Masterplan. for det specialiserede socialområde for voksne. Status maj 2015 og planlægning

Transkript

1 Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne Status maj 2015 og planlægning

2 Indhold 1.0 Baggrund Masterplanens grundforudsætninger Hvordan bygger vi? Fokus i masterplanen Målgrupper og udviklingstendenser Udvikling i antal pladser og bygningsmæssig modernisering Faglig og økonomisk udvikling Utidssvarende tilbud Anlægs- og byggeprogram opdatering og afledte budgetkonsekvenser Øvrige tiltag Samlet oversigt for effektiviseringsforskydninger Udvikling af masterplanen Bilag A: Indsatsplaner relateret til Den Sociale Masterplan Bilag B: Sammenligning med kommuner i hovedstadsregionen og på landsplan Bilag C: Forudsætninger for Masterplanen (uddrag fra Masterplanen fra 2012)... 29

3 1.0 Baggrund I 2010 blev der afsat midler til en afdækning af fagligt og bygningsmæssigt moderniseringsbehov på det specialiserede socialområde, og i budgettet for 2012 og 2013 blev forligspartierne enige om at prioritere anlægsmidler til modernisering af en række tilbud og udarbejdelse af en egentlig masterplan. Afdækningen af botilbud i Frederiksberg Kommune i 2011 viste, at en række tilbud var utidssvarende indrettet i ældre bygninger. Samtidig viste prognoser, at målgrupperne i Den Sociale Masterplan ville vokse i fremtiden. Sideløbende var der et ønske om at styrke fagligheden i egne tilbud og effektivisere driften. Krumtappen i Den Sociale Masterplan er dermed at udvide og modernisere bygningsmassen for at give plads til at rumme dels borgere fra nedslidte egne tilbud og dels borgere fra dyre tilbud i andre kommuner. Der etableres tilbud, som videreudvikler på den eksisterende faglighed og dermed øger kvaliteten i Frederiksberg Kommunes tilbud. Samtidig sikres en samlet effektivisering. For at sikre at det faglige, økonomiske og bygningsmæssige indhold i masterplanen løbende bliver opdateret - i takt med at der gøres yderligere erfaringer og indhentes ny viden - udarbejdes der en årlig revidering af Den Sociale Masterplan. Denne revidering skal desuden danne grundlag for prioritering af det efterfølgende års budget, da der kan vise sig behov for ændrede anlægsrammer og aktivitetsregulering. Denne rapport er den tredje årlige revidering af masterplanen. De to første revideringer blev forelagt Socialudvalget i maj 2013 og Der vil i det følgende blive redegjort for status på såvel anlægsprojekter som øvrige projekter under masterplanen samt blive præsenteret opdaterede planer, herunder forslag til nye tiltag for perioden i kapitel Masterplanens grundforudsætninger Masterplanens formål er faglig, bygningsmæssig og økonomisk konsolidering på det specialiserede socialområde for voksne. Masterplanen har seks mål, der tjener som rettesnore indsatsen: Styrket, bredere faglighed med effektfokus Implementering af mindste-indgrebsprincippet Modernisering/udbygning af tilbud Tværgående værdiforøgelse Synliggørelse af faglig kvalitet Bedre økonomistyring På socialudvalgsmøde den 26. marts 2012 blev det besluttet, at det strategiske udgangspunkt for masterplanen er en afvejning af to rene modeller. I den ene model baseredes strategien på en ren hjemtagningsmodel, i den anden baseredes den på relativt samme køb af udenbys pladser som hidtil. Midtermodellen afvejer de to hensyn i en såkaldt fælles-faglig udbygningsstrategi, som balancerer fordelene og ulemperne ved to mere rene tilgange. Med fælles-faglig udbygning moderniseres og etableres tilbud, sådan at det som udgangspunkt sikres, at borgere, der i fremtiden får brug for et tilbud, 3

4 kan blive i Frederiksberg Kommune i tidssvarende rammer. Herved skabes et grundlag for at opbygge et stærkt fagligt miljø i kommunen, idet udbygning af antal af pladser giver en mulighed for ansættelse af personale med en bredere faglig profil end tidligere. På samme tid sikres driftsmæssige gevinster. I de tilfælde hvor det giver fagligt og økonomisk mening, vil Frederiksberg-borgere, der er i udenbys tilbud, få muligheden for at flytte til Frederiksberg i fysiske rammer, som ikke tidligere kunne tilbydes i kommunen. Frederiksberg Kommune vil også i fremtiden købe pladser udenbys, om end i mere begrænset omfang end tidligere og ud fra en faglig og økonomisk vurdering. På denne måde sikres en fleksibilitet og risikoen for overudbud af pladser med eventuelle tomgangsomkostninger til følge minimeres. Det er generelt fortsat ønsket, i det omfang det er muligt, at flytte fokus fra botilbud til socialpædagogisk støtte i eget hjem, og give borgerne midlertidige botilbud frem for længerevarende botilbud. Ved fokus på støtte i egen bolig frem for botilbud, understøttes mindsteindgrebsprincippet, samtidig med den rehabiliterende tankegang er med til sikre den enkelte lettere kan omstille sig til et mere selvstændigt liv. Masterplanen understøtter de fem socialpolitiske pejlemærker, der danner grundlag for Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandard for voksne med særlige behov (vedtaget i Socialudvalget den 20. august 2012). De fem pejlemærker er: Størst mulig selvhjulpenhed Det rehabiliterende perspektiv At komme sig Recovery Socialpædagogisk støtte i grupper Housing First princippet 1.2 Hvordan bygger vi? Udbygning og modernisering af bygningsmassen på Frederiksberg en vigtig del af masterplanen. Det er forventningen, at hensigtsmæssige bygninger giver trygge rammer for beboerne og basis for at bringe personalets ressourcer og faglighed i spil. Den 17. januar 2011 godkendte Socialudvalget fem principper for fremtidige boligstandarder i forbindelse med moderniseringsplanen. Principperne tog udgangspunkt i en gennemgang af de utidssvarende botilbud og de fremadrettede behov for funktionalitet i boligerne. De fem principper er: Udgangspunktet er handicapegnede 2-rums boliger med eget bad/toilet og køkkenfaciliteter samt fælles- og servicearealer. Der tilstræbes størst mulig fleksibilitet i bygningerne. Ved etablering af botilbud med døgndækning tilstræbes placering af 6-8 boliger i samme plan, centreret omkring fællesfaciliteter. Særligt i forhold til længerevarende botilbud bør boligstandarden prioriteres. 4

5 Antallet af beboere i det enkelte botilbud tager udgangspunkt i såvel faglige som driftsøkonomiske hensyn. Der er således fokus på at udvikle nye og fleksible institutioner og boliger, som kan modsvare målgruppernes udvikling. Bygningsmassens udvikling og kapacitet skal samtidigt anskues i et innovativt perspektiv, og en del af den kendte velfærds- og smarthometeknologi kan med fordel indtænkes i botilbud til personer med fysiske funktionshæmninger. Endelig er det vigtigt, at boligerne har en størrelse og dermed husleje så fremtidige beboere også har råd til at bebo dem. 1.3 Fokus i masterplanen Den bygningsmæssige konsolidering er en væsentlig del af masterplanen og ikke mindst en forudsætning for, at der kan skabes en tilstrækkelig stor kapacitet i kommunen til at danne grobund for et endnu stærkere pædagogisk fagligt miljø. For at støtte op herom rummer masterplanen også en bred vifte af tiltag, der i samspil de bygningsmæssige tiltag støtter op om planens målsætninger. Formålet med tiltagene er dels at oprationalisere kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov jf. kapitel 1.1. dels at sikre sammenhæng i masterplanen dels at effektivisere indsatsen. Tiltagene sigter mod såvel udøver- som myndighedsdelen, og skal dels sikre endnu stærkere faglighed i det udøvende led, og en opkvalificering af sagsbehandlingen på socialområdet, så det sikres, at borgerne får målrettede tilbud, der løbende følger borgernes behov og udvikling. Implementering af effektstyring og ny faglighed Med udgangspunkt i voksenudredningsmetoden (VUM), afdækker sagsbehandleren gennem forskellige temaer, hvordan borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktionsevnenedsættelse påvirker borgerens mulighed for aktivitet og deltagelse i hverdagen. Lovgivningen og kvalitetsstandarden sætter herefter rammen for en konkret bevilling af støtte og det relevante tilbud, som skal levere støtten. Dokumentationsredskabet "Faglige kvalitetsoplysninger på voksensocialområderne" (FKO) understøtter det konkrete arbejde i forlængelse af VUM, idet FKO-modellen følger op på indsatsmål og delmål for borgernes udvikling (effektmåling). Herved sikres koblingen mellem visitation og udførerled, da det medarbejdere i tilbuddene, som laver registreringerne sammen med borgeren. Samarbejdet understøttes af et nyetableret itsystem (maj 2014). I 2014/15 har der været stor fokus på at understøtte ovenstående arbejdsgange (VUM og FKO) samt ønsket om øget effektfokus på området via implementeringen af et nyt itsystem hos både myndighed og hos udførere. Der er fortsat stor fokus på dette arbejde, og en af styrkerne er, at det skaber en større tydelighed omkring arbejdet med borgeren. Der vil forsat i 2015 være stor fokus på at tilpasse og få det nye it-system til at fungere i praksis, så det bliver den kommunikationsplatform, der sikrer, at der bliver større sam- 5

6 menhæng mellem visitation og indsatser. Det er samtidig blevet tydeligt, at masterplanens hjemtagning af borgere, som funktionelt og menneskeligt til tider adskiller sig fra de borgere, der allerede får tilbud i Frederiksberg Kommune, kalder på en faglig videreudvikling, som med fordel kan understøttes med konkrete kompetenceudviklingsforløb i budget

7 2.0 Målgrupper og udviklingstendenser Den Sociale Masterplan handler om moderniseringen og udviklingen af de midlertidige og længerevarende botilbud samt beskæftigelses- og aktivitetstilbud, der tilbydes borgere med alvorlige fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser. Borgerne har flere forskellige typer lidelser som indbefatter udviklingshæmning, autismespektrumforstyrrelser, sindslidelser, fysiske funktionsnedsættelser, erhvervet hjerneskade og andre psykosociale problemer. Ofte har borgerne flere forskellige lidelser på én gang. 2.1 Udvikling i antal pladser og bygningsmæssig modernisering Tabel 2.1 viser, hvor mange helårspladser, der i 2014 blev ydet i midlertidige og længerevarende botilbud og beskæftigelses- og aktivitetstilbud fordelt på hvorvidt tilbuddene er blevet givet internt i Frederiksberg Kommunes eller i udenbys tilbud. Tabellen viser også hvor stor en andel af Frederiksberg Kommunes tilbud, der pt. er utidssvarende og forestår en modernisering. Tabel 2.1: Antal helårspladser bevilget til botilbud og aktivitets- og beskæftigelsestilbud i 2014, fordelt på tilbud i Frederiksberg Kommune og andre kommuner Tilbudstype Antal helårspladser I Frederiksberg Kommune I andre kommuner Samlet Andel i Frederiksberg Kommune Andel utidssvarende pladser i Frederiksberg Kommune Botilbud % 30 % Beskyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud % 0 % Som det fremgår senere er flere botilbud allerede blevet moderniseret i , hvorved andelen af utidssvarende botilbud i Frederiksberg Kommune, der forestår en modernisering, er faldet til 30 % fra udgangspunktet på 46 % af tilbuddene i Samtlige utidssvarende beskæftigelses- og aktivitetstilbud i Frederiksberg Kommune er blevet moderniseret med åbningen af Magneten i Det skal bemærkes, at en borger ofte modtager både et botilbud og et tilbud om beskyttet beskæftigelse eller aktivitetstilbud, og derfor vil tælle med i begge tabeller. Tabellen viser endvidere, at der i 2014 var lidt flere borgere i botilbud uden for Frederiksberg Kommune end i Frederiksberg Kommunes egne botilbud, mens langt størstedelen af beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud blev ydet af tilbud uden for Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune yder sagsbehandling i en række andre sager om borgere med særlige behov, f.eks. borgere der modtager misbrugsbehandling, benytter herberger eller krisecentre og borgere, der modtager råd og vejledning fra Socialafdelingen eller får anvist husvildeboliger, flygtning m.fl. Det betyder, at antallet af borgere, som Frederiksberg Kommune yder støtte til, er langt større end det antal, der fremgår af ovenstå- 7

8 ende tabel. En gennemgang viser, at Socialafdelingen løbende henover året er i kontakt med ca borgere hvoraf kontakten i mange tilfælde omhandler flere forskellige indsatser for den enkelte Faglig og økonomisk udvikling Frederiksberg Kommune er en såkaldt nettokøber-kommune, dvs. at en stor andel af de tilbud, Frederiksberg Kommune bevilger, er placeret i andre kommuner eller hos private opholdssteder mv. I 2015 var 40 % af tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitetsog samværstilbud og botilbud bevilget i lokale tilbud i Frederiksberg Kommune, mens 60 % er placeret i tilbud i andre kommuner og private tilbud mv. For at sikre den faglige og økonomiske udvikling på området er det et grundvilkår i Den Sociale masterplan, at der skal ske en løbende opgavehjemtagning, dvs. at en fortsat højere andel af de tilbud, der bevilges, skal bevilges til lokale tilbud i Frederiksberg Kommune. I de 40 % er medregnet de 8 pladser, der er etableret til personer med erhvervet hjerneskade i tilknytning til plejeboligerne på Østervang samt borgere, der er flyttet ind i de nyoprettede boliger på Lauritz Sørensens Vej. Dermed sker der løbende en ændring i fordelingen mellem egne og eksterne som følge af Den Sociale Masterplan. Den sociale masterplan tog oprindeligt udgangspunkt i et forventet stigende antal borgere i ovenstående målgrupper, især i de social-psykiatriske målgrupper og inden for autismespektret. På baggrund heraf blev der i foråret 2012 udarbejdet en prognose for, hvor mange botilbud der ville blive behov for i perioden fra Prognosen inkluderer sundhedsrelaterede faktorer for målgrupperne, forskningsbaserede udviklingstendenser og praksisnær viden fra Frederiksberg Kommunes tilbud, herunder tilgangen inden for målgrupperne fra børne- og ungeområdet. Dette var baseret på en antagelse om en uændret bevillingspraksis. Med udgangspunkt i de socialpolitiske pejlemærker og mindsteindgrebsprincippet har der i løbet af vist sig et fald i antallet af bevilgede tilbud, både i botilbud og beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. Faldet skyldes blandt andet en ændret bevillingspraksis i Frederiksberg Kommune, hvor kvalitetsstandarden er styrende i forhold til, at den enkelte borger får netop den støtte, som er nødvendig og tilstrækkelig. Antallet af bevilgede tilbud er i perioden samlet set faldet med 11 %, mens den mindre indgribende foranstaltning støtte i eget hjem og støttekontaktpersonordning i samme periode er steget med 13 %. Ovenstående er med til at nuancere prognosen med mindre justeringer inden for enkelte målgrupper, jf. kapitel 4. Den overordnede prognose for tilbudsbehov frem mod 2020 fastholdes og ajourføres, i lighed med de foregående år, med forventninger angivet i 1. forventet regnskab (2015). Konkret har dette bl.a. udmøntet sig i et større fokus på recovery og støtte i eget hjem som alternativ til botilbud, hvilket har medført et fald i antallet af bevilgede botilbud og et fald i opholdstiden særligt på de midlertidige botilbud. Et væsentligt element i denne målopfyldelse er også, at Frederiksberg Kommune opbygger en mere fleksibel botilbudsvifte. Herved sikres også en mere målrettet effekt af indsatsen via egen drift end 8

9 tilfældet er ved køb i andre kommuner, hvor målsætninger og tilgange uvilkårligt vil variere mere. Fordelingen af tilbud som tilbydes henholdsvis i Frederiksberg Kommune og i eksterne tilbud er en central indikator for hvorvidt det er muligt at leve op til målsætningerne om faglig og økonomisk konsolidering af det specialiserede socialområde. Det skyldes, at flere pladser i Frederiksberg Kommune giver bedre mulighed for at styre og udvikle den tilknyttede økonomi og faglighed end tilfældet er i tilbud i andre kommuner. Tabel 2.2 viser den forventede fordeling mellem egne midlertidige og længerevarende botilbud. Det sidste af de planlagte nye tilbud står forventeligt færdigt i Det skal bemærkes at antallet af helårspladser i Frederiksberg Kommunes egne tilbud ikke afspejler antallet af fysiske pladser i Frederiksberg Kommunes tilbud. En del af disse pladser sælges til borgere fra andre kommuner, og der vil endvidere være perioder, hvor pladserne står tomme, primært i forbindelse med, at en borger flytter ud af tilbuddet. Tabel 2.2: Forventet fordeling af bevilgede helårspladser i midlertidige og længerevarende botilbud i hhv. Frederiksbergs interne tilbud og udenbys tilbud Botilbud Antal helårspladser i 2015 Endelig antal i 2020 Fordeling 2015 Fordeling 2020* Frederiksberg Kommunes tilbud Tilbud i andre kommuner % 64 % % 36 % Helårspladser i alt % 100 % *Forudsætter fuld implementering af nuværende anlægsprojekter under Masterplanen. Tabellen viser, at andelen af botilbud i Frederiksberg Kommune ventes at stige fra 50 % til 64 %. med det nuværende aftalte antal planlagte nye pladser. Det er i tabellen forudsat, at det fremtidige behov for antal pladser forbliver på niveau med antal helårspladser for 2015 (341 helårspladser), hvilket imidlertid vil blive revurderet årligt. Det er endvidere forudsat, at alle nye pladser anvendes til borgere fra Frederiksberg Kommune og således ikke sælges til borgere fra andre kommuner. Tabel 2.3 viser overflytningen til eget aktivitets- og beskæftigelsestilbud på Magneten, og er dannet på baggrund af de samme forudsætninger som tabel 2.2 ovenfor omkring uændret efterspørgselsniveau og ingen salg af pladser. Det gælder også her, at fysiske pladser, der enten sælges til andre kommuner eller ikke anvendes, ikke er medtaget i tabellen. 9

10 Tabel 2.3: Forventet fordeling af bevilgede helårspladser i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud i hhv. Frederiksbergs interne tilbud og eksterne tilbud Aktivitets- og beskæftigelsestilbud Frederiksberg Kommunes tilbud Antal helårspladser i 2015 Endelig antal tilbud i 2020 Fordeling 2015 Fordeling 2020* % 46 % Tilbud i andre kommuner % 54 % Helårspladser i alt % 100 % *Forudsætter fuld implementering af nuværende anlægsprojekter under Masterplanen. Tabellen viser, at andelen af aktivitets- og beskæftigelsestilbud, der bevilges i Frederiksberg Kommune, forventes at stige fra 23 % til 46 %, når Magneten er fuldt indfaset i Nedenstående tabeller viser hvor mange tilbud, der i dag købes i andre kommuner, hvor det er Frederiksberg Kommune, der er handlekommune. I de tilfælde, hvor det er en anden kommune, der er handlekommune vil det typisk ikke være muligt, at ændre på bevilling og/eller flytte tilbud. Frederiksberg Kommune har ikke myndighedsbeføjelser over disse borgere, hvor handleforpligtelsen i forbindelse med kommunalreformen ikke blev hjemtaget fra borgernes bopælskommune. Tabel 2.4: Antal eksterne helårspladser og bevilgede udgifter i 2014 til midlertidige og længerevarende botilbud, fordelt på handlemyndighed. Midlertidige og længerevarende botilbud Antal Helårspladser Andel Bevilgede udgifter Beløb (mio. kr.) Andel FK handlekommune Midlertidige botilbud % 35,3 24 % FK handlekommune Længerevarende botilbud % 31,5 21 % Ikke handlekommune Midlertidige botilbud % 11,5 8 % Ikke handlekommune Længerevarende botilbud % 70,4 47 % Samlet % 148,7 100 % Kilde: InCorp Ovenstående tabel viser, at i 2014 var det ca. 59 % af alle eksterne botilbud, hvor det var en anden kommune, der var handlekommune. Andelen af disse sager vil falde i takt med, at borgerne udvisiteres af tilbuddene eller dør. I alle nye sager, hvor det er muligt, beholder Frederiksberg Kommune handleforpligtelsen. 10

11 Tabel 2.5: Antal eksterne helårspladser og bevilgede udgifter i 2014 til beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, fordelt på handlemyndighed. Beskæftigelsesog aktivitetstilbud Helårspladser Bevilgede udgifter Antal Andel Beløb (mio. kr.) Andel FK handlekommune % 14,2 45 % Ikke handlekommune % 17,2 55 % Samlet % 31,3 100 % Kilde: InCorp Ovenstående tabel viser, at i 2014 var det ca. 55 % af alle eksterne beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, hvor det var en anden kommune, der var handlekommune. Tabellerne 2.5 og 2.6 viser samlet, at det en forholdsvis lille andel af borgere i udenbys tilbud, hvor Frederiksberg Kommune reelt har mulighed for at foretage en revisitation, idet en revisitation alene kan foretages i forhold til de borgere, hvor Frederiksberg Kommune er handlekommune. For beskyttet beskæftigelses- og aktivitetstilbud er det ca. 45 % af 167 udenbys sager, hvor Frederiksberg Kommune har handleforpligtelsen. Størstedelen af disse borgere får tilbudt aktivitets- og beskæftigelsestilbud på Magneten, og bliver dermed hjemtaget til tilbud i Frederiksberg Kommune. Derfor vil der være 22 helårspersoner med helt særlige behov, som ikke kan rummes i Magneten, der fortsat vil modtage et tilbud i en anden kommune. De 91 helårspersoner, hvor Frederiksberg Kommune ikke har handleforpligtelsen vil også fortsat modtage aktivitets- og beskæftigelsestilbud i andre kommuner. I midlertidige og længerevarende tilbud er der 184 helårspersoner i tilbud i andre kommuner. Heraf har Frederiksberg Kommune handleforpligtelsen i 75 sager, svarende til 41 %. Udover at hjemtagning af disse borgere indgår i masterplansammenhæng, er der i lyset af en markant økonomisk udfordring på socialområdet igangsat et detaljeret genopretningsarbejde via en såkaldt Indsatsplan 2015, som skal skabe sammenhæng og overblik i forhold til indsatser og tilbud. Et af de centrale temaer i genopretningen er et styrket målgruppefokus ved gennemgang af alle sager, hvor Frederiksberg Kommune er handlekommune. Sagerne vil være gennemgået og eventuelt revisiteret ved udgangen af august Sagsgennemgangen vil således også kunne bruges til en vurdering af mulighederne for yderligere effektiviseringspotentialer - ud over de allerede planlagte i masterplansammenhæng, jf. kapitel 4. 11

12 3.0 Utidssvarende tilbud Som en del af masterplanen blev der i 2010 foretaget en gennemgang af utidssvarende tilbud i Frederiksberg Kommune, som har behov for at blive moderniseret. Disse tilbud fremgår af tabel 3.1 nedenfor, hvor der også er angivet en status på moderniseringsprocessen. De nævnte pladser indgår i de samlede udbygningsplaner under masterplanen, og derfor sker moderniseringen løbende som planen realiseres. Tabel 3.1: Utidssvarende botilbud i Frederiksberg Kommune og status Type af tilbud Antal pladser Moderniserings-status Bygning ejes af Planlagt fremtidig anvendelse af oprindelig bygning Botilbud for senhjerneskadede Østervang 9 Er moderniseret FK Botilbuddet bliver oprettet på adressen Botilbud for udviklingshæmmede Minibo, Prins Constantinsvej 3 Pensionatet, Frydendalsvej 13 Bofællesskabet, Frydendalsvej 27 B Botilbud for autister Frydendalsvej 27 B, enkeltmandsprojekt 6 Er flyttet til botilbuddet Betty 13 Flytter til botilbuddet Betty i Er flyttet til botilbuddet Betty LEV LEV LEV Lejekontrakt opsagt. Friværdien ved salg tilfalder FK. Evt. leje til flygtninge. Lejekontrakt opsiges Samling af enkeltmandsprojekter 2 Er moderniset LEV Botilbuddet bliver moderniseret på adressen Huset, Lindevej 13 7 Flytter til Betty i 2018 FK Sælges Huset, Dronningensvej 26 Botilbud for sindslidende Bofællesskabet, Dronningensvej 18 Bofællesskabet, Dronningensvej 20 Bofællesskabet, Mariendalsvej 22 Bofællesskabet, Godthåbsvej 79 6 Flytter til Betty i 2018 Diakonissestiftelsen 6 Indgår i Diakonissestiftelsens program moderniseret i Indgår i Diakonissestiftelsens program moderniseret i Moderniseres i Er flyttet til Lauritz Sørensens Vej Kollegiet, Svanholmsvej 15 Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud Egegårdsvej 50 Flytter til Magneten i 2015 Diakonissestiftelsen Diakonissestiftelsen FK FK Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Evt. anvendelse til andet formål af Diakonissestiftelsen Botilbuddet bliver moderniseret på adressen. Se dog afsnit 5 vedr. alternative fremtidige planer Sælges. Evt. anvendelse af andre områder end SSA eller til flygtninge. 12 Er uafklaret FK Botilbuddet bliver på adressen FK Sælges. Se dog afsnit 5 vedr. alternative fremtidige planer. 12

13 4.0 Anlægs- og byggeprogram opdatering og afledte budgetkonsekvenser I dette kapitel fremstilles en status for samtlige byggeprojekter under Den Sociale Masterplan. Østervang Målgruppe Borgere med erhvervet hjerneskade. Tilbud Botilbuddet er oprettet i forbindelse med Frederiksberg Kommunes plejecenter Østervang. Tilbuddet har et rehabiliterende perspektiv. Det indeholder både decideret genoptræning på kort sigt med henblik på anden bolig og hverdagstræning under længerevarende ophold. Tilbuddet indeholder 9 pladser. Tidsperspektiv 9 pladser er taget i brug og tilbuddet er dermed fuldt etableret. På sigt ønskes de meget specialiserede kompetencer på hjerneskadeområdet samlet på Østervang, herunder også specialiserede ambulante genoptræningsforløb. Økonomi Tilbuddets budget er baseret på individuel budgettildeling efter støttebehov. Det årlige budget er 10,3 mio. kr. Anslået udgift for samme type tilbud, købt udenbys: ca. 11,3 mio. kr. Anslået årlig effektivisering: 1 mio. kr. Lauritz Sørensens Vej Målgruppe Målgruppen er hovedsageligt unge med social-psykiatriske problemstillinger, som fx ADHD eller psykiske handicaps. I 2013 er målgruppen udvidet til også at indeholde beboere, som kan have en kombination af lettere udviklingshæmning og autisme. Tilbud Tilbuddet er et midlertidigt botilbud oprettet efter Servicelovens 107 med et rehabiliterende sigte. Beboerne bor i bofællesskaber, og dette give god mulighed for at oprationalisere den ny kvalitetsstandard på det sociale områdes målsætning om i højere grad at give støtte i grupper. Frederiksberg Kommune har aftale med Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter (KKUC) om tilbuddet på Lauritz Sørensens Vej for gruppen med hovedsageligt socialpsykiatriske problemstillinger. Frederiksberg Kommune varetager tilbud til den del af målgruppen, som har en kombination af lettere udviklingshæmning og autisme. 13

14 Med tiden vil tilbuddet bestå af op til 30 boliger, en kapacitetsudvidelse på i alt 27 boliger, da de 3 af boligerne erstatter det nedlagte botilbud på St. Godthåb. Oprindeligt var der planlagt 15 boliger udover de 3 boliger. Tidsperspektiv Boligerne er for nuværende beskyttede boliger. Efterhånden som boligerne bliver ledige, vil borgere inden for målgruppen kunne flytte ind. Der vil blive tale om at tilbyde boligerne til borgere, der mangler et tilbud, eller Frederiksberg-borgere, der i dag bor i udenbys tilbud. På nuværende tidspunkt er ni boliger taget i anvendelse. Økonomi Økonomien er indtil videre beregnet for 15 pladser pga. det relativt lange tidsperspektiv. Forventet årligt driftsbudget: 5,4 mio. kr. Forventet budget ved køb af tilsvarende antal udenbys pladser: ca. 7 mio. kr. Forventet effektivisering: 1,6 mio. kr. Boligerne ligger i fysisk sammenhæng i stueetagen af den almene boligforening Solbjerg Have, som administreres af KAB. De almene boliger er beliggende på 1. sal. Solbjerg Have skal renoveres inden for de nærmeste år, hvilket også vil betyde en anlægsudgift for Kommunen svarende til Frederiksberg Kommunes procentvise ejerskab af tagkonstruktion mv. Det undersøges pt., hvorvidt det er økonomisk mest fordelagtigt at sælge stueetagen, hvori boligerne til botilbuddet ligger, til KAB. En væsentlig forudsætning herfor er, at det uanset juridisk konstruktion (alment eller kommunalt opført byggeri) skal være muligt at etablere midlertidige botilbud i henhold til Serviceloven. Magneten Frederiksberg Kommunes Center for Social Virksomhed Målgruppe Voksne med udviklingshæmning og/eller psykiske handicaps inden for autismespektret. Tilbud Der vil være tale om et aktivitets- og beskæftigelsestilbud efter servicelovens 103 og 104. Centeret vil blive lagt i samme bygning som musik- og idrætsaktiviteter under Kultur- og Fritidsforvaltningen. I 2017 vil en svømmehal med varmtvandsbassin og en idrætshal stå færdigt på grunden. Centeret kommer til at rumme værksteder, cafe og idrætsfaciliteter. Desuden vil centeret rumme en skærmet afdeling for brugere med autismespektrumforstyrrelser. Det forventes, at der vil være mulighed for betydelige synergieffekter i samarbejdet med de øvrige tilbud på stedet. Aktivitets- og Beskæftigelsescenterets brugere vil udgøres af nuværende brugere af Frederiksberg Kommunes Center for Beskæftigelse og Aktivitet. Desuden vil der blive hjemflyttet et betydeligt antal borgere. I alt vil centeret rumme ca. 100 pladser inklusiv særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 14

15 Tidsperspektiv Det nye aktivitetscenter vil først kunne tages i brug pr. 1. september 2015 grundet forsinkelser i byggeprocessen, og det er derfor ikke muligt at opnå den fulde effektiviseringsgevinst før i Der vil i løbet af 2015 være ca. 85 indskrevne borgere i beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud. STU-tilbuddet forventes at blive oprettet i efterår/ultimo At der ikke vil være 100 indskrevne borgere i 2015 skyldes forsinkelserne ift. etableringen af botilbuddene til udviklingshæmmede og autister, idet flere borgere derved ikke har flyttet bopæl til Frederiksberg.. Økonomi Det årlige budget (fra 2016) er på 18,1 mio. kr. ekskl. STU. Forventet budget for samme type tilbud, købt udenbys: ca. 20,1 mio. kr. Forventet årlig effektivisering: 0,7 mio. kr. i 2015 og 2,0 mio. kr. fra 2016 og frem. Til Magneten er det i budget 2014 forudsat, at beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene har effekt fra 1. oktober 2014 og dermed har fuld effekt i Anlægsforsinkelsernes betydning for forudsatte effektiviseringer er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 4.1: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud på Magneten: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, 1000 kr., 2014-PL: Magneten (100 pladser) Forudsat effektivisering i Budget Nuværende forventning Forskel som følge af ændret anlægsprogram Betty Målgrupper Betty, som botilbuddet på Betty Nansens Allé blev navngivet ved sin oprettelse i 2013, vil komme til at indeholde tre fagligt adskilte tilbud: Et botilbud til voksne med udviklingshæmning som primær målgruppe. Derudover vil der være mulighed for at rumme særligt unge voksne med udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser, typisk i skærmede afsnit. Tilbuddet er med justering i 2014 fastsat til 25 pladser. Et botilbud til voksne med autismespektrumforstyrrelser. Tilbuddet er planlagt til at rumme 25 pladser. Akut- og afklaringstilbud til borgere, der typisk efter udskrivelse fra psykiatrisk hospital har brug for korterevarende støtte samt unge fra Familieafdelingen, der har brug for at få afklaret støttebehov mv. Pladserne vil også fungere som forebyggende ift. at hindre indlæggelser. 15

16 Tilbud Tilbuddet til voksne med udviklingshæmning vil komme til at rumme 25 boliger, hvoraf de 23 stammer fra de eksisterende botilbud Frydendalsvej 13 og 27B samt Botilbuddet Minibo. De resterende to boliger vil være en udvidelse af kapaciteten. Efterhånden som beboerne flytter over til det nye tilbud, lukkes de gamle tilbud. Tilbuddet til voksne med autismespektrumforstyrrelser er ligeledes en sammenlægning af eksisterende tilbud i kommunen (Søndre Fasan Vej og Lindevej) kombineret med en udvidelse af antal pladser til målgruppen i Frederiksberg Kommune. Tilbuddet vil rumme 25 boliger. Akut- og afklaringstilbuddet består af 10 pladser og kompenserer for et pt. udækket behov i Frederiksberg Kommune. Fælles for de to tilbud til voksne med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser er, at beboerne vil opleve en række forbedringer i forhold til deres nuværende/tidligere botilbud. De nye boliger vil være betydeligt større, alle vil få eget bad og toilet, og endeligt vil fællesarealerne blive bedre og større. Udover forbedringer af boligerne, vil sammenlægningen af de eksisterende botilbud give gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig synergi. Endelig skal det understreges, at på trods af, at der er tale om et større tilbud, end de eksisterende tilbud, vil beboerne bo i små levegrupper, så de vil stadig opleve et nært socialt fællesskab. Akut- og afklaringstilbuddet er anderledes i sin indretning end de to botilbud til udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser, da der er tale om et tilbud, hvor borgeren opholder sig i kortere tid, og ofte i akutte tilfælde. Der vil derfor være ekstra fokus på fleksibilitet og tilpasningsevne, da borgerne ofte bliver modtaget i en akut krisesituation. Et interessant aspekt ved bygningens beliggenhed er, at Tvillingehuset Betty Nansens Allé 57-61, som ejes og drives af Frederiksberg Forenede Boligselskaber (FFB), også står over for en gennemgribende ombygning. Særligt stueetagen i Tvillingehuset lægger op til et innovativt miljø under temaet sundhed og bevægelse med socialøkonomiske virksomheder og udearealer, der både har potentiale for at binde de to bygninger sammen og koble området til det planlagte Community Center på Nordens Plads mm. Tidsperspektiv Betty består af 7 etager. Den første etage, stod færdig i april Beboerne fra Minibo og Frydendalsvej 27B, er flyttet ind. PCB- fund i bygningen har medført væsentlige forskydninger i tidsplanen, således at den forventede indflytning i alle tre tilbud er primo Økonomi Ibrugtagning i 2018 medfører, at effektiviseringsbeslutninger for ikke kan nås. På længere sigt forventes effektiviseringerne at kunne nås. 16

17 Botilbud for voksne med udviklingshæmning: Fra 2018 forventes tilbuddet at have et driftsbudget på 14,3 mio. kr. Uden Betty ville tilbuddene til de samme borgere forventeligt koste ca. 17 mio. kr. Samlet effektivisering forventes således at være ca. 2,7-3,0 mio. kr. Tabel 4.2: Botilbud for borgere med udviklingsforstyrrelse: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Botilbud for borgere med udviklingshæmning Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning Forskel som følge af ændret anlægsprogram Fundet af PCB mm. har medført ændrede anlægsplaner og dermed også en ændring i de forventede effektiviseringer, der kan opnås. Der var hidtil forudsat, at indflytning i et nyt tilbud ville finde sted primo 2016 med en løbende hjemtagning af borgere fra andre kommuner eller indskrivning af nye borgere. Der var derfor forudsat halv effekt af effektiviseringerne i 2016, mens der forventedes fuld effekt i 2017 og frem. Disse forventninger er nu skubbet to år jf. tabel 4.2 ovenfor. De økonomiske konsekvenser for 2015 er alle håndteret i forbindelse med 1. forventet regnskab Konsekvenser for vil indgå i budgetarbejdet for Botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelser Tabel 4.3: Botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelser : Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Botilbud for borgere med autismespektrumforstyrrelser Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning Forskel som følge af ændret anlægsprogram I budget 2015 er der forudsat ibrugtagning medio 2016 med en gradvis indflytning af de 20 borgere i Grundet forsinkelser i anlægsprojektet forventes der på nuværende tidspunkt indflytning primo 2018 med en løbende hjemtagning af borgere fra andre kommuner eller indskrivning af nye borgere. Der forventes på den baggrund ingen effekt i 2017 og kun halv effekt i Der er endnu ikke fastsat et driftsbudget for tilbuddet. 17

18 Akut- og afklaringstilbud Tilbuddet indgår som en ny investering til budget 2016 (jf. kapitel 5), idet de oprindeligt afsatte midler var underestimeret og af budgettekniske årsager er overført til de to andre tilbud. Mariendalsvej Målgruppe Borgere med psykosociale problemstillinger. Tilbud Tilbuddet yder støtte til borgere med psykosociale problemstillinger ud fra en recovery orienteret tilgang. Botilbuddet har et tydeligt rehabiliterende perspektiv. Bygningen som tilbuddet er placeret i har behov for en grundig istandsættelse for at leve op til dagens standarder ift. toiletforhold og værelsesstørrelse. Endvidere oplever dele af tilbuddet fugtproblemer. Tilbuddet indeholder 7 pladser. Tidsperspektiv Istandsættelsen foretages i , jf. dog overvejelser vedrørende tilbuddets fremtid i kapitel 5. Økonomi Der er samlet afsat 6 mio. kr. til istandsættelse af tilbuddet. Diakonissestiftelsens botilbud Målgruppe Voksne med sindslidelser. Tilbud Botilbud, som bliver en del af et større byggeri, som Diakonissestiftelsen er ved at planlægge. Tilbuddet forventes at få 24 pladser. Tidsperspektiv Som nævnt er der tale om delprojekt under et større byggeprojekt. Projektet er ikke blevet klar så hurtigt, som forventet. Derfor vil der tidligst være mulighed for indflytning i 2019 og ikke som tidligere forventet i Økonomi Der er endnu ikke fastsat et driftsbudget for tilbuddet. Der er forudsat en besparelse på 1,7 mio. kr. årligt, når tilbuddet er fuldt etableret. Effektiviseringerne indhentes ikke så hurtigt som forudsat i budget 2015, jf. tabellen nedenfor. 18

19 Tabel 4.4: Botilbud hos Diakonissestiftelsen: Effektiviseringer ved forskellige anlægsprogrammer, kr., 2014-PL: Diakonissestiftelsen (24 pladser) Forudsat effektivisering i budget Nuværende forventning Forskel som følge af ændret anlægsprogram Øvrige tiltag Nedenfor fremgår en række øvrige tiltag, som er med til at støtte op om implementeringen af masterplanen og den faglige konsolidering af området. Tiltagene blev vedtaget i forbindelse med budget De samlede effektiviseringsbeslutninger fra tidligere og indeværende år har betydet stigende effekter frem mod Budget I lyset af de økonomiske udfordringer på socialområdet er der arbejdet med at afdække mulighederne for yderligere effekt af effektiviseringsbeslutningerne fra budget 2015 og ligeledes mulighederne for om udvidelsesbeslutninger kan anvendes på anden vis i forhold til øget effekt og eventuelt som modgående finansiering, jf. Socialudvalget 27. april 2015, sag nr. 3. Hertil kommer, at der i budgetarbejdet for 2016 ligeledes bliver arbejdet en nærmere vurdering af udsigterne for budget 2016, dels i forhold til den generelle økonomiske udfordring og dels i forhold til vurdering af allerede besluttede effektiviseringer. Operationalisering af ny kvalitetsstandard, fra botilbud til bostøtte Dette tiltag er formuleret i overensstemmelse med de socialpolitiske pejlemærker, der sigter mod: størst mulig selvhjulpenhed, det rehabiliterende perspektiv, recovery at komme sig, socialpædagogisk støtte i grupper og housing first princippet. Det er forventningen, at et fokusskifte fra midlertidige og længerevarende botilbud til socialpædagogisk støtte i eget hjem vil understøtte den ny kvalitetsstandards målsætning om, at det primære mål med den sociale indsats i kommunen, er at sikre selvstændighed og selvhjulpenhed hos borgerne. Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper Ligesom målsætningen om, at borgerne i højere grad skal have socialpædagogisk støtte i eget hjem end botilbud, tager målsætningen om støtte i gruppe afsæt i et ønske om at sikre den enkelte borger mest mulig selvstændighed, men samtidig sikres mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. At flytte hjemmefra, optræne nye færdigheder eller generhverve gamle skal tilbydes i fællesskaber, som virker motiverende, udviklende og støttende. I gruppeforløb kan man 19

20 hente støtte og forståelse hos andre, der står i en lignende situation, og den enkelte kan fungere som erfaringsekspert, og derved opleve den succes, det er, at hjælpe andre. Masterplan på det sociale område, udvidet bostøtte Dette tiltag er en konsekvens ønsket om i højere grad at tilbyde borgerne socialpædagogisk støtte i eget hjem end botilbud. Dette kræver til gengæld, at indsatsen for socialpædagogisk støtte i eget hjem udvides. Det forventes, at det hovedsageligt er nyvisiterede borgere, der vil få glæde af tilbuddet. Målgruppen vil især være personer inden for autismespektret, personer med sindslidelser og personer med psyko-sociale problemer. Netværksorienteret indsats over for unge i den lette ende af autismespektret Antallet af unge inden for den lette ende af autismespektret, herunder personer med Asperger, er stigende. En del af disse unge har primært behov for støtte til at indgå i sociale sammenhænge, til at undgå isolation og til at opretholde en sund daglig livsførsel. Det foreslås at igangsætte målrettede gruppetilbud til denne målgruppe, hvor der er fokus på at skabe sociale fællesskaber bl.a. via motion. Det forventes at en sådan indsats kan være alternativer til mere udgiftstung en-til-en støtte, og at opbygning af sociale fællesskaber og hjælp-til-selvhjælp via netværk kan forebygge behov for mere indgribende foranstaltninger. Et sådant tilbud vil med fordel kunne forankres i det botilbud, der skal etableres til unge på Lauritz Sørensens Vej. Bæredygtige sociale institutioner I masterplanen er det forudsat, at de nye sociale tilbud, der skal etableres i Frederiksberg Kommune, skal drives ud fra et set-up baseret bl.a. på styrket faglighed og større organisatoriske enheder med fleksibilitet i forhold til beboersammensætningen. Samtidig bliver der med flere af de øvrige indsatser under den flerårige styringsstrategi herunder effektstyring og nyt IT system skabt rammebetingelser for større fleksibilitet i de sociale tilbud, så omfang og indhold i tilbuddene løbende kan tilpasses beboernes individuelle funktionsevne og støttebehov. Indeholdt i tiltaget er flg. indsatser: A) Bedre styring af pladskapaciteten i kommunens tilbud B) Fleksibel og aktivitetsbestemt budgettildeling med udgangspunkt i effektstyring C) Større grad af fælles ledelse Investering i faglighed Implementering af den sociale masterplan har vist sig at være en meget stor styringsopgave, som rækker langt videre end styring af kapacitet og økonomi. For at sikre understøttelse af masterplanen sker der en målrettet investering i faglighed og projektstyring: A) Der er ansat en socialfaglig konsulent, som skal sikre de rette og optimale tilbud til målgrupperne og dermed en effektiv udnyttelse af pladserne i tilbuddene, fokus på ændringer i borgernes behov, effekten af tilbuddene, rehabilitering mv. Den socialfaglige konsulent skal desuden understøtte udviklingen af et tværgående, fagligt miljø mellem kommunens tilbud. 20

21 B) Områdets samlede it-understøttelse er udbygget, således at der sikres én sammenhængende it-løsning mellem myndig og drift (institutioner) til systematisk opfølgning på udviklingen hos de enkelte borgere i målgrupperne. Systemet vil ligeledes imødekomme et lovgivningskrav om månedlig indberetning af detaildata til Danmarks Statistik. C) For at sikre en hurtig og effektfuld realisering af masterplanen er projektstyringen styrket med henblik på videreudvikling og konsolidering af opgaveløsningen. Dette sker i lyset af en udvikling med flere komplekse anlægsprojekter, mange målgrupper, mange aktører og nye institutionsformer/-typer. Til projekterne er endvidere bundet store effektiviseringskrav knyttet til anlæg, hjemtagning og hjemflytning. 21

22 4.2. Samlet oversigt for effektiviseringsbeslutninger Tabel 4.5 nedenfor sammenfatter de samlede vedtagne effektiviseringer siden 2013, som de blev fremlagt for Budget 2012-forligskredsmøde om Den Sociale Masterplan den 19. januar Enkelte tiltag er ikke fagligt defineret og politisk behandlet som en del af Masterplanen for det specialiserede socialområde, og er derfor ikke beskrevet i øvrige de kapitler i nærværende rapport. Disse tiltag indgår i tabellen nedenfor (angivet med * ), idet de udgør relaterede indsatser til masterplanens projektportefølje. Tabel 4.5: Samlede vedtagne effektiviseringer siden 2013, fremskrevet til 2019 Tiltag Operationalisering af ny kvalitetsstandard, fra botilbud til bostøtte Operationalisering af ny kvalitetsstandard, støtte i grupper Masterplan på det sociale område, udvidet bostøtte Netværksorienteret indsats over for unge i den lette ende af autismespektret Bæredygtige sociale institutioner Masterplan på det sociale område, effektive botilbud (alle botilbud sammenlagt) Fælles planlægning og visitation af unges videre sagsforløb Masterplan på det sociale område - det ny aktivitetscenter på Bernhard Bangs Alle (Magneten) Opsøgende indsats over for borgere på herberger og krisecentre* Skærpet økonomifokus i visitationen* Investering i faglighed (indgår delvist også på Magistraten)* Tjek af mellemkommunal refusion og ensartet beboer- og brugerbetaling* Styrket tilgængelighed til personale med et forebyggende sigte for borgere i eget hjem eller botilbud med døgndækning* Omlægning af tilbud vedr. pleje/omsorg til udsatte målgrupper - alternative plejehjemspladser Samling af enkeltmands-projekter i Frederiksberg Kommune med henblik på indflytning på Nordens Plads Udmøntning af KKR-krav om takstreduktion* Effektive sociale tilbud* Lørdagsåben Cafe Paraplyen Digitaliseringsplan Digitaliseringsplan I alt

23 5.0 Udvikling af masterplanen Ved Masterplanens vedtagelse i 2012 blev det besluttet, at der følges et spor, hvor der hjemtages opgaver ud fra en vurdering af hvad Frederiksberg Kommune fagligt og økonomisk kan løfte i eget regi på kompetent vis ( Fælles-faglig bæredygtighed). Indsatsen for de højtspecialiserede målgrupper skal varetages i strategisk samarbejde med andre kommuner og regionale tilbud, som har årelang erfaring med løsning af opgaven. Det er fortsat dette spor, som følges i udviklingen af Masterplanen. I arbejdet med implementering af Masterplanen genereres der kontinuerlig ny viden om målgrupperne, behov og generelle udviklingstendenser. Denne nye viden er i nedenstående omsat til konkrete forslag under Den Sociale Masterplan til det videre arbejde med budget De konkrete forslag vil blive fremlagt til politisk behandling i budgetprocessen for Med udgangspunkt i den forventede prioritering af projekter i vises projekternes potentiale i tabellerne på de følgende sider. På nuværende tidspunkt kendes ikke de præcise investerings- og effektiviseringspotentialer, derfor vises forventningerne ved +, eller ++, der angiver henholdsvis godt potentiale og meget godt potentiale. Investeringsplan for B Alternative plejehjemspladser I forlængelse af budget 2015 er der gennemført et pilotprojekt vedrørende udredning af behov og muligheder for alternative plejehjemspladser til borgere med særlige psyko-sociale problemer, som lægger til grund for forslaget, jf. sag til Socialudvalget 27. april Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering + ++ En nærmere analyse kan afdække, om e nuværende beboere på Mariendalsvej ville kunne passe fagligt ind i et samlet tilbud. Den nærmere fastsættelse af lokation for tilbuddet udestår. Finansieringen af tilbuddet kunne delvist ske ved at overføre midler fra renoveringen af Mariendalsvej (budget 2014 i årene ) og delvist fra et salg af ejendom og grund på Mariendalsvej til brug for almene boliger målrettet små billige boliger. Grundens beliggenhed gør den oplagt til etablering af almene boliger med lav husleje til særlige målgrupper. 2. Akut- og afklaringstilbud Tilbuddet blev besluttet i forbindelse med budgetforliget for Den afsatte anlægsøkonomi har desværre vist sig at være underestimeret, og anlægsmidlerne anvendes i stedet til at sikre økonomien for de to andre tilbud. Med beslutningen om at flytte den samlede tilbudsvifte (jf. Magistraten ) og den anlægsøkonomi, som er knyttet hertil, skal akut- og afklaringstilbuddet estimeres på ny. Tilbuddet indgår såvel som en ny investering og under status for igangværende projekter i kapitel 4. Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering

24 Investeringsplan for B Skærmet udeareal for de svageste brugere af Magneten For at sikre et sammenhængende tilbud, som lever op til dagens standarder, skal der etableres passende udearealer til brugerne af Magneten. En væsentlig del af det tilbud, som brugerne er visiteret til, indbefatter en 100 % skærmet sansehave. Haven danner grundlag for målrettede pædagogiske indsatser, der bidrager til rehabilitering og beriger med oplevelser, som nogle af brugerne grundet bolig og/eller andre livsforhold normalt vil have svært ved selv at få. Investering (anlæg) ++ + Investering (drift) Effektivisering Den trange plads nord for Magneten, hvor der med udbygningen af svømmehallen også skal være plads til op mod 85 parkeringspladser, betyder at haven skal hæves til 1 sals højde. Dette medfører en vis anlægsudgift, som dog er væsentlig mindre end alternativt at etablere et parkeringstårn/kælder. 4. Faglig styrkelse af tilbud med særlige behov Med oprettelsen af nye tilbud under Den Sociale Masterplan sker der i disse år store omstillinger for personalet i de involverede tilbud. Omstillinger, flytninger og åbning af nye tilbud er et åbent vindue for gennemførelsen af det paradigmeskifte, der ligger i kvalitetsstandardens pejlemærker om recovery og rehabilitering. Det er samtidig også en proces, hvor mange nye aspekter føres til det daglige arbejde med brugere/borgere i beskæftigelses- og aktivitetstilbud og botilbud. For at den ønskede kvalitet, retssikkerhed og tryghed om processen kan sikres foreslås en investering i kompetenceudvikling til personale og ledere i beskæftigelses- og aktivitetstilbud og botilbud. Investering (anlæg) Investering (drift) Effektivisering 24

25 Bilag A: Indsatsplaner relateret til Den Sociale Masterplan Der er områder, som i nogle tilfælde indgår i egne målgruppeplaner for Social-, Sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, og som i praksis hænger nært sammen med Den Sociale Masterplan. Disse områder, der har deres egne indsatsplaner som er forelagt Socialudvalget i 2015, beskrives kortfattet i det følgende. Udsatteområdet Udsatteområdet omfatter borgere, der lever i en udsat livssituation, som begrænser dem i at deltage aktivt i samfundslivet. Denne gruppe omfatter både borgere, der er i fare for at blive og borgere, der er socialt udstødt, grundet flere tunge sociale udfordringer. Disse udfordringer omfatter typisk to eller flere af disse karakteristika: Hjemløshed, misbrug, prostitution, psykisk sygdom eller vold i familien. Der udarbejdes en samlet plan for udvikling af udsatteområdet. Udsatteplanen vil have særligt fokus på de borgere, der er socialt udsatte eller udstødte, og hvor der er behov for en særlig indsats og støtte for at sikre borgernes muligheder for at håndtere og nedbryde de barrierer, der begrænser dem i at bidrage og deltage i samfundet på lige fod med andre. Udsatteplanen forventes forelagt Socialudvalget medio Med budget 2015 blev en række støttende og inkluderende indsatser for socialt udsatte styrket og fastholdt, herunder tilbud under hjemløseplanen med særligt fokus har på indsatser målrettet gadesovere, unge hjemløse og hjemløse på herberg. Desuden er de igangværende indsatser omkring forebyggelse og sundhedsfremme og fremskudt sagsbehandling styrket og fasthold. Fremskudt sagsbehandling, der har særligt fokus på unge hjemløse, udvides med budget 2015 til at inddrage flere målgrupper samt socialrådgivere på væresteder. Der er desuden på myndighedsniveau ansat koordinerende sagsbehandlere for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere og udskrivningskoordinatorer for kontanthjælpsmodtagere, der har været indlagt med en psykisk lidelse. Disse indsatser vil alle indgå i udsatteplanen. Indsatserne og målgrupperne for udsatteområdet, som beskrives i Udsatteplanen hænger i praksis nært sammen med Den Sociale Masterplan på flere områder. Det ses bl.a. ved at borgere, som indgår i nye tilbud i Den Sociale Masterplan, også er fokus for de særlige sagsbehandlerindsatser mm. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale funktionsbegrænsninger. For Frederiksberg Kommune er det afgørende, at velfærdsteknologiske løsninger anvendes dér, hvor de kommer den enkelte borger til gode, og at den enkelte borger selv oplever en kvalitet dette er beskrevet i plan for selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi på det voksenspecialiserede socialområde. Fokus på velfærdsteknologi skal være med til at sikre, at borgeren kan blive i eget hjem eller kan klare hverdagen mere selvstændigt, når behovet opstår det stiller nye krav til borgerens hjem. Intelligent indretning med smart home teknologi kan være en løsning og brug af hverdagsteknologier som f.eks. eleverbare toiletter, spiserobotter, støvsugere mv. 25

26 Når velfærdsteknologi, der understøtter selvhjulpenhed, aktiv deltagelse og recovery, i højere grad skal være tilgængelig stiller det krav til, at det digitale fundament er i orden - Blandt andet i form af adgang til internettet. Succesen med velfærdsteknologiske løsninger opnås derfor blandt andet ved, at der i den sociale Masterplan sigtes på social innovation tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i bomiljøer. Psykiatri, herunder sammenhængen mellem kommunal socialpsykiatri og behandlingspsykiatri Udviklingen i psykiatrien er ligesom på det somatiske område gået i retning af ambulant behandling, øget specialisering, kortere indlæggelse, pakkeforløb og færre sengepladser. Dermed udgør den koordinerende indsats mellem almen praksis, behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien et endnu vigtigere indsatsområde end tidligere. Dette ses også tydeligt i vedtagelsen af den nye sundhedsaftale , hvor psykiatriområdet er opprioriterede i forhold til tidligere aftaler. en psykiatriske behandling varetages i dag af Psykiatrisk Center Frederiksberg (PCF), mens Frederiksberg Kommune står for de sociale og socialpsykiatriske tilbud. Til at understøtte samarbejdet mellem regionen/pcf og kommunen er der indgået en Samarbejdsaftale om voksne mennesker med sindslidelse mellem Psykiatrisk Center Frederiksberg og Frederiksbergs Kommune: Sammenhængende forløb og samarbejde på tværs. Som led i at styrke samarbejde mellem blandt andet socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien skal der i den kommende tid ses nærmere på mere integrerede fælles regionale og kommunale løsninger blandt andet med inspiration fra andre steder i landet, hvor der har været positive erfaringer. Dette kan blandt dreje sig om fælles løsninger omkring det subakutte og akutte område, men også andre indsatsområder kan komme i spil. Borgere med psykiatriske lidelser, socialt udsatte og borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsætte er ofte i risiko for kronisk sygdom som følge af sundhedsvaner, sociale faktorer og som bivirkninger af den medicin de tager. For alle tre målgrupper er der tale som borgere, der ofte dør mindst år tidligere end andre på grund af deres sundhedstilstand. Mange sårbare borgere opsøger hverken støtte eller hjælp fra systemet på egen hånd. For disse borgere er det derfor nødvendigt at have opsøgende og kontaktskabende tilbud, hvor medarbejderne møder borgerne i deres egne miljøer. Indsatserne er beskrevet i borgerens plan for det lokale sundhedsvæsen. Ovenstående samarbejdsflader og udviklingsmuligheder relaterer sig i høj grad til Den Sociale Masterplans projekter, idet der kontinuerligt arbejdes med at udvikle fysiske rammer, der kan være med til at sikre de bedste muligheder for at komme sig fra en psykiatrisk lidelse. I mange tilfælde er der tale om de samme borgere, der udskrives fra psykiatrisk behandling og indskrives i et midlertidig eller længerevarende tilbud oprettet under Den Sociale Masterplan. 26

27 Bilag B: Sammenligning med kommuner i hovedstadsregionen og på landsplan Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Rudersdal, Høje Taastrup og Gladsaxe Kommune udarbejdet en benchmarkanalyse på psykiatri- og voksenhandikapområdet for kommunerne i hovedstadsområdet. Udgangspunktet for sammenligningen af kommunernes udgifter til voksne er en sammenstilling af regnskabsresultatet for 2013 og helårsmodtagere på en række ydelser. Benchmarken sammenligner enhedsudgifter, modtagerandele og nettodriftsudgifter pr årig, og er kontoplanpraksis, målgrupper/aktiviteter, refusion mv., som er foretaget for kommunerne i hovedstadsregionen. I sammenligningen indgår nettodriftsudgifter til blandt andet støtte i eget hjem, længerevarende og midlertidige botilbud, aktivitets- og beskæftigelsestilbud, herberger og krisecentre, borgerstyret personlig assistance, ledsageordning samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Tabellen nedenfor viser et udsnit af nøgletalsopgørelsen. Samlet set ligger Frederiksberg Kommune i den tredjedel med de højeste enhedsudgifter, med en enhedsudgift der er godt kr. højere end gennemsnittet. Enhedsudgifter opgøres som nettodriftsudgift pr. helårsplads og er derfor blandt andet indikator for serviceniveau. Benchmarkanalysen viser således at Frederiksberg Kommune har et relativt højt serviceniveau sammenlignet med de andre kommuner i opgørelsen. Ses i stedet på nettodriftsudgift pr. antal borger i aldersgruppen årige, som er den primære modtagergruppe for sociale ydelser, er billedet anderledes. I forhold til nettodriftsudgift pr årig har Frederiksberg Kommune samlet set den næstlaveste nettodriftsudgift, kun overgået af Københavns Kommune. Tabel 2.8: Rangordnet kommuneliste, samlet enhedsudgift ekskl. kørsel, og nettodriftsudgift pr årig, regnskabstal

28 Kilde: Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov, Ballerup Benchmark 2013 Note:Gennemsnittet (markeret med stiplet linje) er beregnet uden hensyntagen til de enkelte kommuners størrelse. Der er således ikke vægtet for forskelle i indbyggertal. Af tabel 2.9 fremgår det, at Frederiksberg Kommune på landsplan er den syvende billigste kommune i Danmark i 2013, hvilket er en forbedring af resultatet fra året før (grøn pil). Nøgletallet er opgjort som nettodriftsudgift pr. antal borger i aldersgruppen årig Disse nøgletal er opgjort på et mere overordnet plan end nøgletallene i tabel 2.8, og tallene kan derfor ikke direkte sammenlignes. Tabel 2.9: Nettodriftsudgifter for voksenhandicap pr årig på landsplan, 2013 Kilde: Kommunaløkonomisk Forum 2015, Regnskab