Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator. Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007.
|
|
- Torben Frank
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Modtager(e): Styregruppen for udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator Revideret udgave af princippapir af 14. juni 2007 Princippapir Vision for udviklingen af en dansk forskningskvalitetsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk kvalitetsindikator, der skal identificere og måle dansk forskningspublicering på tværs af institutioner. Formålet med indikatoren er at styrke kvaliteten af dansk forskning og understøtte adfærd, der fremmer publicering i de mest anerkendte fagfællebedømte udgivelseskanaler. Indikatoren skal samtidig være robust for negativ adfærdsspekulation. I opbygningen af indikatoren tages der afsæt i allerede eksisterende strukturer og systemer. Indikatoren skal indgå i VTUs kvalitetsfinansieringsmodel til fordeling af basismidler til forskning i forbindelse med udmøntning af FL Ud fra disse forudsætninger har nedsat en styregruppe med repræsentanter fra institutionerne (Rektorkollegiet) og fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til at drøfte og udtale sig om udvikling af en dansk forskningskvalitetsindikator, således at der på baggrund heraf kan foretages en kvalificeret drøftelse bl.a. med Rektorkollegiet herom. Styregruppen har afholdt møder i foråret 2007, og fremlægger nu en række synspunkter og principper, som kan danne baggrund for drøftelse og udvikling af en forskningskvalitetsindikator. 16. oktober 2007 Bredgade København K Telefon Telefax E-post fi@fi.dk Netsted Sagsbehandler Lotte Faurbæk Telefon Telefax E-post lof@fi.dk Sagsnr Dok nr Side 1/7 Det er tanken, at principperne efter en sådan beslutning kan danne rammen for udviklingen af indikatoren, idet deres indhold skal belyses og drøftes yderlige i de underudvalg, der beskrives i slutningen af princippapiret, før der træffes endelig konkret beslutning om, hvordan de mest hensigtsmæssigt implementeres. Grundlæggende principper for en dansk kvalitetsindikator Drøftelserne i Styregruppen om etablering af en dansk kvalitetsindikator har taget udgangspunkt især i det system og de erfaringer, man har gjort i Norge med hensyn til indførelse af et forskningsdokumentationssystem (den her i landet såkaldte norske model ). Herudfra er der opstillet en række hovedprincipper, der skal analyseres, drøftes og indstilles forslag omkring. Principperne udgør således de overordnede rammer for en efterfølgende teknisk og faglig opbygning af indikatoren:
2 1. Indikatoren bygger på forskningspubliceringsaktiviteter. Registreringen af videnskabelige publiceringsaktiviteter er på nuværende tidspunkt et bredt accepteret mål for forskningskvalitet, som tilfredsstillende kan anvendes inden for hele det videnskabelige spekter, velvidende at der også blandt andet er en videnspredningsindikator, der f.eks. indeholder patentering mv. 2. Indikatoren tager afsæt i en autoritetsliste over publikationskanaler og publikationsformer. Med udgangspunkt i at publikationskanalerne er krumtappen i publikationsaktiviteterne, er der behov for klare og entydige retningslinier for hvilke forskningspublikationer, som skal indgå i indikatoren og hvilke, som ikke skal. Det simpleste og mest gennemskuelige system er at fastlægge hvilke publikationskanaler og publikationsformer, der indeholder videnskabelige og fagfællebedømte produkter, og som derfor skal indgå i indikatoren. 3. Indikatoren bygger på registrering af forskningspublikationer, der som forudsætning for udgivelse har gennemgået en vurdering af fagfæller. Fagfællebedømmelse ( peer review ) er en grundlæggende metode i forskningsverdenen til at kvalitetssikre forskningsproduktionen. Fagfællebedømmelse sikrer dermed, at publikationerne har gennemgået en kvalitetsbedømmelse, før de er blevet publiceret. 4. Indikatoren fremmer adfærd, der skaber incitament til at publicere i de mere prestigefyldte tidsskrifter og forlag. Her kan niveaudeling af publikationskanaler anvendes for at skabe et incitament til at publicere i mere prestigefyldte tidsskrifter og forlag frem for blot at opnå publicering. En ulempe er det subjektive element, der ligger i vurderingen og sammenligningen af publiceringskanaler. 5. Der skal være mulighed for at sammenligne forskellige typer publikationsformer. Forskellige publikationsformer gør det umiddelbart vanskeligt at sammenligne den videnskabelige produktion, såvel inden for den enkelte forskningstradition men ikke mindst mellem de respektive forskningstraditioner. En monografi eller en doktorafhandling vil eksempelvis typisk kræve en større indsats end en videnskabelig artikel i et tidsskrift. Ud fra selve konceptet her at se på muligheden for også at sammenligne på tværs, kan en vægtning af publiceringsformer i forhold til det videnskabelige volumen, der gælder for den enkelte publiceringsform, være en metode. 6. Indikatoren håndterer problemstillinger vedrørende forskelle i antallet af forfattere til enkelte publikationer. Med en fraktionering af forfatterskaber vil den samme publikation eksempelvis ikke kunne indgå med fuld vægt for to forskellige institutioner eller tælles med flere gange inden for den enkelte institution. Ulemper ved dette omfatter, at fraktionering kan 'ramme' internationalt og tværinstitutionelt samarbejde. Der skal arbejdes for løsninger, der tager højde for, at der inden for en række områder arbejdes i (store) teams med komplementære kompetencer, og hvor der er medgået mange årsværk per publikation. 7. Indikatoren bygger på én central database med fælles standarder. De eksisterende bibliometriske databaser og registreringssystemer er i flere tilfælde præget af en forskellig indberetningspraksis. Derfor skal der etableres én tværgående database med fælles standarder for indberetningspraksis og kvalitetskontrol, som kan sikre valide og sammenlignelige data. Side 2/7
3 8. Indikatoren skal bygge på åbenhed og legitimitet i forskningsverden. Kun gennem valide data og legitimitet i forskningsverden er der tillid til indikatoren, hvilket er væsentligt, fordi indikatoren blandt andet skal anvendes i en fremtidig finansieringsmodel for universiteternes basismidler. Derfor skal der være fuld åbenhed om indikatorens opbygning, organisering og indhold. Beslutninger om indikatoren skal løbende formidlers til universiteter og andre brugere. 9. Indikatoren skal bygge på enkelthed. Indikatoren skal være tilgængelig og simpel at forstå for alle brugere af indikatoren, herunder forskere, forskningsinstitutioner såvel som forskningsadministrerende organer. 10. Indikatoren er dynamisk og udvikles løbende. Indikatoren skal løbende tilpasses udviklingen i forskningsverden eksempelvis i takt med ændret status af tidsskrifter eller, hvis der opstår nye måder at publicere forskning på. Indikatoren skal samtidig være åben over for udviklingen af supplerende metoder til identifikation af forskningskvalitet. Citationer og impact er en anden internationalt anerkendte bibliometriske metode til videnskabelige opgørelser, der i vid udstrækning anvendes inden for realfagene. I udvikling af indikatoren skal der løbende arbejdes for en metodemæssig tilfredsstillende indarbejdelse af citatationer og impact. Side 3/7 Fordelene ved at anvende impact-opgørelser omfatter: Sammenlignelige områder kan sammenlignes nationalt og internationalt Antal citationer er en international vurdering af et arbejdes væsentlighed Internationale benchmarkstudier, vurderinger af ansøgninger mv. inddrager hyppigt citationsanalyser. Ulemper ved at anvende impact factor omfatter: Impactmålinger baserer sig på internationale data, hvor der er væsentlige fejl i registreringer Dækningsgrader for hvor stor en del af dansk forskning, der indgår i internationale datakilder varierer, og kun få områder er tilfredsstillende dækket I visse fag er der i Danmark en ringe tradition for at publicere internationalt Selv inden for hovedområder er der meget stor forskel på den gennemsnitlige impactfaktor for forskellige fag Citationstraditionerne er meget forskellige fagområderne imellem Inden for især humaniora er der meget usikre og ufuldstændige systemer til opgørelse heraf. Ovenstående principper danner efter styregruppens opfattelse et godt grundlag for en videre drøftelse, udarbejdelse og implementering af indikatoren. Der kan opstå ønsker om, at supplerende forhold bør drøftes i løbet af udviklingsfasen, herunder blandt andet spørgsmål om publicering på dansk eller engelsk eller om forskelle i publiceringspraksis. Hvis der under udviklingsfasen rejser sig behov for yderligere præcisering, kan dette efterfølgende tages op i Fagligt Udvalg.
4 Proces På baggrund af de her skitserede hovedprincipper, efterfølgende drøftelse med institutionerne og beslutning, skal der udarbejdes en dansk forskningskvalitetsindikator. I den forbindelse vil der være en lang række forhold, der skal afklares, træffes beslutning omkring og udfoldes. Ministeriets mål er, at der skal være valide dataindberetninger for alle universiteters forskningspublikationer for året 2008, der kan anvendes i forbindelse med fordeling af basismidler til universiteterne i Den overordnede proces vil være, at der først og fremmest udvikles en central database, der kan sikre valide data for året Herefter udvikles selve indikatoren, således at den kan anvendes på 2008 data, og indgå i UBST s kvalitetsfinansieringsmodel for fordeling af basismidler til FL Processen er inddelt i fire faser. - Udviklingsfase - Etablering af database - Opbygning af indikator - Validering, kvalitetskontrol og udvikling. Side 4/7 Udviklingsfasen: Her sikres en tilslutning til rammerne for arbejdet, for principperne for hele udviklingsarbejdet og processen relateret hertil. I udviklingsfasen etableres endvidere det organisatoriske set-up, der skal virke under hele forløbet. Udviklingsfasen foregår hen over sommeren 2007 og afsluttes i august. Set-up for den kommende indikator drøftes med universiteter og andre. Etablering af database: Fra begyndelsen af 2008 skal der være et system parat, hvor data kan indregistreres således, at beregninger efterfølgende kan foretages på valide 2008 data. Det betyder, at det er nødvendigt snarest at igangsætte en proces, der afdækker hvordan der kan udvikles/videreudvikles et system, hvor data kan registreres, som ønsket. Valide data er en forudsætning for udvikling af selve indikatoren. En væsentlig del af at sikre valide data er fælles standarder for indberetning og kvalitetskontrol af data. Derfor skal der her udvikles nogle faste autoritetslister for udgivelseskanaler og udgivelsesformer, der kan indarbejdes i den tekniske database, således at muligheden for indregistreringsfejl reduceres væsentligt. Endvidere skal en definition af fagfællebedømmelse være klar til at blive indarbejdet i opsætning til indregistrering. Data fra 2008 skal kunne registreres som ønsket. Opbygning af indikatoren: I forlængelse af etableringen af databasen, der anvendes til valid indregistrering af forskningspublikationer, og som kan anvendes til selve indikatoren, igangsættes den egentlige udvikling af indikatoren. Processen omhandler vurderinger og beslutninger om, hvordan de enkelte dele af de ovenstående hovedprincipper mest hensigtsmæssigt indgår i udviklingen af indikatoren. Herunder skal det defineres, hvordan indikatoren skal indrettes med hensyn til: - hvordan der belønnes for at publicere i de mere prestigefyldte tidsskrifter og forlag
5 - hvordan problemstillinger med flerforfatterskaber (fraktionering) løses. - hvordan en vægtning af publikationsformer i forhold til hinanden defineres, herunder mulighed for at sammenligne på tværs af fagområder Udviklingen af indikatoren skal være afsluttet senest i oktober Validering, kvalitetskontrol og udvikling: Når indikatoren er udviklet, anvendes den for første gang på 2008-data. Der skal løbende ske en validering og kvalitetskontrol af data i indikatoren for at sikre, at den fungerer tilfredsstillende. Behov for justeringer m.v. tages løbende op. Det betyder beslutning om evt. import af andre databaser (ISI). Herefter udarbejdes plan for tilbagevendende revision af indikatoren både med hensyn til opdatering af autoritetslister, indarbejdelse af eventuelle nye udgivelsesformer, men også overvejelser om udvikling af indikatoren på andre områder. Denne proces starter i begyndelsen af 2008 og vil foregå løbende, herunder hvorvidt der på sigt kan anvendes impact-beregninger. Organisering Styregruppen har ansvar for, at der sker en udvikling af databasen og indikatoren. Styregruppen består af repræsentanter fra UBST, repræsentanter fra Rektorkollegiet og fra FI. Da indikatoren skal stilles til rådighed for hele det danske forskningslandskab inviteres en repræsentant fra en ikke universitær forskningsinstitution til at deltage. Side 5/7 Målet er, at der kan ligge gennemsigtige og systematiserede indberetninger fra hele 2008, som derefter kan indgå i det grundlag, som ministeriet vil opbygge til fordelingen af basismidler til universiteterne i Styregruppen indstiller til FI på baggrund af indstillinger fra et teknisk og et fagligt udvalg, og på baggrund af oplæg fra sekretariatet for Styregruppen. Styregruppen sekretariatsbetjenes af FI. Styregruppen indstiller til FI, hvordan udviklingen og implementeringen af indikatoren skal organiseres, herunder også hvordan drift og kvalitetssikring skal organiseres. Udgangspunktet er, at kvalitetsindikatoren i videst muligt omfang bygger på eksisterende systemer og databaser, samt at udvælgelsen af alle autoritetslister sker på baggrund af forskningsfaglig vurdering, der sikrer en stor grad af faglig legitimitet til indikatoren i forskningsverdenen. Styregruppen er ansvarlig for at sikre, at der er truffet beslutninger om udviklingen af databasen således, at den kan fungere til indrapportering for 2008-data. Herefter er Styregruppen ansvarlig for at sikre, at selve indikatoren udvikles i henhold til principperne. Dette arbejde skal være færdigt i oktober Herefter udvikler Styregruppen en plan for kvalitetssikring, validering og udvikling af indikatoren. FI nedsætter et Teknisk Udvalg og Fagligt Udvalg. FI udpeger formænd for begge udvalg. Derudover etableres nogle faggrupper, der indstiller til Fagligt Udvalg. Styregruppen sikrer på baggrund af indstillinger fra udvalg, at indikatoren udvikles og implementeres. (se figur 1).
6 Figur 1: Organisatorisk set-up for udviklingen af forskningskvalitetsindikatoren (FI) Styregruppen Et antal faggrupper Rektorkollegiet Fagligt Udvalg Teknisk Udvalg Side 6/7 Teknisk Udvalg har ansvaret for den tekniske udvikling af indikatoren, herunder udvikling og implementering af databaser og IT-systemer til indberetning af forskningspublikationer. FI nedsætter Teknisk Udvalg med fem personer, der har teknisk og faglig indsigt i udviklingen af forskningsregistreringssystemer. Det kan eksempelvis dreje sig om personer fra DEFF samt personer med erfaring fra udviklingen af de forskellige indberetningssystemer på universiteterne. FI udpeger formanden for det tekniske udvalg. Det tekniske udvalg udarbejder i løbet af efteråret 2007 et forslag til Styregruppen omkring udvikling af de lokale indberetningssystemer. Det tekniske udvalg udarbejder i løbet af efteråret 2007 forslag til Styregruppen om den fremtidige organisering og drift af den centrale database for forskningsregistrering, herunder også forslag til fremtidig validerings- og kontrolproces. Fagligt Udvalg består af seks anerkendte forskere. Udvalget skal samlet set dække hele det videnskabelige spektrum og have indsigt i forskellig publicerings- og registreringspraksis fra såvel institutioner som faglige områder. FI nedsætter Fagligt Udvalg og udpeger formanden. Med henblik på at sikre en legitimitet i forskningsverdenen såvel som blandt institutioner sker det på baggrund af drøftelse med Styregruppen og Koordinationsudvalget for Forskning. Udvalget refererer til Styregruppen. Fagligt Udvalg drøfter og indstiller på baggrund af input fra faggrupperne. Udvalget har til opgave at indstille løsninger, der kan anvendes for udviklingen af databasen og indikatoren.
7 Fagligt Udvalg indstiller om autoritetsregistre for publiceringskanaler og publiceringsformer i december 2007/januar Fra starten af 2008 tilrettelægger Fagligt Udvalg på opfordring af Styregruppen en proces for behandling af de punkter, der skal indstilles omkring i forbindelse med udvikling af selve indikatoren. Det omhandler, hvordan følgende principper for indikatoren bør defineres og udfoldes: - hvordan der belønnes for at publicere i de mere prestigefyldte tidsskrifter - hvordan problemstillinger med flerforfatterskaber (fraktionering) løses - hvordan en vægtning af publikationsformer i forhold til hinanden defineres, herunder mulighed for at sammenligne på tværs af fagområder. Faggrupper har ansvar for at foretage en forskningsfaglig vurdering af hvilke udgivelseskanaler, der for hvert fagområde bør indarbejdes på autoritetslisterne. Faggrupperne tager afsæt i de eksisterende autoritetslister for udgivelseskanaler og udgivelsesformer, der er udviklet i Norge. Som inspirerende supplement til de norske autoritetslister kan der endvidere sammenlignes med NSI/ ISI - tidsskriftslister og det arbejde, der er foretaget i EU-regi (ERIH). Danske autoritetslister skal indstilles til Fagligt Udvalg i februar Side 7/7 Faggrupperne drøfter og indstiller også til Fagligt Udvalg om evt. niveauopdeling af publikationskanaler. Faggrupperne har endvidere ansvaret for, at der løbende sker en revurdering af alle autoritetslister med henblik på at sikre en dynamisk indikator.
Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator.
Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator. Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der
Læs mereSamlet notat om den bibliometriske forskningsindikator
Notat Samlet notat om den bibliometriske forskningsindikator Som opfølgning på regeringens Globaliseringsstrategi har Videnskabsministeriet besluttet at udvikle en bibliometrisk forskningsindikator, der
Læs mereIntroduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Introduktion til den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Baggrund og formål med den bibliometriske forskningsindikator Politisk aftale fra 2009 ( løber til og med 2017) Formålet med BFI er at måle
Læs mereUniversiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske
Notat Modtager(e): Universiteterne og faggruppemedlemmerne i de 67 faggrupper knyttet til den bibliometriske forskningsindikator Kopi: Notat om governancestruktur for den bibliometriske forskningsindikator
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereForskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker
. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs merePURE INFORMATIONSMØDER 2014
15. JANUAR 2011 SPECIALKONSULENT VED AU LIBRARY Au library PRESENTATION TITLE AUTHOR NAME PROGRAM Introduktion Publikationer: Den bibliometriske forskningsindikator Principper for klassifikation Principper
Læs mereÅrlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING
Årlig opfølgning på specialeplanen STATUSRAPPORTER OG MONITORERING 2017 Årlig opfølgning på specialeplanen Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereNy model for fordeling af universiteternes basismidler
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 12. marts 2008 KS Sagsnr. 200800255 Ny model for fordeling af universiteternes basismidler udfordringer og problemer Indledning Universitets- og Bygningsstyrelsen
Læs merePURE Validatorer på IKM
PURE Validatorer på IKM Om PURE og hvad det bliver brugt til Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) Om workflow og validering i PURE Et forslag til organisering af validatorer på IKM Seniorrådgiver,
Læs mereBogserier i den bibliometriske forskningsindikator
Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Oversigt 1.Baggrund 2.Hvorfor bogserier? 3.Hvad er bogserier? Kriterier fra Fagligt Udvalg 4.Autoritetsliste og niveauinddeling 5.Den videre proces Baggrund
Læs mereVedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde. Præambel
Vedtægter for Dansk e-infrastruktur Samarbejde Præambel I forlængelse af offentliggørelsen af den første danske roadmap for forskningsinfrastruktur i april 2011 og et efterfølgende udvalgsarbejde etableres
Læs mereFilen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført
Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet
PURE INFORMATIONSMØDE 2012 - for Superbrugere STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i : Den bibliometriske forskningsindkator (BFI) Myndighedsrådgivningsindikatorerne
Læs mereForskning, monitorering og incitamenter
Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs mereForsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access
Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University
Læs mereAARHUS UNIVERSITET PURE INFORMATIONSMØDE med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER. versitet
PURE INFORMATIONSMØDE 2011 - med fokus på indikatorprojektet STEFFEN LONGFORS OMRÅDELEDER Uni Aarhus versitet PROGRAM Gennemgang af principperne i den bibliometriske forskningsindkator Udfordringer for
Læs mere02-11-2009. Universitetsloven:
FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereAfrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter
Afrapportering på Deff-projektet Open Access i danske og nordiske tidsskrifter RESUMÉ Der er blevet udarbejdet en rapport om Open Access til artikler i danske og nordiske tidsskrifter. Kortlægningen af
Læs mereSamarbejde om forskningspublikationer
Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereForskning og udvikling på Metropol
Forskning og udvikling på Metropol 2015 Juni 2016 Introduktion Metropol ønsker at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med
Læs mereSygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
Læs mereBESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.
BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereKvalitetssikring af myndighedsprojekter
NOTAT Kvalitetssikring af myndighedsprojekter Dette notat beskriver kvalitetssikringen af myndighedsprojekter, der gennemføres i samarbejde mellem Energistyrelsen og SBi i regi af aftalen mellem Energistyrelsen
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereEDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences
EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...
Læs mereReferat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj 2019
Referat Til stede > Se vedlagte deltagerliste Referat af BFI-stormøde for faggruppeformænd den 2. maj 2019 1. Frokost 2. Velkomst Formanden for BFI-styregruppen, vicedirektør Niels C. Beier, bød velkommen
Læs mereEuropaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december
Læs mereNr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem
R E SULTATKONTRAKT Nr. 14 FLIS fælleskommunalt ledelsesinformationssystem Organisering af projektet (titel, tidsramme, projektejer, projektleder, enheds- eller netværksprojekt og bemanding) Titel: FLIS
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereVEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG
VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences april 2014 Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen... 1 Bedømmelsesudvalgets
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereRetningslinjer for forskningsregistrering til den bibliometriske forskningsindikator
BFI-sekretariatet - version 1.0 Retningslinjer for forskningsregistrering til den bibliometriske forskningsindikator Disse retningslinjer indeholder en gennemgang af definitioner, begreber og principper
Læs merePublikationskategorier og definitioner
Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereForskningsevaluering December 2013
Forskningsevaluering December 213 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 213 er den femte forskningsevaluering og baserer sig på
Læs mereFølge udviklingen inden for de enkelte forskningsområder, herunder særligt de prioriterede forskningsområder
Bilag 1 Uddybende information omkring Forskningsevalueringen Forskningsevaluering 2018 (2017 data) har til formål at skabe et datagrundlag, der kan bruges aktivt i samarbejde med og som understøttelse
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert
Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereDen politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter
Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereVedtægter for Danske Universiteter
21. september 2010 J.nr. 2008-1000-03 SB/HR Vedtægter for Danske Universiteter Præambel Viden er det centrale råstof for værdiskabelse og opbygning af velfærd og social og kulturel sammenhæng i samfundet.
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereHumaniora og online publicering
Humaniora og online publicering Rapport til Det humanistiske Fakultet, KU, 2009 Gunner Lind og Catharina Raudvere Denne rapport er en skitse af situationen for Det humanistiske Fakultet og de humanistiske
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereMyndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg
Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler
Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens
Læs mereEuropaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre
Læs mereVIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab
VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første
Læs mereOpen Access med Pure
Open Access med Pure I 2014 vedtog Uddannelses- og Forskningsministeriet Danmarks Nationale Strategi for Open Access med henblik på at skabe fri adgang til dansk forskning. 1 Universiteternes Open Access-procenten
Læs mereBekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden
Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereStrategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD
DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 31. januar Sag nr. 1. Emne: Politik for sundhedsforskning. bilag 6
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 31. januar 2012 Sag nr. 1 Emne: Politik for sundhedsforskning bilag 6 Videncenter for Innovation og Forskning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereForskningsevaluering 1.oktober 2013
Forskningsevaluering 1.oktober 2013 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 2013 er den femte forskningsevaluering og baserer sig
Læs mereForskningsevaluering December 2012
Forskningsevaluering December 2012 Videncenter for Innovation og Forskning - for sundhed og vækst i hovedstaden 1. Indledning Forskningsevaluering 2012 er den fjerde forskningsevaluering, og den baserer
Læs mereKrav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper
Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDen bibliometriske forskningsindikator. vs. Den videnskabelige kommunikation
Den bibliometriske forskningsindikator vs. Den videnskabelige kommunikation Bachelorprojekt Mikael Krog, årgang 2008 Vejleder: Jeppe Nicolaisen 24/5 2012 Antal ord: 11.987 Abstract The introduction of
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereIndstilling. Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS)
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. marts 2016 Aarhus Kommunes tilslutning til Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem (FLIS) 1. Resume Fælleskommunalt Ledelsesinformationssystem
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereForretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond
Forretningsorden for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond Forretningsordenen har hjemmel i 20, stk. 1, i lov nr. 384 af 26. april 2017 om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereDefinitioner på publikationstyper i PURE
Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereUndersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering
Undersøgelse af DTU forskeres brug af og kendskab til Open Access publicering Kort introduktion til Open Access Set i relation til akademisk publicering handler Open Access om digital, vederlagsfri litteratur/artikler,
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereFælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden
K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereEuropaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale
Læs mereProjektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet
Projektinitieringsdokument Organisering af HR på Aarhus Universitet 1. Formål og baggrund for projektet Baggrund: Baggrunden for nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. Organisering af HR på Aarhus Universitet
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereOverblik over opgaver - organisation og styring
Sagsnr.: 2014/0004936 Dato: 23. juni 2014 Titel: Overblik over opgaver - organisation og styring Sagsbehandler: Pia Lægaard Andersen, Direktionskonsulent 1. Indledning Dette notat har til formål at skabe
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereRetningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017
Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0 Maj 2017 Indhold Indhold... 2 Introduktion til retningslinjerne... 3 Hvilke projekter skal have foretaget arkitektur-reviews?... 3 Tre trin for arkitekturreviews...
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereDagsorden til møde i LKT-styregruppe
NOTAT Dagsorden til møde i LKT-styregruppe 22-01-2019 EMN-2017-00946 1254702 Troels Dan-Weibel Dato: 29. januar 2019, kl. 9:00-10:30 Sted: Danske Regioner med mulighed for videodeltagelse. Opkaldsnummer
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereINDSTILLING OG BESLUTNING
Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen
Læs mereDen bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning
Den bibliometriske forskningsindikator - ny IT-teknisk løsning Projektleder Styrelsen for Forskning og Innovation Dagsorden Baggrunden for en ny teknisk løsning for BFI IT-projekter i staten Processen
Læs mereGOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET
GOD INSTITUT- LEDELSE PÅ AALBORG UNIVERSITET Institutlederen er instituttets øverste leder, hvis vigtigste opgave er at udøve et tydeligt og inspirerende lederskab, der sikrer og videreudvikler den højeste
Læs mereN O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Læs mereStrategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020
3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen
Læs mereBilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker
Bilag til ansøgning om tilskud til Større projekttilskud til danske fag-, forskning uddannelsesbiblioteker 1. Ansøger Projektejer: DTU Bibliotek Medansøgere: UC Sjælland, VIA, UC viden sekretariatet, Metropol,
Læs mereaf Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Forskningens kvalitet og kvantitet
af Mads Meier Jæger, Jon Kvist og Anders Holm Quo Vadis? Forskningens kvalitet og kvantitet Formanden for Dansk Sociologforening, Rasmus Willig (RW), udtrykker i et åbent brev til Videnskabsminister Helge
Læs mere