KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
|
|
- Ulrik Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DA DA DA
2 KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2008) 392 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONENTIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER I KULHYDRATSTOFSKIFTET (SUKKERSYGE) DA DA
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med rapporten Diabetes mellitus Stofskifteforstyrrelse Behandling af diabestes Ernæringsrådgivning Videnskabeligt grundlag for den nuværende ernæringsrådgivning Europæiske ernæringsmæssige anbefalinger Anbefalinger fra studiegruppen vedrørende diabetes og ernæring, der hører ind under den europæiske sammenslutning af diabetesforskning Anbefalinger fra medlemsstaternes nationale diabetesorganisationer Resumé af ernæringsrådgivningen Oplysninger fra medlemsstaterne og andre interesserede parter om fødevarer for diabetikere Den nuværende lovgivning i en række EU-medlemsstater Fødevarer på det europæiske marked, der markedsføres som egnet for diabetikere Andre interesserede parters synspunkter Lovgivning Den eksisterende lovmæssige ramme Mulige lovgivningsmæssige løsninger Konklusioner HENVISNINGER DA 2 DA
4 RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER TIL PERSONER, DER LIDER AF FORSTYRRELSER I KULHYDRATSTOFSKIFTET (SUKKERSYGE) 1. FORMÅLET MED RAPPORTEN Ifølge direktiv 89/398/EØF om fødevarer bestemt til særlig ernæring 1, også kaldt diætetiske fødevarer, skal Kommissionen gøre rede for, om det er ønskeligt at indføre særlige bestemmelser for fødevarer til personer, der lider af forstyrrelser i kulhydratskiftet (sukkersyge). Denne rapport giver et resumé af de ernæringsmæssige anbefalinger til personer, der lider af diabetes, og af den nuværende EU-lovgivning om fødevarer til diabetikere, så det kan vurderes, om det er ømskeligt at indføre særlige bestemmelser for fødevarer til personer, der lider af diabetes. 2. DIABETES MELLITUS Diabetes mellitus er en gruppe af stofskiftesygdomme med forskellige årsager, der er karakteriseret af hyperglykæmi (højt blodsukker) og glucoseintolerans pga. insulinmangel, nedsat effektivitet af insulinvirkningen eller begge dele. Hormonet insulin, der produceres af bugspytkirtlen, kontrollerer normalt blodsukkeret ved at bevæge sukkeret fra blodet til kroppens celler, hvor det anvendes som energikilde. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har defineret to hovedgrupper for diabetes mellitus i : Type 1 diabetes (tidligere kendt som insulinkrævende diabetes mellitus (IDDM) eller ungdomssukkersyge), hvor bugspytkirtlen ikke producerer den mængde insulin, der er nødvendig for at overleve. Denne type diabetes opstår som regel hos børn, unge eller i den første del af voksenlivet, men den bliver i stigende grad også konstateret på et senere alderstrin. Type 1 diabetes behandles med insulinindsprøjtninger og gennem kostregulering. Type 2 diabetes (tidligere kendt som ikke-insulinkrævende diabetes mellitus (NIDDM) eller gammelmandssukkersyge), hvor kroppen ikke er i stand til at reagere effektivt på insulinen, der produceres af bugspytkirtlen. Type 2 diabetes udgør på verdensplan ca. 90 % af alle diabetestilfælde. Den forekommer hyppigst hos voksne, men bliver i stigende grad konstateret hos børn og unge voksne. Denne form for diabetes behandles normalt med ændringer i levemåden, herunder kost og fysisk aktivitet, alene eller i forbindelse med oral indtagelse af hypoglykæmiske midler, men insulinindsprøjtninger er somme tider nødvendige. 1 Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring. EFT L 186 af , s. 27. DA 3 DA
5 Der findes andre grupper af diabetes, som skyldes genetiske defekter, sygdomme i bugspytkirtlen eller forstyrrelser som følge af stoffer eller kemisk påvirkning. Der findes også svangerskabsdiabetes, der rammer gravide kvinder, og som oftest forsvinder igen efter fødslen. Kvinder, der har haft svangerskabsdiabetes, har større risiko for at få diabetes senere i livet Stofskifteforstyrrelse Diabetes mellitus er ikke blot en forstyrrelse i kulhydratstofskiftet, den omfatter også forstyrrelser i protein- og fedtstofskiftet, der skyldes en forringet insulinvirkningen på målvæv pga. manglende følsomhed over for eller mangel på insulin. Dette begrænser kroppens mulighed for at omdanne glucose til energi. Diabetes viser sig normalt som hyperglykæmi, hvilket skyldes, at glukose trænger ind i kredsløbet i en mængde, der er større end den, der udskilles. Blodsukkerniveauet reguleres i fasteperioden og efter måltiderne (postprandial) af mekanismer, der i et vist omfang er forskellige. Det postprandiale blodsukkerniveau er i vid udstrækning afhængigt af måltidets sammensætning, hvorimod fasteblodsukkerniveauet hovedsageligt afspejler den mængde glucose, som leveren producerer Der er forskellige ernæringsparametre, der påvirker blodsukkeret, f.eks. mængden og arten af de indtagne fødevarer og deres egenskaber. Det er blevet iagttaget, at visse sædvanlige fødevarer, der indeholder den samme slags og den samme mængde kulhydrater, kan have forskellige indvirkninger på blodsukkerbalancen (glykæmisk reaktion). De forskellige glykæmiske reaktioner på fødevarer, der indeholder den samme mængde kulhydrater, afhænger hovedsageligt af hastigheden, med hvilken de optages af tyndtarmen. En væsentlig faktor, der påvirker optagelsen, er, hvilken type kulhydrater det drejer sig om. Andre påvirkninger af hastigheden for optagelsen skyldes tilberedningen og forarbejdningen af fødevarerne. Alkohol har indvirkning på blodsukkerniveauet, idet det forhindrer produktionen af glucose i leveren, hvilket fører til et lavere plasmaglucoseniveau. Hvis alkohol derimod indtages regelmæssigt i store mængder, nedsætter det insulinfølsomheden, og dermed forøges plasmaglukoseniveauet. Ubehandlet diabetes forøger risikoen for karsygdomme og neurologiske sygdomme og forkorter livet. Andre komplikationer kan også forekomme, såsom tab af synet i forbindelse med skader på blodkar og nerver som følge af vedvarende forhøjet blodsukker. Streng kontrol med blodsukkeret (og blodtrykket) kan reducere sandsynligheden for komplikationer. 3. BEHANDLING AF DIABESTES Formålet med behandlingen af diabetikere er at normalisere blodsukkerbalancen og reducere komplikationer, der opstår ved diabetes. Behandlingen skal tilpasses den enkelte, som skal lære at kombinere blodsukkerkontrol med kostplanlægning og fysisk aktivitet og, om nødvendigt, med oral indtagelse af hypoglykæmiske midler eller med insulinindsprøjtninger. DA 4 DA
6 4. ERNÆRINGSRÅDGIVNING Den anbefalede kost for diabetikere har historisk set fokuseret på indtagelsen af kulhydrater. Før 1980'erne mente man, at kontrol med blodsukkeret ikke kunne opnås uden begrænsninger i kulhydraterne. Man rådede til at begrænse indtagelsen af kulhydrater, især indtagelsen af saccharose, og kulhydrater skulle således udgøre mindre end 40% af energiindtagelsen. Forskningen siden 1970'erne har vist, at en mere liberal kulhydratindtagelse ikke er til skade for en god blodsukkerkontrol, og i begyndelsen af 1980'erne udviklede man teorien om, at det var den samlede energiindtagelse og ikke blot kulhydratindtagelsen, der havde indvirkning på blodsukkerbalancen. Derudover bidrog kost med et højt fedtindhold til udviklingen af diabeteskomplikationer, såsom skader på kar, der fører til hjertesygdomme. I 1980'erne ændrede ernæringsrådgivningen sig til, at man skulle øge kulhydratbidraget og formindske andelen af fedt, navnlig de mættede fedtstoffer, og proteinerne i energiindtagelsen. Man anbefalede en kost med et højere fiberindhold og en forøget mængde af frugt og grønt. I øjeblikket tager ernæringsrådgivningen for diabetikere udgangspunkt i den samme rådgivning om sund ernæring, som gives til den brede befolkning, men den bliver afpasset efter de individuelle behov Videnskabeligt grundlag for den nuværende ernæringsrådgivning I 2004 gennemgik J.I. Mann ii på vegne af den europæiske sammenslutning af diabetesforskning (Diabetes and Nutrition Study Group of the European Association for the Study of Diabetes (DNSG, som hører under EASD)) dokumentationen for ernæringsrådgivningen for diabetikere og lavede nogle anbefalinger. Bilag I giver et resumé af hovedpunkterne, som er anført i gennemgangen. I 2002 offentliggjorde en gruppe under ledelse af Marion Franz iii en teknisk gennemgang af grundlaget for ernæringsprincipperne og -rådgivningen i forbindelse med behandlingen og forebyggelsen af diabetes og diabetesrelaterede komplikationer. Denne gennemgang dannede grundlaget for den amerikanske diabetikersammenslutnings (the American Diabetes Association) stillingtagen iv til emnet. De overordnede konklusioner af Marion Franz' iii tekniske gennemgang lignede J.I. Manns ii Europæiske ernæringsmæssige anbefalinger Anbefalinger fra studiegruppen vedrørende diabetes og ernæring, der hører ind under den europæiske sammenslutning af diabetesforskning Inden for EU er den rådgivning, der gives til diabetikere i mange lande, f.eks. Danmark, Finland, Grækenland, Tyskland,Sverige, Ungarn og Slovenien, baseret på anbefalinger fra studiegruppen vedrørende diabetes og ernæring, der hører ind under den europæiske sammenslutning af diabetesforskning (DNSG under EASD). DNSG's anbefalinger fra 2004 tog hensyn til dokumentationen for forskellige umættede fedtsyrers rolle, værdien af fødevarer med lavt glykæmisk indeks, de antioxiderende næringsstoffers eventuelle hjertebeskyttende indvirkninger, behovet for at undgå en for stor indtagelse af protein og fordelene ved fysisk aktivitet. DNSG understreger, at de ernæringsmæssige anbefalinger for diabetikere er meget lig de DA 5 DA
7 anbefalinger, der gives til den brede befolkning for at fremme et godt helbred. Et resumé af anbefalingerne og af ernæringsrådgivningen er anført i bilag II Anbefalinger fra medlemsstaternes nationale diabetesorganisationer En række nationale diabetesorganisationer har deres egne retningslinjer for den overordnede ernæringsprofil for diabetikerkost. Medlemsstaterne Frankrig, Sverige og Det Forenede Kongerige har f.eks. deres egen rådgivning om ernæring til diabetikere. Anbefalingerne om makronæringsstoffer ligner hinanden, dvs. kulhydrater skal bidrage med ca % af den samlede energi, fedtstoffer skal bidrage med mindre end % af energien, og protein skal bidrage med % af energiindtagelsen. Det samme gælder for bidraget til energiindtagelsen fra de forskellige former for fedtsyrer: mættede fedtsyrer eller transfedtsyrer skal bidrage med under 10 % af energien, flerumættede fedtsyrer skal også udgøre mindre end 10 % af energiindtagelsen, og enkeltumættede fedtsyrer skal udgøre mellem 10 og 20 % af energien. Disse anbefalinger er også i overensstemmelse med anbefalingerne fra DSNG under EASD. Bilag II giver et resumé af forskellige europæiske organisationers særlige rådgivning om kostplanlægning i forbindelse med diabetes Resumé af ernæringsrådgivningen Diabetes er en forstyrrelse i stofskiftet i forbindelse med makronæringsstoffer. Hovedformålet med en behandling er at kontrollere blodsukkerbalancen og mindske risikoen for komplikationer, såsom skader på kar og neurologiske skader. Det kan også være nødvendigt for diabetikere at forsøge at opnå en optimal blodlipidstatus. Disse mål kan nås på forskellig vis, herunder indtagelse af en hensigtsmæssig kost. To tekniske undersøgelser af dokumentationen for ernæringsmæssig behandling af patienter med diabetes tages i betragtning; den ene udarbejdet på vegne af studiegruppen vedrørende diabetes og ernæring, der hører ind under den europæiske sammenslutning af diabetesforskning (DNSG under EASD), og den anden gennemført for den amerikanske diabetikersammenslutning. Begge undersøgelser viser, at det overordnede ernæringsmæssige råd til diabetikere på grundlag af den videnskabelige dokumentation er, at diabetikere bør vælge en sund kost, og at de skulle være i stand til at gøre dette på basis af almindelige fødevarer. DA 6 DA
8 De ernæringsmæssige anbefalinger til diabetikere i de forskellige medlemsstater ligner hinanden. Generelt er ernæringsrådgivningen for diabetikere den samme rådgivning om sund ernæring som gives til befolkningen som helhed. Det er ikke nødvendigt at udelukke bestemte fødevarer eller næringsstoffer fra kosten, men den overordnede kostbalance er vigtig. Diabetikere er nødt til at planlægge deres måltider for at minimere skift i blodsukkerkoncentrationen, og de er nødt til at vælge en kost, der er afpasset efter deres individuelle behov, ved at tage fødevarers sammensætning af makronæringsstoffer i betragtning og den hastighed, hvormed disse optages. Det overordnede råd er, at den enkelte bør opnå eller bevare en optimal kropsvægt. Kulhydratrige fødevarer bør udgøre hovedparten af kosten. Der anbefales især fødevarer, der indeholder mange kostfibre eller indeholder et lavt glykæmisk indeks (f.eks. bælgfrugter, fuldkornsprodukter og pasta). Kostens fedtindhold bør være under 35 % af energiindtagelsen, og enkeltumættede fedtsyrer (som findes i f.eks. olivenolie og rapsolie) bør udgøre % af energiindtagelsen. Både mættede fedtsyrer (som findes i f.eks. animalske produkter og hårde spisefedtstoffer) og flerumættede fedtsyrer (som findes i f.eks. vegetabilske olier, bløde spisefedtstoffer og fisk) bør hver især udgøre mindre end 10 % af energiindtagelsen, og proteinindtagelsen bør opfylde den enkeltes behov. Den overordnede ernæringsrådgivning er: vælg en varieret kost vælg måltider og mellemmåltider med stivelseholdige fødevarer, såsom fuldkornsprodukter, brød, kartofler og andre stivelseholdige grøntsager spis meget frugt og grønt, mindst 5 portioner pr. dag indtag mælkeprodukter og kød, fisk eller erstatningsprodukter herfor (sojaprodukter, nødder osv.) i moderate mængder begræns indtagelsen af fedtholdige og sukkerholdige fødevarer og alkohol. I bilag I gives et mere detaljeret resumé af ernæringsrådgivningen. 5. OPLYSNINGER FRA MEDLEMSSTATERNE OG ANDRE INTERESSEREDE PARTER OM FØDEVARER FOR DIABETIKERE Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om at levere oplysninger om den aktuelle situation med hensyn til ernæringsrådgivningen, lovgivningen om fødevarer, der markedsføres som egnet for diabetikere, anvendelsen af betegnelsen "egnet for diabetikere", og de vigtigste produkter på de nationale markeder. Der indkom oplysninger fra 18 medlemsstater Den nuværende lovgivning i en række EU-medlemsstater I det følgende gives et kort resumé af medlemsstaternes oplysninger om deres nationale bestemmelser. I bilag III findes et mere detaljeret resumé. DA 7 DA
9 Kostrådgivning - Generelt er ernæringsrådgivningen for diabetikere i overensstemmelse med anbefalinger om sunde spisevaner, som gives til befolkningen i sin helhed, men, om nødvendigt, er denne skræddersyet til den enkeltes behov. I mange lande bygger rådgivningen på anbefalinger fra DNSG under EASD. Lovgivning om fødevarer for diabetikere - Fem medlemsstater har normer for indholdssammensætningen. I Frankrig findes der normer for sammensætningen af "fødevarer med lavt kulhydratindhold"; i Ungarn normer for fødevarer, der "kan indtages af diabetikere" eller med angivelsen "Diabetiker- (produktets navn)" eller "til diabetikere"; i Tyskland, Spanien og Slovakiet findes der særlige krav til sammensætningen af fødevarer med betegnelsen "egnet for diabetikere". Den franske lovgivning (dekret nr med ændringer) fastlægger, at den samlede vægt af assimilerbare kulhydrater i produkter, der er bestemt som fødevarer med et lavt indhold af kulhydrater, skal være under 50 % af indholdet i tilsvarende normale fødevarer. Dog kan procentdelen under visse betingelser stige til 70 % for stivelsesprodukter og fødevarer, der indeholder fructose eller sorbitol. Disse fødevarer skal sælges med beskrivelser, der indeholder betegnelserne "lavt kulhydratindhold" eller "reduceret kulhydratindhold". Derudover skal det assimilerbare kulhydratindhold anføres, efterfulgt af påtegningen "skal medregnes i den daglige lægeordinerede dosis". Bestemmelserne i Tyskland (Verordnung über diätetische Lebensmittel 12), der fastsætter regler for fødevarer specielt fremstillet til diabetikere, indeholder oplysninger om, hvilke typer sukker der må tilsættes og under hvilke betingelser. Herudover er der restriktioner på energiindholdet i brød og kulhydratindholdet i øl. På anbefaling fra det videnskabelige samfund er disse bestemmelser ved at blive revideret. De spanske lovgivning omfatter restriktioner på kulhydratindholdet i fødevarer, tilsætning af sukker og fedtindholdet. Der er visse mærkningskrav for produkter, der indeholder sorbitol og aspartam. Den ungarske lovgivning omfatter både restriktioner på kulhydratindholdet i fødevarer og for brugen af mono- og disaccharider, herunder fructose. Den slovakiske lovgivning omfatter restriktioner på kulhydratindholdet i fødevarer, energiindholdet og på indholdet af fedt, animalsk protein, kolesterol og salt. Bestemmelser om mærkningen "egnet for diabetikere" - Både i Ungarn, Den Slovakiske Republik, Tyskland og Spanien skal produkterne opfylde kravene til sammensætning i den nationale lovgivning. I de fleste andre medlemsstater skal mærkningen være i overensstemmelse med reglerne om fødevaremærkning til særlige ernæringsmæssige formål. Der er dog medlemsstater, der afholder sig fra at anvende en sådan mærkning på grundlag af konklusionen fra DSNG under EASD om, at særlige diabetikerprodukter ikke er videnskabeligt begrundede. DA 8 DA
10 5.2. Fødevarer på det europæiske marked, der markedsføres som egnet for diabetikere Medlemsstaternes eksempler på produkttyper, der udtrykkeligt markedsføres for diabetikere, var chokolade, sukkervarer, drikkevarer, kiks og marmelade med fructose, polyoler eller kunstige sødestoffer i stedet for saccharose. Som anført ovenfor skal "fødevarer med lavt kulhydratindhold" i Frankrig opfylde sammensætningskravene i den nationale lovgivning. Det er tilladeligt at anføre i mærkning og reklame, at produktet kan anbefales af en læge til at indgå i visse diabetikeres kost. Ren fructose, vandig fructose og sorbitol er også omfattet af den franske lovgivning som produkter beregnet til kost med et lavt kulhydratindhold, når de skal bruges som sødestoffer. I Tyskland indeholder den nationale lovgivning om fødevarer for diabetikere også særlige bestemmelser for brød og øl. Produkter, som opfylder kravene om mærkning, omfatter bagværk, marmelade, chokolade, slik, desserter og mælkeprodukter, som indeholder fructose og/eller sukkeralkohol i stedet for saccharose. I Portugal findes der nogle fødevarer, der er beregnet til enteral ernæring af særlige medicinske årsager, men som også er egnet for diabetikere. Desuden kan almindelige fødevarer med et reduceret energiindhold, hvor saccharose er erstattet med fructose, polyoler eller kunstige sødestoffer, være mærket "egnet for diabetikere". Der er imidlertid ingen af disse almindelige fødevarer, der har gennemgået den nødvendige procedure, som giver mulighed for at angive, at den almindelige fødevare er egnet til særlig ernæring Andre interesserede parters synspunkter Ud fra de oplysninger, som medlemsstaterne og interesserede parter har leveret, fremgår det, at en række forsknings- og støtteorganisationer til diabetespatienter ikke går ind for fødevarer, der er specielt fremstillet eller markedsført for diabetikere. De mener, at reklame for disse fødevarer kan bortlede opmærksomheden fra den generelle ernæringsrådgivning til diabetikere, og begrunder det med, at de overordnede ernæringsmæssige anbefalinger for diabetikere er de samme anbefalinger om sunde spisevaner, som gives til befolkningen i sin helhed. Nogle medlemsstater bemærker, at almindelige fødevarer med reduceret fedt-, sukkerog/eller energiindhold kan gøre det lettere for diabetikere at overholde de ernæringsmæssige anbefalinger. Derimod er der nogle patient- og producentorganisationer, der har den opfattelse, at nye fødevareprodukter med påviste fordele kan udvikles og anvendes som en del af en forbedret kost. Dette kan inkludere produkter, som er forskellige fra almindeligt anvendte alternative produkter i f.eks. mængden og arten af fedt- og fiberindholdet, eller fordi de har et lavt glykæmisk indeks. Organisationerne ser industrielt færdigtilberedte fødevarer og fastfood som et betydningsfuldt område, der kan videreudvikles. De mener, at den slags fødevarer også er egnede for den brede befolkning, da de ville kunne hjælpe befolkningen med at opnå en livsstil, som mindsker risikoen for at udvikle diabetes. DA 9 DA
11 6. LOVGIVNING 6.1. Den eksisterende lovmæssige ramme Diætetiske fødevarer er defineret i artikel 1, stk. 2, i direktiv 89/398/EØF (rammedirektiv) med følgende tre hovedegenskaber: de adskiller sig tydeligt fra almindelige fødevarer (pga. en særlig sammensætning eller en særlig fremstillingsmåde) de er bestemt til særlige befolkningsgrupper og ikke til den brede befolkning de opfylder særlige ernæringsmæssige krav hos de personer, som de er bestemt til. Dette skal underbygges af almindeligt anerkendte videnskabelige data. Visse produktgrupper bestemt til særlig ernæring, der er anført i bilaget til det ovenfor nævnte direktiv, er omfattet af en række særdirektiver. Disse direktiver fastsætter kriterier for sammensætning og/eller mærkningbestemmelser for at sikre, at de bliver anvendt korrekt, og at de indikerer et minimums- og/eller maksimumsindhold af visse næringsstoffer. Nogle af disse er produkter, som kan udgøre den eneste ernæringskilde, som f.eks. modermælkserstatning, og fødevarer, der indtages af særlige medicinske årsager. Sådanne produkter skal fuldt ud opfylde den enkeltes ernæringsmæssige behov, da der i visse tilfælde ikke findes en alternativ ernæringskilde. Andre produkter, såsom fødevarer baseret på cerealier og babymad og fødevarer med henblik på vægttab, kunne betragtes som "færdigretter", fordi særlige ernæringsmæssige behov hos personer, som disse fødevarer er bestemt til, også kunne dækkes ved et omhyggeligt udvalg af almindelige fødevarer. Fødevarer bestemt til særlig ernæring, der ikke er opført i bilaget, kan markedsføres i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i rammedirektivet. Ifølge disse bestemmelser skal producenter og importører opfylde to proceduremæssige forpligtelser, når de markedsfører disse produkter: De skal underrette de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater om, at produktet vil blive markedsført, og samtidig fremsende en model af den anvendte mærkning. Hvis samme produkt på et senere tidspunkt skal markedsføres i en anden medlemsstat, skal denne anmeldelsesprocedure gentages. De kompetente myndigheder skal have adgang til et dossier, der indeholder videnskabelig dokumentation og oplysninger, hvoraf det fremgår, at produktet er i overensstemmelse med definitionen af fødevarer bestemt til særlig ernæring, eller med andre ord, at det opfylder særlige ernæringsmæssige behov hos den persongruppe, som det er bestemt til. DA 10 DA
12 Produkter, der er i overensstemmelse med bestemmelserne i rammedirektivet og de relevante særdirektiver, kan frit cirkulere i Fællesskabet. Kontrollen fra de kompetente myndigheders side skal være i overensstemmelse med den pågældende fællesskabslovgivning og bør foretages efter markedsføring. Medlemsstaterne er også ansvarlige for at sikre, at produkter, der markedsføres i henhold til bestemmelserne i artikel 9 i direktiv 89/398/EØF, faktisk er diætetisk kost. Mærkningen af diætetisk kost, og for så vidt af alle andre fødevarer, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF om mærkning af fødevarer. Herudover skal mærkningen i overensstemmelse med rammedirektivet angive: produktets særlige ernæringsmæssige egenskaber sammensætningens særlige kvalitative og kvantitative elementer med hensyn til den påtænkte anvendelse produktets energi-, protein-, kulhydrat- og fedtindhold Mulige lovgivningsmæssige løsninger Kommissionen har på nuværende tidspunkt udpeget følgende tre alternative lovgivningsmæssige tilgange for fødevarer, der er bestemt til personer med forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (diabetes): A. At vedtage et direktiv fra Kommissionen, der fastsætter særlige krav til sammensætningen af sådanne produkter B. At ændre rammedirektiv 89/398/EØF, så disse produkter ikke længere er opført i bilag I, hvilket betyder, at de ikke er genstand for et særdirektiv, men kan markedsføres på grundlag af bestemmelserne i artikel 9 C. At ændre rammedirektiv 89/398/EØF, så fødevarer bestemt for personer med diabetes, udelukkes fra direktivets anvendelsesområde, hvilket betyder, at de ikke kan markedsføres som fødevarer bestemt til særlig ernæring. 7. KONKLUSIONER To tekniske gennemgange ii & iii af dokumentationen for en ernæringsmæssig behandling af patienter med diabetes tages i betragtning i denne rapport. Begge undersøgelser viser, at diabetikere bør vælge en sund kost, og at de skulle være i stand til at gøre dette på basis af almindelige fødevarer. Disse gennemgange taget i betragtning er der ikke anledning til at indføre særlige bestemmelser for sammensætningen af fødevarer til personer, der lider af diabetes. DA 11 DA
13 Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler er blevet bedt om at kommentere de videnskabelige konklusioner i denne rapport, især med hensyn til det videnskabelige grundlag for definitionen af særlige kriterier for sammensætningen for fødevarer til personer, der lider af diabetes mellitus. Komitéen erklærer følgende: Ernæringsmæssige valg kan have indflydelse på diabetikeres langsigtede sundhedsrisici forbundet med sygdommen. Den ønskelige kostsammensætning for diabetikere ligner den kost, der anbefales befolkningen som helhed. Derfor skulle diabetikere være i stand til at opfylde deres ernæringsmæssige behov ved en rigtig udvælgelse af almindelige fødevarer. Der er ikke videnskabeligt grundlag for en specifik sammensætning af fødevarer bestemt til særlig ernæring for diabetikere. Personer, der lider af diabetes, bør dog informeres om de diætetiske behov ved diabetes og om fødevarers sammensætning for at gøre det muligt for dem at vælge en afbalanceret kost, der lever op til deres individuelle behov v. På baggrund af disse overvejelser vil Kommissionen foreslå, at direktiv 89/398/EØF ændres, således at det ikke er nødvendigt med et særdirektiv for denne kategori af fødevarer. Den mest hensigtsmæssige og afbalancerede løsning med hensyn til fødevarer, der er bestemt for personer med forstyrrelser i kulhydratstofskiftet (diabetes), skal udarbejdes og præsenteres som led i revisionen af direktivet. I denne sammenhæng vil de forskellige politikalternativer blive nøje undersøgt og vurderet, idet der vil blive taget hensyn til den potentielle videnskabelige og teknologiske udvikling og andre relevante legitime forhold, som f.eks. lovgivningen i medlemsstaterne og de sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser. DA 12 DA
14 HENVISNINGER i. World Health Organisation. Definition, diagnosis and classification of diabetes mellitus and its complications. Report of a WHO Consultation. Part 1: Diagnosis and classification of diabetes mellitus. WHO/NCD/ , Geneva, Department of Noncommunicable Disease Surveillance. ( ii. iii. iv. Mann, J.I. et al. Evidence-based nutritional approaches to the treatment and prevention of diabetes mellitus. Nutrition, Metabolism, and Cardiovascular Diseases (2004) 14: Evidence-based nutrition principles and recommendations for the treatment and prevention of diabetes and related complications (Technical review). Diabetes Care, 2002, 25: ( American Diabetes Association. Nutrition principles and recommendations in diabetes (Position statement). Diabetes Care, 2004, 27: Suppl. 1: S36-S46. ( v. Referat af det 132. plenarmøde i Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler den 15./16./17. april 2002 i Bruxelles, s. 5. ( DA 13 DA
Hvad skal der stå på varen?
Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereBekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser
Vejledning vedr. anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger (ESA) i markedsføring herunder i tilbudsaviser Indhold Baggrund... 1 A. Forkortelser der anvendes i teksten... 3 1. Hvornår gælder reglerne
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)
BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) 12428/15 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 25. september 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DENLEG 122 AGRI 493 SAN 302 DELACT 124 Jordi
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
--- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
18.1.2007 L 12/3 BERIGTIGELSER Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ( L 404 af 30. december
Læs mereDel III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER
Del III.12.o SALGSFREMMENDE FORANSTALTNINGER OG REKLAME FOR LANDBRUGSPRODUKTER OG VISSE IKKE- LANDBRUGSPRODUKTER Denne formular skal bruges til anmeldelse af statsstøtte til reklame for produkter opført
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10123/2014 (POOL/E4/2014/10123/10123-EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om kravene vedrørende information
Læs mereMejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2008R1234 DA 02.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereType 1-diabetes hos børn og unge
EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-24-00055/Dep. sagsnr. 8959 Den 6. oktober 2011 FVM 932 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereBILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.9.2015 C(2015) 6507 final ANNEXES 1 to 5 BILAG til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /... om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereKommissionens tre forslag:
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Læs mereVELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET
VELKOMMEN VI GØR DET NEMT AT SPARE PÅ SUKKERET Agenda ISIS Hvorfor er sukker skurken? Sødemidler Sødemidler i brug Nye produkter Afslutning ISIS Det søde liv uden sukker 1993: ISIS etableret af kokken,
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereBekendtgørelse om slankekostprodukter 1)
BEK nr 1145 af 07/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00731 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center
Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig
Læs mereBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING
Læs mereApril 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Guide: Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Opdag diabetes før det er for sent Tjek dig selv: Er du i risikozonen for type 2-diabetes Det kan du gøre for at
Læs mere5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning
Læs mereBaunegårdsvej 73 Kalvehavevej 25 2900 Hellerup 3250 Gilleleje. København den 30. september 2004. Klage over tv-reklame for Becel pro.
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Reklame Kirsten Nissen Baunegårdsvej 73 Kalvehavevej 25 2900 Hellerup 3250 Gilleleje København den 30. september 2004 Klage over tv-reklame for Becel pro.activ Kirsten Nissen har
Læs mereKOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af en liste over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål
2008L0038 DA 13.12.2010 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/38/EF af 5. marts 2008 om udarbejdelse af
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereNæringsstofanbefalinger
ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0216(COD)
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 27. januar 2003 FORELØBIG 2002/0216(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,
Læs mereAnvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereVurdering af frossen og paneret fisk
Vurdering af frossen og fisk Go Morgen Danmark, torsdag d. 28. januar 2010 Jacob Damgaard Pedersen og Gitte Gross, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed Paneret fisk findes i mange forskellige
Læs mereEuropaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 24.7.2006 KOM(2006) 410 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af visse medlemsstater
Læs mere5394/1/13 REV 1 ADD 1 la/cos/kb/alp/bb/pj/hsm 1 DQPG
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. april 2013 (29.04) (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0156(COD) 5394/1/13 REV 1 ADD 1 DENLEG 4 AGRI 20 SAN 17 CODEC 94 PARLNAT 98 RÅDETS BEGRUNDELSE
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereProviantplanlægning:
Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil
Læs mereKOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april. 2016. V. Klinisk diætist Stine Henriksen
KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE Foredrag LØB MED AVISEN Mandag den. 18 april. 2016 V. Klinisk diætist Stine Henriksen Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense på Chr.
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2013 C(2013) 5405 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereRetningslinjer. for. forsikringsselskabernes. klagebehandling
EIOPA-BoS-12/069 DA Retningslinjer for forsikringsselskabernes klagebehandling 1/7 1. Retningslinjer Indledning 1. Retningslinjerne er fastlagt i henhold til artikel 16 i forordningen om EIOPA 1 (Den Europæiske
Læs mereVaredeklarationer. Og lightprodukter
Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer
Læs mereSENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER
SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Proces, levnedsmiddel og sundhed
Læs mereSundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt
Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereF Ø D E V A R E S T Y R E L S E N
1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers
Læs mereMad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen
Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereAnsøger Navn Styrke Lægemiddelform Indgivelsesvej. GLIMEPIRIDE PFIZER 4 mg, 4 mg Tablet Oral anvendelse. comprimé. comprimé.
Bilag I Fortegnelse over lægemidlernes navne, lægemiddelform(er), styrke(r), indgivelsesvej(e), ansøger(e), indehaver(e) af markedsføringstilladelse(r) i medlemsstaterne 1 Medlemsstat EU/EAA Ansøger Navn
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - D038860/02.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. juli 2015 (OR. en) 10889/15 ENV 485 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 10. juli 2015 til: Komm. dok. nr.: D038860/02 Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereSLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)
SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, stk. 1, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSpis rigtigt - perform bedre
Spis rigtigt - perform bedre - sådan bør du spise før, under og efter træning Udholdenhed & Kondition Kulhydrater fungerer som kroppens benzin under al aktivitet, og lagres som glykogen i leveren og musklerne.
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereDen videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE
ARTIKEL 29-GRUPPEN VEDRØRENDE DATABESKYTTELSE 00327/11/DA WP 180 Udtalelse 9/2011 om industriens reviderede forslag til en ramme for konsekvensvurderinger vedrørende privatlivs- og databeskyttelse i forbindelse
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereAdrenogenitalt syndrom AGS
Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret
Læs mereSukkersheriffens. 10 skud. om blodsukkerbalancen
Sukkersheriffens 10 skud om blodsukkerbalancen 1 Blodsukkerbalance er din sundeste chance Ved stabil blodsukkerbalance er indholdet af sukker i blodet næsten konstant. Alle kulhydrater omdannes i fordøjelsessystemet
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 7 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2010-20-24-02188/dep. sagsnr. 15256 Den 4. oktober 2012 FVM 075 GRUNDNOTAT
Læs mereFamilie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning
Læs merenatarbejde kræver sin mad
natarbejde kræver sin mad Fordøjelsen går til ro, når solen går ned Den menneskelige biologi reguleres af lys, så om natten, når solen er gået ned, sættes kroppens fysiologiske funktioner på vågeblus.
Læs mere