersøgelsen har der kun i meget begrænset omfang været mulighed for at indsamle ny viden ved feltarbejde på de kritiske lokaliteter, da de fleste af disse først er identificeret i løbet af Det har således kun været muligt at få supplerende billedmateriale fra feltarbejde i Karratfjorden i sommeren På baggrund af eksisterende data er hele den isfri del af Grønland blevet screenet, men hovedfokus har været områderne tæt på beboede områder, hvilket vil sige næsten hele vestkysten fra Thule til Kap Farvel samt isoleret omkring de enkelte beboelser i Østgrønland. Der er tale om et meget stort data- og kortmateriale, som er blevet gennemgået systematisk. Arbejdet har demonstreret, at data- og kortgrundlaget langt fra er homogent i forhold til kvalitet og tilgængelighed. Dette gælder også for en del billedmateriale og satellitdata. På den måde adskiller Grønland sig væsentligt i forhold til sammenlignelige områder i Norge, USA og Canada, hvor der generelt er et langt bedre data- og kortgrundlag til at vurdere skredrisiko. Kortmateriale Der er sket en gennemgang af tilgængelige: topografiske kort især for at vurdere højder og terrænhældninger. geologiske kort fokus på at identificere lagdelte bjergarter med hældning mod kysten, løse/bløde sedimenter med tunge vulkanske bjergarter ovenover, forkastnings- og andre svaghedszoner, tidligere kortlagte skred m.v. bathymetriske kort og data havbundsdata til tsunamimodellering, multibeamdata til vurdering af tidspunkt og volumen af tidligere skred. detailkort af byer og bygder leveret af Grønlands Forundersøgelser Asiaq til vurdering af infrastruktur i forhold til opløbshøjder ved tsunamimodellering. Samtidig er tilgængelige luftbilleder, skråfotos (primært egne GEUS-optagelser) og satellitdata (Arctic DEM, Google Earth, radar) gennemgået med henblik på at registrere tidligere skred og identificere potentielt aktive områder, hvor der kan forventes nye skred. Som et supplement til screeningundersøgelsen af risiko for GEUS 11. december

6 alvorlige fjeldskred er disse data også anvendt til en foreløbig kortlægning af isdæmmede søer og registrering af nedstrømsfloder, hvor der kunne være risiko for stærke og pludselige udbrud af vand (jøkelløb). Satellitdata til radarmåling I et nyt samarbejde har GEUS og DTU udviklet en facilitet og indkøbt software, så der kan gennemføres en vurdering af aktive bevægelser såvel som bevægelser inden for de sidste få år ved anvendelse af Sentinel satellitradardata (InSar). Denne metode, der bruger radardata fra satellitoverflyvninger hver 6. dag til at beregne bevægelser, er helt central for at forstå aktive bevægelser og dermed risiko. Metoden er dog meget tidskrævende og anvendes normalt kun på små områder, hvor der med andre undersøgelser er erkendt risiko for skred. Metoden er kun sikker i snefri områder, hvilket giver store begrænsninger. Metoden er afhængig af regelmæssigt gentagne målinger og kan i Grønland kun bruges til tidsserier siden 2014, hvor Sentinel-satellitter regelmæssigt har indsamlet brugbare data. Der er indtil videre gennemført undersøgelser af mindre områder ved Karratfjorden, Vaigat og Nuuk. Seismologiske data og klimadata Der er sket en gennemgang af mange års seismologiske data for at detektere, positionsberegne og tidsfæste fjeldskred. De seismologiske stationer registrerer enhver rystelse, som jorden udsættes for. Stationerne er opsat for at registrere jordskælv, men de måler også de rystelser, som udløses ved større fjeldskred. De måler tidspunktet for, hvornår rystelsen finder sted, samt hvor kraftig den er. Ved at kombinere tidspunkter fra flere stationer kan man udregne, hvor rystelsen omtrent stammer fra. Der er registreret en del seismologiske hændelser, som ikke stammer fra jordskælv eller gletsjerkælvning, men formentligt fra tidligere fjeldskred. Der synes ikke at være noget klart mønster for, hvornår på året disse forekommer. Generelt er styrken af bjergarter høj ved temperaturer over frysepunktet eller koldere end -5 o C, mens de er væsentligt svagere i et kritisk temperaturinterval med årlige gennemsnitstemperatur mellem -2 o C og 0 o C. Derfor er der opstillet temperatur- og permafrostdegraderingsmodeller for at vurdere hvilke områder og højdeintervaller i Grønland, der befinder sig i dette kritiske interval. Der synes at være en empirisk sammenhæng således, at der især ses aktive bevægelser i områder inden for det kritiske temperaturinterval. Det skal dog understreges, at der er tale om modelberegninger, som skal verificeres ved direkte målinger, før at sådanne klimamodeller kan anvendes til forudsigelse af områder med forhøjet risiko for skred ved fremtidige klimaændringer. Tsunamimodellering Der er etableret en facilitet for foreløbig tsunamimodellering på GEUS med brug af freeware, hvor der i denne sammenhæng har været fokus på, hvor hurtigt de bevæger sig, og hvor høje opløbsbølgerne vil være på en given lokalitet. Modelleringen kræver stor regnekraft og computertid. Der er lavet en række testkørsler, og modelleringen giver resultater, som er generelt sammenlignelige med observationer fra de to store fjeldskred i 2000 og 2017 i hhv. Vaigat og Karratfjorden. Der er oftest mangel på detaljerede data af havbunden nær kysten, hvilket giver stor usikkerhed på de modellerede opløbshøjder. Hvis der bliver behov for monitering og varsling på udvalgte lokaliteter, skal der opbygges en fast model for hvert område, givetvis med udvikling af ny software hertil. GEUS 11. december

7 Inddragelse af international ekspertise Tidligt i undersøgelsen blev der gennemført besøg hos en række udenlandske institutioner og myndigheder for at høre om lignende erfaringer på området, hvilke metoder der anvendes, og hvorledes arbejdet er organiseret mellem institutioner og myndigheder samt omkostningerne hertil. Deltagere fra fire af disse institutioner US Geological Survey, Geological Survey of Canada, Norges Geologiske Undersøkelse og Instituto Geológico y Minero de España deltog sidst i september 2018 i en evaluering af screeningundersøgelsens foreløbige resultater og kom med anbefalinger til afrapporteringsform såvel som behov for videre undersøgelser. Hovedresultater Identificering af tidligere fjeldskred, potentielt aktive områder og kritiske lokaliteter Screeningundersøgelsen har bidraget til, at der er blevet skabt et overbliksbillede over områder med risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland. Der er her rapporteret ca. 250 tidligere fjeldskred. Disse tidligere fjeldskred kan være op til flere tusinde år gamle, men de er vigtige, da de er en første indikator for, hvor der kan forventes nye fjeldskred. Der er endvidere rapporteret ca. 200 potentielt aktive områder, hvor der vurderes at være risiko for nye alvorlige fjeldskred. Indenfor disse 200 områder er der identificeret 18 kritiske lokaliteter, hvor der er evidens for nyere aktivitet samtidig med, at de befinder sig relativt tæt på beboede områder. Grundet der er tale om en dynamiske udvikling og mangel på vigtige data, kan det ikke udelukkes, at der vil blive identificeret yderligere aktive områder og kritiske lokaliteter efter mere detaljerede studier. I GIS-modellen foreligger der tabelmateriale over de tidligere skred såvel som for de potentielt aktive områder. Endvidere foreligger en detaljeret beskrivelse med relevant kort-, billed- og profilmateriale af de 18 kritiske lokaliteter, ligesom der er udarbejdet en oversigt over, hvad der findes såvel som mangler af data for at kunne gennemføre en komplet risikoklassifikation. Opstilling af kriterier for risiko Der er opstillet kriterier for risikovurdering ud fra erfaringer i andre lande, især Norge. Hovedkriterierne for risikovurderingen er baseret på to faktorer, henholdsvis risikoen for skred og risikoen for at mennesker kommer til skade ved et skred. Risikoen for skred er bygget op over ni faktorer, som kan opsummeres således: (1) Bevægelser langs bagvæg, (2) observerede skredstrukturer, (3) mulige skredflader, (4) test om skred virker muligt, (5) synlige tegn på at overfladen er krøllet sammen ved foden af skreddet, (6) evidens for bevægelser, og hvor stor hastigheden er, (7) accelererer bevægelserne, (8) er der øget stenfaldsaktivitet, og (9) har der tidligere været fjeldskred. For hver af de kritiske lokaliteter er det i GIS-modellen opsummeret, hvilken viden man har på nuværende tidspunkt, og hvad der mangler af information. Det skal, jf. kommentarer fra de internationale eksperter, bemærkes, at der ikke kan gennemføres en komplet risikovurdering af enkeltlokaliteter på baggrund af satellit- og billedmateriale alene. GEUS 11. december

8 De første fem faktorer er standard geologiske informationer, som i varierende detaljegrad kan opnås fra fotos, kort, 3D-modeller og satellitdata samt ikke mindst feltarbejde på den kritiske lokalitet. I forhold til vurderingen er det af stor betydning at dokumentere, hvorledes bevægelsesmønstre udvikler sig over tid (faktor 6 og 7) for dermed løbende at kunne vurdere, om accelererende bevægelse peger på en meget høj risiko. Også faktor (8) om øget stenfaldsaktivitet er vigtig for at vurdere, om der er meget høj risiko for alvorlige fjeldskred. Faktor 9 vedrørende tidligere fjeldskred er særlig kritisk for risikovurderingen, og de store fjeldskred i 2000 og 2017 vægtes tungt. En detaljeret forståelse af tidligere hændelser i nærområder vurderes af internationale eksperter som helt væsentlig i forbindelse med risikovurdering. I Grønland er det dog på nuværende grundlag vanskeligt at vurdere, hvornår de mange tidligere skred har fundet sted. Identificering af risiko for beboede områder Der er identificeret et stort antal tidligere fjeldskred og potentielt aktive områder, herunder 18 kritiske lokaliteter, som udgør eller kan udgøre en meget høj eller høj risiko for nærliggende beboede områder. Ud fra det tilgængelige datagrundlag og den tilgængelige viden om de ni faktorer, der indgår i risikoklassifikationen, kan de 18 kritiske lokaliteter på nuværende tidspunkt inddeles i tre kategorier. De fordeler sig som følger: Kategori 1 Meget høj risiko for alvorlige fjeldskred Karratfjorden Tre lokaliteter Nr. 3, 4, 5 Kategori 2 Høj risiko for alvorlige fjeldskred Vaigatområdet Seks lokaliteter Nr. 11, 12, 13, 14, 15, 16 Kategori 3 Mulig høj risiko for alvorlige fjeldskred Øvrige områder Ni lokaliteter Nr. 1, 2, 6, 7, 8, 9, 10, 17, 18 GEUS 11. december

9 Kat. 1 Kategori 2 Kategori 3 Nr. Navn Afstand af vandvej Område 3 Karrat 1 Nuugaatsiaq 35 km, Illorsuit 60 km Karrat 4 Karrat 2 Nuugaatsiaq 35 km, Illorsuit 60 km Karrat 5 Karrat 3 Nuugaatsiaq 30 km, Illorsuit 55 km Karrat 11 Aamaruutissakassak Qullissat 35 km, Saqqaq 70 km Nuussuaq skreddets bagvæg Qullissat 30 km, Saqqaq 65 km Nuussuaq 13 Paatuut V Qullissat 25 km, Saqqaq 50 km, Qeqertaq 75 km Nuussuaq 14 Paatuut Ø Qullissat 25 km, Saqqaq 50 km, Qeqertaq 75 km Nuussuaq 15 Umiusat Qullissat 22 km, Saqqaq 25 km, Qeqertaq 55 km Nuussuaq 16 Illorsuaasaq Qullissat 35 km, Saqqaq 25 km, Qeqertaq 45 km Disko 1 Tulukkat Siorapaluk 3 km, Qaanaaq 55 km Thule 2 Tupersuakassaat Upernavik Kujalleq 9 km Svartenhuk 6 Tinumaneq Illorsuit 6 km, Nuugaatsiaq 40 km, Niaqornat 45 km Ubek. Ejland 7 Qaarsorsuup Qaqqaa Ukkusissat 40 km, Illorsuit 50 km Karrat 8 Taateraat Inaat Ukkusissat 50 km Karrat 9 Qaarsua Niaqornat 0 km, Qaarsut 35 km, Illorsuit 55 km Nuussuaq 10 Uingajaarsuaq Niaqornat 5 km, Qaarsut 35 km, Illorsuit 55 km Nuussuaq 17 Aqqutikitsoq Sisimiut 18 Qaarusuup Qaqqaa Nuuk 25 km, Qoornoq 30 km Nuuk GEUS 11. december

10 Det understreges, at vurderingerne er baseret på et begrænset datagrundlag. Forskellen mellem kategorierne er bestemt både af tilgængeligt datagrundlag og dokumentation af bevægelsesaktivitet. I forhold til risiko for alvorlige fjeldskred kan der p.t. konkluderes følgende for de tre kategorier. Kategori 1 - Karratfjordområdet GEUS har samlet yderligere datamateriale for området ved Karratfjorden, og screeningundersøgelsen bekræfter, at der er tre kritiske lokaliteter med uændret meget høj risiko for alvorlige fjeldskred i Karratfjorden. Der er stadig behov for geologisk feltarbejde for at forstå skredmekanismen og følge udviklingen af bevægelser løbende med satellitdata. GEUS har flere gange i løbet af 2018 på baggrund af nye satellitdata og nyt 3D-billedmateriale rådgivet den grønlandske beredskabskommission om, at området stadig udgør en uændret meget høj risiko for alvorlige fjeldskred. GEUS vurderer dermed ikke, at der er grundlag for at ændre risikovurderingen af situationen i Nuugaatsiaq og Illorsuit. Kategori 2 - Vaigatområdet I dette område har screeningundersøgelsen ikke kunnet tilvejebringe et datagrundlag, som gør GEUS i stand til på nuværende tidspunkt at komme med en komplet risikovurdering. Der er tale om en anden type skred end i Karratfjordområdet. GEUS ser en høj risiko for alvorlige fjeldskred bl.a. grundet de mange store tidligere skred i nærområdet, senest i GEUS har identificeret flere lokaliteter, hvor det er nødvendigt at gennemføre feltarbejde hurtigst muligt og vil ud fra satellitdata kunne prioritere indsatsen og det videre forløb af undersøgelserne. Dette gælder især langs Vaigatkysten på Nuussuaqhalvøen, hvor der i år 2000 skete et stort fjeldskred. Resultaterne af dette kan have betydning for risikovurderingen af situationen i den forladte og delvist ødelagte mineby Qullissat, hvor der stadig kommer en del sommergæster, samt bygderne Saqqaq og muligvis Qeqertaq. GEUS pegede allerede i 2001 på, at der er stor ustabilitet i flere områder langs Vaigat. Dette er stadig gældende og nu på et datagrundlag udbygget med satellitdata. GEUS anbefalede dengang et forsigtighedsprincip, og på baggrund af screeningundersøgelsen ser GEUS behov for fortsat forsigtighed i forhold til færdsel, opankring, campering og planlægning af ny infrastruktur i området. Kategori 3 - Øvrige områder Der er en række øvrige kritiske lokaliteter med mulig høj risiko, som er udvalgt på baggrund af nuværende data og den tilgængelige viden om de ni risikofaktorer, men for nuværende vides der ikke nok til en nærmere risikovurdering. Der bør derfor foretages nærmere undersøgelser og på den baggrund forventes det, at nogle områder vil blive vurderet til at have høj risiko, mens andre formentlig vil blive fjernet fra listen over kritiske lokaliteter. På henholdsvis Diskoøen og Nuussuaqhalvøen og i Uummannaq Fjord-området er der lokaliteter, som bør vurderes nærmere med feltarbejde for, at der kan konkluderes på risikoen i disse områder. Dette kan have betydning for vurdering af risikoen for især bygderne Niaqornat, Qaarsut, og Ukkusissat. GEUS 11. december

11 Hvad angår de spredte øvrige kritiske lokaliteter i nærheden af Qaanaaq, Upernavik Kujalleq, Sisimiut og Nuuk er der i første omgang især behov for satellitundersøgelser og feltarbejde for at forstå skredmekanismen. Omfanget af feltarbejdet og opsætning af udstyr vil afhænge af, i hvor høj grad der ses aktive bevægelser og vurdering af, hvornår der tidligere har været aktivitet. Udarbejdelse af en samlet risikovurdering For at udarbejde en samlet og komplet risikovurdering kræves der yderligere data og viden om hver af de 18 kritiske lokaliteter. Der foreligger stadig kun et begrænset data- og vidensgrundlag i Grønland i forhold til de parametre, der normalt anvendes i en risikoklassifikation i andre lande som for eksempel Norge. For mange af de 18 kritiske lokaliteter mangler der især detailviden om selve skredmekanismen, svaghedszoner og evidens for aktive bevægelser ved hjælp af bl.a. satellitdata. Derudover mangler der i mange tilfælde bathymetriske data helt ind til kysten for at kunne foretage tsunamimodellering. Denne viden kan kun opnås ved systematisk feltarbejde og dataindsamling. For hver enkelt kritiske lokalitet er der derfor udarbejdet en oversigt over, hvad der mangler af data for at kunne gennemføre en komplet risikovurdering. Det vil være centralt at få indsamlet disse data over de kommende år for at kunne konkludere nærmere på en samlet risikovurdering for alvorlige fjeldskred i Grønland. Identificering af mulige moniterings- og varslingssystemer GEUS har været i dialog med udenlandske samarbejdspartnere og har opnået et godt overblik over eksisterende metoder, der anvendes til monitering (det vil sige hyppig overvågning) i andre lande. Det er typisk den nationale geologiske undersøgelse, som foretager indledende kortlægning, beskrivelse, risikovurdering og regional monitering, mens det er enten lokale eller statslige myndigheder, der efterfølgende har ansvar for monitering og varsling af særligt kritiske lokaliteter. I en tidlig undersøgelsesfase, som for eksempel screeningundersøgelsen i Grønland, er det især brug af satellitdata, der er relevant til monitering. Dette kan senere suppleres med brug af transportabelt radarudstyr og andre metoder, som vil afhænge af de lokale forhold. International erfaring viser, at hvis der skal etableres varslingssystemer, skal de designes ud fra en detaljeret viden om risiko, skredmekanismer og lokale infrastrukturforhold. Før der er gennemført en komplet risikovurdering af hver af de kritiske lokaliteter, kan muligheder, behov, omfang og omkostninger i forbindelse med henholdsvis monitering og varsling ikke vurderes. I Grønland vil det logistisk være meget kompliceret, såfremt der skal laves konstant on-site monitering af en kritisk lokalitet, der ligger udenfor beboelser og dermed i områder uden infrastruktur og telekommunikation. Derudover har GEUS i sommeren 2017 påpeget, at det ikke vil være muligt med en sikker varsling i Karratfjorden. Anbefalinger til videre arbejde Det anbefales, at der i årene 2019 til og med 2021 gennemføres en undersøgelse af alle de 18 kritiske lokaliteter ved hjælp af. bl.a. feltarbejde. Arbejdet vil blive prioriteret ud fra, hvor der er mest presserende behov for viden, men med hensyntagen til de logistiske muligheder. GEUS 11. december

12 Det anbefales kraftigt, at der gennemføres feltarbejde allerede i 2019, men det kræver, at fuld finansiering og aftaler er på plads i januar 2019, hvis det skal kunne nås i forhold til de bl.a. store logistiske udfordringer. Af de væsentlige data, som anbefales indsamlet ved feltarbejde, kan nævnes data til registrering af svaghedszoner, forkastninger, sprækkesystemer, bagvæg og glidestrukturer. Det er samtidig vigtigt at få målt jordtemperaturer, så klimamodeller kan blive verificeret og anvendt til forudsigelse af områder med risiko. Derudover vil detaljerede data om vanddybder og ændring af disse i nærheden af beboede områder være yderst vigtige for at lave en realistisk modellering af højden af en evt. opløbsbølge. Dette kræver omfattende geologiske feltundersøgelser på de konkrete kritiske lokaliteter. Formentligt med flere genbesøg i forhold til opmålinger med opsætning og vedligehold af måleudstyr. Det faglige arbejde omfatter bl.a: Forberedelse af feltarbejde Brug af satellitradarmetoder med henblik på at detektere aktive bevægelser. Dette er vigtigt for at planlægge og prioritere detaljer i feltarbejdet, ligesom det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager. Selve det logistiske set-up er ganske omfattende i forhold til tids- og personalemæssig planlægning, chartring af helikoptere, leje af skibe og både, samt indkøb og udvikling af specialudstyr. Feltarbejde Fotoflyvninger af de kritiske lokaliteter og tilstødende områder og efterfølgende 3D-modellering i flyfotolaboratorium Geologisk kortlægning i felten, herunder registrering af svaghedszoner, forkastninger, sprækkesystemer, bagvæg og glidestrukturer, samt indsamling af prøver til vurdering af tidsmæssig udvikling. Multibeam bathymetri nedenfor kritiske lokaliteter og ud for udvalgte bygder, samt prøveindsamling på havbunden til forskellige former for datering af tidligere skred. Opsætning af måleudstyr på eller tæt ved kritiske lokaliteter: GPS, klimastationer. Lokal opmåling/genopmåling med radar, samt detektion af bevægelser. Tolkning af feltresultater På baggrund af resultater fra feltarbejdet foretages for hver af de kritiske lokaliteter klassifikation af skredmodeller, størrelser kvantificeres og der udarbejdes input til tsunamimodeller. Resultaterne vil blive dokumenteret som en detaljeret beskrivelse af hver af de kritiske lokaliteter med et overblik over alle de faktorer, der indgår i en risikovurdering og vil dermed skabe grundlag for at vurdere, hvorvidt der er behov for monitering mm. Samtidig vil alle kort, oversigter og beskrivelser af tidligere skred og potentielt aktive områder samt GISmodellen udarbejdet under screeningprojektet blive opdateret i takt med, at der kommer nye kort, nyt datagrundlag og ny viden. Heri indgår også løbende vurderinger ud fra satellitdata, hvor nye data for hver af de kritiske lokaliteter vil blive gennemgået flere gange om året, ligesom der vil blive analyseret flere tidsserier fra de senere år. Feltarbejdet kræver på grund af sikkerhedsrisikoen (oftest stejlt terræn med risiko for lokale stenfald og bevægelser) en meget omhyggelig planlægning og en dialog med bl.a. myndigheder i Grønland i forhold til logistik og information. Flere af lokaliteterne er sværttilgængelige og kan kun nås i helikopter i godt vejr. GEUS 11. december

13 Overførsel af teknologi og kompetence til Grønland Screeningundersøgelsen har været en meget tung og teknisk kompliceret opgave. Det samme vil i endnu højere grad være gældende for de videre detailundersøgelser, analyser og vurderinger af de identificerede kritiske områder. Andre lande har opbygget store omkostningstunge organisationer over årtier for at få en tilsvarende viden. Disse organisationsformer kan ikke umiddelbart kopieres til grønlandske forhold, men der vil være behov for systematisk vidensopbygning i de kommende år. Der vil være mulighed for at påbegynde en kompetenceoverførsel til grønlandske parter gennem hele indsatsperioden frem mod 2021, bl.a. ved deltagelse i feltarbejdet. Tilsvarende kan det overvejes tidligt i forløbet at udvikle fast satellitvurdering af udvalgte særlig kritiske lokaliteter fra Grønlands side, hvis der indgås aftaler herom. GEUS vil efter 2021 naturligvis stadig kunne stå til rådighed for Grønlands Selvstyre rådgivningsmæssigt vedrørende fjeldskred, hvis der indgås aftaler herom. GEUS 11. december