Sidefagssupplering. Kapitel 1
|
|
|
- Maja Rikke Nissen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sidefagssupplering Geometrisk Design, Læseplan Kapitel Her læses afsnit til 4, der drejer sig om polynomielle kurver, specielt Bézier kurver. Der skal især lægges vægt på afsnit 4, som giver en fuldstændig gennemgang af teorien, de foregående afsnit kan betragtes som en indledning. Opgaver:....., vink: vis først at... n k D n k C n k. Øvelser: I Maple lader vi et punkt i planen være givet som en liste med to tal, f.eks. p:=[, ] og vi lader et punkt i rummet være givet som en liste med tre tal, f.eks. p:=[,, -]. En Bézier kurve er givet ved sin kontrolpolygon, og i Maple lader vi en kontrolpolygon og dermed en Bézier kurve være givet ved en liste af punkter, f.eks. a := [[,], [,], [,], [,]]. Man skal være opmærksom på at Maple tæller fra, så vi har f.eks. a[] := [,]. I bogen er det første punkt typisk benævnt a. Man kan altså ikke uden videre bruge algoritmerne i bogen men skal omhyggeligt tænke over hvilke index der skal bruges. Følgende Maple kommandoer er bekvemme ved arbejde med lister: > a := [[,], [,], [,], [,]] a VD TT U T U T U T UU > b := [[,], [,], [,], [,4], [,]] antal punkter i listen: b VD TT U T U T U T 4U T UU > nops(a), nops(b) Udpakning af en liste: > op(a) 4 5 T U T U T U T U
2 Del af en liste ( refererer til sidste element): > b[..-] To lister slås sammen: TT U T U T 4U T UU > [op(a),op(b[..-])] TT U T U T U T U T U T U T 4U T UU Nedenfor bruges en del kommandoer på formen plots[kommando], man kan nøjes med kommando, hvis man har brugt kommandoen with(plots) først. Skriv et Maple -program, der ved hjælp af rekursionsligningen (.) udregner Bernstein polynomierne af en given grad. Der ønskes følgende skelet for proceduren Bernstein: > Bernstein := proc(n) > B:=Bernstein() B VD Tt!. t/ t!. t/ t t!. t/t t! t U Vi kan nu definerer en Bézier kurve ved > a := [[,], [,], [,], [,]]: > r := expand( sum(b[k](t)*a[k], k=..4) ) r VD T4t C t 6t t C tu expand er nødvendig for at få Maple til at gange ind i de kantede parenteser. Vi bruger Maple s plot-kommando til at bestemme kurvens graf og Maple s pointplot-kommando til kontrolpolygonen > curve := plot([r[], r[], t=..], thickness=, color=black): > ctr := plots[pointplot](a, connect=true, thickness=, linestyle=dash): > plots[display]([ctr, curve], scaling=constrained)
3 Skriv et Maple -program, der ved hjælp af de Casteljau s algoritme bestemmer et punkt på en Bézier kurve: > decasteljau := proc(c, t) > a := [[,], [,], [,], [,]]: > b := [[,,], [,,], [,,], [,,], [,,]]: > decasteljau(a, ) T:5 :75U > decasteljau(b, ) T:875 :6875 :5U Vi kan plotte rum-kurven ved at udregne en række punkter på den og bruge Maple -kommandoen pointplotd til både kurven og kontrolpolygonen > rr := [seq(decasteljau(b, i*.5), i=..)]: > curve := plots[pointplotd](rr, connect=true, color=black, thickness=): > ctr := plots[pointplotd](b, connect=true, color=black, thickness=, > linestyle=dash): > plots[display]([ctr, curve], axes=boxed, scaling=constrained)
4 Skriv et Maple -program der differentierer en Bézier kurve: > BezierDiff := proc(c) > a := [[,], [,], [,], [,]]: > da := BezierDiff(a) da VD TT U T U T UU Skriv et Maple -program der øger graden af en Bézier kurve: > DegRaise := proc(c) > a := [[,], [,4], [4,4], [4,]]: > DegRaise(a) TT U T U T 4U T4 U T4 UU. Afleveringsopgave Lav et Maple -worksheet med en implementering af subdivision ved en given parameterværdi. Input er en kontrolpolygon c for en Bézier kurve r og en parameterværdi t. Output er et par af kontrolpolygoner Tc c U for henholdvis r jttu og r jtt U. > subdiv := proc(c, t) > a := [[,], [,4], [4,4], [4,]]: > subdiv(a, /) TT U T U T U T UU TT U T U T4 U T4 UU > subdiv(a, /4) 7 T U T U T4 U T4 U 4 Brug derefter subdivision ved (eller :5) et givet antal gange til at approksimerer en Bézier kurve med den subdividerede kontrolpolygon. 4
5 > subdiv := proc(c, m) > subdiv(a, ) > a := subdiv(a, ) TT U T 4U T4 4U T4 UU a VD TT U T U T U T U T U T4 U T4 UU > a := subdiv(a, ) a VD T U T U T4 U T4 U T U > a := subdiv(a, ): > a4 := subdiv(a, 4): > p := plots[pointplot](a, connect=true, thickness=, color=black): > p := plots[pointplot](a, connect=true, thickness=, color=red): > p := plots[pointplot](a, connect=true, thickness=, color=green): > p := plots[pointplot](a, connect=true, thickness=, color=blue): > p4 := plots[pointplot](a4, connect=true, thickness=, color=red): > plots[display]([p, p, p, p, p4], scaling=constrained, axes=none) 5
6 Kapitel Her læses afsnit til 4, der drejer sig om kurver i planen og rummet. Opgaver:.... Lad r.t/ være en regulær kurve med buelængde s, tangentvektor t og krumningsvektor D dt. Vis, at Gram-Schmidt ortonormalisrings proceduren ds anvendt på vektorerne r og r giver det ortonormale sæt hvor t w jwj w D jr j r.r r /r jr j og jwj D jr j jr j.r r / jr j : Vis dernæst, ved at benytte d ds D dt d ds dt, at D dt ds D d t ds r C r jr j så w D jr j jr j.r r / jr j 4 Vis, at? t, så D w jwj w D Vis at djj dt w, og dermed, at jr j D jwj jr j : D jr j r.r r /r jr j 4 og jj D jr j jr j.r r / jr j 6 () D jr j 4.r r / jr j.r r /.r r / 6jr j jr j.r r / C 6.r r / jr j 8 og at d dt D Tr r r.4/ujr r j Tr r r U.r r /.r r / jr r j 4 6
7 Øvelser: Bemærk at Maple både har en sum-kommando og en add-kommando, og at sum kan give uventede resultater: > p := [,, ]: > r := t -> sum(binomial(,k)*(-t)^(-k)*t^k*p[k+], k=..): > r := t -> add(binomial(,k)*(-t)^(-k)*t^k*p[k+], k=..): > r(),r(.5),r(),r(),r(.5),r() : : I kommandoen r der bruger sum bliver k sat lig, før k bliver sat til. Skriv et Maple program der ved hjælp af numerisk integration (brug evalf) bestemmer længden af en Bézier kurve. > Bernstein := proc(n) > BezierDiff := proc(c) > BezierLength := proc(c) > a := [[,], [,], [,], [,]]: > BezierLength(a) Skriv et Maple program der for en Bézier kurve af grad n finder :. Længden ` p af kontrolpolygonen.. Afstanden `c mellem endepunkterne. Det vægtede gennemsnit.`c C.n /` p/=.n C /. 7
8 Sammenlign med resultatet af foregående øvelse og undersøg hvad der sker under gentagen subdivision. > BezierLength := proc(c) > BezierLength(a) T: : :U > subdiv := proc(c, t) > BezierLength := proc(c, n) > local cc > if n= then > return(bezierlength(c)) > else > cc:=subdiv(c,.5) > return(bezierlength(cc[], n-)+bezierlength(cc[], n-)) > fi > BezierLength(a, ) > BezierLength(a, ) > BezierLength(a, ) > BezierLength(a, ) > BezierLength(a, 4) T: : :U T:7678 : :494U T:49794 :9579 :5658U T:6 : :5976U T:77 : :998U 8
9 Skriv et Maple program der finder krumningen i et vilkårligt punkt af en plan Bézier kurve. > BezierCurvatured := proc(c, t) > BezierCurvatured(a, ), BezierCurvatured(a,.5) : : Skriv et Maple program der ved hjælp af () finder krumningsvektoren i et vilkårligt punkt af en Bézier kurve. > BezierCurvatureVector := proc(c, t) > b := [[,,], [,,], [,,], [,,], [,,]]: > BezierCurvatureVector(b,.5) 4 Skriv et Maple program der ved hjælp af () finder længden af krumningsvektoren i et vilkårligt punkt af en Bézier kurve. > BezierCurvature := proc(c, t) > BezierCurvature(b,.5) :6996 Skriv et Maple program der finder torsionen i et vilkårligt punkt af en Bézier kurve i rummet. > BezierTorsion := proc(c, t) > BezierTorsion(b, ),BezierTorsion(b, /),BezierTorsion(b, ) 9
10 Skriv et Maple program der bestemmer parameterfremstillingen med tangentdrejning for en kurve med den naturlige ligning ds D %.'/ i det tilfælde hvor %.'/ er et polynomium. > PlaneCurve := proc(p, r, ii) > # p en funktion (et polynomium) > # r startpunktet > # ii parameter intervallet > p := t->(t/pi)^ - (t/pi)^ + : > r := PlaneCurve(p, [,],..*Pi) r VD t!.t 6 t / cos.t / d' C.t 6t t C C / sin.t / C 6 t!.6t t C t / cos.t / C.t 6 t / sin.t / C > plot([op(r),..*pi], scaling=constrained]) C.5.5
11 Lav et Maple -worksheet der kan. Afleveringsopgave. Plotte krumningen som funktion af buelængden for en vilkårlig Bézier kurve.. Plotte torsionen som funktion af buelængden for en vilkårlig Bézier kurve i rummet. Vi skal altså plotte jj og som funktion af s, dvs. kurverne givet ved.s j.s/j/ og.s.s//. Disse kan også parametriseres som.s.t/ j.t/j/ og.s.t/.t// og det er denne parametrisering vi vil bruge. Hvis vi har en Bézier kurve r.t/ af grad n, så kan vi tilnærme buelængden s.t/ med en kubisk Bézier kurve es der har kontrol punkter s s s s hvor s s D `c C.n /` p n C s s D s./ D jr./j s s D s./ D jr./j bemærk, at s er vilkårlig. Krumningen af r kan vi tilnærme med en kubisk Bézier kurve e der har kontrol punkter hvor D j./j D dj./j D dt dj./j D j./j dt bemærk, at djj D djj. Fuldstændigt tilsvarende kan der findes en kubisk dt jj dt tilnærmelse til torsionen. Først implementeres dette. Vi definerer allerførst et par hjælpe kommandoer (prik- og kryds-produkt) > dot := proc(x,y) > local k > return(add(x[k]*y[k], k=..nops(x))) > cross := proc(x,y) > return(convert(linalg[crossprod](x,y), list)) > a := [[,], [,], [,], [,]]: > b := [[,,], [,,], [,,], [,,], [,,]]: > BezierLength := proc(c, s)
12 > local s, s, s,... > return([s,s,s,s]) > BezierLength(a, ) BezierLength(b, ) T : : :U T : :659 : U > BezierCurvature := proc(c) > local k, k, k, k,... > return([k,k,k,k]) > BezierCurvature(a) BezierCurvature(b) T: : : : U T:75 : : :75U > BezierTorsion := proc(c) > local t, t, t, t,... > return([t,t,t,t]) > BezierTorsion(b) 4 4 Disse kommandoer kan nu, i lighed med subdiv-kommandoen fra. afleveringsopgave, kombineres med subdivision til at give en god tilnærmelse til kurverne.s.t/ j.t/j/ og.s.t/.t//. > subdiv := proc(c, t) > BezierCurvaturePlot(c, s, n) > p := BezierCurvaturePlot(a,, ): > p := BezierCurvaturePlot(a,, ): > p := BezierCurvaturePlot(a,, ):
13 > p := BezierCurvaturePlot(a,, ): > p4 := BezierCurvaturePlot(a,, 4): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=black): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=red): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=green): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=blue): > pp4 := plots[pointplot](p4, connect=true, thickness=, color=red): > plots[display]([pp,pp,pp,pp,pp4]) > p := BezierCurvaturePlot(b,, ): > p := BezierCurvaturePlot(b,, ): > p := BezierCurvaturePlot(b,, ): > p := BezierCurvaturePlot(b,, ): > p4 := BezierCurvaturePlot(b,, 4): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=black): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=red): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=green): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=blue): > pp4 := plots[pointplot](p4, connect=true, thickness=, color=red): > plots[display]([pp,pp,pp,pp,pp4])
14 > BezierTorsionPlot(c, s, n) > p := BezierTorsionPlot(b,, ): > p := BezierTorsionPlot(b,, ): > p := BezierTorsionPlot(b,, ): > p := BezierTorsionPlot(b,, ): > p4 := BezierTorsionPlot(b,, 4): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=black): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=red): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=green): > pp := plots[pointplot](p, connect=true, thickness=, color=blue): > pp4 := plots[pointplot](p4, connect=true, thickness=, color=red): > plots[display]([pp,pp,pp,pp,pp4]).5.5 4
15 Kapitel Her læses afsnit til, der drejer sig om tensorprodukt Bézier flader. Opgaver: Øvelser: Ligesom vi i kapitel og repræsenterede en Bézier kurve ved en liste af punkter, vil vi her repræsenterer en tensorprodukt Bézier flade ved liste af lister af punkter, f.eks. en bi-kubisk flade: > a := [[[,,/], [,,], [,,], [,,-/]], > [[,,], [,,], [,,], [,,]], > [[,,], [,,], [,,], [,,]], > [[,,-/], [,,], [,,], [,,/]]]: > plots[surfdata](a, style=wireframe, color=black, thickness=, > scaling=constrained, axes=boxed) Skriv et Maple program der subdividerer en tensor produkt Bézier flade ved en given værdi af den første parameter, og et der subdividerer ved en given værdi af den anden parameter. > subdiv := proc(c, t) > # Fra kapitel > subdivtensor := proc(c, u) > a := subdivtensor(a, /) 5
16 a D 4 8 T U T U [ ] [ ] > pa := plots[surfdata](a, style=wireframe, color=black, thickness=, > linestyle=dash): > p := plots[surfdata](a[], style=wireframe, color=red, thickness=): > p := plots[surfdata](a[], style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p,p], scaling=constrained, axes=boxed) > subdivtensor := proc(c, v) > a := subdivtensor(a, /) 6
17 a D [ ] [ ] [ ] [ ] > p := plots[surfdata](a[], style=wireframe, color=red, thickness=): > p := plots[surfdata](a[], style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p,p], scaling=constrained, axes=boxed) Skriv et Maple program som subdividerer en tensor produkt flade n gange i den ene retning og m gange i den anden retning. I begge tilfælde subdivideres ved parameterværdien =. > subdiv := proc(c, n) > # Fra kapitel 7
18 > subdivtensor := proc(c, n, m) > aa := subdivtensor(a,, ): > p := plots[surfdata](aa, style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p], scaling=constrained, axes=boxed) > aa := subdivtensor(a,, ): > p := plots[surfdata](aa, style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p], scaling=constrained, axes=boxed) > aa := subdivtensor(a,, ): > p := plots[surfdata](aa, style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p], scaling=constrained, axes=boxed) 8
19 > aa := subdivtensor(a,, ): > p := plots[surfdata](aa, style=wireframe, color=green, thickness=): > plots[display]([pa,p], scaling=constrained, axes=boxed) > p := plots[surfdata](aa, style=patchnogrid): > plots[display]([p,pa], scaling=constrained, axes=boxed)
20 Skriv to Maple programmer der bestemmer de to partielle afledede af en tensorprodukt Bézier flade. > BezierDiff := proc(c) > # Fra kapitel > TensorBezierDiff := proc(c) > TensorBezierDiff(a) T U T U TT U T U T U T U T U T UU > TensorBezierDiff := proc(c) > TensorBezierDiff(a) T U TT U T U T UU TT U T U T UU T U
21 Skriv to Maple programmer der hæver graden af en tensorprodukt Bézier flade i hver af de to parametre. > DegRaise := proc(c) > # Fra kapitel > TensorDegRaise := proc(c) > da := TensorBezierDiff(a): > TensorDegRaise(da) T U T U T U T U > TensorDegRaise := proc(c) > da := TensorBezierDiff(a): > TensorDegRaise(da) T U T U T U T U TT U T U T U T UU TT U T U T U T UU
22 Kapitel 4 Her læses alle afsnit. Opgaver: 4..8, 4..9 og , 4..4 og , 4.4. og Øvelser: > a := [[[,,/], [,,], [,,], [,,-/]], > [[,,], [,,], [,,], [,,]], > [[,,], [,,], [,,], [,,]], > [[,,-/], [,,], [,,], [,,/]]]: > dot := proc(x,y) > local k > return(add(x[k]*y[k], k=..nops(x))) > cross := proc(x,y) > return(convert(linalg[crossprod](x,y), list)) Skriv et Maple -program der udregner en approximation til normalvektorfeltet på en tensorprodukt Bézier flade. Opfat, efter subdivision, kontrolnettet for de partielle afledede som en approximation til de partielle afledede og benyt disse værdier til at udregne en approximation til normalvekterfeltet. > subdivtensor := proc(c, n, m) > # Fra kapitel > TensorBezierDiff := proc(c) > # Fra kapitel > TensorBezierDiff := proc(c) > # Fra kapitel > TensorDegRaise := proc(c) > # Fra kapitel
23 > TensorDegRaise := proc(c) > # Fra kapitel > > TensorNormal := proc(c, n, m) > TensorNormal(a,, ) TTT : : : U T :7447 :74688 :74688U T :7447 :74688 :74688U T : : : UU TT:74688 :7447 :74688U T:5445 :5445 :94545U T :5445 :5445 :94545U T :74688 :7447 :74688UU TT:74688 :7447 :74688U T:5445 :5445 :94545U T :5445 :5445 :94545U T :74688 :7447 :74688UU TT: : : U T:7447 :74688 :74688U T:7447 :74688 :74688U T: : : UUU > aa := subdivtensor(a,, ): > p := plots[surfdata](aa, style=wireframe, color=green): > N := TensorNormal(a,, ): > eps:=-.5: # skalering af normalvektor > Np := > plots[display](seq(seq(plottools[arrow]( > aa[i,j],aa[i,j]+eps*n[i,j],.,.,., cylindrical_arrow), > i=..nops(aa)), j=..nops(aa[])), color=black): > plots[display](p, Np, axes=boxed, scaling=constrained)
24 Skriv et Maple -program der udregner en approximation til første fundamentalform (E, F og G) på en tensorprodukt Bézier flade. Opfat, efter subdivision, kontrolnettet for de partielle afledede som en approximation til de partielle afledede og benyt disse værdier til at udregne en approximation til første fundamentalform. > TensorEFG := proc(c, n, m) > TensorEFG(a,, ) T U T U T U T U Skriv et Maple -program der udregner en approximation til anden fundamentalform (L, M og N) på en tensorprodukt Bézier flade. Opfat, efter subdivision, kontrolnettet for de partielle afledede som en approximation til de partielle afledede og benyt disse værdier til at udregne en approximation til anden fundamentalform. > TensorLMN := proc(c, n, m) > TensorLMN(a,, ) 4
25 TTT : :785 : U T4:4899 :6974 :74688U T4:4899 :575 :74688U T: : : UU TT :74688 :6974 4:4899U T5:474 :5685 5:474U T5:474 : :474U T:74688 :575 4:4899UU TT:74688 :575 4:4899U T5:474 : :474U T5:474 :5685 5:474U T :74688 :6974 4:4899UU TT: : : U T4:4899 :575 :74688U T4:4899 :6974 :74688U T : :785 : UUU Skriv et Maple -program der udregner en approximation til Gauss krumningen (K ) på en tensorprodukt Bézier flade. Opfat, efter subdivision, kontrolnettet for de partielle afledede som en approximation til de partielle afledede og benyt disse værdier til at udregne en approximation til Gauss krumningen. > TensorGaussKrumning := proc(c, n, m) > TensorGaussKrumning(a,, ) TT : : :59485 :678959U T : : : :59485U T:59485 : : :788464U T : :59485 : : UU Skriv et Maple -program der udregner en approximation til Middel krumningen (H) på en tensorprodukt Bézier flade. Opfat, efter subdivision, kon- 5
26 trolnettet for de partielle afledede som en approximation til de partielle afledede og benyt disse værdier til at udregne en approximation til Middel krumningen. > TensorMiddelKrumning := proc(c, n, m) > TensorMiddelKrumning(a,, ) TT :68468 : :5684 : U T: :59674 Hvis vi har givet to n m matricer, p bestående af punkter og c bestående af tal, så plotter følgende Maple -funktion, MyPlot(a, c) punkt-matricen som en flade farvelagt efter tal-matricen, hvor det mindste tal svarer til rød og det største tal svarer til violet. Hvis man angiver to extra tal c og c MyPlot(a, c, c, c) hvor alle tal i c ligger i intervallet Tc c U så kommer c til at svare til rød og c til at scare til violet. > MyPlot := proc(xyz, cc, minc, maxc) > local c, c, c > > c := map(op,cc) > if nargs> then c:=minc else c:=min(op(c)) fi > if nargs> then c:=maxc else c:=max(op(c)) fi > c := map(x->(x-c)*.9/(c-c),c) > PLOTD( MESH(xyz, COLOR(HUE,op(c))), > AXESSTYLE(FRAME), SCALING(CONSTRAINED)) > aa := subdivtensor(a,, ): > K := TensorGaussKrumning(a,, ) > H := TensorMiddelKrumning(a,, ) > HK := op(map(op,k)),op(map(op,h)) > c := min(hk) > c := max(hk) > MyPlot(aa, K, c, c) c VD :88455 c VD :475 6
27 > MyPlot(aa, H, c, c) Afleveringsopgave.5 Betragt en kurve i xz-planen givet ved en parameterfremstilling I! R V u 7! r.u/ z.u/ med r.u/ > for alle u I. Hvis kurven roteres om z-aksen, får vi en omdrejningsflade. Den kan parametrisers som r.u v/ D r.u/ cos v r.u/ sin v z.u/ Antag nu at kurven r.u/ z.u/ er reulær og injektiv.. Vis at ( ) er et kort hvis v Uv vt med v v <.. Vis at M D r.u v/ u I v R er en regulær flade.. Find enheds normalvektorfeltet til fladen. 4. Bestem første fundamentalform for fladen. 5. Bestem anden fundamentalform for fladen. 6. Bestem Gauss og middel krumningen for fladen. 7. Bestem de principale krumninger og de principale retninger for fladen. ( ) 7
Geometriske grundbegreber 8. lektion
1 / 14 Geometriske grundbegreber 8. lektion Martin Raussen Institut for matematiske fag Aalborg Universitet 1.4.2008 2 / 14 (Regulære) parameterfremstillinger for en flade Eksempler Kurver på flader og
Kurver og flader i geometri, arkitektur og design 23. lektion
Kurver og flader i geometri, arkitektur og design 23. lektion Department of Mathematical Sciences Aalborg University Denmark 9.5.2011 Normal- og hovedkrumninger i et fladepunkt Normalkrumningen k = k n
Om første og anden fundamentalform
Geometri, foråret 2005 Jørgen Larsen 9. marts 2005 Om første og anden fundamentalform 1 Tangentrummet; første fundamentalform Vi betragter en flade S parametriseret med σ. Lad P = σu 0, v 0 være et punkt
Obligatorisk Projekt MM512 Kurver og Flader 4. kvartal 2007
Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Indhold Obligatorisk Projekt MM512 Kurver og Flader 4. kvartal 2007 1 Vejledning 1 2 Indledning 2 3 Plankurver og deres evolut 2 4 Gaußforskydningen
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2016
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2016 2 Indhold 1 Regulære flader i rummet 5 1.1 Det sædvanlige koordinatsystem i rummet..................... 5 1.2 Graf-flader for funktioner af to variable......................
Matematik og Form Splines. NURBS
Matematik og Form Splines. NURBS Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 2012 Opgave: Find 3.grads polynomium p(t) = a 0 + a 1 t + a 2 t 2 + a 3 t 3 sål. at y b = p(0) = a 0 y s = p(1) = a 0 +
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 2016
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Forår - 6. Juni 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Eksamen maj 2019, Matematik 1, DTU
Eksamen maj 2019, Matematik 1, DTU NB: Nedenstående udregninger viser flere steder mere end én metode. Det er der IKKE tid til eksamen! Ligeledes er der ikke krav om eller tid til at illustrere med plots.
Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 019 Opgave 1 (6 point) En
Eksamen maj 2018, Matematik 1, DTU
Eksamen maj 2018, Matematik 1, DTU NB: Nedenstående udregninger viser flere steder mere end én metode. Det er der IKKE tid til eksamen! Ligeledes er der ikke krav om eller tid til at illustrere med plots!
Matematik, Struktur og Form Splines. NURBS
Matematik, Struktur og Form Splines. NURBS Martin Raussen Department of Mathematical Sciences Aalborg University 2016 1 / 17 Opgave: Find 3.grads polynomium p (t ) = a0 + a1 t + a2 t 2 + a3 t 3 sål. at
Maj 2015 (alle opgaver og alle spørgsmål)
Maj 2015 (alle opgaver og alle spørgsmål) Alternativ besvarelse (med brug af Maple til beregninger, incl. pakker til VektorAnalyse2 og Integrator8). Ved eksamen er der ikke tid til f.eks. at lave illustrationer,
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 2018
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Januar 18 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Reeksamen i Calculus Tirsdag den 20. august 2013
Reeksamen i Calculus Tirsdag den 20. august 2013 Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Nærværende eksamenssæt består af 7 nummererede sider
Højere Teknisk Eksamen maj 2008. Matematik A. Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Undervisningsministeriet
Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA Matematik A Forberedelsesmateriale til 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING Undervisningsministeriet Fra onsdag den 28. maj til torsdag den 29. maj 2008 Forord
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2017
STEEN MARKVORSEN DTU COMPUTE 2017 2 Indhold 1 Regulære flader i rummet 5 1.1 Det sædvanlige koordinatsystem i rummet..................... 5 1.2 Graf-flader for funktioner af to variable......................
Geometrien af en scroll-kompressor Fra et konkret problem til abstrakt matematik
Geometrien af en scroll-kompressor Fra et konkret problem til abstrakt matematik Jens Gravesen and Christian Henriksen 10. februar 1999 Abstract Med udgangspunkt i scroll-kompressoren, en opfindelse fra
Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. 6.
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 6. juni 16 Dette eksamenssæt består af 1 nummererede sider med 14 afkrydsningsopgaver.
Vektorfelter. enote Vektorfelter
enote 24 1 enote 24 Vektorfelter I enote 6 indføres og studeres vektorer i plan og rum. I enote 16 ser vi på gradienterne for funktioner f (x, y) af to variable. Et gradientvektorfelt for en funktion af
Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. Hele rummet uden z aksen
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 019 Opgave 1 (6 point) En
Eksamen i Calculus. 14. juni f (x, y, z) = 1 + x 2 + y 2. x 2 + y 2 1 Hele rummet uden z aksen
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 14. juni 19 Opgave 1 (6 point) En funktion
To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
OPGAVER 1. Approksimerende polynomier. Håndregning
OPGAVER 1 Opgaver til Uge 4 Store Dag Opgave 1 Approksimerende polynomier. Håndregning a) Find for hver af de følgende funktioner deres approksimerende polynomiumer af første og anden grad med udviklingspunkt
Kurve- og plan-integraler
enote 22 1 enote 22 Kurve- og plan-integraler Vi vil her med udgangspunkt i de metoder og resultater der er opstillet i enote 21 vise, hvordan Riemann-integralerne derfra kan benyttes til blandt andet
Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
Vektorfunktioner (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse VEKTORFUNKTIONER... Centrale begreber... Cirkler... 5 Epicykler... 7 Snurretoppen... 9 Ellipser... 1 Parabler...
Lidt om plane kurver og geometrisk kontinuitet
Lidt om plane kurver og geometrisk kontinuitet Jesper Møller og Rasmus P. Waagepetersen, Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet September 3, 2003 1 Indledning Dette notesæt giver en oversigt
Matematik A STX 18. maj 2017 Vejledende løsning De første 6 opgaver løses uden hjælpemidler
ADVARSEL! Før du anvender løsningerne, så husk at læs betingelserne for løsningerne, som du kan finde på hjemmesiden. Indeholder: Matematik A, STX 18 maj Matematik A, STX 23 maj Matematik A, STX 15 august
Bevægelsens Geometri
Bevægelsens Geometri Vi vil betragte bevægelsen af et punkt. Dette punkt kan f.eks. være tyngdepunktet af en flue, et menneske, et molekyle, en galakse eller hvad man nu ellers har lyst til at beskrive.
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2018
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 5. Juni 08 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
GEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))
GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3
Reeksamen i Calculus
Reeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 0. februar 019 Dette eksamenssæt
Funktioner af to variable
enote 15 1 enote 15 Funktioner af to variable I denne og i de efterfølgende enoter vil vi udvide funktionsbegrebet til at omfatte reelle funktioner af flere variable; vi starter udvidelsen med 2 variable,
Parametrisering af en firkant i
Parametrisering af en firkant i Givet de 4 punkter, som udspænder en firkant LABCD: Parametriseringen af den rette linje mellem A og B: hvor. Parametriseringen af den rette linje mellem D og C: hvor. Nu
OPGAVE 1 Det nedenstående klip er fra et Maple-ark hvor en reel funktion f (x, y) med definitionsmængden (x,y) x 2 + y 2 < 1 } bliver undersøgt:
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig prøve den 7. maj 00. Kursus Navn: Matematik (-timers prøve for forårssemesteret). Kursus nr. 0005 Tilladte hjælpemidler: Alle af DTU tilladte hjælpemidler må medbringes
Arealer som summer Numerisk integration
Arealer som summer Numerisk integration http://www.zweigmedia2.com/realworld/integral/numint.html Her kan ses formlerne, som er implementeret nedenfor med en effektiv kode. Antag, at funktionen er positiv,
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 2016
Besvarelser til Calculus Ordinær eksamen - Efterår - 8. Januar 16 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har
Ting man gør med Vektorfunktioner
Ting man gør med Vektorfunktioner Frank Villa 3. august 13 Dette dokument er en del af MatBog.dk 8-1. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-9775--9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel
Noter til Computerstøttet Beregning Taylors formel Arne Jensen c 23 1 Introduktion I disse noter formulerer og beviser vi Taylors formel. Den spiller en vigtig rolle ved teoretiske overvejelser, og også
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2019
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 14. Juni 2019 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Ting man gør med Vektorfunktioner
Ting man gør med Vektorfunktioner Frank Nasser. april 11 c 8-11. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette
Gradienter og tangentplaner
enote 16 1 enote 16 Gradienter og tangentplaner I denne enote vil vi fokusere lidt nærmere på den geometriske analyse og inspektion af funktioner af to variable. Vi vil især studere sammenhængen mellem
Reeksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 17.
Reeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet 17. februar 2017 Dette eksamenssæt består af 11 nummererede sider med
VEKTORGEOMETRI del 2 Skæringer Projektioner Vinkler Afstande
VEKTORGEOMETRI del Skæringer Projektioner Vinkler Afstande x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Februar 019 ; Michael Szymanski ; [email protected] 1 Indhold OVERSIGT... 3 SKÆRINGSPUNKTER OG RØRINGSPUNKTER...
Mere om differentiabilitet
Mere om differentiabilitet En uddybning af side 57 i Spor - Komplekse tal Kompleks funktionsteori er et af de vigtigste emner i matematikken og samtidig et af de smukkeste I bogen har vi primært beskæftiget
Løsninger til øvelser i kapitel 1
Øvelse 1.1 Øvelse 1. Øvelse 1.3 Afspil animationerne og forklar med dine egne ord, hvad du ser. a) Afspil lydfilerne og forklar med dine egne ord, hvad du hører. Frekvenserne fordobles for hver oktav.
MM502+4 forelæsningsslides. uge 6, 2009
MM502+4 forelæsningsslides uge 6, 2009 1 Definition partielle afledede: De (første) partielle afledede af en funktion f(x, y) af to variable er f(x + h, y) f(x, y) f 1 (x, y) := lim h 0 h f(x, y + k) f(x,
GAUSS-BONNET HANS PLESNER JAKOBSEN
GAUSS-BONNET HANS PLESNER JAKOBSEN.. Indledning. En af de mest fundamentale sætninger i geometri er Thales Sætning, der siger, at vinkelsummen i en trekant er lig med π. Generalisationen af denne sætning
Prøveeksamen i Calculus
Prøveeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Marts 6 Dette eksamenssæt består af 9 nummererede sider med 4 afkrydsningsopgaver.
Mat 1. 2-timersprøve den 13. maj 2017.
Mat. -timersprøve den. maj 7. JE.5.7 Opgave restart:with(plots): En funktion f af to reelle variable er for x, y s, givet ved f:=(x,y)-y/(x^+y^); f d x, y / y x Cy f(x,y); y x Cy Spørgsmål I x, y Kplanen
Maj 2013 (alle opgaver og alle spørgsmål)
Maj 2013 (alle opgaver og alle spørgsmål) Alternativ besvarelse (med brug af Maple til beregninger, incl. pakker til VektorAnalyse2 og Integrator8). Jeg gider ikke håndregne i de simple spørgsmål! Her
Vektorfelter langs kurver
enote 25 1 enote 25 Vektorfelter langs kurver I enote 24 dyrkes de indledende overvejelser om vektorfelter. I denne enote vil vi se på vektorfelternes værdier langs kurver og benytte metoder fra enote
Projekt 3.4 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Hvad er matematik? Projekt 3. Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomium p ( x) = a x + x + c altid er symmetrisk omkring
Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.
Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen Juni 2017
Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 12. Juni 2017 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende
Kurver i planen og rummet
Kurver i planen og rummet John Olsen 1 Indledning Dette sæt noter er forelæsningsnoter til foredraget Kurver i planen og rummet. Noterne er beregnet til at blive brugt sammen med foredraget. Afsnit 2 er
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017
Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på
Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik
Projektopgave 1 Navn: Jonas Pedersen Klasse:.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/9-011 Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik Indledning Jeg har i denne opgave fået følgende opstilling.
Andengradsligninger i to og tre variable
enote 0 enote 0 Andengradsligninger i to og tre variable I denne enote vil vi igen beskæftige os med andengradspolynomierne i to og tre variable som også er behandlet og undersøgt med forskellige teknikker
Vektorfunktioner Parameterfremstillinger Parameterkurver x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
Vektorfunktioner Parameterfremstillinger Parameterkurver x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium April 019 ; Michael Szymanski ; [email protected] Indholdsfortegnelse VEKTORFUNKTIONER... 1. Skæringer med koordinatakserne...
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 9. november 25 Divergens af et vektorfelt [Sektion 9.8 og.7 i bogen, s. 43]. Definition af og og egenskaber for divergens Lad
GEOMETRI-TØ, UGE 11. Opvarmningsopgave 2, [P] 6.1.1 (i,ii,iv). Udregn første fundamentalform af følgende flader
GEOMETRI-TØ, UGE Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til [email protected]. Opvarmningsopgave, [P] 5... Find parametriseringer af de kvadratiske flader
To find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet
Projekt 3 Fjerdegradspolynomiets symmetri Indledning: Symmetri for polynomier I kapitel har vi set at grafen for et andengradspolynomiet altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x a p x a x x c ()
Epistel E2 Partiel differentiation
Epistel E2 Partiel differentiation Benny Lautrup 19 februar 24 Funktioner af flere variable kan differentieres efter hver enkelt, med de øvrige variable fasthol Definitionen er f(x, y) x f(x, y) f(x +
Reeksamen i Calculus
Reeksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. februar 08 Dette eksamenssæt består af 8 nummererede sider med afkrydsningsopgaver.
Funktion af flere variable
Funktion af flere variable Preben Alsholm 6. oktober 2008 1 Funktion af flere variable 1.1 Punktmængder i R k : Definitioner Punktmængder i flerdimensionale rum: Definitioner q Normen af x 2 R k er kxk
12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen
SEKTION 12.1 CAYLEY-HAMILTON-SÆTNINGEN 12.1 Cayley-Hamilton-Sætningen Sætning 12.1.1 (Cayley-Hamilton) Lad A Mat n,n (C). Så gælder p A (A) =. Sætningen gælder faktisk over et vilkårligt legeme, men vi
(c) Opskriv den reelle Fourierrække for funktionen y(t) fra (b), og afgør dernæst om y(t) er en lige eller ulige funktion eller ingen af delene.
MATEMATIK 3 EN,MP 4. februar 2016 Eksamenopgaver fra 2011 2016 (jan. 2016) Givet at 0 for 0 < t < 1 mens e (t 1) cos(7(t 1)) for t 1, betragt da begyndelsesværdiproblemet for t > 0: y (t) + 2y (t) + 50y(t)
Minimalflader og flader med konstant middelkrumning
PROJEKTMATERIALE TIL FILMEN steen markvorsen Minimalflader og flader med konstant middelkrumning MATEMATISK FORSKNING 10 10 DANSKE MATEMATIKERE MATEMATISKE FORTÆLLINGER Film og tilhørende projektmateriale
Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri
Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri I kapitel 3 har vi set at grafen for et andengradspolynomiet p x a x x c () altid er symmetrisk omkring den lodrette akse x. a Tilsvarende er grafen for tredjegradspolynomiet
Uge 6 Store Dag. Opgaver til OPGAVER 1. Opgave 1 Udregning af determinant. Håndregning Der er givet matricen A =
OPGAVER Opgaver til Uge 6 Store Dag Opgave Udregning af determinant. Håndregning 0 Der er givet matricen A = 0 2 2 4 0 0. 2 0 a) Udregn det(a) ved opløsning efter en selvvalgt række eller søjle. b) Omform
8 Regulære flader i R 3
8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således
Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 4 1 enote 4 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 19 og enote 21 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier i
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011
π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof
DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof Preben Alsholm Efterår 2010 1 Hovedpunkter fra forårets pensum 11 Taylorpolynomium Taylorpolynomium Det n te Taylorpolynomium for f med udviklingspunkt x 0 : P
Grafværktøjer til GeoMeter Grafværktøjer Hjælp Grafværktøjer.gsp Grafværktøjer
Grafværktøjer til GeoMeter Bjørn Felsager, Haslev Gymnasium & HF, 2003 Når man installerer GeoMeter på sin maskine følger der en lang række specialværktøjer med. Men det er også muligt at skræddersy sine
Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.
Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. januar 7 Dette eksamenssæt består af 9 nummererede sider med afkrydsningsopgaver.
Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel
enote 17 1 enote 17 Taylor s approksimationsformler for funktioner af én variabel I enote 14 og enote 16 er det vist hvordan funktioner af én og to variable kan approksimeres med førstegradspolynomier
Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet. Afleveringsopgave 3
Københavns Universitet, Det naturvidenskabelige Fakultet 1 Lineær Algebra (LinAlg) Afleveringsopgave 3 Eventuelle besvarelser laves i grupper af 2-3 personer og afleveres i to eksemplarer med 3 udfyldte
Delmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Villa 15. maj 2012 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
