Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi"

Transkript

1 Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk Afdeling, Svendborg Sygehus, Odense Universitetshospital 2) Afdeling for Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital 3) Den Kardiovaskulære og Metaboliske Forebyggelsesklinik, Endokrinologisk Afdeling, Centre for Individualized Medicine in Arterial Diseases (CIMA), Odense Universitetshospital Ugeskr Læger 2016;178:V Supraventrikulær takykardi (SVT) omfatter en gruppe af takykardier, der udspringer fra sinusknuden, atrierne, det atrioventrikulære (AV) overledningssystem eller accessoriske ledningsbaner [1]. I denne artikel fokuseres der på AV-nodal-re-entry-takykardi, AV-reentry-takykardi og fokal atrial takykardi, der typisk samles under betegnelsen paroksystisk SVT [1, 2], mens sinustakykardi og atrieflagren omtales af differentialdiagnostiske grunde. Atrieflimren, der er den hyppigst forekommende patologiske SVT, vil derimod sjældent volde differentialdiagnostiske problemer. Paroksystisk SVT er relativt hyppig med en årlig incidens på 35 pr indbyggere [3]. Heraf udgøres 60% af AV-nodal-re-entry-takykardi, 30% af AV-re-entrytakykardi og 10% af fokal atrial takykardi. Behandlingen følger en række fælles principper, og selvom den definitive diagnose stilles ved invasiv elektrofysiologisk undersøgelse, er det ofte muligt at erkende mekanismen bag takykardien ud fra den kliniske tilstand og et 12-aflednings-ekg. Korrekt diagnose tidligt i forløbet sikrer korrekt information til patienten og letter efterbehandlingen [4]. ELEKTROKARDIOGRAFISKE KENDETEGN Takykardi med smalt QRS-kompleks < 120 ms er som udgangspunkt altid supraventrikulær, mens takykardi med bredt QRS-kompleks 120 ms enten kan være supraventrikulær eller ventrikulær [1]. Breddeøget QRSkompleks skyldes abnormt langsom aktivering af ventriklerne, hvorfor takykardi med bredt QRS-kompleks antages at være ventrikulær, medmindre der er sikkert grundlag for det modsatte [5, 6]. AV-nodal-re-entrytakykardi, AV-re-entry-takykardi og fokal atrial takykardi har flere fællestræk, herunder regelmæssig rytme og typisk ventrikelfrekvens på slag/min [7]. Faktaboks Paroksystisk supraventrikulær takykardi (SVT) anvendes typisk som samlebetegnelse for atrioventrikulær (AV) nodal-re-entry-takykardi, AV-re-entry-takykardi og fokal atrial takykardi. Paroksystisk SVT karakteriseres ved smalt QRS-kompleks, regelmæssig rytme og ventrikelfrekvens på slag/min. Den specifikke diagnose kan ofte stilles vha. et 12-aflednings-ekg under hhv. takykardi og sinusrytme, hvor identifikation og karakterisering af P-takkerne, evt. under hæmning af AV-knuden, er det centrale element i diagnostikken. Hæmodynamisk ustabile patienter med paroksystisk SVT DC-kardioverteres umiddelbart, mens der hos hæmodynamisk stabile patienter forsøges hæmning af AV-knuden vha. vagale manøvrer eller adenosin. Den endelige behandling af paroksystisk SVT kan omfatte instruktion i vagale manøvrer, medicinsk behandling eller radiofrekvensablation. MEKANISMER FOR SUPRAVENTRIKULÆR TAKYKARDI Paroksystisk SVT kan forårsages af re-entry, øget automaticitet eller trigget aktivitet [2, 8-10]. Ved re-entry forstås en cirkelbevægelse af den elektriske impuls omkring et ikkeexciterbart område. AV-nodal-re-entrytakykardi og AV-re-entry-takykardi skyldes, som navnene antyder, re-entry og er AV-knudeafhængige, da de kræver AV-overledning for at kunne opretholdes, mens fokal atrial takykardi er AV-knudeuafhængig. Øget automaticitet skyldes patologisk ændret myokardievæv, som kan depolarisere hurtigt og dominere hjerterytmen. Arytmier som følge af trigget aktivitet skyldes efterdepolariseringer umiddelbart efter den cellulære repolarisering, som kan medføre ekstrasystoli og udløse takykardi. SYMPTOMER Det hyppigste symptom ved paroksystisk SVT er hjertebanken, men patienterne kan også have svimmelhed, åndenød, træthed, svedeture, kvalme, angstfornemmelse og polyuri [1, 8]. Halspalpitationer er karakteristiske for AV-nodal-re-entry-takykardi [11, 12]. Brystsmerter forekommer typisk hos personer, der har anden hjertesygdom, og især ved ventrikelfrekvens > 150 slag/min, mens synkope sjældent ses ved ventrikelfrekvens < 250 slag/min. Ved re-entry-takykardi vil symptomerne ofte starte og stoppe meget pludseligt, og nogle patienter angiver specifikke udløsende faktorer, f.eks. koffein, alkohol eller fysisk aktivitet [5]. De fleste patienter har ikke strukturel hjertesygdom [3]. SPECIFIKKE FORMER FOR REGELMÆSSIG SUPRAVENTRIKULÆR TAKYKARDI Sinustakykardi 2

2 Sinustakykardi ses langt hyppigere end patologisk SVT og kendetegnes ved gradvis acceleration og aftagen. Frekvensen overstiger ikke 220 slag/min minus patientens alder [13]. Hvert QRS-kompleks forudgås af en enkelt P-tak, som er positiv i afledningerne II, III, avf og negativ i avr. Da der oftest er tale om et fysiologisk respons, rettes behandlingen mod den udløsende årsag, f.eks. infektion, volumendepletering eller lungeemboli [1, 7]. Atrieflagren Atrieflagren er den hyppigste regelmæssige, patologiske SVT [14]. Den typiske form skyldes re-entry omkring trikuspidalklappen i højre atrium og kendetegnes ved en atriefrekvens på slag/min. Ved 2:1 AVoverledning bliver ventrikelfrekvensen slag/ min [7]. Herved skjules flagretakkerne ofte af T-takkerne. Regelmæssig takykardi med denne frekvens er meget karakteristisk for typisk atrieflagren, især hos ældre mænd med hjerte- eller lungesygdom [15]. Atypiske former for atrieflagren forekommer oftest efter hjertekirurgi eller ablation [7]. Atrioventrikulær nodal-re-entry-takykardi AV-nodal-re-entry-takykardi skyldes re-entry, der inddrager AV-knuden og det atriale væv [16]. AV-knuden indeholder to separate elektriske baner, som leder hurtigt (fast pathway) hhv. langsomt (slow pathway). Under normal sinusrytme benyttes fast pathway. Ved typisk AV-nodal-re-entry-takykardi dannes kredsløbet af en impuls, der bevæger sig antegradt (fra atrium til ventrikel) igennem slow pathway og retrogradt (fra ventrikel til atrium) igennem fast pathway. Ekstrasystolen, som igangsætter takykardien, opstår på et tidspunkt, hvor fast pathway er refraktær fra det forudgående sinusslag [1, 5]. Den samtidige aktivering af atrier og ventrikler kan maskere den atriale aktivitet. Ofte erkendes en retrograd P-tak i den terminale del af QRS- Figur 1 Atrieflagren AVNRT Ortodrom AVRT Mekanismerne for de forskellige subtyper af supraventrikulær takykardi. Kopieret med tilladelse fra [7]. Sinusknuden AV-knuden His-Purkinjesystemet Antidrom AVRT FAT AV = atrioventrikulær; AVNRT = atrioventrikulær nodal re-entry-takykardi; AVRT = atrioventrikulær re-entry-takykardi; FAT = fokal atrial takykardi. 3

3 Figur 2 Elektrokardiografiske kendetegn for de forskellige subtyper af supraventrikulær takykardi. De røde pile markerer den atriale aktivitet under takykardi, såfremt denne er synlig. Den blå pil markerer deltatakken under sinusrytme ved Wolff-Parkinson-Whites syndrom. 1. Typisk atrieflagren med 2:1-overledning. 2. Typisk atrieflagren med 1:1-overledning. 3. Pseudo-r i V 1 ved atrioventrikulær nodal re-entry-takykardi. 4. Pseudo-s i III ved atrioventrikulær nodal re-entrytakykardi. 5. Ortodrom atrioventrikulær re-entry-takykardi med retrograd P-tak. 6. Antidrom atrioventrikulær re-entry-takykardi med retrograd P-tak. 7. Præexciteret atrieflimren. 8. Deltatak under sinusrytme ved Wolff-Parkinson-Whites syndrom. 9. Fokal atrial takykardi med abnorm P-tak Atrioventrikulær re-entry-takykardi AV-re-entry-takykardi skyldes tilstedeværelsen af en accessorisk ledningsbane, som går forbi den elektriske isolering mellem atrier og ventrikler og enten kan lede antegradt, retrogradt eller begge veje [2, 5, 7]. Dette kan resultere i tre typer af takykardi: ortodrom takykardi, antidrom takykardi og præexciteret atrieflimren, hvor atrieflimren ledes over den accessoriske ledningsbane. Ortodrom takykardi er langt hyppigst og udløses typisk af en atrial ekstrasystole på et tidspunkt, hvor den accessoriske ledningsbane er refraktær. Kredsløbet dannes af en impuls, som bevæger sig antegradt igennem AV-knuden og retrogradt igennem den accessoriske ledningsbane [2, 5]. Dette resulterer i en takykardi med smalt QRS-kompleks, og ofte ses en retrograd P- tak adskilt > 90 ms fra forudgående QRS-kompleks [1]. Antidrom AV-re-entry-takykardi kendetegnes ved breddeøget QRS-kompleks og retrograd P-tak [21]. Ved præexciteret atrieflimren ses uregelmæssig ventrikelaktion med vekslende QRS-bredde, men ensartet QRS-akse [22]. Da accessoriske ledningsbaner som regel ikke har AV-knudens dekrementale ledningsevne, dvs. progressivt langsommere ledningshastighed ved forsøg på at sende gentagne impulser igennem vævet, er der risiko for degeneration til ventrikelflimren pga. meget hurtig ventrikelfrekvens. Behandlingen af præexciteret atrieflimren følger derfor ikke de nedenfor beskrevne retningslinjer [1, 7]. Ved antegradt ledende baner ses der typisk en deltatak i starten af QRS-komplekset under sinusrytme som tegn på delvis tidlig ventrikulær depolarisering pga. hurtig elektrisk overledning over den accessoriske bane. Kombinationen af deltatak og SVT-tilfælde kaldes Wolff-Parkinson- Whites syndrom [2, 5]. AV-re-entry-takykardi konstateres hyppigst hos patienter < 20 år og forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder [7, 11, 19, 20]. 9 komplekset, tydeligst som pseudo-r i V 1 og/eller pseudo-s i II, III og avf [11, 17, 18]. Ved atypisk AVnodal-re-entry-takykardi løber den retrograde impuls igennem langsomtledende væv, hvorved den retrograde P-tak ses i god afstand fra det forudgående QRSkompleks [5]. Kvindeligt køn og alder > 20 år er prædiktorer for AV-nodal-re-entry-takykardi [7, 11, 19, 20]. Fokal atrial takykardi Fokal atrial takykardi skyldes oftest øget automaticitet [7, 9, 23]. Tilstanden kan både forekomme isoleret og skyldes strukturel hjertesygdom eller tidligere hjertekirurgi/-ablation. Ved 12-aflednings-ekg findes en abnorm P-tak, som er forskellig fra patientens P-tak under sinusrytme, men kan skjules af T-takken ved frekvens > 140 slag/min [7]. Arytmien kendetegnes af gentagne, kortvarige løb og et opvarmningsfænomen, hvor den atriale frekvens stiger over de første 5-10 sekunder for derefter at stabiliseres. Vedvarende fokal atrial takykardi kan føre til takykardimedieret kardiomyopati. Den atriale frekvens kan variere, og i modsætning til ved AV-knudeafhængig SVT kan der forekomme AVdissociation [23]. Figur 1 og Figur 2 viser mekanismerne og særlige kendetegn for de enkelte SVT-former. ### 4

4 AKUT UDREDNING Den akutte udredning ved regelmæssig SVT omfatter afklaring af den hæmodynamiske tilstand, 12-aflednings-ekg under takykardi, 12-aflednings-ekg under sinusrytme og øvrig udredning. Afklaring af hæmodynamisk tilstand Ved hæmodynamisk ustabilitet forstås en tilstand, hvor de vitale organers funktion er akut truet, eller hvor der er overhængende fare for klinisk hjertestop. Typiske tegn herpå er shock, synkope, angina pectoris og akut hjertesvigt. Ved hæmodynamisk ustabilitet pga. SVT er der som hovedregel ikke indikation for yderligere diagnostisk afklaring inden iværksættelse af behandling [24, 25]. Et 12-aflednings-ekg bør optages, hvis patientens kliniske tilstand tillader det [1]. 12-aflednings-ekg under takykardi Identifikation og karakterisering af P-takkerne er det centrale element i diagnostikken af regelmæssig SVT [1, 7, 17, 18]. Ved synlig atrial aktivitet vurderes følgende: 1) atriefrekvensen, 2) P-taksmorfologien (normal, retrograd eller abnorm, dvs. aksen), 3) P-takkens placering i hjertecyklus (kort RP-interval (kortere end PR-intervallet) eller langt RP-interval (længere end PRintervallet)) og 4) sammenhængen mellem atriefrekvensen og ventrikelfrekvensen. Ved fravær af synlige P-takker forsøges den atriale aktivitet demaskeret jf. afsnittet om akut behandling. Tolkningen er skematiseret i Figur aflednings-ekg under sinusrytme Ekg under sinusrytme tages for at vurdere P-takken, tilstedeværelse af deltatak og fravær af pseudo-r og pseudo-s [1, 6]. Øvrig udredning Den øvrige akutte udredning kan bl.a. omfatte arterieblodgasanalyse, elektrolytstatus, gennemgang af patientens medicinliste og ekkokardiografi. Det er endvidere væsentligt at afklare, om patientens symptomer er nye eller kendt fra tidligere. Langtids-ekg-monitorering er indiceret ved korte, selvlimiterende tilfælde [6, 24, 25]. AKUT BEHANDLING Den akutte behandling ved paroksystisk SVT afhænger af patientens hæmodynamiske tilstand. Hæmodynamisk ustabil patient Behandlingen er umiddelbar DC-kardiovertering med et initialt energiniveau på J bifasisk [1, 24, 25]. Hæmodynamisk stabil patient Vagusstimulation og adenosin hæmmer AV-knuden og Figur 3 Akut diagnostik og behandling af patienter, hvor man har mistanke paroksystisk supraventrikulær takykardi. Hæmodynamisk ustabil DC-kardiovertering Atriefrekvens /min og flagretakker: typisk atrieflagren Retrograde P-takker og kort RP-interval: typisk AVNRT, AVRT Regelmæssig SVT Synlige P-takker Atriefrekvens P-taksmorfologi Kort RP vs. langt RP AV-sammenhæng Normale P-takker: sinustakykardi Retrograde P-takker og langt RP-interval: atypisk AVNRT, AVRT med langsom ekstra bane anvendes dels diagnostisk, dels terapeutisk. Typisk forsøges der først vagusstimulation, f.eks. carotismassage, kløgning eller Valsalvas manøvre [24, 25]. Den herved fremkomne langsommere ventrikulære rytme kan demaskere den atriale aktivitet ved sinustakykardi, atrieflagren og fokal atrial takykardi og kan i mindst 25% af tilfældene terminere de AV-knudeafhængige takykardier [10, 26]. Adenosin er et endogent nukleosid, som ligeledes sænker AV-overledningshastigheden og medfører forbigående AV-blok. Overledningen over accessoriske ledningsbaner påvirkes typisk ikke. Adenosin kan terminere stort set alle tilfælde af AV-nodal-re-entry-takykardi og AV-re-entry-takykardi og op mod 80% af tilfældene af fokal atrial takykardi [7, 27]. Adenosin gives som hurtig intravenøs bolus som regel i en stor perifer vene, og der skylles efter med 20 ml saltvand. Effekten indtræder typisk sekunder efter indgift, og da halveringstiden blot er sekunder, ses der ikke kumuleret effekt af konsekutive doser [2, 24, 25]. Initialt gives der 6 mg. Ved manglende respons suppleres der med 12 mg efter 1-2 minutter. Ved fortsat manglende respons gives der yderligere 12 mg. Hvis midlet gives til hjertetransplantererede patienter igennem et centralt venekateter eller til patienter, der er i behandling med dipyridamol eller karbamazepin, halveres initialdosen [24, 25]. Adenosin er kontraindiceret ved astma. Der foretages kontinuerlig ekg-monito- Hæmodynamisk stabil ikke synlige P-takker Vagusstimulation eller adenosin Konvertering til sinusrytme AVNRT, AVRT, evt. FAT Abnorm P-tak og oftest lang RP-interval: fokal atrial takykardi AV = atrioventrikulær; AVNRT = atrioventrikulær nodal re-entry-takykardi; AVRT = atrioventrikulær re-entry-takykardi; FAT = fokal atrial takykardi; SVT = supraventrikulær takykardi. 5

5 rering, optimalt 12-aflednings-ekg, under og 3-5 minutter efter indgift. Ved mistanke om AV-re-entrytakykardi bør en defibrillator være umiddelbart tilgængelig pga. risiko for at initiere præexciteret atrieflimren [28]. EFTERBEHANDLING Formålet med efterbehandlingen er først og fremmest at bedre livskvaliteten, hvorfor den endelige strategi vælges på baggrund af symptombyrde og patientpræference. Ved sjældne og kortvarige anfald instrueres patienten i vagusstimulation. Øvrige patienter tilbydes radiofrekvensablation, der medfører en helbredelsesrate på 90-95%, eller medicinsk behandling i form af betablokker, klasse Ic-antiarytmika eller kalciumantagonist af nondihydropyridin type [1, 6]. Verapamil og digoxin er kontraindicerede hos voksne med Wolff-Parkinson- Whites syndrom, da man kun hæmmer AV-knuden og ikke det accessoriske ledningsbundt, hvilket under atrieflimren kan medføre uhensigtsmæssig, hurtigere ventrikulær rytme [29, 30]. Alle patienter, der får påvist deltatak ved ekg, bør uanset symptomer henvises til elektrofysiologisk vurdering på et invasivt hjertecenter [1, 6]. KONKLUSION Paroksystisk SVT er et relativt hyppigt problem. Ofte er det muligt at stille diagnosen ud fra patientens kliniske fremtræden og et 12-aflednings-ekg. Hæmning af AVknuden anvendes både diagnostisk og terapeutisk. Den endelige behandling kan omfatte instruktion i vagale manøvrer, medicinsk behandling eller radiofrekvensablation. Summary Dragana Rujic, Jens Sundbøll, Bawer Jalal Tofig, Jens Cosedis Nielsen & Manan Pareek: Initial evaluation and management of paroxysmal supraventricular tachycardia Ugeskr Læger 2016;178:V The paroxysmal supraventricular tachycardias (SVT) are commonly encountered arrhythmias and include atrioventricular nodal re-entrant tachycardia, atrioventricular reciprocating tachycardia, and focal atrial tachycardia. These tachycardias share several clinical features as well as similar management strategies. The probable mechanism of paroxysmal SVT can often be diagnosed from the clinical findings and a 12-lead ECG. This review describes the initial evaluation and treatment of patients with paroxysmal SVT, including distinctive features from the most important differential diagnoses. Korrespondance: Manan Pareek. Antaget: 25. november 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 18. januar 2016 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Page RL, Joglar JA, Caldwell MA et al ACC/AHA/HRS guideline for the management of adult patients with supraventricular tachycardia: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines and the Heart Rhythm Society. J Am Coll Cardiol 16. sep 2015 (epub ahead of print). 2. Ferguson JD, DiMarco JP. Contemporary management of paroxysmal supraventricular tachycardia. Circulation 2003;107: Orejarena LA, Vidaillet H Jr, DeStefano F. Paroxysmal supraventricular tachycardia in the general population. J Am Coll Cardiol 1998;31: Marchlinski FE. Diagnosing the mechanism of supraventricular tachycardia: restoring the luster of a fading art. J Am Coll Cardiol 2009;53: Whinnett ZI, Sohaib SM, Davies DW. Diagnosis and management of supraventricular tachycardia. BMJ 2012;345:e Haarbo J, Nielsen JC. Supraventrikulær takykardi. Dansk Cardiologisk Selskab. National Behandlingsvejledning svt. (22. sep 2015). 7. Link MS. Evaluation and initial treatment of supraventricular tachycardia. N Engl J Med 2012;367: Delacrétaz E. Supraventricular tachycardia. N Engl J Med 2006;354: Antzelevitch C, Burashnikov A. Overview of basic mechanisms of cardiac arrhythmia. Card Electrophysiol Clin 2011;3: Sohinki D, Obel OA. Current trends in supraventricular tachycardia management. Ochsner J 2014;14: González-Torrecilla E, Almendral J, Arenal A et al. Combined evaluation of bedside clinical variables and the electrocardiogram for the differential diagnosis of paroxysmal atrioventricular reciprocating tachycardias in patients without pre-excitation. J Am Coll Cardiol 2009;53: Gürsoy S, Steurer G, Brugada J et al. Brief report: the hemodynamic mechanism of pounding in the neck in atrioventricular nodal reentrant tachycardia. N Engl J Med 1992;327: Tanaka H, Monahan KD, Seals DR. Age-predicted maximal heart rate revisited. J Am Coll Cardiol 2001;37: Chugh SS, Havmoeller R, Narayanan K et al. Worldwide epidemiology of atrial fibrillation: a Global Burden of Disease 2010 Study. Circulation 2014;129: Granada J, Uribe W, Chyou et al. Incidence and predictors of atrial flutter in the general population. J Am Coll Cardiol 2000;36: Katritsis DG, Camm AJ. Atrioventricular nodal reentrant tachycardia. Circulation 2010;122: Kalbfleisch SJ, el-atassi R, Calkins H et al. Differentiation of paroxysmal narrow QRS complex tachycardias using the 12-lead electrocardiogram. J Am Coll Cardiol 1993;21: González-Torrecilla E, Almendral J, Arenal A et al. Independent predictive accuracy of classical electrocardiographic criteria in the diagnosis of paroxysmal atrioventricular reciprocating tachycardias in patients without pre-excitation. Europace 2008;10: Liuba I, Jönsson A, Säfström K et al. Gender-related differences in patients with atrioventricular nodal reentry tachycardia. Am J Cardiol 2006;97: Goyal R, Zivin A, Souza J et al. Comparison of the ages of tachycardia onset in patients with atrioventricular nodal reentrant tachycardia and accessory pathway-mediated tachycardia. Am Heart J 1996;132: Steurer G, Gürsoy S, Frey B et al. The differential diagnosis on the electrocardiogram between ventricular tachycardia and preexcited tachycardia. Clin Cardiol 1994;17: Fengler BT, Brady WJ, Plautz CU. Atrial fibrillation in the Wolff-Parkinson-White syndrome: ECG recognition and treatment in the ED. Am J Emerg Med 2007;25: Rosso R, Kistler PM. Focal atrial tachycardia. Heart 2010;96: Deakin CD, Nolan JP, Soar J et al. European Resuscitation Council Guidelines for Resuscitation 2010 Section 4. Adult advanced life support. Resuscitation 2010;81: Neumar RW, Otto CW, Link MS et al. Part 8: adult advanced cardiovascular life support: 2010 American Heart Association Guidelines for Cardiopulmonary Resuscitation and Emergency Cardiovascular Care. Circulation 2010;122:S Appelboam A, Reuben A, Mann C et al. Postural modification to the standard Valsalva manoeuvre for emergency treatment of supraventricular tachycardias (REVERT): a randomised controlled trial. Lancet 2015;386: DiMarco JP, Miles W, Akhtar M et al. Adenosine for paroxysmal supraventricular tachycardia: dose ranging and comparison with verapamil. The Adenosine for PSVT Study Group. Ann Intern Med 1990;113: Strickberger SA, Man KC, Daoud EG et al. Adenosine-induced atrial arrhythmia: a prospective analysis. Ann Intern Med 1997;127: Product Monograph Isoptin SR Abbott, ISOPTIN-SR-PM-E.pdf (22. sep 2015). 30. Product Monograph Digoxin Injection, CSD Sandoz, prod_ pdf (22. sep 2015). 6

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene

Læs mere

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

EKG i praksis PRAKSISDAG D

EKG i praksis PRAKSISDAG D EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Antiarytmika -kliniske aspekter

Antiarytmika -kliniske aspekter Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere

Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology

Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology 8/8/2019 Disclosures None Goals Learn basics of ECG

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem. Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Hjertemedicinsk afdeling, Haderslev Sygehus Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Sportskardiologi - et nyt subspeciale

Sportskardiologi - et nyt subspeciale Sportskardiologi - et nyt subspeciale Den gode, den onde og den grusomme Hanne Rasmusen Overlæge, Ph.D. IOC Center Sport Medicine Copenhagen & Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg-Frederiksberg

Læs mere

Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology

Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology Jordan M. Prutkin, MD, MHS Associate Professor of Medicine Division of Cardiology/Electrophysiology Assoc. Director, UW Center for Sports Cardiology 8/2/2018 Disclosures None Goals Learn basics of ECG

Læs mere

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE

PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen

Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Den første og eneste hjertestarter, der guider dig hele vejen Mere end bare en hjertestarter en hjertestarter, der guider dig hele vejen alarmering hjerte-lunge-redning defibrillering avanceret behandling

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab ATRIEFLIMRENBEHANDLING EN UDVIKLINGSFUNKTION I DANMARK Sam Riahi og Sten Lyager Nielsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)

Læs mere

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom

EKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg

Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier

Læs mere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere

Endnu bedre support til. professionelle livreddere Endnu bedre support til professionelle livreddere Mere end AED Plus I 2002 lancerede ZOLL AED Plus -med Real CPR Help HLR-feedback i realtid, der for første gang nogensinde informerer livreddere om, hvorvidt

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

Indikationer for at tage et EKG

Indikationer for at tage et EKG Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014

Oversigt. Problemets omfang 03-06-2014 Oversigt Problemets omfang Hvad skal jeg kunne? Akut hjertestop Andre akutte medicinske tilstande AED Opsamling Spørgsmål 2 Problemets omfang Ekstremt sjældent Børn har ALDRIG primært hjertestop!!!! Børn

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Hjerte CT 1 T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S Atherosklerose 2 Udredning af iskæmisk hjertesygdom Symptomer Karakteristiske retrosternale

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

Ultralydsscanning af Lunger

Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af Lunger Ultralydsscanning af lunger Personlig baggrund Ultralydsscanning af lunger - baggrund Pneumothorax Interstitielt syndrom Perspektiv Ultralydsscanning af lunger - baggrund Ultrasound

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til

PRODUKTRESUMÉ. for. Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 10. januar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Bricanyl, infusionsvæske, opløsning, koncentrat til 0. D.SP.NR. 2900 1. LÆGEMIDLETS NAVN Bricanyl 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml indeholder: Terbutalinsulfat

Læs mere

Forord 7. idet Einthoven 1903 definerer de bipolære ekstremitetsafledninger,

Forord 7. idet Einthoven 1903 definerer de bipolære ekstremitetsafledninger, Forord Det er en almindelig antagelse, at elektroterapi af hjertearytmi er et resultat af elektrokardiografiens udvikling og indsigt i de elektrofysiologiske forhold i hjertet. Dette er dog ikke tilfældet.

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011

forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Agenda: skjulte dagsorden akut kardiologi 1. DCS understreger,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem

Formaliseret samarbejdsaftale. mellem Formaliseret samarbejdsaftale mellem Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Odense Universitetshospital og Cardiologisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Speciale, områder og funktioner Definition og afgrænsning

Læs mere

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.

Læs mere

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom

Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Nr. 9 2001 KLARINGSRAPPORT Vejledning for udstedelse og fornyelse af kørekort ved hjerte-kar-sygdom Betænkning af udvalg nedsat af Dansk Cardiologisk Selskab på foranledning af Sundhedsstyrelsen ISSN:

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

DEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital

DEN AKUT SVIMLE PATIENT. Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital DEN AKUT SVIMLE PATIENT Jens Højberg Wanscher Afdelingslæge Øre-, næse- og halskirurgisk afd. F Odense Universitetshospital SVIMMELHEDS- AMBULATORIUM SVIMMELHED ER HYPPIGT LIVSTIDS-PRÆVALENS 30 % UDGØR

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere