Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2012 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Fagkonsulent Bent Mortensen

2 Samfundsfag Samfundsfag er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet. Faget omfatter viden og færdigheder fra fagområderne: Kulturgeografi Historie Samtidsorientering Af vejledningens bemærkninger skal specielt fremhæves, at fagets omdrejningspunkt er menneskelig virksomhed og fællesskab gennem tiderne. På den måde har faget nogle særlige berøringsflader med skolens øvrige fag og fagområder. Derfor vil det være givtigt, at relevante dele af undervisningen tilrettelægges tværfagligt eller tæt koordineret med fx religion og filosofi, personlig udvikling, kulturdelen i sprogfagene og discipliner i naturfag. Et vigtigt sigte med samfundsfag er at bidrage til at forme og udvikle en positiv selvopfattelse hos eleverne og skabe en tryg forankring i egen kultur og samfund. På den måde bliver eleverne i stand til at møde andre kulturer og samfund på en ligeværdig måde, der er præget af åbenhed, tillid og med respekt for mangfoldigheden. Endvidere er kendskabet til landets historie og udvikling et vigtigt redskab for eleven for at forstå sin samtid, men også vigtig i udviklingen af forestillinger om og ønsker til fremtiden samfund. I samfundsfag er der en skriftlig og en mundtlig prøve. De skriftlige og de mundtlige prøver tager udgangspunkt i fagets formål, læringsmål og kategorier: 1. samfundsfag i anvendelse 2. kultur og samfund før og nu 3. politisk organisation, lov og ret 4. økonomi, erhverv og teknologi 5. verden omkring, og har det sigte, at eleven viser sin faglige og alsidige viden inden for faget. Eleven skal kunne: - anvende viden og færdigheder - vise kritisk sans og evne til selvstændigt at analyserer, vurdere og tage stilling - vise indsigt i politiske og samfundsmæssige spørgsmål, problematikker og de historiske forudsætninger og forskellige værdier, som kan ligge bag holdninger og handlinger i politik, interessegrupper og beslutninger i samfundet - vise, hvorledes det enkelte menneske alene og i samarbejde med andre kan øve indflydelse på beslutninger i et demokratisk samfund. Prøven Samfundsfag er i 2012 udtrukket som et skriftligt prøvefag i følgende 13 skoler: Narsap Atuarfia, Nuussuup Atuarfia, Kangillinnguit Atuarfiat, Kangaamiut Atuarfia, Nalunnguarfiup Atuarfia, Nikolaj Rosingip Atuarfia, Gammeqarfik, Atuarfik Jørgen Brønlund, Edvard Krusep Atuarfia, Prinsesse Margrethe Skolen, Avanersuup Atuarfia, Tasiilami Alivarpik, Kulusumi Alivarpik, Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 1

3 Endvidere var samfundsfag udtrukket som et mundtligt prøvefag i følgende 5 skoler: Nanortallip Atuarfia, Atuarfik Samuel Kleinschmidt, Atuarfik Ukaliusaq, Atuarfik Kilaaseeraq, Juunarsip Atuarfia. Endelig havde 1 elev ønsket elevvalgt prøve i samfundsfag. Det skriftlige prøvesæt Prøvesættet var opdelt i to: en multiple choice samt en skriftlig prøvedel. Eleven har i alt 2 timer til besvarelserne og må bruge hjælpemidler til det dyberegående, reflekterende opgavesæt. Multiple choice-prøvedelen Multiple choice-prøvedelen består af 20 fakta-spørgsmål, der evaluerer elevernes faktuelle viden. Prøven varer minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Ifølge censorrapporterne blev denne del af prøven generelt vurderet som let læselig og forståelig. Sværhedsgraden er varierende og overholder kravene til både form og de faglige mål i faget. Der er mulighed for at tage sig god tid for de svage elever Kategorier i Multiple Choice Rigtige besvarelser i procent 0 Kultur og samfund før og nu Politisk organisation Økonomi, erhverv og teknologi Verden omkring Forcensur. Inerisaavik I multiple choice-prøvedelen ligger de gennemsnitlige rigtige besvarelser mellem godt 30 % til omkring 50 %. Kun kategorien økonomi, erhverv og teknologi afviger noget herfra. I denne kategori var der dog kun få spørgsmål, og tilsyneladende var det fakta-viden, som eleverne kendte, fx navnet på den japanske valuta (Yen). Alle multiple choice-spørgsmål er udarbejdet ud fra læringsmål, og burde være kendt viden for 10. klasses elever. Men alligevel ligger den gennemsnitlige, samlede svarprocent på ca. 50 %. Prøvedel 2 Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 2

4 I prøvedel 2 havde eleven mulighed for at vælge mellem tre temaer: Affolkning af bygder til byer bosætningsmønstre i fremtidens Grønland Terrorisme Grønland i tal Denne del af prøven tæller ¾ af de samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne skal inden prøven have valgt, hvilket sprog i opgaveark eller opgavesæt de ønsker udleveret. Under prøven kan eleverne efter anmodning få udleveret opgavesættet på det andet sprog som sproglig støtte til besvarelsen. Eleverne kan benytte hjælpemidler i prøvedel 2, dvs. relevante opslagsværker, egne noter og ordbøger. Som hjælp for lærere og censorer ved vurdering af elevpræstationerne har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, da det ikke som i sprogfagene er elevens skriftlige udtryksfærdigheder, der skal bedømmes, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevernes holdninger men en vurdering af deres overvejelser og argumenter. Emnerne bliver af tilbagemeldingerne fra censorerne vurderet som relevante og gode og dækkende for faget med inddragelse af flere kategorier inden for læringsmålene. Kilderne understøttede emnerne, og teksterne var korte og relevante med passende oplysninger. De enkelte emner I. Affolkning af bygder til byer bosætningsmønstre i fremtidens Grønland: Et aktuelt emne med mulighed for at afdække politiske og historiske forløb. Relevante kilder. Dette emne var det mest valgte. Fra censorrapporterne blev det påpeget, at eleverne har svært ved at komme i dybden hvad angår politiske motiver og handlemuligheder. Endvidere viser besvarelserne, at eleverne ikke har tilegnet sig fagets begreber og metoder som fx analyse og anvendelse af data, selv om de er til rådighed i form af 4 kilder. Knapt halvdelen af eleverne valgte dette emne. II. Terrorisme: Eleverne har mulighed for at komme ind på både globale og lokale vinkler. Kilderne giver gode ledetråde for besvarelserne. Besvarelserne tyder på, at eleverne ikke har kendskab til modstandsbevægelser under Anden Verdenskrig. Mange elever har svært ved at definere, hvad terrorisme er, og de har svært ved at forklare, hvorfor folk bliver terrorister. Mange af eleverne har ikke udnyttet kilderne ved besvarelserne. Ca. 25 % af eleverne valgte dette emne. III. Grønland i tal: Det hårde emne med tal, økonomi og statistik og et emne, som er centralt for samfundsfag. Kilderne vurderes at være letlæselige. Eleverne har til dette emne anvendt kilderne, da de er nødvendige for besvarelserne. Mange spørgsmål er kort besvaret eventuelt fordi elevernes viden er utilstrækkelig, og derfor gætter (de) sig frem til et svar. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 3

5 Ca. 25 % af eleverne valgte dette emne. Valg af emner - procentvis af besvarelserne Affolkning af bygder og byer Terrorisme Grønland i tal Forcensur.Inerisaavik 2012 Prøveforløbet Prøveoplæggene havde ifølge censorrapporterne - forholdsvis kortfattede og letlæselige tekster, og det ser generelt ud til, at tiden har været passende. I øvrigt har tekstmængden ikke været afgørende for elevernes valg af emne, da det mest tekstfyldte emne også var det mest valgte blandt eleverne. Emnerne henvender sig til alle typer elever både de svage og de dygtige. Det er op til den enkelte elev, hvor bredt og dybt man vil behandle et emne. Ligesom det påpeges i censorrapporten, at der ikke (er) sproglige barrierer. Prøvesættet er formuleret på både dansk og grønlandsk, som tilgodeser de svage samt de dygtige elever. Det bliver påpeget, at svage elever har svært ved at formulere sig. I det hele taget tyder noget på, at eleverne mangler ord for at kunne udtrykke deres holdninger, viden og refleksioner. Eleverne besvarer spørgsmålene med meget korte sætninger. Påstande og viden er oftest ikke underbygget med kilder ligesom der ikke gøres brug af faglige begreber og metoder. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 4

6 Den mundtlige prøve Til den mundtlige prøve skal læreren i samarbejde med eleverne udvælge et alsidigt udvalg af det stof, som klassen har arbejdet med i den daglige undervisning. I samfundsfag er det 40 normalsider. Tekstopgivelserne skal dække fagets forskellige kategorier. Det er endvidere et krav, at tekstopgivelserne skal dække andre udtryksformer end tekst: diagrammer og kort, statistikker, genstande og film. Tekstopgivelserne skal være Inerisaavik og censor i hænde inden den 1. maj. Fra censorindberetningerne blev det bemærket, at tekstopgivelserne generelt var i orden med både nye og ældre tekster og med et omfang, der var passende. Til den mundtlige prøve i samfundsfag kan eleven prøves i alle fagets læringsmål på ældstetrinnet. Alle læringsmål vil dog ikke nødvendigvis være repræsenteret i de mundtlige prøveoplæg, men et bredt og varieret udsnit skal indgå i oplæggene. De enkelte prøveoplæg skal berøre flere af fagets kategorier, og læringsmålene skal være alsidigt repræsenteret. Det er læreren i faget, der udarbejder prøveoplæggene, som endvidere skal være udformet, så eleverne kan relatere til tekstopgivelserne, og hvis det er et elevønske foruden på grønlandsk også udformet på dansk. Prøveforløbet foregår som en dialog mellem lærer og elev. Ifølge censorindberetningerne havde de fleste elever valgt at gå til prøven enkeltvis, mens en lille del gik til prøve som gruppe. En censor fremhæver, at det har en positiv effekt, når eleverne er godt forberedt til prøven: præsenterer sig selv, føler sig tryg og er imødekommende. Ligeledes fremhæves det, at lokaleforholdene er af stor betydning for afvikling af prøven: ro til forberedelse og udførelse af prøven. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 5

7 Procent Vurdering Samfundsfag skriftlig prøve GGS Antal elever I procent Procentgrupper A 3 1 % 6 % B 19 5 % C % 54 % D % E % 31 % Fx 29 8 % 9 % F 3 1 % I alt % 100 % Karakterdatabasen. Inerisaavik 2012 Gennemsnitskarakteren er på 5,04 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren D. 6 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 54 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 31 % af eleverne for karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 9 % af eleverne får karaktererne Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Samfundsfag skriftlig prøve for årene 2012 og GGS- Skala A B F Fx E D C B A C D E Fx 7 8 F 1 1 I alt 101 % 101 % Karakterdatabasen. Inerisaavik 2012 Der foreligger ingen data for Sammenligningen mellem 2011 og 2012 må tages med forbehold, da forskelle i karakterfordelingen kan skyldes flere faktorer, fx forskel på eleverne på de enkelte årgange. Men, diagrammet for karakterfordelingen i årene 2011 og 2012 tegner stort set - det samme billede. For begge år ligger de fleste elever på karakteren E. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 6

8 Procent Dog viser karakterfordelingen, at der en tendens til, at flere elever klarer sig bedre i år i forhold til 2011, Således har 60 % af eleverne opnået karakteren mellem A-D i 2012, mens det for 2011 lå på 53 %. Samtidig er gruppen af elever, som har fået karakteren E, mindsket fra 40 % i 2011 til 32 % i Samfundsfag mundtlig prøve GGSskala Antal elever I procent A % B % C % D % Procentgrupper 33 % 36 % E % 18 % Fx % F 1 1 % 13 % I alt % 100 % Karakterdatabasen. Inerisaavik 2012 Gennemsnitskarakteren er 5,88 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer til ca. karakteren C på GGS-skalaen. 33 % af eleverne får karaktererne A eller B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 36 % af eleverne får karaktererne C eller D, der gives for den gode eller jævne præstation. 18 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 13 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Samfundsfag mundtlig prøver for 2012 og F Fx E D C B A GGSskala A 10 % 13 % B 16 % 20 % C 31 % 18 % D 15 % 18 % E 17 % 19 % Fx 11 % 12 % F 1 % 1 % I alt 101 % 101 % Karakterdatabasen. Inerisaavik 2012 Der foreligger ingen data for 2010, hvorfor der tages samme forbehold som ved den skriftlige karakterfordeling. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 7

9 Karakterfordelingen for 2012 og 2011 viser, at en større del af eleverne har fået bedre karakterer men også, at der samtidig er en tendens til, at lidt flere elever får en karakter i den dårligere ende af skalaen. Gennemsnittet for de to år er det samme. Sammenfatning Samfundsfag er et forholdsvis nyt prøvefag. Med hensyn til de skriftlige prøver, ser det ud til, at både lærere og elever har vænnet sig til prøveformen. Der er ingen censorindberetninger om misforståelser eller problemer med prøvernes afholdelse. Det ser dette år ud til, at de skriftlige prøver har været passende med hensyn til omfang. Også med hensyn til sværhedsgraden har censorerne givet udtryk for, at prøvesættet var passende og i øvrigt fulgte kravene fra læringsmålene for faget. Men elevernes karakterer ligger generelt for lavt. Dog viser karakterfordelingen for den skriftlige prøve, at der er sket en forbedring i elevernes karakterer for Med hensyn til elevernes valg af emne er Affolkning af bygder til byer bosætningsmønstre i fremtidens Grønland det mest foretrukne. Emnet er blødt, og det er et område, der har været meget debatteret i medierne, og det er et emne, der for mange elever formodentlig - har været let at gå til. For de mundtlige prøve er gennemsnittet det samme for 2011 og 2012, dog således at flere elever klarer sig bedre. Men der er således også en gruppe af elever, som klarer sig dårligt, og den er blevet lidt større. Generelt klarer eleverne sig meget bedre til den mundtlige prøve end den skriftlige. Det kan der være flere årsager til. En forklaring er formodentlig, at prøven tager udgangspunkt i gennemgået stof, og at prøveoplæggene måske ikke altid når hele vejen rundt omkring kategorierne og læringsmålene. En anden væsentlig årsag er, at samfundsfag i den daglige undervisning er et fag, hvor eleverne mundtligt debatterer og argumenterer ud fra tekster og andre materialer. For eleverne er det uvant at formulere sig skriftligt og derfor vanskeligere for dem som det er rapporteret i censorindberetningen. Da der i samfundsfag både findes en mundtlig og en skriftlig prøveform, er det nødvendigt at skolen arbejder med skriftlighed. Dette kunne eksempelvis ske i tværfaglige forløb mellem grønlandsk (sprogfag) og samfundsfag. En censor har desuden noteret, at ligesom i andre fag, har det betydning, at eleven er forberedt til sin fremlæggelse og bl.a. starter med en præsentation af sig selv og opgaven fra prøveoplægget. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 8

10 Samfundsfag og den daglige undervisning Arbejdsformerne i samfundsfag lægger op til en gradvis udvikling af selvstændighed hos eleverne med henblik på at opbygge handlingskompetencer i samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål. Eleverne opøver til stadighed disse kompetencer gennem deres evne til at: Indsamle Ordne Analysere og tolke informationer Drage egne konklusioner på baggrund af den indsamlede viden Omsætte denne viden til stillingtagen. Censorrapporterne påpeger, at en del elever har svært ved at blandt andet at analysere og konkludere. Det vil derfor være et område, som man skal arbejde mere med i undervisningen. Læringsmål for samfundsfag fastsætter, at eleven selvstændigt kan udvælge, afgrænse og formulere spørgsmål og generelle og konkre problemstillinger vedrørende kultur- og samfundsforhold. Endvidere skal eleven kunne analysere indsamlede data og formulere og diskutere forskellige tolknings- og forklaringsmuligheder i forbindelse med et spørgsmål eller en problemstilling, og eleven skal kunne fremlægge resultaterne af deres arbejde med et spørgsmål eller en problemstilling og argumentere for deres tolkninger og forklaringer Det er derfor vigtigt, at der i undervisningen i samfundsfag anvendes metoder og arbejdsformer som understøtter dette ved for eksempel at benytte: - Samtale og dialog: spørgsmål, undersøgelser og refleksion over ny viden, som igen fungerer som grundlag for nye spørgsmål. - Kildevurdering: sammenligne kilder og vurdere kilderne (primære og sekundære kilder) - Kreative og praktiske elementer i undervisningen: fx dramatisering af et historisk forløb eller udarbejdelse af kopierede redskaber fra ældre tider. - Feltarbejde og opsøgende virksomhed og det omgivende samfund: fx besøg på museum / kommunekontor / gravpladser. I samfundsfag er det ikke nok at mene og tro. Elevernes skal underbygge udsagn og argumenter med deres faglige viden. Samfundsfag har mange berøringsflader med andre fag, fx religion og filosofi, personlig udvikling, lokale valg, grønlandsk og dansk. For at få helhed i undervisningen vil det derfor være naturligt og oplagt, at en del af undervisningen i samfundsfag foregår som tværfaglige forløb. Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler - Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 9

11 Ved de afsluttende prøver anvendes GGS-skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7-trinsskala. Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra i år og fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport 2012 Samfundsfag, side 10