Analyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Analyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter"

Malene Mogensen
5 år siden
Visninger:

1 Analyse af forsorgshjem og kvindekrisecenter Indledning Kvindekrisecentre og forsorgshjem er midlertidige, landsdækkende botilbud efter servicelovens 109 (kvindekrisecentre) og 110 (forsorgshjem/herberger) til sårbare og udsatte borgere, der har akut behov for botilbud. I forhold til andre tilbud på det sociale område adskiller forsorgshjem og kvindekrisecentre sig blandt andet ved, at det er tilbuddets leder (og ikke kommunen), der træffer afgørelse om optagelse og udskrivning fra boformerne 1. Det giver mulighed for, at hjemløse borgere og voldsramte kvinder, der har akut behov for hjælp, kan modtage denne uden først at skulle have deres sag behandlet i kommunen. Det er kommunerne, som har det samlede ansvar for borgerens indsats, og som betaler udgifterne til indsatsen. Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til borgernes ophold og afledte ydelser som følge af at kommunerne ikke træffer afgørelse om borgerens ind- og udskrivning på tilbuddene. Alle grafer og udgiftstal i analysen er i faste priser med udgangspunkt i 2018-priser. Forsorgshjem Udgiftsudvikling Siden 2015 er udgifterne til forsorgshjem i Hjørring Kommune fordoblet (figur 1). 7,0 6,0 5,0 Figur 1 Udgiftudvikling forsorgshjem 6,280 4,0 3,0 2,0 3,101 1,947 3,629 1,0 0,0 Nettoudgifter 1 I 2017 blev det i en lovændring 1 ekspliciteret, at tilbuddets leder ikke kun træffer afgørelse om indskrivning, men ligeledes om udskrivning. Ændringen har ikke haft betydning for Hjørring Kommunes praksis (Børne- og Socialministeriets lov nr. 660 af 8/6 2017). Side 1 af 6

2 Udgifterne er steget fra 3,1 mio. kr. i 2015 til 6,3 mio. kr. 2018, hvilket svarer til en stigning på 102 %. Der er især sket udgiftsstigninger i 2017 og 2018, imens udgiftsniveauet i 2016 var lavt. På forsorgshjemsområdet er der både private, kommunale og regionale aktører, som Hjørring Kommune betaler til. Som det kan ses i figur 2, så har andelen af udgifterne til private aktører steget fra 14 % til 35 % i perioden , hvilket kan indikere, at der er kommet flere udbydere på markedet. 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2,655 1,411 0,446 0,523 Figur 2 Udgiftudvikling forsorgshjem - Fordelt på leverandørtype 2,222 1,386 4,100 2,179 Kommunalt/regionalt Privat Antal borgere Udgiftsstigningen kan til dels forklares med en stigende efterspørgsel fra udsatte borgere, som det kan ses i figur 3. Figur 3 Antal borgere på forsorgshjem Antal borgere i alt Antal borgere privat Antal borgere kommunal/region Side 2 af 6

3 I perioden er antallet af borgere steget med 19 % fra 79 til 94, hvor der i 2016 dog var et fald i antallet. Det er især i 2018, at der er sket en markant stigning på 25 borgere. Som tidligere nævnt er det ikke Hjørring Kommune, men lederne af forsorgshjemmene, der i første omgang vurderer om en borger kan få ophold efter 110 eller ej. Dette begrænser styringsmulighederne for Hjørring Kommune. Dertil kan der konstateres, at antallet af borgere i de private forsorgshjem er stigende, imens borgerantallet i de kommunale/regionale er faldende. De private er steget med 161 % i perioden, imens de kommunale/regionale er faldet med 33 % Figur 4 Udgift pr. borger på forsorgshjem Udgift pr. borger Ifølge figur 4, så er også udgiften pr. borger steget i perioden fra kr. til kr. svarende til en stigning på 78 %. På grund af den stigende udgift pr. borger kan det konstateres, at det ikke kun er antallet af borgere, der har indflydelse på udgiftsstigningen. Opholdstider Et andet parameter, der har indflydelse på udgiftsniveauet, er opholdstiden på forsorgshjem, altså hvor mange dage borgeren opholder sig i tilbuddet. Det viser sig (tabel 1), at der er stor forskel på antallet af dage en borger opholder sig i tilbuddet, og den forskel er blevet større fra 2015 til 2018: Tabel 1 Mindste værdi kvartil Median kvartil Største værdi Gennemsnit I 2015 spændte antallet af dage i forsorgshjem fra 1 til 287, imens den i 2018 spændte fra 2 til 365 dage. Gennemsnitsopholdstiden er ligeledes steget fra 52 dage i 2015 til 91 dage i Så alt i alt viser det sig, at borgerne opholder sig i længere tid på forsorgshjemmene. Side 3 af 6

4 Det skal pointeres, at ovenstående opholdsdage er i løbet af et år og er ikke sammenhængende dage for alle borgerne. Nogle borgere viser en flakkende adfærd, hvor de enten ind- og udskrives af det samme forsorgshjem flere gange eller flytter rundt mellem forskellige forsorgshjem. Hjørring Kommune har meget lidt indflydelse på denne udvikling i opholdstiden, da det er forsorgshjemmets leder, der i sidste ende afgør ind- og udskrivningerne. Dette kan betyde, at borgerne opholder sig i længere tid på forsorgshjemmet fremfor, at Hjørring Kommune kan tilbyde alternativ støtte i f.eks. eget hjem. Kvindekrisecentre Udgiftsudvikling 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Figur 5 Udgiftudvikling kvindekrisecentre 0,715 0,624 0,391 0,142 Nettoudgifter Siden 2015 er udgifterne, jf. figur 5, steget med 15 % til ophold i kvindekrisecentre. Perioden er dog præget af store udsving i udgiftsniveauet. Der er dog en stigende tendens fra 2016 og frem, hvor udgiftsniveauet er femdoblet. Udover andre kommunale, regionale eller private aktører, så har Hjørring Kommune en driftsoverenskomst med Hjørring Krisecenter, som muliggør et kvindekrisecenter i Hjørring. Ifølge figur 6 er det dog meget forskelligt, hvor ofte Hjørring-borgere anvender Hjørring Krisecenter: Side 4 af 6

5 0,5 0,4 0,3 0,252 Figur 6 Udgiftudvikling kvindekrisecentre - Fordelt på leverandørtype 0,419 0,2 0,1 0,168 0,175 0,065 0,278 0,108 0,245-0,1 0,072 0,051 0,000 0,000 Kommunalt/regionalt Privat Hjørring Krisecenter Der har dog været en udvikling mod mere brug af andre kommunale, regionale eller private tilbud. Antal borgere på kvindekrisecentre Siden 2015 er antallet af borgere på kvindekrisecentre været nogenlunde stabil - bortset fra 2016, hvor der kun var 6 Hjørring-borgere, der modtog støtte efter 109 (se figur 7). Figur 7 Antal borgere på kvindekrisecentre Antal borgere Antallet af borgere kan således kun forklare den lave udgift i 2016, men ikke udgiftsudviklingen fra 2017 til 2018, hvor udgifterne steg med 83 % på trods af færre borgere. Side 5 af 6

6 Opholdstider Som med forsorgshjemsområdet, så har opholdstiden stor betydning for udgiftsniveauet, og siden 2015 har borgerne opholdt sig i længere tid på kvindekrisecentrene, jf. tabel 2: Tabel 2 Mindste værdi kvartil Median kvartil Største værdi Gennemsnit Den gennemsnitlige opholdstid er steget fra 32 til 39 dage, hvilket svarer til en stigning på 22 %. Derudover viser det sig, at 3 ud af 4 borgere i 2018 har været op til 45 dage på kvindekrisecentre, imens det i 2015 var op til 26 dage. Så udviklingen har været, at opholdene på kvindekrisecentrene er blevet længere i perioden Opholdstiden er også årsagen til, at udgiften, på trods af færre borgere, er steget fra 2017 til På samme måde som forsorgshjemmene, har Hjørring Kommune ikke stor mulighed for at påvirke denne udvikling. Konklusioner Forsorgshjem 110: - Udgifterne er fordoblet fra 2015 til Andelen i anvendelse af private leverandører er steget fra 14 % til 35 % fra 2015 til Antallet af borgere er steget med 19 % - især skete der en markant stigning i Antallet af borgere i private tilbud er steget med 161 %, imens borgerantallet i kommunale/regionale tilbud er faldet med 33 % - Udgiften pr. borger er steget med 78 % - især skete der en markant stigning i Den gennemsnitlige opholdstid er steget fra 52 dage i 2015 til 91 dage i 2018 Kvindekrisecentre 109: - Udgifterne er steget med 15 % fra 2015 til Antallet af borgere har været nogenlunde stabil bortset fra et markant fald i Den gennemsnitlige opholdstid er steget med 22 % Denne analyser viser, at både antallet af borgere og opholdstiden i tilbuddene har været stigende siden På baggrund af den øgede aktivitet, er udgiftsniveauet også steget. Især i 2018 har udgifterne steget markant for Hjørring Kommune. Side 6 af 6

Relaterede dokumenter

Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet

Høringsmateriale budget 2020-2023 Fra Sundheds-, Ældre- og Handicap Til Handicaprådet Kapitel 4.6 Øget tilgang til substitutionsbehandling og vikar for lægekonsulent Overordnet type: DRIFT Budgettype: