Modul 1: Usability beyond usability

Transkript

1 World Usability Day november, Århus Modul 1: Usability beyond usability Af Sebastian Christophersen Usability og et interaktivt spisebord...? v. Marianne Graves, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Når computere smelter sammen med fysiske rum, bliver der behov for at gentænke, hvad usability er for en størrelse. Ydermere bruger vi i stigende grad computere i vores hverdagsliv og hjem. Også dette provokerer eksisterende idealer omkring usability. Med udgangspunkt i projekter, der arbejder med nye interaktionsformer i det private hjem, gav Marianne Graves eksempler på forskellige former for brugerinddragelse i design-processer og evalueringer af systemer. BIDI projektet BIDI Projektet (Brugbarhedsarbejde i dansk industri) var et forskningssamarbejde mellem Bang & Olufsen A/S, Danfoss A/S og Kommunedata A/S og Datalogisk Institut og Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet. Marianne Graves tog udgangspunkt i projektet for at fortælle, hvad man lærte om brugbarhed. Der blev fundet følgende udfordringer i forbindelse med usability: Manglende indflydelse på udvikling For sent i processen Manglende samarbejde mellem brugere, designere og udviklere Manglende forståelse af brugskontekst Hertil blev sammenfattet nogle anbefalinger, som i højere grad fordrede et samarbejde mellem usabilityfolk og udviklere. Det handler om at gøre brug af en iterativ udvikling, så man får brugerne tidligt ind i processen. Center for Interaktive Rum. Herefter drejede Marianne Graves oplægget ind på de erfaringer hun har haft med arbejdet ved Center for Interaktive Rum. De samme udfordringer som man sloges med i BIDI projektet er stadig aktuelle. Når man arbejder med Pervasive Computing betyder det også en masse udfordringer, når der tænkes på IT i al ting, IT i baggrunden. Interaktionen er ikke nødvendigvis direkte mere man kan godt arbejde indirekte med computere uden at vide det. Derfor må man genoverveje den måde man arbejder med brugervenlighed på. Det er ikke en letløselig udfordring. Marianne Graves har kigget på andre interaktionsidealer, som for eksempel æstetisk interaktion. Hun har også arbejdet meget med systematisk at klarlægge folks værdier og visioner for at inkorporere dette i deres koncepter. Et andet vigtigt punkt er Social Computing, hvor der tænkes på hvordan man kan gøre brug af teknologier der bringer folk sammen - for eksempel i et interaktivt bord eller gulv. Hos Center for Interaktive Rum eksisterer der desuden et samarbejde med arkitekter, da disse har et større indblik i de rumlige kvaliteter end usabilityfolk. På denne måde samarbejder man for at kunne udvikle visioner for interaktive rum indenfor Pervasive Computing.

2 Marianne Graves understregede især vigtigheden af Integreret Usability. Det handler om at få usability med i hele processen, helt fra før man begynder at konceptudvikle. Især på grund af at usability er mere aktuelt end før, da teknologien og dermed interaktionen er rykket mere og mere ud i den fysiske verden. Brugerinddragelse og æstetiske websider - v. Inge Mølgaard, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. Evalueringer af Pilgrims webside har påpeget, at websidens høje niveau af brugervenlighed medvirker til, at websidens budskab og afsender fremstår meget neutral. Hermed bekræfter evalueringerne relevansen af at inddrage æstetik og oplevelser i designet af Pilgrims webside for at differentiere og levendegøre virksomhedens identitet. Men hvad kan man konkret gøre, når man ønsker at designe for æstetik og ikke kun traditionelle brugervenlighedsstandarder? Hvorfor æstetik på pilgrim.dk? Pilgrim.dk blev sammenlignet med Dyrberg/Kern og Diesel. Sammenligningen viste at pilgrim.dk er meget brugervenlig, men også at målgruppen ikke blev engageret emotionelt. Dermed blev målgruppen heller ikke gjort opmærksom på pilgrims budskab og identitet. Donald Normans tredeling blev brugt som metode til at evaluere brugernes følelser: Visceral - Følelser på det umiddelbare niveau. Umiddelbare følelser fremkaldt gennem sanserne eg. synet af en slange/edderkop à følelser Behavioral - Følelser fremkaldt gennem aktiv handling. Følelser fremkaldt gennem aktiv interaktion og deltagelse. Reflective - Følelser fremkaldt ved refleksion. Følelser fremkaldt gennem refleksion og selvrefleksion. Hvordan passer websitet til testdeltagerens præferencer og tidligere erfaringer? Undersøgelsen viste at selvom brugervenligheden måske ikke var i top på Diesel og Dyrberg/Kern, så vakte dette alligevel positive følelser hos brugerne hjemmesiderne virkede mere trendy end Pilgrims. Der var for meget fokus på det funktionelle hos Pilgrim, hvilket gav brugeren en neutral følelse. For Pilgrim handlede det derfor om at komme væk fra at være et værktøj og frem til at give oplevelser, der formidler Pilgrims identitet på en inspirerende, moderne og kreativ måde. Æstetikken kan inddrages som en ny og vigtig forståelsesramme for, hvorledes man kan inddrage parametre som følelser, oplevelser, sansning og refleksion i HCI. Hvad består æstetiske oplevelser af, og hvordan er brugerne blevet inddraget i sådan en designproces? Det handler om at give brugerne noget som stikker ud af de konstante oplevelser noget som vi reflekterer over og som påvirker følelserne. Det skal kunne genfortælles. Æstetisk interaktion giver brugerne noget ekstra end funktionalitet. Metoden til at skabe æstetiske oplevelser, går ud på at der skabes et narrativt forløb for brugeren. Oplevelser som historier belyser vigtigheden af, at vi anvender historier til at kondensere og huske vores oplevelser. Denne del er kommunikativ og handler dels om, hvordan vi skaber indre historier om det oplevede, og om vores muligheder for at dele vores oplevelser med andre.

3 Der blev afholdt en workshop med 3 brugere fra målgruppen, som endte med nogle konkrete historier og scenarier. Blandt andet drejede et af scenarierne sig omkring ferieoplevelser, hvor man går på opdagelse på et smykkemarked - afslappet stemning, sol, festligt med drinks og musik. I samme scenarie var der også en tanke om at vise smykkerne på en unik måde, som i et museum. Ud fra dette blev der lavet en prototype af det nye pilgrim. Evalueringer af 2 meget modsatte websider Pilgrim og prototypen blev evalueret af 6 nye brugere. Prototypen blev husket bedst på grund af de æstetiske oplevelser deltagerne fik lyst til at anvende længere tid på denne. Pilgrim.dk var bare et effektivt værktøj man kom hurtigt over. Hjemmesiden blev desuden beskrevet som kold, neutral og kedelig. Æstetik vs. Brugervenlighed Designmetoden giver mulighed for at opsætte æstetiske oplevelser. Æstetiske oplevelser er mulige i forbindelse med websider, og de kan bruges til at kommunikere et budskab og oplevelser samt engagere brugeren. Selvom alle deltagerne havde oplevet en behagelig og afslappet stemning og haft det sjovt med prototypen, så blev der også set genreforventninger, idet halvdelen til sidst argumenterede for, at de foretrak pilgrim.dk pga. brugervenlighed. Brugervenlighed er ikke nødvendigvis uforenelig med æstetiske oplevelser, da disse kan skabe nogle af de harmoniske og ubevidste interaktionsoplevelser, som også kræves for at man opnår æstetiske oplevelser. Men når man taler om æstetik, så er man ikke så interesseret i antal museklik og hastighed mv., i stedet er det oplevelser og mening. Det er vigtigt at gøre sig klart, at æstetik ikke kun handler om det visuelle, det foregår via alle sanser og følelser (også de tvetydige). Opklarende spørgsmål Hvordan kan man bruge teksten aktivt til at styrke denne æstetiske oplevelse? Teksterne er beskrivelser af designerens tanker. Hvilken metode blev brugt til evaluere de nye brugere? Tænke-højt forsøg med brugerne. Er der lavet lyd på prototypen? Ja. Strandlyde og dæmpet tale. Der er lavere lyd på nettet blandet med lounge musik. Kommerciel usability! v. Lotte Jepsen og Asger Østerbæk, Designit. Faktorer som tid og økonomi kræver nye måder at integrere usability på i designprocessen - Produktet skal skabe merværdi! Usability er ikke kun en form for ekstra glasur der kan lægges på ens projekt for at kunne sælge produktet videre til kunden. Designit benytter sig af brugerinddragelse i hele processen - ikke kun til sidst. Brugerinddragelse er dog ikke det ord Designit benytter sig af for at beskrive deres tilgang, men i stedet Virkelighedsinddragelse, da brugeren kun er en lille del. Designit laver 360 design, hvor der ved brug af multidisciplinære grupper kigges fra flere vinkler på et design for eksempel lyden, det visuelle og markedskrav. Æstetiske parametre er lige så vigtig som de funktionelle/brugervenlige parametre.

4 Web design case præsentation Naturama (Fyns naturhistoriske museum). Her talte Designit med børn, for at høre, hvordan de vil have deres information. Donald Norman gav mening, da man læste ham for første gang, men for yngre personer er det ikke mere Unique Selling Point der er afgørende, i stedet skal man fokusere på Emotionel Selling Point. Designit arbejder med nye brugertyper, der har større kendskab og lyst til at eksperimentere. Bikerz Zonen - Som ovenfor var Designit også ude for at undersøg børns behov. Trafiksikkerhed var ikke noget der interesserede børnene fandt de frem til. Men hvis man kender børns ønsker, kan man liste det pædagogiske ind ad bagdøren. Pro Tec - Designit skabte nogle scenarier for at undersøge alternative arbejdsmåder for arkitekter. De ville lave noget der bedre understøttede den moderne arkitekts arbejdsmåde User-Interface design Inden for produktdesign skal alt spille sammen og det er udfordrende når man har med 360 design at gøre. User-Interfacet skal for eksempel hænge sammen med hvordan man fysisk udformer knapperne på et produkt. Usability hos Designit Hos designit bliver ens kolleger brugt til at test idéer af på. De multidisciplinære grupper gør at der kommer forskellige vinkler på designet usability kan dermed overvejes før det præsenteres for brugerne. Tid og økonomi har ansporet en anden version af usability hos Designit. Dette giver bedre løsninger, kortere udviklingstider og effektiv budgetanvendelse. De klassiske redskaber som feltobservationer, interessent-workshops og brugertests benytter Designit sig også af, men de har også skabt deres egne. Designit Tools Designit Pilots - Brugernes referenceramme er meget stor, derfor har designit lavet deres eget community. Indenfor dette community er der et netværk med personer fra hele verden. Her kan brugerne uploade billeder, som Designit bruger som inspiration i deres designs. Det kan minde om en interaktiv version af Cultural Probes, men brugerne er motiverede på en helt anden måde. Netværket bruges også til at teste designidéer. Designit kan hurtigt komme ud til mange mennesker, hvilken er en fordel når der for eksempel skal findes diabetikere rundt i verden til et designprojekt. Virtual Evaluation Tool Er en måde at sende elektroniske spørgeskemaer ud på, men bruges for eksempel også til at teste grafisk design og manualer med. Virtual User Interface Dette værktøj gør det muligt at teste User Interfaces meget hurtigt, ved at programmere en simulation af en interaktion. Designit brugte værktøjet til at teste Mobiler til børn, hvor formålet var at få børn til at føle større sikkerhed. Forældrene syntes ikke om idéen, men da de så simuleringen med User Interfacet ændrede de mening.

5 Herefter blev AERx (et produkt til at give insulin indsprøjtninger til diabetikere) præsenteret som case. Opklarende spørgsmål Hvor hurtigt skal brugerne tages ind? Det kan man altid gøre. Normalt har det været i slutningen af processen, men hos Designit gøres det igennem hele processen. Ting testes af på hinanden, familie, brugerne, dem selv, kunden og andre brugere. Dette gør også at resten af udviklingsteamet kan arbejde bedre sammen. Jo tidligere industrielle designere bliver introduceret i projektet, jo bedre bliver samarbejdet med interaktionsdesignerne og manual designerne. Brugerne kan ikke lave deres eget design, men de kan gå ind og fortælle om deres hverdag. Derefter kan det de siger analyseres og bruges til at lave nye produkter meget af fokus ligger på analyse af brugssituationer. Er sidemanden lige så god til at snakke som brugerne? brugerne er ikke så dyre at få ind, så hvorfor ikke? Vi kan ikke selv erstatte brugerne. Nogle gange kan man godt strække brugerinddragelsen ud, så man har det med fra starten. Og dermed ikke kun bruge det som en retfærdiggørelse. Det er vigtigt at få fat i kernebrugerne, men man kan også få ret meget ud af at strække brugerinddragelsen ud over hele processen (ved at gøre brug af hinanden). Paneldiskussion Spørgsmål til Inge Mølgaard -) kan du sige noget om evalueringsprocessen? Donald Normans model blev brugt som udgangspunkt. Der blev målt på de visuelle parametre. Pilgrim fik åbnet øjnene for at de lige så godt kunne sælge alufælge i stedet for smykker. Her handlede det om at tage fat i nogle andre kvaliteter nogle drømme. Opfølgende bemærkning fra panelet: Det er en god pointe at man kan angribe designfasen bagvendt. Det er svært at overbevise kunden om at selvom det bliver dyrere, så er det også et bedre produkt. Hvis man siger brugerne har sagt det og det, så er det nogle gode argumenter, der kan bruges til at sælge idéen til kunden. En deltager synes Tænke-høj-testen er blevet kørt lidt ned i oplæggene. Hans erfaringer var at man kan få meget ud af den. Quick-and-Dirty usability er i orden. Hvad er jeres ressourceforbrug på prototyper? (til Designit) Designit har en mand der primært laver animation. Kunden skal forstå at der er en pointe i at man kan afdække de her kulturelle forhold. Der bruges også simple prototyper, mock-ups og klodser til for eksempel workshops. Det afhænger fra produkt til produkt. Hvor lang tid bruges der på prototyperne? Hvilke repræsentationer laver man på de forskellige trin? Det er noget med at vælge sine modeller efter det mål man har. Quick and Dirty usability er i orden. Det er der er svært ved at tænke højt er at folk siger noget andet end det de gør.

6 Hvem er de reelle brugere? Hvad gør man hvis man har fat i de forkerte brugere? Hvordan rammer man de brugere man vil have? Man går bevidst ind og vælger de brugere der har betydning for projektet. I Designits insulinprojekt var de rigtige brugere kede af det og kunne ikke forholde sig til at projektet. Derfor fandt man nye brugere, som skulle sætte sig ind i en bestemt situation. Designit bruger mange forskellige værktøjer. De kører ikke på samme linje af værktøjer uden at se sig tilbage. Hvordan er communitiet bygget op? Hvad er guleroden for at folk tager billeder til communitiet? (til Designit) Communitiet blev startet med at hænge posters op hos bekendte i udlandet o.l. Guleroden er at brugerne er designinteresserede. De synes det er spændende når de kan se, hvad produktet bliver til i sidste ende.