Temaer: Israel, Palæstina, venskab, kærlighed, musik, traditioner, kultursammenstød Fag: Samfundsfag, dansk

Transkript

1 Junction klasse ungdomsuddannelser Foto: The Match Factory Kolofon Instruktion: Udi Aloni Land: Israel, Tyskland, USA, 2016 Sprog: Arabisk og hebraisk med engelske undertekster Censur: Ej fastsat af Medierådet Originaltitel: Junction 48 Genre: Drama Spilletid: 95 minutter Temaer: Israel, Palæstina, venskab, kærlighed, musik, traditioner, kultursammenstød Fag: Samfundsfag, dansk Undervisningsmateriale er udviklet af Salaam Film & Dialog. Skribent: Lisbeth Lyngse. 1

2 Indhold Kolofon... 1 Velkommen til Salaam Film & Dialog... 3 Salaam og Verdensmålene... 4 Handlingen i Junction Persongalleri... 7 Temaer/Fagrelevans... 8 Temaer... 8 FællesMål... 8 Verdensmål... 8 Samfundsfag... 9 I klassen: Lav plancher i fællesskab... 9 Dansk Skriftlig opgave Foto: The Match Factory Kareem spilles af den verdenskendte rapper Tamer Nafar! 2

3 Velkommen til Salaam Film & Dialog Salaam Film & Dialogs landsdækkende filmfestival og skoleaktiviteter koncentrerer sig om to vigtige fokusområder, som vi ønsker at gøre det nemt at arbejde med i skolernes undervisning. Foto: Nicolaj Perjesi Interkulturel kompetence Film er en magisk nøgle til kulturel nysgerrighed, bevidsthed og forståelse. Især på grund af mediets formidable evne til at skabe identifikation hos den enkelte. For slet ikke at tale om alle de muligheder, som filmens æstetik og musik byder på. På baggrund af filmoplevelserne skaber vi personlige møder, som udfordrer stereotyper og nuancerer forestillinger og holdninger til fællesmenneskelige eksistenstemaer. Den internationale dimension i undervisningen Med film fra alverdens lande og levende, personlige oplæg tilbyder Salaam øget indsigt i verdens kulturer til fordel for et åbent og globalt udsyn. Vores aktiviteter med film og dialog kan bruges i alle fag og bidrager til arbejdet med den internationale dimension i skolen, som også bør omfatte udviklingslande. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Materialet kan bruges forberedende til filmoplevelsen. Når klassen har set filmen og deltaget i efterfølgende dialog med Salaams oplægsholder, er her opgaver og stof til det videre i klassen: Særligt til læreren: 1. En kort beskrivelse af filmen, temaer, persongalleri samt baggrundsviden. 2. Vejledning til de konkrete elevopgaver, som hovedsageligt er udformet som kopisider. Særligt til eleverne: 3. Opgaver og øvelser med forskellige faglige udgangspunkter udformet som kopisider, med videns-og færdighedsmål for fagene. 3

4 Salaam og Verdensmålene Salaam samarbejder med NGO er, foreninger og organisationer der tilbyder undervisningsmaterialer til skolerne arbejde med FNs Verdensmål. Hvert år i august er en uge afsat til et særligt fokus på Verdensmålene i skoler verden over, hvor lærere og elever samles om lokale og globale indsatser for målene. Men der arbejdes i øvrigt året rundt på målenes indfrielse og Salaam opfordrer til en øget bevidsthed skoleåret igennem. For én ting er at blive enige om så store målsætninger. Noget andet er at gøre dem til virkelighed. Første skridt på vejen er, at verdens befolkning kender til målene. Filmen Junction 48 og foreliggende undervisningsmateriale kan starte samtaler om mål # 5: Ligestilling mellem kønnene og mål # 10: Lige muligheder. Verdensmålene består af i alt 17 mål og hele 169 delmål som handler om at løse mange af klodens største problemer inden Vi skal gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandringer. Vi skal alle kort sagt kunne leve et godt liv nu og samtidig give verden videre i ordentlig stand til vores børn. FN har således sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for alle på planeten Jorden en langt større udfordring end at lande på månen. Verdens Bedste Nyheder, verdensbedstenyheder/verdensmaal.dk 4

5 Handlingen i Junction 48 Foto: the Match Factory Filmen foregår i en by der hedder Lyd på arabisk og Lod på hebraisk. Her bor Kareem, en ung palæstinensisk fyr, der har et kedeligt job på et callcenter, men som synger i sin fritid og har en drøm om at bliver en stor rapper. Han har et band sammen med sin bror Hussam og sin ven Amir. Deres sange handler mest om stoffer og pushere. De hænger ud sammen i fritiden og er også sammen med Talal, som er håndlanger for den lokale pusher. Kareem har det svært med sin far, som synes Kareem har de forkerte venner, og at han gør for lidt ud af at øve sig, hvis han vil være musiker. Faren og moren er begge musikere og kommunister, men en aften på vej hjem fra en koncert kører de galt. Faren dør, moren bliver invalid, og sidder derefter i kørestol. Kareem er kæreste med Manar, som kommer fra en familie, der er meget mere velhavende end Kareems, bl.a. derfor prøver de at holde deres forhold hemmeligt for familien. Da Kareem optræder til en fest, kommer to af hendes fætre sammen med hende, og de er ikke tilfredse med at se, at Maner og Kareem er venner. Efter festen fortæller Manar, at familien vil have at hun skal giftes og lægger op til at Kareem skal fri til hende, men han vil ikke. Talal, som er en slags manager for Kareems band har arrangeret at de skal optræde til en jødisk fest. Manar, som arbejder for palæstinensernes rettigheder, vil først ikke med, men bliver overtalt. Ved festen optræder et nationalistisk, israelsk band. Folk jubler, og Manar bliver vred og går. Tali er talentspejder for TV og han vil have Kareem på TV som arabisk-israelsk rapper. Kareem takker ja. Bandets optræden til festen er en succes og de bliver inviteret til afterparty af det israelske band. Der bliver taget en del stoffer til festen og Kareem sidder i spa med fyrene fra det israelske band. De fortæller med sympati - og tydeligt for at provokere Kareem - om, hvordan israelske soldater har chikaneret en gammel palæstinensisk mand og sendt ham i fængsel uden grund. Kareem bliver utilpas, men siger ikke noget. På trods af, at han er vokset op med kommunistiske forældre, og Manar også er kommunist, har han indtil nu været apolitisk. Næste dag ringer Manar, og Kareem praler af at han gav israelerne igen efter hun var gået, selvom det ikke passer. Fyrene er hjemme hos Talal, hvor der kommer en advokat fra en velgørende organisation for at tale med Talals bedstefar, som ejer huset. Den israelske stat vil ekspropriere hans hus under henvisning til, at han i en kort periode har forladt huset i 1948, og 5

6 at huset derfor er registreret som forladt. Nu vil staten bygge et museum for sameksistens på grunden. Advokaten siger til de unge, at det er vigtigt at arrangere støttedemonstrationer. Kareem kommer i TV i Talis show som den første israelsk-arabiske rapper. Han erklærer, at han er apolitisk, men fortæller alligevel om fattigdommen og de dårlige skoler i den palæstinensiske del af byen og om, at hans vens hus skal fjernes for at give plads til sameksistensmuseet. Manar ser showet og bliver igen stolt af ham. Kareem bliver stadig mere populær og bandet optræder med stadig mere politiske sange. Det nationalistiske israelske band generer Manar til en koncert og Kareem får hende op på scenen, hvor hun synger om at være palæstinenser. Israelerne forsøger at overtage scenen og det kommer til slagsmål. Politiet kommer for at rydde Talals families hus, men de møder modstand. Det kommer til uroligheder og Manar og hendes veninde bliver arresteret. Der bliver skudt på palæstinenserne og Hussam rammes i benet. En buldozer river let det faldefærdige hjem af blik og beton ned. Næste dag løslades alle. De laver en spontan koncert på det sted, hvor huset stod. Næste dag vil pusheren have penge af Talal for den narko, der var i det ødelagte hus. Det kommer til tumult mellem vennerne og pusheren, som kører væk. Om aftenen samles alle på den tomme grund for at være sammen. Kareem og vennerne taler om at de gerne vil væk. Talal går ud for at tisse og bliver skudt. Kareem vil ikke knæle og bede til begravelsen men går i stedet over til Manar. Hun forsøger at trøste ham og siger at han skal blive ved med synge for Talals skyld. Manar og Kareem indspiller en sang sammen. Den bliver populær på nettet og de laver plakater for en koncert, hvor de skal synge sammen. Men Manars familie er ikke glad for forholdet. Hendes fætre henter Kareem og tager ham med til en snak me mændene i Manars familie. De vil ikke have at hun ser Kareem, og de vil ikke have at hun er med til koncerten. Fætrene truer med at skade hende, hvis hun møder op. Kareem fortæller Manar alt og i sit ønske om at beskytte hende, opfordre han hende til ikke at tage med til koncerten. Kareems mor har hørt samtalen og støtter Manar i selv at bestemme og selv at tage ansvar. Manar synes at Kareem er en kujon og går. Moren kommer til koncerten og siger at Kareem skal ringe til Manar og bede hende komme. Manar svarer ikke så han sendes en sms. Koncerten starter. Fætrene kommer og holder udenfor for at se om Manar er der. Hjemme ser Manar sms en og ser ud ad vinduet over mod koncertstedet. Her slutter filmen og det er uvist, hvad der sker fremover og om de trods alt vil få hinanden. 6

7 Persongalleri Kareem Da filmen starter er Kareem en forholdsmæssigt ubekymret ung mand, der kun går op i sin musik og forholdet til vennerne og kæresten Manar. Han ville ønske, at han kunne droppe sit kedelige job på et callcenter og leve af sin musik. Han er apolitisk, men virkeligheden tænger sig på med uretfærdigheder fra den israelske stat og social ulighed mellem palæstinensere og jøder. Kareem bliver langsomt politisk vakt. Manar Manar kommer fra en velhavende familie. Hun er en selvstændig ung kvinde og meget smuk. Mange af de unge mænd misunder Kareem, at han har så smuk en kæreste. Hun er fra starten politisk interesseret, hun er kommunist og arbejder aktivt for at sikre palæstinensernes rettigheder. Derfor opstår der let konflikter mellem hende og Kareem, når hun synes han er for apolitisk. Kareems mor Kareems mor, som er en moderne ikke-religiøs kvinde og kommunist. Hun kan ikke komme sig over sin mands død ved en bilulykke, der også skader hende fysisk, så hun må sidde i kørestol. Hun udvikler en hang til overtroiske ritualer, bliver mere og mere sær og begynder at uddrive onde ånder. Hun tager endda mod den pusher, som faren i sin tid ikke ville lukke ind i hjemmet. Kareem bliver vred på hende, men de forsones da Talal dør og Manar trues af sin familie. Hussam Hussam, Kareems bror, er med i bandet. Han er mere stilfærdig end Kareem og har også et udmærket forhold til faren. Amir Amir synger sammen med Kareem i bandet. Han er ligesom Kareem apolitisk, men følger med i takt med at Kareem bliver mere politisk. Talal Talal er håndlanger for den lokale pusher. Da den israelske stat fjerner hans bedstefars hus, lover han sine afdøde forældre, at han vil holde op med at sælge stoffer og tage en uddannelse og genopbygge huset. Men i stedet bliver han skudt, fordi han sætter sig op imod pusheren. 7

8 Temaer/Fagrelevans Temaer Israel / Palæstina: Den underliggende konflikt i filmen er mellem palæstinensere og jøder i Israel. Palæstinenserne eller israelske arabere, som de også kaldes, har formelt set samme rettigheder som jøder, men de bliver ofte diskriminerede, og der er store sociale forskelle, som betyder at mange palæstinensere kommer til at leve i områder, der er præget i kriminalitet. Identitet: Der er mange former for identitet på spil i filmen. Der er jøder kontra palæstinensere, men der er også politisk identitet, hvor det for Manar og Kareems forældre betyder meget for deres selvforståelse at være kommunister, er Kareem apolitisk. Desuden er der forskellige opfattelser af, hvad man bruger sin kunstneriske identitet til. Der er en ungdomsidentitet i forhold til brugen af hash, der skærper det negative forhold til politiet. Og endelig er der spørgsmålet om hvorvidt en ung kvinde, som Mana, selv kan bestemme over sit kærlighedsliv. FællesMål klasse: Samfundsfag: Det politiske system, retsstat og rettigheder, fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) Vidensmål: Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven klasse: Dansk: Fortolkning, fase 1 Færdighedsmål: Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Vidensmål: Eleven har viden om identitetsfremstillinger Verdensmål Verdensmål # 5: Ligestilling mellem kønnene Vi skal opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder Verdensmål # 10: Mindre ulighed > 10.2: Inden 2030 skal vi styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion, økonomisk status eller anden form for status. > 10.3: Vi skal sikre, at alle har lige muligheder, og vi skal reducere sociale uligheder, blandt andet ved at eliminere diskriminerende love, politik og praksis. I stedet skal vi fremme passende politik, lovgivning og handlinger. > 10.4: Vi skal tage politiske beslutninger, der progressivt fremmer større lighed. Især gennem finanspolitik, arbejdsmarkedspolitik og socialt sikkerhedsnet. 8

9 Samfundsfag klasse: Samfundsfag: Det politiske system, retsstat og rettigheder, fase 2 Færdighedsmål: Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) Vidensmål: Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven Konflikten mellem Israel og Palæstina er en af de mest komplicerede i Mellemøsten. Den påvirker alle landene dér, og den påvirker også den politiske situation på verdensplan. Du kan læse mere om konflikten her: Begge parter i konflikten mener, at den anden part krænker grundlæggende menneskerettigheder og befolkningens demokratiske rettigheder. I klassen: Lav plancher i fællesskab I skal prøve at finde ud af, hvad jeres egen holdning er til parternes måde at tackle menneskerettigheder og demokrati på. Det kan i f.eks. gøre på følgende måde: I skal sammen lave to store plancher, som I kan hænge op i klassen. Den ene skal handle om demokrati. Den anden om menneskerettigheder. I kan se definitionerne her: Menneskerettigheder: Demokrati: Under plancherne skal der være plads til at skrive, hvornår Israel og Det palæstinensiske selvstyre overholder disse rettigheder, og hvornår de overtræder dem. Det er ikke let, for der er mange forskellige holdninger, og de fleste står meget stejlt overfor hinanden. Man må selv prøve at vurdere, hvem det er, der er afsender af de forskellige budskaber og holdninger og om de underbygger deres påstande med fakta. Prøv hver især at finde nogle holdninger på nettet og undersøg sammen med jeres lærer, hvad der er fakta, hvad der er påstande, og om de er tilstrækkeligt underbygget med fakta til, at I vil sætte det op på jeres planche. 9

10 Dansk klasse: Dansk: Fortolkning, fase 1 Færdighedsmål: Eleven kan fortolke egne og andres fremstillinger af identitet i tekster Vidensmål: Eleven har viden om identitetsfremstillinger Der er mange forestillinger om identitet på spil i Junction 48. Der er jøder kontra palæstinensere, men der er også politisk identitet, hvor det for Manar og Kareems forældre betyder meget for deres selvforståelse at være kommunister, er Kareem apolitisk. Desuden er der forskellige opfattelser af, hvad man bruger sin kunstneriske identitet til. Den måde de forskellige mennesketyper fremstilles på i filmen er ikke strengt objektiv, og det skal I diskutere i den følgende individuelle opgave! Skriftlig opgave I hver især skrive et essay på 1 A4 side om. Du skal vælge et af de følgende emner, og når I er færdige med opgaven, kan I diskutere i klassen hvad I synes om filmens måde at beskrive sine karakterer på. Er de realistiske? Er de karikerede? Er de idealiserede? Eller noget helt andet? Du skal underbygge dine holdninger med eksempler fra filmen. Konflikten mellem jøder og palæstinensere fylder meget i filmen. Hvordan fremstilles jøderne? Hvordan fremstilles forskellen de hver især? Manar og Kareems forældre er kommunister. Hvad betyder det for deres opfattelse af deres roller som kunstnere i samfundet? Kareem er apolitisk i hvert fald i starten af filmen. Er der forskel på den måde de forskellige holdninger fremstilles? Har filmen mere sympati for én form for holdninger frem for andre? Manars familie har nogen meget traditionelle forestillinger om kvinders rolle. Da Kareems far dør, begynder hans mor at blive religiøs og bede for hans far. Beskriv og diskuter hvordan filmen fremstiller traditionelle holdninger? Når filmen fremstiller de kriminelle er der meget stor forskel på, hvordan Talal og pusheren fremstilles. Hvorfor er der det? Karakteriser Kareem og beskriv hans udvikling i løbet af filmen. Lav en tidslinje og indskriv de hændelser i tidsmæssig rækkefølge, der er med til at ændre hans syn på livet: Synet på kunsten og kærligheden og på hans forhold til politik og de sociale forhold hans og kammeraterne lever under. Andre faktorer? Tegn evt. en konkret linje som nedenfor til dit overblik! 10