Dagsorden til bestyrelsesmøde

Transkript

1 29. marts 2019, rev. Dagsorden til bestyrelsesmøde Mødegruppe: Bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Dato/tid: Tirsdag den 2. april 2019 kl Sted: Campus København, Emdrupvej 72, lokale B2.14 B=Beslutning, O=Orientering Pkt. Tema B O Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referater Bilag A1: Referat af 18/ (åbent) Bilag A2: Referat af 18/ (lukket) 3. Nye tider på DMJX Orientering fra rektoratet 4. Siden sidst Bilag B: Siden sidst Baggrundsbilag: 1. Årsopgørelse UC Viden; 2. Redegørelse for FoU-aktiviteter; 3. DMJX Projektskema 5. Økonomi Årsrapport 2018 Revisionsprotokollat Bestyrelsens udtalelse 6. Afrapportering af den strategiske rammekontrakt 7. LUKKET PUNKT Status på højskolens campusbyggerier 8. Kvalitet Opfølgning på bestyrelsens kvalitetsrapport 2018 og kort status på højskolens arbejde med kvalitet Bilag C1: Årsrapport 2018 Bilag C2: Revisionsprotokollat Bilag C3: Bestyrelsens udtalelse Bilag D: Afrapportering til godkendelse af bestyrelsen Baggrundsbilag: Handleplan strategisk rammekontrakt, til orientering Bilag E1: Status på campusbyggerierne Bilag E2: DMJX Ørestad, rammerne for udbudskonkurrencen Bilag F: Status på kvalitet Baggrundsbilag: Opdateret oversigt over hhv. Uddannelsesudvalg og Advisory Boards 9. Opfølgning på APV2017 Bilag G: Status over opfølgningen af højskolens arbejdspladsvurdering Bilag G1: AT s foreløbige besøgsrapport 2019 Bilag G2: AT s besøgsrapport Resultatlønskontrakter 2019 Bilag H1: Resultatlønskontrakt for rektor Bilag H2: Resultatlønskontrakt for prorektor 11. Nyt medlem til højskolens uddannelsesudvalg Bilag I: Indstilling af nyt eksternt medlem til højskolens uddannelsesudvalg 12. Eventuelt

2 21. december 2018 Bilag A1: Referat af bestyrelsesmødet den 18. december 2018, åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: B Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 18. december 2018 Mødested: Campus København Dokument: Beslutningsreferat Til stede Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Thomas Torp Tine Johansen Simon Tøgern Christian Kierkegaard Henriette Marienlund Medarbejderrepræsentanter: Peter Østergaard Sørensen Roger Buch Studenterrepræsentanter: Mats Piilmann Magnussen Niklas Lyhne Kolath Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Cecilie Bechmann Anthony Afbud: Tine Aurvig-Huggenberger Referent: Jeanne Mørk Hansen 1

3 21. december 2018 Referat af bestyrelsesmødet den 18. december 2018 åbne punkter 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. Dagsorden udvides med et punkt 13 Udnævnelse af prorektor og vil være et lukket punkt uden deltagelse af højskolens ledelse og referent. 2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 24. september 2018 Referatet af de åbne punkter blev godkendt uden bemærkninger. Referatet af de lukkede punkter blev godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Opfølgning på den strategiske rammekontrakt Højskolen har modtaget brev fra Styrelsen angående afrapportering af den strategiske rammekontrakt. Styrelsen ønsker en fyldestgørende statusredegørelse på 1-2 sider pr. mål, der indeholder en vurdering af om der er fremskridt i realiseringen af det strategiske mål. Vurderingen skal baseres på indikatorer, datakilder og understøttende aktiviteter. Konklusionerne fra denne skal samtidig indgå i årsrapporten - ca. ¼ - ½ side pr. mål. Derudover ønsker Styrelsen en ajourført handlingsplan, der beskriver de fremadrettede understøttende aktiviteter i arbejdet med den strategiske rammekontrakt. Afrapporteringen skal inden indsendelse godkendes af bestyrelsen. Denne vil derfor blive fremlagt på næste bestyrelsesmøde. Møde med ministeren Bestyrelsesformændene for professionshøjskolerne har været indkaldt til møde med ministeren. Her drøftede de blandt andet det aktuelle styringssystem, samt planerne om, at alle bestyrelsesformænd skal udpeges af ministeren, hvilket ikke har været gældende for de øvrige professionshøjskoler. Lisbeth Knudsen havde desuden på mødet rejst kritik af Akkrediteringssystemet og havde fået at vide, at det er under evaluering. Ministeren ønsker at disse møder finder sted fire gange årligt. Bestyrelsen tog orienteringen i Siden sidst til efterretning. 4. Økonomi Kvartalsregnskab Kvartalsregnskabet for højskolen udviser et positivt resultat på TDKK mod et budgetteret negativt resultat på 138 TDKK. Forskellen mellem budget og realiseret resultat er TDKK, hvor højskolen forventer, at en stor del af periodens overskud vil påvirke årets resultat for Peter Østergaard spurgte til om den forventede besparelse på IT ved indgåelsen af samarbejdet med VIA var opnået. Cecilie Bechmann Anthony og Lars Poulsen svarede ja; oven i besparelsen på 2.5 mio. kr. budget 2018 sammenholdt med den oprindelige ITomkostning, var der en lille besparelse. Der er et fortsat fokus på at reducere omkostningerne, og da projektets planlagte aktiviteter ikke er fuldt realiserede, forventer vi yderligere reduktioner i løbet af I forbindelse med årsregnskabet vil der være en note med status over de realiserede besparelser. 2

4 21. december 2018 Forecast 2018 Forecast på baggrund af kvartalsregnskabet udviser et årets resultat på TDKK mod et budgetteret resultat på TDKK. Det er en positiv afvigelse på TDKK. I forbindelse med den ønskede overdragelse af Ajours aktiviteter til Samfundslitteratur er varelageret blevet opgjort. Nedskrivningen på ca ,- vil blive taget i år og vil således påvirke det endelige resultat negativt. Indtægten for salget vil først komme i Strategisk budget Bestyrelsen drøftede kort hvordan overskuddet fra 2018 skal anvendes i fremtiden. Jens Otto Kjær Hansen oplyste om, at ministeriet ikke ønsker at institutionerne har en større egenkapital end højst nødvendigt. Højskolen har dog fået dispensation for dette, indtil campusbyggerierne er realiseret. Bestyrelsen enedes om, at drøfte egenkapitalens anvendelse og størrelse i forbindelse med budget Bestyrelsen tog orienteringen om højskolens økonomi til efterretning. 5. Budget 2019 Cecilie Bechmann Anthony gennemgik kort det indstillede budget Budgettet udviser et positivt resultat på 3, 2 mio. kr. Højskoleledelsen forventer ingen problemer med at nå dette under de nuværende forudsætninger. Der er indregnet investeringer i en ny hjemmeside og et intranet, samt et dispositionsbeløb på 3,2 mio. kr. til ændringer i forbindelse med rektorskiftet. Tine Johansen spurgte til årsagen til de faldende lønomkostninger. Hertil svarede Trine Nielsen, at det primært skyldes at den nuværende medarbejderstab ikke har lige så høj anciennitet som tidligere. Peter Østergaard opfordrede til at der også bliver investeret i eksempelvis udvikling af nye kurser mv., med henblik på at skaffe øgede indtægter. Trine Nielsen fortalte, at højskolen netop havde fået tilsagn om eksterne projektmidler til netop udvikling af nye kurser. JO påpegede også muligheden for at undersøge behovet for udbud af nye uddannelser. Bestyrelsen godkendte budget Institutionsakkreditering Højskolen er i fuld gang med at udvikle et mere systematisk kvalitetssikringssystem. Den overordnede model og på plads og første gennemløb er en realitet. Den enkelte uddannelseschef afrapporter gennem uddannelsens kvalitetsberetning til direktøren for Uddannelse og Viden, der samler i Kvalitetsberetning for højskolens uddannelser, hvor de enkelte uddannelsers kvalitetsniveau og -udviklingsbehov, set på tværs, kobles sammen med de strategiske indsatsområder. Beretningen sammenfattes endelig Bestyrelsens kvalitetsrapport, der giver det overordnede billede, og hvor planlagte eller påtænkte indsatser af overordnet karakter beskrives, således at bestyrelsen kan tage stilling hertil, ligesom bestyrelsen kan vurdere, om de kvantitative mål, betegnet grænseværdier, er et passende udtryk for ambitionsniveauet. 3

5 21. december 2018 Dette arbejde samt en yderligere uddybning af faktiske processer, der ikke blev medtaget det første høringssvar, vil indgå i svaret på det afslag, som Akkrediteringsrådet har varslet. Arbejdet med at få systematiseret praktikken på de uddannelser, der ikke er under praktikudvalget er nu afsluttet. Modellen er nu den samme som gælder for TVM, journalist- og fotojournalistuddannelsen. Trine Nielsen og Jens Otto Kjær Hansen har møde med Akkrediteringsinstitutionen den 20. december. Bestyrelsen tog orienteringen om status på institutionsakkrediteringen af højskolen til efterretning. 7. Bestyrelsens kvalitetsrapport 2018 Jens Otto Kjær Hansen gennemgik rapporten. Bestyrelsen godkendte rapporten og udpegede på baggrund af rapporten tre til videre behandling i bestyrelsen i Dimittenders ledighed Bestyrelsen ønsker til et kommende møde en nærmere analyse af de foreliggende data sammenlignet med andre og nyere datakilder, samt ledelsens forslag til relevante indsatser ud over det i rapporten nævnte. Tine Johansen lovede at bidrage med DJ s opgørelser over ledigheden indenfor de fag, der dækkes af forbundet. Som baggrund for mere viden om dimittendernes vej ud og færden på arbejdsmarked medsendes Seismonaut-analysen, der er en analyse af dimittenders værdiskabelse på arbejdsmarkedet. 2. Overskridelse af normeret studietid Bestyrelsen ønskede her til et kommende møde en analyse af de bagvedliggende årsager og forslag til indsatser 3. Benchmark Bestyrelsen efterlyste anvendelse af sektorbenchmark på målområder, hvor nøgletallene er fastlagt af højskolen selv. Højskoleledelsen undersøger på hvilke områder dette er muligt, således at bestyrelsen på den baggrund kan vurdere om de konkrete grænseværdier skal ændres i forhold til 2018-niveau. 8. Overdragelse af Ajours aktiviteter lukket punkt Idet forlaget Ajour gennem de senere år har givet underskud, anbefaler højskoleledelsen at omlægge aktiviteterne i forlaget med virkning fra 1. januar Den selvstændige forlagsvirksomhed afløses af et samarbejde med et eksternt forlag. Efter vurdering af markedet og møder med udvalgte forlag, samt disses tilbagemeldinger, er det højskoleledelsens vurdering, at det er forlaget Samfundslitteratur, der bedst kan varetage højskolens forlagsinteresser. Samfundslitteratur tilbyder at vedligeholde Ajours kerneudgivelser og give højskolens ansatte en let publiceringsadgang under videreførelse af Ajours brand. Bestyrelsen roste arbejdet med omlægning af Ajours aktiviteter, men beklagede at de ikke tidligere var blevet inddraget i processen. Bestyrelsen vedtog indstillingen. 4

6 21. december IT-nedbrud på Store Match-dag Lars Poulsen beklagede endnu engang på højskolens vegne overfor de berørte parter. Højskolen vil gøre alt for at sikre, at systemet virker næste gang. Alle studerende har fået praktikpladser, men alle praktikpladser har beklageligvis ikke fået studerende. Christian Kirkegaard meldte om manglende tillid fra praktikstederne på grund af nedbruddet og foreslog, at højskolen overvejede muligheden for at bruge det gamle system indtil tilliden er genoprettet. Højskolen vil drøfte gennemførelse af Store Match-dag med praktikudvalget og måske får dem til at være med i en test af systemet. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning og ønsker punktet sat på dagsordenen på næste møde. 10. Status på højskolens campusbyggerier Peter Østergaard opfordrede til at få så mange udgifter som muligt med i projektøkonomien for byggeriet i København. Cecilie Bechmann Anthony fortalte at det aktstykke, der er under udarbejdelse, vil have alle udgifter med også udgifter til inventar mv. Højskolen og Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S, der er bygherre, er blevet præsenteret for et forslag om etablering af en større lysinstallation til udsmykning af byggeriet i Aarhus. Det skal nu undersøges, om kan skaffes fondsmidler nok til etablering af denne. Der er møde med kunstneren i januar og i løbet af foråret vil der blive truffet endelig beslutning om projektet kan realiseres. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning 11. Opfølgning på APV2017 Roger Buch opfordrede til på baggrund af højskolens høje stressniveau, at der blev investeret i at fremme trivslen. Han påpegede, at højskolen trods en stor indsats stadig kæmpede med stres og langtidssygemeldinger, og at vi må afvente, om et anmeldt besøg af arbejdstilsynet vil udløse kritik. Lars Poulsen fortalte, at der i år havde været 13 henvendelser til CRECEA, der er højskolens samarbejdspartner på området. Han påpegede samtidig, at det ikke nødvendigvis var en dårlig ting, at der er et stigende antal henvendelser, da en del bruger samtalerne forebyggende og dermed undgår en sygemelding. Flere bestyrelsesmedlemmer understregede, at stres og sygemeldinger ikke kan individualiseres og reduceres til et problem hos medarbejderen, men derimod er et organisatorisk problem, som ledelse og medarbejdere skal løse i fællesskab. Formanden opfordrede til, at højskolens samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg drøfter hvilke indsatser, der skal sættes i gang. Formanden understregede at, årsagerne til stress er komplekse, idet stress meget ofte kan have helt private årsager og ikke nødvendigvis har noget med arbejdet at gøre. Studenterrepræsentanterne påpegede at stress også var et stigende problem blandt de studerende. Formanden og Trine Nielsen vil derfor tage en snak med Danske Professionshøjskoler om interessen og muligheden for en fælles undersøgelse af trivslen blandt de studerende. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 5

7 21. december Eventuelt Intet til punkt. 13. Ny prorektor Det nedsatte ansættelsesudvalg bestående af Trine Nielsen, Thomas Torp, Peter Østergaard og Lisbeth Knudsen indstillede enstemmigt redaktør på TV2News, Jens Grund, til ny prorektor. Bestyrelsen tilsluttede sig enstemmigt valget. 6

8 26. marts 2019 Bilag B: Siden sidst O TVÆRGÅENDE Praktikmatch brød sammen i test Den nye version af journalistuddannelsernes digitale praktikmatch-system overlevede beklageligvis ikke den realistiske test, der blev gennemført den 27. februar 2019 med deltagelse af studerende og praktiksteder. I samme øjeblik, der kom hundredvis af samtidige brugere på systemet, frøs det med ventetider på op til fem minutter til følge. Situationen var den samme, da systemet blev anvendt ved matchdagen den 7. november. På den baggrund besluttede højskolen, at det kommende matchforløb onsdag den 8. maj gennemføres som et traditionelt matchforløb. Beslutningen og udmeldingen skete relativt hurtigt for at skabe den fornødne tryghed om forårets matchforløb for de studerende og praktikstederne. Det betyder, at det digitale matchforløb alene som hidtil håndterer opslag og ansøgninger, mens indgåelse af aftaler om praktikforløb mellem en studerende og et praktiksted sker via en personlig dialog med efterfølgende manuel registrering i studieadministrationen. Højskolen stiller derfor sammen med DR og TV2 Østjylland de nødvendige lokaler til rådighed for de praktiksteder, der ønsker at være til rådighed for personlige samtaler på matchdagen. Forud for testen er der pågået et større arbejde med at optimere matchsystemet, således at det kan håndtere et større antal samtidige brugere. De gennemførte stress-tests viste, at svartiderne var blevet reduceret markant og ned til nogle få sekunder. Men af årsager, der pt. ikke er afdækket, reagerede systemet anderledes ved den realistiske live-test. Det er fortsat ambitionen at skabe et digitalt matchsystem, som kan håndtere alle processer i det forløb, hvor en studerende og et praktiksted indgår en aftale. I princippet tegner der sig tre mulige veje: Arbejde videre med udviklingen af det nuværende system, herunder finde baggrunden for, at systemet fryser og får minutlange svartider Flytte systemet væk fra det Domino-server miljø, som matchsystemet hidtil har fungeret på, til en webserver, som dokumenteret kan håndtere hundredvis af samtidige brugere, samt fortsætte udviklingen herfra Udvikle eller købe et helt nyt system Journalistuddannelsernes praktikudvalg er orienteret om situationen og har taget beslutningen om at indføre den traditionelle matchdag til efterretning. Udvalget var forståeligt både kritisk og frustreret over, at det fortsat ikke er lykkedes at udvikle et nyt system. Højskolen har givet tilsagn om, at der i løbet af maj 2019 vil kunne fremlægges en konkret plan for, hvordan der kan skabes et robust digitalt matchsytem i løbet af DMJX skaber rum for mere kreativ udvikling og samarbejde DMJX har slået dørene op for 350 spændende kvadratmeter til leg, innovation, samarbejde og iværksætteri i kælderen under Campus København; alt sammen med kreativitet, design og problemløsning som omdrejningspunkt. Creative Maker Space er højskolens helt nye centrum, hvor forskere, undervisere, studerende og eksterne parter kan mødes om kritisk, kreativ tænkning, løsning, udvikling og forskning. 1

9 26. marts 2019 Trine Nielsen, der stod for den officielle åbning den 8. februar 2019, har længe haft en ambition om at skabe et fysisk miljø, hvor studerende, undervisere og forskere kan samarbejde med hinanden og med omverdenen om kreative processer og samskabelse. Åbningen blev faciliteret af udviklingskonsulent Nikolaj Christensen, som har stået for at etablere de forskellige rum, som alle har forskellige formål, farver, indretning og interiør. Brancheforeningen KONPA har støttet projektet. Åbent Hus i Emdrup og Aarhus Den 26. februar og den 28. februar 2019 blev dørene åbnet i hhv. Emdrup og Aarhus til de årlige Åbent Husarrangementer. I Emdrup var interessen endnu større end sidste år 703 fremmødte mod 635 sidste år og spørgelysten og interessen for at høre mere om de enkelte uddannelser var stor. I Aarhus mødte ca. 620 op mod 550 i fjor; så også her var der fremgang og masser af god energi. De to aftener gjorde det tydeligt for de fremmødte, at DMJX i Emdrup og Aarhus ikke bare er to ældre bygninger; de er kraftværker, hvor medarbejderne og de studerende brænder. DMJX er beboet af ildsjæle, og det kan de besøgende mærke. Stor interesse for samtalesalonerne Samtalesalonerne møder fortsat stor interesse med mange deltagere, som ønsker at deltage i en god debat om aktuelle emner. Deltagerne er alt fra garvede branchefolk til studerende. Samtidig har den store opbakning betydet, at der er flere samarbejdspartnere, som nu af sig selv kommer med forslag til nye samtalesaloner. Den seneste samtalesalon blev afholdt den 27. februar på Københavns Mediegymnasium i samarbejde med TV2 Lorry; emnet var de unge medieforbrugere. En af vores egne undervisere var facilitator, og der blev skabt en spændende debat mellem paneldeltagerne Morten Kjær Petersen, adm. direktør på TV2 Lorry, Sabrina Uldbæk Skjødt, journalist og Constructive Fellow, og fire gymnasieelever og deltagerne fra salen. Gymnasieelevernes syn på nyheder gjorde det klart, at der er behov for at se på nyhedsbegrebet, hvis vi skal nå den unge målgruppe. Københavns Mediegymnasium ligger i dag der, hvor Den Grafiske Højskole startede, så ud over at vi kunne fejre et fælles jubilæum, var der enighed om, at vi har et godt grundlag for at styrke vores samarbejde i fremtiden, da gymnasiet fx er meget nysgerrig på vores uddannelser i Emdrup. Der er planlagt yderligere 4 samtalesaloner hen over foråret og 2 arrangementer til Folkemødet på Bornholm; den ene om Fake News og Datajournalistik med bl.a. Lars Vesterløkke fra Ritzau, og den anden om Spin, og hvordan det er at blive udsat for spin, hvor bl.a. Helle Thorning medvirker. Møde med brancheforeningen KONPA Trine Nielsen og Sussi Ulrikka Seltoft Bergh var den 28. februar til møde med KONPA til en snak om samarbejde og præsentation af vores aktiviteter. Mødet gik rigtig godt, og KONPA meldte tilbage, at de meget gerne fortsætter vores gode samarbejde og partnerskab i årene fremad. Der blev bl.a. talt om nye kurser og om at lave en fagfestival sammen, hvor vi præsenterer vores kurser for alle deres medlemmer. Debatmøde om Falck-/Bios-skandalen Den 5. marts blev der på højskolen i Aarhus afholdt debatmøde om Falck-/Bios-skandalen. Arrangementet var primært tiltænkt studerende, men var også et signal til omverdenen om, at vi gerne vil tage aktuelle emner i offentligheden op og diskutere dem hos os. 2

10 26. marts 2019 Det var et stærkt felt med markante holdninger, og det var især glædeligt, at underviserne på Kommunikation og Journalistik formåede at samle 150 studerende, som med gode og kritiske spørgsmål til panelet viste deres engagement. Flere af de studerende på Kommunikation henvendte sig efterfølgende og sagde, at de var glade for, at vi på mødet direkte fremhævede, at DMJX ikke kun handler om journalister, men at vi er lige så stolte af vores andre uddannelser herunder vores kommunikationsstuderende. Vi håber, at vi med tilsvarende kort varsel kan stable et valgmøde på benene i Aarhus i april med fremtrædende politikere i vores drømme Lars Løkke og Mette Frederiksen sammen med undervisere og studerende på Journalistik og Kommunikation. Hvis det lykkes, bliver det stort. Hvis det ikke lykkes, så fortsætter vi med at drømme og laver noget mindre evt. med mørkets fyrster, spindoktorernes valg, eller noget helt tredje. Vi håber, at vi også kan lave et valgtema i København men måske mere med fokus på det visuelle såsom valgplakater og det visuelle valg. Som en højskole med demokrati som en af de bærende søjler i vores Why skal vi kunne være til stede med et eller flere arrangementer om valget; igen primært for de studerende, men også som et signal til omverdenen om, at demokratisk dannelse er en del af vores opgave. UDDANNELSERNE Ansøgertal 2019 Her er årets ansøgertal, som de så ud ved deadline den 15. marts 2019: KOT-nr. Uddannelse 1. prioritet Total Professionsbachelor i Visuel Kommunikation Professionsbachelor i Journalistik Professionsbachelor i Fotojournalistik Professionsbachelor i Kommunikation Kbh Professionsbachelor i Kommunikation Aarhus Professionsbachelor i Medieproduktion og Ledelse Professionsbachelor i Tv- og Medietilrettelæggelse Til sammenligning er sidste års tal fra samme tidspunkt her: Opt.omr.nr. Institution/uddannelse 1. prioritet Total Professionsbachelor, Visuel Kommunikation Professionsbachelor, Journalistik Professionsbachelor, Fotojournalistik Professionsbachelor, Kommunikation Kbh Professionsbachelor, Kommunikation Aarhus Professionsbachelor, Medieproduktion og Ledelse Professionsbachelor, Tv- og Medietilrettelæggelse

11 26. marts 2019 Nyt netværk for journalister Journalistik på DMJX har med finansiering fra og i samarbejde med TrygFonden etableret et nyt netværk Sundhedsnetværket for journalister, der arbejder med sundhed. Sundhedsnetværket er et formidlingsprojekt, der skal bidrage til, at videnskabelig viden om hvordan man lever et sundt liv, bliver formidlet korrekt til befolkningen. Til projektet er der etableret et rådgivende panel bestående af: Bente Klarlund, cand.med. og professor, KU Peter Krustrup, professor i Sport og Sundhedsvidenskab, SDU Maja Horst, institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, KU Lone Frank, journalist, forfatter og ph.d. i neurobiologi, Weekendavisen Klemens Kappel, professor, cand.med. og filosof, KU Det rådgivende panel vil bistå netværksgruppen, som er erfarne journalister fra danske medier, der har sundhed som stofområde og en interesse i at inddrage videnskab i journalistikken. De vil løbende have seminarer og fyraftensmøder, hvor de får inspiration og deler relevant viden, samt en årlig konference med internationale oplægsholdere. Fra DMJX er lektor Inger K. Larsen projektleder, og adjunkt Kresten Roland Johansen er konsulent. Erasmus Mundus Masters Journalism, Media and Globalisation (Mundus Journalism) Ansøgning om fornyet støtte for fjerde gang til Mundus Journalism er netop indleveret til EU efter en kraftanstrengelse fra konsortiet bag den to-årige uddannelse. Den første Mundus Journalism startede i 2005, og der kan kun opnås støtte, hvis der ved hver ansøgning vises fornyelser. Fornyelsen denne gang er en omstrukturering af uddannelsen og inddragelse af nye partnere. Fra Summary: By focusing specifically on the societal, market and technological aspects of journalism, the programme addresses not only news output, but the sustainability and working practices of those who provide it. In disseminating these contemporary perspectives, the curriculum is refined based on wide stakeholder feedback to ensure that Mundus Journalism graduates are well equipped perhaps the best equipped to perpetuate the highest standards of global journalism. The strong team of degree-awarding and credit awarding partners, with affiliated media partners providing internships, offers a comprehensive menu of choice to ensure that our programme remains a premium brand for all involved. Første år udbydes fortsat i Aarhus gennem det fælles Aarhus Universitet DMJX Centersamarbejde. Andet semester af det første år kan med den nye struktur udveksles af cirka 20 ud af de 80 studerende med et ophold på partneruniversiteter i Berkeley, Santiago, Sydney, Shanghai, Cape Town og Hamborg. Det afsluttende specialeår har følgende specialiseringer: University of Amsterdam: Politics & Communication Swansea University: War & Security City, University of London: Business & Innovation Charles University Prague: Totalitarianism & Transition 4

12 26. marts 2019 LMU München er i gang med at få akkrediteret en joint degree fra 2021 med speciale inden for Cultures & Contexts. Alle konsortiepartnere har bragt medievirksomheder med som associerede partnere. Fra Danmark er det Altinget, JP/Politikens Hus og Zetland. Den sorte hest i dette spil er Brexit. Konsortiet ser frem til en positiv evaluering fra eksperterne og er sikret selv med en hård Brexit ved at opfylde minimumskravet med mindst tre forskellige universiteter fra tre forskellige EU-lande (Nederlandene, Tjekkoslovakiet, Danmark), som alle kan tilbyde en joint degree, da ansøgningen blev afsendt. Ansøgningen er på euro til et forberedende år og fire optag af studerende. De fleste penge går til stipendier til studerende. Vi ved besked om udfaldet af ansøgningen i juni/juli Læs mere på FORSKNING OG VIDEN Årsopgørelse UC Viden Årsopgørelsen viser de projekter, publikationer og præsentationer mv., der er registreret i UC Viden i kvartal Årsopgørelse er vedlagt som baggrundsbilag til punkt 3, Siden Sidst NYT OM NAVNE Viktor Reddersen tiltrådte den 1. februar 2019 som adjunkt på Journalistuddannelsen. Viktor er 30 år og kommer fra et job som journalist på Radio24syv, hvor han de seneste tre år har beskæftiget sig med reportager og store graverprojekter. Viktor har desuden været redaktør på 24syv Morgen. Arne Nis Jensen tiltrådte den 1. februar 2019 som AC-medarbejder i Studieadministrationen. Arne er 51 år og har arbejdet i forskellige studieadministrationer på Aarhus Universitet, bl.a. Tandlægeskolen og Science & Technology, og har derudover været beskæftiget med HR-opgaver på Institut for Datalogi. Helle Kryger Aggerholm tiltrådte den 1. marts 2019 som ny forskningschef for området Forskning, Udvikling og Viden. Helle er 47 år og er hentet fra Aarhus Universitet, hvor hun de seneste 10 år har bestredet forskellige stillinger ved fakultetet for Business and Social Sciences; herunder som både forskningschef og viceinstitutleder. Helle er kandidat i Strategisk Kommunikation fra fakultetet, hvorfra hun også fik sin ph.d.-grad i Organisationskommunikation i Helle har siden publiceret en lang række artikler og skrevet flere bøger om kommunikation inden for organisation og ledelse. Cathrine Ellebjerg tiltræder den 1. april 2019 som Senior Marketing Konsulent og får til opgave at udvikle og eksekvere marketing indsatser fra start til slut på alle platforme og på tværs af huset. Cathrine er uddannet cand.mag. i International Virksomhedskommunikation og kommer fra lignende stillinger og opgaver fra hhv. finans-, bureau- og konferenceverdenen. 5

13 Bilag C1: Årsrapport 2018 O årsrapport 2018

14 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Indholdsfortegnelse Side Ledelsesberetning 1 Institutionsoplysninger 1 Præsentation af institutionen 2 Årets faglige resultater 4 Hoved- og nøgletal 8 Afrapportering af den strategiske rammekontrakt for Regnskab 13 Anvendt regnskabspraksis 13 Resultatopgørelse for Balance pr Pengestrømsopgørelse for Noter 24 Særlige specifikationer 29 Påtegninger 31 Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring 31 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 33 Forside: Billedet er taget på dagen for DMJX 75-års jubilæumsfest i Aller Huset og viser et udsnit af den vandreudstilling, som er lavet i samarbejde med ENIGMA. Få øjeblikke senere åbnes dørene for 750 gæster, som har tilmeldt sig fejringen med taler og et show ved Huxi Bach. Foto: ENIGMA. Læs mere på side 5.

15 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 1 Ledelsesberetning Institutionsoplysninger Navn mv. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (forkortet: DMJX) Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon: Web: info@dmjx.dk Institutionsnummer: CVR-nr.: Regnskabsår: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er en selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Aarhus. Bestyrelse Lisbeth Knudsen, formand Thomas Torp, næstformand Tine Johansen Tine Aurvig-Huggenberger Simon Tøgern Henriette Marienlund Morten Langager Roger Buch, medarbejderrepræsentant Peter Østergaard Sørensen, medarbejderrepræsentant Nicklas Lyhne Kolath, studenterrepræsentant Mats Piilmann Magnussen, studenterrepræsentant Daglig ledelse Trine Nielsen, rektor Jens Grund, prorektor Lars Poulsen, prorektor Institutionens formål Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har til opgave inden for journalistik, kommunikation, grafisk design, medieproduktion, medieledelse og tilgrænsende uddannelsesområder at udbyde og udvikle videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor. Ligeledes skal højskolen udføre udviklings- og forskningsopgaver samt varetage videnscenterfunktioner. Højskolen bidrager gennem bl.a. nationalt og internationalt samarbejde samt videns- og kompetenceudvikling tillige til udvikling og vækst inden for de områder, som højskoen retter sig imod. Bankforbindelse Danske Bank Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab City Tower, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C CVR-nr Telefon aarhus@deloitte.dk

16 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2 Ledelsesberetning Præsentation af institutionen Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse fastlagde i 2015 en strategi for årene I 2017 blev det besluttet at forlænge denne strategi frem til 2021, så perioden matcher den strategiske rammekontrakt, der skal indgås med Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2018, og overskriften for de kommende år er således: Bedre kommunikation til gavn for hele samfundet. Strategien kan ses på og i strategien svares der på: Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Nedenfor er der udtrukket hovedelementer fra svarene på de tre spørgsmål. Hvorfor? Bedre kommunikation er med til at skabe et bedre og mere velfungerende samfund. Dimittenderne fra alle vores uddannelser er med deres engagement og kunnen med til at drive samfundet videre. Jo bedre, vi uddanner dem, jo mere bidrager vi som højskole til øget værdi og positiv udvikling i relationer mellem mennesker, organisationer og virksomheder. Det samme gælder, når vi efteruddanner og bidrager med viden og udvikling til de virksomheder og organisationer, der er aktive inden for medier og kommunikation. Hvordan? Som Danmarks eneste professionshøjskole, der på videregående niveau har alle de uddannelser, medie- og kommunikationsverdenen har brug for, løfter vi vores samfundsopgave ved, at vi: Uddanner talentfulde unge til selvstændigt og i samarbejde med andre at udøve og udvikle kommunikation, der skaber værdi for andre og derigennem samfundet. Efter- og videreuddanner dem, der allerede arbejder med kommunikation eller gerne vil have kommunikationsfaglige kompetencer, og dermed sikrer og udbygger relevante kompetencer hos disse. Udvikler ny viden i samarbejde med relevante aktører i og uden for medieverdenen og dermed bidrager til vækst, udvikling og resultater for samarbejdspartnerne og medieverdenen. Bidrager til, at medieverdenen udfylder sin væsentlige rolle i udviklingen af samfundet og herunder arbejder for et velfungerende demokrati med ytrings- og informationsfrihed samt øget samfundsmæssig forståelse af god kommunikation. Samarbejder med nationale og internationale partnere for at sikre uddannelse og udvikling på et internationalt fagligt niveau og med globalt udsyn. Hvorhen? Som medie- og kommunikationsverdenens professionshøjskole er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2021 den foretrukne indgang til medieverdenen for talenterne, den foretrukne udviklingspartner for de erfarne og den foretrukne samarbejdspartner for virksomheder og organisationer, der har ideer, tanker og behov inden for kommunikation.

17 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 3 Ledelsesberetning Det skyldes, at vi i en verden, hvor antallet af budskaber og platforme er eksploderet, og hvor medieverdenen er i opbrud omfavner relevante uddannelser inden for hele medie- og kommunikationsverdenen og skaber sammenhæng: Mellem unge og arbejdsmarkedet. I livslange uddannelsesforløb. Mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen. Mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter sammen og påvirker hinanden. Højskolen forbinder med andre ord talenter, studerende, virksomheder, organisationer, andre uddannelsesinstitutioner, globale partnere og andre på tværs af erfaring og kompetencer og på tværs af eksempelvis reklame og journalistik, foto og interaktivitet samt ledelse og kreativitet så der sam- og nyskabes. Vi uddanner og udvikler ikke til medieverdenen, men i og med den. Interne forhold Overskriften for 2018 har været konsolidering og kompetenceløft på uddannelsesområderne, herunder nye studieordninger og implementering af disse. Baggrunden for at fokusere på konsolidering var, at der i 2017 blev i gangsat en lang række større aktiviteter Creative Maker Space, Media Maker Space og et ambitiøst adjunkt- og e-læringsprojekt, der skulle rodfæstes på uddannelserne. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole uddanner studerende til brancher, der er udfordret af digitalisering, nye forretningsmodeller og ændrede rammevilkår. Dette stiller krav til, at vi som institution hele tiden søger ny viden og udvikler vores egne kompetencer for at kunne give de studerende de færdigheder, der efterspørges i erhvervslivet, så de klarer sig bedst muligt, når de er færdiguddannede. På Medieproduktion og Ledelse samt Visuel Kommunikation er der lavet nye studieordninger, hvor der på begge områder er lagt vægt på at bibringe de studerende yderligere færdigheder på det digitale område, projektledelse, kreativitet og sidst men ikke mindst entreprenørskab. Derudover har der været fokus på implementering af ny studieordning på journalistik, hvor der både er blevet justeret i fag og udbud, der tager højde for udvikling i mediebranchen, og uddannelsen er blevet tilrettet tidsmæssigt som følge af reduktion i praktiktid. Men det handler ikke udelukkende om, hvad man lærer altså fagligheden - men også om, hvordan man lærer det og ikke mindst evner at sætte det i spil, når nye udfordringer skal tackles. Derfor har der været lavet en lang række aktiviteter, der skal etablere en kultur med mere fokus på udvikling og innovation på højskolen. Primært i forbindelse med et større kompetenceprojekt, men også i regi af f.eks. Creative Maker Space.

18 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 4 Ledelsesberetning Ligeledes har der i 2018 været en række aktiviteter, der skal styrke skolens image udadtil og styrke vores samarbejde med relevante aktører i brancherne. De to udviklingsaktiviteter Media Maker Space og Creative Maker Space har begge været med til at understøtte denne udvikling var også året for DMJX 75-års fødselsdag, og fremfor at fejre os selv har vi sat fokus på innovations- og udviklingskraften i brancherne med en vandreudstilling og 10 samtalesaloner, der har udviklingskraften som sit omdrejningspunkt. Endelig har det løbende arbejde med kvalitetssikring af uddannelserne fyldt meget i året, der er gået. Primært initieret af den akkrediteringsproces, der blev gennemført i 2017 med besøg i begyndelsen af Arbejdet med kvalitetssikringen satte allerede tidligt i forløbet fokus på behovet for at have en mere ensartet praksis på vores uddannelser, og dette er der blevet arbejdet struktureret med siden. Derudover var erfaringen fra akkrediteringsarbejdet, at der skulle være mere fokus på skriftlig dokumentation af vores arbejde på skolen, og dette er der også blevet arbejdet med i de respektive afdelinger. Årets faglige resultater Styrket udviklings- og evidensbasering Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lægger i anvendelsen af sine Frascati-midler særligt vægt på projekter, som styrker uddannelsernes vidensgrundlag og bidrager med ny viden på medie- og kommunikationsområdet. 3 illustrative eksempler på dette er nedenstående projekter. Befolkningsgruppers opfattelse og forståelse af hvad nyheder og aktualitetsstof er og betydningen heraf i samfundsmæssig kontekst Projektet er en del af det overordnede projekt Mediernes Udvikling, som tilrettelægges af Slots- og Kulturstyrelsen, og som siden 2014 har resulteret i en række rapporter om emnet. Projektet har til formål at tilvejebringe viden om, hvordan forskellige befolkningsgrupper opfatter og forstår, hvad nyheder og aktualitetsstof er, og hvordan dette har ændret sig i disse forskellige befolkningsgrupper i takt med medieudviklingen. Projektet ledes af forskerne Jakob Linaa Jensen, Flemming Tait Svith og Roger Buch, mens en række adjunkter og studerende på DMJX indgår i projektgruppen, som udfører de projektelementer af kvalitativ karakter, som sammen med kvantitative undersøgelser indgår i det samlede projekt. Projektet afsluttes medio Web-tv-koncept til Altinget Projektet blev iværksat i sommeren 2015 og har modtaget en større bevilling fra mediestøttemidlernes innovationspulje fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med projektet er fra bunden at konstruere et webtv-koncept, der er skræddersyet til Altingets brugeres informationsbehov inden for den politiske niche. Projektet ledes af forsker Kate Kartveit, som samarbejder med Altinget om, hvordan mediets redaktionelle medarbejdere tilegner sig viden om produktion af multimediefortællinger og konstruktion af narrative flow, og hvordan læserne navigerer i en multimediefortælling. Projektet afsluttedes formelt med en konference i september 2018, men der pågår stadig et afsluttende arbejde med en forskningsartikel til et internationalt tidsskrift.

19 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 5 Ledelsesberetning Undersøgelse af vejen til demokratisk deltagelse I forbindelse med kommunal- og regionsvalget 2017 indgik DJMX og Danske Regioner et samarbejde med det formål at undersøge vejen til demokratisk deltagelse ved valg, og hvordan vælgerne bliver opmærksomme på den indflydelse, de har på regionerne qua deres stemme. Projektet, med chefforsker Jakob Linaa Jensen i spidsen, undersøgte i forhold til befolkningen som helhed samt i videst muligt omfang unge i 20 erne. Undersøgelsen skete med regionernes kampagne for høj valgdeltagelse som case. Projektet blev iværksat i efteråret 2017 og afsluttet ved en konference i juni Udover disse prestigeprojekter har Frascati-midlerne i 2018 været anvendt til gennemførelse af en række øvrige projekter og publikationer. Andre projekter Nyt onlinetidsskrift øger vidensproduktionen Danmarks Medie- og Journalisthøjskole lancerede i oktober 2018 sit helt eget onlinetidsskrift, MediaJournal. MediaJournal handler overordnet om kommunikation, medier og læring og har flere formål. Artiklerne skal sikre intern og ekstern vidensdeling både fagligt og didaktisk. Derudover vil produktionerne være med til øge højskolens officielle vidensproduktion, da Professionshøjskolernes vidensdatabase, UC Viden, har valgt at medregne artiklerne som en del af vidensregnskabet. Artikeludgivelserne sker løbende, og man kan nu blive klogere på alt fra Fake News og kreativitet til, hvad computerspillet Fortnite kan lære os om socialt indhold. Siden lanceringen er der nu også åbnet op for, at studerende kan skrive faglige artikler eksempelvis i forbindelse med BA-projekter - ligesom der arbejdes på at få etableret et hjørne af MediaJournal med ekstern peer-review. 75-års jubilæum fejret med vandreudstilling og samtalesaloner I september 2018 markerede DMJX sit 75-års jubilæum med en stor reception for branchen og samarbejdspartere i Aller Huset. Aller var med til at starte Den Grafiske Højskole i 1943 og har siden været en vigtig og tæt samarbejdspartner. Receptionen gav samtidig startskuddet til en vandreudstilling om mediernes udvikling og forandringskraft fra 2. Verdenskrig til i dag. Udstillingen er lavet sammen med kommunikationsmuseum ENIGMA, med støtte fra en lang række partnere, og kan frem til den 2. september 2019 opleves rundt omkring i landet. Her afsluttes jubilæumsåret med en begivenhed på Dokk1 i Aarhus, hvorefter dele af udstillingen vil indgå i ENIGMA s permanente udstilling. I jubilæumsåret har DMJX desuden afholdt en række af samtalesaloner hos medier og samarbejdspartnere, hvor branchefolk og andre interesserede har været inviteret til debatter og arrangementer om branche- og medieudviklingen.

20 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 6 Ledelsesberetning Årets økonomiske resultat Årets resultat udviser et overskud på 4,5 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mere end budgetteret. I årets resultat er der indregnet et underskud på IDV på 4,5 mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. er et underskud i forbindelse med salget af forlaget Ajour, som er solgt ved udgangen af De resterende 2,9 mio. kr. er vedr. IDV kursus og videreuddannelse. IDV kurser vil have en særlig opmærksomhed i 2019 og 2020 Der er ansat en ny leder til at opdrive nye markeder og øge omsætningen på området. Derudover er der hensat 1 mio. kr. til tab vedr. videnskab.dk, vi forventer dog, at videnskab.dk over tid vil oparbejde en positiv egenkapital igen. I forbindelse med indfrielsen af realkreditlånet i sommeren 2018 skete der også indfrielse af en renteswap denne renteswap har en negativ driftspåvirkning på 2,4 mio. kr. Indfrielsen påvirker højskolens pengestrømmene negativt med 33,3 mio. kr. Væsentlig fejl i tidligere år I 2014 indgik højskolen aftale om salg af ejendommen Olof Palmes Allé, Aarhus på baggrund af nogle konkrete betingelser, der skulle opfyldes bl.a. vedrørende indgåelse af nyt lejemål. Disse betingelser blev opfyldt i 2016, og på dette tidspunkt burde avancen ved salg af ejendommen på 29,4 mio. kr. være indregnet i resultatopgørelsen. Højskolen og højskolens tidligere revisor har ikke været opmærksomme på, at betingelserne blev opfyldt i Dette betyder, at der i 2018 er konstateret en væsentlig fejl vedrørende indregning af ejendommen Olof Palmes Allé vedrørende årsrapporten for 2016, og der er i årsrapporten for 2018 foretaget korrektion herfor. Fejlen vedrører indregning af avance i forbindelse med salget af ejendommen, hvor avancen skulle have været indregnet i årsrapporten for 2016 i forbindelse med, at salget blev endelig gennemført der. Vi har således korrigeret resultatet for 2016 med en avance på 29,4 mio. kr. Derudover har vi indregnet et langfristet tilgodehavende på 29,4 mio. kr., da salgssummen først modtages ved endelig overdragelse i Den samlede påvirkning af egenkapitalen er en positiv tilgang på t.kr. Sammenligningstallene for 2016 og 2017 er tilpasset med effekterne heraf og kan opsummeres således: t.kr Nu Før Nu Før Nu Før Årets resultat Balancesum Egenkapital

21 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 7 Ledelsesberetning Administrationsprocent Ledelse og adm. (note 5) Driftsomk. ekskl finansielle og ekstraordinære poster Administrationsprocent 12,3% 14,9% 17,3% 16,9% 16,6% Administrationsprocenten er faldende fra 2016 til I 2016 skete en organisationsændring, og som følge deraf steg omkostninger til løn. Fra 2017 til 2018 er der indgået et IT fællesskab med VIA, hvor DMJX IT-medarbejdere blev udflyttet. De tæller derfor ikke med i lønomkostningen DMJX vil følge udviklingen nøje fremover. Anvendelse af midler til forskning (Frascati-manualen) DMJX har i 2018 modtaget t.kr. efter Frascati-manualen. Midlerne er anvendt i overensstemmelse med formålet om forskning og udvikling. Forbrug af Frascati-midlerne udbetalt af styrelsen, mio. kr Modtaget tilskud fra UFM Forbrug af tilskud fra UFM Akkumuleret resultat 2,2 2,3 2,3 2,3 2,2 2,3 2,3 2, Indkøbspolitik DMJX er en lille organisation, hvorfor vi ikke er gearet til at have en selvstændig indkøbsafdeling eller en indkøbsportal. DMJX har et team bestående af ressource- og økonomichefen og ledelsessekretariatet, som er fælles om at løfte kendskabet til de gældende regler på området. Indkøb på DMJX er bundet op på de personer, som har budgetansvar dvs. de personer, som sidder i ledergruppen. Derudover er der tæt ledelsesmæssig opfølgning på samtlige større fakturaer hver måned. Vi anvender SKI-aftaler og laver udbud på udvalgte områder. Vi sørger for at overholde gældende regler for dokumentation af udbud og indkøb.

22 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 8 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal Hovedtal (mio.kr.) Resultatopgørelse Omsætning 184,0 192,3 191,2 185,9 200,1 Omkostninger -176,6-184,1-157,8-178,9-194,5 Resultat før finansielle poster 7,4 8,1 33,4 7,0 5,6 Finansielle poster -2,9-0,6-0,5-0,7-0,7 Årets resultat 4,5 7,5 32,9 6,3 4,9 Balance Anlægsaktiver 88,7 88,3 96,5 71,4 75,4 Omsætningsaktiver 38,9 70,1 68,5 58,1 53,7 Balancesum 127,6 158,4 165,0 129,5 129,1 Egenkapital ultimo 78,6 71,7 64,1 34,2 30,6 Langfristede gældsforpligtelser ,9 39,7 39,9 Kortfristede gældsforpligtelser 49,0 86,7 61,0 55,6 58,6 Pengestrømsopgørelse Driftsaktivitet 8,5 9,5 13, ,4 Investeringsaktivitet -4,0-1,6-3,1-4,1-27,6 Finansieringsaktivitet -37, Pengestrøm, netto -33,3 7,9 10,8 8,9-10,2 Nøgletal Overskudsgrad (%) 2,4 3,9 17,2 3,4 2,4 Resultat før ekstr. poster x 100 Omsætning Likviditetsgrad (%) 106,9 90,0 144,1 139,6 121,1 Omsætningsaktiver x 100 Kortfristede gældsforpligtelser Soliditetsgrad (%) 61,6 45,1 38,8 26,4 23,7 Egenkapital ultimo x 100 Samlede aktiver Finansieringsgrad (%) ,2 60,1 56,9 Langfristede gældsforpligtelser x 100 Materielle anlægsaktiver

23 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 9 Ledelsesberetning Nøgletal mv. vedrørende den ordinære drift Studieaktivitet ordinære videregående Journalistuddannelsen 569,9 613,9 634,5 648,6 645,0 Kommunikationsuddannelsen 228,0 217,6 216,5 197,0 139,0 Visuel Kommunikation 224,6 221,3 221,3 212,3 207,9 Medieproduktion og ledelse 118,9 125,3 127,3 136,1 125,4 TV- og Medietilrettelæggelse 96,0 87,8 92,9 92,0 90,0 Ressourceudløsende grunduddannelse, teori i alt 1.237, , , , ,3 Ressourceudløsende grunduddannelse, teori i alt udlagt undervisning 121,2 122,9 142,3 135,8 156,2 Journalistuddannelsen 334,5 343,5 364,5 350,0 351,0 Kommunikationsuddannelsen 97,0 90,0 95,0 71,0 69,0 Visuel Kommunikation 45,4 40,7 40,8 39,3 41,6 Medieproduktion og ledelse 25,5 26,4 26,5 18,4 19,6 TV- og Medietilrettelæggelse 57,5 59,0 50,0 52,5 54,0 Ressourceudløsende grunduddannelse, praktik i alt 559,9 559,6 576,8 531,2 535,2 Journalistuddannelsen 904,4 957,4 999,0 998,6 996,0 Kommunikationsuddannelsen 325,0 307,6 311,5 268,0 208,0 Visuel Kommunikation 270,0 262,0 261,8 251,5 249,5 Medieproduktion og ledelse 144,4 151,7 153,8 154,5 145,0 TV- og Medietilrettelæggelse 153,5 146,8 142,9 135,8 156,2 Udlagt undervisning 121,2 122,9 142,3 135,8 156,2 Ressourceudløsende ordinære uddannelser i alt 1.918, , , ,2 1910,9 Studieaktivitet åben uddannelse Ressourceudløsende årselever for åben uddannelse i alt 116,3 116,1 138,2 137,6 150,0

24 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 10 Ledelsesberetning Studieaktivitet øvrige oplysninger Antal ressourceudløsende dimittender i alt 508,0 497,0 487,0 464,0 380,0 Antal ressourceudløsende udvekslingsstuderende (ind- og udgående) i alt 295,0 303,0 314,0 300,0 286,0 Ikke-ressourceudløsende STÅ for heltidsuddannelser i alt (merit mv.) 92,1 51,1 34,9 49,8 31,2 Ikke-ressourceudløsende STÅ for udenlandske elever 12,9 6,8 3,2 3,0 4,5 Ikke-ressourceudløsende STÅ for kursusaktivitet 0,6 1,6 2,3 2,2 46,1 Forventet udvikling Budgettet for 2019 forventes at udvise et positivt resultat på 3,2 mio. kr. Budgettet er lagt for at kunne imødekomme de fremtidige kendte udfordringer i årene 2022 og frem med dimensioneringen på uddannelser samt omprioriteringsbidraget. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet væsentlige begivenheder, der kan påvirke det økonomiske resultat efter regnskabsårets slutning.

25 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 11 Afrapportering af den strategiske rammekontrakt for 2018 Strategisk mål 1 Dimittender med relevante og efterspurgte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Dimittenderne skal opleve, at deres uddannelse ruster dem til job, og at deres kompetencer er relevante og efterspurgte. Højskolen skal sikre, at uddannelserne er tilpasset morgendagens behov, og at dimittenderne kommer i arbejde på baggrund af de kompetencer og færdigheder, de har fået på studiet. Højskolens vurdering af det strategiske mål Generelt oplever både dimittender og aftagere, at dimittender fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har kompetencer, der både er relevante og efterspurgte. Selvom resultaterne fra det nye læringsbarometer endnu ikke er kommet, er der ikke noget i højskolens kontakt med aftagerne og dimittenderne, der tyder på, at dette er ændret væsentligt. Også faldet i ledigheden, som det ses af de udvalgte indikatorer, understøtter dette. På flere af uddannelserne er der udviklet og indført nye studieordninger, hvor de studerendes kompetencer indenfor det digitale område, projektledelse, kreativitet og entreprenørskab er blevet styrket. Alle uddannelser har samtidig fokus på at give de studerende kompetencer til at drive egen virksomhed. Med dette tiltag forventer højskolen, at dimittenderne fortsat oplever, at de har relevante og efterspurgte kompetencer, og at det samtidig viser et fortsat fald i ledigheden. I 2017 fik højskolen lavet en analyse af, hvor højskolens dimittender får job og på baggrund af hvilke kompetencer (Seismonaut-analysen). Med udgangspunkt i denne har DMJX i 2018 med støtte fra Statens center for kompetenceudvikling iværksat et projekt, der skal gøre medarbejdere i stand til at imødekomme fremtidens udfordringer. Målet er, at alle medarbejdere oplever et kompetenceløft, der gør dem bedre i stand til at varetage fremtidens udfordringer, både i forhold til at sikre at de studerende får relevante og efterspurgte kompetencer, men også i forhold til at håndtere fremtidens unge og at drive en moderne uddannelsesinstitution. Derudover vil der fra 2019 blive etableret en ordning, hvor underviserne kan komme i praktik hos aftagerne, for at sikre en konstant opdateret viden om praksis i brancherne. Sidst, men ikke mindst vil højskolens nye kvalitetssikringssystem med regelmæssig opfølgning og drøftelser af nøgletal kunne løfte uddannelseskvaliteten generelt og i endnu højere grad skabe grundlag for kvalificerede drøftelser og beslutninger på ledelsesniveau og give større muligheder for at handle proaktivt. Strategisk mål 2 Motiverede og engagerede studerende og kursister, der oplever et stort læringsudbytte og en høj grad af studieglæde Højskolen ønsker studerende, der er motiverede, har en høj grad af studieglæde og som bruger deres tid fuldt ud på studiet. Højskolen ønsker, at både studerende og kursister fortsat har et højt læringsudbytte. Højskolen vil derfor have endnu større fokus på eksperimenter og initiativer, der øger studieintensitet og på at udvikle nye læringsformer, der også i fremtiden motiverer og inspirerer studerende og kursister, og som i højere grad imødekommer efterspørgslen efter øget fleksibilitet.

26 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 12 Afrapportering af den strategiske rammekontrakt for 2018 Højskolens vurdering af det strategiske mål Resultaterne af Uddannelses- og Forskningsministeriets nye spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på landets videregående uddannelser, offentliggjort i februar på Uddannelseszoom, viser, at både studieglæde og læringsudbytte fortsat vurderes højt af højskolens studerende. Resultaterne vedrørende studieintensitet er endnu ikke tilgængelige, hvorfor det ikke har været muligt at arbejde videre med kvantitative data på dette område. Det er dog fortsat højskolens oplevelse, at rigtig mange studerende bruger fuldtid eller mere på deres studie. Dog opleves en forskel på de enkelte uddannelser i forhold til dette, hvorfor der i 2019 vil blive arbejdet med en mere systematisk tilgang til tilrettelæggelse af undervisningen og øvrige motivationsfremmende tiltag på tværs af alle uddannelser. Pædagogik og didaktik samt nye læringsformer drøftes løbende på alle uddannelser og er et væsentligt element i adjunktforløbene. I 2018 er der indført et nyt digitalt site, hvor værktøjer, idéer og eksempler om e-didaktik deles på tværs, ligesom der er afholdt flere frivillige workshops samt en workshop i forbindelse med adjunktforløbene, der understøtter brugen af digitale teknologier i undervisningen. Også de studerende har fået nye digitale værktøjer i form af den digitale opslagstavle Padlet, hvor alle udtryksformer kan deles og kan anvendes ved tilstedeværelse, ved blendede eller rene online-forløb. For at sikre en fortsat meget praksisnær undervisning med en tæt kobling mellem denne og højskolens udviklingsaktiviteter er der på flere uddannelser indført forløb, der er forankret i højskolens to Maker Spaces. Strategisk mål 3 Udvikling og omsætning af ny viden og praksis til kompetence- og professionsudvikling Højskolen ønsker at skabe rammerne for, at interne og eksterne aktører kan udvikle og skabe ny viden, der kan udvikle undervisningen og omsættes til ny praksis og nye løsninger i kommunikations- og medieverdenen. Viden og ressourcer skal udveksles på tværs internt og eksternt, både i forhold til udviklings- og forskningsaktiviteter, men også i den daglige undervisning. Højskolens efter- og videreuddannelse skal være præget af større kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov. Højskolens vurdering af det strategiske mål Generelt viser udviklingen i indikatorerne, at højskolen fortsat har mange forsknings- og udviklingsaktiviteter, der involverer både eksterne og interne medarbejdere såvel som studerende. Højskolen mangler endnu at få udarbejdet en egentlig partnerskabsstrategi og et system, der giver mulighed for en endnu større udveksling af ressourcer på tværs af de ordinære uddannelser og efter- og videreuddannelsesaktiviteterne. Med de tiltag, der er skitseret under mål 2, hvor flere undervisningsforløb er tilrettelagt med en større integration af aktiviteterne fra især de to Maker Spaces på højskolen, forventer vi en fortsat høj og måske stigende grad af involvering af højskolens medarbejdere og studerende i forsknings- og udviklingsaktiviteter sammen med eksterne partnere. I 2018 er efter- og videreuddannelsesaktiviteterne konsolideret således, at de bekendtgørelsesbelagte kurser er blevet lagt ind under de ordinære uddannelser for at sikre en bedre kvalitetssikring af disse. De øvrige aktiviteter, IDV, er fortsat samlet i afdelingen og der er ansat en ny chef med en profil, der kan sikre en større kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov.

27 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 13 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Fundamentale fejl i tidligere år Idet der er konstateret fundamentale fejl vedrørende indregning af ejendommen Olof Palmes Allé vedrørende årsrapporten for 2016, er der foretaget korrektion herfor. Fejlen vedrører indregning af avance i forbindelse med salget af ejendommen. Avancen skulle have været indregnet i årsrapporten for 2016, i forbindelse med at salget blev endelig gennemført der. Der er således indregnet en avance ved salget på t.kr. i resultatopgørelsen. Derudover er der indregnet et langfristet tilgodehavende på t.kr., da salgssummen først modtages ved endelig overdragelse i Den samlede påvirkning af egenkapitalen er en positiv tilgang på t.kr. Sammenligningstallene for 2016 og 2017 er tilpasset med effekterne heraf og kan opsummeres således: t.kr Nu Før Nu Før Nu Før Årets resultat Balancesum Egenkapital Ændring af sammenligningstal Højskolen har i tidligere år indregnet tilskud og udgifter vedrørende eksterne projekter i balancen. I 2018 er de forbrugte tilskud vedrørende eksterne projekter indregnet under andre indtægter, og de forbrugte omkostninger er indregnet under omkostninger i resultatopgørelsen. Højskolens aktivitet med de eksterne projekter er dermed synliggjort. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset.

28 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 14 Anvendt regnskabspraksis Højskolen har i tidligere år indregnet huslejedeposita og kompensation for betalt huslejedeposita vedrørende lejemålet Emdrupvej, København hver for sig. I 2018 er beløbene modregnet, da begge beløb vedrører mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset. Højskolen har i tidligere år indregnet forudbetalte tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet under periodeafgræsningsposter. I 2018 bliver det forudbetalt tilskud indregnet som en del af mellemregningen med Styrelsen for Videregående Uddannelser. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde professionshøjskolen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå professionshøjskolen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunkt. Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til tilskudsreglerne. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: der foreligger en forpligtende salgsaftale salgsprisen er fastlagt levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

29 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 15 Anvendt regnskabspraksis Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og langfristet gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter.

30 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 16 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og for ventes modtaget. Tilskud indregnes i takt med indberetning af aktiviteten. Bygningstaxameter indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger mv. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter. Omkostningerne er så vidt muligt henført direkte til formål. Hvor det ikke har været muligt at henføre omkostningerne direkte, er der anvendt fordelingsnøgler, der er baseret på STÅ og årsværk. Der er sket en mindre ændring i fordelingsnøgler i forhold til tidligere år, hvor de fordelinger, der blev foretaget efter faste procenter, er ændret til fleksible fordelingsnøgler. Udover ovenstående er principperne for fordelinger uændrede i forhold til tidligere år. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen.

31 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 17 Anvendt regnskabspraksis Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50% af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger, baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Særlige installationer Indretning af lejede lokaler Udstyr og inventar 50 år år 2-10 år 3-5 år På bygninger anvendes en scrapværdi på 50%. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis undervisningens gennemførelse, markedsføring, ledelse og administration, bygningsdrift og aktiviteter med særlige tilskud. Aktiver med en anskaffelsessum på under kr. ekskl. moms omkostningsføres i anskaffelsesåret, med undtagelse af IT-udstyr, der bunkes. Avance og tab ved salg af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver, der omfatter deposita, måles til amortiseret kostpris, svarende til nominel værdi. Finansielle anlægsaktiver udgør ligeledes tilgodehavende salgssum vedr. ejendommen Olof Palmes Allé. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter købspris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.

32 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 18 Anvendt regnskabspraksis Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning, baseret på professionshøjskolens erfaringer fra tidligere år. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved lånoptagelsen som det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser professionshøjskolens pengestrømme for året opdelt på drifts-, investeringsog finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt professionshøjskolens likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet, reguleret for ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusive de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

33 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 19 Anvendt regnskabspraksis Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer under omsætningsaktiver.

34 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 20 Resultatopgørelse for Note t.kr. t.kr. Statstilskud Deltagerbetaling og andre indtægter Omsætning i alt Undervisningens gennemførelse 3 ( ) ( ) Markedsføring 4 (6.376) (4.711) Ledelse og administration 5 (22.254) (26.685) Bygningsdrift 6 (20.183) (21.770) Aktiviteter med særlige tilskud 7 (8.952) (14.491) Forsknings- og udviklingsaktiviteter 8 (3.497) (2.841) Omkostninger i alt ( ) ( ) Resultat før finansielle poster Finansielle omkostninger 9 (2.882) (603) Årets resultat

35 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 21 Balance pr Note t.kr. t.kr. Færdiggjorte udviklingsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Udstyr og inventar Indretning af lejede lokaler Ejendom på Olof Palmes Allé, solgt Materielle anlægsaktiver i alt Deposita Tilgodehavende vedr. salg af ejendom på Olof Palmes Allé Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Varebeholdninger Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender i alt Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt

36 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 22 Balance pr Note t.kr. t.kr. Særlig indskudskapital Dagsværdi af finansielle instrumenter 0 (2.326) Overført resultat Egenkapital i alt Næste års afdrag på realkreditlån Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Leverandører af varer og tjenesteydelser Igangværende tilskudsfinansierede projekter Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt Gældsforpligtelser i alt Passiver i alt Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 14 Andre forpligtelser 15

37 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 23 Pengestrømsopgørelse for t.kr. t.kr. Årets resultat Regulering vedrørende ikke-kontante poster: Af- og nedskrivninger og andre ikke-kontante driftsposter Tab og gevinst ved salg af anlægsaktiver (200) 149 Indfrielse af renteswap Amortisering af låneomkostninger Pengestrømme fra driftsaktivitet før driftskapitalændringer Ændringer i driftskapital: Varebeholdninger Tilgodehavender (2.822) Kortfristet gæld (9) (9.466) Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle og immaterielle anlægsaktiver (3.605) (1.456) Ændring i finansielle anlægsaktiver (362) (121) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (3.967) (1.577) Afdrag på realkreditlån (925) 0 Indfrielse af realkreditlån (36.916) 0 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (37.841) 0 Ændring i likvider (33.371) Likvider Årets likviditetsforskydning fra drift og investeringer (33.371) Likvider

38 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 24 Noter 1. Statstilskud t.kr. t.kr. Undervisningstaxameter Færdiggørelsestaxameter Bygningstaxameter Institutionstilskud Åben Uddannelse/Diplomuddannelse Kapital- og grundbevilling Udlagt undervisning Videnskab.dk Særlige tilskud Statstilskud, brutto Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling uddannelse Diverse tilskud projekter mv Andre indtægter I alt Heraf Videnskab.dk Undervisningens gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger I alt Heraf Videnskab.dk

39 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 25 Noter 4. Markedsføring t.kr. t.kr. Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger - - I alt Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger I alt Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger I alt Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger - - I alt Forsknings- og udviklingsaktiviteter Løn og lønafhængige omkostninger Direkte omkostninger Afskrivninger - - I alt

40 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 26 Noter t.kr. t.kr. 9. Finansielle omkostninger Renteomkostninger, obligationer og likvide beholdninger Prioritetsrenter Præmie for renteswap Amortisering af låneomkostninger I alt Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsaktiver t.kr. Kostpris Tilgange i året 0 Afgange i året 0 Kostpris pr Akkumulerede af- og nedskrivninger (4.667) Årets af- og nedskrivninger (510) Akkumulerede af- og nedskrivninger (5.177) Regnskabsmæssig værdi

41 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 27 Noter 11. Materielle anlægsaktiver Grunde og Udstyr og Indretning af bygninger inventar lejede lokaler I alt t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Kostpris Tilgange i året Afgange i året Regnskabsmæssig værdi Akkumulerede af- og nedskrivninger (25.685) (6.212) (31.897) Årets af- og nedskrivninger 0 (2.576) (90) (2.666) Tilbageførte af- og nedskrivninger Akkumulerede af- og Nedskrivninger (28.261) (6.302) (34.563) Regnskabsmæssig værdi Egenkapital Særlig indskuds- Renteswap Overført Egenkapital kapital* reservation resultat i alt t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Egenkapital (2.326) Korrektion fundamental fejl primo Egenkapital (2.326) Regulering renteswap i Årets resultat i Egenkapital *) Særlig indskudskapital omfatter nettoformue pr vedrørende den tidligere selvejende institution Den Grafiske Højskole i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af 19/ Egenkapitalen er båndlagt og skal, jf. institutionens vedtægter 21, anvendes til undervisning/uddannelsesformål i tilfælde af, at institutionen indstiller sin drift.

42 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 28 Noter 13. Igangværende tilskudsfinansierede projekter t.kr. t.kr. Udbetalte tilskud Afholdte omkostninger (21.307) (28.177) I alt Andre forpligtelser Leasingkontrakter Højskolen har indgået leasingkontrakter. Den maksimale leasingforpligtelse udgør 156 t.kr. Lejekontrakter Højskolen har mindre lejemål. Den maksimale lejeforpligtelse udgør 686 t.kr. Andre forpligtelser Højskolen har ingen øvrige forpligtelser. Højskolen bor til leje på Emdrupvej, København. Den årlige husleje udgør netto 5,8 mio. kr. Opsigelsesperioden er uklar.

43 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 29 Særlige specifikationer Udlagte aktiviteter t.kr. t.kr. Modtagne tilskud mv. vedrørende aktiviteter gennemført for andre Personaleomkostninger Lønninger mv Pensionsbidrag Andre omkostninger til social sikring Antal årsværk inkl. ansatte på sociale vilkår Antal i procent ansat på særlige vilkår 2,75% 2,73% Honorar til revisor Honorar for revision Andre ydelser

44 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 30 Særlige specifikationer Indtægtsdækket virksomhed - IDV t.kr. t.kr. t.kr. t.kr. Indtægter Direkte og indirekte lønomkostninger (6.716) (4.044) (7.444) (5.859) Andre direkte og indirekte omkostninger (5.798) (5.884) (4.274) (7.004) Kurser og videreuddannelse, refusion af andel af fællesomkostninger (2.260) (2.260) (2.260) (2.281) Resultat (4.505) Akkumuleret resultat (egenkapital) Fripladser og stipendier Uddannelse BA-Photo Journalism I BA-Photo Journalism I Antal indskrevne studerende på hele eller delvise fripladser Antal modtagere af stipendier Forbrug af fripladser Forbrug af stipendier Akkumulerede resultat over de seneste 5 år År Beholdning primo Overført fra Styrelsen for Videregående Uddannelser Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo

45 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 31 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring Bestyrelse og daglig ledelse har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2018 for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv. samt bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen mv. I henhold til 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Aarhus, den Ledelse Trine Nielsen rektor Jens Grund prorektor Lars Poulsen prorektor

46 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 32 Påtegninger Årsrapporten er godkendt på bestyrelsesmødet, den Endvidere erklærer bestyrelsen på tro og love, at habilitetskravene i 14, stk. 6 og 7 i lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser er overholdt. Bestyrelse Lisbeth Knudsen Thomas Torp Tine Johansen formand næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Simon Tøgern Morten Langager Henriette Marienlund Roger Buch Peter Østergaard Sørensen Nicklas Lyhne Kolath Mats Piilmann Magnussen

47 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 33 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Revisionspåtegning på årsregnskabet Konklusion Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for regnskabsåret 1. januar december 2018, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter Uddannelses- og Forskningsministeriets regnskabsparadigme og vejledning for 2018, lov om statens regnskabsvæsen m.v. samt bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v. (statens regnskabsregler). Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Grundlag for konklusion Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af. 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet. Vi er uafhængige af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA s etiske regler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

48 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 34 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af. 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger, som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet. Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af. 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles interne kontrol. Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Danmarks Medieog Journalisthøjskoles evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i årsregnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Danmarks Medie- og journalisthøjskole ikke længere kan fortsætte driften.

49 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 35 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsesberetningen omfatter ligeledes målrapporteringen. Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen og målrapporteringen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen og målrapporteringen. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og målrapporteringen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen og målrapporteringen er væsentligt inkonsistente med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til statens regnskabsregler. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen og målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen og målrapporteringen. Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindelse ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de aktiviteter, der er omfattet af årsregnskabet.

50 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 36 Den uafhængige revisors revisionspåtegning Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsentlige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse. Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse. Aarhus, den Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr Jakob Boutrup Ditlevsen statsautoriseret revisor MNE-nr. mne27725

51 O Bilag C2: Revisionsprotokollat Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Revisionsprotokollat af 2. april 2019 Årsregnskab 2018 April 2019

52 Nyt rapporteringsformat Revisionsrapportering til bestyrelser på undervisningsinstitutioner skal opfylde flere formål: Rapportering til bestyrelsen til vurdering af institutionens kontrolmiljø, forvaltning og økonomiske forhold. Væsentligt element i Rigsrevisionens revision af institutionen det er Rigsrevisionen, som er revisor for institutionen og Deloitte er institutionsrevisor og refererer som sådan til Rigsrevisionen. Revisionsprotokollen er dermed rapporteringsmiddel til Rigsrevisionen Uddannelses- og forskningsministeriet har tilsynsforpligtelsen overfor institutionen. Dette tilsyn sker på det økonomiske område i udbredt grad via institutionsrevisors revision, hvorfor ministeriet har stillet mange specifikke krav til institutionsrevisors rapportering til ministeriet denne rapportering skal foretages i revisionsprotokollen. Som følge af ovenstående bliver revisionsprotokollerne ganske omfattende, hvorfor der er risiko for, at væsentlige kommentarer fortabes i den store mængde information. Vi har derfor udarbejdet nærværende revisionsrapportering i et nyt format, hvor læseren kan bevæge sig rundt i rapporteringen ved anvendelse af de forskellige symboler se til højre. Vores hovedkonklusioner på revisionen er medtaget i afsnit 1, mens de øvrige afsnit er uddybende redegørelser for den udførte revision samt øvrige lovkrævede oplysninger til myndighederne. Har vi således kritiske kommentarer, anbefalinger eller væsentlige områder, bestyrelsen skal være opmærksomme på, vil disse fremgå af afsnit 1. God læselyst Gå tilbage til dashboard Naviger mellem sider Klik for at få nærmere oplysninger Ingen observationer Observationer Juridisk-kritisk revision (SOR 6) Forvaltningsrevision (SOR 7) Kritiske/ betydelige forhold, hvor vi anbefaler hurtig handling, ledelsens bevågenhed og bestyrelsens opmærksomhed Væsentlige forhold/kommentarer, hvor vi anbefaler en forholdsvis hurtig handling, samt ledelsens bevågenhed og bestyrelsens opmærksomhed Ingen væsentlige eller kritiske kommentarer Deloitte

53 Indledning og opsummering Vi har afsluttet revisionen af årsregnskabet for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) for 2018 og opsummerer vores observationer i dette revisionsprotokollat Kvalitet i revisionen er vores førsteprioritet. Vi planlægger og udfører vores revision for at sikre, at vi har fokus på de mest væsentlige og risikofyldte forretningsområder og administrative funktioner, der har betydning for årsregnskabet. I den finansielle revision af årsregnskabet har vi vurderet væsentlighedsniveauet til 3,5 mio.kr. Vi vil rapportere alle identificerede fejl, der enkeltvis eller sammenlagt ligger over 175 t.kr. Revisionsomfanget for 2018 er fastsat ud fra det forventede resultat for Omfanget er revurderet på baggrund af årets realiserede resultater, uden at det har givet anledning til væsentlige ændringer. Deloitte har ved opstarten af revisionen udarbejdet en revisionsstrategi, og vi har ikke identificeret observationer, som vil medføre ændringer heri. Vi er glade for at kunne fremlægge vores årsafslutningsprotokollat for 2018-revisionen for bestyrelsen. Vi gør opmærksom på følgende hovedbudskaber i protokollatet: Årets resultat Årets resultat viser et overskud på t.kr., hvilket er en afvigelse på t.kr. i forhold til budgetteret overskud på t.kr. Indtægtsdækket virksomhed Højskolen realiserer i 2018 et underskud på indtægtsdækket virksomhed på 4,5 mio. kr. Ledelsen har iværksat tiltag, der skal sikre positive resultater fremadrettet. Fundamentale fejl vedrørende tidligere år Regnskabet er påvirket af en fundamental fejl vedrørende tidligere år i forbindelse med salg af ejendommen på Olof Palmes Allé. Ejendommens værdiansættelse i regnskabet er korrigeret til værdiansættelsen i salgskontrakten, hvilket bl.a. medfører en stigning i egenkapitalen på t.kr. Sammenligningstallene er ændret for 2016 og Forvaltning Gennemgangen af forvaltningsområder og juridisk-kritiske områder har omfattet aktivitets- og økonomistyring, mål og resultatstyring, styring af indkøb, lønninger og indtægtsdækket virksomhed. Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger. Generelle ITkontroller Som et centralt element i revisionen har vi gennemgået DMJX generelle IT-kontroller og har fundet, at disse er passende. Deloitte

54 Revisionens fokusområder Vi fremlægger observationerne fra vores revision og andre områder Revisionens formål og omfang, herunder ansvarsfordeling Revisionens formål er tilpasset jer, fremtids- og risikoorienteret samt drevet af dyb indsigt. Vi mener, at løbende kommunikation og en centralt styret revision med en ensartet global leverancemodel sikrer den højeste kvalitet i revisionen. 1.0 Overordnede kommentarer og risikofaktorer 2.0 Finansiel revision 3.0 Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Udførelse og vurdering Konklusion og rapportering 4.0 Øvrige oplysninger 5.0 Redegørelse for den udførte revision af udvalgte områder 6.0 Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet Forståelse og planlægning 7.0 Revisortjekliste 8.0 Erklæring, underskrift og symbolforklaring Deloitte

55 1.0 Overordnede kommentarer og risikofaktorer 1.1 Konklusion på vores revision 1.2 Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat 1.3 Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet og/eller forvaltning 1.4 Risikovurdering og revisionsstrategi 1.5 Betydelige risici og fokusområder ved revisionen 289

56 1.1 Konklusion på vores revision Vi afgiver en revisorerklæring uden forbehold, fremhævelser eller andre rapporteringsforpligtelser Vi har afsluttet vores revision af årsregnskabet for DMJX for 2018, som ledelsen har udarbejdet, og afgivet en revisorerklæring uden forbehold eller fremhævelse af forhold i regnskabet eller ved revisionen. Vi har forespurgt ledelsen om eventuelle begivenheder indtruffet efter balancedagen. Vi har intet at rapportere. Vi har ikke konstateret ikke-korrigerede fejl. Som krævet ved lov erklærer vi, at vi opfylder lovgivningens krav til uafhængighed, og at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. Vi betragter med vores påtegning revisionen af årsregnskabet for 2018 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved påtegningen, bliver vurderet på ny. Deloitte 2019 Konklusion på finansiel revision Årsregnskabet udviser følgende: t.kr Resultat Aktiver Egenkapital Hvis bestyrelsen godkender årsrapporten i den foreliggende form, vil vi forsyne årsregnskabet med en revisorerklæring uden forbehold eller fremhævelse af forhold i regnskabet eller ved revisionen. Vi har derudover gennemlæst ledelsesberetningen, hovedog nøgletal, og målrapporteringen, herefter benævnt ledelsesberetningen. Dette er gjort for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendte med i forbindelse med vores revision. Derudover har vi kontrolleret at den er aflagt i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen og vil bekræfte dette i vores udtalelse herom. Vi vil udstede en særskilt udtalelse om, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Økonomisk udvikling og going concern Årets resultat udgør et overskud på t.kr., hvilket er en afvigelse på t.kr. i forhold til det af bestyrelsen godkendte budget, der oprindeligt udviste et overskud på t.kr. Vi har i forbindelse med revisionen ikke konstateret forhold, der indikerer, at der i 2018 og perioden frem til regnskabets aflæggelse, er truffet dispositioner, der bringer højskolens videreførelse i fare. Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Vi har i henhold til standarderne for offentlig revision (SOR) udvalgt områder, hvorpå vi har foretaget forvaltningsrevision samt juridisk-kritisk revision. Revisionen har omfattet målog resultatstyring, styring af offentlige indkøb, løn- og ansættelsesforhold samt indtægtsdækket virksomhed. Vi har afgivet udtalelse om, at den foretagne revision ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko ikke har givet anledning til væsentlige bemærkninger. Vi har i henhold til definitionerne i SOR med høj grad af sikkerhed konkluderet, at dispositioner indenfor de undersøgte områder er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger, love og forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Høj grad af sikkerhed giver en høj sikkerhed, men giver ikke en absolut sikkerhed for, at reglerne er overholdt. 290

57 1.2 Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat 4 punkter fra tidligere revisionsprotokollater 4 punkter er lukket i forbindelse med årets opfølgning Observationer fra tidligere revisor i revisionsprotokollatet til årsrapporten for 2017 Udflytning af IT Status 2018 Samarbejdet med VIA UC om håndtering og administration af højskolens ITfunktioner har fungeret hele Vi har modtaget erklæring om IT-kontrollerne fra VIA UC s revisorer. Åremålshensættelsen Åremålshensættelsen til tidligere rektor og prorektor er hensat pr med 1,4 mio. kr. mod 1,2 mio. kr. i Hensættelse til fritstillede medarbejdere Den resterende del af hensættelsen er udbetalt i Opgørelse af antal ansatte Højskolen har i 2018 fortsat anvendt den nye metode til opgørelse af årsværk, hvor oplysningerne trækkes direkte fra datawarehouse i Navision. Antal årsværk er opgjort til 197 i 2018 mod 214 i Deloitte

58 1.3 Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet og/eller forvaltningen Ingen tilsynssager ved Rigsrevisionen Vores revision har givet anledning til en rød markering vedrørende indregning af værdien af ejendommen Olof Palmes Allé. Derudover er der andre områder, der er markeret med gult, da de kræver ledelsens bevågenhed, jf. boksen til højre. Vi har forespurgt højskolen, om der er igangværende tilsynssager. Højskolen har bekræftet, at dette ikke er tilfældet. Klassifikation af kommentarer Vores konklusioner på den udførte revision for perioden frem til aflæggelsen af årsrapporten vil blive gennemgået i protokollatet. Vi har anvendt følgende klassificering af vores kommentarer: Risiko har væsentlig betydning for årsrapporten og kræver ledelsens bevågenhed Kræver ledelsens bevågenhed Ingen kritiske kommentarer Tilsynssager hos Rigsrevisionen, styrelsen mv. Vi har forespurgt højskolen, om der har været eller er igangværende tilsynssager. Højskolen har oplyst, at der ikke har været tilsynssager i regnskabsåret eller er i gangværende tilsynssager hos hverken Rigsrevisionen eller styrelsen. Vi har endvidere i ledelsens regnskabserklæring indhentet ledelsens skriftlige bekræftelse heraf. Vi har heller ikke under revisionen fundet forhold, der kunne tyde på tilsynssager hos Rigsrevisionen eller styrelsen. Område Afsnit Konklusion Værdiansættelse af ejendommen Olof Palmes Allé, Aarhus Indregning af tilskud til husleje Emdrupvej, København, Huslejedeposita og reetableringsforpligtelse Emdrupvej Indregning af projekter i driften Præsentation af Mellemregning med Styrelsen for Videregående uddannelser Indtægtsdækket virksomhed Underskud Videnskab.dk Indfrielse af realkreditlån og renteswap Deloitte

59 1.3.1 Værdiansættelse af ejendommen Olof Palmes Allé, Aarhus Fundamental fejl i tidligere års årsrapporter Højskolen har i 2014 underskrevet aftale om at sælge ejendommen på Olof Palmes Allé, Aarhus. Aftalen var bl.a. betinget af, at højskolen skulle indgå lejeaftale om andre undervisningslokaler i Aarhus. I 2016 indgås endelig aftale om leje af nye lokaler med indflytning i På dette tidspunkt er salget endeligt, og ejendommen burde være indregnet i årsrapporten med den reelle værdi inkl. avance. Ledelsen og højskolens tidligere revisor har ikke været opmærksomme på, at betingelserne var opfyldt i Ejendommen er solgt for 87,5 mio. kr. Ved salget realiseres en avance på 29,4 mio. kr. I årsrapporten for 2016 burde ejendommen være indregnet som et solgt anlægsaktiv, med en tilgodehavende avance på 29,4 mio. kr. som et finansielt anlægsaktiv. Påvirkning på årsrapporten t.kr Korrektion i årsrapporten for 2018 Nu Før Nu Før Nu Før Årets resultat Balancesum Egenkapital I ovenstående oversigt ses påvirkningen af, at avance ved salg af ejendommen er indregnet. Ejendommen er indregnet med den korrekte værdi inkl. avance ved salget med tilbagevirkende kraft til Egenkapitalen er forøget med 29,4 mio. kr. Sammenligningstallene for 2016 og 2017 er tilpasset korrektionen. Avancen på 29,4 mio. kr. burde være indregnet i resultatopgørelsen for 2016, hvorved egenkapitalen ville være forøget med 29,4 mio. kr. Deloitte

60 1.3.2 Lejeaftale vedr. Emdrupvej, København og eventuel reetableringsforpligtelse Indregning af huslejetilskud, depositum ved leje og reetableringsforpligtelse kræver ledelsens bevågenhed Lejeaftale vedrørende højskolens lokaler på Emdrupvej i København er oprindeligt indgået mellem ejer og Undervisningsministeriet i Der er sidenhen lavet flere tillæg til lejeaftalen senest i 2016 med Uddannelsesministeriet som underskriver. Jf. lejeaftalen påhviler det lejer ved fraflytning at reetablere lokalerne, som de fremstod ved indflytningen. Det er højskolens opfattelse, at det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der som lejer har denne forpligtelse, Højskolen har for ministeriet betalt huslejedepositum til lejer på 4 mio. kr. Højskolen har ligeledes modtaget tilskud fra ministeriet på det betalte depositum. I årsrapporten er beløbene modregnet, da der er tale om en mellemregning med ministeriet. Det er højskolen, der betaler husleje til udlejer, men højskolen modtager tilskud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til betaling af huslejen. I 2018 udgør tilskuddet 12,2 mio. kr. Påvirkning på årsrapporten t.kr Nu Før Nu Før Deposita Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelse Korrektion i årsrapporten for 2018 I årsrapporten er huslejedepositum modregnet tilskud fra ministeriet til betaling af depositum som følge af, at det er Uddannelsesministeriet, der står som formel ejer af Emdrupvej, København. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset. Vi skal anbefale højskolen at tage kontakt til Uddannelses- og Forskningsministeriet for at få bekræftet, at det er ministeriet, der er den formelle lejer og dermed, at det er ministeriet, der har reetableringsforpligtelsen. Deloitte

61 1.3.3 Indregning af eksterne projekter Indregning af tilskud og udgifter til eksterne projekter skal indregnes i resultatopgørelsen I årsrapporten i tidligere år har højskolen alene indregnet tilskud og omkostninger vedrørende eksterne projekter i balancen. I årsrapporterne er projekterne indregnet netto under periodeafgræsningsposter i passiver. Det drejer sig om projekterne Nordisk Journalist Center, Erasmus +, Media Maker Space og Creative Maker Space. Det administrationstillæg, som højskolen modtager for at administrere projekterne, er indregnet i driften. Dette er i strid med regnskabsprincipperne om, at højskolen skal vise den reelle aktivitet, der er ved projekterne, ved at indregne indtægter og udgifter i resultatopgørelsen. Vi skal anbefale højskolen fremadrettet løbende at indregne tilskud og udgifter vedr. de eksterne projekter i driften. Påvirkning på årsrapporten t.kr Deltagerbetaling Diverse tilskud Aktiviteter med særlige tilskud Korrektion i årsrapporten for 2018 Nu Før Nu Før I ovenstående oversigt ses påvirkningen af, at højskolen i 2018 har indregnet 6,4 mio. kr. i indtægter under diverse tilskud og 6,4 mio.kr. under aktiviteter med særlige tilskud. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset Derudover skal vi anbefale højskolen, at der opgøres en færdiggørelsesgrad på projekterne, så der løbende kan indtægtseller udgiftsføres evt. overskud eller underskud ved projekterne. Deloitte

62 1.3.4 Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Jf. Uddannelses- og Forskningsministeriets paradigme til udarbejdelse af årsrapporten skal mellemværende med ministeriet være indregnet på en regnskabspost for sig benævnt Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Højskolen har i tidligere år indregnet mellemværende med ministeriet under andre tilgodehavender, mellemregning med Styrelsen og periodeafgrænsningsposter. Påvirkning på årsrapporten t.kr Nu Før Nu Før Andre tilgodehavender Mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser Periodeafgræsningsposter Korrektion i årsrapporten for 2018 I årsrapporten for 2018 er mellemregning med Styrelsen for Videregående Uddannelser samlet og indregnet under den særskilte post i regnskabet hertil. Ovenfor kan påvirkningen på årsrapporten ses. Sammenligningstallene for 2017 er tilpasset. Deloitte

63 1.3.5 Indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed er i 2018 negativ med 4,5 mio. kr. Højskolen har indtægtsdækket virksomhed ved at afholde kurser, der er tæt beslægtede med højskolens ordinære uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter. Jf. budgetvejledningen må højskolens aktiviteter ved indtægtsdækket virksomhed ikke være konkurrence- forvridende i forhold til andre udbydere af lignende kurser mv. Derfor er der krav om, at aktiviteter over en 4-årig periode skal give overskud. Vi skal anbefale, at højskolen laver en plan, der sikrer positiv indtjening på højskolens aktiviteter med indtægtsdækket virksomhed, samt at økonomien i afdelingen for kurser og efteruddannelse følges meget tæt. Påvirkning på årsrapporten i 2018 Som det ses ovenfor påvirker aktiviteterne med indtægtsdækket virksomhed resultatet i 2018 negativt med 4,5 mio. kr. Højskolen har pr. 1. januar 2019 solgt Forlaget Ajour og dermed rettigheder til udgivelse af bøger og beholdningen af bøger. I forbindelse med salget er værdien af lageret af bøger nedskrevet med 0,5 mio. kr., hvilket påvirker resultat af indtægtsdækket virksomhed negativt med 0,5 mio. kr. Den resterende del af underskuddet skyldes manglende indtægter. Deloitte

64 1.3.6 Underskud fra Videnskab.dk Videnskab.dk er indregnet med et underskud i året resultat Højskolen er sammenlagt med Videnskab.dk, hvormed de to tidligere selvstændige juriske enheder nu er sammenlagt til en enhed. Videnskab.dk administreres af højskolens personale. I forbindelse med sammenlægningen er det aftalt, at Videnskab.dk ikke må påvirke højskolens drift negativt. Vi skal anbefale, at højskolen følger økonomien i Videnskab.dk nøje for at undgå yderligere underskud fremadrettet. Påvirkning på årsrapporten t.kr Tilskud Andre indtægter Indtægter i alt Udgifter (14.009) (14.532) Underskud (988) 1 Indregning i årsrapporten for 2018 I ovenstående oversigt ses påvirkningen af Videnskab.dk s underskud i 2018, der påvirker højskolens resultat negativt med knap 1 mio. kr. Deloitte

65 1.3.7 Indfrielse af realkreditlån og renteswap Højskolen har i 2018 for at nedbringe overskudslikviditet indfriet højskolens realkreditlån i Olof Palmes Allé, Aarhus. Påvirkning på årsrapporten Restgælden udgjorde 37,8 mio. kr. og var i 2017 indregnet som kortfristet gæld. Samtidig med indfrielse af realkreditlånet har højskolen indfriet højskolens renteswap. Renteswappen var i 2017 indregnet med 2,3 mio. kr. Det er vores vurdering, at højskolen har god fokus på den løbende likviditet og dermed optimering af overskudslikviditet mv. Indregning i årsrapporten for 2018 I ovenstående oversigt ses påvirkningen af indfrielsen på højskolens likviditet, hvor indfrielsen påvirker likviditeten med 37,8 mio. kr. Derudover er tab ved indfrielse på renteswappen indregnet i resultatet med 2,3 mio. kr. Deloitte

66 Væsentlighed 1.4 Risikovurdering ved fastlæggelse af revisionsstrategi Posteringer registreret i forkert periode Indregning af indtægter og omkostninger i den korrekte periode udgør et element i den løbende styring af højskolens økonomi, ligesom den er væsentlig for beslutningstagen for flere niveauer i ledelsen af højskolen. Området er behæftet med en øget sandsynlighed for fejl. Dette set i sammenhæng med en relativt høj væsentlighed i området bevirker et fokusområde. Vi har ikke konstateret forhold, der indikerer, at området er behæftet med en betydelig risiko for væsentlig fejlinformation. * Ledelsens tilsidesættelse af kontroller (foruddefineret risiko i internationale revisionsstandarder) Der er risiko for, at ledelsen ved brug af sin autoritet kan tilsidesætte det interne kontrolmiljø eksempelvis gennem manuelle posteringer, med henblik på at begå besvigelser. Risikoen er indplaceret i risikobilledet. Høj Statslån Statstilskud Øvrige tilskud Materielle anlægsaktiver Lønomkostninger Prioritetsgæld Bygningsdrift IT-anvendelsen Regnskabsafslutning og -opstilling Ledelsens tilsidesættelse af kontroller* Andre driftsomkostninger Kortfristede gældsforpligtelser Øvrige indtægter Moms Posteringer registreret i forkert periode IDV Eksternt finansierede projekter Risikovurderingen er drøftet med Højskolens ledelse, der er enige i det overordnede risikobillede. Risikoområde Sandsynlighed for fejl i regnskabet Betydeligt risikoområde Fokusområde Høj Deloitte

67 1.4.1 Revisionsstrategi for væsentlige områder Revisionsstrategien baserer sig på modenheden af kontrolmiljøet og forretningsgange Revisionsstrategi Revisionen omfatter alene de forretningsgange og regnskabsposter, der kan medføre væsentlige fejl i årsrapporten eller risiko for kritik af højskolens forvaltning, samt de påkrævede specifikke handlinger, der er fremhævet i revisionsbekendtgørelsen. Herudover har højskolen en række forretningsgange, som har betydning for højskolens drift, men som ikke har væsentlig indvirkning på indsamlingen af data til årsrapporten. Højskolen har nogle systemunderstøttede forretningsgange, hvor vi har brugt en kontrolbaseret revisionsstrategi, mens der på andre områder udføres substansrevision. Revisionen omfatter en gennemgang af de væsentligste forretnings- og aktivitetsområder samt af underliggende forretningsgange og interne kontroller. Årsagen til, at vi delvis har valgt en substansbaseret revisionsstrategi for området lønudbetalinger, er ligesom tidligere, at der af Rigsrevisionens revisionsrapport af fremgår, at lønkørsler i SLS kan afvikles, uden at indrapporteringen er godkendt (funktionsadskillelse er ikke systemunderstøttet). Vores kommentarer til den udførte revision vil blive gennemgået nedenfor. De enkelte områder er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit, som der er anført konkrete referencer til i figuren. Revisionsområde Tilskud Særlige tilskud, herunder projekter Lønudbetalinger (SLS) Kreditorer Tilgodehavender Øvrige revisionsområder System SIS/ NAVI-S SIS/ NAVI-S SLS NAVI-S/ Fakturaflow NAVI-S SIS/ NAVI-S Kontrolbaseret revisionsstrategi ( ) ( ) ( ) ( ) Substansbaseret revisionsstrategi ( ) ( ) Deloitte

68 1.5 Betydelige risici og fokusområder ved revisionen Risici og en udført revision, der er drevet af indsigt i DMJX (F) Finansielle risici, (JK) Juridisk-kritiske risici og/eller (Forv.) Forvaltningsmæssige risici Indeværende år Forventet Risiko Detailrisiko Saldobalancepost(er) Manglende neutralitet i regnskabsmæssige skøn Forsigtig Optimistisk Bemærkninger fra den udførte revision Indtægter fra tilskudsfinansierede aktiviteter indregnes med for højt beløb (F)(JK) Der er afholdt omkostninger på projekterne, der ikke er tilskudsberettigede, eller i forkert periode Eksternt finansierede projekter Vi skal anbefale, at der foretages løbende driftsførsel af tilskud og udgifter samt vurdering af færdiggørelsesgraden for projekterne. Vi har ikke i forbindelse med revisionen af projekter set, at der er afholdt omkostninger, der ikke er tilskudsberettigede, eller at projekterne er indtægtsført i forkert periode. Omkostninger er i forkert regnskabsperiode (F)(Forv.)(JK) Omkostninger indregnes ikke på det reelle afholdelsestidspunkt Omkostninger Vi har konstateret, at DMJX har fokus på at sikre, at omkostningerne indregnes i korrekt periode, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. IT-miljøet sikrer ikke en retvisende regnskabsrapportering (F)(JK)(Forv.) Der er risiko for, at der ikke er sikret fornødne generelle ITkontroller til at mitigere risici for fejl Tværgående DMJX har tilrettelagt passende kontroller på IT-området. Håndtering og administration af IT-området er outsourcet til VIA UC. Ledelsens tilsidesættelse af kontroller (formodet risiko) (F) Der er en formodet betydelig risiko for, at ledelsen tilsidesætter det interne kontrolmiljø mhp. at begå besvigelser Tværgående Vi har ikke i forbindelse med den udførte revision konstateret, at kontroller er tilsidesat. Deloitte

69 1.5.1 Andre væsentlige revisionsområder (udvalgte) Risici og en udført revision, der er drevet af indsigt i DMJX (F) Finansielle risici, (JK) Juridisk-kritiske risici og/eller (Forv.) Forvaltningsmæssige risici Risiko Detailrisiko Saldobalancepost(er) Manglende neutralitet i regnskabsmæssige skøn Forsigtig Optimistisk Bemærkninger fra den udførte revision Personaleomkostninger udbetales med forkert beløb (F)(JK) Der er risiko for, at DMJX udbetaler lønninger, der ikke er i overensstemmelse med gældende love, overenskomster og gældende retsnormer. Personaleomkostninger Vi har ikke i forbindelse med vores revision konstateret tilfælde, hvor DMJX har udbetalt løn, udover det under pkt omtalte vedr. cheflønspulje, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler mm. Tilskud indregnes i forkert periode eller med forkert beløb (F) Der er uoverensstemmelse mellem opgjort tilskud og indregnet tilskud i regnskabet. Statstilskud & deltagerbetaling og andre indtægter Vi har konstateret, at DMJX indregner indtægterne i korrekt periode og foretager vurdering af indtægter, der skal periodiseres til efterfølgende periode. Styring af offentlige indkøb (Forv.) Der er risiko for, at DMJX ikke følger retningslinjerne for styring af offentlige indkøb. Tværgående Vi har konstateret, at DMJX har retningslinjer for indkøb og løbende foretager udbud af større indkøb, herunder revision. Årsrapporten bliver behæftet med fejl ifm. dens udarbejdelse (F)(JK) Risiko for, at DMJX ikke opstiller årsregnskabet iht. gældende lovgivning og vejledninger, samt at der sker fejl ifm. opstilling eller layoutproces. Tværgående Vi har gennemgået regnskabsudarbejdelsesprocessen og det opstillede regnskab og finder, at dette følger gældende retningslinjer. Deloitte 2019 Indeværende år Forventet 303

70 1.5.2 Nærmere oplysninger om betydelige revisionsrisici Ledelsens tilsidesættelse af kontroller (formodet risiko) ingen observationer Risiko Ledelsens tilsidesættelse af kontroller udgør ifølge ISA 240 altid en betydelig risiko. I dette afsnit beskriver vi de specifikke områder, der medfører risiko for tilsidesættelse. Vi har udført revisionshandlinger for at identificere eventuelle tilfælde af ledelsens tilsidesættelse af kontroller. Vi beskriver i dette afsnit de handlinger og de områder, vi har haft fokus på. Observationer Vi har ingen observationer vedrørende ledelsens tilsidesættelse af kontroller. Konklusion Vi har ikke identificeret fejl eller mangler som følge af ledelsens tilsidesættelse af kontroller. Vores udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. Vores revisionsmæssige reaktion og væsentlige observationer En ledelse indtager generelt set en stilling, hvor det er muligt for den at begå besvigelser, fordi den kan manipulere regnskabsmaterialet og udarbejde manipulerede regnskaber ved at tilsidesætte kontroller, der ellers synes at fungere effektivt. Incitamentet kan være til stede, idet ledelsens aflønning består af et variabelt element. Vi har drøftet dette med medlemmer af ledelsen og andre. Vi har overvejet muligheden for manglende neutralitet i regnskabsmæssige vurderinger og skøn, herunder analyseret væsentlige regnskabsmæssige skøn som fx test af feriepengehensættelse, hensættelser i relation til retssager og opgørelse af reetablering af indretning af lejede lokaler ved fraflytning. Vi har vurderet interne kontroller for årsafslutnings- og rapporteringsprocessen. Vi har derudover testet posteringer og kontroller for betydelige usædvanlige transaktioner. Vi har for at imødegå risikoen testet posteringer omkring balancedagen og regnskabsafslutningen, idet erfaringen viser, at risikoen for tilsidesættelse er mere sandsynlig i denne periode. Usædvanlige transaktioner Der har i løbet af året ikke været usædvanlige transaktioner. Deloitte

71 Finansiel revision Juridiskkritisk revision 2.0 Finansiel revision Forvaltningsrevision 2.1 Indledende om revisionen 2.2 Forretningsgange og interne kontroller, dispositioner, registreringer og regnskabsafslutning 2.3 Den generelle IT-sikkerhed på det administrative område 2.4 Væsentlige systemer 305

72 2.1 Samarbejde mellem DMJX, Rigsrevisionen og Deloitte Opgaveløsningen koordineres ved løbende møder mellem DMJX og Deloitte i henhold til den aftalte årsplan Rigsrevisionen og ministeriet har med hjemmel i rigsrevisorlovens 9 stk. 1, indgået aftale om interne revisioner ved institutionerne (efterfølgende benævnt institutionsrevisor). Vores arbejde som institutionsrevisorer tilrettelægges og udføres i henhold til internationale revisionsstandarder, 9- aftalen, herunder Standarder for offentlig revision. Arbejdet tilrettelægges med henblik på, at vi kan afgive en revisionspåtegning. 9-aftalen fastlægger institutionsrevisors opgaver med henblik på, at DMJX oplever en revisionsindsats rettet mod væsentlige og relevante problemstillinger, enten ud fra beløbsmæssig vurdering eller ud fra behov for at overholde gældende governanceregler. I vores forretningsbetingelser er revisionens formål, omfang og udførelse, revisors rapportering samt ansvarsfordelingen mellem ledelsen og revisor beskrevet. Vi skal henvise hertil, ligesom vi anbefaler, at eventuelle nye ledelsesmedlemmer får udleveret et eksemplar heraf. Institutionsrevisors ansvar Revisionen har ansvaret for at opnå høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformation. Herunder har revisionen ansvaret for at opnå høj grad af sikkerhed for, at de i regnskabsåret udvalgte områder til forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision er uden væsentlige ikkeopdagede regelbrud. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision udført i henhold til internationale revisionsstandarder og standarder for offentlig revision altid vil afdække væsentlig fejlinformation, såfremt dette skulle opstå. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde et årsregnskab, der giver et retvisende billede af højskolens aktiviteter i overensstemmelse med gældende love og regler, herunder regler om statens regnskabsvæsen. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ledelsen har desuden ansvaret for, at forvalte højskolens midler i overensstemmelse med principper for god offentlig økonomistyring og forvaltning samt sikre, at der ikke træffes dispositioner, der bringer højskolens videreførelse i fare. Rigsrevisionens ansvar Rigsrevisionen har ansvaret for den samlede revision i henhold til Rigsrevisorloven. Rigsrevisionen har adgang til at foretage gennemgang af institutionsrevisors revisionsdokumentation, med henblik på at foretage en vurdering af institutionsrevisors varetagelse af opgaveløsningen. Løbende samarbejde Opgaveløsningen koordineres ved løbende møder mellem højskolen og Deloitte, i henhold til den aftalte årsplan. Resultatet af den udførte revision rapporteres i revisionsprotokollater og management letters. Rigsrevisionen modtager kopi af underskrevet årsrapport og protokollat til deres gennemgang og dokumentation. Deloitte

73 2.1.1 Forvaltningsrevision og sammenhæng med finansiel revision Revisionen foretages i overensstemmelse med Internationale revisionsstandarder, Standarderne for offentlig revision (SOR), vedtægter og andre regler. Revisionen er tilrettelagt med henblik på at sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansielle stilling på balancedagen samt resultatet af højskolens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret i overensstemmelse med statens regnskabsregler. SOR 6 Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed for udvalgte emner, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Årsrapporten Revisionen skal sikre, at årsregnskabet giver et retvisende billede af aktiver, passiver og finansiel stilling på balancedagen samt resultatet af højskolens aktiviteter pengestrømme for regnskabsåret i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Finansiel revision Juridiskkritisk revision SOR 6 Juridisk-kritiske revisioner Overholdelse af love og regler Gennemførelse af indkøb Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner Salg af varer og tjenesteydelser Opkrævning af gebyrer Tildeling af tilskud Rettighedsbestemte overførsler Er der i øvrigt indikationer på væsentlige regelbrud i forbindelse med andre dispositioner? Dispositioner inden for udvalgte emner i 2018: Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner Gennemførelse af salg (Indtægtsdækket virksomhed). SOR 7 Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de områder, der er omfattet af regnskabet. Udvalgte emner i 2018: Mål- og resultatstyring (rapportering i årsrapport) Aktivitets- og ressourcestyring, (budget- og økonomistyring). Emner inden for for juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision revideres kun, såfremt de er relevante for højskolen. Alle relevante emner skal revideres over en 5-årig periode. Forvaltningsrevision SOR 7 Forvaltningsrevisioner God offentlig økonomistyring og forvaltning: Aktivitets- og ressourcestyring Mål- og resultatstyring Styring af offentlige indkøb Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter Styring af offentlige tilskudsordninger Er der i øvrigt indikationer på manglende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet? Deloitte

74 2.1.2 Årshjul Revisionen af DMJX gennemføres i henhold til nedenstående overordnede plan B C C A D H B A H E I årets løb Løbende opdateringer om regnskab, skat, moms og eventuelle nye lovkrav A H E F H G F G A B C Planlægning (juni, august/september) Afholdelse af et fælles planlægningsmøde Vurdering af højskolens kontrolmiljø Detaljeret revisionsplanlægning, herunder identificering af fokusområder og betydelige risici Fastlæggelse af revisionsstrategi og afstemning af forventninger Fastlæggelse af emner for årets forvaltningsrevision IT-revision (september-oktober) Revision af generelle IT-kontroller Løbende revision (september-oktober) Kontroltest af væsentlige forretningsgange (eksternt finansierede projekter og lønomkostninger) Revision af udvalgte områder med henblik på at afklare problemstillinger forud for statusrevisionen Opdatering af revisionsplanen D E F G Løbende rapportering (november) Revisionsprotokollat Management Letters Erklæring om gennemgang af generelle IT-kontroller Revision af årsrapporten (januarfebruar) Revision af årsrapport Afsluttende rapportering (februarmarts) Revisionspåtegning Revisionsprotokollat Evt. forslagsbrev Deltagelse i bestyrelsesmøder/ afsluttende regnskabsmøder Evaluering (april-maj) Tilfredshedsundersøgelse Genovervejelse af revisionsstrategien for de efterfølgende år Evaluering af projektrevisioner H Projekterklæringer og revision af kvartalsindberetninger (løbende gennem året) Afslutning af sidste års revision Fase 1: Forståelse af højskolen Fase 2: Risikoanalyse Fase 3: Udførelse Fase 4: Kvalitetssikring Fase 5: Rapportering Evaluering og tilfredshedsundersøgelse Deloitte

75 2.1.3 Ledelsens påtegninger Oversigt over og bemærkninger til ledelsens påtegninger Vi har i forbindelse med vores revision udført revisionshandlinger i overensstemmelse med gældende love og revisionsstandarder vedrørende ledelsens påtegninger på årsrapporten, ledelsens regnskabserklæring og besvigelser. Vi gør opmærksom på, at vi ikke under vores revision har identificeret fejl i årsregnskabet som følge af besvigelser, regnskabsmanipulation eller misbrug af højskolens aktiver. Ledelsespåtegning Ledelsen skal i henhold til lovgivningen afgive en påtegning på årsrapporten, hvori det bekræftes, at: Årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformation eller udeladelse, herunder at målopstillingen i årsrapporten er fyldestgørende. De dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. Ledelses regnskabserklæring Som led i revisionen har direktionen afgivet en regnskabserklæring over for os vedrørende årsregnskabet for Direktionen har bl.a. bekræftet, at: Statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og at tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Forvaltningen af DMJX vurderes at være tilrettelagt i overensstemmelse med principperne for god offentlig økonomistyring og sikrer, at DMJX er sparsommelig, produktiv og effektiv. DMJX har efter ledelsens opfattelse overholdt lovgivningen, og forvaltningen har været økonomisk hensigtsmæssig. Endvidere har direktionen erklæret, at fejl, der er konstateret under revisionen, er rettet i årsregnskabet. Forespørgsler om besvigelser Det er ved lov pålagt os at indhente udtalelser fra den daglige og øverste ledelse om eventuelle konstaterede eller formodede besvigelser eller fejlinformationer. Direktionen og bestyrelsen har over for os oplyst, at de ikke har kendskab til besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger om besvigelser, ligesom der ikke vurderes at være særlig risiko for væsentlige fejl i årsregnskabet som følge af regnskabsmanipulation eller misbrug af højskolens aktiver. Vi vil drøfte risikoen for besvigelser med bestyrelsen på mødet den 2. april Deloitte

76 2.2 Forretningsgange og interne kontroller, dispositioner, registreringer og regnskabsafslutning Vi anser højskolens forretningsgange på området som betryggende set i forhold til højskolens størrelse og organisation samt de indførte delvis kompenserende kontroller. Vi har efterprøvet højskolens væsentligste forretningsgange, dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse, herunder at højskolen følger retningslinjerne i: Lov om professionshøjskoler med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer mv. samt højskolens vedtægter. Højskolens regnskabsinstruks. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes instrukser for tilskud professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøttes tilskudsmeddelelser med vilkår for tilskuddene. Paradigme for årsrapport og vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statsfinansierede institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Deloitte 2019 Forretningsgange og kontroller Vi har ved tilrettelæggelse af revisionen og udvælgelsen af stikprøver for 2018 gennemgået udvalgte områder, således at alle afdelinger og uddannelser vil blive gennemgået over en årrække. Gennemgangen har omfattet en vurdering af, om: de interne kontroller sikrer en fuldstændig, nøjagtig og rettidig behandling af godkendte transaktioner de interne kontroller forhindrer, at fejl opstår, eller sikrer, at opståede fejl opdages og rettes der er dokumentation for den foretagne databehandling og de udførte kontroller. Vi har foruden gennemgang af den generelle IT-sikkerhed på det administrative område gennemgået følgende områder, jf. afsnit 5.0: Statstilskud Vi har foretaget en overordnet vurdering af, om de dertil knyttede interne kontroller er betryggende og bliver efterlevet, uden at det giver anledning til væsentlige bemærkninger. Højskolens bogføring er tilrettelagt således, at den kan danne grundlag for opstilling af såvel årsregnskab som andre økonomiske informationer, og det er vores opfattelse, at højskolen har etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og omkostninger samt højskolens aktiver. Der er på de efterfølgende sider redegjort for de enkelte emner. Løn Andre væsentlige områder Regnskabsaflæggelsesprocessen Projekter Anlægsaktiver Eksterne omkostninger og kreditorer Likvide beholdninger samt betalingssystemer 310

77 2.3 Den generelle IT-sikkerhed på det administrative område Det er vores opfattelse, at DMJX IT-miljø vurderes at være betryggende opsat. Vi har vurderet modenheden af det overordnede kontrolmiljø ud fra et antal områder og underliggende principper. Deloitte har revideret generelle ITkontroller hos DMJX. Scope for vores revision for 2018 har været flg.: SIS Navision SLS Konklusion DMJX har tilrettelagt passende kontroller på IT-området. Vi har enkelte anbefalinger til styrket overvågning af rettighedstildelingen. Vores opfattelse af jeres generelle IT-kontroller Generelle IT-kontroller er de kontroller, som ledelsen har etableret i og omkring højskolens væsentlige IT-platforme med henblik på at opnå en velkontrolleret og sikker ITanvendelse og dermed understøtte en pålidelig databehandling i IT-baserede forretningsprocesser. Som led i revisionen af DMJX har Deloitte revideret den del af de generelle IT-kontroller, som vi vurderer relevant for aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, og som er i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav. Formålet har været at vurdere, om ovennævnte generelle ITkontroller dels er udformet på en hensigtsmæssig måde, og dels opretholdes og dokumenteres som tilsigtet for regnskabsåret. På baggrund af årets IT-revision er det vores vurdering, at de generelle IT-kontroller i det væsentlige har været hensigtsmæssigt udformet og opretholdt. Vurdering af jeres generelle IT-kontroller, der indgår i vores revision: Operations Security Infrastructure Program changes Applications Low Indeværende år High Vores anbefaling Deloitte

78 2.4 Væsentlige systemer Redegørelse for forhold vedrørende væsentlige systemer En væsentlig del af højskolens IT-systemer er outsourcet. Vi har foretaget en gennemgang af den udførte revision heraf, hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger. Moderniseringsstyrelsen har bekræftet, at den indestår for funktionaliteten af væsentlige systemer, herunder for sikkerhed. Der er identificeret væsentlige svagheder i RejsUd og Indfak. Højskolen udfører kompenserende handlinger for at afdække risikoen herved. Systemrevision Højskolen skal anvende en række IT-systemer, som Moderniseringsstyrelsen driver. Disse systemer har Moderniseringsstyrelsen outsourcet til CSC, hvorfor væsentlige områder af de generelle IT-kontroller varetages af CSC. Moderniseringsstyrelsen har i notat af nærmere redegjort for IT-sikkerheden i de systemer, Moderniseringsstyrelsen driver, eller hvor underleverandører driver systemer på vegne af Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for standardfunktionaliteten i IT-systemerne, indestår for den løbende vedligeholdelse og sikkerhedskontrol, herunder efterlevelse af ISO27001, samt overholdelse af persondataloven. Moderniseringsstyrelsen redegør ligeledes for, at Moderniseringsstyrelsen tilsvarende indestår for og har ansvaret for IT-systemer, som Moderniseringsstyrelsen har outsourcet til underleverandører at drive. Moderniseringsstyrelsen bekræfter i notatet, at der ikke er forhold at berette i forhold til overholdelse af IT-sikkerheden. IT-driftsfællesskab DMJX har outsourcet væsentlige områder af de generelle ITkontroller til VIA UC. Vi har foretaget en gennemgang af de generelle IT-kontroller i forbindelse med afgivelse af erklæring vedrørende IT-fællesskabet med VIA UC. Det vores vurdering, at de fælles generelle IT-kontroller har været hensigtsmæssigt udformet og opretholdt i perioden Deloitte

79 Finansiel revision Juridiskkritisk revision 3.0 Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision Forvaltningsrevision 3.1 Forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision 3.2 Udvalgte emner i henhold til Standarder for Offentlig Revision (SOR) 313

80 3.1 Forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision Generelt samt konklusion Vores revision af de udvalgte områder har ikke givet anledning til kommentarer med rød markering. Vi har på de efterfølgende sider redegjort for det udførte arbejde. Juridisk-kritisk revision, generelt Vi har ikke konstateret indikationer på væsentlige regelbrud. Forvaltningsrevision, generelt Vi har i forbindelse med den finansielle revision ikke konstateret indikationer på væsentlige forvaltningsmangler. DMJX har efter vores vurdering en god proces for udarbejdelse af mål indenfor forvaltningen af DMJX midler. Disse mål omfatter blandt andet: Afdække aftageres behov for kompetente dimittender Øget læringsudbytte Styrket vidensgrundlag i uddannelser Øget fokus på innovation og professionsudvikling hos dimittender DMJX er på forkant i forhold til implementering samt overholdelse af nye regler. Det er vores vurdering, at DMJX er compliant på alle væsentlige områder. Konklusion på den juridisk-kritiske revision Vi har ved vores revision ikke konstateret forhold, der giver os anledning til at formode, at højskolen i sit virke ikke er uafhængig Finansiel revision at højskolens midler ikke anvendes i overensstemmelse med de givne vilkår og skolens formål. Forvaltningsrevision Juridiskkritisk revision Konklusion på udført forvaltningsrevision Vi har ved vores revision af højskolens forvaltning ikke konstateret nogen forvaltningsmæssige uregelmæssigheder. Deloitte

81 3.1 Forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision - fortsat Revisionen er udført i overensstemmelse med de nye revisionsstandarder Med virkning fra regnskabsåret 2017 skal forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision gennemføres i henhold til standarderne for offentlig revision (SOR). Standarderne har til formål at sikre en ensartet revision på det offentlige område på tværs af forskellige offentlige institutioner og indeholder derfor et antal pligtige områder, der skal gennemgås som led i dels SOR 7 forvaltningsrevisionen (5 områder), og dels SOR 6 den juridisk-kritiske revision (6 områder), i det omfang disse er relevante. Derudover skal det overvejes, hvorvidt der inden for de 2 områder er behov for at udvælge andre områder til revision. Revisionen af de pligtige områder i henhold til SOR kan gennemføres efter en rotationsplan, således at de pligtige områder er dækket over en 5-årig periode. I tillæg hertil har Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet anført, at de for 2018-revisionerne forventer følgende områder omfattet af revisionen: Planlægning af juridisk-kritisk revision (SOR 6): Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner Gennemførelse af salg (Indtægtsdækket virksomhed) Planlægning af forvaltningsrevision (SOR 7): Aktivitets- og ressourcestyring Mål- og resultatstyring Vores rotationsplan for juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision samt afrapportering på udvalgte emner fremgår på de efterfølgende sider. Deloitte

82 3.2 Udvalgte emner i henhold til Standarder for Offentlig Revision (SOR) Planlagt rotationsskema for revisionen af DMJX Emne Forvaltningsemne Tidspunkt for gennemgang Aktivitets- og ressourcestyring Generelt iht. standard X X X X Løn- og ansættelsesforhold, forretningsgange Generelt iht. standard X X X X Løn- og ansættelsesforhold, resultatløn og engangsvederlag Generelt iht. standard (i relevant omfang) X Budgetstyring af flerårige projekter Generelt iht. standard (i relevant omfang) X Modenhed af økonomifunktionen Specifikt for DMJX X Andre områder Specifikt for DMJX * * * Gennemførelse af indkøb Juridisk-kritisk (i relevant omfang) X X Gennemførelse af salg (indtægtsdækket virksomhed) Juridisk-kritisk X X X X Andre områder Specifikt for DMJX * * * * Planlægges i samarbejde med DMJX ledelse. Deloitte

83 3.2.1 Aktivitets- og ressourcestyring (økonomistyring) Økonomistyringen foretages på et passende niveau Risiko Der er risiko for, at DMJX ikke overholder bevillingsregler som følge af en utilstrækkelig aktivitets- og ressourcestyring (økonomistyring) Vurdering af økonomistyring Vi har konstateret, at der generelt er passende kontroller vedr. rapportering og opfølgning på økonomistyringen, herunder at økonomistyringen har passende fokus hos såvel ledelse som bestyrelse. Observationer Vi har ikke konstateret væsentlige mangler i DMJX tilrettelagte kontrol. Konklusion Vi har konstateret, at der er etableret tilstrækkelige forretningsgange og interne kontroller til at sikre, at ledelsen får relevante informationer, samt at ledelse og bestyrelse har passende fokus på at følge økonomistyringen. Deloitte 2019 Formål Formålet er at vurdere, om DMJX har tilrettelagt passende forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at ledelsen har tilstrækkelig og valid information til at træffe velbegrundede beslutninger rettidigt i forbindelse med aktivitets- og ressourcestyringen. Afgrænsning Revisionen omfatter gennemgang af de af DMJX tilrettelagte forretningsgange og kontroller for økonomistyring, herunder at der er processer for rapporting til øverste ledelsesniveau, og at denne er i overensstemmelse med foretagne registreringer. Gennemgangen har ikke omfattet en vurdering af de forretningsmæssige beslutninger, der er truffet på baggrund af den modtagne information. Omfang Gennemgangen har blandt andet omfattet en vurdering af om: Der udarbejdes bestyrelsesgodkendte budgetter Det er faste procedurer for rapportering til ledelse og bestyrelse Rapporteringen omfatter alle DMJX aktiviteter Det dokumenteres løbende i referater, at økonomirapporteringen er drøftet i bestyrelse Centrale kontroller i forbindelse med udarbejdelsen af den løbende økonomirapportering er implementeret og fungeret effektivt. Observationer Grundlaget for DMJX økonomistyring er budgettet for 2018, som blev vedtaget af bestyrelsen i december Den løbende opfølgning fokuserer på væsentlige ændringer og udvikling i resultatopgørelsen. DMJX har inden for de undersøgte områder etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at ledelsesinformationen er styringsrelevant og baseret på et validt datagrundlag og dermed medvirker til, at ledelsen på relevante niveauer kan træffe beslutninger i forbindelse med økonomistyringen. Vi vurderer, at DMJX har et passende kontrolmiljø, der sikrer, at DMJX rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt. 317

84 3.2.2 Løn- og ansættelsesforhold, forretningsgange Etablerede forretningsgange understøtter, at lønninger udbetales i overensstemmelse med gældende praksis Risiko Der er risiko for, at DMJX udbetaler lønninger, der ikke er i overensstemmelse med gældende love, overenskomster og gældende retsnormer. Vurdering af forretningsgange og interne kontroller Vi kan konkludere, at DMJX har etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at lønninger udbetales i overensstemmelse med de relevante retsnormer, for så vidt angår de processer, som DMJX har ansvaret for. Observationer Vi har følgende observationer: Vi har konstateret, at DMJX har overskredet rammerne for cheflønspuljen med 697 t.kr. Vi har ikke i øvrigt konstateret væsentlige mangler i DMJX tilrettelagte kontrol. Konklusion Konklusionen på den i 2018 udførte revision er, at DMJX har procedurer for kontrol af oprettelser af nye medarbejdere samt for kontrol af udbetaling af engangsvederlag. Deloitte 2019 Formål Formålet med den samlede revision er at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige og uopdagede regelbrud (dvs. væsentlige fejl) i de udbetalte lønninger, og at DMJX administrerer området i overensstemmelse med gældende retsnormer, herunder at der er tilrettelagt procedurer, der sikrer, at variable løndele er godkendt og i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Afgrænsning DMJX anvender SLS, og Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for, at indrapporterede løndele er kommet korrekt til udbetaling. Moderniseringsstyrelsen har i ledelseserklæring dateret 7. januar 2019 bekræftet, at Moderniseringsstyrelsen indestår for sikkerheden i systemerne, og at der ikke er forhold af væsentlig betydning for revisionen, hvorfor vores revisioner afgrænses til en vurdering af indrapportering til SLS og behandling af uddata. Omfang Revisionen har blandt andet omfattet en vurdering af, om DMJX har: Etableret forretningsgange, der forebygger, at der udbetales løn, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler Procedurer for vurdering af, om lønindplacering er sket ud fra passende dokumentation. Om variable løndele som overtid, engangsvederlag, resultatløn mv. kontrolleres inden indrapportering til SLS. Observationer Det er vores vurdering, at DMJX har etableret forretningsgange, der understøtter, at lønninger udbetales i overensstemmelse med gældende love, overenskomster og gældende retsnormer (praksis). Herunder fastsættelse og udbetaling af engangsvederlag, hvor der anvendes faste blanketter, der dokumenterer specificering af præstationerne, samt faste godkendelsesprocedurer. Vi har dog konstateret, at DMJX har overskredet den bevilgede ramme for cheflønspuljen. Grænsen er i 2018 overskredet med 697 t.kr. Overskiddelse af cheflønspuljen er et generelt forhold hos professionshøjskolerne, hvorfor ministeriet også har varslet ændringer til reglerne/puljen. Der henvises herudover til pkt. 5.3 Løn og gager samt efterfølgende side om resultatløn for nærmere gennemgang af området. 318

85 3.2.3 Løn- og ansættelsesforhold, resultatløn og engangsvederlag Gennemgang af resultatløn og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats har ikke givet anledning til bemærkninger Risiko Der er risiko for, at DMJX indgåelse samt udmøntning af resultatløn og engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats ikke er i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Vurdering af forretningsgange og interne kontroller Vi kan konkludere, at DMJX har etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at resultatlønskontrakter samt aftaler om engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats udbetales i overensstemmelse med gældende regler og praksis. Observationer Vi har ikke konstateret væsentlige mangler i DMJX tilrettelagte kontrol. Konklusion Konklusionen på den i 2018 udførte revision er, at DMJX har passende procedurer for kontrol af indgåelse og udmøntning af resultatlønskontrakter samt engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. Vi skal anbefale, at der indgås skriftlige aftaler som dokumentation for udbetaling af engangsvederlag. Resultatløn Der er i resultatlønskontrakten for den enkelte leder indarbejdet de mål, der er fundet relevante. Målene er opdelt i relevante aktiviteter, hvis opfyldelsesgrad skal vurderes. Vi har stikprøvevis gennemgået de evaluerede resultatlønskontrakter. Vi har for stikprøven kontrolleret, at resultatlønniveauet afspejler højskolens hierarki og målenes karakter, at udbetaling af resultatløn ikke overstiger 25% af den pågældende leders faste løn samt opfyldelsesgrader er opgjort af højskolen efter en individuel vurdering. Vi har kontrolleret, at højskolen har overholdt tidsfristerne for indgåelse og indberetning af kontrakter, samt kravet offentliggørelse for højskolens øverste leder. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats Vi har stikprøvevis gennemgået variable ydelser, herunder overarbejde samt engangsvederlag for merarbejde og særlig indsats. Gennemgangen af overarbejde har ikke givet anledning til bemærkninger. Vedrørende engangsvederlag betvivler vi ikke berettigelse af udbetalingen af engangsvederlaget, men vi skal anbefale, at der foreligger en skriftlig aftale, som begrunder udbetalingen af vederlaget. Gennemgangen har i øvrigt ikke givet anledning til bemærkninger. Deloitte

86 3.2.4 Gennemførelse af salg (indtægtsdækket virksomhed) Området har begrænset omfang på DMJX. Årets resultat er negativ med 4,5 mio. kr. Risiko Der er risiko for, at der er gennemført aktiviteter, som ikke er i overensstemmelse med reglerne for indtægtsdækket virksomhed, herunder at det akkumulerede resultat (egenkapital) er negativt i mere end 4 år. Vurdering af forretningsgange og interne kontroller Vi kan konkludere, at DMJX har etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at prissætningen på indtægtsdækket virksomhed sker i overensstemmelse med reglerne herfor. Observationer DMJX har underskud på indtægtsdækket virksomhed i Underskuddet skyldes tab ved salget af Ajour samt manglende indtægter fra kurser til at dække de faste omkostninger i kursusafdelingen. Konklusion Konklusionen på den i 2018 udførte revision er, at DMJX fremadrettet skal have fokus på at sikre positive resultater af aktiviteterne fra den indtægtsdækkede virksomhed. Formål Formålet med revisionen af den indtægtsdækkede virksomhed er at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke er væsentlige og uopdagede fravigelser af retningslinjerne for indtægtsdækket virksomhed, herunder særligt at det opgjorte resultat af indtægtsdækket virksomhed er i overensstemmelse med foretagne registreringer, og at det akkumulerede resultat ikke er negativt. Afgrænsning Revisionen omfatter gennemgang af de af DMJX tilrettelagte forretningsgange og kontroller for indtægtsdækket virksomhed, herunder at der er processer for rapporting til ledelsen. Gennemgangen har ikke omfattet en vurdering af de forretningsmæssige beslutninger, der er truffet på baggrund af den modtagne information. Omfang Revisionen har blandt andet omfattet en vurdering af, om DMJX har: Forretningsgange for udarbejdelse af for- og efterkalkulationer. Forretningsgange for gennemførsel og kontrol med indtægtsdækket virksomhed. Et akkumuleret resultat af den indtægtsdækkede virksomhed, der er positivt. Forretningsgange, der fastsætter krav til prissætningen af den gennemførte aktivitet som indtægtsdækket virksomhed. Oplyst om omfanget af den indtægtsdækkede virksomhed i regnskabet. Observationer Vi har konstateret, at DMJX foretager særskilt registrering af indtægtsdækket virksomhed, og at omfanget af den indtægtsdækkede virksomhed alene udgør 10 mio.kr., svarende til 5,4% af den samlede omsætning mod 7,4% i Det akkumulerede resultat udgør et underskud på 4,5 mio. kr. Henset til den indtægtsdækkede virksomheds andel af den samlede omsætning har vi for enkelte projekter set, at dette er behandlet i overensstemmelse med DMJX retningslinjer og forretningsgange. Deloitte

87 4.0 Øvrige oplysninger 4.1 Øvrige forhold 4.2 Rådgivnings- og assistanceopgaver 321

88 4. Ledelsesberetning og anden compliance Generel høj kvalitet i ledelsesberetningen og overholdelse af gældende lovgivning Vi har til brug for bestyrelsens overvejelse medtaget visse nærmere informationer om ledelsesberetningen og anden compliance. Vores revision har ikke omfattet ledelsesberetningen i årsrapporten. Statens regnskabsregler kræver imidlertid, at vi gennemlæser ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Denne gennemlæsning omfatter også en vurdering af, om ledelsesberetningen indeholder de oplysninger, som i henhold til statens regnskabsregler skal indgå i ledelsesberetningen. Vi har desuden som led i forvaltningsrevisionen foretaget gennemgang af målrapporteringen. Vi har kontrolleret, at ledelsen overholder alle pligter i henhold til lovgivningen i relation til statens regnskabsregler. Indtægtsdækket virksomhed Akkumuleret resultat er oplyst korrekt i årsrapporten og er desværre negativt med 4,5 mio.kr. Nærmere beskrivelse af den udførte revision fremgår af afsnit Afrapportering strategisk rammekontrakt Vi har gennemgået DMJX afrapportering på den strategiske rammekontrakt med ministeriet og vurderer, at den er i overensstemmelse med årsrapporten i øvrigt samt vores kendskab til højskolens forhold. Krav om revision samt valg af revisor Paradigme for årsrapporten samt målrapportering Årsrapport-brev, hyrdebreve mv. fra UVM Årsrapport Anvendt regnskabspraksis Habilitetsbestemmelser Højskolens bogføringspligter Pligt om regnskab og revision Vi har kontrolleret, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med relevante vejledninger og paradigmer. Deloitte 2019 Bogføring DMJX overholder efter vores vurdering kravene til tilrettelæggelse af bogføringen samt opbevaring af bogføringsmateriale. 322

89 4.1 Øvrige forhold Redegørelse for compliance samt øvrige relevante forhold I henhold til reglerne skal vi rapportere om flere særlige complianceforhold. Herudover har vi medtaget relevante oplysninger til ledelsen omkring forsikringsforhold Vi har foretaget de påkrævede eftersyn af protokoller, overholdelse af regnskabsregler, underskrift af relevante dokumenter samt rapporteringer til relevante myndigheder Vi anbefaler, at højskolen løbende foretager vurdering af, om højskolen er tilstrækkeligt dækket i forhold til produktog rådgivningsansvar ved udøvelse af indtægtsdækket virksomhed. Eftersyn af bestyrelsens protokoller og overholdelse af statens regnskabsregler Vi har foretaget kontrol af, at bestyrelsen overholder de pligter, som den i henhold til lovgivningen er pålagt med hensyn til at oprette og føre bøger, fortegnelser og protokoller mv. Endvidere har vi påset, at højskolen på alle væsentlige områder overholder statens regnskabsregler. Rapportering til andre myndigheder og underskriftsforhold Vi har foretaget kontrol af, at DMJX har foretaget de påkrævede rapporteringer til de respektive myndigheder, og at årsrapporter og revisionsprotokollater er underskrevet af bestyrelse og direktion. Forsikringsforhold Højskolen er i lighed med tidligere år forsikringsmæssigt dækket af Statens Selvforsikring. Vi gør opmærksom på, at højskolen løbende bør evaluere, om der er særlige områder, hvor der kan tegnes særskilte forsikringer. Vi har ikke foretaget en vurdering af, om Statens Selvforsikring yder fuld økonomisk kompensation i alle skadessituationer. Ved indtægtsdækket virksomhed dækker Statens Selvforsikring ikke produktansvar og rådgivningsansvar. Højskolen oplyser at have vurderet, at der ikke for nuværende gennemføres aktiviteter, hvor der skønnes, at produktansvar eller rådgivningsansvar kunne blive gjort gældende. Deloitte

90 4.2 Rådgivnings- og assistanceopgaver Vi har leveret erklærings- og rådgivningsydelser i løbet af året og bekræfter vores uafhængighed pr. dags dato Vi skal i forbindelse med vores forpligtelser efter de internationale revisionsstandarder redegøre for arten af andre leverede rådgivnings- og erklæringsydelser. Vi tager vores uafhængighed meget alvorligt og anvender et system til godkendelse af opgaver og overvågning af vores uafhængighed. Ydelser leveret siden afgivelse af sidste års protokollat Vi har efter anmodning fra højskolens ledelse udført følgende opgaver: Revisorattester til Uddannelses- og Forskningsministeriet vedrørende: Fuldtidsuddannelser Global registrering af Restricted Entities og økonomiske interesser Alle anmodninger til Deloitte om løsning af opgaver fra DMJX skal følge den aftalte godkendelsesproces og vurderes for uafhængighedskonflikter. Vi bekræfter, at alle i teamet er uafhængige af DMJX. Åben uddannelse Momskompensationserklæring Udarbejdelse af årsrapporten for Assistance vedrørende diverse regnskabsmæssige forhold. Påtegning af diverse projektregnskaber. Uafhængighedserklæring fra alle medarbejdere Uafhængige serviceteams Økonomiske interesser Personlige relationer Øvrige forhold Uafhængig forhåndsgodkendelse af alle kunder og opgaver Diverse løbende øvrig assistance. Politikker for partnerrotation og -vederlæggelse Deloitte

91 5.0 Redegørelse for den udførte revision af udvalgte områder 5.1 Oversigt over områder 5.2 Statstilskud 5.3 Løn 5.4 Regnskabsaflæggelsesprocessen 5.5 Projekter 5.6 Anlægsaktiver 5.7 Eksterne omkostninger og kreditorer 5.8 Likvide beholdninger samt betalingssystemer 325

92 5.1 Oversigt over områder Til orientering for bestyrelsen, Rigsrevisionen og Ministeriet Oversigt over den udførte revision Vi har i forbindelse med den gennemførte revision i årets løb samt til årsafslutningen gennemgået følgende væsentlige regnskabsområder: 5.2 Statstilskud 5.3 Løn Andre væsentlige områder: I det følgende har vi til orientering for bestyrelsen, Rigsrevisionen og Ministeriet mere detaljeret redegjort for de udførte revisionshandlinger og resultatet heraf for udvalgte områder. For områder, som ikke er omtalt på de efterfølgende sider, har vi ligeledes foretaget udvalgte, risikorettede revisionshandlinger. 5.4 Regnskabsaflæggelsesprocessen 5.5 Projekter 5.6 Anlægsaktiver 5.7 Eksterne omkostninger og kreditorer 5.8 Likvide beholdninger samt betalingssystemer Deloitte

93 5.2 Statstilskud De indregnede indtægter er i overensstemmelse med aktivitetsindberetninger samt meddelte bevillinger Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Indtægter Statstilskud Indberetning af studerende Mellemregning med ministeriet Indberetning af kursister under åben uddannelse Ved revisionen af statstilskud har vi kontrolleret: At forretningsgange vedrørende indmeldelse, registrering af godkendte semestre og udmeldelse er passende designet og implementeret, samt at dette foretages i henhold til retningslinjerne fra ministeriet. At indberetningsområdet fungerer betryggende. Vi har til brug for beregning af tilskud til højskolen afgivet løbende revisorerklæringer, herunder supplerende erklæringer, vedrørende højskolens studerende. At de bogførte indtægter for deltagerbetaling mindst svarer til det registrerede antal studerende i årselevindberetningerne. At der ved salg af efteruddannelseskurser er bogført indtægter for alle aktivitetsregistrerede kurser, samtidig med at de bogførte indtægter stikprøvevis er kontrolleret til kontakter mv. og periodiseret pr. balancedagen i forhold til undervisningens og kursernes gennemførelse At højskolens midler er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår og højskolens formål. At tilskud er beregnet på baggrund af årselevtallene i overensstemmelse med tilskuds- og regnskabspraksis samt at tilskud er i overensstemmelse med de modtagne tilskudsskrivelser. Herudover har vi stikprøvevis gennemgået grundlagsårselever til brug for udbetaling af tilskud til fælles- og bygningsomkostninger mv. Revisionen af ovenstående forhold har ikke givet anledning til bemærkninger Åben uddannelse Vi skal henlede opmærksomheden på den kompleksitet og risiko, som er forbundet med afholdelse af Åben Uddannelses aktiviteter, og på det fokus, der aktuelt er på området. Der er risiko for, at aktiviteterne udbudt under Åben Uddannelse ikke opfylder betingelserne og dermed bør udbydes som indtægtsdækket virksomhed. Vi har stikprøvevis gennemgået de udbudte kurser og vurderet, at disse overholder betingelserne for at kunne være Åben Uddannelse. Deloitte

94 5.3 Løn og gager Vi vurderer, at DMJX kontrolmiljø i relation til løn er passende Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Lønomkostninger Lønomkostninger Anden gæld (lønrelaterede poster) Lønudbetaling Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen af Statens Lønsystem SLS. Rigsrevisionens revisionsrapport om statens lønsystem bekræfter blandt andet, at lønbehandlingen i SLS sikrer korrekt lønudbetaling. Vi har derfor fokuseret vores revision mod DMJX grundlag for indberetninger til SLS, men har ikke efterregnet lønsedler genereret af SLS. Generel revision af løn og gager Vi har ved vores revision gennemgået udvalgte forretningsgange og kontroller på området samt foretaget stikprøvevis kontrol af enkeltsager. Vi har gennemgået den senest tilgængelige revisionsrapport fra Rigsrevisionen om statens lønsystem, SLS, og det fremgår heraf, at SLS ikke kræver, at der er såvel en indberetter som en frigiver ved udbetaling af løn. Der er således ikke etableret reel systemmæssigt krav om funktionsadskillelse ved udbetaling af løn. Vi betragter den manglende systemmæssige funktionsadskillelse som uhensigtsmæssig, da funktionsadskillelse er et afgørende element i tilrettelæggelsen af interne kontroller og betryggende anlagte forretningsgange. Det er dog Moderniseringsstyrelsens valg ved opsætningen i SLS, og derfor ikke muligt for DMJX at foretage ændringer hertil. Vi anbefaler dog, at DMJX anmoder Moderniseringsstyrelsen om udlevering af de udarbejdede systemerklæringer med henblik på at sikre et mere fuldstændigt billede af risiciene ved anvendelse af SLS. DMJX foretager, for at imødegå risikoen for utilsigtet udbetaling af løn, en kontrol af lønindberetningen inden lønkørsel, hvor alle lønindberetninger skal godkendes ved funktionsadskilt kontrol (inddatakontrol). Der foretages derudover en fuldstændighedskontrol, hvor DMJX sikrer, at alle lønindberetninger er blevet godkendt inden lønkørslen. Vi er enige i de foretagne kontroller. DMJX foretager ikke egentlig uddatakontrol, hvor alle lønindberetninger kontrolleres til underliggende bilag. DMJX foretager i stedet en gennemgang af fejl- og advislisten efter lønkørslen men inden udbetaling af løn, hvor alle fremkomne fejl gennemgås og rettes om nødvendigt. Gennemgangen af forretningsgangene og de dertil knyttede interne kontroller har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger. Deloitte

95 5.3 Løn og gager - fortsat Stikprøvevis kontrol af enkeltsager har ikke givet anledning til bemærkninger Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Lønomkostninger Lønomkostninger Lønudbetaling Anden gæld (lønrelaterede poster) DMJX laver herudover en sammenligning af månedens totale lønomkostning med sidste måned med henblik på at kunne forklare udvikling. Vi anbefaler, at kontrollen detaljeres, således at der f.eks. sammenlignes pr. afdeling og særskilt på de variable løndele som overarbejde og merarbejde. Revisionen er tilrettelagt ved stikprøvevis gennemgang. Vi har på grundlag heraf undersøgt, hvorvidt der er foretaget kontrol af: Om ansættelsesbetingelserne, herunder indplacering for højskolens personale formelt set er i orden, herunder om der foreligger ansættelsesbreve og - såfremt det er påkrævet - godkendelse fra ministeriet Om variable ydelser i form af engangsvederlag er opgjort korrekt og dokumenteret ved specificering af præstationerne samt attesteret af dertil bemyndigede personer Om højskolens indbetaling af medarbejdernes pension er korrekt Om kildeskattelovens bestemmelser om indberetning af A- og B-indkomst er fulgt. Vi har endvidere foretaget stikprøvevis gennemgang med udgangspunkt i højskolens interne kontrolprocedurer, herunder primært vedrørende manuel kontrol af fejl- og advislister, godkendelse af timeløn og engangsvederlag. Vi har d. 17. januar 2019 afgivet særskilt rapportering om lønrevisionen til ledelsen med anbefalinger. Denne rapportering indeholdt ikke væsentlige bemærkning af relevans for protokollatet udover det under pkt omtalte forhold vedrørende cheflønspuljen og dokumentation ved udbetaling af engangsvederlag. Revisionen gav ikke anledning til væsentlige bemærkninger. Deloitte

96 5.4 Regnskabsaflæggelsesprocessen Højskolen har hensigtsmæssige processer og interne kontroller til at understøtte regnskabsaflæggelsen, men de kan forbedres yderligere på visse områder Vi overvejer de processer og interne kontroller, som højskolen har implementeret til sikring af et hensigtsmæssigt regnskabsgrundlag for regnskabet. Vi har kontrolleret, at der foreligger et passende grundlag til at identificere og opgøre de nødvendige omklassificeringer mv. Risici - Risiko for fejl som følge af fejl i egenudviklet regnskabsmodel i Excel - Risiko for fejl/mangler i forbindelse med layoutprocessen - Risiko for fejl relateret til manuelle efterposteringer Observationer Vi har ikke konstateret forhold under vores revision af regnskabsopstillingen, og det er vores vurdering, at højskolen fortsat har hensigtsmæssige forretningsgange og interne kontroller på området. Konklusion Det er vores vurdering, at regnskabet er compliant med gældende lovgivning og krav, samt at det er i overensstemmelse med den underliggende bogføring. Deloitte 2019 Øvrig rapportering Årslukkebrev Øvrig rapportering Noter og opgørelser Årsluk Opstilling af res.+bal. Korrektioner Den øvrige proces omkring årsrapporten, herunder ledelsesberetningen. Vi har gennemlæst ledelsesberetningen for at påse, at informationerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og de informationer, som vi i øvrigt er blevet bekendt med i forbindelse med vores revision. Korrektioner Vi har kontrolleret alle væsentlige efterposteringer. Revisionen af korrektioner har ikke givet anledning til bemærkninger. Opstilling af resultatopgørelse og balance Regnskabet opstilles ved brug af egenudviklet Excel-model og kopieres over i grafisk model. Vi har kontrolleret sammenhængen til underliggende bogføring, samt til endeligt regnskab og valideret formler i Excelarket. 330

97 5.5 Projekter DMJX har hensigtsmæssige processer for behandling og løbende overvågning af projekter Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Indtægter, tilgodehavender og gæld Andre tilgodehavender Eksternt finansierede projekter Anden gæld Forvaltning Periodeafgrænsningsposter Ved revisionen af projektregistreringer har vi ved stikprøvevis kontrol og interview påset, at DMJX har etableret procedurer for løbende kontrol af, at indregnede indtægter fra eksternt finansierede projekter følger de faktiske omkostninger DMJX har etableret procedurer for løbende kontrol af stamdata, merforbrug og lukning af projekter samt opfølgning på tilgodehavender DMJX har etableret procedurer for egenkontrol af periodisering af omkostninger DMJX har etableret et faktura-flow, der tilsikrer, at omkostninger, der bogføres på projekterne, er godkendt af flere personer (funktionsadskillelse) DMJX har etableret procedurer for løbende registrering af projekttimer særskilt fra undervisernes øvrige timer Vi har i forbindelse med opstillingen af regnskabet kontrolleret, at projektporteføljen er opdelt korrekt i balancen, i tilgodehavender fra og forudbetalinger vedr. igangværende tilskudsaktiviteter der er foretaget fornødne hensættelser til tab på tilgodehavender samt vurderet hensættelse til egenfinansiering på projekter med merforbrug. Vi har stikprøvevis gennemgået afsluttede projekter for 2018, både hvor der ikke skal afgives revisorerklæring, og hvor der skal afgives revisorerklæring. Vi har i 2018 afgivet revisionspåtegning på 1 projekt og i den anledning påset, at projektregnskaberne er aflagt i overensstemmelse med regler for regnskabsaflæggelse i projektbevillingen. Vi anbefaler, at DMJX foretager løbende vurdering af færdiggørelsesgraden på projekterne og løbende bogfører tilskud og omkostninger i driften ud fra det opgjorte forbrug og vurdering af færdiggørelsesgraden. Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger. Deloitte

98 5.6 Anlægsaktiver Det er vores vurdering at administrationen af anlægsområdet er betryggende Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Anlægsaktiver Grunde og bygninger Anlægsaktiver, omkostninger og varekreditorer Indretning af lejede lokaler Anlæg under opførelse Ved revisionen af kreditorer har vi ved stikprøvevis kontrol og interview påset, at DMJX har etableret en årlig kontrol af anlægsaktivernes tilstedeværelse og værdi DMJX har etableret procedurer for kvartalsvis kontrol af afstemning mellem anlægsmodulet, og Navision. Der er stikprøvevist kontrolleret årets til- og afgange til underliggende dokumentation, herunder fakturaer, underskrevne aftaler mv. Det er ligeledes kontrolleret, at regnskabsprincipperne er korrekt anvendt. Det er dog i forbindelse med revisionen konstateret, at højskolen ikke har været konsekvent med at oprette nye aktiver, da der er tilføjet tilgange til eksisterende bunker, som der er påbegyndt afskrivning på. Dette resulterer i mindre differencer på afskrivningerne. Fra og med 2019 vil højskolen sørge for at oprette nye anlæg for nye tilgange, så der ikke kommer mindre differencer på afskrivningerne. Der er i forbindelse med revisionen identificeret fejl på værdiansættelsen af bygningen på Olof Palmes Allé. Denne er reguleret i indeværende år, så værdiansættelsen stemmer overens med købskontrakten. Foruden dette forhold har revisionen ikke givet anledning til bemærkninger, hvorfor det er vores opfattelse, at administrationen af anlægsområdet er betryggende. Deloitte

99 5.7 Eksterne omkostninger og kreditorer Vi finder et passende kontrolmiljø i relation til omkostninger og kreditorer Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Omkostninger og kreditorer Resultatopgørelsen i øvrigt Varekreditorer Andre driftsomkostninger Ved revisionen af kreditorer har vi ved stikprøvevis kontrol og interview påset, at DMJX har procedurer for løbende afstemning af kreditormodul til Navision DMJX har procedurer for minimum halvårligt at kontrollere ændringer i stamdata på oprettede kreditorer Varekøb og varekreditorer DMJX har et automatisk godkendelseshierarki i deres fakturamodtagelsessystem, som sikrer, at alle fakturaer bliver godkendt af mindst to i forening. Ved revisionen er stikprøvevist foretaget test af funktionsadskillelsen ved godkendelse af omkostninger, inden disse bogføres og efterfølgende betales. Herudover er der foretaget stikprøvevis test af, hvorvidt der foretages korrekt indregning af omkostninger. Der er også fortaget stikprøvevis vurdering af sparsommeligheden under bilagsrevisionen, som bl.a. omfatter undersøgelser af, om højskolens dispositioner er i overensstemmelse med de almindelige normer for, hvad der under hensyntagen til art og størrelse kræves af en hensigtsmæssig og sparsommelig forvaltning af offentlige midler, herunder hvorvidt goder og tjenesteydelser er erhvervet på en økonomisk måde under hensyntagen til pris, kvalitet og kvantitet. Det er vores opfattelse, at administrationen af varekøb og kreditorer er betryggende. Deloitte

100 5.8 Likvide beholdninger samt betalingssystemer Det er vores vurdering, at administrationen af likvide beholdninger samt betalingssystemer er betryggende Regnskabsområde Regnskabsposter Forretningsgange og interne kontroller Likvider, Værdipapirer Ved revisionen af projektregistreringer har vi ved stikprøvevis kontrol og interview påset, at DMJX har etableret procedurer for løbende afstemning af bankkonti samt afstemt samtlige bankkonti pr. balancedagen. DMJX har etableret procedurer for afstemning af værdipapirer pr. balance til årsopgørelse. Det er vores opfattelse, at der er en betryggende kontrol med højskolens likvide beholdninger. Vi har den 21. november 2018 foretaget uanmeldt beholdningseftersyn hos højskolen. Eftersynet gav ikke anledning til bemærkninger. Vi har stikprøvevis gennemgået, at likvide konti løbende afstemmes til eksterne kontoudtog, samt at interne godkendelses- og attestationsprocedurer ved ind- og udbetalinger bliver overholdt. Dette har ikke givet anledning til bemærkninger. Vi har påset, at likvide midler anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, samt at eventuel overskudslikviditet anbringes fordelagtigt. Vi har fået oplyst, at højskolen har fokus på, om der er mulighed for løbende at overføre beløb til aftalekonti for at oppebære højst mulig forrentning. Vi har i forbindelse med vores revision gennemgået højskolens elektroniske betalingssystemer. Vores revision har været tilrettelagt med henblik på at vurdere følgende områder: Den indbyggede funktionsadskillelse, herunder at der skal to personer til at godkende betalinger Systemernes adgangsbegrænsning. Likvide beholdninger Værdipapirer Vi har oplyst højskolen om, at bankindeståender på mere end 750 t.kr. ikke dækkes ved bankens eventuelle konkurs. Højskolen bør derfor, hvis der er bankindeståender på mere end 750 t.kr., placere disse i flere forskellige banker under hensyntagen til forrentning mv. I den anledning bemærkes det, at langt størstedelen af bankindeståender er placeret på SKB-konti og således ikke giver anledning til bemærkninger. Vi har gennemgået højskolens fuldmagtforhold, og vi har ingen væsentlige bemærkninger hertil. Afstemninger Betalingssystemer Deloitte

101 6.0 Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet 6.1 Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet 335

102 6.1 Oplysning om revisors påtegning på årsregnskabet Vi afgiver en påtegning uden modifikationer, væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, fremhævelser eller andre rapporteringsforpligtelser x x Revisors påtegning Uden modificeret konklusion, væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, fremhævelser af forhold vedrørende regnskabet eller revisionen eller andre rapporteringsforpligtelser Afkræftende konklusion Konklusion med forbehold om fortsat drift (going concern) Konklusion med forbehold om øvrige forhold Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift Fremhævelser af forhold vedrørende regnskabet Fremhævelser af forhold vedrørende revisionen Fremhævelser af forhold vedrørende revisionen (ikke revideret budgettal) Andre rapporteringsforpligtelser Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision (skal kun afkrydses, såfremt der er bemærkninger) Deloitte

103 7.0 Revisortjekliste 7.1 Forord og vejledning 7.2 Afkrydsningsliste 337

104 7.1 Revisortjekliste Forord og vejledning Krævede oplysninger i henhold til paradigme for rapportering Forord Revisortjeklisten udarbejdes til brug for styrelsens gennemgang af årsrapporter for de regulerede institutioner. Styrelsen anvender desuden tjeklisten i forbindelse med planlægningen af tilsyn samt til statistiske formål. Tjeklisten udfyldes af højskolens revisor i tilknytning til revisionen af årsregnskabet. Tjeklisten er en del af revisionsprotokollatet til årsregnskabet. Revisionsprotokollatets sider skal nummereres fortløbende. Højskolens bestyrelse er ansvarlig for, at højskolen foretager elektronisk indberetning til styrelsen af revisors besvarelse af revisortjeklisten efter retningslinjer fastsat af styrelsen. Besvarelsen af tjeklistens enkelte spørgsmål kan være baseret på stikprøvevise undersøgelser vedrørende de pågældende forhold, gennemgange af forretningsgange eller af mere overordnede vurderinger af forholdene. Revisionen udføres ikke med henblik på at afgive særskilte konklusioner om enkeltstående forhold i regnskabsaflæggelsen eller om forvaltningen, ligesom revisionen ikke udføres med særlig henblik på besvarelse af tjeklisten. Revisors besvarelse af tjeklisten kan ikke træde i stedet for modifikationer eller fremhævelser i revisionspåtegningen eller omtale i revisors rapportering af den udførte revision og konklusion vedrørende risikoområderne, jf. 20 i lov nr af 9. september 2016 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) og ministeriets bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved regulerede institutioner. Vejledning til udfyldning af afkrydsningskolonnerne I kolonnen Afsnit i protokollat anføres nummeret på afsnittet i revisionsprotokollatet. Det er vigtigt at afgive præcise henvisninger af afsnit i revisionsprotokollatet. En præcis henvisning kunne for eksempel være afsnit Ved hvert afsnit skal der foretages en afkrydsning enten i kolonne Kritiske bemærkninger, Væsentlige bemærkninger/anbefalinger, Ingen kritiske bemærkninger, Udskudt til næste år eller Ikke relevant. Styrelsen definerer kritiske bemærkninger som forhold, hvor lovgivningen eller bemyndigelsen er overtrådt. Såfremt revisor har påset, at forholdet i løbet af regnskabsåret er bragt i orden, og revisor har anført dette i revisionsprotokollatet, skal revisor ikke angive det som en kritisk bemærkning. Styrelsen definerer væsentlige bemærkninger/anbefalinger som forhold, som bestyrelsen skal agere på, men som ikke er en overtrædelse af lovgivningen eller bemyndigelsen. Styrelsen gør opmærksom på, at i henhold til Standarder for Offentlig revision nr. 6 og 7 er det muligt at foretage rotation på de enkelte emner for kritiskjuridisk revision og forvaltningsrevision. Styrelsen har defineret væsentlige juridisk-kritiske og/eller forvaltningsmæssige emner, der skal foretages hvert år (dvs. der må ikke foretages rotation på emnet). Deloitte

105 7.2 Revisortjekliste - Afkrydsningsliste Ingen væsentlige eller kritiske bemærkninger Punkt Revisortjekliste Afsnit i protokollat Kritiske bemærkninger Væsentlige bemærkninger/ anbefalinger Ingen kritiske bemærkninger Udskudt, jf. revisionsplanlægning Ikke relevant Har revisionen givet anledning til kritiske bemærkninger eller væsentlige anbefalinger Overordnede kommentarer og risikofaktorer 1. Opfølgning på bemærkninger og anbefalinger fra sidste års revisionsprotokollat 1.2 X 2. Forhold af væsentlig betydning for vurdering af årsregnskabet og/eller forvaltningen 1.3 X 3. Tilsynssager hos Rigsrevisionen, styrelsen mv. 1.3 X Finansiel revision 4. Forretningsgange og interne kontroller, dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse 2.1 X 5. Den generelle IT-sikkerhed på det administrative område 2.2 X 6. Statstilskud 5.2 X 7. Løn 5.3 X 8. Andre væsentlige områder X Juridisk-kritisk revision 9. Juridisk-kritisk revision, generelt 3.1 X 10. Gennemførelse af indkøb - X 11. Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner X 12. Gennemførelse af salg X Forvaltningsrevision 11. Forvaltningsrevision, generelt 3.1 X 12. Aktivitets- og ressourcestyring X 13. Mål- og resultatstyring, resultatløn X 14. Mål- og resultatstyring, andre områder X 15. Styring af offentligt indkøb - X 16. Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter - X Deloitte

106 8.0 Erklæring og underskrift 8.1 Erklæring 8.2 Underskriftsside 340

107 8.1 Erklæring Krævede oplysninger i henhold til lovgivning Erklæring Med henvisning til Erhvervsstyrelsens udstedte erklæringsbekendtgørelse og Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr af 12. december 2008 vedrørende revision og tilskudskontrol m.m. ved professionshøjskoler for videregående uddannelser og ved medie- og journalisthøjskolen skal vi anføre: at vi opfylder de i bekendtgørelsen stillede habilitetsbetingelser. at vi under vores revision har modtaget alle de oplysninger, vi har anmodet om. at statstilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og refusion og tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. at vi ikke under vores revision er blevet bekendt med, at refusion og tilskudsgrundlaget ikke er opgjort i overensstemmelse med gældende regler. Deloitte

108 8.2 Underskriftsside Fremlagt på bestyrelsesmødet den 2. april 2019 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Aarhus, 2. april 2019 Jakob Boutrup Ditlevsen statsautoriseret revisor Bestyrelse Fremlagt på bestyrelsesmødet den 2. april 2019 Lisbeth Knudsen formand Thomas Torp næstformand Tine Johansen Tine Aurvig-Huggenberger Simon Tøgern Morten Langager Henriette Marienlund Roger Buch Peter Østergaard Sørensen Nicklas Lyhne Kolath Mats Piilmann Magnussen Deloitte

109 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for en eller flere af Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar ( DTTL ), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global ) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

110 Bilag C3: Bestyrelsens udtalelse Danmarks Medie- og Journalisthøjskole O Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Att.: Jakob Boutrup Ditlevsen City Tower, Værkmestergade Aarhus C Udtalelse om revisionen af årsrapporten for 2018 Denne udtalelse er afgivet i forbindelse med revisionen af årsrapporten for På bestyrelsens vegne bekræfter jeg efter bedste overbevisning følgende: 1. At bestyrelsen er bekendt med ledelsens ansvar for udformning og implementering af interne kontroller til at forebygge og opdage besvigelser. 2. At der efter bestyrelsens vurdering ikke er særlig risiko for besvigelser, og at selskabet har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, herunder fejl i årsrapporten som følge af regnskabsmanipulation eller misbrug af selskabets aktiver. 3. At bestyrelsen ikke har kendskab til oplysninger om besvigelser, påståede besvigelser eller formodninger om besvigelser, der kan have involveret ledelsen eller medarbejdere, og som kan have en væsentlig betydning for årsrapporten. Aarhus, den 2. april 2019 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lisbeth Knudsen bestyrelsesformand

111 Bilag D: Afrapportering til godkendelse af bestyrelsen B Strategisk rammekontrakt Danmarks Medie og Journalisthøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Købehavn København Bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers

112 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Strategisk rammekontrakt Den strategiske rammekontrakt indeholder strategiske mål for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles kerneopgaver. Status og varighed Den strategiske rammekontrakt er gældende fra 1. januar 2018 til 31. december Såvel institutionen som ministeren kan tage initiativ til at genforhandle de strategiske mål, hvis f.eks. de økonomiske forhold for institutionen ændres væsentligt fra det forudsatte, eller hvis nye udfordringer betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at ændre de strategiske mål i kontrakten. Ændringer i kontrakten forudsætter enighed mellem bestyrelsen og ministeren. Afrapportering og opfølgning på målopfyldelse Institutionen afleverer en årlig statusredegørelse for arbejdet med rammekontraktens mål. Statusredegørelsen skal indeholde en overordnet vurdering af perspektiverne for målopfyldelse med dokumentation for udviklingen i de fastsatte indikatorer. Statusredegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse for gennemførte understøttende indsatser for målopfyldelse samt en ajourført fremadrettet handlingsplan, der synliggør institutionens grundlag for at realisere målene. For hvert strategisk mål er fastsat indikatorer med tilhørende specifikke datakilder. Identificeres der i kontraktperioden nye relevante datakilder, der kan belyse udviklingen for en konkret indikator, kan disse erstatte eller supplere datakilder i kontrakten. Anvendelse af nye datakilder i rammekontrakten forudsætter enighed. 2

113 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Ved kontraktens udløb opgør institutionen den endelige opfyldelse for hvert af de strategiske mål. Det sker på baggrund af en redegørelse for udviklingen i hver af de fastsatte indikatorer i den strategiske rammekontrakt, herunder beskrivelse af de understøttende indsatser i kontraktperioden. Med udgangspunkt i institutionens opgørelse foretager ministeriet en vurdering af den samlede målopfyldelse af rammekontrakten. Strategiske mål i rammekontrakten Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles overordnede strategiske mål er Bedre kommunikation til gavn for hele samfundet. Det ønsker højskolen at opnå ved at skabe SAMMENHÆNG, skabe VÆRDI og være MARKANTE. Højskolen skal skabe sammenhæng mellem de mange, der vil og kan udvikle medieverdenen, og mellem de mange forskellige fagligheder og discipliner, der smelter sammen og påvirker hinanden. Højskolen skaber værdi ved at uddanne, efteruddanne, udvikle, forske og samarbejde på måder, der skaber værdi for de involverede parter, medieverdenen og samfundet, og sådan at det sikrer et robust, fremtidssikret og anerkendt grundlag for højskolens virke. Højskolen skal være synlig og markere sig på egne, studerendes, kursisters, samarbejdspartneres, medieverdenens og samfundets vegne - både nationalt og internationalt. Det skal være tydeligt, hvad højskolen står for, hvilken værdi højskolen leverer, og hvordan god kommunikation bevæger verden. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er den eneste professionshøjskole i Danmark, der har alle de uddannelser, medie- og kommunikationsverdenen har brug for. Højskolen har en tæt tilknytning til aftagerne og en lang tradition for praksisnær uddannelse. Højskolen udfordres af, at medie- og kommunikationsbranchen forandres med meget stor hast i disse årtier. Overalt i aftagerbrancherne foregår en intensiv jagt på nye måder at forstå og anvende teknologiske og sociologiske ændringer i produktion og distribution af medieindhold, nye platforme, nye forretningsmodeller osv. Faggrænser udviskes, aftagerne efterspørger større og større tværfaglighed samtidig med en fastholdelse af den stærke grundfaglighed, og arbejdsmarkedet i branchen præges i stigende grad af freelance- og projektansættelser. Det sætter store krav til dimittendernes evne til at bringe deres kompetencer i spil i nye sammenhænge og til evnen til at udvikle og skabe nye muligheder. På den baggrund er det højskolens opgave at skabe et motiverende og inspirerende undervisnings- og studiemiljø, at have øje for morgendagens kompetencebehov og være med til at udvikle professionen og kompetencerne i hele medie- og kommunikationsbranchen. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole vil i kontraktperioden arbejde med følgende strategiske mål for kerneopgaverne: - Strategisk mål 1: Dimittender med relevante og efterspurgte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked. 3

114 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Strategisk mål 2: Motiverede og engagerede studerende og kursister, der oplever et stort læringsudbytte og en høj grad af studieglæde. - Strategisk mål 3: Udvikling og omsætning af ny viden og praksis til kompetence og professionsudvikling. 4

115 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Strategisk mål 1 Dimittender med relevante og efterspurgte kompetencer til fremtidens arbejdsmarked Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal uddanne til fremtidens arbejdsmarked. Dimittenderne skal opleve, at deres uddannelse ruster dem til job, og at deres kompetencer er relevante og efterspurgte. Højskolen skal sikre, at uddannelserne er tilpasset morgendagens behov, og at dimittenderne kommer i arbejde på baggrund af de kompetencer og færdigheder, de har fået på studiet. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om, at de studerende oven i en stærk grund- og tværfaglighed får evnerne til at levere værdi på arbejdsmarkedet fra dag ét. Højskolen skal løbende tilpasse uddannelserne, så de møder morgendagens behov og sikre, at dimittenderne kommer i job på bagrund af de færdigheder og kompetencer, som de har fået på deres studie. Flere tilkendegivelser og analyser viser, at aftagerne i høj grad efterlyser dimittender, der både er stærke i deres faglighed, men samtidig er vant til at arbejde projektorienteret sammen med andre fagligheder og at sætte deres faglige kompetencer i spil i andre sammenhænge. En analyse fra 2017 af, hvor højskolens dimittender får job og på baggrund af hvilke kompetencer, peger på, at højskolen er midt i en udvikling, hvor faggrænserne udviskes, og hvor størstedelen af de jobs, dimittenderne kommer ud i, ikke eksisterer i dag. Kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning bliver de mest efterspurgte kompetencer på arbejdsmarkedet. Højskolen skal derfor have endnu mere fokus på virksomhedsforståelse, digitalisering, innovation, forretningsforståelse, soft skills (tværfagligt arbejde), kreativitet og originalitet. Højskolens dimittender skal opleve, at deres kompetencer er efterspurgte og har rustet dem til job. Højskolens ambition er, at den samlede ledighed skal ligge på niveau eller under det aktuelle landsgennemsnit for ledighed på de videregående uddannelser. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Ledighedsgrad for dimittender - Ledighed i kvartal efter dimission (12,3 pct. 2014, UFMs nøgletal for ledighed). Dimittendernes vurdering af relevante og efterspurgte kompetencer - Der er overensstemmelse mellem det, jeg har lært på min uddannelse og de kompetencer der efterspørges af min nuværende eller seneste arbejdsgiver. (3,6 i 2016, Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). - Min uddannelse har rustet mig til mit nuværende eller seneste job. (4,0 i 2016, Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). 5

116 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Strategisk mål 2 Motiverede og engagerede studerende og kursister, der oplever et stort læringsudbytte og en høj grad af studieglæde Højskolen ønsker studerende, der er motiverede, har en høj grad af studieglæde og som bruger deres tid fuldt ud på studiet. Højskolen ønsker, at både studerende og kursister fortsat har et højt læringsudbytte. Højskolen vil derfor have endnu større fokus på eksperimenter og initiativer, der øger studieintensitet og på at udvikle nye læringsformer, der også i fremtiden motiverer og inspirerer studerende og kursister, og som i højere grad imødekommer efterspørgslen efter øget fleksibilitet. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om, at der er et kreativt og inspirerende studie- og undervisningsmiljø, der understøtter innovation og nysgerrighed. Uddannelse og efteruddannelse skal ske i konstant praksisnærhed gennem opgaver og projekter fra virkelighedens verden samt med tæt kontakt mellem undervisere og studerende/kursister. Højskolen ønsker samtidig en åben, netværksbaseret kultur, hvor struktur og dialog styrkes internt såvel som eksternt. Højskolen er kommet langt i forhold til at bruge digitale læringsteknologier. Mange uddannelsesforløb inddrager e-læring i forskellige grader og på nogle uddannelser er hele moduler udbudt som e-læringsforløb. Men der er behov for at få anvendelsen af digital læring bredt systematisk ud på uddannelserne og på flere kurser og efteruddannelsesforløb. Højskolen ønsker at udvikle de digitale muligheder til at frigøre medarbejdernes ressourcer med henblik på at skabe nye aktiviteter og undervisning. Højskolen ønsker, at brugen af digitale læringsteknologier kan understøtte udviklingen af pædagogik og didaktik samt imødekomme de studerendes og kursisternes efterspørgsel efter øget fleksibilitet og dermed give mulighed for, at endnu flere uafhængig af tid og sted har mulighed for at udvikle både sig selv og højskolen. Alle uddannelser skal derfor på sigt indeholde digitale læringsformer, og digitale aktiviteter skal være en større del af efter- og videreuddannelserne. Nye undervisningsmetoder skal ikke alene ske som følge af digitalisering, men også ved at den traditionelle undervisning i højere grad erstattes af forløb, hvor studerende og eksterne aktører mødes for at undersøge, udvikle og skabe nye løsninger sammen. Alle uddannelser har i dag praksisnære opgaver i undervisningen og en tæt tilknytning til aftagerne både gennem disse og gennem praktikforløb. Højskolen ønsker at styrke og udvikle disse relationer ved at integrere udviklings- og forskningsprojekter i undervisningen som ECTS-givende forløb. Højskolens studerende har generelt set en høj grad af studieglæde og et stort læringsudbytte. I studiemiljøundersøgelsen fra 2015 foretaget af ENNOVA på tværs af alle professionshøjskolerne, ligger studieglæde på 71 point og udbyttet på 70 point ud af 100 mulige. De studerendes evalueringer af undervisningsforløb, som foretages efter alle forløb, viser også, at læringsudbyttet vurderes højt på alle forløb. I perioden efterår 2016 til forår 2017 lå den samlede score for grunduddannelserne på 4,0, på en skala fra 1-5. Højskolen ønsker at opretholde eller forbedre de studerendes oplevelse af både studieglæde og læringsudbytte. I forhold til studieintensiteten er alle forløb tilrettelagt som fuldtidsstudier. De studerendes egen vurdering af deres indsats viser, at der i 2015 i studiemiljøundersøgelsen var 74 % af de 6

117 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt studerende, der svarede, at de brugte 35 timer om ugen eller mere på deres studie. En intern undersøgelse af studieintensiteten i november 2017 viste en noget ujævn fordeling af timeforbruget på de enkelte uddannelser. 4 uddannelser (TVM, MPL, Kommunikation og Journalistik) lå således under årsnormen for et fuldtidsstudie på mellem 1500 og 1800, jf. Danmarks Evalueringsinstituts rapport Styrk de studerendes udbytte. Højskolen ønsker at arbejde målrettet på, at alle uddannelser er fuldtidsstudier, både ved konkrete indsatser, men også ved at bidrage med mere valide data til opgørelsen af dette. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. De studerendes vurdering af læringsudbytte og studieglæde - Studieglæde (71 point i 2015, studiemiljøundersøgelse, Ennova (skala 1-100), forventes gentaget i 2018 og 2021). - Udbytte (70 point i 2015, Studiemiljøundersøgelse, Ennova (skala 1-100), forventes gentaget i 2018 og 2021). De studerendes angivelse af deres studieintensitet - Måling af de studerendes vurdering af tidsforbrug på undervisning og forberedelse. (Baseline foreligger i 2018; Spørgeskemaundersøgelse indsamlet til Uddannelseszoom, UFM). Strategisk mål 3 Udvikling og omsætning af ny viden og praksis til kompetence og professionsudvikling Højskolen ønsker at skabe rammerne for, at interne og eksterne aktører kan udvikle og skabe ny viden, der kan udvikle undervisningen og omsættes til ny praksis og nye løsninger i kommunikations- og medieverdenen. Viden og ressourcer skal udveksles på tværs internt og eksternt, både i forhold til udviklings- og forskningsaktiviteter, men også i den daglige undervisning. Højskolens efter- og videreuddannelse skal være præget af større kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov. Motivation og ambition for målet Højskolen har en strategisk målsætning om at medvirke til udviklingsprojekter, der involverer mange partnere (fx studerende, medarbejdere, virksomheder, organisationer og andre uddannelsesinstitutioner), omfatter vigtige aktører i forhold til udviklingen af medieverdenen og/eller adresserer væsentlige problemstillinger for medieverdenen og samfundet, prioriteres over forskning og udvikling på nicheområder. Med forandringshastigheden i medie- og kommunikationsbranchen kan de nye udfordringer ikke løses gennem deduktiv analyse og langsigtet planlægning, men kun gennem handlingsorienteret eksperimenteren, brug af betamodeller og lignende tilgange. Med udgangspunkt i de to Maker Spaces skabes læring på forkant med den udvikling, der er i gang og bidrager til udviklingen fra netop de generationer, der bliver de nye løsningers brugere og videreudviklere. 7

118 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole strategisk rammekontrakt Højskolen ønsker, at interne og eksterne aktører i fællesskab skal udvikle og skabe nye løsninger og metoder, der kan udvikle uddannelserne, branchen og professionerne. Højskolen ønsker at styrke forsknings- og udviklingsaktiviteter med eksterne, at mindst halvdelen af underviserene 1 er involveret i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter, og at de studerende i endnu højere grad deltager i disse. På efter- og videreuddannelsesområdet har højskolen en ambition om at gøre folk bedre til deres arbejde. På kort sigt hos de kendte aftagere og på langt sigt hos nye målgrupper. Højskolens seneste markedsanalyse viser et øget behov for udvikling af efter- og videreuddannelsesforløb inden for det digitale, kommunikation og evnen til at tænke kreativt, kritisk og innovativt. Højskolen ønsker på baggrund af fagligheder og viden at være en naturlig samarbejdspartner for alle, der allerede arbejder med kommunikation eller gerne vil have kommunikationsfaglige kompetencer. På sigt skal højskolen også kunne efteruddanne i fremtidens kompetencer: Kreativitet, kritisk tænkning og problemløsning. Højskolen ønsker at styrke kursisternes læringsudbytte og opnåede kompetencer efter deltagelse i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Det er derudover ambitionen, at efter- og videreuddannelsesaktiviteter har en større grad af kommerciel professionalisme og et udbud, der konstant matcher branchens behov. Grundlag for vurdering af målopfyldelse Målopfyldelsen baseres på en samlet vurdering af den opnåede effekt ved udgangen af kontraktperioden. I vurderingen af målopfyldelsen indgår den afsluttende statusredegørelse, der jf. ovenfor omfatter dokumentation for udvikling i de fastsatte indikatorer samt redegørelse for gennemførte understøttende aktiviteter. Udveksling af ressourcer på tværs og udvikling af ny viden - Antallet af projekter i samarbejde med eksterne. (4 forskningsprojekter med ekstern finansiering i 2017, Data fra UC Viden). Involvering af undervisere i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. - Antallet af undervisere involveret i innovations-, forsknings- og udviklingsaktiviteter. (47 ud af 78 undervisere, svarende til 60 pct. i 2017, Data fra UC Viden). De studerendes involvering i forsknings- og udviklingsprojekter - Antallet af projekter med involvering af studerende. (12 projekter i 2017, Årsrapporten fra Forskning og Viden, DMJX). Kursisternes vurdering af efter- og videreuddannelsesaktiviteterne - Kursisternes tilfredshed med tilrettelæggelse og gennemførelse af kurset. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig), (4,0, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). - Kursisternes tilfredshed med forløbenes udbytte. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig) (4,0, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). - Kursisternes vurdering af opnåede relevante kompetencer. (skala 1-5 fra helt enig til helt uenig) (4,2, 2017, Evalueringer af undervisningen, DMJX). 1 Undervisere omfatter adjunkter, lektorer, fagmedarbejdere og forskere alle de stillingskategorier, der på højskolen har en undervisningsforpligtelse inklusiv de medarbejdere, der er ansat før indførelse af den nye stillingsstruktur. 8

119 26. marts 2019 Bilag F: Status på kvalitet Opfølgning på bestyrelsens kvalitetsrapport 2018 og kort status på højskolens arbejde med kvalitet O Det indstilles, at bestyrelsen tager notatet til efterretning, og at der følges op med en nærmere analyse af dimittendledigheden med henblik på en drøftelse af de nødvendige strategiske tiltag på bestyrelsens møde i juni Opfølgning på Bestyrelsens kvalitetsrapport 2018 Bestyrelsen behandlede på mødet den 18. december 2018 Bestyrelsens kvalitetsrapport 2018 og bad på baggrund af denne om: 1. Dimittendledighed - nærmere analyse af de foreliggende data sammenlignet med andre og nyere datakilder, samt ledelsens forslag til relevante indsatser ud over det i rapporten nævnte 2. Overskridelse af normeret studietid - analyse af de bagvedliggende årsager og forslag til indsatser 3. Benchmark - sektorbenchmark på målområder, hvor nøgletallene er fastlagt af højskolen selv Ad 1 Højskolen har i februar 2019 modtaget den seneste opgørelse af dimittendledigheden i kvartal. Tallene er trukket fra Danmarks Statistik og viser en fremgang på alle uddannelser på nær journalistuddannelsen, der dog fortsat ligger under landsgennemsnittet for de videregående uddannelser. Landsgennemsnittet ligger på 9,6 %. Dimittendledigheden kvartal efter endt uddannelse Ledig- Grad Fuldførte Led- Grad Fuldførte Led- Grad Fuldførte Led- Grad Fuldførte DMJX 14,6 % ,4 % ,3 % ,1 % 484 Visuel kommunikation 9,3 % 60 0,0 % 5 14,2 % 83 Grafisk kommunikation 15,7 % 78 17,1 % 77 Medieproduktion og ledelse 17,2 % 49 8,7 % 49 15,3 % 46 14,3 % 53 TV- og medietilrettelæggelse 20,2 % 39 14,4 % 31 19,3 % 34 18,6 % 32 Kommunikation 13,2 % 38 7,7 % 91 Journalist 13,0 % ,2 % 212 9,2 % 252 9,5 % 213 Fotojournalist 29,6 % 19 14,9 % 8 14,1 % 16 7,5 % 12 Grand Total 14,6 % ,4 % ,3 % ,1 % 484 Samlet set ligger højskolen, trods den positive udvikling, fortsat over landsgennemsnittet. Alt tyder på, at den udvikling, der ses overalt i medie- og kommunikationsbranchen, bringer flere og flere tidsafgrænsede og usikre ansættelser med sig, hvor det bliver helt afgørende, hvor gode vores dimittender er til at bringe sig selv i spil og skabe værdi fra dag ét. 1

120 26. marts 2019 Højskolen har derfor gennem de seneste år oprustet i forhold til at give de studerende kompetencer inden for både entreprenør- og intraprenørship og til at drive egen virksomhed. I 2019 vil der samtidig være fokus på en bedre karrierevejledning både under og efter studiet og på en mere systematisk kontakt til de mange nye aftagere, der kommer i takt med udviklingen på området. Derudover bliver studieordningerne løbende justeret i forhold til fremtidens kompetencer; blandt andet er kreativitet nu et obligatorisk fag på Visuel Kommunikation, ligesom digitalisering af undervisningen og udvikling af de studerendes kompetencer fylder mere og mere. Som lovet på det seneste bestyrelsesmøde har DJ suppleret med nyere tal for de dimittender, der er organiseret her. Tallene viser en markant stigning i antallet af ledige, hvorfor højskolens ledelse indstiller til, at der foretages en nærmere analyse af de bagvedliggende årsager, og at emnet tages op på bestyrelsesmødet i juni 2019 med henblik på en drøftelse af de nødvendige strategiske tiltag. Ledighedstal for dimittender, organiseret i DJ Årstal Antal dimittender i alt Årstal Antal ledige dimittender %-vis ledighed jan jan ,2 jan jan ,2 jan jan ,0 jan jan ,8 jan jan ,4 jan jan ,7 jan jan ,4 jan jan ,3 jan jan ,8 jan jan ,1 Ad 2 Som ovenstående skema viser, er det studerende fra Fotojournalistik samt Medieproduktion og Ledelse, der står for overskridelse af normeret tid i På Medieproduktion og Ledelse drejer det sig om 2 studerende, der samlet set har en overskridelse på 34 måneder på grund af forskellige former for orlov. Højskolens ledelse anser det derfor ikke som et generelt problem, hvorfor der ikke vil blive iværksat yderligere tiltag. Kvalitetssikringssystemet sikrer en løbende fokus på udviklingen. 2

121 26. marts 2019 På Fotojournalistik drejer det sig om 8 studerende, der sammenlagt overskred studietiden med 74 måneder også på grund af orlov. Orloven fordeler sig på almindelig orlov og sygeorlov. For fotojournalisterne er det typiske forløb, at de har taget orlov mellem praktikken og 7. semester. Underviserne på Fotojournalistik uddyber med følgende om denne gruppe: Studerende, som bliver tilbudt at fortsætte på praktikstedet efter praktikken i en form for midlertidig stilling: Det er godt for de studerende og deres fremtid, men skidt for vores statistik i forhold til ministeriet. På grund af omlægningen af uddannelsen er der nogle praktiksteder, der mangler praktikanter, og derfor forlænger de kontrakterne med de studerende. Så vi kommer til at opleve, at orlovsmængden også vil være høj næste år. Fotojournalisterne bruger generelt meget tid og energi i deres praktik; måske endda mere end en gennemsnitspraktikant. Det giver dem succes og en god praktiktid, men for nogle kan det give bagslag; så de tager orlov. På den gamle studieordning tog fotojournalisterne til udlandet på 7. semester, dvs. efter praktikken og før deres afsluttende 8. semester. Det kan også betyde, at de må tage orlov, hvis fx udlandsopholdet ikke følger vores semester, og de derfor ikke kan nå at begynde på 8. semester til tiden. Lige nu har minimum én studerende orlov, fordi vedkommendes semester i Haag slutter senere end vores opstart på 8. semester. Når fotojournalisterne tager til udlandet, vælger nogle af dem at blive lidt længere, fordi de har fået kontakter, jobs, kærester osv. Igennem årene har vi haft studerende, som har fået børn i perioden med praktik og udland. De benytter lejligheden til orlov med familien. Endelig oplever vi, ligesom mange andre uddannelser, flere skrøbelige og udfordrede unge mennesker, som kan have svært ved at se deres fremtidsmuligheder. I forhold til de sårbare unge er dette et fokusområde i 2019, da det, som nævnt ovenfor, er et generelt problem på alle højskolens uddannelser og på alle uddannelsesinstitutioner i øvrigt. Omlægningen af praktiktiden forventes også at nedbringe antallet af studerende på orlov. Ad 3 Arbejdet med benchmark til nøgletal udestår pt. På bagrund af erfaringerne fra første gennemløb og bestyrelsens behandling af kvalitetsrapporten er der brug for en nøjere gennemgang af, på hvilken baggrund disse fremadrettet skal udvælges, hvilke datakilder, der er mest velegnede, hvilke benchmark og grænseværdier, der giver mening, og ikke mindst hvem, der gør hvad og hvornår. De udvalgte nøgletal vil således ikke blive ændret; der er alene tale om en fastlæggelse af de rigtige retningslinjer og procedurer for brug af nøgletal i kvalitetssikringssystemet. Højskoleledelsen forventer at kunne fremlægge dette endeligt for bestyrelsen på mødet i juni. Studerendes trivsel Under behandlingen af APV på det seneste bestyrelsesmøde påpegede studenterrepræsentanterne, at stress også var et stigende problem blandt de studerende. I den netop gennemførte trivselsundersøgelse blandt alle landets studerende viser tallene, at ca. hver 5. studerende føler sig stresset. 3

122 26. marts 2019 De endelige resultater af denne undersøgelse er endnu ikke offentliggjort, men forventes snarest. Når disse er tilgængelige, vil vi foretage en nærmere analyse af de bagvedliggende årsager med henblik på at iværksætte de nødvendige tiltag. Herudover indgår Håndtering af sårbare studerende/stress i uddannelsernes handlingsplan for 2019 med et forsøg i stresshåndtering på Fotojournalistik. Status Højskolens høringssvar på Akkrediteringsrådets påtænkte indstilling til et afslag blev afleveret den 31. januar Højskolen har en stærk tro på, at det kvalitetssikringssystem, vi nu er i stand til at vise, og som allerede nu er afprøvet i praksis, vil føre til en betinget akkreditering. I første gennemløb manglede opgørelse af vidensgrundlaget, da vi endnu ikke havde faslagt en endelig metode for dette. Denne er nu lavet og jf. kvalitetssikringssystemets årshjul vil opgørelserne af vidensgrundlaget samt drøftelser af behovet for vidensudvikling og forskning finde sted i juni. Den 5. april 2019 modtager vi den reviderede indstilling. Derefter har vi 1 måned til at afgive høringssvar. Rådets afgørelse forventes at blive afgivet den 6. eller 7. juni Hvis vi får den forventede betingede godkendelse, vil vi få 2 eller 3 år til genakkrediteringen, alt efter hvad Rådet beslutter at give os af tid. Alt i alt betyder det, at en sådan proces vil være afsluttet i 2021 eller I forbindelse med organisationsændringerne som følge af rektorskiftet er kvalitetsarbejdet blevet yderligere styrket. Studieadministrationen er nu også organisatorisk koblet tættere sammen med uddannelserne, og et nyoprettet kvalitetsteam herunder vil fremadrettet sikre, at de aktiviteter, der er faslagt i uddannelsernes årshjul, bliver gennemført, herunder yde den nødvendige support. Selve ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af systemet samt behandling af output i højskoleledelsen og bestyrelsen ligger i Ledelsessekretariatet. 4

123 26. marts 2019 O Bilag G: Opfølgning på APV 2017 Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen om status på opfølgningen af højskolens APV 2017 til efterretning. Samarbejdsudvalgets udpegede fokusområder i forbindelse med APV2017 er som tidligere nævnt: Stress, krav i arbejdet, indflydelse Kompetenceudvikling Campus, fokus Emdrup Kommunikation, sammenhængskraft og højskoleledelsen Arbejdet og samarbejdet i tværgående teams I forbindelse med rektorskiftet den 1. februar 2019 har der ikke mindst været fokus på samarbejdet og kommunikationen mellem medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og ledelse. For at sætte en helt ny ramme for samarbejdet blev der mandag den 11. marts 2019 gennemført et heldagsmøde mellem samtlige tillids- og medarbejderrepræsentanter og rektoratet. På mødet blev de aktuelle dilemmaer på højskolen blandt andet berørt med en understregning fra en medarbejderrepræsentant om, at der er behov for radikale og snarlige forandringer af den måde, vi underviser på, for at imødekomme de truende økonomiske udfordringer, en revolution, mens en anden repræsentant pegede på, at der i organisationen er symptomer på udviklingsforstoppelse. Mere konkret blev de adjunktforløb, som en stor del af underviserne i øjeblikket er midt i med henblik på at opnå en lektorbedømmelse, fremhævet som det vigtigste kompetenceudviklingsforløb på højskolen nogensinde, samtidig med at det blev betonet, at det også er en stor belastning for den enkelte underviser. Dialogen var særledes konstruktiv og løsningsorienteret. Efter en vellykket mødedag er der en del input og forslag, som Samarbejds- og Arbejdsmiljøudvalget skal samle op på. Torsdag den 7. marts 2019 kom Arbejdstilsynet på det i efteråret 2018 varslede, men uanmeldte besøg. Tilsynet kunne kun delvis gennemføres, idet vores arbejdsmiljørepræsentant var bundet af undervisning; derfor er der gennemført en opfølgende dialog med vedkommende den 19. marts Den tilsynsførende har som en afrunding på besøget ønsket et kort møde med højskolens nye rektor; dette er aftalt til den 24. april 2019 Den foreløbige besøgsrapport er vedlagt sammen med besøgsrapport fra 2017 (hhv. bilag F1 og F2). 1

124 Bilag G1: Arbejdstilsynets foreløbige besøgsrapport 2019 O Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Olof Palmes Allé Aarhus N Arbejdstilsynet Tilsynscenter Nord Landskronagade København Ø T at@at.dk CVR marts 2019 Besøgsrapport fra Arbejdstilsynets tilsyn Arbejdstilsynet har den 7. marts 2019 været på besøg hos DMJX, Aarhus på arbejdsstedet Olof Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N. Vi talte med arbejdsgiver/arbejdsgiverrepræsentant Lars Poulsen. Supplerende tilsyn Der er behov for, at Arbejdstilsynet gennemfører et supplerende tilsyn, fordi vi på besøget i dag ikke kunne vurdere det samlede arbejdsmiljø i virksomheden. Det supplerende tilsyn vil finde sted den 19. marts 2019 kl. 09:00. Sag /3 Ansvarlig: Marianne Høier Gefke CVR P Side 1/1 Information om besøget Hvis I har en arbejdsmiljøorganisation, skal I orientere medlemmerne om indholdet af dette brev. Vi opfordrer jer til at orientere alle ansatte, som er berørt. Ring, hvis I har spørgsmål I er velkomne til at ringe til Arbejdstilsynet på , hvis I har spørgsmål. Venlig hilsen Marianne Høier Gefke Tilsynsførende