Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Samfundsfag 2015 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 De afsluttende prøver i samfundsfag Ifølge folkeskoleloven skal der undervises i samfundsfag i 10 år. Hvert år bestemmes fra centralt hold de skoler, hvor der afholdes skriftlige prøver og hvilke skoler som afholder mundtlige prøver. Resultater fra skoleåret 2014/15 - afsluttende prøver Der blev afholdt skriftlige prøver på 9 skoler, hvor 228 elever var tilmeldt. Statistik og censorindberetninger fra de to dele i den skriftlige prøve vil blive benyttet i denne rapport. De mundtlige prøver blev afholdt på andre 9 skoler, hvor der deltog 112 elever. Censorindberetningerne omhandler tre følgende dele: tekstopgivelse, prøveoplæg samt hvordan prøverne blev gennemført. Skriftlige prøver 1. del af den skriftlige prøve: multiple choice (MC), 20 prøvespørgsmål: Alle fem læringsmålskategorier i samfundsfag dækkes alsidigt i denne del af opgaven; eleverne skal vælge det rigtige svar ud af flere svarmuligheder. Pointfordelingen ud for antal af rigtige svar, ser således. Pointfordeling - Karakter Interval F 0 0 Fx 1 5 E 6 8 D 9 11 C B A Kilde: Inerisaaviks forcensur Karakterfordelingen ved multiple choice Samlet karakter procentvise fordeling total A 1 0 % B 15 7 % C % D % E % FX 1 0 % % Kilde: Inerisaaviks forcensur Procentvise fordeling A B C D E FX Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 1

3 Aksetitel 7 % af eleverne får karakteren B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 76 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 16 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 1 % af eleverne får karaktererne Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det ses, at karakterfordelingen for elevernes rigtige besvarelser stort set følger en normalfordeling. Selv om topkarakteren A ikke er repræsenteret i det procentvise fordeling er det positivt, at de mange elever formår, at opnå en resultat der ligger over i den gode karakterskala (B og C). Halvdelen af eleverne har opnået karaktereren D og det viser, at de fleste elever har formået at opnå en bredt viden omkring fagets læringsmål. Ifølge censorindberetningerne er læringsmålene repræsenteret bredt i opgavesættet: opgaveformuleringernes kvalitet, deres alsidighed, svarmulighederne, formuleringen af de enkelte svarmuligheder samt deres relevans er god og afspejler læringsmålene. Dog kunne et af spørgsmålene desværre misforstås på grønlandsk og i andre spørgsmål forelå flere rigtige svarmuligheder. De fleste elever har besvaret samtlige multiple choice opgaver, der er ikke mange oversprungne opgaver det er positivt, at eleverne forsøger at besvare alle opgaver fremfor at undlade at svare. Svarprocent, multiple choice Opgavestatistik spørgsmål 1-20 Forcensur Inerisaavik % 80% 60% 40% 20% 0% ikke besvaret 0% 0% 0% 3% 2% 4% 0% 0% 1% 0% 1% 0% 3% 1% 0% 2% 0% 2% 4% forkerte 71% 21% 3% 82% 63% 58% 49% 36% 28% 33% 43% 43% 78% 40% 42% 26% 5% 63% 51% rigtige 28% 79% 96% 15% 35% 39% 50% 63% 71% 66% 55% 57% 19% 58% 57% 71% 94% 35% 45% 2. del af den skriftlige prøve: Den emneorienterende del med 3 valgfrie emner: I år kan eleverne vælge mellem følgende tre emner: 1. Fiskeriet Grønlands økonomiske grundlag 2. Arbejdssøgende unge 3. Medier, magt og demokrati Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 2

4 Karakterfordelingen ved den emneorienterende del med 3 valgfrie emner: Samlet karakter procentvise fordeling total A 4 2 % B % C % D % E % FX % F 7 3 % % Kilde: Inerisaaviks forcensur Procentvise fordeling A B C D E FX F 15 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 47 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 24 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 14 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det ses, at de opnåede resultater følger en normalfordeling i den emneorienterede del af prøven. De hyppigste karakterer er: E, D og C som tilsammen er opnået af 71 % af eleverne. Fordelingen af andel ved elevernes valg af emner i den emneorienterede prøve: Emne nr.: Kilde: Inerisaaviks forcensur Ved at vise diagrammet ovenover, som er fordelingen af andelen ved elevernes valg af emner ses det tydeligt, at emne nr.: 2 om arbejdssøgende unge er blevet valgt af de fleste elever, eleverne som har valgt dette emne, har opnået højere karakter i forhold til de øvrige emner. Man kan antage, at mange elever vælger dette emne, fordi det indeholder statistik og handler om forhold i teenagerårene og tiden omkring afslutningen af folkeskolen, hvor eleverne skal forsætte i en ungdomsuddannelse derfor finder eleverne emnet interessant og spændende. Generelt vurderer censorerne de 3 emner som velegnede til 10. klasse. Lay-out, læsbarheden og skriftstørrelsen, illustrationerne samt den faglige progression blev vurderet som meget passende Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 3

5 I den emneorienterede del ses en tendens til, at flere elever bliver gode til at give udtryk for egne synspunkter, kritisk stillingtagen og perspektivere i forhold til kilder i opgaven. Der er fortsat elever som har svært ved systematisk bearbejdning af kilderne, såsom at anvende samfundsfaglige begreber og anvende og vurdere en kilde. Opsamling skriftlig samfundsfag Det bemærkes, at der ved skriftlig fremstilling er store regionale forskelle på elevernes resultater herunder at der er store forskelle fra kommune til kommune herunder også og fra by til by der er ligeledes store forskelle på elevernes resultater inden for samme klasse. De konkrete tal kan findes på Inerisaaviks karakterdatabase. Karakterfordeling (samlede karakter) ved skriftlig samfundsfag 35,0 30,0 25,0 20,0 % 15,0 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F 228 / 4,81 0,0 12,7 26,3 30,3 25,4 4,4 0,9 GGS elever % % A 0 0,0 B 29 12,7 12,7 C 60 26,3 D 69 30,3 56,6 E 58 25,4 25,4 Fx 10 4,4 F 2 0,9 5,3 i alt Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase (oktober 2015) 12,7 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 56,6 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 25,4 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 5,3 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Som det fremgår af tabellen har de fleste elever opnået enten en god eller en jævn præstation i den skriftlige del. Disse resultater kan tolkes som, at det meste af samfundsfags undervisning som har foregået, har formået at give eleverne jævn skriftlige færdigheder, med udgangspunktet af de 5 kategorier der er opstillet i læringsmålene, og som eleverne kan tage med til sig i ungdomsuddannelser. Men det bemærkes også, at over fjerdedelen af eleverne har enten fået karakteren E eller derunder, som betyder at eleverne har vist en minimal acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål ved den skriftlige del. Den store andel af svage elever viser, at der er noget der tyder på, at undervisningen ikke tilgodeser alle elever i klassen. Og man bør have mere opmærksomhed omkring differentieret undervisning, for at kunne rykke resultaterne i en bedre retning. Censorerne vurderer at emnerne er velegnede og relevante. Enkelte gav udtryk for at opgaverne er for svære og bør lempes på sværhedsgraden i opgavesættet - andre censorer mener at teksterne er for lange, hvorved eleverne bruger meget lang tid på at læse, denne tid kunne være bedre brugt på at de skriver deres egen besvarelse i stedet for at læse. En af censorerne fremhævede, at eleverne ofte ikke kan forstå opgaver eller modeller, hvor der i den grønlandske version er oversat direkte fra Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 4

6 dansk uden at der findes et tilsvarende begreb på grønlandsk det er uhensigtsmæssigt for eleverne og den slags oversættelser bør undgås. Flere censorer har kommentarer om elevernes generelle resultater, hvor de påpeger at eleverne ikke tilegner sig grundlæggende færdigheder i samfundsfaget, og derfor opnår utilfredsstillende resultater. Det påpeges ofte, at selvom enkelte elever er faglig dygtige så burde lærernes undervisning højnes. Det er også tydeligt, at ingen elever præsterer helt igennem gode præstationer og derfor ikke fik den højeste karakter A. Dette kan illustrere, at lærerne har svært ved at planlægge og gennemføre en fuldt ud dækkende undervisning i faget. I de næste to illustrationer vises toppunkter ved gule markeringer og de andre og mindre toppunkter vises med lysere gul markering. Opnåede resultater i % for de sidste 5 år fordelt på køn GGS Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 0,0 1,0 1,2 0,5 1,6 1,6 0,0 1,4 0,0 0,0 B 2,7 3,8 3,7 6,5 7,5 12,7 3,5 5,5 8,5 16,4 C 9,7 19,2 19,3 25,4 14,4 17,5 18,3 26,7 21,7 30,3 D 36,3 33,7 29,8 31,8 23,5 22,8 43,7 30,1 33,0 27,9 E 40,7 37,5 35,4 28,4 32,6 28,0 26,8 25,3 32,1 19,7 Fx 7,1 4,8 9,3 7,0 16,0 14,3 7,7 9,6 4,7 4,1 F 3,5 0,0 1,2 0,5 4,3 3,2 0,0 1,4 0,0 1,6 Kilde: Inerisaavik, karakterdatabasen okt Opnåede resultater i % for de sidste 5 år på landsbasis GGS / 3, / 4, / 3, / 4, / 4,81 A 0,5 0,8 1,6 0,7 0,0 3,7 6,1 11,7 5,2 B 3,2 5,2 10,1 4,5 12,7 12,7 C 14,3 22,7 16,0 22,6 26,3 49,3 53,6 39,1 59,4 D 35,0 30,9 23,1 36,8 30,3 56,6 E 39,2 39,2 31,5 31,5 30,3 30,3 26,0 26,0 25,4 25,4 Fx 6,0 8,0 15,2 8,7 4,4 7,8 8,8 18,9 9,4 F 1,8 0,8 3,7 0,7 0,9 5,3 % 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 A B C D E Fx F ,0 12,7 26,3 30,3 25,4 4,4 0, ,7 4,5 22,6 36,8 26,0 8,7 0, ,6 10,1 16,0 23,1 30,3 15,2 3, ,8 5,2 22,7 30,9 31,5 8,0 0, ,5 3,2 14,3 35,0 39,2 6,0 1,8 Kilde: Inerisaavik, karakterdatabasen okt Tallene med grå baggrund ved landsdækkende data viser antal elever, der var til prøve / gennemsnit på 7-trinsskala. GGS-skala A B C D E Fx F 7-trins-skala Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 5

7 De sidste to illustrationer viser, at gennemsnittet i de sidste fem år ligger stabilt og er nogenlunde tilfredsstillende. Andel af de stærke og gode elever bevæger sig i de pågældende år mellem 51 og 69 % af elever. Omvendt bevæger de svage og meget svage elever med netop acceptable samt utilstrækkelig og uacceptable karakterer mellem 31 % og 41 %. Knap en tredje del og op til to-femde-dele af elever, der var til prøve, opnåede således utilfredsstillinde karakter i skriftlig prøve i faget. Mundtlige prøver De mundtlige prøver blev afholdt på andre 9 skoler, hvor der deltog 112 elever. Censorindberetningerne omhandler tre følgende dele: tekstopgivelse, prøveoplæg samt hvordan prøverne blev gennemført. I år blev der afholdt mundtlige prøver på 9 skoler. Senest 1. maj skal lærerne indsende årets tekstopgivelser og mundtlige prøveoplæg, i antal som passer til elevantallet, til censorerne. Tekstopgivelser I samfundsfag skal der opgives mellem sider fordelt på de 5 læringskategorier. Ved gennemgangen af tekstopgivelserne ses det, at nogle lærere fortsat har svært ved at sammensætte en bred og varieret tekstopgivelse fordelt på de 5 læringskategorier. Ifølge tekstopgivelserne har mange klasser hovedsageligt arbejdet med Grønlands historie i perioden (kultur og samfund før og nu), der er i mindre grad arbejdet med de øvrige kategorier indenfor læringsmålene der bør være en mere ligelig vægtning af arbejdet med de 5 kategorier i tekstopgivelsen. En forklaring på den store fokus på denne kategori kan være, at det netop er indenfor dette emne, at der findes allerflest undervisningsmaterialer på grønlandsk. I 2015 har ingen benyttet muligheden for at udarbejde individuelle tekstopgivelser, samtlige opgivelser er fælles for hele klassen/holdet. Mundtlige prøveoplæg Det fremgår af censorindberetningerne, at nogle lærere først udarbejder prøveoplæg lige før prøveafholdelsen eller dagen før prøven. Det er ikke tilfredsstillende, de mundtlige prøveoplæg skal være censor i hænde senest 1.maj således at der er god tid til evt. at lave justeringer og ændringer før prøveafholdelsen. Med udgangspunkt i det mundtlige prøveoplæg skal eleven demonstrere og perspektivere sin viden i forhold til de emner som er gennemgået i løbet af året og som er medtaget i tekstopgivelsen. Eleven skal under fremlæggelsen desuden demonstrere, hvorvidt han eller hun behersker fagets termer og begreber. Hvis der er igangsættende spørgsmål i prøveoplægget, skal disse naturligvis være tilpasset det niveauet for samfundsfag 10.klasse. Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 6

8 Nogle censorer bemærker følgende: læreren genbruger prøveoplæg fra forrige år prøveoplæggene er ikke specifikt udarbejdet til denne klasse, der er ikke igangsættende spørgsmål i prøveoplæggene, prøveoplæggene er for svære i forhold til læringsmål for ældste trinnet. Én censor skriver tilmed: Jeg modtog prøveoplæggene og vurderede at der skulle ske en del ændringer i dem. De nødvendige ændringer blev ikke foretaget trods gentagende henvendelser, det endte med at jeg sammen med læreren måtte udarbejde helt nye prøveoplæg dagen før den mundtlige prøve det er ikke tilfredsstillende. Det bemærkes også, at man benytter mange artikler fra medier i prøveoplæggene, og enkelte eksperimenterer med prøveoplæg fra dokumentarfilm. Ingen udnytter muligheden for at anvende en genstand som en del af prøveoplægget der er meget klar tendens til at prøveoplægget er meget tekstbaseret. Som underviser i samfundsfag, er det af afgørende betydning at man grundigt sætter sig ind i læreplanerne og læringsmålene for faget, og som underviser i samfundsfaget i 10.klasse skal man være bekendt med prøvekravene til faget således at man kan udarbejde aktuelle, gode og relevante prøveoplæg. Prøvekrav og forslag til mundtlige prøveoplæg beskrives i prøvevejledningen til faget. Det mundtlige prøver Eleverne har fordelt sig ligeligt mellem individuelle prøver og gruppeprøver. Censorerne mener, at det er vanskeligt at bedømme de enkelte elever, når der gennemføres en gruppeprøve med tre elever. Censorerne bemærker, at mange elever ikke har tilegnet sig tilstrækkelige færdigheder til at fordybe i prøveoplægget, de fleste elever laver et referat af teksten og nogle giver efterfølgende udtryk for egne holdninger og synspunkter i forhold til emnet/ prøveoplægget, men mange elever har svært ved efterfølgende at argumentere for deres egne holdninger og synspunkter det er tydeligvis et område som der bør være mere fokus på i den daglige undervisning. Censorerne påpeger, at elever som har tilegnet sig færdigheder, fremstår fagligt stærke under deres fremlæggelser. Det er også disse elever, som har en kritisk evne til at vurdere kilder og samfundsmæssige processer, og som har holdninger og synspunkter. Disse elever benytter deres viden til at argumentere, vurdere og perspektivere og benytter ofte faglige begreber. Karakterfordelingen ved mundtlige prøver. GGS elever % % A 22 11,4 B 25 13,0 24,4 C 37 19,2 D 38 19,7 38,9 E 50 25,9 25,9 Fx 21 10,9 F 0 0,0 10,9 i alt ,0 25,0 20,0 % 15,0 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F 193 / 5,31 11,4 13,0 19,2 19,7 25,9 10,9 0,0 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 7

9 24,4 % af eleverne får karakteren A og B, der gives for den fremragende og fortrinlige præstation. 38,9 % af eleverne får karaktererne D og C, der gives for den gode og jævne præstation. 25,9 % af eleverne får karakteren E, der gives for den tilstrækkelige præstation. 10,9 % af eleverne får karaktererne F og Fx, der gives for den utilstrækkelige og uacceptable præstation. Det ses, at de fleste elever har opnået en jævn og god præstation (karakter C og D) i den mundtlige del af prøven. Det er den samme tendens som kan ses i den skriftlige del. Hvorimod andelen af elever der viste fortrinlige eller fremragende præstationer med karaktererne A og B er dobbelt så mange i forhold til den skriftlige del, en mulig forklaring kan være at undervisningen tager mest i udgangspunkt i de mundtlige aktiviteter frem for de skriftlige. Tallene viser, ligesom i det skriftlige, at andelen af elever der får karakteren E eller derunder, er høj. Der er sandsynligvis mange årsager til det billede vi ser. Faget tildeles ikke mange timer på skoler rundt i landet det har naturligvis betydning for hvor meget der kan nås. En anden årsag kan findes i hvordan undervisningen tilrettelægges og hvilket indhold læreren lægger i faget, herunder tilgange omkring hvordan der arbejdes med områder og kategorier inden for faget. Endelig må det nævnes, at der også er andre forhold og rammer uden for skolen, der har stor betydning for elevernes skolegang og udbytte af undervisningen. Flere censorer påpeger i deres indberetninger om årets tekstopgivelser, prøveoplæg og afvikling af den mundtlige prøve tydeligt afspejler lærerens arbejdsmåde og kendskab til fagets indhold, metoder og mål for undervisningen. Hvis der er usikkerhed om de afsluttende prøver i samfundsfag (fx mht. formalia, indhold og afvikling) eller den daglige undervisning, er det vigtigt, at man søger råd og vejledning herom, det kan bl.a. ske gennem løbende dialog og sparring med den lokale fagvejleder og/eller med Inerisaaviks fagkonsulent for samfundsfag. I de næste to illustrationer vises toppunkter ved gule markeringer og de andre og mindre toppunkter vises med lysere gul markering. Opnåede resultater for de sidste 5 år fordelt på køn GGS Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger A 9,9 10,0 13,9 12,8 20,5 13,6 17,6 19,3 13,0 9,9 B 11,9 20,0 20,3 19,1 10,2 12,5 16,2 22,9 6,5 18,8 C 33,7 28,9 19,0 17,0 22,7 9,1 23,0 21,7 13,0 24,8 D 14,9 15,6 11,4 23,4 18,2 28,4 16,2 16,9 27,2 12,9 E 18,8 14,4 26,6 11,7 17,0 21,6 18,9 18,1 27,2 24,8 Fx 10,9 10,0 7,6 16,0 11,4 13,6 8,1 1,2 13,0 8,9 F 0,0 1,1 1,3 0,0 0,0 1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 8

10 Opnåede resultater for de sidste 5 år på landsbasis GGS 191 / 5, / 5, / 5,6 157 / 6, / 5,31 A 9,9 13,3 17,0 18,5 11,4 25,7 32,9 28,4 38,2 B 15,7 19,7 11,4 19,7 13,0 24,4 C 31,4 17,9 15,9 22,3 19,2 46,6 35,8 39,2 38,9 D 15,2 17,9 23,3 16,6 19,7 38,9 E 16,8 16,8 18,5 18,5 19,3 19,3 18,5 18,5 25,9 25,9 Fx 10,5 12,1 12,5 4,5 10,9 11,0 12,7 13,1 4,5 F 0,5 0,6 0,6 0,0 0,0 10,9 % 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 A B C D E Fx F ,4 13,0 19,2 19,7 25,9 10,9 0, ,5 19,7 22,3 16,6 18,5 4,5 0, ,0 11,4 15,9 23,3 19,3 12,5 0, ,3 19,7 17,9 17,9 18,5 12,1 0, ,9 15,7 31,4 15,2 16,8 10,5 0,5 Tallene med grå baggrund ved landsdækkende data viser antal elever, der var til prøve / gennemsnit på 7-trinsskala. De sidste to illustrationer viser, at gennemsnittet i de sidste fem år ligger stabilt og er tilfredsstillende. Andel af de stærke og gode elever bevæger sig i de pågældende år mellem 65 og 77 % af elever. Omvendt bevæger de svage og meget svage elever med netop acceptable samt utilstrækkelig og uacceptable karakterer mellem 23 % og 35 %. En fjerde del til en tredje del af elever, der var til prøve, opnåede således utilfredsstillinde karakter i mundtlig prøve i faget. Ved gennemgang af statistik og rapporter vedrørende resultater fra afsluttende prøver i 10. klasse de forrige år bemærkes det, at resultaterne i de mundlige prøver ligger højere end resultater i de skriftlige prøver i samfundsfag. Det generelle indtryk af tallene er, at resultaterne i de afholdte prøver ikke forbedres. Evalueringsrapport Samfundsfag 2015, side 9