STOP NEDSKÆRINGERNE START INVESTERINGERNE

Transkript

1 STOP NEDSKÆRINGERNE START INVESTERINGERNE Kampagneplan og koncept for elev- og studenterbevægelsens aktiviteter i efteråret 2007 Kampagnen er en del af det overordnede brugerbetalingsinitiativs aktiviteter. I denne kampagne er fokus hovedsageligt på finansiering af uddannelsessystemet altså roden til brugerbetaling. 1. Baggrund og målsætning Regeringen og alle andre politikere er enige om, at Danmark skal have uddannelse i verdensklasse, og at en veluddannet arbejdsstyrke skal sikre Danmarks fremtid. På trods af de fine ambitioner er uddannelsessystemet nedslidt og der mangler ressourcer til at sikre undervisningens kvalitet og rammer. Aktuelt ser uddannelsessektoren frem til flere alvorlige nedskæringer på den kommende finanslov, og det vil for alvor undergrave muligheden for at skabe uddannelse i verdensklasse. Det er derfor nødvendigt, at elev- og studenterbevægelsen samlet viser at det er brug for handling bag de fine ord Der er brug for massive investeringer i uddannelsessystemet. Målsætningen er at mobilisere elever og studerende imod nedskæringerne og for investeringer. 2. Politisk fokus og paroler Kampagnen har til formål at kræve investeringer i uddannelsessystemet. For at det skal brænde igennem, skal vi mobilisere mange unge mennesker til kampagnen. En forudsætning for det er, at det politiske fokus bliver klart og samlet. Samtidig skal hver organisation have mulighed for, at mobilisere på de konkrete paroler og krav, der specifikt passer til deres organisation. Derfor laves der en fælles hovedparole: Stop nedskæringerne start investeringerne Hertil supplerer hver organisation med ca. 4 paroler, der konkretiserer hovedparolen på deres område. Disse krav samles under den fælles overparoler, og bliver tilsammen kampagnens bud på et bedre uddannelsessystem. Derfor skal alle deltagende organisationer give støtte til den samlede pakke paroler, således at det kan bruges offensivt som fælles udspil. På materialerne samles kravene indenfor hvert uddannelsesområde; MVU, LVU, ungdomsuddannelserne og folkeskolerne på separate materialer. 3. Struktur Deltagende organisationer: SLS, LL, PLS, DGS, EEO, SDS, DSE, (LH?) (DSF?) Kampagnen ledes og koordineres af styregruppen bestående af en repræsentant fra hver deltagende organisation. Under styregruppen oprettes et sekretariat i Århus og et i København, der står for den praktiske planlægning og mobiliseringen i hhv. Århus og København. Sekretariaterne skal bestå af frivillige kræfter fra alle deltagende organisationer, der udfra styregruppens beslutninger, sørger for at alle organisationer er aktivt involveret i kampagnen og at deres medlemmer mobiliseres. Sekretariaterne inddeles i forskellige aktivist-mobiliseringsenheder, der varetager mobiliseringen af de forskellige uddannelsesområder. Kommunikationen mellem sekretariatet i København og styregruppen varetages ved, at en fast kontakt fra sekretariatet deltager i styregruppemøder. Denne har inden hvert møde forberedt en status på både økonomi, mobiliseringen og aktiviteter. Kommunikationen med Århus-sekretariatet består af en tilsvarende status inden hvert 1

2 styregruppemøde pr. mail. Samtidig har styregruppen en fast kontaktperson, der har løbende kommunikation med begge sekretariater. Der oprettes yderligere en aktionsgruppe, der fungerer frit fra den øvrige struktur, men dog koordinerer med sekretariaterne, så aktiviteterne kan understøtte hinanden. Aktionsgruppen skal på en kreativ måde skaffe opmærksomhed til kampagnen og understøtte mobiliseringen. Se illustration nedenfor. De deltagende organisationer Aktionsgruppe Styregruppen UNI Sekretariatet KBH Ungdoms udd. MVU UNI Sekretariatet Århus Ungdoms udd. MVU 4. Hovedaktiviteter Kampagnens fokus ligger på to store aktiviteter: 1. En demonstration på Folketingets åbningsdag d. 2/10 og 2. En/et konference/stormøde d. 25/9 kl Stormødet har to formål; 1. at skabe ejerskab med kampagne blandt de studerende og eleverne og 2 at opgradere og intensivere mobiliseringen til demonstrationen. Formålet med demonstrationen er at vise den brede utilfredshed med nedskæringerne i uddannelsessystemet og lægge pres på politikerne. De mindre aktiviteter vi planlægger vil i større eller mindre grad have til formål at understøtte de to hovedaktiviteter både i budskab og mobilisering. 5. Mobilisering Selvom den løbende udførelse og koordinering af mobiliseringen varetages af sekretariaterne er det altafgørende, at hver af de deltagende organisationer sætter alle kræfter ind på at mobilisere deres område. Mobiliseringen er inddelt to overordnede faser; en frem til stormødet og en fra stormødet og frem til demonstrationen. Fra skole/studiestart frem til stormødet mobiliseres der intensivt til stormøde med målet om at samle ca unge mennesker både i København og Århus. Kredsen af aktivister udvides efter stormødet og mobilisering intensiveres yderligere frem til demonstrationen. Under hele mobiliseringen er det nødvendigt at have en base både i Århus og København, hvor aktivister kan samles og materiale kan distribueres fra. Dette sted skal hurtigt opreklameres som naturligt mødested og også kunne bruges af de enkelte institutioner til mødested for planlægning af lokale aktiviteter. 2

3 5. Materialer og papirer Kampagnen skal have et samlet grafisk udtryk, der indbefatter hjemmeside, plakater, flyers, klistermærker, postkort og krav-papir.. Samlet set skal der layoutes og trykkes: Fælles plakater og flyers, der indkalder både til stormøde og demonstration Område-specifikke (MVU, LVU, Ungdomsudd., folkeskole) flyers og plakater Postkort der mobiliserer til hhv. stormødet og demonstrationen Klistermærker m. overparolen og hjemmesidehenvisning Krav-papir Hjemmeside Samtidig skal der også produceres div. andre papirer, der ikke behøver layout. Det gælder: Baggrundspapir Argumentationspapir, både overordnet og tilpasset de forskellige områder Aktivitets-kit 6. Økonomistyring og finansiering Under kampagnen styres økonomien af en person fra sekretariatet i København valgt af styregruppen. Denne står for den løbende prioritering, men skal have godkendt beløb over 5000 af styregruppen. Overordnet pressestrategi for efteråret 2007 Baggrund Vores muligheder for at skabe resultater afgøres i høj grad af vores evne til at brænde igennem i offentligheden. Hvis vores arbejde med offentligheden og pressen er koordineret efter fælles linje, har vi langt større muligheder for at sætte en dagsorden. Hvem skal så udtale sig? Formændene for hver organisation kan melde ud om deres eget område i deres egen organisations navn, men omhandler nyheden, historien eller lign. det samlede initiativ, og vil man benytte titlen som talsmand/repræsentant for den samlede initiativ skal det koordineres via sekretariatet. I kampagneperioden udføres pressearbejdet altså hovedsageligt af det fælles kampagnesekretariat. Styregruppen kan komme med henstillinger mm. til sekretariatet, men det daglige arbejde og de detaljerede strategier udføres af sekretariatet. Overordnet budskab: 3

4 Kampagnens overordnede budskab er, at politikkernes visioner om uddannelse skal bakkes op af handling. Nedskæringer er en kortsigtet løsning, der skader Danmarks fremtid. Målsætninger og målgrupper: Vores målsætning kan deles op i 4 dele: 1. Presse politikkerne i forhandlinger og få dem til at tage os seriøst 2. Mobilisere elever og studerende til vores aktiviteter 3. Skabe opbakning til vores krav i den brede befolkning 4. Sætte en anden dagsorden om uddannelse end den gængse: At vi faktisk er ansvarsfulde unge, der tager stilling til problemerne på uddannelser. Der er overordnet set 3 målgrupper vi arbejder efter, som vores historie hver især kan vinkles efter: Eleverne og de studerende Den offentlige opinion Politikkerne Det øvrige initiativ Ud over elev- og studenterbevægelsen er det sandsynligt at en række andre interesseorganisationer uden for uddannelsesområdet (Primært LO og FTF fagbevægelsen) vil benytte 2. oktober til at arbejde mod nedskæringer og for investeringer på deres område. For at fastholde vores selvstændige profil overfor det øvrige initiativs samtidige aktiviteter, er det vigtigt at have en fælles linje om udmeldinger/svar på spørgsmål mm. om hvorfor vi evt. deltager i stjernedemonstrationen. (Dvs. at elev og studenterbevægelsens demonstration går fra f.eks. Rådhuspladsen i København til Slotspladsen foran Christiansborg hvor det øvrige initiativ ligeledes mødes) Det grundlæggende svar er: Vi er tilknyttet initiativet for at få mest mulig slagkraft bag vores egne krav. Parlamentarisk strategi efterår 2007 Formål Formålet er todelt: 1. at opnå resultater dvs. at få flest mulige krav gennemført, 2. at sikre os imod at blive fremstillet som ikke-dialogvillige i offentligheden. Budskab Vi er ansvarlige unge mennesker, der tager ansvar for fremtiden og fremtiden sikres kun igennem en veluddannet arbejdsstyrke. Regeringens ambitioner for uddannelsessystemet er utrolig positive, men det er på tide at der kommer handling bag ordene. Vores krav er enkle: Vi ønsker investeringer i uddannelsessystemet frem for besparelser. Vi ønsker det for Danmarks fremtids skyld. Forhandlinger Møde med Bertel Haarder d. 5. september i uge 36 Møde med Helge Sander i uge 36 Partirunde I løbet af august/september mødes vi med alle uddannelsesordførerne for, at få et overblik over hvorfra vi kan få støtte og hvilke krav, der er realiserbare. 4

5 Uddannelsesordførerne Vi indkalder til topmøde mellem alle formændene/repræsentanterne fra vores initiativ og alle uddannelsesordførerne i uge 38. Til stormødet d. 25 inviteres alle uddannelsesordførerne og får mulighed for at støtte vores krav. 5

6 Økonomi Budget Stormøde (1000) Mad ,00 Lyd ,00 Sted , ,00 Demonstration Lyd ,00 Scene 5.000,00 Demovogne (2) 7.000,00 Vagter 3.500,00 Rengøring ,00 Udtryk 6.000, ,00 Materialer Layout af alt ,00 Plakater ,00 Flyers 9.000,00 Postkort ,00 Web teknik ,00 Klistermærker ,00 Transport til depoter , ,00 Sek Frikøbt ,00 Leje af biler (8) ,00 Benzin, etc ,00 SMS 3.500,00 Aktionsgrupper 5.000,00 Aktivistpleje , ,00 Reklamer Udgået Webannoncer , ,00 Diverse ,00 Total ,00 6

7 Baggrundssammenfatning Taxameterbesparelser 2008: Politi og Salmonellafrit kød på bekostning af god og gratis uddannelse Henover sommeren er det blevet offentligt, at politi- og fødevareforliget skal delfinansieres igennem nye indkøbsaftaler på statens selvejende uddannelsesinstitutioner, dvs. gymnasier, universiteter, handelsskoler, tekniske skoler, MVU-institutioner mm. Og ved generelle effektiviseringer på institutionernes indkøb. I forliget, som er indgået bredt i folketinget mellem Dansk Folkepart, Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og regeringen, indgår det, at de selvejende uddannelsesinstitutioner skal benytte sig af statslige indkøbsaftaler fra 2008, og at det samlede indkøbs-besparelsespotentiale skal undersøges nærmere. Denne undersøgelse er foretaget af konsulentvirksomheden Deloitte og foreligger nu. Finansministeren mener, at det på baggrund af denne rapport er muligt at spare næste 200 millioner på de selvejende uddannelsesinstitutioner i 2008 og det samme beløb to år frem. Dvs. at vi på uddannelsesområdet skal effektivisere over en halv milliard på tre år. Dette effektiviseringskrav er dog ret langt fra virkeligheden. I rapporten fra Deloitte tages der adskillige forbehold overfor konklusionen om det store effektiviseringspotentiale. Afgørende er det, at rapporten bygger på en sammenligning mellem den billigste vare og den der bruges i forvejen. Problemet er her, at den billigste vare ikke altid kan udfører den samme funktion eller er af den samme kvalitet som en dyrere vare, f.eks. en computer. Ydermere er undersøgelsen udelukkende baseret på observationer fra 2006, og ingen ved om dette år er repræsentativt for institutionerne indkøb. En del af undersøgelsen er endvidere udført på baggrund af en række spørgeskemaer, der er kritiseret for at være meget upræcise og skønprægede. Kritik af effektiviseringerne Formanden for Rektorkollegiet Jens Oddershede mener, at sparekravene ikke svarer til virkeligheden, f.eks. bruger universiteterne slet ikke de computere, der er omfattet af indkøbsaftalen. Han mener at effektiviseringskravet i virkeligheden vil føre til nedskæringer på undervisningen og andre områder. Også formanden for Rektorforeningen Peter Kuhlman er vred over sparekravene. Han mener også, at besparelser vil gå direkte ud over undervisningsmaterialer, elevaktiviteter mm. For at illustrere de absurde sparekrav kan man se på Sorø Akademi: Som landets eneste statsdrevne gymnasium er Sorø Akademi det første gymnasium, der er blevet præsenteret for de nye sparekrav. De er blevet bedt om, at spare kr. på indkøbsbudgettet, men deres samlede indkøbsbudget er kun på De skal altså spare kr. mere end hvad det samlede budget svarer til. Alle lederne fra de selvejende uddannelsesinstitutioner har vedtaget en fælles udtalelse, der understreger at det er umuligt at spare de godt 200 millioner hvert år de næste tre år på indkøbskontoen Det vil fører til forringelser af undervisningens kvalitet og rammer. Deres konklusion lyder: Institutionerne hilser en undersøgelse af besparelsespotentialet på de selvejende institutioner velkommen. Alle uddannelsesinstitutioner er selvklart særdeles interesserede i alle muligheder for at reducere deres omkostninger. Vi mener bare ikke, at Deloittes rapport har den fornødne kvalitet, endsige er i nærheden af at have den. Desuden mener vi, at validiteten af undersøgelsen er for ringe, ligesom vi er dybt skuffede over det forløb, Finansministeriet har orkestreret. At man ikke tør sende rapporten i høring eller lægge den åbnet frem, styrker vores 7

8 mistanke om, at Deloitte i denne sammenhæng agerer rygdækning for et Finansministerium, der på forhånd havde besluttet at skære ned på uddannelsessektoren. Implementeringen Implementeringen af besparelserne er allerede kendt. Bertel Haarder har udtalt i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg, at effektiviseringspotentialet svarende til de forskellige uddannelsessektorer vil blive implementeret ved taxameter-takstreduktioner på finansloven for Det vil sige, at man allerede fra årsskiftet vil opleve en yderligere reduktion i midler pr. elev. Den konkrete udmøntning vil ske som sektorspecifikke takstreduktioner i overensstemmelse med hele taxametermodellen og vil fremgå af finanslovforslaget., Bertel Haarder 5. Juli 2007 i svar til UDU. 8