Projektopgaven i 10. klasse
|
|
- Robert Eskildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven i 10. klasse 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
2 Konklusion Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven 10. klasse Projektopgaven for 10. klasse i 2016 forløb generelt fint og tilfredsstillende. Skolerne har udviklet en god forståelse af projektarbejdsformen. De overordnede emner er forholdsvis kendte og traditionelle, men der er også nye og inspirerende emner. Jf. censorrapporterne er det tydeligt, at en god vejledning fra lærerens side har betydning for elevernes præstationer. Det samme gælder for en fast lærerstyring af projektdagene med faste mødetider, vejledningstider o.l., hvilket kan være med til at sikre eleverne en god arbejdsindsats - og i sidste enden en god projektopgave. Det er ligeledes lærerens ansvar som vejleder, at få eleverne løftet til et højt læringsniveau, og at det reelt er ny viden, der produceres, og at den nye viden bliver analyseret og vurderet af eleverne. Igen i år er det nødvendigt at påpege, at en god og klar problemstilling med afgrænsning/problemformulering er med til at sikre, at eleverne lettere kan holde fokus på opgavens indhold og undersøgelse samt bedre mulighed for at forholde sig analytisk til konklusionen. Ved valg af det overordnede emne kan skolen være med til at inspirere til projektopgaver, som appellerer til elevernes kreative og praktiske kunnen. Herved støttes de bogligt svage elever til at blive inspireret til at arbejde med et indhold, hvor andre udtryk for den ny viden kan præsenteres, uden at eleven nødvendigvis skal arbejde med boglige arbejdsformer. Nogle skoler forlanger en udførlig, skriftlig rapport. Dette er imod intentionen med projektopgaven i 10. klasse, hvor eleverne selv vælger, hvilket udtryk/produkt de vil anvende i fremlæggelsen til demonstration af deres nye viden. Gennem de sidste år er filmklip som produkt blevet almindeligt. Det er en aktuel og oplagt mulighed for elever i denne aldersgruppe at få inddraget kreativitet med en moderne teknik. Og mange gange ser censorerne flotte og næsten professionelle bidrag. Censorer bemærker, at ved filmproduktion er det vigtigt at have en god og realistisk arbejdsplan. Også interessante og fine produkter med sang, musik og mad er præsenteret ved årets prøve. Igennem undervisningen i hele skoleforløbet skal eleverne have trænet fremlæggelser af opgaver. Derved har de fået kendskab til hvordan man præsenterer sig selv og sin opgave. Mange elever klarer præsentationen flot. Arbejdet med projektopgaven og undersøgelsen skal dokumenteres ved fremlæggelsen. Eleven kan fx vælge at præsentere sin logbog eller portfolio-mappe ligesom undersøgelsen kan præsenteres som bilag til opgaven eller fremvisning af interview-optagelser. Censorerfaringerne viser, at grupper på mere end 3 personer ofte ikke fungerer. Derfor bør skolen nøje overveje gruppestørrelsen, og hvis elever absolut ønsker en 4-mandsgruppe, bør der være en tydelig vejledning i og aftale om, hvordan fremlæggelsen fordeles blandt gruppens medlemmer. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 1
3 Prøven Prøvens form Projektopgaven i 10. klasse jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, kapitel 7. Prøven afvikles i perioden januar og februar skoler med i alt 13 klasser havde en beskikket censor fra Uddannelsesstyrelsen. Andre skoler havde valgt at anvende lokale censorer, og endelig kan skoler vælge at afvikle prøven, hvor det er lærerne til klassen, der bedømmer eleven efter fremlæggelsen. De overordnede emner i 2016 afviger ikke meget fra de øvrige år og flere er gengangere som fx ungdommen i Grønland, rusmidler/nydelsesmidler, musik, sygdomme, livsstil/sport. Men også rejser, gaming/spil og penge figurerer som emner. Sundhed er i år et emne, som en del klasser og hold har arbejdet med - ud fra forskellige vinkler. Prøveresultater Jf. censortilbagemeldingerne har prøven i projektopgaven i 10. klasse generelt forløbet tilfredsstillende. Karakteren gives for projektopgaven i sin helhed, men både kravene til arbejdsformen og resultaterne af ny viden klarer eleverne generelt godt og fint. Der er spredning i karaktergivningen, men mange elever får en god karakter i den bedste enden af karakterskalaen. Med hensyn til karaktergivning anbefales det, at lærergruppen giver eleven karakter umiddelbart efter fremlæggelsen. Hermed får forløbet en naturlig afslutning med elevbedømmelsen. Og, der er intet til hinder for at give en umiddelbar bedømmelse. Til selve fremlæggelsen bør det faglige indhold/produktet fremgå så tydeligt og arbejdsprocessen være afspejlet, at det vil være muligt at give en retfærdig og fyldestgørende karakter på den baggrund. Er der uenigheder i lærerteamet omkring, hvordan man vægter forskellige forhold i projektet, bør dette kunne diskurteres og afstemmes inden selve fremlæggelserne. Arbejdsprocessen og vejledning Arbejdsprocessen forløber generelt tilfredsstillende ud fra de krav, som er angivet i både bekendtgørelsen og i vejledning til projektopgaven i 10. klasse. Ud fra censorrapporterne ser det ud til, at vejledningen af eleverne både før selve prøveforløbet, i planlægningen og i de fem projektopgavedage er af stor betydning for mange elevers præstation og karakter. Helt elementære forhold som fælles opstart på dagen ligesom fælles afslutning på dagen med en evaluering af dagens indsats og mål er med til at sikre elevernes momentum. Læreren skal endvidere vejlede eleverne, så de får mulighed for at vælge den rette arbejdsproces til projektopgaven, som passer deres niveau - samt passende undersøgelses- og arbejdsmetoder. En censor bemærker, at fremlæggelserne manglede kreativitet og tydelig vejledning fra lærerens side, og det er lærerens opgave gennem vejledningen, at få grupperne flyttet fagligt i taksonomisk forstand. Dvs. at få løftet eleverne til et højere niveau end de måske selv umiddelbart havde forventet eller tænkt. Med hensyn til arbejdsprocessen har censorer noteret, at undersøgelsen ikke er dokumenteret og grupperne nævnte både i rapporten og i fremlæggelsen, at de havde udarbejdet spørgsmål og fået dem besvaret, men (undersøgelsen) var ikke vedlagt som bilag. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 2
4 Det viser sig stadig, at elevundersøgelsen ofte ikke fungerer efter målet med opgaven. Dette skyldes fx manglende, konkrete aftaler med respondenten/respondenterne. Men det kan også skyldes manglende planlægning både mht. tid og til interview-indhold. Arbejdet med projektopgaven i de fem skoledage er foregået på skolen eller andet sted (fx hjemmet). Nogle skoler har haft åbent for eleverne fra kl til kl , hvor elevene har haft mulighed for at kunne arbejde selvstændigt uden for deres normale skoletid. Indhold Censorafrapporteringen for 2016 giver mange bud på flot og spændende indhold i elevopgaverne. Nogle problemstillinger og problemformuleringer lægger mere op til en kreativ og anderledes arbejdsform end andre. Og nogle skoler vælger at arbejde mere traditionelt og bogligt. Som en censor udtrykker det, har flere grupper gennem forløbet hovedsageligt arbejdet med boglige materialer og materialer fra internettet. Samtidig kan de boglige materialer være en udfordring for nogle (ikke-boglige) elever, og de tilgængelige (boglige) materialer ligger over deres sproglige niveau, og derfor har eleverne ikke fået det store udbytte eller mulighed for at tilegne sig ny viden. Inden for opgavens indhold ligger også krav om en konklusion på problemformuleringen. Og tilsyneladende er der her et område, som skolerne bør have mere fokus på - konklusionen var ikke noget, eleverne kom til af sig selv, men de kunne give deres bud, når de blev spurgt. Og fra en anden censorrapport lyder det, at eleverne skal vide, hvordan de konkludere på problemformuleringen. Der var ingen skarphed fra nogen af grupperne, og et rigtigt tydelig konklusion var svær at få øje på, men (det) blev præsenteret implicit. Projektopgavens indhold handler netop om en undren og et videns-problem, som skal undersøges og dette kræver overvejelser fra elevernes side, hvilket både kan være vanskeligt og/eller kan være overset. Der bliver i meget lille omfang givet udtryk for refleksion over den valgte problemstilling, egen mening eller perspektivering Indholdet er naturligvis afhængig af elevernes indsats, men også meget af vejledningen. Det er min oplevelse, at eleverne hvis de var blevet vejledt mere tæt og konkret i selve projektugen kunne have brugt denne nye viden, som et fundament til fortolkning og dannelse af deres egen mening og af den grund kunne have lavet en mere overbevisende og saglig fremlæggelse. Fremlæggelser og produkt Censorrapporterne nævner mange spændende og flotte fremlæggelser. Ligesom i alle andre skolemæssige forhold er der også variation i de enkelte elevers præstationer. Der er stor forskel på det faglige indhold i gruppernes fremlæggelser, ligesom der også er tydelig forskel på elevernes engagement for projektet. I fremlæggelserne var PowerPoint-præsentation det mest benyttede medie til at understøtte fremlæggelsen. Hertil har en censor noteret, at det er bemærkelsesværdigt, at ipad en ikke har været anvendt (ved fremlæggelserne), da det er forventeligt at den indgår i og spiller en stor rolle i undervisningen i flere fag Flere og flere elever vælger filmklip som produkt. Dette medie giver en oplagt mulighed for at arbejde med ipad, mobil eller computer ligesom der ligger store muligheder for at inddrage kreativitet i arbejdet. Det kan give et afvekslende og spændende indlæg i elevernes fremlæggelse. Videoer gav udtryk for en (lille) ny viden og et fint billede af opgavens indhold, med en twist af humor. Det rapporteres, at en del fremlæggelser er meget traditionelle med en mundtlig fremlæggelse eventuelt støttet af en PowerPoint-præsentation og en skriftlig rapport som produkt. Set ud fra intentionen i folkeskolelo- Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 3
5 ven om inddragelse af det praktisk-musiske i alle fag således også i projektarbejdet giver det grund til overvejelse. Lave karakterer og et lille engagement hos nogle elever kunne måske være imødekommet ved en bedre lærervejledning om de kreative muligheder, eleverne kunne anvende i arbejdet med projektopgaven. En censor bemærker, at der er i et meget lille omfang arbejdet praktisk / musisk / kreativt i løbet af projektforløbet. Projektopgaven er netop et af de tidspunkter (i skoleforløbet), hvor der er mulighed for at arbejde ikke-bogligt. Udnyt den mulighed! På skoler, hvor eleverne har fået mulighed for at udfolde deres kreativitet har censorerne bl.a. set fremlæggelser af musik, sang og madretter foruden ovennævnte videoklip. Nogle grupper har gjort sig rigtig umage med deres produkter, som er gennemtænkt og flotte, og ved fremlæggelsen præsenterer de et flot og gennemarbejdet arbejde andre har arbejdet mindre stabilt og engageret For disse grupper gælder det, at hverken produktet eller fremlæggelsen afspejler en hel gruppe elevers arbejde gennem flere skoledage. Endelig skal det nævnes, at enkelte elever har udarbejdet et produkt, som ikke havde nogen relevans i forhold til projektopgaven, eller som ikke repræsenterede nogen ny viden. Der skal være klart formål med produktet, det skal give mening Evaluering med skolen Efter fremlæggelserne har de beskikkede censorer evalueret forløbet med projektopgaven i 10. klasse med de pågældende lærere og i mange tilfælde også med ledelsen. Til projektopgaven i 10. klasse er udgivet Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl. Det er en forudsætning at lærerne har kendskab til indholdet i denne vejledning før prøven herunder karakterbeskrivelsen for vurdering og bedømmelse af eleven. Ved efterfølgende evaluering mellem lærere og censor blev gruppestørrelse drøftet. Der var generel enighed om, at 4-mands-grupper er for store nogle elever putter sig blandt de andre. Indsatsområder Projektopgaven i 10. klasse fungerer fint og tilfredsstillende generelt. Dog vil der altid være plads til forbedring. Og jf. censorrapporterne er der tre vigtige områder, som kunne kræve mere fokus: vejledning produkt - kreativitet konklusion Omkring vejledningen er det et krav, at eleverne har mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Jf. Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl fastsættes det, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at søge vejledning, men lærerene skal være aktive og opsøgende bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Lærerne skal være bevidste omkring rollen som vejleder Som mange skoler praktiserer, er det en forudsætning for god vejledning, at eleverne samles på fastsatte tidspunkter hver dag under projektopgaveforløbet, hvor arbejdsmålene for dagen gennemgås. Praksis fra skolerne viser, at det er en fordel og hjælp, når alle fx møder på skolen kl Hver gruppe fremlægger deres foreløbige arbejde med gensidig feedback og lærervejledning og mål for dagen. Eleverne mødes igen ved skoledagens afslutning og fremlægger deres opfyldelse af dagens mål. Herved har både lærerne og eleverne overblik over forløbet og der er mulighed for at foretage eventuelle, nødvendige justeringer i elevernes handleplan. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 4
6 Omkring produktet har mange elever fremlagt flotte og spændene løsninger. Specielt har censorer i 2016 fremhævet filmklip som flotte udtryksformer. Filmklip har rigtig mange udtryksmuligheder, som ofte rammer denne elevgruppe godt. Herigennem er der mulighed for både kreativitet og for en vis distance til emnet og humoristiske pointer. Samtidig har censorer gjort opmærksom på, at netop filmproduktion er tidsrøvende. Mange elever bliver fanget af tidsnød, og produktet bliver ikke helt færdigarbejdet. Derfor er det en god ide, at eleverne har arbejdet med udtryksformer på alle klassetrin i mange undervisningsforløb, så færdigheder og kendskabet til bl.a. film og filmproduktion er kendt og sikket for eleverne, og at arbejdsprocessens omfang ikke kommer som en overraskelse. Eleverne vælger selv deres udtryksform ud fra deres erfaringer og interesser samt kendskab til genren. Lærerne skal i deres vejledning gøre eleverne opmærksomme på, om det er sandsynligt, at produktet kan gennemføres inden for den afsatte tid og sikre, at produktet kan afspejle den nye viden, eleverne kommer frem til. Det kan undre, at elever vælger traditionelle produkter som fx plakat eller skriftlig rapport, når der i netop denne prøve er rigtig mange andre muligheder. Der er ikke decideret krav om, at produktet skal være et praktisk eller musisk indslag. Men intentionen med folkeskoleloven er, at den praktisk-musiske dimension er en del af undervisningsforløbene i alle fag. Derfor skal produktet indeholde områder fra de praktisk-musiske fag, hvor det er relevant og muligt jf. Vejledning for projektopgaven/inerisaavik.gl. Produktet indgår - som en del af helheden - ved bedømmelsen, og herunder tages også hensyn til produktets kvalitet. En skole havde valgt emnet musik, som det overordnede emne. Sådan et emne kan være med til at animere eleverne til at tænke i musiske og kreative underordnede emner og således opfylde intentionerne med folkeskoleloven. Ved fremlæggelsen skal eleverne præsentere deres problemstillen og afgrænsning/problemformulering, som en indledning til selve indholdsfremlæggelsen ligesom eleverne skal præsentere deres konklusion. Det er selve essensen i projektarbejdsformen. Hvad var det for en undren (problem) eleverne havde, og hvilken ny viden fik de (konklusion). Eksempel på problemstilling og problemformulering Emne: unge og spil Problemstilling: Sermitsiaq.ag skriver om problemer med ludomani og spil i både byer og i bygder. Og undersøgelser viser, at en del unge har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil. Spilleproblemer kan udvikle sig til store sociale og økonomiske konsekvenser for den unge. Spillemulighederne har ændret sig med internettet, det tilbyder et meget stort antal pengespil. Og nogle unge bruger meget tid og mange penge på disse spil. Det tyder på, at unge drenge spiller oftere end unge piger. Problemformulering: Hvordan ser det ud med unge i vores by og i Grønland mht. spil om penge og hvilken betydning har spillet for de unge mennesker både fysiologisk, økonomisk og socialt. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 5
Afsluttende evaluering i folkeskolen. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning. Uddannelsesstyrelsen
Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Sammenfatning Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven
Læs mereVejledning. Emneorienterede opgave i 7. klasse
Vejledning Emneorienterede opgave i 7. klasse Inerisaavik, Institut for Læring 2014 Udgivet af Inerisaavik 2014 Udarbejdet af Bent Mortensen Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøver. Projektopgaven Evaluering, orientering og vejledning. Institut for Læring
Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Projektopgaven i 10. klasse 2015 Sammendrag af censorrapporterne Projektopgaven for 10. klasse
Læs mereProjektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Fremlæggelse af projektopgaven i 10. klasse Januar / februar 2014 Indhold Sammenfatning og
Læs mereProjektopgaven på Forældreskolen
på Forældreskolen Introduktion til lærerne Side 1 af 6 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning: Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Forældreskolen. Den
Læs mereProjektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole
Projektorienteret undervisning på Landsgrav Friskole Et par gange om året arbejder alle klasser med projektorienterede undervisningsforløb. Projektopgavens mange faglige, sociale og personlige gevinster
Læs mereKort sagt skal du opnå en forståelse, der rækker ud over din næsetip!
Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby Skole. Den er ment som en guide til lærere og som oversigt for forældre og elever. Linjerne
Læs mereUdvalgsarbejde om projektopgaven. Bekendtgørelsen om projektopgaven i 9. klasse BEK nr. 558 af 07/06/2006 (Gældende)
Udvalgsarbejde om projektopgaven. Udvalget består af LM, PWJ, UHL, CW. Udvalget er nedsat i henhold til rapport fra udviklingsudvalget af 12.05. 2005 med bestemmelse om, at der skal arbejdes med følgende:
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs mereForældreskolen Projektopgaven Elevfolder. Projektopgaven. - Hvad skal du huske. Side 1 af 10
- Hvad skal du huske Side 1 af 10 Hvad er projektarbejde? Du skal være nysgerrig, når du laver projektarbejde Du skal: Undersøge forhold i din omverden, samfundet, eller din hverdag Tænke over sammenhænge
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereProjektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Projektopgaven 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent
Læs mereObligatorisk Selvvalgt Opgave
Obligatorisk Selvvalgt Opgave Skoleåret 2013-2014 TCR TiendeklasseCenter Roskilde 22.11.2013 Obligatorisk selvvalgt opgave Værd at vide om OSO Denne pjece indeholder råd og vejledning til udførelse af
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereProjekt 9. klasse. Hvad er et projekt?
Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre
Læs mereSamfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens
Læs mereProjektopgaven Elise Smiths Skole
Projektopgaven Elise Smiths Skole Slutmål for projektopgaven på Elise Smiths Skole Eleverne skal have ejerskab over deres projektopgave. Eleverne skal kunne fordybe sig i en arbejdsproces. Eleverne skal
Læs mereProjektarbejde Hvor står vi nu?
Projektarbejde Hvor står vi nu? Efter 10 år med den nye folkeskolelov har de projektorienterede arbejdsformer for alvor bidt sig fast i den danske folkeskole, men i arbejdet med at implementere de projektorienterede
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereArt-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus
Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance
Læs mereerfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010
PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i
Læs mereNørre Aaby skole Projektopgave
Nørre Aaby skole Projektopgave Introduktion Middelfartskoler 1 Projektopgave 7.-9. klasse Indledning Denne folder er lavet for at ensarte og sikre kvalitet i projektopgaven i udskolingen på Nørre Aaby
Læs mereF-, E- og D-niveau. Et eksempel på en overordnet plan for engelsk i hovedforløbet - som inspiration til læreren.
F-, E- og D-niveau Et eksempel på en overordnet plan for engelsk i hovedforløbet - som inspiration til læreren. Forberedelse I skoleperioden inden engelsk optræder på skemaet udfylder og afleverer alle
Læs mereSelvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole
Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.y. Studieretning: Musik/EN A eller MAT A. Skoleåret Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt.
2.g-studieplan for klasse: 2.y Studieretning: Musik/EN A eller MAT A Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs merePROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser
til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereNyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet
Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene biologi, naturgeografi og fysik/kemi Evaluering i naturfag er
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereFolkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve i 10. kl. Projektopgaven 2008 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorernes faglige feedback ved prøverne. Inerisaavik - Institut for uddannelsesvidenskab
Læs mereDet afsluttende projekt på grundforløbet i EUD
Det afsluttende projekt på grundforløbet i EUD Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 4 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Det afsluttende projekt på grundforløbet 6 De seks filmsekvenser 7 Oplæg til
Læs mereEleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:
Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen
Læs mereVejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
Læs mereeleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder
Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:
Læs mereTilsynserklæring skoleåret 2016/17
Tilsynserklæringens indhold: Tilsynserklæring skoleåret 2016/17 Den forældrevalgte, certificerede tilsynsførende, skal hvert år skrive en erklæring. Erklæringen skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Læs mereRÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016
1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereSamfundsfag. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Samfundsfag Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Indhold Forord 2 Evalueringen 3 Hovedkonklusioner 8 Afrunding 9 Forord Det er blevet en fast tradition, at der udarbejdes
Læs merePORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium
PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion
Læs mereProjektopgaven hvad er det?
Projektopgaven hvad er det? 1. Nysgerrighed og undren over??? 2. Problemstillinger - afgrænsning af opgaven, indsamling af informationer, opstilling af en antagelse 3. Arbejdsforløb og produktion 4. Præsentation
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereNaturfag Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøve Naturfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indhold: Indledning Konklussion Prøvens form og prøvekrav Mundlig prøve Prøvens form Hjælpemidler
Læs mere2.g-studieplan for klasse: 2.e. Studieretning: Samfund og erhverv. Skoleåret Kompetencemål Produktkrav Evaluering
2.g-studieplan for klasse: 2.e Studieretning: Samfund og erhverv Skoleåret 2019-20 Forløb Tidspunkt Antal lektioner og evt. fagbindinger Kompetencemål Produktkrav Evaluering TF4 International Dag Emne:
Læs mereGirls Day in Science - En national Jet
Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereEkstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder
Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en
Læs mereVejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave
Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereProjekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Læs mereCykel Design Kost Motion
Introduktion til cykelforløb Cykel Design Kost Motion Det er sjovt at lære og virkeligheden er den største motivationskilde Begejstring, læring og innovation Undervisningskonceptet Folkeskolen Cykler er
Læs mereSelvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.
Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker
Læs merePrøvevejledning til den afsluttende prøve
Prøvevejledning til den afsluttende prøve Den pædagogiske assistentuddannelse Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereAnden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.
Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve
Læs mereEUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole
EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem
Læs mereÅrsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015
Årsberetning fra Censorformandskabet for de Samfundsfaglige, Økonomiske og Merkantile Diplomuddannelser 2014 2015 Indholdsfortegnelse Resume... 3 1. Censorkorpsets sammensætning... 4 2. Årets arbejde i
Læs mereVEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE
VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereUndersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen,
Undersøgelse af censoroplevelse af gruppebaseret projekteksamen ved AAU Censorkorpset for Lægeuddannelsen, 2015-2016 Antallet af gruppebaserede eksamensforløb ved Aalborg Universitet, hvor du efteråret
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereEksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC
Eksamen i Historie B (HF-E) Workshop om udvikling af eksamensmateriale FIP 2018 Hanne Mortensen, Københavns VUC Program for workshop om udvikling af eksamensmateriale 13.00 13.10 Præsentation og formål
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2011-12
AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009
Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereInnovation i AT. Evalueringskonference Fredericia Gymnasium 18. april 2013
Innovation i AT Evalueringskonference Fredericia Gymnasium 18. april 2013 Bent Fischer-Nielsen og Kresten Cæsar Torp. fagkonsulenter i almen studieforberedelse Side 1 Program for dagen 10.15 Eksempler
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs merePrøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013
Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,
Læs mereALMEN STUDIEFORBEREDELSE
ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereInnovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017
Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017 Hvad er Innovation PÅ TVÆRS i UCL? Innovation PÅ TVÆRS (IPT) er et tre ugers forløb, hvor der alle dage arbejdes med et innovationsprojekt. Innovation PÅ
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs merePrøver Evaluering Undervisning Fysik/Kemi maj-juni 2009
Ved fagkonsulent Anette Gjervig Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer 1 Indhold INDLEDNING... 3 SELVE PRØVEN... 3 Prøvespørgsmålene...
Læs mereHvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Evaluering Hold: bose15 Modul: 5 Modulansvarlig : LFI J.nr. Dato: 16. november 2016 Status: 14 ud af 16 har besvaret evalueringen Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereUdfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)
Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indledning Evaluering i naturfag er udarbejdet efter bekendtgørelse om afsluttende evaluering samt
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål At give mulighed for at vurdere og dokumentere elevens opnåede erhvervsfaglige kompetencer som fremgår af uddannelsens
Læs mereHvad er en projektopgave?
Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereAfsluttende prøve. Grundforløbet
Afsluttende prøve Grundforløbet Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 I forbindelse med grundforløbets afslutning afholdes en prøve, som har til formål at give
Læs mere