Referat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj 2019

Transkript

1 Referat Til stede > Se vedlagte deltagerliste Referat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj Frokost 2. Velkomst Formanden for BFI-styregruppen, vicedirektør Niels C. Beier, bød velkommen og præsenterede stormødets hovedtema, som var rapporten Fremtidssikring af forskningskvalitet fra ekspertudvalget for resultatbaseret fordeling af basismidler til forskning. Rapporten udkom 29. marts Formanden for styregruppen understregede, at det er vigtigt, at arbejdet med BFI fortsætter uændret og med samme høje kvalitet som hidtil, indtil der foreligger en beslutning om BFI s fremtid. I henhold til organisationsstrukturen for BFI skulle der være udpeget nye faggrupper fra 1. januar I lyset af den uafklarede fremtid har BFI-sekretariatet og Danske Universiteters sekretariat valgt at indstille til styregruppen, at udpegningsperioden forlænges med et år, således at sammensætningen af både Fagligt Udvalg og faggrupperne kommer til at være uforandret frem til 31. december Dette forventes endeligt godkendt af BFI-styregruppen i juni 2019, hvorefter faggruppemedlemmerne vil få besked. 3. Fagligt Udvalgs arbejde i 2018 og fokusområder i 2019 Formanden for Fagligt Udvalg, Jan Rose Skaksen, orienterede om de opgaver, som havde fyldt mest for udvalget i løbet af det seneste år. Det har i høj grad drejet sig om kvalitetssikring af BFI-listen for serier, som primært er gennemført af faggrupperne, og kvalitetssikring af BFI-listen for forlag, som gennemføres af Fagligt Udvalg. Fagligt Udvalg vil afslutte sin kvalitetssikring af forlag i juni 2019, og faggrupperne har i februar 2019 fået udsendt materialet til endnu en runde med kvalitetssikring af BFI-listen for serier. 3. maj 2019 Analyse, Statistik og Den Koordinerede Tilmelding Bredgade København K Tel CVR-nr Sagsbehandler Lotte Faurbæk Tel lof@ufm.dk Ref.-nr. 18/ Der er langt færre forslag til sletninger i denne omgang, end der har været tidligere. Til gengæld er der i denne omgang en lang række forslag til tilføjelser til listen. Det skyldes, at en analyse til Fagligt Udvalg har vist, at en del publikationer får point på baggrund af forlag, selvom de egentlig udkommer i en serie. Serien mangler så at sige på BFI-listen for serier. Faggrupperne skal derfor i år både tage stilling til forslag til sletninger og forslag til tilføjelser til BFI-listen for serier. Deadline for dette års kvalitetssikring af BFI-listen for serier er den 3. juni Faggruppernes årshjul 2019 BFI-sekretariatet gennemgik kort nogle vigtige datoer i forhold til faggruppernes arbejde i årshjulet for Side 1/8

2 De vigtigste deadlines i årsjulet er: - Kvalitetssikring af BFI-listen for serier: 3. juni Behandling af forslag: 16. august 2019 Behandlingen af forslag skal være afsluttet den 16. august, fordi der skal være niveauinddeling af niveau 2 fra den 2. september BFI-listerne vil derfor blive låst den 1. september 2019, hvorefter der ikke kan komme flere kanaler på 2019-listen. Faggrupperne blev derfor bedt om at få behandlet de forslag, de har liggende i BFI-systemet; ikke mindst de forslag, der er fra De øvrige vigtige datoer kan ses i PowerPoint-præsentationen vedlagt dette referat. 5. Ekspertudvalgets modeller Formanden for ekspertudvalget, Åse Gornitzka, præsenterede udvalgets forslag til et performancebaseret element, der skal fremme forskningskvalitet. Formanden understregede, at ekspertudvalget ikke anbefalede et forslag frem for et andet, men i rapporten diskuterede fordele og ulemper ved de fire forslag. Ekspertudvalget har tolket sit mandat i den retning, at modellerne skulle være med til at fremme forskningskvalitet og fremtidssikre dansk forskning på længere sigt. Det var en grundlæggende præmis for udvalgets arbejde, at forskningskvalitet er et komplekst og kontekstafhængigt begreb, som ikke kan måles på baggrund af en enkelt parameter. Udvalget har været enige om, at forskningskvalitet ikke kan måles direkte, men kan understøttes gennem kvalitetsfremmende processer. Ekspertudvalget har opstillet fire forslag 1 : - Forslag 1: En justeret version af det nuværende system - Forslag 2: Resultatbaseret element baseret på udviklingskontrakter - Forslag 3: Resultatelement baseret på peer review - Forslag 4: En kombination af udviklingskontrakter og indikatorer Efter præsentationen blev der stillet flere spørgsmål. De handlede primært om følgende: - Hovedområdepuljerne og omfordeling - Omkostningerne ved de forskellige forslag - Citationer i forhold til at forskere flytter institution - Publikationsformer i forhold til citationsmåling - Patenter - Politisk styringsværktøj De fleste af spørgsmålene var ikke blevet adresseret af ekspertudvalget, da forslagene er på et mere overordnet niveau, som senere skal foldes ud. Ekspertudvalget foreslår at fjerne hovedområdepuljerne, men at man stadig skal sikre sig, at systemet balancerer. Man kan også vælge at fastholde hovedområdepuljerne. Det ligger ikke i forslaget, at der skal ske en omfordeling som 1 For en nærmere gennemgang af de fire forslag til en ny model se ekspertudvalgets rapport Fremtidssikring af forskningskvalitet se desuden vedlagte PowerPoint-Præsentation Side 2/8

3 følge af niveauet af BFI eller citationer, men at der kan ske en omfordeling, hvis der sker en performanceændring mellem universiteterne. Der er ikke udarbejdet beregninger over omkostningerne ved de forskellige modeller, men det er oplagt, at det vil være nødvendigt senere. I forhold til citationer og forskere, der flytter universitet, blev det påpeget, at der skal måles på institutionsniveau og ikke på forskerniveau. Det blev desuden fremhævet, at citationsindikatoren sandsynligvis kun skal omfatte tidsskriftsartikler, men at der også findes andre databaser, der har en bedre dækningsgrad i forhold til andre publikationsformer, som kunne overvejes. Ekspertudvalget har ikke adresseret spørgsmålet om patenter. Til slut blev der spurgt om, hvorvidt ekspertudvalget vurderede, om politikerne opfattede modellerne som styringsværktøj eller som fordelingsredskab. Formanden for ekspertudvalget mente, at politikerne generelt ser de to ting som en helhed. 6. Kaffepause 7. Praktisk om hovedområdedrøftelser 8. Hovedområdedrøftelserne Her følger en kort gennemgang af nogle af hovedpointerne fra hovedområdegruppernes drøftelser om de forskellige fire forslag: Forslag 1: En justeret version af det nuværende system Humaniora (HUM) HUM kunne generelt ikke se nogle fordele ved at indføre en citationsindikator. HUM var positive overfor at indføre hovedområdepuljer på eksterne midler. Det er afgørende, at hovedområdepuljerne fastholdes inden for BFI og citationer. Citationer kan føre til skævvridning af fagområder inden for humaniora, selvom man beholder hovedområdepuljerne, da der er store faglige forskelle på mulighederne for at være dækket af databaserne (engelsk har f.eks. bedre muligheder end nordisk). Citationer vil fremme mainstream-forskning frem for original forskning. En citationsandel på f.eks pct. vil mindske incitamentet for humanistiske forskere for at publicere i indekserede kanaler, hvilket blev anset som en uhensigtsmæssig adfærdsændring. Humaniora-faggrupperne mente generelt, at BFI var den mindst ringe model, og at BFI har ført til et kvalitetsløft af humanistisk forskning på grund af BFI s fokus på peer review. Samfundsvidenskab (SAM) En fordel at inkorporere en form for kvalitetsvurdering (citationer). Intentionen om at graduere i pointene for fondsmidler er fornuftig. Side 3/8

4 SAM anser det for uheldigt at afskaffe hovedområdepuljerne. Meget vigtigt at bevare BFI-delen, fordi der er nationalt orienterede fagområder, som vil have vanskeligt ved at opnå citationer internationalt. Citationer vil belønne høj omsætningshastighed, hvorfor perioden er nødt til at være længere end fem år. SAM støtter ekspertudvalgets vurdering af, at en citationsindikator kun giver mening, hvis den kombineres med en publiceringsindikator. Det er ikke sikkert, at eksterne midler opnået i internationalt peer-reviewede calls, nødvendigvis har fået en mere kvalificeret bedømmelse. Mere hensigtsmæssigt at skelne mellem bevillinger, der inkluderer overhead og dem, der reelt koster institutterne penge. Natur- og teknisk videnskab (NAT/TEK) Citationer kan fremme forskningskvaliteten ved at flytte fokus over på gennemslagskraft. God idé at tage ph.d. ere ud af modellen, fordi det giver et element af dobbelttælling. Det er svært at måle citationer, og data herom er ikke robuste. Vægtningen af citationer er vigtig. NAT/TEK var splittet i spørgsmålet om hovedområdepuljer. Nogle mente, at de skulle beholdes, fordi fordelingen er en politisk beslutning. Andre mente, at de burde afskaffes, fordi det vil være keep it simple. Sundhedsvidenskab (SUND) SUND bruger allerede citationer meget, hvorfor det giver god mening for SUND. Det vil nok være lettere for forskerne at genkende sig selv i et system, der indeholder citationer, som de i forvejen forholder sig til. Citationsindikatoren koster, men skal ikke koste forskerne noget. Det er vigtigt at afklare, hvad formålet med modellerne er (måling, omfordeling, nulsumsspil)? Det har betydning for diskussionen om, hvad dette nytter. Skaber systemet bedre forskning? SUND fremhæver desuden, at ph.d. ere ikke kun tæller som publikationer, men også talentudvikling. Eksterne midler kommer til at tælle flere gange. Transparens er vigtigt. Forslag 2: Resultatbaseret element baseret på udviklingskontrakter HUM Side 4/8

5 Forskningsintegriteten er under pres. Fordelen er, at man flytter presset fra forskeren til institutionen. Hvis BFI bliver brugt på individniveau, vil det være en fordel med en model, der skifter fokus til institutionsniveau. Administrativ tung og ressourcekrævende. Fremadskuende, belønner ikke det, man allerede har lavet. Armslængdeprincippet fjernes, det er et klarere styringsredskab. Mere taktisk (evne til at spille, evne til at skrive den bedste prosa). Fjerner det nationale element, så man ikke længere kan sammenligne universiteterne. Uigennemsigtig model. Hvordan sikrer man den faglige dimension? Det er uklart, hvordan fagmiljøerne indgår i denne model. SAM Anerkender intentionen om, at forslaget åbner mulighed for at basere fordelingen på en mere fremadrettet vurdering. Føre til mere overadministration og bureaukratisering af universiteterne. Beslutninger bliver baseret på spin og salgstaler frem for reel kvalitet. Vurdering af processer til sikring af talentudvikling, forskningsintegritet osv. er meget svært og baseres ofte på indikatorer, der afspejler god vilje snarere end reelle resultater. Peer-reviews er meget dyre og kan føre til arbitrære vurderinger, som typisk er usammenlignelige mellem institutioner. Skal peer-reviews lægges til grund for omfordeling af midler, burde det samme review board vurdere samtlige fag på tværs af landet, hvilket vil være meget dyrt og true muligheden for at have individuelle profiler og specialisering på forskellige institutter. Benchmarking ift. peer-institutioner kan føre til spekulation i at sammenligne sig med institutioner på et lavere niveau for at opnå en relativt højere vurdering. NAT/TEK Positivt, at det er et fremadskuende element, og at der er en veldefineret ramme for, hvad der kan indgå her. Kan blive for detailstyrende og for ressourcekrævende. SUND Ikke fremmed for SUND Fremadskuende Mere samtale Side 5/8

6 Evalueringer skal bruges til at lære. Modellen er lidt uklar - hvordan kan man lave noget, der dækker det hele? Kunne også inddrage relevans, anvendelse og forskningsbaseret undervisning. Forslag 3: Resultatelement baseret på peer review HUM Dette forslag med peer review er bedre end forslag 2 (udviklingskontrakter), hvor det er ministeriet, der definerer forskningskvalitet. Alt for omkostningstungt i forhold til, hvor mange penge BFI fordeler. Fremmer i høj grad gaming. Svært at få armslængde, fordi man kun kan hente fagfæller fra norden, hvilket kan resultere i bashing eller skamrosning. Flytter fokus endnu mere på individniveau, end i de tilfælde, hvor BFI misbruges på individniveau. SAM SAM nævner ingen fordele ved dette forslag. SAM anser peer review for en meget bekostelig procedure, hvis resultater i høj grad afspejler de mere eller mindre arbitrære præferencer hos medlemmerne af review boardet. Der er stor risiko for, at man vurderer institutionernes evne til at sammensætte venligtsindede review boards snarere end reel kvalitet. NAT/TEK Forslaget giver mulighed for at vurdere det, der er den videnskabelige styrke i den enkelte enhed. Meget svært at vurdere konsistent. Det er dyrt. Hvis det skal være nationalt, skal det centraliseres. SUND Benchmarking. Økonomi kan være i modsætning til læring. Det kan betyde opdeling i forhold til undervisning. Side 6/8

7 Forslag 4: En kombination af udviklingskontrakter og indikatorer HUM HUM kan generelt ikke se fordele ved dette forslag. Kombinationsmodellen vil være mere kompleks og mindre transparent. Overstyring. Administrativ tung. Der er meget, der kan skrues på fra politisk hold, og derfor bliver der meget lidt tilbage til fagmiljøerne. BFI-elementet vil blive endnu mindre i kombinationsmodellen. Fordelingen af midler skal være hovedområdespecifik. SAM SAM har ingen yderligere kommentarer til forslag 4, da de overordnet set anser forslag 1 for at være det mest spiselige. Der mangler en specificering af, hvordan kombinationen skal udformes i praksis. NAT/TEK Det kan være en god måde at få implementeret noget fremadskuende. Ellers fordele og ulemper som ved forslag 1 og 2. SUND SUND kan godt se forslaget som en overgangsmodel. Der skal dog også være fokus på det eksisterende BFI og citationer i fremtiden. Der er risiko for at glemme BFI og citationer, hvis man går ud fra, at resultatkontrakterne skal være fremtiden. 9. Paneldebat i plenum Ved paneldiskussionen præsenterede hovedområderepræsentanterne hovedpointerne fra hovedområdedrøftelserne. Efterfølgende blev følgende temaer diskuteret: 1. Eksterne midler 2. Fagmiljøernes inddragelse 3. Ph.d.-indikatoren. Eksterne midler Det blev problematiseret, at der i forslagene blev differentieret mellem konkurrenceudsatte og ikke-konkurrenceudsatte midler. Det blev nævnt, at det var mere hensigtsmæssigt at skelne mellem good money og bad money i betydning mere eller mindre bundne midler med forskellige frihedsgrader, hvor good money giver de største frihedsgrader. Det blev desuden nævnt, at udenlandske virksomheder kun investerer i de allerbedste miljøer, så selvom disse midler er ikke konkurrenceudsatte i traditionel forstand kan det at modtage dem være udtryk for endog meget højt fagligt niveau. Endelig blev det Side 7/8

8 fremhævet, at en eventuel niveauinddeling af eksterne midler bør ske på fagområdeniveau. Fagmiljøernes inddragelse Det blev fremhævet, at når man vurderer kvalitet i en hvilken som helst model, er det afgørende, at dette skal dette gøres af fagfæller. Det er dem, der bedst kan vurdere kvalitet. Dette var særligt en bekymring i forhold til forslagene om udviklingskontrakter (forslag 2 og 4). Ph.d.-indikatoren Ekspertudvalgets rapport lægger op til at afskaffe ph.d.-indikatoren, da udvalget vurderer, at det oprindelige formål er opfyldt, og at indikatoren er med til at give dobbelttælling i modellen, fordi den er nært knyttet til udviklingen i ekstern finansiering. Denne opfattelse blev problematiseret i diskussionen. Særligt SUND ville gerne advare imod, at man afskaffede ph.d.-indikatoren, da den ikke bare handler om undervisning, men også om rekruttering af forskere. Derfor er den et vigtigt element. 10. Farvel og tak Formanden for BFI-styregruppen takkede for deltagelsen. Side 8/8