Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.
|
|
- Lucas Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014
2 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg at mange studerende ikke havde en systematisk tilgang til EKG-analyse og eftersom undervisningen i EKG på 8 semester var sparsom valgte jeg efter anbefaling af nogle studerende som jeg underviste at udarbejde et eksamensfokuseret kompendie til tolkning af EKG. Jeg har kun taget essensen af den teoretisk hjerte fysiologi med, for studerende med interesse henvises til relevant litteratur på fjerde semester BA. Kompendiet er ment som et værktøj der kan bidrage til en systematisk tilgang til ekganalyse specielt ifm. eksamen. Kompendiet henvender sig til medicinstuderende, yngre læger, og andet sundhedsfolk med interesse for ekg. Til de studerende der gerne vil blive superdygtige til ekg kan jeg anbefale bogen EKG plain and simple af Karen M Ellis som klart ruster den studerende til eksamen og den kliniske hverdag med talrige quiz og kliniske cases. Bogen gennemgår også årsager til de forskellig rytmeforstyrrelser samt behandling af disse, da den anti-arytmiske behandling og patofysiologi ikke vil blive gennemgået i kompendiet. Kompendiet er til fri benyttelse, der tages forbehold for trykfejl etc. Forslag til forbedring m.m. modtages med kyshånd. Jeg kan kontaktes pr mail : btw543@alumni.ku.dk Why Complicate Life? Keep calm and keep it simple Mohamed Ebrahim Held og lykke 2
3 Indholdsfortegnelse EKG ets fysiologi: 4 Tolkning af EKG: 5 Bestem rytmen og HR(hjertefrekvensen) 5 Eksempler : 6 bestem aksen : 8 Eksempler: 9 Bestem intervaller og segmenter. 10 Arrytmier 12 Atrielle arrytmier: 12 Ventrikulær arrytmier: 12 AV-BLOK: 14 Grenblok: 17 Eksempel på RBBB: 18 Eksempel på LBBB: 18 STEMI 19 To eksempler på STEMI : 19 Diverse: 21 Venstre Ventrikel hypertrofi: 21 Lunge emboli: 21 EKG Quiz: 23 Huskeliste: 24 Facit til quiz: 24 Eksempel fra eksamen, sommer ordinær
4 EKG ets fysiologi: 4
5 Tolkning af EKG: Bestem rytmen og HR(hjertefrekvensen) for at en rytme kan karakteriseres som værende en sinus rytme skal følgende være opfyldt: 1) Der skal være positiv P-tak i II. 2) Hver P-tak skal følges af ét QRS-kompleks. Hvis antallet af tern varier mellem R-R tak så kaldes rytmen for uregelmæssig som fx rytmen for neden : Hjerte frekvensen (HR) kan estimeres vha. to metoder : 1500 reglen Tæl antal små tern mellem R-tak til R-tak. 5
6 1500 divideres med antal små tern mellem R-tak til R-tak. 300-reglen: Tæl antal store tern mellem R-tak til R-tak. 300 divideres med antal store tern mellem R-tak til R-tak. HR <50 bradykardi ( langsom) HR> 100 takykardi (hurtig) Eksempler : Eksempel 1.0 ser vi på EKG et 1.0 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS-komplekser, således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. er 20 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/20 =75bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 4 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/4 storetern =75bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR = 75. Eksempel 1,1 6
7 ser vi på EKG et 1.1 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS komplekser, således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. Er 13 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/13 = 115 bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 2,5 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/2,5 storetern = 120bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR ca 115. Diagnosen er derfor sinustakykardi. Eksempel 1.3 7
8 ser vi på EKG et 1.3 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS komplekser således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. Er 50 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/50 = 30 bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 10 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/10 storetern = 30bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR= 30. Diagnosen er derfor sinusbradykardi. Bestem aksen : QRS- aksen bestemmes ved at se på I og avf. Eller I og III. Step I: er QRS komplekset samlet set positiv eller negativt i I? Step 2: er QRS komplekset i avf eller III samlet set positivt eller negativt? Step 3: kig på nedstående figur.(se efter hvor R-takken peger, op (positivt), ned (negativt) 8
9 Eksempler: EKG 1.4 viser højre akse deviation Ekg 1.5 viser venstre akse deviation. ekg 1.6 viser normal akse 9
10 Bestem Intervaller og segmenter. PR interval varer typisk 0,12-0,20 sekunder svarende til 3-5 små tern, og er er et udtryk for forsinkelsen i AV knuden. Er PR intervallet for kort så tænk på Wolff-Parkinson White Syndrome hvor du også vil kunne se en delta tak, bredøget QRS og inverteret T-tak. 10
11 QRS- intervallets varighed < 0,12 sekunder svt. under 3 små tern QT- intervallet : man beregner typisk et korrigeret QT interval QTc, Qtc=QT/kvadratroden af RR. QT <400 = normal. QT intervallet kan være forlænget eller forkortet af forskellige årsager fx medikamentelle(specielt psykofarmaka) eller medfødt hjertesygdomme. Er sjældent påkrævet til eksamen ST-segmentet: Det normale ST-segment er isoelektrisk uden elevation eller depression Elevation kan være udtryk for AMI, eller pericardit. Depression er udtryk for myokardie iskæmi. 11
12 Arrytmier Atrielle arrytmier: Atrieflimmeren : er en ureglmæssig taky-arrytmi UDEN sikre p-takker. QRS komplekserne er smalle og man kan hyppigt se en flimmer linje. Atrieflageren: er en regelmæssig taky-arytmi, der ses INGEN sikre p-takker, og man kan se et sav-takket mønster i ekg et. Ventrikulær arrytmier: Ventrikulær takykardi VT der ses bredøget QRS komplekser (ligner spøgelser). 12
13 EKG 2.0 viser VT. Ventrikelflimmer ser sådan her ud: TDP: torsades de pointes som det kan ses forneden varier QRS kompleks morfologien fra slag til slag. 13
14 AV-BLOK: Et forlænget PR interval skal vække mistanken om blok og derefter følges følgende algoritme: Først estimeres PR intervallet derefter skal man vurdere om forlængelsen i PR intervallet: er den variabel eller er det den samme forlængelse fra beat til beat? Hvis PR interval forlængelsen er konstant estimeres P:QRS ratio. er der én p tak foran hvert QRS-kompleks? Eller er der flere p-takker? Hvis PR interval forlængelsen varierer, ser man på RR intervallet og hvis det varierer så er der tale om en Mobitz type I, er RR-intervallet konstant er der tale om 3 grads AVblok. Til AV blok kan anbefales følgende video: 14
15 1 grads AV blok: vi kan se at PR intervallet er forlænget og ikke øges fra beat to beat. Som i kan se ved Mobitz II, er PR intervallet konstant. De første 3 p- takker efterfølges af QRS, og ved fjerde P-tak ses der et drop out af et QRS kompleks. Der er således >1 P: QRS 15
16 16
17 Grenblok: I skal KUN tænke på grenblok ved bredøget QRS komplekser dvs. QRS > 3 små tern. Og der skal i kigge på V1 samt V5 eller V6. Kig efter hvor M formen er. 17
18 Eksempel på RBBB: vi kan se bredøget QRS komplekser hvilket vækker mistanken om grenblok, vi kan yderligere se M.konfiguration i V1 og i V6 qrs mønster diagnosen er altså Højresidigt grenblok. eksempel på LBBB: vi kan se bredøget QRS komplekser hvilket vækker mistanken om grenblok, vi kan yderligere se M.konfiguration i V5 og V6 og i V1 kan vi se rs mønster. Diagnosen er altså venstresidig grenblok. 18
19 STEMI Til eksamen er det vigtigt at i kan diagnosticere og lokaliserer et muligt infarkt: (STEMI) Derfor er det vigtigt at man ved hvilke afledninger der kigger på hvad. ST forandringer kan se sådan ud : To eksempler på STEMI : EKG
20 som i kan se på EKG et så er der ST-elevation i II, III og avf som alle kigger på hjertet nedefra (inferior leads) og diagnosen er derfor Inferiort-STEMI. som i kan se på EKG et (3.1) så er der ST-elevation i I, avl, V5 og V6 som alle kigger lateralt på hjertet (lateral leads) diagnosen er derfor Lateralt STEMI. 20
21 Diverse: Venstre Ventrikel hypertrofi: for at vi kan tale om LVH( left ventricular hypertophy) skal følgende gælde: R takken i V5 eller R takken i V6 + S takken i V1 skal være større eller lige med 35 små tern. Vi kan se at R takken i V6 er ca. 6 store tern hvilket svarer til 30 små tern( 5*6=30 små tern). S takken i V1 er 5 store tern dyb dvs. 25 små tern lang 30+25= 55 små tern, dvs der er tegn til LVH. Lunge emboli: se efter S1Q3T3 mønstret. Klassisk mønster med dyb s-tak i romer I, dyb Q tak i romer III og inverteret T-tak i romer III. 21
22 eksempel på S1Q3T3-mønstret: 22
23 EKG Quiz: Ekg nr. 1 : Ekg nr 2: Ekg nr 3: 23
24 Huskeliste: læs ALTID anamnesen og tjek medicin listen grundigt. bestem rytmen: sinus rytme = positiv Q-tak i II. Kig på p-takkens udseende bestem frekvensen? bradykardi? Takykardi? Normal? bestem hjerte-aksen (brug I og AvF eller I og III) bestem PR intervallet, QRS udseende og varighed, og kig efter ST-forandringer. (gør det til en vane at estimere disse altid, husk PR intervallet (3-5 små tern), QRS <3 små tern. Er QRS bredøget så glem ikke at kigge efter ventrikel hypertrofi, lungemboli og grenblok. Er QRS smal så tænk på Atrieflimmeren og flagren. Er PR forlænget tænk på AV blok algoritmen, er PR for kort tænk på WPW. kig efter tegn til LVH, kig efter S1Q3T3 mønstret kig efter andre effekter, fx tegn til elektrolyt dearrangement, medicinsk forgiftning (digoxin, psykofarmaka) Facit til quiz: 1) Atrieflagren : regelmæssig takykardi, smalle QRS komplekser, ingen P-takker. 2) VT: se spøgelse mønstret. 3) Venstresidigt grenblok LBBB. M konfiguration i V6 og rs i V1. Eksempel fra eksamen, sommer ordinær
25 Systematisk tolkning af ovenstående ekg: Regelmæssig sinusrytme, positiv p tak i II, hver P tak følges af ét QRS kompleks, HR= 107 ca. således sinustakykardi. PQ intervallet er normalt, hverken forlænget eller for kort dvs. ingen tegn til AV- Blok eller WPW. QRS komplekset er normal af udseende og varighed. Der ses Højre-akse deviation, samt S1Q3T3 mønster. Således er diagnosen lungeemboli. I anamnesen får de studerende også at vide at patienten er en cancer pt, som kommer ind med akut indsættende dyspnø hvilket i sig selv bør lede klinisk mistanke om lungeemboli, da cancer patienter generelt har en øget risiko for thromboemboliske events. ( følgende eksempel viser hvor vigtigt det er at huske at have sygehistorien in mente) 25
26 26
EKG SATS - S TLA 2011
EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen
Læs mereEkg e-learning på Absalon
HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.
Læs mereEkg tolkning i almen praksis.
Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er
Læs mereEKG-2. Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom
EKG-2 Fortolkning af EKG og diagnosticering af sygdom Finn Lund Henriksen: finn.l.henriksen@rsyd.dk Jesper Farup Revsholm: jesper.farup.revsholm@rsyd.dk Anatomi Fysiologi Én cyklus Diastole Systole Fysiologi
Læs mereEKG i praksis PRAKSISDAG D
EKG i praksis BESKED FRA TOMAS: TAK FOR ET PAR GODE TIMER MED MEGEN SPØRGELYST OG ENGAGEMENT. EFTER AFTALE MED KARL-MARTIN HER DE SLIDES JEG BENYTTEDE. EKG ERNE ER KLIPPET UD DA EN PERSON MED LIDT IT-
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereEKG i teori og praksis
EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)
Læs mereEKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk
EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)
Læs mereEKG - ELEKTROKARDIOGRAM
EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger
Læs mereKommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet
Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-
Læs mereQ=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!
EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min
Læs mereAktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.
Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion
Læs merePRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR VISITATION OG MODTAGELSE AF AKUTTE PATIENTER MED MISTÆNKT HJERTESYGDOM Gro Egholm / Jacob Thorsted Sørensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde
Læs mereHjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension
Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =
Læs mereVelkommen til Lægedage 2015
Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereNår hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med
Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereIndikationer for at tage et EKG
Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles
Læs mereCT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose
Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. N 1820 LVEF 0.30 QRS 130ms NYHA II (I)
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereDine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)
Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereHJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
Læs mereAntiarytmika -kliniske aspekter
Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 VENTRIKULÆR ARYTMI OG PLUDSELIG DØD Jim Hansen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs merePRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER
Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereINDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21
INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel
Læs mereRegistreringsskema i Hjerteinsufficiens
Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)
Læs mereIskæmisk hjertesygdom og fysisk træning
Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning 55 årig mand henvender sig pga. tilfælde med pludselig trykkende ubehag i brystet Spiller fodbold på hyggeplan 1 gang om ugen. Gennem det sidste år 6-7 tilfælde
Læs mereDansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner
Dansk Register for Akut Koronart Syndom (DanAKS) Datadefinitioner Version 1.0 September 2019 Dansk Register for Akut Koronart Syndrom (DanAKS) er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt af Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mereKardiologisk screening i håndbold
Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium
Læs mereBesvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 18 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Læs mereDILATERET KARDIOMYOPATI
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines:
Danske kommentarer til : 2015 for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: På vegne af arbejdsgruppen
Læs mereAtrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1
Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereHjertekursus Januar Endeligt program Hjertesygdomme. Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard
Hjertekursus 2018 22. - 25. Januar Endeligt program Aarhus Universitetshospital Auditorium B Palle Juul - Jensens Boulevard Velkommen til Hjertekursus Aarhus Universitetshospital Januar 2018 Program for
Læs mereBehandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Læs mereRegistreringsskema i Hjertesvigt
Registreringsskema i Hjertesvigt På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjertesvigt som aktionsdiagnose (A-diagnose) skal
Læs mereÅrsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Læs mereFunktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007
Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.
Læs mereSeksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?
Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg
Læs mereANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center
ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse
Læs merePatientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)
Læs mereBesvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 2014
Besvarelser til Calculus og Lineær Algebra Globale Forretningssystemer Eksamen - 3. Juni 204 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over
Læs mereIntegralregning Infinitesimalregning
Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement
Læs mereSmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter
SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt
Læs mere5 Hjerte- og karsygdomme (D)
5 Hjerte- og karsygdomme (D) 5.1 Hjertesygdomme 5.1.1 Generelle forhold Dette kapitel gælder fra den 1. januar 2018. Hvis en fører af motorkøretøj har en sygdom i hjerte- eller kredsløbssystemet, er det
Læs mereHYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS
Læs mereLøsning af simple Ligninger
Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Hjerteafsnit, HE Midt Regionshospitalet Viborg 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske
Læs mereMålsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009
Delkursus 11: Ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper kan foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet. selvstændigt kan foretage systematisk ledundersøgelse. kan foretage fokuseret
Læs mereLaboratoriet i Pilestræde. 8 Filialer 1. Amager 2. Ballerup 3. Gladsaxe 4. Glostrup 5. Hvidovre 6. Lyngby 7. Rødovre 8. Tåstrup
EKG optagelse EKG optagelse Indhold - bl.a. Hvordan optages et EKG? Klinikpersonalets uddannelsesdag Comwell, Middelfart 12-5-2014 Comwell, Køge 20-5-2014 Adrian Pietersen, Overlæge i Kardiologi RHEL Hvordan
Læs mereStudieplan Sygdomsdomslære
Studieplan Sygdomsdomslære 2. semester Tema Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og Behandlingsforløb Genstandsområde Semesterets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist
Læs mereBesvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 14. Juni 2019 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Læs mere! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE
KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and
Læs mereHjertets elektriske potentialer og målingen af disse
Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske
Læs mereElektronikken bag medicinsk måleudstyr
Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...
Læs mereKlinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS
Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereBehandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.
Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt
Læs mereBilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet.
Bilag til `Beslutningssag: Godkendelse af nye use cases om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Begge use-cases er beskrevet i hvert deres komissorier/ projektbeskrivelse, hvorfra det væsentligste er
Læs mereforfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011
Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Agenda: skjulte dagsorden akut kardiologi 1. DCS understreger,
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBehandling af kronisk ødem i underekstremiteterne
Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk
Læs mereSygdomslære - medicin 5. semester. Hjerte-kar-sygdomme. Aterosklerose. Aterosklerose. Aterosklerose komplikationer. Aterosklerose risikofaktorer
Sygdomslære - medicin 5. semester Hjerte-kar-sygdomme 6 lektioner Aterosklerose Åreforkalkning. Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen til næsten 100%.
Læs mereSygdomslære - medicin 5. semester
Sygdomslære - medicin 5. semester 6 lektioner Hjerte-kar-sygdomme 1 Aterosklerose Definition: Åreforkalkning. Ætiologi: Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mere»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«
»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering
Læs mereGenvejstaster i kapilel 6. IKON BETEGNELSE INDLAGT SKAL TILFØJES Set Auto Borders Indsætter færdigt tegnede kanter,
Kanter Set Border værktøjet giver stor fleksibilitet. Man kan designe sine egne kanter fra bunden, vælge mellem de 22 typer der er i EQ6. Set Auto borders indsætter færdig designede kanter med et klik.
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereSkriftlig eksamen juni 2017
Skriftlig eksamen juni 2017 Titel på kursus: Statistik og evidensbaseret medicin Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016
Læs mereHvordan gør de professionelle?
Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision
Læs mereVENTRIKEL- & ATRIE-SEPTUMDEFEKT
Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr VENTRIKEL- & ATRIE-SEPTUMDEFEKT Hvad betyder navnet? Ventrikelseptum defekt (VSD) betyder hul i hjerteskillevæggen mellem venstre og højre hjertekammer (ventrikel = hjertekammer,
Læs mereHJERTETS ANATOMI. NOTER I HJERTESYGDOMME, AF ASMA BASHIR FORÅR PENSUM. Side 2 af 97
PENSUM Klinisk Patologi Kapitel 1: Hjerte og kar Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 16: Hjertesygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 30: Hyperlipidæmi Medicinsk Kompendium Kapitel 31: Aterosklerose Medicinsk
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereGrib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation
Læs mereBesvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereLogbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:
Logbog Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke
Læs mereKURSUSPLAN FOR TIDLIG
KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs mereGrundlæggende Matematik
Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske
Læs mere½Opgavenummer 1.1. Antal point Eksempler Beskrivelser. Korrekt regneudtryk, korrekt facit. 2 point
½Opgavenummer 1.1 Korrekt regneudtryk, korrekt facit. Korrekt regneudtryk, ingen facit bidrager negativt til helhedsindtrykket Løsning med korrekte elementer 0 point 16 350 2 = 12 197 Det koster 12197
Læs mereLivet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Læs mere