Stemthed og levet krop
|
|
- Rebecca Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stemthed og levet krop Kirsten Fink-Jensen Ved konferencen Musikalsk Læring var Den levede krop - objekt og subjekt i forskning med fokus på småbørns deltagelse i musikalske aktiviteter en fælles præsentation i samarbejde med Sven-Erik Holgersen. Artiklerne Stemthed og levet krop og Deltagerstrategier og den levede krop refererer begge til denne præsentation og følger her umiddelbart efter hinanden. Mit musikpædagogiske forskningsarbejde har siden 1993 været præget af en interesse for at forstå, hvordan børn i forskellige pædagogiske sammenhænge oplever, forstår og benytter musik som klingende lyd, udtryksmiddel og fælles aktivitet. Et udgangspunkt for mit arbejde er en antagelse af, at børn forholder sig til det, der i situationen bliver meningsfuldt, og at børnenes forholdemåder bliver synlige i deres handlinger i kraft af de forskellige former for udtryk de benytter sig af i disse handlinger. De handlinger, der observeres i en given situation, er synligt relaterede til: Rum og genstande Andre personer Aktiviteter og hændelser Musik kan spille en rolle i alle tre forhold. Klingende musik er med til at skabe rummet om barnet, hvad enten det forholder sig synligt til musikken eller ej. Barnet kan udtrykke sig musikalsk i forhold til andre personer eller der kan være tale om musikalske aktiviteter, som det der er på spil i situationen. I denne artikel vil jeg uddybe nogle filosofiske tilgange, som gør det muligt at finde metoder til at tale om og forstå de forskellige forholdemåder vi møder hos børn i musikpædagogiske sammenhænge. Der er tale om en sammentænkning af en kropsfænomenologisk og en livsfilosofisk tilgang. En kropsfænomenologisk position Antagelsen af at barnet forholder sig til det der bliver meningsfuldt bunder i Merleau-Pontys begreb om mennesket som levet krop (Merleau-Ponty, 1994). Dette menneskesyn har nogle vigtige pointer. Jeg vil her pege på tre: 1. At tale om mennesket som levet krop er at tage afstand fra, at mennesket primært er et tænkende væsen. I menneskelige handlinger er krop og tanke forviklet. Kroppen er således ikke blot den fysiske krop, men den måde vi lever kroppen på. Som levede kroppe er vi sansende til stede medbringende erfarin- 57
2 ger og erindringer. For at beskrive dette anvender jeg begrebet stemthed, som er knyttet til en livsfilosofisk tradition. 2. En anden væsentlig konsekvens ved at tale om mennesket som levet krop er, at det kropslige aspekt er noget vi har tilfælles med andre mennesker. Vi er således eksistentielt forbundet i kraft af vores kropslighed, hvilket gør det muligt for os at forstå andre menneskers kropslige udtryk, og vi kan kommunikere følelser eller understøtte sproglige udtryk kropsligt. For at understrege, at der er tale om at noget får form i udtrykket bruger jeg begrebet artikulation. 3. Endelig er vi som levede kroppe altid rettet mod noget i en bestemt situation. Vi kan endog været rettet mod vores egen krop i en slags dobbeltsansning, som når venstre hånd griber om højre og vi på samme tid fysisk kan mærke dette greb og på afstand iagttage højre hånd. Det, vi er konkret rettet imod i en bestemt situation, kan stemme os. Hvad vi er rettet mod kan være mere eller mindre synligt. Når den levede krop er synligt rettet mod musikken, taler jeg om musikalsk stemthed. At tale om mennesket som levet krop er at lægge vægt på, at det kropslige er medspillende i alle livets forhold, også når vi sidder i vore egne tanker. I det følgende vil jeg først uddybe begrebet stemthed, dernæst komme med eksempler på artikulationer som udspringer af musikalsk stemthed. De konkrete eksempler stammer fra observationer af børns lytteoplevelser i skolen (Fink- Jensen, 1997b), (Fink-Jensen, 1998). Stemthed Teologen og filosoffen K. Løgstrup har beskrevet sine vandreture i skoven som tidspunkter, hvor hans sind blev stemt af naturen (Løgstrup, 1983, s.9ff). Løgstrup kunne på disse ture være helt optaget af sine egne tanker, og alligevel sansede han naturen omkring sig. Handlingen at gå tur i skoven indebar for ham en anden måde at være til stede på som levet krop i kraft af de sanseindtryk, der da blev mulige. At sindet blev stemt betyder med andre ord, at hans tanker kom til at bære præg af de omgivelser han var i. Stemthed betegner således et forhold mellem mennesket og verden i en bestemt situation. Det er en pointe, at det enkelte menneske altid står i et forhold til verden i en hvilken som helst situation. Man kunne tale om, at man altid er stemt på en eller anden måde. Hvordan man i et givet øjeblik er stemt kan være bestemt ikke kun af omgivelser, men også af hvad man har med sig af livserfaring og hvilke mål man er rettet mod. Ét er at man altid er stemt i kraft af sin sansende tilstedeværelse, noget andet at man også kan blive stemt på en anden måde af noget, der viser sig for én i situationen: en synlig genstand, begivenhed, person, en lyd, en smag, lugt eller berøring. Det brud der derved sker i forhold til den tidligere grundlæggende stemthed kan have vidt forskellig karakter: det kan ske gradvist eller pludseligt, det kan vare ved eller forsvinde igen. Det er imidlertid oftest sådan, at dette brud 58
3 i stemtheden viser sig i en ændret kropsholdning, opmærksomhed eller udbrud. Eller måske kan det vise sig ved at tankerne får en ny retning, som vi kan forestille os, at Løgstrup kunne opleve det. I det tilfælde kan man tale om at udtrykket for den ændrede stemthed viser sig på et senere tidspunkt, fx i form af en inspireret artikel eller en ny metafor i Løgstrups filosofiske forfatterskab. De synligt musikalsk stemte øjeblikke Stemthed kan komme til syne i artikulation (udtryk). At artikulere er at give noget form ved at benytte forskellige udtryksformer, og dette noget kan være: 1. en kropsfølelse 2. et sanseindtryk 3. et bestemt tema (som kan være personligt, dvs. gennemgående i flere situationer) I mine tidligere og nuværende studier af børns udtryk har jeg set, hvordan musik eller musikaktiviteter synligt kan ændre barnets måde at være til stede på (Fink- Jensen, 1997a), (Fink-Jensen, 1998), (Fink-Jensen, 2001). Stemte øjeblikke er min betegnelse for disse synlige forandringer i barnets udtryk, handling og holdning. Ser vi fx på musikpædagogiske situationer, der handler om at lytte til musik, der klinger ud af højttalerne, er det ikke altid synligt for andre, på hvilken måde den enkelte lytter er berørt. Spørger man bagefter ind til oplevelsen, kan det være vanskeligt at sætte ord på. I mange pædagogiske situationer knyttes lytten til musik imidlertid til en aktivitetsform, som kan være spil, sang eller bevægelse. I mine undersøgelser har jeg givet børnene mulighed for at benytte forskellige former for udtryk i forbindelse med lytten til musik. Børnene lyttede, evt. liggende, bevægede sig eller tegnede til musikken, og fortalte senere om deres oplevelse med udgangspunkt i deres tegninger. I undersøgelsen viste musikalsk stemthed sig som: 1. ændring i generel kropsholdning 2. optagethed af en form for artikulation, som ikke nødvendigvis behøvede at være musikalsk. Der kunne være tale om andre udtryksformer såsom billeder eller bevægelser, eller det kunne være en optagethed af andre børns måde at forholde sig på til musikken. 3. fælles aktivitet. Et barn, som generelt var rettet mod fællesskabet, blev gennem sit engagement i de andre børns danseaktivitet ført ind i musikkens puls eller melodi. Den ændrede kropsholdning blev særlig tydelig i Caspers tilfælde (Fink-Jensen, 1997a, s.169ff), (Fink-Jensen, 1998, s.104 ff.). I et forløb over tre år studerede jeg 59
4 hans billedlige og verbale udtryk i en situation, hvor han lyttede til forskellige former for musik. Det mest radikale brud i hans måde at være til stede på viste sig i forbindelse med at han lyttede til Prince of Peace, et stykke musik af Palle Mikkelborg med smukke klange fra harpe og flygelhorn, en rolig rytme og en klar og enkel melodi. Caspers ofte meget anspændte krop blev afspændt, hvilket blev meget synligt i hans streg i tegningerne og i den måde han tematiserede musikken på. Han tegnede et billede af en haletudse, der er rund og blød, og som svømmer rundt i vandet. Desuden fortalte han en historie, hvis tema var det er godt at have venner, et tema, som stod i kontrast til hans sædvanlige dramatiske fortællinger om riddere, der kæmper mod uhyggelige væsner. Optagethed af en bestemt form for artikulation blev synlig i Kittys tilfælde (Fink-Jensen, 1997a, s.148 ff.), (Fink-Jensen, 1998, s.102 ff.). Kitty var en pige, som elskede at danse. Musikken blev en mulighed for at hun kunne udfolde denne aktivitet, som hun beherskede på en meget udtryksfuld måde. Når der blev spillet klassisk-romantisk musik formede hun sine bevægelser i bløde bølger og svævede gennem rummet. Hun fortalte bagefter, at hun forestillede sig at danse på en dejlig sommereng med blomster. En anden pige blev tydeligt optaget af Kittys dans og forsøgte at efterligne hendes bevægelser. Det enkelte barn kunne med andre ord have en bestemt udtryksform til rådighed, som kunne være et middel til at få en intens oplevelse af musikken. Det intense udtryk kunne både stemme barnet selv og andre tilstedeværende. Betydningen af musik som ramme om et fællesskab blev synlig i Silles tilfælde. Sille ville meget gerne være sammen med tre andre piger, som på hver deres måde var optaget af musikken. En pige foreslog, at de sang melodien i den musik, de lyttede til. Musikken, som var 1.sats af Lars Erik Larssons: Et vintereventyr indeholder to tydelige temaer, som går igen og løber parallelt i stemmerne. Fra at være modvillig med hensyn til at forholde sig til musikken udadtil, blev Sille optaget af at synge med, således at en tostemmig sang udviklede sig. Formidlingen af stemte øjeblikke kunne for det enkelte barn ske i kraft af musikken selv eller det at få lov at være aktiv på en bestemt måde med musikken i bevægelse, sang, spil eller billedfremstilling. Levet krop som metode Som levede kroppe udtrykker vi os i en symbolsk form, verbalt eller nonverbalt og interagerer samtidig med den erfaring og viden, som bliver synlig i den levede krops holdninger og tilegnede teknikker. Tegninger til musik, bevægelser eller sang til musikken samt de ord, børnene selv benyttede om musikken og oplevelserne er alle udtryk for den levede krop. At kroppen er et symbolberedskab betyder, at vi ud over det bevidste udtryk synliggør dele af den tavse viden, vi bringer med os. Hvad der kommer til udtryk i en given situation afhænger af hvilke rammer for at udtrykke sig, situationen rummer, og hvilke temaer, der er på spil (Nielsen og Fink-Jensen, 1998), (Nielsen og Fink-Jensen, 2000). 60
5 Ved at tage udgangspunkt i en forståelse af mennesket som levet krop bliver det muligt at forstå kropslige udtryk som kilde til information om, hvad der giver mening i en situation (Holgersen, 2002, s.59 ff.). Der er imidlertid et spring fra selve observationen af barnets udtryk til beskrivelserne af disse udtryk. De stemte øjeblikke med de ændringer der bliver synlige i kropsholdning og udtryk kan være nok så tydelige for den iagttagende forsker eller for den sags skyld for læreren, men det er en vanskelighed at sætte ord på dette synlige fænomen. Vanskeligheden består dels i at finde ordene, der beskriver, dels i at argumentere for, at det ikke blot er min personlige oplevelse af situationen. Det sidste spørgsmål skal jeg lade ligge i denne artikel og blot henvise til Kirsten Hastrups refleksioner om dobbeltblikket i humanistisk forskning (Hastrup, 1999). Udvikling af ord til beskrivelse af børns udtryk kræver en distance til situationen. Denne distance er i mit arbejde skabt ved at videooptage børnenes udtryk. I videooptagelserne ser jeg børnene og mig selv på afstand. At sætte ord på det, jeg ser, betragter jeg som en måde at tage barnets udtryk op på i form af en tekst. I de situationer, hvor børn tegnede til musikken, blev billederne et middel til at tale om situationen. I samtalen med barnet om billedet kunne jeg spørge til billedet og derved få uddybende og opfølgende kommentarer om, hvad der blev meningsfuldt i musiksituationen. Ud fra sådanne samtaler, hvor børnene blev konfronteret med egne udtryk enten i form af deres tegninger, eller i form af videooptagelser af deres bevægelser, opstod nogle gennemgående tematiseringer, som blev kernen i mine beskrivelser. Som redskab til at kategorisere de observerede udtryk og artikulationer benyttede jeg Daniel Sterns teori om at perception er amodal (Stern, 2000). Amodal perception betyder at vi oplever på tværs af sanser. Når vi iagttager bevægelser, lytter til musik, ser på billeder kan vi i alle tilfælde tale om, at vi oplever en form, en grad af intensitet og en form for timing. Når vi iagttager udtryk, der knytter sig til børns handlinger, kan disse ligeledes beskrives ved deres form, intensitet og timing. Med form tænkes dels på arten af udtryk er det gestik, mimik eller kropsholdning? og dels på, at form er en amodal kategori på tværs af billedudtryk, musikalsk udtryk og bevægelsesudtryk. Med timing tænkes på hvordan udtrykket forholder sig til andre forløb og processer i situationen. Er der koordination? Er initiativet foregribende eller tøvende? Fænomener ved udtryk såsom varighed, brud og koordination bliver her centrale at beskrive. Intensitet vedrører styrke, koncentration, særpræg, vedholdenhed og ændring over tid. Hvordan er graden af ekspressivitet? Det ses, at kombinationen af udtrykkets tidslige og formmæssige karakter spiller ind i denne forbindelse. Intensitet bliver således en væsentlig faktor at beskrive. Dertil kræves udtryksfulde begreber, fx metaforer. 61
6 Musikalsk stemthed og læring Konklusionen på begrebet stemthed er, at man kan tale om at være stemt og man kan tale om at blive stemt. Vi er altid i kraft af at vi sanser grundlæggende stemt på en eller anden måde, men i sansningen kan vi blive optaget af noget på en selvforglemmende måde, som bryder med den grundlæggende stemthed. Denne form for optagethed er en anden end den vi kender til fra situationer, hvor vi er optaget af at løse problemer, som kræver en logisk fremgangsmåde. Dewey har beskrevet en sådan optagethed i eksperimentet - med hypotese, afprøvning, forsøg, fejl processer som han bestemmer som grundlæggende erfarings- og læreprocesser (Dale, 1996). Indførelse af begrebet stemthed i en pædagogisk sammenhæng har følgende formål: 1. Begrebet skal kunne beskrive bestemte fænomener i undervisningen, fx når børn bliver grebet af musikken. 2. Stemthedsbegrebet kan være med til at præcisere, hvad der karakteriserer æstetiske læreprocesser i forhold til andre læreprocesser. 3. Begrebet indeholder en beskrivende metafor: strengen, der stemmes i forhold til noget andet og samtidig er bestemt af sin materialitet. Man kan tale om, at musikalske oplevelser ligesom andre æstetiske oplevelser giver mulighed for analoge læreprocesser. Nøgleord i den slags læreprocesser er oplevelse, intensitet, erindring, genkendelse. Sådanne læreprocesser udfordrer barnet til at finde måder, hvorpå det kan få styr på oplevelsen at finde en orden i kaos, så at sige. Hertil kan benyttes såvel verbale som nonverbale udtryksformer. Sådanne læreprocesser indeholder erkendelse i kraft af fortætning - eller med et andet begreb kvalitative spring i modsætning til mere kumulative læreprocesser. Med fokus på barnets levede krop kan begrebet om musikalsk stemthed således være en øjenåbner for pædagogen med hensyn til, hvornår og af hvad det enkelte barn bliver berørt eller grebet i konkrete musikpædagogiske situationer. Disse stemte øjeblikke kan beskrives ved hjælp af ekspressive begreber, der indeholder gode metaforer. 62
7 Referencer Dale, E.L. (ed.) (1996) Skolens undervisning og barnets utvikling: klassiske tekster. Oslo: Ad notam Gyldendal. Fink-Jensen, K. (1997a) Musikalsk stemthed - et henrykt nu! København: Danmarks Lærerhøjskole, Institut for æstetiske fag og mediepædagogik. Fink-Jensen, K. (1997b) Musikalsk stemthed - en basis for læring. Kognition og Pædagogik. nr. 25: p Fink-Jensen, K. (1998) Stemthed - en basis for æstetisk læring. København: Danmarks Lærerhøjskole. Fink-Jensen, K. (2001) Musikaktivitet som øjenåbner - i undervisning af børn med specielle kontaktvanskeligheder. Specialpædagogik. Årg. 21, nr.5/6: p Hastrup, K. (1999) Viljen til viden. København: Gyldendal. Holgersen, S.-E. (2002) Mening og deltagelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Institut for Curriculumforskning. Løgstrup, K.E. (1983) Kunst og erkendelse. København: Gyldendal. Merleau-Ponty, M. (1994) Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det lille Forlag. Nielsen, A.M. og Fink-Jensen, K. (1998) Læring og udtryksformer i indskolingen. København: Danmarks Lærerhøjskole. Nielsen, A.M. og Fink-Jensen, K. (2000) Udtryksformer og situeret læring. Forskningstidsskrift fra Danmarks Lærerhøjskole. 4.Årg., nr. 5: p Stern, D.N. (2000) Spædbarnets interpersonelle verden. København: Hans Reitzels Forlag. 63
Deltagerstrategier og den levede krop
Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereBLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!
BLIV BRUGERLÆRER og få indsigt i dit liv! En brugerlærer fortæller, inspirerer og motiverer Nu har du chancen for at blive brugerlærer. Det er et godt tilbud til dig, der gerne vil hjælpe andre og ikke
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereCENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK
PULJE FOR PERSONALEPOLITISKE PROJEKTER REGION SYDDANMARK SAMKLANG MUSISK SAMARBEJDE AFSLUTTENDE RAPPORT CENTER FOR TRAUME- OG TORTUROVERLEVERE (CETT) PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK Indhold Projektets
Læs mereEr tiden løbet fra samling?
AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereÆstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen
Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel
Læs merePIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner
1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø
Læs mereEvaluering af læreplaner 2013
af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereProjekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling
Projekt i uge 47 Målet med projektet er at få rystet børnene mere sammen med jævnaldrende børn fra de andre stuer, samtidig med at læreplanstemaerne er blevet integreret i aktiviteter. Nedenfor kan I se,
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Krop og Bevægelse At børnene oplever glæden ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At der i dagtilbuddet er muligt at styrke
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING Glentereden er en institution med få to sprogede børn Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Gentager hvad børnene siger højtlæsning. Går ture og snakke om, hvad
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs merePrædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang
Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereKolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled 2013. Leder: Tina Bojsen Petersen
Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled 23 Leder: Tina Bojsen Petersen Talfakta 22* 23 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn
Læs merePædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr
Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereBARNETS SPROGLIGE UDVIKLING
L.P. Tema 3 6 år BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING SAMMENHÆNG MÅL TILTAG TEGN Glentereden er en institution med få tosprogede børn. Vi ser en børnegruppe der er sproglig velfungerende. Ordforråd, udtale kendskab
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereEvaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.
Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori
Læs mereLEDELSES camino. Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud)
Fremad på vej! Jeg er fodgænger, intet andet (Rimbaud) Ledelses-Camino er et unikt tilbud til ledere, der ønsker at: Etablere et velfunderet ståsted i forhold til sig selv og deres lederskab Skabe tid
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Sct. Georg gården Målgruppe: 3-6 Antal
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereEvaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue
Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse emr@esbjergkommune.dk kamm@esbjergkommune.dk. Telefon nr.
1 2 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereFarvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.
En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det
Læs mereFarverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.
Farvekodesystemet Farvekodesystemet i dokumentationen af praksis på baggrund af de seks temaer For at gøre arbejdet med de seks temaer overskueligt både for personalet, forældre og børn bruger vi et farvekodesystem.
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereDet pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen
Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereHVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY
HVERDAGSLIVSTEMA BHV.GRUPPER 2014 BØRNEHUSET VOLDLY UDVÆLGELSE AF TEMA BØRNS SPROG Vi har valgt at have fokus på børnenes sprog, fordi vi oplever, at et stigende antal børn udvikler dårligere sproglige
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016
ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD 2015-2016 Årsplan for mellemgruppen i Børnebo og Paraplyen april 2015 april 2016 Med udgangspunkt i vores værdi og arbejdsgrundlag har vi beskrevet, hvad vi vil lægge vægt
Læs mereTorben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag
Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereJuleaften 2009 Herlev Hospital
Juleaften 2009 Herlev Hospital Kom, Jesus, vær vor hyttegæst, Hold selv i os din julefest. Amen. Julen har med stemning at gøre. Vi vil så gerne i julestemning. Vi ønsker brændende, at den skal indfinde
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1
Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereTegn på læring sådan gør I
Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres
Læs mereTavs viden i praktik. Randi Andersen
Tavs viden i praktik Randi Andersen Hvorfor undersøge tavs viden i praktik hos pædagoger og sygeplejersker? Begrebet tavs viden benyttes som om det er noget der er særligt meget af indenfor de to professioner
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereBØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner
BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mere