Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Aalborg universitet, Rendsborggade 14, lokale 3.529, niveau 5

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Mødet den kl Aalborg universitet, Rendsborggade 14, lokale 3.529, niveau 5

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Møde mellem og repræsentanter fra AAU's ledelse 2 3 Godkendelse af Sundhedsaftalen Godkendelse af økonomirappport pr. 30. april 2019 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 5 Drøftelse af Budget Orientering om handlingsplan for en forstærket indsats på beskæftigelsesområdet 15 7 Orientering om Praksisundersøgelse af sager om førtidspension, der er afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet 8 Orientering om status på Projekt Job og Familie 23 9 Orientering om "Jobbro til uddannelse" Orientering om lovændringer på integrationsområdet og godkendelse af nuværende praksis for boliganvisning 11 Orientering om halvårlig status på beskæftigelsesindsatsen på integrationsområdet Orientering om Sprogcenter Aalborgs årsrapport Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Fællesmødet mellem BSU og LBR - dagsorden og bilag 55 Lukket 15 Orientering fra rådmand og direktør - lukket 16 Eventuelt - lukket

3 Tid Tirsdag 28. maj 2019, kl Sted Aalborg universitet, Rendsborggade 14, lokale 3.529, niveau 5 Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Kristoffer Hjort Storm, Anne Honoré Østergaard Daniel Borup, Mai-Britt Iversen, Tobias Bøgeskov, Bjarne Sørensen, Christina Halkjær Udover udvalgets medlemmer deltager, Arne Lund Kristensen, Jesper Dahlgaard, Arne Bilgram, Birgitte Welling (ref.), Leder af Job- og Integrationshuset Betina Trytek deltager i punkterne 10, 11. Fællesmøde med LBR og ordinært møde

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Program Kl. 09:00-10:00 - møde med ledelsen hos Aalborg Universitet Kl. 10:00-12:00 - ordinært BSU møde Kl. 12:00-12:30 - frokost buffet - serveres i kantineområdet i stueetagen Kl. 12:30-15:00 - Fællesmøde med LBR Beslutning: Godkendt. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 1 af 157

5 Punkt 2. Møde mellem og repræsentanter fra AAU's ledelse Familie og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at afholder fællesmøde mellem udvalget og repræsentanter fra AAU s ledelse tirsdag den 28. maj 2019 kl. 9:00-10:00. Beslutning: Drøftedes. AAU tager initiativ til et nyt møde med forvaltningen for drøftelse af et styrket samarbejde om den praktik- og beskæftigelsesrettede indsats, samt der udarbejdes et tillæg herom til den eksisterende samarbejdsaftale mellem AAU og Aalborg Kommune Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 12 af 357

6 Sagsbeskrivelse På dagens møde med repræsentanter fra AAUs ledelse vil dimittendudfordringen blive drøftet, herunder hvilke initiativer der er sat i værk og hvilke der eventuelt iværksættes i fællesskab for at sikre at flere dimittender kommer hurtigt i job. Der er udarbejdet program for mødet, som er vedlagt som bilag. Møde den kl Side 23 af 357

7 Bilag: Dagsorden til møde mellem AAU-ledelsen og Møde den kl Side 34 af 357

8 Punkt 3. Godkendelse af Sundhedsaftalen Sundheds- og Kulturudvalget,, Familie- og Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen Beslutning: Anbefalet mhp. oversendelse til byrådets behandling. Familie- og Socialudvalget anbefalede indstillingen på møde den Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 15 af 57

9 Sagsbeskrivelse Af sundhedslovens 205 fremgår, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå en sundhedsaftale. Der indgås en aftale i hver valgperiode. Gyldighedsperioden for den nye aftale er fra 1. juli 2019 og 4 år frem. Sundhedsaftalen gælder dog til en ny aftale er udarbejdet. Når sundhedsaftalen er godkendt i Regionsrådet og samtlige kommunalbestyrelser i regionen, fremsendes den til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som omfatter borgere med somatiske og/eller psykiske sygdomme, og som går på tværs af de to myndighedsområder: region og kommuner. Udkast til sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedskoordinationsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en særdeles vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen 2019 Sammen om sundhed bygger videre på de foregående tre sundhedsaftaler. I modsætning til den nuværende sundhedsaftale, opstilles der ikke på forhånd konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem parterne og med bred inddragelse. Udover sundhedsaftalen eksisterer der en række underliggende fælles samarbejdsaftaler vedrørende samarbejde og kommunikation om specifikke målgrupper. Disse samarbejdsaftaler er allerede gældende og videreføres i kommende sundhedsaftaleperiode. De fremlægges derfor ikke til politisk behandling. De fælles samarbejdsaftaler tilpasses løbende de aktuelle udfordringer. En oversigt over samarbejdsaftalerne fremgår af bilag 1 i vedlagte bilag til Sundhedsaftalen Regionen og kommunerne har herudover mulighed for at indgå supplerende aftaler. De supplerende aftaler er frivillige, indgås af den enkelte kommune sammen med regionen og skal ikke fremsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Aalborg Kommune forventer at forlænge de supplerende aftaler, der fortsat er relevante. Kort om sundhedsaftalens indhold Sundhedsaftalen 2019 Sammen om sundhed fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem aktørerne i det nordjyske sundhedsvæsen. Aftalen indeholder en politisk vision om at: Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget har, med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer, formuleret 5 pejlemærker, der skal bidrage til en udmøntning af visionen: 1. Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaven og sundhedstilbud tæt på borgeren 2. Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdspartnere 3. Større lighed i sundhed 4. Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår 5. Mindre rygning vil give flere raske leveår Herunder er listet Sundhedsaftalens pejlemærker med tilhørende målsætninger for det tværsektorielle samarbejde i den kommende aftaleperiode. Pejlemærke 1: Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaven og sundhedstilbud tæt på borgeren - Mere smidige sektorovergange - Ældre medicinske patienter skal have en rettidig og sammenhængende indsats, der medvirker til så få overgange som muligt Møde den kl Side 26 af 57

10 - Borgere med kroniske sygdomme skal sikres den nødvendige hjælp og støtte til at håndtere livet med kronisk sygdom. - Borgere med psykisk sygdom, herunder borgere med samtidigt misbrug, skal opleve sammenhæng mellem den sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige indsats. - Borgerne modtager i vidst mulige omfang sundheds- eller behandlingstilbud i nærmiljøet. Pejlemærke 2: Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdspartnere - Vi udvikler sundhedsvæsenet i samarbejde med borgere og deres pårørende. - Vi tager udgangspunkt i borgernes egne mål i forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsforløb for at øge motivation og mestringsevne. - Borgere og deres pårørende styrkes som aktive samarbejdspartnere. Pejlemærke 3: Større lighed i sundhed - Spædbørn og deres forældre får en sund start på familielivet. - Borgerne oplever, at de har let ved at kommunikere med sundhedsprofessionelle og forstå den information, de modtager fra sundhedsvæsenet. - Vi forebygger, opsporer og behandler fysisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom. - Borgere med psykisk sygdom lever længere. - Der tilbydes differentierede indsatser for at sikre, at alle borgere får det optimale udbytte af indsatsen. Pejlemærke 4: Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår - Øge den mentale sundhed og trivsel hos borgere i særlig risiko. - Sikre en tidlig opsporing og indsats for børn og unge, der har dårlig mental sundhed. - Flere borgere skal bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet trods somatisk eller psykisk sygdom. Pejlemærke 5: Mindre rygning vil give flere raske leveår - Målet er at forebygge rygestart blandt unge. - Region Nordjylland skal være den region, der har den laveste andel af rygere i Alle relevante patienter på hospitaler og i almen praksis, der ønsker hjælp til rygestop henvises til kommunale rygestoptilbud. Med afsæt i pejlemærkerne og de tilhørende målsætninger udarbejder Sundhedskoordinationsudvalget ultimo 2019 en implementeringsplan, der konkretiserer, hvordan de enkelte pejlemærker og målsætninger udmøntes. Målene i sundhedsaftalen er ikke statiske, men forventes videreudviklet i løbet af aftaleperioden I arbejdet med implementeringsplanen vil endvidere indgå de bærende principper, som fremgår af Sundhedsaftalen Disse principper udtrykker den fælles grundforståelse, parterne samarbejder ud fra. De omhandler bl.a. lokalt ejerskab, en respektfuld samarbejdskultur og bedst mulig ressourceudnyttelse herunder også opgaveoverdragelse. Politisk organisering Sundhedsaftalen 2019 fastlægger ligeledes den fremtidig politisk organisering af samarbejdet. Der lægges op til en videreførsel af de fire politiske klynger bestående af politiske repræsentanter fra kommuner og region samt Praktiserende Lægers Organisation. Jammerbugt Kommune og Aalborg Kommune udgør Klynge Midt. De politiske klynger suppleres som noget nyt med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum: Sundhedspolitisk Samling. Videre proces Godkendelsesprocessen er indledt med behandling af Sundhedsaftalen i KKR d. 26. april KKR besluttede at anbefale Sundhedsaftalen til godkendelse i de nordjyske kommuner. Når Sundhedsaftalen 2019 er godkendt af alle 11 nordjyske kommuner og Regionsrådet, vil Sundhedsaftalen senest ved udgangen af juni 2019 blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen. Den nye sundhedsaftale vil træde i kraft den 1. juli Arbejdet med at implementere sundhedsaftalen vil derefter blive igangsat bl.a. med en politisk drøftelse på møde i Sundhedspolitisk Samling d. 20. september Møde den kl Side 37 af 57

11 Bilag Sundhedsaftalen 2019 Sammen om sundhed Bilag til Sundhedsaftalen 2019 Følgebrev fra Sundhedskoordinationsudvalget Tidsplan: 26. april KKR - Nordjylland 8. maj Forvaltningsledelsen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 14. maj Forvaltningsledelsen, Ældre- og Handicapforvaltningen 14. maj Forvaltningsledelsen, Sundhed- og Kulturforvaltningen 16. maj Seniorrådet (orientering) 22. maj Sundhed- og Kulturudvalget 22. maj Ældre- og Handicapudvalget 23. maj Handicaprådet (orientering) 24. maj Familie- og Socialudvalget 28. maj 3. juni Magistraten 16. juni Frist for tilbagemelding til Sundhedskoordinationsudvalget 17. juni Byrådet Møde den kl Side 48 af 57

12 Bilag: Sundhedsaftalen Sammen om sundhed Bilag til Sundhedsaftalen 2019 Følgebrev fra Sundhedskoordinationsudvalget Møde den kl Side 59 af 57

13 Punkt 4. Godkendelse af økonomirappport pr. 30. april 2019 for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at anbefaler, at byrådet godkender økonomirapporteringen pr. 30. april 2019 Beslutning: Anbefalet mhp. oversendelse til byrådets behandling. Familie- og Socialudvalget anbefalede indstillingen på møde den Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 10 af af 357

14 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afgiver hermed på baggrund af forbruget pr. 30. april Økonomirapporten tager udgangspunkt i de dele af den fælles kommunale økonomirapportering, der vedrører Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og rapporten følger de bevillingsniveauer, som kendes fra budgettet, dvs. en opdeling i serviceudgifter og budgetgaranterede udgifter på de forskellige sektorer. I økonomirapporten afgives der et samlet bud for hvert bevillingsniveau, ligesom der for hver sektor afgives uddybende forklaringer omkring økonomi og aktivitet. Service Samlet set viser økonomirapporteringen pr. 30. april 2019, at der for den samlede serviceramme forventes et mindreforbrug på 25 mio. kr. Mindreforbruget kan henføres til Sektor Voksen Beskæftigelse med et mindreforbrug 4 mio. kr., Sektor Borgerrettede rådgivnings- og vejledningsfunktioner samt administration med et mindreforbrug på 10 mio. kr., og Sektor Børn og Unge med et mindreforbrug på 12 mio. kr. Mindreforbruget på Sektor Borgerrettede rådgivnings- og vejledningsfunktioner samt administration og Sektor Børn og Unge skyldes primært en overførelse af ubrugte midler på 50 mio. kr. fra regnskab 2018, som Byrådet godkendte den 29. april pct. af disse midler er øremærket en obligatorisk overførsel på 25 mio. kr., som er pålagt forvaltningen at overføre til Forvaltningen forventer at overholde dette mål. Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. vedrørende Alkoholbehandling, stofmisbrug og efterbehandling, grundet flere borgere på substitutionsbehandling samt en omstrukturering i forhold til behandlingsgarantien til lægesamtaler. Budgetgaranterede områder På de budgetgaranterede områder peger prognosen mod et merforbrug på omkring 35 mio. kr. Primært på grund af et væsentligt merforbrug på førtidspension. Forvaltningen har over for redegjort for den store udfordring på området, og der sker for øjeblikket opfølgning herpå. Med hensyn til beskæftigelsestilskuddet er vurderingen årets første fire måneder, at året vil ende med et merforbrug på omkring 12 mio. kr. Dette skyldes hovedsageligt et fortsat højt niveau af ledige dimittender. Ikke rammebelagte driftsudgifter Ingen bemærkninger Anlæg Ingen bemærkninger Møde den kl Side 211 af af 357

15 Bilag: FB Økonomirapport pr. 30. april 2019 Møde den kl Side 312 af af 357

16 Punkt 5. Drøftelse af Budget Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at drøfter om der er opfølgning på Øland-seminar maj Beslutning: Drøftedes. Rådmanden takkede udvalgene for et godt Budgetseminar på Øland den Forvaltningen gav en status på, hvor vi pt. er i budgetlægningen, og den videre udvalgsbehandling sker på fællesmøde mellem Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalg den og den Den er forslag til Omprioriteringskatalog åbent og tilsendes udvalgene samt FMU, og de berørte arbejdspladser orienteres. Udvalgenes Omprioriteringskatalog skal fremsendes til Borgmesterens Forvaltning den og Budgetforslaget fremsendes efter den fælles udvalgsbehandling den Videre skal der analyseres på fem tværgående initiatitiver i kommunen, som også kan give reduktioner. Byrådets budgetuge er i uge 35. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 13 af af 257

17 Sagsbeskrivelse Eventuel drøftelse på baggrund af Øland-seminar den maj Møde den kl Side 214 af af 257

18 Punkt 6. Orientering om handlingsplan for en forstærket indsats på beskæftigelsesområdet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering handlingsplan for en forstærket indsats på beskæftigelsesområdet. Beslutning: Til orientering. Udvalget udtrykker tilfredshed med handlingsplanen for en forstærket indsats på beskæftigelsesområdet og sendes til Magistraten til orientering. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 15 af af 457

19 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forventer efter 4 måneder af 2019 et merforbrug på det budgetgaranterede område inklusiv beskæftigelsestilskuddet i størrelsesordenen 47 mio. kr., hvilket primært skal tilskrives en fejlbudgettering på førtidspensionsområdet. Samtidig viser tal for udviklingen i antallet af borgere på offentlig forsørgelse et lavere fald end på landsplan og i de andre store kommuner i 6-by samarbejdet. Forvaltningen har derfor taget initiativ til, at forstærke indsatsen på beskæftigelsesområdet. I denne indstilling orienteres kort om de tiltag, som Job- og Ydelsesafdelingen iværksætter hurtigst muligt. Indsatsen overfor unge på uddannelseshjælp Forvaltningen har i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2020 udarbejdet et forslag til en særlig investeringsmodel overfor aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp, som følge af at Aalborg Kommune har relative mange aktivitetsparate unge og ikke haft en faldende udvikling, som ses på landsplan. Finansieret af overførselsmidler fra 2018 vil Job- og Ydelsesafdelingen iværksætte investeringsmodellen hurtigst muligt ved, at der tilføres 1 mio. kr. til Uddannelseshuset, som betyder, at der kan ansættes ekstra 4 rådgivere i resten af Med de ekstra rådgivere vil det være muligt, at forstærke indsatsen, hvor følgende elementer tænkes at indgå: Tættere opfølgning af de unge og flere job- og uddannelsessamtaler Flere aktivitetsparate unge skal deltage på et brobygningsforløb på en uddannelsesinstitution, hvor der skal være en tæt opfølgning, så de unge støttes og fastholdes i forløbet. Flere aktivitetsparate unge skal i virksomhedspraktik samt i gang med ordinære timer i form af småjobs og de unge skal tilknyttes en personlig formidler. Afklare om de unge skal henvises til den nye forberedende grunduddannelse (FGU), som starter efter sommerferien 2019 Tæt opfølgning på unge i særligt tilrettelagt uddannelse (STU) Indsatsen overfor sygedagpengemodtagere I lighed med unge-området tilføres 1 mio. kr. finansieret af overførselsmidler fra 2018 til Sygedagpengehuset med henblik på følgende tiltag: Tidlig indsats overfor fuldt sygemeldte, hvor fokus udover raskmelding er på at flere sygemeldte genoptager sit arbejde delvist. Fokus på ledige sygemeldte, hvor inddragelse og et tæt samarbejde med a-kasse og Jobhuset vil kunne afklare den sygemeldtes situation hurtigere. Hurtigere afklaring af borgere i jobafklaring. Med bevillingen vil det være muligt, at der kan ansættes ekstra 4 medarbejdere i resten af 2019, som vil blive tilknyttet ovenstående tiltag. Indsatsen overfor jobparate ledige (forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) I Jobhuset er der sat øget fokus på afvikling af flere jobsamtaler og en tættere opfølgning på de ledige samt iværksættelse af flere rådighedsvurderinger herunder sanktionering, hvis de ledige udebliver fra jobsamtaler og aktiveringstilbud. Job- og Ydelsesafdelingens egne statistikker udviser en fremgang i såvel antallet af jobsamtaler som antallet af sanktioner, så der er forventning om det vil resultere i at flere ledige hurtigere kommer i beskæftigelse. Derudover har Job- og Ydelsesafdelingen særlig fokus på at udnytte mulighederne i Aalborg Alliancen. Aktuelt er der 142 virksomheder med i alliancen og der er flere virksomheder på vej. Forvaltningen forventer, at der i løbet af 2019 samlet vil være 200 virksomheder med i alliancen. Det går således rigtigt godt med at få virksomhederne til at tilmelde sig ordningen, men for jobcentret handler det nu primært om opfølgning på medlemsvirksomhederne med henblik på blandt andet at udnytte Møde den kl Side 216 af af 457

20 muligheden for at virksomhederne i højere grad rekruttere arbejdskraft via jobcentret og tilbyder ordinære småjobs til de ledige, som i forvejen er i en praktik i virksomheden. Indsatsen overfor flygtninge I Job- og Integrationshuset er der en række tiltag i gang overfor f.eks grønlændere og flygtningekvinder. får på udvalgsmødet (andet punkt på dagsordenen) en nærmere gennemgang og redegørelse af indsatsen bredt set på integrationsområdet. I forhold til at forstærke indsatsen vil Job- og Integrationshuset fokusere på fortsat at stille krav til borgere om deltagelse i samtaler og aktiveringstilbud og i de situationer, hvor borgeren ikke møder op vil der ske rådighedsvurdering samt eventuel sanktioner, hvis der viser sig at være grundlag herfor. Derudover er der med ny lovgivning og paradigmeskiftet kommet et forstærket fokus på mulighederne i repatriering for flygtninge, hvor udgangspunktet er at flere skal rådgives og vejledes om muligheden for repatriering til eget hjemland. Der henvises til andet punkt på dagsordenen, hvor der orienteres nærmere om repatriering. Indsatsen overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Inspireret af egne erfaringer og anbefalinger fra en midtvejsevaluering fra det nuværende STAR-projekt Flere skal med overvejes afvikling af et forsøg i Job- og Aktivhuset, hvor der tænkes etableret et tværfagligt team bestående af virksomhedskonsulenter, rådgivere og mentorer, som sammen skal varetage den samlede beskæftigelsesindsats for 500 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Job- og Ydelsesafdelingen forestiller sig, at det tværfaglige team bemandes af omkring 10 medarbejdere, så den enkelte medarbejder i gennemsnit varetager indsatsen for omkring 50 kontanthjælpsmodtagere. Den enkelte medarbejder skal være såkaldt personlig jobformidler for kontanthjælpsmodtageren og arbejde målrettet på at flere kontanthjælpsmodtagere arbejdes ud i en virksomhedsplacering herunder at den ledige via praktikken flere kvalificeret til f.eks at få et småjob i virksomheden. Af overførelsesmidler fra 2018 tilføres 1. mio. kr. til Job-og Aktivhuset, så der kan tilføres 2 medarbejdere i et år, som skal indgå i det tværfaglige team. Der indledes samtidig et særligt samarbejde med Ressourcecenter Aalborg omkring at få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i en virksomhedsplacering, idet der aktuelt er en relativ stor venteliste ved Job-og Aktivhusets virksomhedskonsulenter. Andre tiltag Udover ovennævnte tiltag vil Job- og Ydelsesafdelingen iværksætte følgende tiltag: Hurtigere afklaring af sager selve konstruktionen omkring rehabiliteringsteammøder påvirker afklaringen af sager, idet omfanget af møder planlægges for en længere periode typisk et halvt år af gangen og afholdelse af flere møder skal aftales med Region Nordjylland, da der er krav om deltagelse af læge fra Socialmedicinsk Enhed. Det kan være en udfordring at få ekstra møder indenfor en kort tidshorisont og så bliver rehabiliteringsteammøderne lidt en flaskehals. Der opleves desuden ventetid på lægenotater, som er med til forlænge sagsbehandlingstiden. Job- og Ydelsesafdelingen vil derfor forsøge at skabe plads til behandling af flere sager, som forventeligt vil få bevilget retten til et fleksjob ved at udnytte de lovgivningsmæssige muligheder for at bevilge førtidspension til såkaldt åbenbare førtidspensionssager. Muligheden for bevilling af førtidspension i såkaldt åbenbare sager anvendes allerede, men forvaltningen vil forsøge at udvide antallet af sager, som bevilges udenom rehabiliteringsteamet. Samtidig vil der ved at være mere risikovillig i fht. indhentning af lægeerklæring kunne afklares flere sager, hvor fokus i sygedagpengeog jobafklaringssager er raskmelding eller fleksjob. Derudover vil Job- og Ydelsesafdelingen iværksætte en analyse af området. Sætte skarpt fokus på resultater i Job- og Ydelsesafdelingen arbejdes der ledelsesmæssigt på en endnu stærkere resultatorientering i organisationen. Der vil derfor blive opstillet måltal for 5 såkaldte skarpe nøgletal: afslutning af borgere til job- og uddannelse, antal samtaler, andel med CV, antal jobordre og formidlinger. Målene vil blive fulgt op ved ugevise målinger og der vil blive fuld gennemsigtighed på tværs af afdelingen fra de enkelte jobcenterafsnit og fra ledere til medarbejdere. Møde den kl Side 317 af af 457

21 Tage kontakt Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Forvaltningen vil tage kontakt til Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord i regi af STAR med henblik på der udarbejdes en analyse med tilhørende anbefalinger af beskæftigelsesindsatsen i Aalborg Kommune. Analysen tænkes at tage afsæt i Beskæftigelsesministerens benchmarking af kommunerne, hvor Aalborg Kommune er placeret som nr. 73. Opfølgning på handlingsplan vil løbende henover 2019 blive holdt orienteret om udviklingen i handlingsplanen og udviklingen af antallet af borgere på offentlig forsørgelse i Aalborg Kommune. Møde den kl Side 418 af af 457

22 Punkt 7. Orientering om Praksisundersøgelse af sager om førtidspension, der er afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet Familie - og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering, resultatet af Praksisundersøgelse af sager om førtidspension, der er afgjort uden forelæggelse for Rehabiliteringsteamet Beslutning: Til orientering. Fremsendes til behandling i byrådet. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 19 af af 457

23 Sagsbeskrivelse Baggrunden for undersøgelsen er en lovændring, der trådte i kraft 1. juni Lovændringen betød, at kommunerne i tre typer af sager kan afgøre, om der er grundlag for at tilkende førtidspension uden forudgående forelæggelse for kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam. Det drejer sig om: Tilkendelse af pension, i situationer hvor personen er så syg og svært begrænset i sit funktionsniveau, at der er åbenbart grundlag for tilkendelse af førtidspension. Der er krav om en udtalelse fra regionens sundhedskoordinator. Sundhedskoordinatoren skal forholde sig til 4 kriterier: at der er tale om et svært nedsat funktionsniveau, at helbredsforholdene kan forklare det nedsatte funktionsniveau, at der er en klar diagnose og behandling er gennemført, og endeligt at prognose indebære at der ikke er udviklingsmuligheder Tilkendelse af pension til terminalt syge personer, og hvor der foreligger helbredsmæssig dokumentation for dette Afslag på førtidspension i sager hvor det er utvivlsomt at personen ikke vil være berettiget til førtidspension, på baggrund af de foreliggende oplysninger I bemærkninger til lovforslaget står, at lovforslaget vil blive fulgt op af en praksisundersøgelse for at sikre, at kommunerne bruger den nye mulighed korrekt. Praksisundersøgelse er gennemført i efteråret 2018, og undersøgelsen er offentliggjort 26. marts Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 100 sager fra 10 kommuner samt spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner. De 10 kommuner er København, Randers, Sønderborg, Slagelse, Frederiksberg, Holstebro, Herning, Svendborg, Tønder og Aalborg Kommune Da kommunen har deltaget i undersøgelsen, skal rapporten behandles af kommunalbestyrelsen, jf. reglen herom i retssikkerhedslovens 79 a. Undersøgelsens hovedresultat Af de i alt 100 undersøgte sager er det alene 4 sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagen skulle have været afgjort efter en anden bestemmelse. 1 af disse sager er fra Aalborg Kommune. Ankestyrelsen konkluderer i rapporten, at der er tale om en kan- bestemmelse, som kommunerne dels har taget til sig, og hvor kommunerne overordnet set har godt styr på reglerne. Der er undersøgt 46 sager, hvor kommunerne har tilkendt førtidspension, under den bestemmelse hvor det vurderes, at det er åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles. Ankestyrelsen har i 2 sager vurderet, at sagen burde have været behandlet på rehabiliteringsmøde. Aalborg Kommune har bidraget med 5 sager, og det er en af disse sager, som Ankestyrelsen har bemærkninger til. Ankestyrelsen konkluderer endvidere, at kommunerne generelt har afgjort sagerne hurtigt efter at sundhedskoordinatorens udtalelse er modtaget. Der er undersøgt 20 sager om terminalt syge borgere, hvor der ikke stilles krav om en udtalelse fra regionens sundhedskoordinator, inden der træffes afgørelse. I alle sagerne var Ankestyrelsen enig i kommunernes afgørelser. Aalborg Kommune har bidraget med 3 sager til undersøgelsen, som der ingen bemærkninger er til. Der er undersøgt 36 sager, hvor kommunerne har givet afslag på førtidspension, fordi kommunen har vurderet, at borgeren uden tvivl ikke var berettiget til førtidspension på et foreliggende grundlag. Ankestyrelsen har i 2 sager vurderet, at sagen burde have været forelagt for kommunens rehabiliteringsteam. Aalborg Kommune har ikke bidraget med sager af denne type. Spørgeskemaundersøgelsen blandt alle landets kommuner viser, at langt de fleste kommuner har besluttet at anvende bestemmelsen. Resultatet for Aalborg Kommune Aalborg Kommune har medvirket med i alt 8 sager om tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen har i én sag vurderet, at sagen burde have været forelagt rehabiliteringsteamet, da sundhedskoordinatoren ikke Møde den kl Side 20 af af 457

24 havde udtalt sig fyldestgørende. Sagen er medtaget som eksempel i Ankestyrelsens rapport, og gengives derfor: Sagen omhandler en midaldrende person, som har fået svær fysisk og kognitiv funktionsnedsættelse efter en blodprop i hjernen. Der har været deltagelse i relevant genoptræning, og der kunne ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder. Det er lægeligt vurderet, at der alene er udviklingspotentiale i forhold til at borgeren bliver mere selvhjulpen i det daglige. Det aktuelle funktionsniveau er sådan, at borgeren selv med massiv støtteindsats ikke er i stand til at bo i eget hjem. Sundhedskoordinatoren har vurderet, at det ikke er dokumenteret, at behandlingsmulighederne er udtømte eller udsigtsløse. Det skyldes, at stationær tilstand ved blodprop i hjernen først indtræder efter et års genoptræning, og på tidspunktet for sundhedskoordinatoren udtalelse, har borgeren endnu ikke været genoptrænet i et år. Sundhedskoordinatoren har vurderet, at der skal indhentes statusattest fra egen læge med henblik på vurdering af prognosen. Idet sundhedskoordinatoren ikke har svaret bekræftende på alle fire kriterier, skulle sagen have været for rehabiliteringsteamet. I den konkrete sag stilles der ikke tvivl ved selve pensionstilkendelsen, men alene at sagen burde have være behandlet på et rehabiliteringsmøde, inden kommunen traf afgørelsen om førtidspension. Ankestyrelsen generelle anbefalinger: - I sager hvor der gives afslag på det foreliggende grundlag, skal der altid foretages en konkret vurdering i hver sag med henblik på om der er grundlag for at behandle sagen på rehabiliteringsmøde - Opmærksomhed på at tilkende førtidspension inden det 18. år, hvis der er tilstrækkeligt dokumentation for det - Sikre, at regionens sundhedskoordinator har de nødvendige oplysninger for at kunne udtale sig, og at hvis sundhedskoordinatoren ikke kan svare positivt på alle de opsatte kriterier i lovgivningen, ikke afgøre sagen uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet - Sikre, at der for terminalt syge ikke fremsendes sager til regionens sundhedskoordinator, og at man alene har fokus på at indhente den helbredsmæssige dokumentation i sagen - Hvis de helbredsmæssige forhold fuldt ud forklarer borgerens betydelige nedsatte arbejdsevne, skal der ikke bruges tid på at overoplyse sagen Aalborg Kommunes indsats Jobcenter Aalborg er den myndighed i kommunen, der udreder og træffer afgørelse om førtidspension. Der er truffet beslutning om, at kan-bestemmelsen anvendes på alle de målgrupper der er nævnt i loven. Det er vurderingen, at praksis på området, er i god overensstemmelse med Ankestyrelsens anbefalinger. I juni 2019 bliver der afholdt et dialogmøde med Ankestyrelsen, Regionen og kommunerne, og hvor der vil blive en dialog med Regionens sundhedskoordinatorer om, hvordan vi kan sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyste til at sundhedskoordinatoren kan udtale sig om alle 4 kriterier, for at sagen kan undtages for behandling på Rehabiliteringsmøde. Behandling: BSU 28. maj 2019 Magistrat 3. juni 2019 Byråd 17. juni 2019 Møde den kl Side 321 af af 457

25 Bilag: Rapport om praksisundersøgelse Møde den kl Side 422 af af 457

26 Punkt 8. Orientering om status på Projekt Job og Familie Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering en status på "Projekt Job og Familie". Beslutning: Til orientering. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 123 af af 557

27 Sagsbeskrivelse Projekt Job og Familie er et 3-årigt forsøgsprojekt, som er etableret i et samarbejde mellem Skoleforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Sundhed- og Kulturforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har efter det første år udarbejdet en status på projektet. I denne indstilling redegøres kort for hovedindholdet i statussen, som er vedlagt dagsordenen som bilag. Baggrunden for Projekt Job og Familie I forbindelse med budgetforhandlingerne for 2017 blev det besluttet, at der skulle iværksættes et samarbejde mellem relevante forvaltninger omkring området med socialt udsatte familier. Formålet hermed var at pege på styrkende indsatser, samt afdække potentialet for besparelser via en mere koordineret indsats. Forvaltningerne blev efterfølgende enige om, at der skulle etableres et 3-årigt forsøgsprojekt baseret på metoderne og anbefalingerne fra et tidligere STAR-projekt omkring udsatte familier, der har været afviklet i 10 kommuner. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt med det formål, at udfordre den eksisterende opgaveløsning og være med til at nedbryde barrierer, samt være med til at finde nye veje i det tværfaglige samarbejde omkring indsatsen for udsatte familier. Der skal ydes en helhedsorienteret indsats og sættes ind overfor hele familiens problemer, så der bliver bedre sammenhæng i familielivet og økonomien, og så forældrene på sigt kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Børnene skulle sikres en stabil gang i daginstitutioner eller følge skolegang eller ungdomsuddannelse, samt være aktive med fritidsinteresser eller fritidsarbejde. Det organisatoriske set-up Der indgår 50 familier i initiativet, som forvaltningerne arbejder tværfagligt og helhedsorienteret med. De 50 familier kommer fra henholdsvis Familiegruppe Øst (35 familier) og Familiegruppe Sydvest (15 familier). Familierne er derudover tilknyttet Job- og Aktivhuset i Job- og Ydelsesafdelingen, da familierne skal være kendetegnet ved, at en eller begge forældre er på kontanthjælp eller ressourceforløb. Det forhold, at der i familien er en såvel familie- som en beskæftigelsessag gør, at der er tale om familier, hvor kompleksiteten i arbejdet er stor, og hvor det vurderes at være yderst relevant at sætte ind med et tværfagligt arbejde. Der er etableret to såkaldte tværfaglige team bestående af familiegrupperådgivere og jobcenterrådgivere. Der er koblet en familiegrupperådgiver og en jobcenterrådgiver til hver af familierne. Der arbejdes i makkerpar, hvor rådgiver fra jobcenter og familiegruppe enten fungerer som primær- eller sekundærrådgiver. Derudover er tilknyttet en projektleder til initiativet, som er daglig leder for medarbejderne i de to teams. Med den måde, hvorpå Projekt Job og Familie er tilrettelagt, er der tale om en investering, hvor Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen bruger ekstra rådgiverressourcer samtidig med, at der er udpeget en projektleder for initiativet. Derudover trækkes på ekstern konsulentbistand. Samlet er investeringen aktuelt på ca. 1,7 mio. kr. årligt, som er finansieret af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens budgetramme og konkret findes ved at nedprioritere indsatsen overfor andre borgere. Status på familiernes trivsel Der måles tre gange årligt på såvel de voksnes som børnenes trivsel, som bruges i den daglige dialog med familierne. Målingerne viser, at såvel børnenes som de voksnes trivsel ligger under gennemsnittet for hele befolkningen. Efter det første projektår ses ikke den store forandring dog ses der en positiv udvikling for børnene, hvilket også afspejles i at det gennemsnitlige skolefravær er gået lidt ned - fra 14,5% i 4. kvartal 2017 til 13,1% i 4. kvartal Det er dog stadigt tale om et meget højt niveau sammenlignet med det gennemsnitlige skolefravær. Møde den kl Side 24 af af 557

28 Der måles ligeledes på de voksnes arbejdsmarkedsparathed, men her ses endnu ikke nogen udvikling, hvilket alt andet lige skyldes, at de voksne har været mange år på offentlig forsørgelse og dermed udenfor arbejdsmarkedet. De 53 voksne har i gennemsnit været i alt 15 år på offentlig forsørgelse. Status på økonomi Der er ligeledes foretaget en måling af kommunens ekstraordinære udgifter forbundet med familierne, dvs. udgifter udover f.eks udgifter til børnepasning og almindelig skolegang. Den samlede udgift på tværs af forvaltningerne kan i 4. kvartal 2018 opgøres til 7,1 mio. kr., hvilket er uændret niveau i fht. den såkaldte baseline-måling ved starten af initiativet. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens udgift er på 6,4 mio. kr. (90% af alle udgifter), mens Skoleforvaltningen står for de resterende 0,7 mio. kr. (10 af alle udgifterne). Oprindeligt var der til initiativet tilknyttet et sparekrav på henholdsvis 7,5 mio. kr. (2019) og 10 mio. kr. (2020), men som følge af, at det opstillede besparelsespotentiale var for højt, blev besparelsen delvis annulleret i forbindelse med budgetproceduren for budget 2019, så sparekravet nu er på årligt 0,5 mio. kr. Sparekravet, som altså endnu ikke er realiseret, er placeret ved Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, hvilket også giver god mening med tanke på, at langt hovedparten af udgifterne forbundet med de udsatte familier forefindes på familie-, social- og beskæftigelsesområdet. Opsamling Efter det første år af projektet er der endnu ikke konstateret mærkbare resultater i form af reducerede udgifter eller at de voksne er blevet selvforsørgende eller at familieindsatsen er ophørt. Der ses dog nogle positive tendenser blandt andet ved at børnenes trivsel er i bedring og at flere af de voksne er kommet i gang med aktive forløb som f.eks en virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik. Der er én af de voksne, som er blevet selvforsørgende via ordinært arbejde. På familieområdet er 2 børn hjemgivet, hvilket kan karakteriseres som egentlige succeser, bl.a. som følge af arbejdet med forældrene, hyppige opfølgninger og netværksmøder. Et vigtigt element i projektet er det metodearbejde, som er grundlaget for den tværfaglige og helhedsorienterede indsats. Efter det første år kan der blandt andet iagttages følgende: Generelt har familierne, der deltager i projektet, en hyppigere kontakt med rådgiverne. Rådgiverne er nemmere at komme i kontakt med de har ikke telefontid, men er udstyret med mobiltelefoner, så det også er muligt at bruge SMS. Rådgivernes relation med familien er anderledes og en del tættere end ved almindelige familie- og beskæftigelsessager, hvilket bl.a kan tilskrives den hyppigere kontakt og at rådgiverne møder familierne i deres hjem. Der er én indgang til kommunen for familierne, og de ved at hvis de orienterer den ene rådgiver, bliver oplysningerne automatisk videregivet, hvilket giver ro og tryghed. Det at familie- og beskæftigelsesrådgiverne arbejder tæt sammen om familien giver ens retning og en hurtig koordinering og handling i forhold til familien. Det tværfaglige samarbejde giver kendskab og indsigt i hinandens fagområder, hvilket giver nye perspektiver i det fremadrettede arbejde. Der ses desuden en afsmittende effekt på andre rådgivere og afsnit, hvor der på tværs af familie- og beskæftigelsesområdet er kommet mere fokus at trække på hinandens viden og kompetencer. Møde den kl Side 325 af af 557

29 Der arbejdes ud fra en såkaldt familieplan, som tager udgangspunkt i familiernes egne ønsker og planer for fremtiden. Der opleves succes med anvendelsen af familieplanen, idet de små succeser i hverdagen får større fokus - på vej hen mod de mere langtidssigtede mål ift. beskæftigelse og trivsel i familierne. Der findes dog begrænsninger i form af eksempelvis to forskellige it-fagsystemer, hvor der med de nuværende IT-løsninger ikke er praktisk mulighed for én samlet plan - på trods af muligheden herfor i lovgivningen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil fortsat følge initiativet tæt og vil vende tilbage til udvalgene med yderligere afrapportering. Møde den kl Side 426 af af 557

30 Bilag: Projekt job og familie - Status efter første år Bilag 1 Familieplan Bilag 2 Brochure - Projekt job og familie Møde den kl Side 527 af af 557

31 Punkt 9. Orientering om "Jobbro til uddannelse" Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til s orientering en status på projektet Jobbro til uddannelse Beslutning: Til orientering. Anne Honoré Østergaard og Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Møde den kl Side 128 af af 557

32 Sagsbeskrivelse En af de centrale intentioner bag reformerne, der er blevet gennemført på beskæftigelsesområdet inden for de seneste år er, at udsatte unge uden en kompetencegivende uddannelse skal hjælpes i gang med at påbegynde en ordinær uddannelse. STAR har i den forbindelse iværksat puljen Jobbro til uddannelse med det formål at understøtte, at unge påbegynder og gennemfører en ordinær uddannelse. Der er på landsplan afsat 59,8 mio. kr. til puljen. Målgruppen for forsøget er udsatte unge i alderen år, primært aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. BSU godkendte den 24.oktober 2017, at Jobcenter Aalborg sammen med SOSU Nord sendte ansøgning til puljen. STAR godkendte efterfølgende ansøgningen. Jobbro er med til at understøtte de initiativer, der er iværksat i forbindelse med budgetforliget for 2018 som skal medvirke til, at flere unge i Aalborg bliver faglærte. Målgruppe Jobbro er tiltænkt målgruppen af udsatte unge primært aktivitetsparate, der har gavn af en skræddersyet og fleksibelt tilrettelagt indsats på vej mod uddannelse kombineret med parallel støtte til mestring af helbredsudfordringer eller sociale barrierer. Der er tale om unge med behov for et individuelt tilrettelagt forløb med mulighed for nedsat timetal og kombineret med supplerende støtte. De unge, der deltager er udvalgt på baggrund af lodtrækning inden for den samlede målgruppe, da Jobbro gennemføres som et kontrolleret forsøg med en deltager- og kontrolgruppe udtrukket fra målgruppen af STAR. Der er således i forhold til Jobbro tale om en mere udsat målgruppe end den nye forberedende grunduddannelse er tiltænkt. Samtidig er Job-bro indsatsen ikke tiltænkt målgruppen for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), da de unge i Job-bro indsatsen er unge, som på sigt vurderes med rette indsats, at kunne opnå uddannelse på højere niveau end STU. Aalborg Kommune har ca unge i den samlede målgruppe, og Jobcenter Aalborg har valgt at visitere 448 borgere til forsøget, som STAR har fordelt på henholdsvis 217 i deltagergruppen og 231 kontrolgruppen. STARs succeskriterier for forsøget er, at mindst 50% af deltagergruppen påbegynder uddannelse, og at 25% fastholder uddannelse i 6 måneder eller mere. Organisering og indhold Jobcenteret samarbejder med SOSU Nord om projektet, og SOSU-Nords uddannelsesinstitution bruges som base, hvor medarbejderne møder de unge. Hensigten med at placere basen på SOSU-Nord er, at de unge kommer til at være på en normal uddannelsesinstitution, hvilket undersøgelser viser har stor betydning for de unge. Den unge lærer at begå sig i hverdagsmiljøet på en uddannelsesinstitution samtidig med at den unges faglige kompetencer og arbejdsidentitet vil blive udviklet. I basen kan de unge få hævet deres niveau i dansk og matematik, modtage mentorstøtte, ungerådgivning, uddannelsesvejledning og jobnetværk aktiviteter. Møde den kl Side 29 af af 557

33 I Job-bro finder en væsentlig del af de unges indsats mod ordinær uddannelse sted ude på arbejdspladserne med reelle arbejdsopgaver og kollegaer. Det er virksomhedskonsulenterne, som er ansvarlige for at sikre det individuelle match mellem den unge og virksomheden. Matchet sker med udgangspunkt i de ønsker til uddannelser og kompetencer den unge vil arbejde med og styrke. I forhold til et almindeligt brobygningsforløb varetages opsøgning af virksomhedspraktikker, undervisning mv. primært af Jobcentrets medarbejdere og de unge deltager ikke i uddannelsesstedets almindelige undervisning. Jobbro adskiller sig således fra et brobygningsforløb, hvor de unge integreres i den almindelige undervisning mv. på det pågældende uddannelsessted. Fælles for Jobbro og et brobygningsforløb er, at begge foregår på uddannelsesinstitutioner, hvor de er andre unge. I slutningen af januar 2019 meldte STAR ud, at de ikke var tilfredse med effekten af Job-bro indsatsen der kom for få i virksomhedspraktik, som er det centrale element, og de unge i forsøget var for passive. STAR vurderede, at en af årsagerne var, at indsatsmodellem var for kompleks, og udsendte derfor samtidig en ændret indsatsmodel, hvor fokus var reduceret fra 10 til 2 kerneelementer: 1. Kerneelement: Alle unge skal have virksomhedsaktiviteter på virksomheder med mål og retning. 2. Kerneelement: Alle unge skal have en Job-bro mentor. Forsøgets langsigtede mål forbliver det samme, de unge skal i gang med uddannelse eller arbejde. Ideen bag ændringerne er, at det er virksomheden, som skal være den primære løftestang for de unge. Samtidig bliver mentorrollen central, da det tillidsbaserede forhold gør, at der hurtigt kan reageres og støttes, når den unge har brug for det. Der vil i Aalborg Kommune fremadrettet være fokus på de to nye kerneelementer og SOSU Nord bevares stadig som en relevant medspiller. Følgende er en beskrivelse af, hvordan der vil blive arbejdet med kerneelementerne i Aalborg Kommune. Der arbejdes med en niveauopdeling i forhold til virksomhedsaktiviteter. Niveau 1: Fælles virksomhedsbesøg, fx i mindre grupper for de unge, der ikke deltager i andre virksomhedsaktiviteter. Niveau 2: Endagsbesøg på virksomheder, hvor der er et klart formål for den enkelte. Niveau 3: Snusepraktikker på virksomheder i lidt længere tid, hvor der er et klart formål for den enkelte Formålet med det ordinære virksomhedsforløb skal enten være at: a) Arbejde på at få en lærlingeplads. b) Opnå ordinære timer som springbræt til ordinær uddannelse eller job på sigt. c) Opbygge erfaring/cv. d) Afsøge hvilke jobfunktioner og arbejdsområder, den unge gerne vil have en uddannelse inden for/arbejde inden for. Møde den kl Side 30 af af 557

34 Gruppen af unge længst fra praktik bliver tilbudt en samtalepakke, som skal flytte dem over i en gruppe af unge, der deltager i virksomhedsrettede aktiviteter med fællesbesøg. De skal herefter over og have begyndende kontakt med virksomheder og deltage i praktikværksted, som til sidst skal flytte dem over i længere virksomhedspraktikker. Målsætningen i Aalborg er, at der pr. 1/ skal være 40 unge i praktik gruppen, og det tal skal øges med 15 unge pr. måned. De unge tilbydes fortsat hjælp med evt. misbrug, med særlig fokus på hash og alkohol, hvor der bliver sparret med misbrugscenteret. Basen på SOSU Nord vil fremover blive brugt mindre, men flere af de understøttende aktiviteter for særligt de unge, som ikke er klar til eller ikke har fundet virksomhedspraktik vil fortsat ligge her. Der er bl.a. tale om helbredsmestring og hjælp til angst. SOSU Nord hjælper også med og planlægger undervisning for de unge, der mangler løft i matematik eller dansk i samarbejde med brobygningsprojektet 13U. Økonomi Projektet løber over 27 måneder fra 1. januar marts STAR har givet tilsagn om i alt kr. til forsøget i Aalborg. Tilskuddet indfries allerede, når borgerne er visiteret til forsøget og er ikke afhængigt af resultatet. Jobcenter Aalborgs medfinansiering er på kr., hvilket primært dækker lønudgifter. Medfinansieringen er en del af den normale daglige drift. Status på Job-bro i Aalborg Kommune De sidste deltagere blev først visiteret til projektet i december 2018, og det er derfor endnu for tidligt at vurdere, hvordan deltagergruppen og kontrolgruppen klarer sig overfor hinanden. Det er samtidig vigtigt at holde for øje, at der er tale om aktivitetsparate unge, hvorfor effekterne af indsatsen med fordel kan evalueres efter en længere periode. De foreløbige tal fra projektet ser således ud: Antal unge Jobbro Kontrolgruppe Antal unge der modtager forsørgelsesydelse Antal uden forsørgelse nu Antal unge visiteret/godkendt ved STAR Der har været frafald i begge grupper, så de ikke længere er tilknyttet hverken projektet eller kommunens indsatser for denne målgruppe, men faldet har dog været større for kontrolgruppen. Unge, som modtager forsørgelsesydelse (de unge kan godt deltage i flere tiltag samtidigt) Job-bro Kontrolgruppe Antal i virksomhedstilbud(virksomhedspraktik) Antal i vejlednings- og opkvalificering excl. Jobbro Antal i forløb i Jobbro Møde den kl Side 431 af af 557

35 Antal med mentortilbud Samlet antal unge i tilbud (unikke cpr.nr.) Det er tydeligt, at deltagergruppen samlet set i langt højere grad deltager i vejlednings- og opkvalificering og får mentorstøtte end kontrolgruppen. Det hænger sammen med, at kernen i Jobbro er tiltag som opkvalificerende undervisning, mentorstøtte, misbrugshjælp og flere andre støttende tiltag. Der er igangsat næsten lige mange jobrettede tilbud til de to grupper, dog lidt flere for de unge i Jobbro. Dette skal ses i sammenhæng med, at kommunen generelt for hele målgruppen har fokus på den jobrettede indsats med henblik på at få de unge videre med enten uddannelse eller ordinært arbejde. Resultaterne i Jobbro følges tæt, omlægningen af indsatsmodellen i starten af 2019 gør, at det er for tidligt at vurdere, om modellen virker bedre end den almindelige indsats for kontrolgruppen. Møde den kl Side 532 af af 557