Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen

Transkript

1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven 10. klasse Censorrapporterne for 2017 viser, at projektopgaven for 10. klasse er forløbet fint og tilfredsstillende. Generelt har skolerne god forståelse af prøven - samt af intentionerne for undervisningen i projektarbejdsformen, hvilket også afspejles i karakterfordelingen, hvor næsten halvdelen af eleverne får topkarakterer. De overordnede emner er åbne og med mulighed for eleverne at vælge deres eget interesseområde. Igen for 2017 viser censorrapporterne, at en god lærervejledning har stor betydning for en del af eleverne. Og modsat kan det nævnes at, at en svag og mangelfuld vejledning ser ud til at have medvirket til, at den gruppe elever, som trænger til støtte og vejledning gennem hele arbejdsprocessen, ikke har formået at klare kravene og dermed fået dårlige karakterer. Censorrapporterne påpeger, at mht. elevernes egne valgte emner, bør skolen være opmærksom på meget følsomme emner som sygdom og misbrug og forsøge at vejlede eleverne til at vælge andre emneområder mere livsbekræftende. Skolen kan tage initiativ til at sikre en god begyndelse på projektarbejdet, som fx en skole, der indledte arbejdet med projektopgaven med fælles gennemgang af begrebet problemstilling forståelse og udformning. Dette bidrager til, at eleverne får en god start og lettere kan holde fokus på opgaven gennem projektopgaveforløbet. Gennem vejledningen skal skolen støtte eleverne med at holde tidsplanen og være med til at sikre, at fx aftaler uden for skolens regi reelt kan holdes. Arbejdsindsatsen skal vurderes og bedømmes som en del af den samlede bedømmelse. Derfor er det vigtigt, at eleverne kan dokumentere denne, fx logbog eller portfolio. Det vil være naturligt, at denne dokumentation er til stede og rådighed under fremlæggelsen til brug for blandt andet censor. Igennem undervisningen i hele skoleforløbet skal eleverne have trænet fremlæggelser af opgaver. Derved har de fået kendskab til, hvordan man præsenterer sig selv og sin opgave. Mange elever klarer præsentationen flot. Som en del af fremlæggelsens afslutning giver eleverne deres konklusion på projektopgaven ved at sammenholde problemformuleringen med den nye viden dvs. hvordan de fik besvaret deres problemstilling. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 1

3 Prøven 2017 Prøvens form Projektopgaven i 10. klasse jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, kapitel 7. Prøven afvikles i perioden januar og februar skoler med i alt 17 klasser havde beskikket censor fra Uddannelsesstyrelsen til at overvære fremlæggelser af projektopgaver. Andre skoler havde valgt at anvende lokale censorer, og endelig kan skoler vælge at afvikle prøven, hvor det er lærerne til klassen, der bedømmer eleven efter fremlæggelsen. De overordnede emner i 2017 er gennemgående gode og åbne, som giver mulighed for eleverne at arbejde med forskellige synsvinkler, ud fra elevgruppernes egne interesser og ønsker. Som overordnet emne var nunarsuarmioqataaneq globalisering anvendt på flere skoler. Andre eksempler på overordnede emner er allangorneq forandring, før og efter, inuuneq, kalaallit inooriaasiat grønlandsk levevis Fra censorside er det blevet bemærket, at flere elever har arbejdet med emner omkring misbrug og sygdom, qulequtaat, eqimattani arfineq pingasuni amerlanersaasa aanngajaarniutit ikiaroornatoq, imigassaq aammalu nappaatipiluit toqqarsimammatigit. Emner, som både kan være følelsesmæssigt tunge, men som også er vanskelige at behandle som en projektopgave uden at det bliver til et rent emneforløb ilaasali allataat emnearbejdemut attuumaneruvoq. Prøveresultater Jf. censortilbagemeldingerne har prøven i projektopgaven i 10. klasse generelt forløbet tilfredsstillende. Karakteren gives for projektopgaven i sin helhed, men både kravene til arbejdsformen og resultaterne af ny viden klarer eleverne generelt godt. Der er en forholdsvis stor spredning i karaktergivningen, men mange elever får en god karakter i den bedste enden af karakterskalaen. Faktisk får omkring en tredjedel af alle elever karakteren A og knapt halvdelen af alle elever ligger i toppen af karakterskalaen (A-B). Jf. censorrapporterne indberetning ser fordelingen af karaktererne i procent for 2017 således ud: F Fx E D C B A 2 % 5 % 15 % 16 % 18 % 10 % 34 % Da alle censorrapporter har angivet karaktererne for prøven, kunne noget tyde på, at skolerne har taget Uddannelsesstyrelsens anbefaling om karaktergivning umiddelbart efter fremlæggelserne til efterretning. Således får forløbet med projektopgaven og fremlæggelsen en naturlig afslutning med en elevbedømmelse umiddelbart herefter. Karakter for opnåede resultater kan ses her: Arbejdsprocessen og vejledning Arbejdsprocessen forløber generelt tilfredsstillende ud fra de krav, som er angivet i både bekendtgørelsen og i vejledning til projektopgaven i 10. klasse. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 2

4 Ud fra censorrapporterne ser det ud til, at vejledningen af eleverne både før selve prøveforløbet, i planlægningen og i de fem projektopgavedage er af stor betydning for mange elevers præstation og karakter. Helt elementære forhold som fælles opstart på dagen ligesom fælles afslutning på dagen med en evaluering af dagens indsats og mål er med til at sikre elevernes momentum. Læreren skal endvidere vejlede eleverne, så de får mulighed for at vælge den rette arbejdsproces til projektopgaven, som passer deres niveau - samt passende undersøgelses- og arbejdsmetoder. Det er fra flere censorer blevet bemærket, at der hersker usikkerhed omkring vejledningen af eleverne i projektopgave-processen. Hvor meget og hvor lidt skal lærergruppen vejlede. Der er krav til læreren om elevvejledning gennem hele projektopgaveforløbet. En vejledning gennem dialog og opfølgende spørgsmål, som sikrer, at alle elever er med, og som får løftet eleven til et højere niveau og dermed til det bedst mulige resultat. En censor bemærker, at manglende vejledning afspejles i elevfremlæggelserne, misissuinermi aaliangersimasunik periuseqarnissaannik ilitsersuunneqarsimanerat/aqqutissiuunneqarsimanerat amigaatiginarpoq tamagajannik. En skole har brugt opstarten på projektopgaven til en lærerfremlæggelse og gennemgang af, hvad en problemformulering er og kom med forskellige eksempler, hvordan en problemformulering kan opbygges. Ligeledes kan der med fordel være fælles vejledning omkring andre generelle forhold ved projektopgaven, fx som en skole rapporterer; der var vejledning om kildekritik, og hvordan man kan skrive kilderne ned Eleverne skal formulere en problemstilling samt en afgrænsning af denne. For nogle elever kræver denne proces en god og grundig vejledning fra lærerens side. Som en censor rapporterer, så var der nogen, der skulle have vejledning, for at finde deres eget interessefelt. En censor bemærker, at eleverne var kommet i tidsnød, da aftaler til informationsindsamling ikke holdt. Arbejdsprocessen er en del af bedømmelsen af eleven. Derfor er det vigtigt at eleverne dokumenterer deres arbejdsproces fx gennem dagbog, portfolio, logbog o.l. Denne dokumentation har manglet på flere skoler, som en censor bemærker: sulisimaneq qanoq ingerlarsimanersoq takussutissaqanngilaq. Jf. censorrapporterne har selve arbejdet med projektopgaven de fleste steder foregået på skolen. Indhold At arbejde projektorienteret er den del af skolegangen, hvor eleverne har noget af den største medindflydelse på egen læring og ny viden. Elevernes mulighed for selv at vælge arbejdsform og arbejdsemne ud fra det overordnede emne, giver eleven i særlig grad chance for at arbejde kreativt og udforskende og kunne fordybe sig i egne interesseområder. Projektopgaven i 10. klasse er afslutningen på disse undervisningsforløb gennem hele skolegangen, hvor discipliner fra forskellige fag og fagområder kan demonstreres. Jf. censorindberetninger har eleverne i 2017 indhentet informationer til opgavens indhold gennem internettet, interviews og undersøgelser. Kvaliteten af opgavens indhold afhænger at brugen af de Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 3

5 indhentede informationer og naturligvis lærervejledningen. Nogle elever har været meget kreative med deres indhentning af informationer. Ligeledes er det bemærket, at eleverne har lavet deres undersøgelser meget spændende. Fremlæggelser og produkt Censorrapporterne for 2017 nævner mange fine fremlæggelser, hvor de fleste elever har disponeret deres fremlæggelse fint og mange af dem fremlagde ekstra viden Som produkter kan nævnes plancher med fotos, film, modeller og musik. PowerPoint-fremlæggelse med huskekort var almindelig anvendt. Nogle skoler havde stillet krav om en skriftlig rapport. Det er ikke et krav, som er fastsat i bekendtgørelsen. Der er kun krav om skriftlighed, hvor eleverne skriftligt skal formulere deres valg af emne ud fra det fælles overordnede emne, problemstillingen og afgrænsning (problemformuleringen), en konklusion med besvarelse af problemformuleringen samt et resume på et andet sprog. En vægtning af en skriftlig rapport som en del af projektopgaven betyder ofte, at elevernes mulighed for at demonstrere ny viden gennem andre former og udtryk vanskeliggøres og nedprioriteres. Dette er i modstrid til intentionerne med denne prøve, hvor de praktisk-musiske fag indgår i produktet og den tværfaglige fremlæggelse. Endvidere har den ikke-boglige del af elevgruppen i netop denne prøve mulighed for at få en god karakter og en god oplevelse, når skolen ikke lægger vægt på boglige, skriftlige rapporter. Der er ikke krav om kildeangivelse, men det er en god øvelse at vejlede eleverne til at notere de kilder, de har anvendt i besvarelsen af deres problemstilling. Samtidig kan kildeangivelsen være en del af dokumentationen for arbejdsprocessen. Evaluering med skolen Efter fremlæggelserne har de beskikkede censorer evalueret forløbet med projektopgaven i 10. klasse med skolen. Til projektopgaven i 10. klasse er udgivet Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl. Det er en forudsætning at lærerne har kendskab til indholdet i denne vejledning før prøven herunder karakterbeskrivelsen for vurdering og bedømmelse af eleven. Indsatsområder Projektopgaven i 10. klasse fungerer fint og tilfredsstillende generelt. Dog er der områder, hvor censorrapporterne har særlige bemærkninger og som kunne kræve mere fokus: vejledning konklusion både som begreb og som anvendelse i den afsluttende elevfremlæggelse Omkring vejledningen er det et krav, at eleverne har mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Jf. Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl fastsættes det, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at søge vejledning, men lærerene skal være aktive og opsøgende bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 4

6 har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Lærerne skal være bevidste omkring rollen som vejleder Som mange skoler praktiserer, er det en forudsætning for god vejledning, at eleverne samles på fastsatte tidspunkter hver dag under projektopgaveforløbet, hvor arbejdsmålene for dagen gennemgås. Praksis fra skolerne viser, at det er en fordel og hjælp, når alle fx møder på skolen kl Hver gruppe fremlægger deres foreløbige arbejde med gensidig feedback og lærervejledning og mål for dagen. Eleverne mødes igen ved skoledagens afslutning og fremlægger deres opfyldelse af dagens mål. Herved har både lærerne og eleverne overblik over forløbet og der er mulighed for at foretage eventuelle, nødvendige justeringer i elevernes handleplan. Ved fremlæggelsen indleder eleverne med at præsentere deres problemstilling og afgrænsning/problemformulering, ligesom eleverne afslutningsvis præsenterer deres konklusion. Der er i censorrapporterne gjort opmærksom på, at mange elever ikke kender begrebet konklusion. Det er ofte misforstået som en slags genfortælling og til tider også som en dagbogsopremsning. I projektopgaven er det vigtigt at kende og forstå begrebet. Gennem den afsluttende konklusion skal eleverne sammenholde problemstillingen/problemformuleringen med besvarelsen og dermed demonstrere deres nye viden. Eksempel på problemstilling og problemformulering Overordnet emne Før og efter Elevvalgt emne Musik fra før hvordan har det påvirket musikken efter Problemstilling Musik er en stor del af vores liv. Jeg er selv meget interesseret i musik og spiller også noget guitar selv. TV og radio har mange programmer med musik og de mange lokale radiostationer spille overvejende musik. Meget af musikken er ny, men der bliver også spillet musik for før, fx tiden i 1960 erne, hvor blandt andet The Beatles kom frem med en helt ny musikstil. Men også Pink Floyd. Og særlig denne gruppe har interesseret mig. Jeg har læst lidt om Pink Floyd s spændende historie og koncerten i Berlin med The Wall. Og jeg hørt teksterne uden rigtigt at forstå dem. Jeg ved også, at Pink Floyd har haft indflydelse på andre musikere efter deres store succeser. Derfor ønsker jeg at undersøge, hvordan Pink Floyd har haft indflydelse på vores musik efterfølgende. Problemformulering På hvilken måde har Pink Floyd spillet en rolle for musikken efter deres succes The Wall, og hvordan er musikken fra The Wall blevet brugt. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 5