Analyse af integrationsområdet i Frederikssund Kommune

Transkript

1 Analyse af integrationsområdet i Frederikssund Kommune 1

2 Indhold 1. Resume Indledning Proces for arbejdet med integrationsstrategien Flygtningene i Frederikssund Flygtningekvoten Uddannelsesniveau og beskæftigelseserfaring Boliger og bopæl Dagtilbud og skole Dagtilbud Skole Sundhed Fysisk sundhed Traumatiserede flygtninge Den enkelte flygtnings økonomi Økonomi og mål Indtægter og tilskud Udgifter Mål på flygtningeområdet Frederikssund kommunens tilbud og indsatser på flygtningeområdet Job- og Borgercenter Dagtilbud Skole Tandplejen Social Service Tilsynsenheden Familieafdelingen Børne- og ungepsykologerne Kultur og Fritid Sundhedsplejen Ældre og Sundhed Ældre Sundhed Den frivillige indsats Forslagskatalog indsatser og fokusområder, der kan understøtte den gode integration

3 1. Resume Direktionen har besluttet, at Frederikssund Kommune skal have en integrationsstrategi, der kan skabe en overordnet ramme for kommunens integrationsindsats, så de nuværende tilbud, indsatser og initiativer bindes sammen. Denne analyse danner baggrund for den kommende strategi. I analysen peges på områder, der bør være særligt fokus på for at sikre, at kommunen kan håndtere det stigende antal flygtninge og samtidig har fokus på en vellykket integration. En tværgående projektgruppe har udarbejdet et forslagskatalog med forslag til initiativer på integrationsområdet. Analysens resultater og projektgruppens prioriterede forslag har resulteret i, i alt fem forslag til indsatser og fokusområder, der, sammen eller hver for sig, kan indarbejdes i en kommende integrationsstrategi. De fem forslag til en vellykket strategi er; flere midlertidige boliger, forstærket fokus på beskæftigelse, særlig indsats for traumatiserede flygtninge, udfasning af modtageklassser samt mere internt og eksterne samarbejde. Forslagene er grafisk fremstillet i figuren nedenfor. Fem forslag til indsatser og fokusområder til i den kommende integrationsstrategi 3

4 2. Indledning Frederikssund kommune oplever i disse år, i lighed med landets andre kommuner, en øget tilgang af flygtninge. Det fortsatte store stigning i tilgangen har medført et behov for at øge kommunes strategiske indsats på området. Direktionen har derfor besluttet, at Frederikssund skal have en integrationsstrategi, der skal skabe en overordnet ramme for kommunes integrationsindsats, således at de nuværende indsatser og initiativer bindes sammen. Netop fordi området har udviklet sig fra at omfatte et meget begrænset antal flygtninge, til nu at udgøre en forholdsvis stor gruppe, er der behov for systematisk at få beskrevet gruppen af flygtninge på det tre årige integrationsprogram, økonomien på området samt kommunens indsatser for målgruppen. Landspolitisk er der et markant fokus på området. Der forventes et integrationsudspil fra Regeringen i løbet af 2016, og Regeringen har fremsat to lovforslag, der handler om stramninger af integrationspolitikken. Begge forslag forventes vedtaget ultimo januar Det ene har til formål at stramme yderligere for asylvilkår og adgangen til Danmark, herunder en stramning af adgangen til familiesammenføring. Det andet forslag er en udvidelse af målgruppen for integrationsydelse, så den omfatter alle borgere, der ikke har haft ophold i Danmark i 7 af de sidste 8 år. Begge lovforslag forventes at få konsekvenser for Frederikssund Kommune. Forslaget om at skærpe retten til familiesammenføringer vil dog formentlig kun få en begrænset effekt på antallet af familiesammenføringer i kommunen. Det skyldes, at det formentlig kun er omkring hver femte asylansøger, der vil bliver berørt af, at retten til familiesammenføring for asylansøgere med midlertidig beskyttelsesstatus ændres fra et til tre år. Lovforslaget om at udvide målgruppen for integrationsydelse forventes omvendt at få stor betydning for Frederikssund Kommune. Der vil formentlig være flygtninge og familiesammenførte, der i dag har en permanent bolig i kommunen, som ikke længere vil kunne betale deres husleje fordi de, hvis lovforslaget vedtages, overgår fra kontanthjælp til den væsentlig lavere integrationsydelse. Kommunernes Landsforening har på kommunernes vegne italesat kommunens store økonomiske udfordringer på området. KL har bl.a. således stillet forslag om statsligt finansierede flygtningelandsbyder drevet af kommuner, fjernelse af loftet for elever i modtageklasser samt gjort opmærksom på behovet for flere pædagoger i dagsinstitutionerne og flere modtageklasser, hvis de nuværende normeringer skal holde. Derudover har KL medio januar 2016 udgivet inspirationskataloget Kommunale veje til god integration. KL skal, jf. økonomiaftalen for 2016, drøfte flygtningeområdet med Regeringen i løbet af januar måned. På dagsordenen er bl.a. et eftersyn af integrationsprogrammet samt et eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet. Denne analyse er udarbejdet for at sikre, at det kommende arbejde med integrationsstrategien kan ske på et så solidt vidensgrundlag som muligt. I analysen beskrives flygtningeområdet ud fra en række socioøkonomiske parametre, der redegøres for boligbehovet, den enkelte flygtnings økonomi beskrives såvel som Frederikssund Kommunes samlede udgifter på området og kommunes samledes indsatser på flygtningeområdet beskrivelse. Endelig har en tværgående projektgruppe udarbejdet et forslagskatalog med forslag til fokusområdet og initiativer, der kan medvirke til en vellykket integration. 4

5 2.1 Proces for arbejdet med integrationsstrategien Analysen godkendes af direktionen ultimo januar. Byrådet orienteres om analysens resultater på temamødet 27. januar. Analysen forelægges til orientering på alle fagudvalg inkl. Økonomiudvalget i februar Primo februar 2016 nedsættes en referencegruppe med deltagelse af erhvervsliv, boligforeninger, uddannelsesinstitutioner, foreningslivet, frivillige, Handicap- og Ældreråd, Idrætsråd, forældrerepræsentanter for skole- og børnehusbestyrelser, MED-repræsentanter samt udvalgsformænd for alle fagudvalg inkl. Økonomiudvalget. Der gennemføres sideløbende en række interview med flygtninge og tidligere flygtninge med fokus på ideer og inputs til den gode integration. Den tværgående projektgruppe bidrager med forslag til boligstrategi og en fremtidig organisering af området. På Byrådets møde 30. marts 2016 forelægges et første udkast til integrationsstrategien. Integrationsstrategien forelægges byråd og fagudvalg i maj Evt. budgetforslag afledt af integrationsstrategien indgår som forslag til budget Flygtningene i Frederikssund Kommunekvoterne angiver hvor mange flygtninge (ekskl. familiesammenførte) kommunerne kan forvente at modtage. Udlændingestyrelsen beregner kommunekvoterne ud fra et landstal. En kommunekvotes periode regnes fra 1. marts til 1. februar det efterfølgende år. I tabel 1 ses Frederikssund Kommunes kvoter i perioden I 2012 modtog kommunen 28 flygtninge, mens tallet i 2015 var steget til 129. Det er en stigning på 360 pct. på fire år. Udlændingestyrelsen har primo december 2015 opjusteret landstallet for det antal af flygtninge, som kommunerne skal modtage fra asylcentrene i Det betyder, at Frederikssund Kommune skal modtage 176 flygtninge i 2016 i stedet for det først udmeldte antal på 130. Tabel 1: Frederikssund Kommunes flygtningekvoter (først udmeldt 42, siden 58) (Først udmeldt 130) 3.1. Flygtningekvoten 2015 I det følgende beskrives Frederikssund Kommunes flygtningekvote i 2015 i forhold til køn, familiær status, nationalitet samt uddannelsesniveau og beskæftigelseserfaring. Frederikssund Kommune havde pr modtaget 99 af de 129 flygtninge i kommunes kvote for Beskrivelsen i det følgende afsnit er baseret på disse 99 flygtninge. 5

6 Figur 1. Kønsfordeling for kommunekvoten i 2015 Langt den største andel af de flygtninge, der kommer til Frederikssund er mænd jf. figur 1. Der er således 57 pct. mænd, mens kun 21 pct. er kvinder og 22 pct. er børn. I tabel 2 ses det, at godt over halvdelen af de flygtninge, der er ankommet i 2015 er enlige. Sammenstilles de to tabeller ses det, at det er enlige mænd, der udgør langt den største andel af flygtningene. Tabel 2: Familiær status for kommunekvoten i 2014 og Uledsagede flygtningebørn Voksne med børn Børn Enlige Par uden børn 6 (3 par) 2 (1 par) I alt Antallet af enlige flygtninge er steget fra 38 personer i 2014 til 53 personer i 2015 jf. tabel 2. I 2014 udgjorde de enlige således 49 pct. af det samlede antal flygtninge, som kommunen modtog i 2014, mens tallet i 2015 var steget til 54 pct. Det store antal enlige mænd blandt flygtningene skyldes, at flugten fra hjemlandet kan være meget risikofyldt. Derfor rejser mændene alene i forvejen og forsøger via familiesammenføring at få familien op efterfølgende via en mere sikker rejserute. Staten forventer således, at der i løbet af 2015 på landsplan vil blive givet opholdstilladelser til cirka ægtefæller, børn og andre nære familiemedlemmer til flygtninge, der allerede har fået opholdstilladelse i Danmark 2. Langt den største gruppe flygtninge, som Frederikssund Kommune har modtaget i 2015, stammer fra Syrien jf. figur 2 nedenfor. Dernæst følger Eritrea og Etiopien. 1 Kommunen har ultimo dec. modtaget 99 flygtninge. Det må forventes at resten af flygtningene 30 i alt ankommer i perioden 1. januar februar Jyllandsposten, på baggrund af en aktindsigt fra Statsministeriet, 10. juni

7 Figur 2: Nationaliteter i kommunekvoten i 2015 I 2015 har kommunen modtaget 78 syrere og statsløse palæstinensere, der har været bosat Syrien. Det svarer til 79 pct. af det samlede antal modtagne flygtninge. Justitsministeriet har beregnet, at der for hver syrisk asyltilladelse i gennemsnit blev ansøgt om familiesammenføring til 1,4 personer svarende til en ægtefælle/samlever og et barn for nogle 3. Langt størstedelen af syrerne får godkendt deres ansøgninger om familiesammenføring. I Frederikssund kommune vil det svare til at antallet af flygtninge, der blev modtaget i 2015 vil blive mere end fordoblet pga. familiesammenføringer. Det store antal flygtninge og familiesammenførte vil fremadrettet forøge behovet for boliger til målgruppen markant jf. afsnit I tabel 3 nedenfor ses en opgørelse af det aktuelle antal flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet i Frederikssund Kommune. Det ses, at der pt. bor 324 flygtninge og familiesammenførte i kommunen. Det er karakteristisk for gruppen af flygtninge, at der er mange børn og unge og en meget lille andel ældre borgere. Andel af de 0-16 årige er 39 pct. mens gruppen af udgør 1 pct. De mange børn i dagtilbuds- og skolealderen har givet et pres særligt på modtageklasserne jf. afsnit Tabel 3: Antal og aldersfordeling af flygtninge og familiesammenførte ultimo nov Alder år Antal I alt Justitsministeriets beregning på spørgsmål fra Martin Henriksen (DF). Spørgsmål 456 (Alm. Del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik 26. maj Oversigten er udarbejdet på baggrund af jobcentret oversigt over borgere på integrationsydelse i Workbase samt manuel optælling af antal og aldersfordeling af børn u. 18 år. ultimo nov

8 3.2. Uddannelsesniveau og beskæftigelseserfaring Frederikssund Kommune opsamler ikke systematisk information om flygtningens uddannelsesniveau og tidligere beskæftigelse. Der er dog en stor viden om dette i organisationen. Det følgende afsnit er derfor baseret på erfaringen i Integrationsteamet i Job- og Borgercentret. Syrere og statsløse palæstinensere Den ene halvdel af de syriske mænd og de statsløse palæstinensere (der alle har været bosat i Syrien) har en lang arbejdsmarkedserfaring og har arbejdet som svejsere, skræddere, murere og teknikere m.m. Gruppen har dog ingen formel håndværksmæssig uddannelse, da disse hverv i Syrien tilegnes via mesterlærerprincippet. Den anden halvdel af disse mænd har gennemført uddannelser på bachelor-niveau. Enkelte på kandidatniveau. Ca. halvdelen af denne gruppe har ikke formel dokumentation for deres uddannelse. De fleste kvindelige syrere og statsløse palæstinensere har været hjemmegående. Ca. 25 pct. af gruppen har dog arbejdserfaring f.eks. indenfor sygepleje, som so-su hjælpere eller skræddere/designere. Flygtninge fra Somalia og Etiopien Mænd fra Somalia og Etiopien kommer primært uden uddannelse. Nogle har dog uddannelse på folkeskole-niveau. Andre har kun hvad der svarer til kundskaber på 6. klassesniveau. Mændene har primært været beskæftiget med landbrug eller har haft et mindre udsalg af varer. Kvinderne har været hjemmegående og medhjælpende hustruer Flygtninge fra Eritrea, Rusland (tjetjenere) Mænd fra Eritrea og Rusland (hvor samtlige er tjetjenere) har oftest uddannelse på folkeskoleniveau og har erhvervserfaring som ufaglærte. Kvinderne er oftest hjemmegående Boliger og bopæl Kommunen har pligt til at anvise en permanent bolig til nytilkomne flygtninge snarest muligt efter ankomsten. Indtil kommunen er i stand til at anvise en permanent bolig, er kommunen forpligtet til at stille en midlertidig bolig til rådighed. Det ses af figur 3 på næste side, at flygtningene er fordelt jævnt i byerne i kommunen. Det største antal, nemlig 90 bor i Frederikssund by, men der er også større grupper af flygtninge i Jægerspris, Slangerup, Skuldelev og Græse Bakkeby. Placeringen af de midlertidigt indkvarterede er markeret på kortet med en rød ring. 8

9 Figur 3. Flygtningenes bopæl i Frederikssund kommune 5 Den ny udmeldte kvote på 176 flygtninge, som Frederikssund Kommune skal modtage i 2016, er en stigning på 36 pct. i forhold til den oprindelige udmeldte kommunekvote. Denne stigning betyder, at der vil være endog meget væsentlige udfordringer i forhold til at tilvejebringe både midlertidige og permanente boliger til flygtninge og familiesammenførte. 5 Oversigten er udarbejdet på baggrund adressen på personer under integrationsprogrammet ultimo nov

10 Midlertidig indkvartering Aktuelt er 57 flygtninge midlertidigt indkvarterede. Kommunen råder over en ejendom Regnbuen med 12 værelser, der anvendes til midlertidig indkvartering af flygtninge. Regnbuen kan derudover også anvendes til midlertidige boliger til de af kommunens borgere, som er i akut bolignød. Derudover er 37 flygtninge indkvarteret på kroer og hoteller rundt i kommunen, mens 8 flygtninge bor privat hos familie og venner. Tabel 4: Midlertidig indkvartering af flygtninge(pr ) Sted Antal flygtninge Antal værelser Regnbuen 12 personer 12 Skjalm Hvide Hotel 11 personer 9 Skuldelev Kro 24 personer 23 Gerlev Kro 2 personer 2 Privat indkvartering (familie og venner) 8 I alt midlertidig indkvarteret Permanente boliger Varige boliger til flygtninge tildeles pt. udelukkende i de ledige almennyttige boliger kommunen disponerer over. Der har tidligere, med blandende erfaringer, været anvendt private udlejere som kommunen har formidlet. Kommunen har anvisningsretten til 25 pct. af de ledige almene boliger, hvilket svarer til ca. 90 anviste boliger pr. år. I 2015 har Frederikssund Kommune dog kun gjort brug af anvisningsretten på 68 almene boliger. De resterende 22 boliger har kommune frasagt sig primært fordi de var ungdomsboliger eller fordi de var for dyre. Kommunen har i 2015 anvist 54 af de 68 boliger til flygtninge. Det svarer til 79 pct. I alt 97 personer har fået en permanent bolig via de 54 lejemål. I gennemsnit har flygtningene i 2015 ventet 5 måneder på en permanent bolig. Den flygtning, der har ventet længst har ventet 14 måneder og den der har ventet kortest har ventet 14 dage. Det er unge enlige, der venter længst på en bolig. Der er aktuelt to flygtninge på Regnbuen, der har ventet på en permanent bolig siden november Som udgangspunkt tildeles boliger i rækkefølge efter ankomsttidspunktet til kommunen. Der tages dog hensyn til om der er flygtninge, der har fået bevilget familiesammenføring (ægtefælle og børn), og derfor snarligt vil få behov for en større bolig. Kommunen er dog ikke forpligtet til at boligplacere familiesammenførte familiemedlemmer til de herboende flygtninge jf. reglerne i integrationsloven. Her gælder de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver. Når der alligevel tages hensyn sker det dels for at gøre brug af anvisningsretten til de store almene boliger, som en enlig flygtning ikke vil kunne betale, og dels for at flygtningene ikke allerede fra start oparbejder stor gæld ved selv at skulle betale for at familien bor på hotel/kro. Endvidere undgås det, at der udvikles boligsociale problemer ved at en lille lejlighed bebos af mange familiemedlemmer Det fremtidige behov for midlertidige og permanente boliger 10

11 Ved opgørelsen af behovet for midlertidige og permanente boliger er der taget udgangspunkt i kommunekvoten for 2016 på 176 personer samt Justitsministeriet beregning af, at der for hver asyltilladelse tildelt en syrisk flygtning i gennemsnit efterfølgende er blevet ansøgt om familiesammenføring af 1,4 personer (se note 3). Da det ikke er muligt præcis at beregne, hvor mange flygtninge og familiesammenførte Frederikssund kommunen vil modtage i 2016, bl.a. fordi sagsbehandlingstiden for en familiesammenføringssag kan variere, er der opstillet følgende fire scenarier: Scenarier for antallet af flygtninge og familiesammenførte i 2016 Scenarie 1: Der ankommer i alt 176 flygtninge i 2016 (flygtningekvoten for 2016). Scenarie 2: Der ankommer i alt 368 flygtninge i 2016 (flygtningekvoten for familiesammenføring af kvoten for 2016). Scenarie 3: Der ankommer 284 flygtninge i 2016 (flygtningekvoten i familiesammenføring af kvoten for 2015). Scenarie 4: Der ankommer 326 flygtninge i 2016 (flygtningekvoten for % af det forventede antal, der vil blive familiesammenført af kvoten for 2016 og 50 % af kvoten for 2015). I tabel 5 ses en opgørelse af behovet for hhv. permanente og midlertidige boliger for de fire scenarier. Tabel5: Behovet for midlertidige og permanente boliger i 2016 Antal almennyttige boliger ved anvendelse af 100%, 75%, 60% 50% og 25 % Antal personer Antal værelser ved scenarie 1 Antal værelser ved scenarie 2 Antal værelser ved scenarie 3 Antal værelser ved scenarie 4 90 (100 % anvendelse) (11) 142 (166) 87 (98) 116 (132) 68 (75 % anvendelse) (44) 174 (199) 115 (131) 144 (165) 54 (60 % anvendelse) (65) 192 (220) 133 (152) 163 (186) 45 (50 % anvendelse) (77) 203 (232) 144 (164) 1714(198) 23 (25 % anvendelse) (109) 231 (264) 172 (196) 201 (230) Tallet i parentes i kolonnen angiver behovet for værelser, hvis ikke der anvendes privat indkvartering I tabellen er det opgjort, hvor mange flygtninge, der vil få en permanent bolig, hvis kommunen anvender hhv. 100 pct., 75 pct., 60 pct., 50 pct. og 25 pct. af de anviste almene boliger til flygtninge. Selv hvis alle de almennyttige boliger som kommunen råder over blev udlejet til flygtninge, vil der ikke været et tilstrækkeligt antal boliger til at dække boligbehovet. Der vil således fortsat være behov for midlertidige værelser. Job- og Borgercentret har oplyst, at der pt. går ca. 1 år før flygtningene bliver familiesammenført. Flygtningekvoten for 2016, forventes således først familiesammenført i Det taler for at scenarie 3 pt. er det mest realistiske. 11

12 I 2016 forventer kommunen, at gøre brug af anvisningsretten til alle 90 almene boliger. Hvis der tages udgangspunkt i, at andelen af de visiterede boliger til flygtninge svarer til andelen i 2015, vil Frederikssund Kommune visitere omkring 75 pct. af de almene boliger til flygtninge. Antages det samtidigt, at scenarie 3 anvendes, vil 122 flygtninge få en permanent bolig i 2016, svarende til 68 lejemål og der vil være et yderligere behov for gennemsnitligt 115 midlertidige værelser. Det forudsætter, at der ligesom i dag er flygtninge, der bor privat hos familie og venner. Hvis ingen flygtninge gør brug af privat indkvartering vil der i stedet være behov for gennemsnitligt 131 værelser. Til sammenligning anvendes der i dag, jf. tabel 4, 46 værelser, der lejes på kroer og hoteller. På grund af det store antal flygtninge og familiesammenførte, der forventes i 2016, vil den gennemsnitlige ventetid fra den midlertidige indkvartering til en permanent boligplacering formentlig stige markant. Beregninger viser, at flygtningene kommer til at vente i gennemsnit et lidt over et år på en permanent bolig ud fra de beskrevne forudsætninger. Behovet for midlertidige boliger vil derfor bliver stærkt forøget i Det forslås derfor, at der i den kommende integrationsstrategi vil være fokus på etablering af flere boliger. Byrådet er aktuelt ved at se på mulighederne midlertidig indkvartering af flygtninge for at afhjælpe det voksende behov for boliger Dagtilbud og skole Dagtilbud Der er i alt 38 flygtningebørn på dagtilbudsområdet. 19 børn går i vuggestue og 19 i børnehave. Børnene er placeret i 16 institutioner jævnt fordelt i kommunen. Skuldshøj i Frederikssund har 7 flygtningebørn og er dermed det børnehus, der har flest Skole Skolebørn med flygtningebaggrund får basisundervisning i dansk som andetsprog og andre fag. Det sker i modtageklasser med max. 12 elever i klassen. Klassen må højst dække tre klassetrin. Børnene kan gå i modtagerklasse i minimum 2 måneder og maksimalt 2 år, indtil de indsluses i en almindelig folkeskoleklasse. Kommer der flere elever i løbet af skoleåret, skal der sættes ekstra ressourcer ind. Fælles for flygtningebørnene i skolealderen er, at de har en baggrundshistorie med meget svingende mulighed for skolegang, hvilket gør, at de oftest ikke er fagligt alderssvarende både i de sproglige og de ikke-sproglige fag. Dertil kommer, at flygtningebørnene ofte er traumatiserede eller bor sammen med forældre, som er det jf. afsnit Der er etableret modtageklasser for flygtningebørn på Trekløverskolen, afdeling Falkenborg, hvor elever fra klassetrin indskrives, og på Ådalens skole, hvor der indskrives elever fra klasse. 12

13 Tabel 6: Modtageklasser i Frederikssund Trekløverskolen, Skoleår Dato Afdeling Falkenborg Ådalens Skole 2012/ en klasse en klasse / en klasse en klasse / en klasse 18 en klasse en klasse 24 en klasse / tre klasser 32 to klasser 23 Det ses af tabel 6, at der i skoleåret 2014/2015 har været et stort pres på de to modtageklasser på hhv. Trekløverskolen afdeling Falkenborg og Ådalens Skole. Det øgede antal elever har i dette skoleår (2015/16) betydet, der er etableret tre modtageklasser på afdeling Falkenborg og to på Ådalens skole. På Ådalens skole er den ene af klasserne målrettet de årige og den anden klasse for de årige. Modtagerklasserne er i praksis større end angivet i tabellen, da de også består af andre tosprogede børn, uden flygtningestatus. Pr. 7. januar 2015 er der således indskrevet 45 børn i modtagerklasserne på afdeling Falkenborg, hvoraf de 38 er flygtningebørn. Der er således i dag mange børn på samme modtagehold, med meget forskellige forudsætninger, hvorfor læringen kan blive udfordret. Hertil kommer, at det må forventes, at der i forbindelse med kommunes flygtningekvote for 2016 samt familiesammenførte vil komme et yderligere pres på modtageklasserne. Skoleafdelingen arbejder aktuelt på et forslag om udfasning af modtageklasser med henblik på at styrke flygtningebørn og unges integration i kommunens folkeskoler. I forslaget anbefales, at flygtningebørn og unge fremover fra start af indskrives i en normalklasse på distriktsskolen og samtidig som supplement får specifik danskundervisning. Forslaget er inspireret af undersøgelsesresultater om integration i grundskolesystemet i England og Canada, som viser, at integrationen styrkes, når flygtningebørn og unge indskrives i en normalklasse fra dag et. Det forslås derfor, at der i den kommende integrationsstrategi vil være fokus på udfasning af modtageklasserne Sundhed Sundhedstilstanden for nyankomne flygtninge i Danmark er meget sparsomt beskrevet, og den kan forventes at variere meget, blandt andet som følge af forskelle i oprindelseslande, årsager til og tidspunkt for migration 6 Der er dog i Frederikssund Kommune en bred viden om sundheden hos flygtningene. Disse erfaringer er opsummeret i de følgende afsnit. 6 Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere. En rapport fra Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Københavns Universitet

14 Fysisk sundhed Voksne flygtninge Alle flygtninge skal tilbydes en helbredsvurdering ved ankomsten til kommunen. I nogle kommuner er det de praktiserede læger, der foretagere denne vurdering. Det har den fordel, at den praktiserede læge hurtigt får indblik i helbredstilstanden hos de flygtninge, der er tilknyttet den enkelte læges praksis. Omvendt er det forholdsvis stor udskrivning for kommunen, at betale for en helbredsvurdering, ligesom flere kommuner har udfordringer med at få helbredsvurderet flygtningene, da de praktiserende læger ikke kan afse tid til opgaven. I Frederikssund Kommune er det kommunallægen, der foretager helbredsvurdering af flygtningene. Derfor bliver alle de flygtninge, der ønsker det helbredsvurderet, og kommunen har ingen udfordringer med kapaciteten på området. Flygtningenes helbredsforhold og behandlingsbehov er blandt andet betinget af sundhedsforholdene og sundhedsvæsenets tilbud i de lande de kommer fra, samt af de forhold de har rejst under. Har de rejst på bare sandaler gennem Sahel og Sahara, i overfyldte fragtskibe uden sanitære forhold eller på ladet af lastbiler gemt mellem godset, så har det en indflydelse på sundhedstilstanden. Yderligere har en del tilbragt længere tid i formelle, eller i smugler-drevne, opsamlingslejre med sparsomt vand, mad og sanitære faciliteter, inden de kunne komme videre, f.eks. fra Libyen. Den største gruppe af flygtningene er mænd fra Syrien. Det er kommunallægens vurdering, at størstedelen af denne gruppe har en generel god sundhedstilstand og relativt let kan integreres i det ordinære danske sundhedsvæsen, hvis de fejler noget. Dette skyldes formentlig, at der i Syrien, også i borgerkrigens første år har været et velfungerende og udbredt sundhedssystem bl.a. med stabile vaccinationsprogrammer. Flygtningebørn De syriske børn er vaccineret, har fået lavet undersøgelser, er medicinsk og kirurgisk behandlet med generelt gode resultater. Børnene kan have sygdomme som involdsparasitter, tuberkulose, stofskiftesygdomme og følger efter misdannelser eller ulykker. Alle med positive fund sendes videre til egen praktiserende læge. Børnenes tandsundhed er dog knapt så god. Tandplejen kan konstatere, at det primært drengens tandsund, der er udfordret. Det vides ikke hvorfor, det primært er drengene, der har dårlige tænder. Børnetandplejen oplever, at ca. halvdelen af drengene har dårlig tænder, hvor der er stor sandsynlighed for mange huller og kraftig tandpine. Flygtningebørnene har derfor et større behandlingsbehov end de danske børn. Der er således behov for at se nærmere på børnenes tandsundhed, i særdeleshed drengenes Traumatiserede flygtninge Mange af de flygtninge, der har fået asyl i Danmark, har oplevet voldsomme begivenheder i deres hjemlande og under flugten, herunder krig, fængsling og tortur. Der findes ikke et nøjagtigt antal på hvor mange flygtninge, der er lider af traume i Danmark. Det anslås i en undersøgelse fra 2013 om indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark, at der i 14

15 Danmark findes mellem og flygtninge, der lever med traumer, hvilket svarer til ca pct. af danske flygtninge. 7 En del af de flygtningefamilier, der har levet i Danmark i en årrække, lider af uopdagede traumer. Uopdagede traumer kan ofte tolkes som kulturelle reaktioner på asylforhold eller kategoriseres under psykiske lidelser som angst og depression. Børn af flygtningeforældre kan være voldsomt påvirkede af forældrenes traumatiske oplevelser og udvikle (sekundære) traumer, hvilket kan påvirke deres skolegang negativt. Derudover kan uopdaget traumatisering og sekundær traumatisering medføre risiko for brug af rusmidler og/eller begyndende kriminalitet blandt andet er sekundært traumatiserede unge overrepræsenteret på sikrede institutioner og i fængsler. Derudover ses det, at nogle af de unge, der rejser til konfliktområder og deltager i militante miljøer, har traumatiserede forældre. 8 I Frederikssund kommune er der ved helbredsvurderingen en mindre gruppe af voksne flygtninge, som allerede hos kommunallægen diagnosticeres som personligt og psykisk traumatiserede. Disse tilbydes traumebehandling. Der er dog ikke alle traumatiserede, der på dette tidspunkt ønsker hjælp, ligesom behovet også kan vise sig senere. Integrationsteamet i Job- og Borgercentret oplyser, at der aktuelt er ca. 46 voksne flygtninge med traumer. Det svarer til 24 pct. af det samlede antal flygtninge i Frederikssund over 18 år. Job- og Borgercentret har erfaret, at nogle voksne traumatiserede kan have svært ved f.eks. at følge undervisningen på sprogskolen, fordi de har mareridt og flashbacks om natten, og derfor får en dårlig søvn. Mange har også svært ved at være i grupper med mange mennesker samt har indlæringsproblemer og koncentrationsbesvær. Det kan derfor bl.a. være en udfordring at finde praktikker til denne gruppe flygtninge, da det ofte skal være et sted som er meget rummeligt og med meget få mennesker og med et lavt stressniveau. For børnenes vedkommende er det vurderingen fra PPR, at omkring en tredjedel af børnene i modtageklasserne har traumer i en grad, der kræver behandling. På skoleindskrivningsmøderne oplyser mange familier, at de kæmper med de oplevelser, som de har med i bagagen, og at børnene ofte er præget af angst, søvnbesvær, ufrivillig vandladning, mareridt, savn m.m. PPR ser børn i modtageklasserne, som reagerer stærkt på uventede skift i den daglige rytme, skræmmes ved høje lyde, som bekymrer sig om familiens fremtid og som skal lære at have tillid til voksne igen. Det forslås, at der i den kommende integrationsstrategi sættes særligt fokus på gruppen af traumatiserede flygtninge og deres familier. Det kan f.eks. ske ved at hente inspiration fra det modelprojekt for håndtering af traumatiserede flygtninge som Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet har igangsat i primo Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet baggrund for modelprojekt for modelprojekt for tilbud til traumatiserede flygtninge. 15

16 3.6. Den enkelte flygtnings økonomi I tabel 7 ses satserne for henholdsvis integrationsydelse og kontanthjælp fordelt på forskellige familietyper. Satserne angiver det månedlige beløb før skat. Tabel 7: Månedlige satser for familietyper, 2015-pl 9 Integrationsydelse Fuld kontanthjælp Hjemmeboende under 30 år uden børn Enlig uden børn Gifte/samboende uden børn (5.945*2) (10.849*2) Enlig med barn/børn Par med barn/børn (8.319*2) ( *2) Flygtninge, der er kommet til landet før d. 1. september 2015, modtager kontanthjælp. Flygtninge, der er kommet efter den 1. september 2015, modtager integrationsydelse. Hvis en flygtning, der er kommet til landet før 1. september, familiesammenføres efter 1. september 2015 vil begge ægtefæller modtage integrationsydelse uanset om flygtningen tidligere har modtaget kontanthjælp. Udover integrationsydelse hhv. kontanthjælp har flygtningene mulighed for, i lighed med de øvrige borgere i Danmark, at ansøge om boligstøtte, særlig støtte til høje boligudgifter efter aktivlovens 34 samt enkeltydelser. Disse ydelser kan bevilliges den enkelte borger efter en konkret og individuel vurdering Nedenfor se to eksempler på rådighedsbeløb for hhv. en enlig og et ægtepar med tre børn 10. Rådighedsbeløb: Eksempel 1: Enlig over 25 år, der ikke er forsørger Integrationsydelse kr. Boligstøtte (Udregnet på borger.dk) 689 kr. 34 støtte kr. Indtægter i alt kr. Rådighedsbeløb: Eksempel 2: Et ægtepar med 3 børn. Integrationsydelse kr. Boligstøtte (Udregnet på borger.dk) kr. 34 støtte o kr. Indtægter i alt kr. Skat Husleje Vand og varme El Udgifter i alt. 759 kr kr. 688 kr. 300 kr kr. Skat Husleje Vand og varme El Udgifter i alt kr kr kr kr kr. Rådighedsbeløb. når boligudgifter er betalt: kr. Rådighedsbeløb, når boligudgifterne er betalt: kr. Rådighedsbeløbet, når boligudgifterne er betalt i de to eksempler, er hhv kr. for et ægtepar med 3 børn 11 og kr. for en enlig over 25 år, der ikke er forsørger. 9 Kilde: Altinget og Beskæftigelsesministeriet. I tabeloversigten er der ikke taget højde for det tillæg, der kan opnås som følge af bestået prøve i dansk 2 på kr. om måneden. 10 Kilde: Integrationsteamet, Job- og Borgercentret 11 I eksemplet er ikke indregnet børne- og ungeydelsen. Ydelsen kan optjenes gradvist så der efter 6 mdrs. Bopæl eller arbejde er ret til 25 pct. af ydelsen. Efter 1 år er der ret til 50 pct. af ydelsen, efter 1½ år 75 pct., og efter 2 år 100 pct. 16

17 4. Økonomi og mål Frederikssund kommune har i 2015 haft udgifter til flygtninge på 22,1 mio. kr. jf. tabel 8 12 på næste side. Som udgangspunkt er indtægtssiden vanskelig at opgøre, fordi skatter samt tilskuds og udligningseffekten kommer med op til 2 års forsinkelse i forhold til hvornår flygtningen opnår bopæl i kommunen. I det følgende redegøres nærmere for indtægter og udgiifter Indtægter og tilskud I den seneste økonomiaftale for 2016 er der kun sket en mindre opjustering af de kommunale bloktilskud, som kompensation for den kommunale andel af udgifterne til de stadig flere flygtninge. I Finanslovsaftalen for 2016 er der imidlertid indarbejdet en forventning om, at antallet af flygtninge vil stige i 2016, og vil ligge på et væsentligt højere niveau end hidtil forventet. Regeringen vil på den baggrund følge situationen tæt, herunder økonomien på området. Aftaleparterne understreger i den forbindelse, at den generelle kernevelfærd fortsat skal sikres. Det må forventes, at diskussionen omkring et øget bloktilskud til kommunerne vil indgå som en vigtig del af økonomiaftalen for 2017, som forventes indgået i juni Resultatet heraf vil selvsagt få betydning for hvor meget den øgede antal flygtninge vil påvirke kommunens nettoøkonomi. Fordi der i 2015 kom et højt antal flygtninge til Danmark blev der udbetalt et ekstraordinært integrationstilskud til kommunerne. Et tilskud som videreføres i Frederikssund kommunes andel er 3,2 mio. kr. i 2015 og 3.3 mio. kr. i På udgiftsområdet modtager kommunen følgende tilskud: Grundtilskud Kommunen kan hjemtage et månedligt grundtilskud i en 3 årig periode for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. For uledsagede mindreårige er der et særligt højt tilskud. Resultattilskud Kommunen kan hjemtage engangstilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. Refusion Kommunen kan hjemtage refusion på 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet introduktionsforløb. 12 Det bemærkes, at det kontanthjælpsområdet alene er muligt at opgøre udgifterne til flygtninge, der er omfattet af det 3 årige integrationsprogram, men ikke udgiften til andre flygtninge. På alle andre områder viser tabellen udgifter til alle med personer med flygtningestatus i kommunen uanset hvor længe de har opholdt sig i Frederikssund. Dette skyldes, at det på alle andre områder end kontanthjælpsområdet ikke er muligt at skelne mellem flygtninge under integrationsprogrammet og andre flygtninge. 17

18 4.2 Udgifter Tabel 8 Oversigt over kommunes netto driftsudgifter på flygtningeområde i 2015 Service og driftsudgifter Mio. kr. Midlertidig indkvartering Drifts- og vedligeholdelsesudgifter til midlertidig indkvartering Daginstitutioner Modtageklasser Anbringelse og forebyggelse Sagsbehandlere og mentorer 0,715 I alt Overførselsudgifter Udgifter til integrationsforløb og programmer Tolke Kontanthjælp til flygtninge Sagsbehandlere og mentorer I alt Særlige indtægter Særligt tilskud fra staten Udgifter i alt Integrationsområdet har, pga. det store antal flygtninge kommune modtog i 2015, været under pres. Det område med de største udgifter til flygtninge er kontanthjælpsområdet. Her er der udgifter på netto 10,5 mio. kr. Integrationsydelsen, der blev indført i september 2015, giver umiddelbart færre udgifter på området, fordi ydelsen er lavere end kontanthjælpen, og kommunens nettoudgifter på området, så dermed bliver lavere. Men da kommunen i 2016 skal modtage 176 flygtninge mod 129 i 2015, må det forventes, at udgiftsniveauet til flygtninge under integrationsområdet fortsat vil være relativt højt. 13. Frederikssund kommune har dog mulighed for, via resultattilskuddene, at øge indtægterne på området. Resultattilskuddene tilskud udbetales, hvis en flygtning kommer i ordinært arbejde, består en danskprøve eller kommer i ordinær uddannelse. Frederikssund Kommune modtog i 2015 godt 1.1. mio. kr. i resultattilskud. Lang størstedelen af dette tilskud blev dog ikke givet til flygtninge, men til udlændinge, der er samlevende med danske statsborgere. 14 Der er dog Job- og Borgercentrets vurdering, at langt flere flygtninge i 2016 vil bestå danskprøver og komme i uddannelse eller ordinær job, da indsatsen på området blev intensiveret i 2015 og forventes yderligere udbygget i 2016 jf. afsnit 3.3. Det bemærkes dog, at der ikke kan hjemtages tilskud, før borgerne har været i ordinær arbejde i 6 måneder. Det forventes, at der på sigt vil være et økonomisk potentiale i resultattilskuddene. Der er mange børn blandt flygtninge og familiesammenførte. Det store antal børn giver et større behov for modtageklasser. Det kan ses på udgifterne på området. De har i 2015 været på godt 3 mio. kr. Der må forventes at udgifter til dette område vil stige i 2016, da kommunekvoten øges med 47 flygtninge eksklusiv familiesammenførte. KL har på kommunernes vegne rejst ønske om flere elever i de enkelte modtagerklasser, hvilket kan modgå vækst på området ligesom 13 Området er dog omfattet af budgetgarantien. Budgetgarantiordningen sikrer, at ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder kompenseres af staten. Budgetgarantien omfatter en række funktionsområder, herunder introduktionsydelse til flygtninge. Kompensationen sker ved, at det kommunale bloktilskud årligt reguleres i forhold til ændringen i udgifterne på landsplan. Ved et eventuelt fald i udgifterne nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 14 Danskuddannelse: 15, heraf 7, hvor samlever har dansk indfødsret. 1 en samlever med opholdstilladelse. 5 fra usikkert hjemland og 2 konventionsflygtninge. Ordinært arbejde: 8, heraf 5 hvor samlever har dansk indfødsret og 3 fra usikkert hjemland. Ordinær uddannelse: 4, heraf 3 hvor samlever har dansk indfødsret og 1 fra usikkert hjemland. (egne tal juni 2015) 18

19 Skoleafdelingens forslag om at udfase modtageklasserne vil formentlig kunne reducere udgifterne på området. Det store antal flygtningebørn giver markante udgifter på det specialiserede børneområde med udgifter på 6,5 mio. kr. Disse udgifter dækker bl.a. over anbringelser af flygtningebørn og forebyggende behandling. En meget stor andel af disse udgifter angår en enkelt familie med flere anbragte børn. Der er udgifter til midlertidige boliger på 3,9 mio. kr. Heraf 3,8 mio. kr. til indkvartering på kroer og hoteller. Det er en meget dyr løsning at anvende kroer og hoteller, men det har ikke været muligt at finde anden indkvartering. Der vil også fremadrettet være stor efterspørgsel på midlertidige boliger jf. afsnit 2.3. Der er brug for at finde andre, knapt så udgiftstunge, boligløsninger til kommunens flygtninge. Der er derfor verserende politiske drøftelser om mulighederne for etableringen af midlertidige indkvarteringsmuligheder for flygtninge andre steder end på kroer og hoteller. Hertil kommer, at det store antal flygtninge og familiesammenførte, der forventes i 2016 vil give et øget behov for administrative ressourcer ikke mindst i Integrationsteamet i Job- og Borgerservice men også f.eks. på dagtilbuds, skole og børneområdet. 4.3 Mål på flygtningeområdet En vigtig målsætning for integrationsindsatsen i Danmark er, at etniske minoriteter bliver integreret på arbejdsmarkedet og opnår selvforsørgelse. Gennem beskæftigelse bliver de etniske minoriteter en del af et værdifuldt fællesskab på arbejdsmarkedet, der giver netværk samt personlig, sproglig og faglig udvikling. Beskæftigelse giver således kompetencer som etniske minoriteter også kan bruge til at fremme familiens integration i samfundslivet generelt. 15 Der er dog store udfordringer med at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. DI har undersøgt, hvor mange flygtninge, der kommer i job. Analysen viser, at kun 12 pct. af flygtningene er i job tre år efter ankomsten til Danmark. Efter fire år er det 14 pct. 16. Frederikssund Kommune har politisk fokus på at øge beskæftigelsen og den virksomhedsrettede indsats. Derfor er et af fokusområderne i beskæftigelsesplan for 2016: Styrkelse af den aktive beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte. Der er to resultatkrav på området: Andelen af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der modtager tilbud, skal øges fra 79 pct til 90 pct. i 2016 (Resultatkrav 5A.) Andelen af kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet, der modtager virksomhedsrettede tilbud, skal øges fra 16 pct. i 2015 til 35 pct. i Forventes at svare til et mål om 120 virksomhedspraktikker i december (Resultatkrav 5B) 15 Ministeriet for Børn, ligestilling, integration og sociale forhold: Den bedste integration effektive beskæftigelsesfaglige integrationsindsatser for etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande, august DA s nyhedsbrev AGENDA 18. marts Analysen omfatter flygtninge, der indvandrede i perioden 2009 til

20 Status for resultatkravene på flygtningeområdet er jf. tabel 8, at antallet af borgere på integrationsydelse i tilbud er steget med 5,3 pct. siden august 2015 ligesom afstanden til klyngen er reduceret med 1 pct. I forhold til de virksomhedsrettede tilbud er antallet steget med 7,1 pct. i perioden, mens afstanden til klyngen er øget med 0,4 pct. Tabel 9: Flygtninge omfattet af integrationsprogrammet i tilbud og virksomhedsrettet tilbud 17 Frederikssund jan-aug 2015 Klyngen 18 jan-aug 2015 Frederikssund jan-okt Klyngen jan-okt Borgere på integrationsydelse i tilbud i pct. 78,7 pct. 85,1 pct. 84,0 pct. 89,4 pct. Borgere på integrationsydelse i et virksomhedsrettet tilbud i pct. 16,4 pct. 23,4 pct. 23,5 pct. 30,9 pct. Indsatsen for at sikre flygtninge i job er øget i I maj 2015 blev der ansat en virksomhedskonsulent i Job- og Borgercentrets integrationsteam, der udelukkende er beskæftiget med at få etableret praktikker, løntilskud og ordinære jobs til flygtninge. Integrationsteamet kører i samarbejde med konsulentbureauet Marselisborg et projekt om at få syriske flygtninge i arbejde. Hertil kommer, at Job- og Borgercentret, Integrationsteamet, i samarbejde med ISS, Nordsjællandssprogskole samt Jobboks, har ansøgt Industriens Fonds om fondsmidler til etablering af sprogpraktikker. For at øget antallet af flygtninge å erhvervsskolerne er der endvidere, i samarbejde med Nordsjællands sprogskole, søgt midler til projekt Inklusions-broen. I tabel 10 ses det, at antallet af flygtninge, der har fået hhv. virksomhedspraktik, løntilskud og ordinært arbejde er mere end fordoblet i 2014 og Tabel 10. Antallet af virksomhedspraktikker, løntilskud og ordinært arbejde 2014 og Virksomhedspraktik Løntilskud 5 11 Ordinært arbejde Tal fra Job- og Borgerservice. 18 I klyngen indgår følgende foruden Frederikssund. Assens, Billund, Furesø, Greve, Hillerød, Ikast-Brande, Jammerbugt, Lemvig, Middelfart, Nordfyns, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Silkeborg, Stevns, Syddjurs, Syddjurs, Tårnby/Dragør. 19 To af de 15 flygtninge, der fik arbejde i 2015 beholdt ikke jobbet i 6 mdr. Der er derfor kun modtaget resultattilskud for 13 personer i

21 Økonomi har foretaget en beregning af Frederikssund Kommunes udgifter til en enlig flygtning, der har hhv. massive sociale udfordringer, er motiveret og får en kort, men intensiv indsats samt en flygtning, der stort set er parat til at tage et job ved ankomsten til kommunen 20. Scenarie 1 Flygtning med sociale udfordringer og behov for en massiv kommunal indsats. Scenarie 2 En flygtning, der får en kortere, men intensiv kommunal indsats. Scenarie 3 Flygtning med optimale forudsætninger for job og en minimal kommunal indsats. Beregningerne af de tre scenarier viser, at der i høj grad er et økonomisk potentiale for kommunen ved at gøre en indsats for at få flygtningene i job. Set over den treårige integrationsperiode er der således en forskel på kr., hvis det lykkes at få flygtningen i job med en kortere intensiv indsats. Hvis flygtningen allerede kommer i job ved ankomsten til kommunen er forskellen kr. sammenlignet med en flygtning, der er på integrationsydelse i alle 3 år. JOB Forskel kr. Forskel kr. En vedvarende og intensiv indsats for at få flygtninge i job er derfor ikke blot gavnlig for integrationen, men har også i høj grad et økonomisk potentiale for Frederikssund Kommune. Det forslås derfor, at et forstærket fokus på beskæftigelse indgår som et helt centralt element i den kommende integrationsstrategi. JOB 20 Alle scenarier omhandler en enlig. Frederikssund er ekstraordinært tildelt ca mio. kr. i hvert af årene2015 og 2016 som et investerings- og integrationstilskud. Midlerne forudsættes primært brugt til sagsbehandlerressourcer samt til etablering af midlertidig indkvartering, hvorfor disse midler ikke er medtaget beregningen. Skatter, tilskud og udligning modtaget op til 2 år efter flygtningen er tilmeldt folkeregistret. Opgørelsen indeholder et skøn over denne finansieringsmæssige forskydning. 21

22 5. Frederikssund kommunens tilbud og indsatser på flygtningeområdet 5.1. Job- og Borgercenter Helt centralt i Frederikssund Kommunes indsats for flygtninge er det tværgående integrationsteam, der organisatorisk er forankret i Aktiv Indsats og Integration. Integrationsteamet er en integreret del af Job- og Borgercentret, og har beskæftigelse som fokus for enhver indsats for familien. Teamet varetager tværfaglige funktioner indenfor både beskæftigelses- og den øvrige integrationsindsats ligesom teamet er koordinerende afdelingen i forhold til de øvrige instanser i kommunen. Det betyder, at flygtningene i Frederikssund har en sagsbehandler og én indgang til kommunen. I figur 4 ses en oversigt over integrationsteamet samarbejdspartere i og udenfor kommunne. Figur 4: Integrationsteamets samarbejdspartnere Integrationsteamet har følgende overordnede ansvarsområder: Råd og vejledning, udredning, sagsbehandling og vurderinger/afgørelser vedr. transportgodtgørelse, indskud, flytninger/ 22

23 boligplacering mv., integrationsplaner samt løbende, praktisk forefaldende arbejde, samarbejde med frivillige, integrationskontrakter, danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud. Udover det klart arbejdsmarkedsrettede perspektiv på integrationsindsatsen, gøres der også en stor indsats for at opbygge de nytilkommendes civile og sociale kompetencer i forhold til det danske samfund. Den frivillige indsats blandt Frederikssunds borgere opmuntres og understøttes, og der indgås samarbejder med frivillige organisationer. Teamet består, foruden lederen af Aktiv indsat og Integration, af 6 årsværk samt 7 projektansatte. Integrationsteamet har organiseret sig med 5 sagsbehandlere, 2 medarbejdere i modtagelsen, 2 jobkonsulenter og 3 familiekonsulenter. Grundelementerne i integrationsindsatsen 1. Introforløb Formålet er bl.a. at opnå viden om samfundet, få oprettet nem-id, bankkonto, m.v. Flygtninge bliver i umiddelbart forlængelse af modtagelsen introduceret til det danske samfund. 2. Udarbejdelse af integrationskontrakt Kontrakten indeholder de forløb og indsatser som flygtninge skal gennemgå for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Opstart af integrationsplan Integrationsplanen skal sikre en sammenhængende indsats, hvor beskæftigelsesrettede tiltag, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, der iværksættes på andre fagområder. Integrationsplanen omfatter hele familien. 4. Danskuddannelse Der tilbydes forskellige forløb tilpasset den enkeltes behov. F.eks. intensive forløb på fuld tid, forløb med kombination af danskuddannelse og praktik, særlige forløb for traumatiserede, herunder unge med traumer, og særlige forløb for unge, som kombinerer danskuddannelse med gennemførelse af 9.klasse. Forløbet har en varighed på ca. en måned. ANDRE INDSATSER: Vejledning og opkvalificering Herunder Højskoleophold, opkvalificerende forløb og realkompetenceafklaring af flygtningenes medbragte kompetencer Der kan gives tilbud til Højskoleophold til flygtninge, som en del af særlig tilrettelagt vejledning og opkvalificeringstilbud. Tilbuddet gives efter en konkret og individuelt vurdering af hele situationen, og hvis Jobcentret vurderer, at en ung flygtning kunne have godt af et ophold for at få styrket både sine danskkundskaber, de sociale kompetencer, stabilitet, skoleegnethed osv. I 2015 var der ikke nogen flygtninge der fik tilbud om et højskoleophold. Ultimo januar 2016 er 4 unge flygtninge begyndt på et halvt års højskoleophold. Mentorforløb Mentorstøtte tilbydes for at understøtte deltagelse i integrationskontraktens tilbud 23

24 Virksomhedsvendt aktivering Virksomhedsrettet indsats, i starten kombineret med danskundervisning, er et skridt på vejen til at opnå selvforsørgelse, samtidig med at aktiv deltagelse på en arbejdsplads kan bidrage til større viden, bedre sproglig forståelse og indsigt i det danske samfund. Familiekonsulentbistand Familiekonsulentfunktionen sikrer en koordinering af kommunens indsatser for flygtningefamilier med børn og unge under 18 år, og udgør tovholderfunktionen mellem de professionelle aktører omkring modtagelsen af familierne. Dette for at sikre, at familier hurtigere kommer til fungere, bliver selvhjulpne og engageret i lokalsamfundet. Frivillighed Personlig kontakt mellem mennesker er en god metode til at bryde isolationen og skabe gensidig forståelse. Derfor har Frederikssund Jobcenter indgået samarbejde med frivillige organisationer, Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. PROJEKTER: Sprogpraktik Undersøgelser viser, at sprogpraktikker giver fokus på produktiv frem for receptiv sprogbrug og dermed på borgeren som udøvende og aktiv bruger af det danske sprog. Sprogpraktik giver øgede kommunikative kompetencer, øget selvtillid og større fokus på værdien af at beherske sproget. Jobcentret har derfor i samarbejde med ISS, Nordsjællandssprogskole, samt Jobboks, ansøgt Industriens Fonds puljemidler om at styrke den virksomhedsrettede indsats og iværksættelse af sprogpraktikker, således at danskundervisningen foregår på arbejdspladsen med udgangspunkt i hverdags dansk og fagdansk. Pilotprojekt- En målrettet beskæftigelsesindsats for syriske flygtninge I samarbejde med Marselisborg er der iværksat et 12 ugers forløb, der består af et 4 ugers undervisning og et 8 ugers praktikforløb. Formålet med sådan et forløb er, at borgeren kommer i job. Pilotprojektet evalueres i februar Inklusionsbroen Jobcenter Frederikssund har sammen med Nordsjællands sprogskole søgt midler til projekt Inklusions-broen. Projektets overordnede formål er: At styrke tilgængeligheden til erhvervsskolerne for målgruppen At bidrage til at opkvalificere målgruppen foranlediget af de behov regionen har for kvalificeret arbejdskraft, de kommende år Projektets målgruppe er ikke uddannelsesparate nyankomne flygtninge, mellem 18 og 30 år, som er på slutmodulerne på deres danskuddannelser. Målgruppen har ikke de sproglige og faglige kvalifikationer, der skal til for at blive optaget på eller gennemføre en erhvervsskoleuddannelse på almindelige vilkår. De har derfor brug for en særlig indsats for at kunne træffe et fornuftigt og realistisk uddannelsesvalg og dermed blive del af en kompetent arbejdsstyrke. 24

25 For at fremme og faciliteter målgruppens valg af uddannelse til erhvervsskolerne ønsker Jobcenter Frederikssund at udvikle et særlig tilrettelagt brobygningsforløb som overgang fra sprogcentre til erhvervsskoler for målgruppen. Forløbet integrerer undervisning og virksomhedspraktik og foregår i samarbejde med erhvervsskoler, jobcenter og virksomheder. Forløbet er et supplement til den nye erhvervsuddannelsesreform, som trådte i kraft og sammentænkte eksisterende tilbud og mentorordninger. Samarbejde med vikarbureau- Norstaff Jobcentret har indgået et samarbejde med Norstaff. Norstaff er et vikarbureau, der typisk levere vikarer indenfor arbejdesområder, der benytter sig af ufaglært arbejdskraft, håndmand på murer- og nedrivningsopgaver, opsætning af telte ved f.eks. motorvejsbyggeri-vejarbejder, opsætning af scener etc. Jobcenter Frederikssund ønsker via et samarbejde, at undersøge mulighederne for at indsluse nye medarbejdere via et projektforløb. I løbet af en 4-ugers periode er det hensigten at afklare om borgeren kan tilknyttes vikarstaben. Projektet er udarbejdet som en føl-ordning, hvor borgeren tilknyttes et antal kollegaer, der har mentoropgaven i forhold til introduktion til arbejdsopgaverne ude hos kunderne etc. Derudover undervises i brug af håndværktøj, og der afholdes et sprogkursus, der tager udgangspunkt i de værktøjer som anvendes i arbejdet. Forældrekursus Familiekonsulenterne har i samarbejde med sprogskolen, skolepsykologen, sundhedsplejerske, familiehuset og politi afholdt et forældrekursus. Formålet med forældrekurset er at give flygtningeforældre et bedre grundlag for at understøtte deres børns udvikling og integration i det danske samfund. Gennem kurset får forældrene bl.a. bedre indsigt i de kulturelle normer omkring børneopdragelse i Danmark, mere bevidsthed omkring de dilemmaer, som de kan møde, og redskaber til håndtering af disse dilemmaer. Udover det er formålet med kurset, at forældrene får et bedre kendskab til samfundsstrukturen og foreningsliv i Danmark samt deres rettigheder og pligter både som samfundsborgere og som forældre. Det første hold, der blev afholdt med 14 syriske flygtninge, var en stor succes. Der er venteliste til de kommende hold. Næste kursus afholdes 15. marts. 5.2 Dagtilbud Medarbejdere kommer på efteruddannelse med udgangspunkt i, at kunne arbejde med flygtningebørn og deres familier. Personaleafdelingen har arrangeret interne kurser for medarbejdere på dagtilbudsområdet, hvor temaet er traumatiserede flygtningebørn. Ressourceteam I takt med en stigende pædagogisk opgave i forhold til at modtage flygtningebørn på daginstitutionsområdet, er det besluttet at samle et kommunalt ressourceteam, som Børnehusene har mulighed for at samarbejde med. Ressourceteamet består af forskellige fagfolk (inklusionspædagog, psykolog og tale/høre-lærer) og tilbyder sparring, rådgivning og vejledning omkring flygtningebørn, Fire inklusionspædagoger har udviklet et Boardmaker-materiale, der kan understøtte det pædagogiske arbejde i de Børnehuse, der modtager flygtningebørn. Materialet indeholder et bordmakersystem, der understøtter en tydeligere visualisering af hverdagen. F.eks.rytmen er 25

26 i Børnehuset, hvad tøj man skal have på, hvad man kan lege osv. Formålet er at give flygtningebørn tryghed samt at højne kommunikationen med de børn, der ikke kan dansk. Ressourceteamet samarbejder tæt med tale-/hørelærerne, som betjener de enkelte børnehuse. Det er afgørende, at ressourceteamet og tale-/hørelærerne vejleder samme vej og på den måde kan understøtte hinandens arbejde Skole Der er modtageklasser for flygtninge på Falkenborgskolen (0-4 klasse) og Ådalen skole og (5-9 klasse) hhv. 3 og 2 klasser. På Ådalen Skole foretages der ikke en klasseplacering ved børnene skolestart, da flere af eleverne fra Syrien ikke har gået i skole de sidste 2-4 år og derfor er langt bagud. På Trekløverskolen, afd. Falkenborg klasseplaceres barnet på baggrund af alder og tidligere skoleerfaringer. Når en elev er klar til udslusning i enkelte fag på Ådalens Skole og afd. Falkenborg, f.eks. engelsk eller matematik, tilknyttes eleven til en almenklasse og følger klassen i disse fag. På afd. Falkenborg laves der, når en elev er klar til udslusning til distriktsskolen, en samlet portfolio over elevens faglige standpunkter og der afholdes overleveringsmøde med elevens distriktsskole.efter udslusning til distriktsskolen kan eleven modtage supplerende undervisning i dansk som andetsprog (DSA) om dette i praksis er muligt, afhænger af de DSA-timer, som ledelsen på de enkelte skoler sætter af til området. Ved udslusning fra en modtageklasse på Ådalens skole testes eleven i matematik og der holdes et overleveringsmøde med distriktsskolen og endeligt overleveringsmøde med distriktsskolen, modtageklasselærer, forældre og konsulent. Efter udslusning til almenklasse modtager eleven støtte i form af supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Unge mellem 16 og 18 år modtager undervisning i Unge2-projektet i Ballerup. Den unge tager 9. klasse og der undervises i en bred vifte af andre fag end dansk. Der er mulighed for at få SU på uddannelsen, og den unge får med en 9. klasses afgangseksamen adgang til de SU-berettigede ungdomsuddannelser Tandplejen Som en del af den kommunale tandpleje i kommunen indkaldes børn og unge flygtninge i skolealderen til undersøgelser med intervaller, der er tilpasset den enkeltes behov. Der etableres i foråret 2016 et tandbørstekursus målrettet flygtningebørn, hvor en tandplejer og klinikassistent kommer op i klassen og fortæller eleverne om, hvordan man børster tænder. Der er ikke tolk tilknyttet tandplejen, så børnene tolker for hinanden Der er ikke særlige tilbud for flygtninge i daginstitutioner. Her tilbydes den ordinære tandpleje. 26

27 5.4. Social Service Der der ikke specifikke tilbud rettet mod flygtninge. Der er dog flygtninge, der har behov for socialpsykiatrisk støtte f.eks. i form af bostøtte efter 85 i serviceloven. Denne støtte gives efter visitation og bestilling fra Jobcentret til Social Service, som vurderer behovet og om borgeren er omfattet af Serviceloven. Social Service yder aktuelt støtte efter 85 i serviceloven til 11 personer, og herudover er 2 uledsagede flygtninge, der er blevet 18 år, placeret i et 107 botilbud uden for kommunen efter Serviceloven. Kommunen får til de 2 uledsagede flygtninge i botilbud fuld statsrefusion for de afholdte udgifter. For så vidt angår andre tilbud til flygtninge, så kan det ikke udelukkes, at der vil være enkelte (få), der anonymt henvender sig på misbrugscentret og modtager en behandling, men området har ikke selvstændige registreringer på dette Tilsynsenheden Tilsynsenheden matcher børn og unge med opholdssteder og aflastnings- og plejefamilie ligesom der førers et personnrettet tilsyn. De uledsagede flygtninge i Frederikssund er både anbragt på opholdssteder og i aflastnings- og plejefamilier. Tilsynets medarbejdere har ikke modtaget særligt kompetenceudvikling i forhold til anbringelse af flygtninge idet der altid tages udgangspunkt i det enkelte barn eller unges individuelle behov Familieafdelingen Familieafdelingen involveres i en flygtningesag, når der er en antagelse om at hjælp via Servicelovens børneparagraffer skal afklares. Ud fra en beskrevet bekymring foretages en afklaring og vurdering af familiers udfordring og børns særlige behov. De efterfølgende tilbud kan herefter rette sig imod en konkret problemstilling og mulighed for et 11 forløb med vejleding til familien eller behov for afklaring af behov for mere indgribende hjælp efter 52.3 via en børnefagligundersøgelse. Der anvendes fortrinsvis egne indsatser til flygtningene. Udfordringerne retter sig imod at skulle arbejde med såvel en sproglig som kulturel barriere, og der er stor afhængighed af dygtig tolkeservice. Der ses særlige udfordringer i forhold til; unge uledsagede flygtninge, som har haft behov for psykiatrisk døgnbehandling, - og tunge familieproblematikker, hvor det er vanskeligt at afklare om problemerne skal afkodes ud fra en forståelse af kultur /traumatisering/social belastning. Af eksterne samarbejdspartnere anvender Familieafdelingen f. eks. Integrationsnet, Dansk Flygtningehjælp samt andre udbydere på markedet. Familieafdelingen deltager i temamødet Traumatiserede flygtninge børn i dagtilbud med særlig viden om traumatisering og traumebehandling. Ligesom der planlægges deltagelse i et særligt forebyggende tiltag i en daginstitution, der også omfatter denne målgruppe. For fremtidigt at kunne være rustet til at hjælpe flygtningefamilier og deres børn i henhold til servicelovens krav har Familieafdelingen fokus på behovet for at kunne håndtere de særlige udfordringer og problematikker hos flygtninge, der har betydning for deres børns udvikling og trivsel, herunder at kunne navigere i det der har sit udspring i skjulte kulturelle, religiøse og sproglige barrierer. 27

28 Børne- og ungepsykologerne Børn- og ungepsykologen løser, ud fra en konkret vurdering, PPR-opgaver på flygtningeområdet. Opgaverne kan bestå af deltagelse i indskrivningsmøder, hvis der vurderes at være behov herfor, observationer i modtagerklasserne samt supervision af lærere og pædagoger. Derudover kan der foretages kortere samtaleforløb med enkelte børn samt tilbydes forældrevejledning/undervisning på forældrekursus. Ved mere komplekse sager, hvor der skal foretages en grundigere psykologisk undersøgelse af et barn, kan barnet indstilles hertil via et samarbejde mellem forældre, lærere, B & U-psykologen samt skolelederen Kultur og Fritid Der er ikke særlige indsatser eller tilbud rettet mod flygtninge på kultur- og fritidsområdet. Der er dog påbegyndt en særlig indsats i forhold til børn, unge og voksnes deltagelse i idrætslivet. I idrætsforeningerne bliver deltagerne indført i en verden af leg, respekt, disciplin, stræbsomhed, motorisk udvikling, demokrati mv. De møder venner og et socialt netværk og det kan åbne muligheder i forhold til fritid, job og uddannelse. Jobcentret har derfor i samarbejde med Kulturog Fritidssekretariatet udpeget en række ressourcestærke foreninger fordelt over hele kommunen. Som udgangspunkt arbejdes der i et pilotprojekt især med tre foreninger. Der er en tæt kontakt med Danmarks Idrætsforbunds ekspert på integrationsområdet, hvilket vil blive benyttet i det fortsatte arbejde med at kvalificere foreninger og kommune i integrationsarbejdet Sundhedsplejen Sundhedsplejen tilbyder, at besøge alle familier der har små børn. Der samarbejdes med kommunallægen og der arbejdes på at udvikle dette samarbejde. På skolerne får alle børn og unge i modtagerklasserne en samtale og undersøgelser af sundhedsplejen. Der arbejdes aktuelt på at udvikle dette arbejde. Sundhedsplejen deltog i forældrekurset for flygtningen og underviste i sundhed og sundhedssystemet opbygning Ældre og Sundhed Ældre Der er ikke særlige indsatser eller tilbud for flygtninge i Ældre. I afdelingen for plejeboliger og i træningsenheden har der ikke været kontakt til flygtninge efter Sidstnævnte haft dog haft en del flygtninge før Her var det erfaringen, at der var sprogudfordringer men at det særligt var en kulturel udfordring, da der i flygtningens hjemlande er tradition for, at ældre skal hjælpes med alt af familien og ikke selv skal indgå aktivt. I døgnplejen (hjemmepleje + sygepleje) har haft kontakt med en enkelt flygtning i Sundhed På det resterende sundhedsområdet kan flygtninge, i lighed med kommunens andre borgere, benytte sig af de kommunale sundhedstilbud. Der har dog ikke været flygtninge, der indtil dato har benyttet kommunes tilbud. 28

29 Kommunallægen Kommunen har pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering hos en læge. Den helbredsmæssige vurdering har til formål at sikre, at der så tidligt som muligt sker en afdækning af fysiske og psykiske helbredsproblemer, således at relevante helbredsforhold kan indgå i den kommunale planlægning af integrationsindsatsen og den videre sundhedsmæssige udredning og behandling. I Frederikssund kommune er det kommunallægen, der varetager denne helbredsvurdering. Det betyder, at samtlige flygtninge og familiesammenførte i Frederikssund kommune tilbydes et helbredsundersøgelse og -vejledning. Undersøgelsen omfatter en fuld sygehistorie, inkl. tidligere livsbegivenheder, sygdomme og behandlinger. Endvidere gennemføres en objektiv psykisk og fysisk vurdering og egentlig fysisk lægeundersøgelse inkl. blodprøver, alt efter kommunallægens skøn af behov og borgerens ønsker. Undersøgelserne foregår i et lille særligt indrettet kliniklokale på den kommunale rehabiliteringsafdeling på Frederikssund Sygehus. Undersøgelsen munder ud i en aftale med den undersøgte om afrapportering til sagsbehandler og til egen læge, og kommunallægen skriver så et undersøgelsesresume til de to parter med konklusion og forslag/ønsker til videre indsatser. Til sagsbehandlerne fokuseres særligt på aktuelle behov for støtte og hjælp til fx at komme til optikker, tandlæge, hjælpemiddelvisitation, bestille tid til læge, samt beskrivelse af eventuelle skånebehov eller helbredsmæssige udfordringer i fht fremtidig beskæftigelse. En del af opgaven er at sikre at forældrene til børn under den skolepligtige alder vejledes om at følge det danske vaccinations- og profylakseprogram. Kommunallægen har etableret et samarbejde med sundhedsplejen som orienteres om de børn der kommer med til undersøgelse, således at sundhedsplejersken kan tilrettelægge hjemmebesøg eller se børnene i skolesundhedsplejen. Beskrivelse af Kommunallægens undersøgelse sendes til sundhedsplejen som beslutter indsats efter behov. Sundhedsplejens tilbud afhænger af familiens behov og barnets alder, men kan omfatte vejledning om amning, kost, hygiejne, prævention (for forældrene), stimulation og opdragelse. De større børn undersøges for syns- og høre-problemer. Kommunallægen har netop aftalt et koordinerende møde med ledelsen af børnetandplejen idet en del af de nyankomne børn og deres forælde har brug for vejleding i cariesprofylakse. Arbejdet med børnene og de unge er samlet mere komplekst end med voksne, idet der skal arrangeres særinstans i fht alle vores almindelige "rutine tilbud" som sundhedspleje,, tandpleje og profylakse ved egen læge. Det indvolverer både mentorer, familiekonsulenter og tolke at få det til at fungere Den frivillige indsats Borgernetværk Administrationen satser på det frivillige arbejde, da det medvirker til at fremme sociale relationer og forståelse for og samspil med andre mennesker. Administrationen har i samarbejde med de frivillige organisationer startet et frivilligt netværk af borgere, der kan være netværksfamilier eller netværkspersoner for flygtninge i Fr ederikssund. Der har været afholdt 2 borgermøder, et møde i juni og et i oktober måned, som resulterede i at 55 personer meldte sig som frivillige. Venligboerne- Tøjbazar fælles spisning 29

30 I marts startede 'Venligboerne i Hjørring', da en gruppe borgere besluttede, at de ville byde kommunens nye flygtninge velkommen, og i august kom Frederikssund med på det kort. Venligboerne er ikke en forening, det er blot en samling borgere, som hver især byder ind med, hvad man kan undvære eller har overskud til at organisere i forsøget på at hjælpe flygtninge. I øjeblikket er der 695 medlemmer i Frederikssund. I august holdt Venligboerne i Frederikssund og Omegn deres første arrangement en tøj- og legetøjsbazar i Frivillighedsstedet. Bazaren kom op at stå i samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Lektiecafé. Endvidere har der været arrangeret fællesspisning og kulturaften, hvor der mødte over 80 borgere op til arrangementet. Frivillighedsstedet Administrationen har indgået et samarbejde med Frivillignet Frivillighedsstedet. Formålet med samarbejdet er at forbedre integrationen af flygtninge og andre med etnisk minoritetsbaggrund i lokalsamfundet. Frivillighedsstedet tilbyder Tal Dansk Café, cykeltræning for kvinder og forskellige sociale arrangementer i lokalerne i Frivillighedsstedet. Mandagscafe Administrationen har i samarbejde med sprogskolen og Dansk Flygtningehjælp, etableret mulighed for vores flygtninge for at øve sig i hverdags-dansk og danne netværk. Det foregår hver mandag i sprogskolens lokaler. Flygtningevennerne i Slangerup Netværk, Rådgivning og Integration af flygtninge. Der ydes lektiehjælp såsom hjælp til forberedelse af opgaver, sprogindlæring og hjælp til at forstå henvendelser og til at klare sig i samfundet, samt arrangere udflugter DFUNK Ung-til-Ung, Frederikssund Der laves f.eks. Hyggeaftner, Sport, Tivolitur, Bowling og Madlavning for unge uledsagede flygtninge i aldersgruppen år. Det er intentionen at de unge flygtninge via aktiviteterne kan møde andre unge danskere. Dermed skabes der netværk og positive relationer, og de får et indtryk af hvad det vil sige at være ung. 6. Forslagskatalog indsatser og fokusområder, der kan understøtte den gode integration Der har været nedsat en tværgående projektgruppe med repræsentanter fra integrationsteamet, PPR, Familieafdelingen, Social Service, Ældre og Sundhed, Skole og Dagtilbud, Kultur og Fritid samt Udvikling. Projektgruppen har identificeret problemstilligner, udfordringer og fokusområder, der bør være særligt fokus på for at sikre den gode integration i Frederikssund og har på den baggrund udarbejdet et forslagskatalog. Gruppen har prioriteret fire områder, der vurderes som helt afgørende for en vellykket integration. 30

31 Prioriterede fokusområder Beskæftigelse Flere boliger og en boligsocial indsats Forøget internt og eksternt samarbejde Særligt fokus på traumatiserede flygtninge og deres familier Nedenfor følger en samlet oversigt over de ni områder som projektgruppen forslår, der bør være særligt fokus på for at sikre god integration i Frederikssund kommune. Under hvert af områderne har projektgruppen fremhævet særlige problemstillinger eller forslag til tiltag. Beskæftigelse Vejen til integration sker i meget høj grad via tilknytning til arbejdsmarkedet. Fokus på kommunen som arbejdsplads for flygtninge f.eks. indenfor ældreomsorgen. Boligstrategisk og boligsocial indsats Midlertidige boliger Flere midlertidige boliger. Det kan f.eks. være i form af større enheder eller måske ved at indlede samarbejde med private udlejere med ejendomme i kommunen (jf. sag på Velfærdsudvalget februar 2016) Permanente boliger Flere permanente boliger i kommunen. Boligsocial indsats Christian Skov Hansen skal også inviteres med. Udbygning af samarbejdet med boligorganisationerne om, hvordan det øgede antal flygtninge i boligforeningerne håndteres, da der er mange konkrete dagligdags ting, der skaber udfordringer i hverdagen. Det kan ske gennem en hyppigere dialog mellem kommunen og boligforeningerne eller ved at forslå boligforeningerne, at opruste den boligsociale indsats f.eks. via en boligsocial medarbejder. (samarbejde er allerede påbegyndt, og det er således tema på den første styringsdialog mellem Frederikssund Kommune og de almene boligselskaber). Forøget internt og eksternt samarbejde Et velfungerende tværgående samarbejde er alfa omega for en hurtig, målrettet og koordineret integrationsindsats. Der er alle et godt tværgående samarbejde, der dog kan udvikles og udbygges Forøget tværgående samarbejde i kommunen Sagskonferencer, hvor der drøftes indsatser for flygtninge, der er for nyligt er ankommet til kommunen. Alle afdelinger, der behandler flygtninge deltagere med repræsentanter. Særlige indsatser for udsatte flygtningefamilier, der har behov for en særlig timet, koordineret og helhedsorienteret indsats. Øget samarbejdet med asylcentrene kan give flygtningene en bedre start i Frederikssund. Bedre information fra asylcentret om de enkelte flygtninge før de ankommer til Frederikssund. Flygtningene skal, allerede i asylcentret, informeres om rettigheder, pligter og det 31

32 kommunale serviceniveau f.eks. som en integreret del af sprogundervisningen på centret. Traumatiserede flygtninge og deres familier Der er brug for en særlig indsats for at sikre de traumatiserede voksne og børns integration, da ubehandlede traumer kan gøre det meget svært at blive integreret i samfundet og komme i beskæftigelse. Kommunale data til at beskrive gruppen af traumatiserede flygtninge, så indsatserne kan målrettes. Generelt en øget viden i organisationen om håndteringen af traumatiserede flygtninge således at familierne kan få en normal hverdag samt overskud til forældrerollen, sprogskole, arbejdsmarked osv. Støttekontaktpersoner, der taler arabisk og andre sprog. Det er ikke tilstrækkeligt at give socialpædagogisk støtte via tolk. En kommunal indsats, der kan iværksættes, mens der ventes på plads i den regionale traumebehandling. Særligt fokus på traumatiserede børn i modtageklasserne samt på indkøring af børn med en traumatisk forhistorie i daginstitutionerne. Beredskab i Ældre og Sundhed til flygtninge med psykiske lidelser og misbrug, der formentlig vi få kontakt med afdelingen (hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, dagtilbud) Dialog med regionen om nedbringelse af ventelisterne til traumebehandling, da der kan være et op til halvt års ventetid. Børn og uddannelse Et generelt øget fokus på institutions og skolelivet forøger trivslen hos børnene og inkluderer familien i lokalområdet. En ressourceperson i hvert børnehus alternativt i hvert område. Fokus på de mange elever i modtageklasserne. Der er mange børn på samme hold, og børnene har meget forskellige forudsætninger, og det udfordrer læringen. Fokus på de åriges integration med danske elever. Det kan f.eks. ske ved at etablere et lokalt uddannelsestilbud til målgruppen Kompetenceudvikling af medarbejdere Der er behov for en generel kompetenceudvikling på tværs i kommunen, så organisationens viden om bl.a. flygtningenes kultur øges. Et bredt internt kursus målrettet alle medarbejdere, der arbejder med flygtninge i kommunen. Dele specialviden på tværs f.eks. i tværgående vidensnetværk. Øget udbuddet af specifikke kurser om integration i kursuskataloget. Fælles uddannelse (f.eks. fra LG Insight). Ansætte en kulturformidler (når basisbemandingen er på plads). Anvende flygtninge og tidligere flygtninge som videnspersoner. Rettigheder og Pligter - Medborgerskab Flygtningene ansvar for eget liv er helt afgørende for deres integration. Flygtningen har ressourcer. De skal kortlægges og sættes i spil. Etablering af et integrationsråd, der kan samarbejde med kommunen om integrationsindsatsen. Uddanne bydelsmødre, der kan støtte isolerede kvinder og fungere som 32

33 brobyggere mellem kvinder og lokalsamfund. Flygtningens kulturelle og fritidsmæssige interesser kortlægges mhp. deltagelse i foreningslivet. Fritidspas til flygtningebørn, så de får mulighed for at deltage i foreningslivet. Der etableres en kulturcafe f.eks. på en skole med central beliggenhed i kommunen, hvor flygtninge kan mødes med andre både flygtninge og frivillige. Kulturcafeen har fokus på dansk kultur og på flygtningenes egen kultur. Mentorordning/peer to peer. Gamle flygtninge hjælper nyankomne. Hermed understøttes flygtninges hidtidige kompetencer. Der kan også være danske frivillige mentorer. Frivillighed og samskabelse Frivillige er centrale i forhold til flygtningenes integration i lokalsamfundet. Der er brug for kommunal koordination i forhold til de frivillige, der kontakter kommunen for at tilbyde hjælp. Det skal samtidig afklares, hvad vi fra kommunalt hold ønsker at de frivillige bidrager med. Det kan f.eks. ske i regi af Frivilligstrategien Kontakten mellem Frederikssund-borgere og flygtningene skal forøges og udvikles meget gerne via frivilligstrategien. Foreningerne har brug for bistand til de kulturelle udfordringer, der kan være ved at indlemme flygtninge i foreningslivet. Etablere frivillige social jobs f.eks. i foreninger for flygtninge på integrationsydelse. Konkret mangler der frivillige som forældrerepræsentanter til uledsagede flygtningebørn. Udvidelse af målgruppen for integrationsindsatsen Kommunens integrationsindsats omfatter alene flygtninge på det 3. årige integrationsprogram. Der kan dog være behov for at udvide kommunens integrationsindsats til at omfatte flygtninge også ud over integrationsperioden. Det gælder særligt flygtninge som kommunen har modtaget i 2012 og før, da denne gruppe har særlige integrationsudfordringer. 33