Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Ramme for fælles uddannelsesstrategi for Sundhed, kultur og Omsorg Sagsnavn: Fælles uddannelsesstrategi for Sundhed, Kultur og Omsorg Sagsnummer: A Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen og Anne Louise Nielsen Forvaltning: Sundhed Kultur og Omsorg Dato: Sendes til: Sundheds- og omsorgsudvalget og kultur- og fritidsudvalget Indledning Der sker hele tiden en udvikling af de kommunale service- og velfærdsydelser og dermed af de opgaver, som varetages af kommunens medarbejdere og ledere. Sundhed, Kultur og Omsorg har derfor udarbejdet en fælles uddannelsesstrategi for de tre forvaltningsområder, der gælder frem mod I strategien er der udvalgt 7 højtprioriterede fokusområder på baggrund af de udfordringer og muligheder, som er væsentlige for de tre områder i SKO-forvaltningen lige nu og frem til Uddannelsesstrategien er en fælles platform for forvaltningen ift. hvilke kompetence- og uddannelsesforløb, der er nødvendige og skal prioriteres frem mod Strategien skal sikre, at medarbejdere og ledere har de rette kompetencer og den rette uddannelse til at håndtere udfordringerne og behovene på områderne. Kompetenceudvikling ses som en fælles opgave, hvor behovene i organisationen er i fokus. Uddannelsesstrategien er retningsgivende og kan omfatte alt fra konkrete kompetenceforløb, fælles temadage, netværksgrupper, læring i praksisfællesskaber, konferencer til diplom- og masteruddannelser, samt mulighed for forskning. Da SKO-forvaltningen favner en bred vifte af faggrupper, bliver strategien overordnet og ikke fagspecifik. Ramme: Den overordnede ramme for uddannelsesstrategien er Randers Kommunes personalepolitik og ledelsesgrundlag, der blev vedtaget i byrådet den 17. maj Pejlemærker: I strategien er der nogle helt centrale pejlemærker, som er gennemgående i den videre udfoldelse af strategien inden for hvert af fokusområderne. Pejlemærkerne er udvalgt med baggrund i dels den overordnede ramme (lovgivning, politikker m.fl.) dels udviklingstendenser i offentlige organisationer (produktivitetskommission, styrelser, uddannelsesinstitutioner, projekter m.fl.). Høj faglighed inden for eget felt: Udviklingen indenfor de forskellige fagområder i SKO går stærkt og det er derfor vigtigt, at medarbejderne kontinuerligt får relevant efter- og videreuddannelsesforløb inden for eget fagområde for at sikre, at kendskabet og kompetencerne matcher den nyeste viden og forskning. Efter- og videreuddannelse 1

2 planlægges ud fra den enkelte medarbejders uddannelsesniveau og arbejdspladsens behov for kompetencer og ny viden. Koordinering, trivsel og organisatorisk effektivitet: I komplekse organisationer, hvor opgaveløsningen løses af flere forskellige faggrupper, er det vigtigt med koordinering, således forskellige fagligheder kommer i spil på det rette tidspunkt, og borgeren oplever en koordineret og helhedsorienteret indsats af høj kvalitet. Organisatorisk effektivitet er med til at skabe trivsel og et godt arbejdsmiljø for medarbejdere bl.a. ved at se egen opgave som en del af den samlede opgaveløsning og ved at have fælles mål for opgaven på tværs af faggrupper. I den videre proces tages der stilling til, hvordan pejlemærkerne kommer til udtryk i de enkelte strategier inden for hvert fokusområde. De 7 højtprioriterede fokusområder Rehabilitering: Der ønskes frem mod 2020 en fuld omstilling til den rehabiliterende tilgang på sundheds- og omsorgsområdet. Rehabilitering er en fokuseret samarbejdsproces mellem de fagprofessionelle, borgeren og pårørende, hvor formålet er at bidrage til et selvstændigt og meningsfuldt liv. Det betyder i praksis, at tilgangen til borgeren skifter fra være kompenserende ift. det, som borgeren ikke kan, til at arbejde understøttende med afsæt i borgerens ressourcer, behov og ønsker. Der ses på borgerens hverdagsliv, og indsatserne kan både være rettet mod den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Indsatserne kan f.eks. være tiltag mod ensomhed, genoptræning af et dårligt knæ eller hofte, mestring af kroniske sygdomme, tiltag rettet mod hverdagsaktiviteter som det at kunne tilberede sin egen mad m.m. Det vigtige er, at der tages udgangspunkt i borgerens ønsker og muligheder, samt at alle faggrupper arbejder mod det samlede mål. En sådan omstilling kræver grundig kompetenceudvikling ift. at skabe fælles forståelse for rehabilitering og ift. at give medarbejderne konkrete redskaber og værktøjer til at implementere tilgangen i praksis. Demens: Antallet af demente borgere vokser i Danmark som følge af en stigende middellevealder og en deraf følgende voksende ældrebefolkning. Det forventes, at der næsten sker en fordobling af antallet af demente fra 2015 til En dugfrisk statusrapport 1 sætter fokus på hvilke rammer og vilkår, som de enkelte kommuner tilbyder demente borgere og deres pårørende. Herunder er der et stigende fokus på forebyggelse både på den borgerettede og den patientrettede. Dette stiller krav om, at medarbejdere og ledere inden for omsorg- og sundhedsområdet fortsat uddannes og opkvalificeres i forhold til demensområdet. Kompleksitet inden for sundhedsvæsenet: Udviklingen i sundhedsvæsenet går mod færre og mere specialiserede sygehuse, kortere indlæggelsestider og mere ambulant behandling. Samtidigt stiger antallet af multisyge og kronikere. Samlet bliver der flere og mere komplekse opgaver at håndtere i kommunerne, hvilket naturligt stiller krav til medarbejdernes kompetencer og til at medarbejderne kommer tidligere på banen. Bl.a. vil der frem mod 2020 være behov for et fortsat fokus på tidlig 1 %20Publikationer_i_pdf/2016/Statusrapport-demens-2016/Statusrapport-paa-demensomraadet-i-dk.ashx 2

3 opsporing af sygdomstegn og sikring af, at medarbejderne har de rette kliniske kompetencer til at varetage komplekse pleje- og behandlingsopgaver for at kunne samarbejde og skabe koordinering på tværs af overgangene mellem sektorerne. Dette gælder både på børne- og ældreområdet. Endelig skal der også kigges på behovet for flere medarbejdere med specialist-kompetencer f.eks. indenfor senhjerneskade- og sygeplejeområdet. Sundhedsfremme og forebyggelse: Medarbejderne på tværs af de tre forvaltningsområder er i kontakt med rigtig mange borgere og har dermed mulighed for at bidrage til generel sundhed og trivsel. Derfor skal der fortsat være fokus på medarbejdernes kompetencer og viden omkring sundhed og til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Dette kan f.eks. være ift. at klæde medarbejderne på til at give råd og vejledning og til tidligt at spotte udfordringer og muligheder hos borgerne. Medarbejderne kan i dialogen med borgeren bidrage til at skabe forståelse og fokus på sundhed og mestring af sundhed. Det kan være, når sundhedsplejersken kommer ud til den nybagte familie, eller når børnehavebarnet kommer til tandlæge, hos børn og unge i foreningerne, eller ved ældre med svigtende funktionsniveau og begyndende sygdomme. En stor del af sundhedsfremme og forebyggelse er også at sætte fokus på den voksende ulighed i sundhed og at klæde medarbejderne på med viden og kompetencer til at kunne give en differentieret indsats til borgere, der er udsatte. Digitalisering: Den offentlige sektor har gennem de sidste mange år været igennem en digitaliseringsproces og den fortsætter. I den fælles offentlige digitaliseringsstrategi lægges der bl.a. vægt på, at borgerne skal opleve en sammenhængende og koordinerende sektor, hvor de ikke skal bære oplysninger rundt mellem forskellige områder. Dette stiller krav om en ensartet datadeling på tværs af velfærdsområder og en fortsat udvikling af medarbejdernes digitale kompetencer. Ledere og medarbejdere skal derfor løbende rustes til fremtidens digitale krav, ligesom de skal være trygge og have tillid til brugen af teknologiske løsninger. Behovet for digitale kompetencer skal afdækkes med udgangspunkt i eksisterende IT-systemer og de krav, som de stiller til ledere og medarbejdere, samt til udveksling af oplysninger og data på tværs. Samskabelse: Der er behov for at skabe løsninger i fællesskab, og samskabelse handler om, at forskellige aktører går sammen om at udvikle løsninger inden for de kommunale velfærdsområder. Det kan være kommunale institutioner, der samarbejder med foreninger, private aktører, interesseorganisationer m.fl. om at udvikle en given løsning ofte i en lokal kontekst. Tankegangen bag samskabelse kan anvendes inden for de 3 forvaltningsområder, hvor en organisering eller et projekt kræver, at lokale ressourcer kommer i spil. Der vil være fokus på bl.a. projektstyring og implementeringsstrategier, idet det er vigtige kompetencer i forhold til at lykkes med samskabelsesprojekter og -idéer. Kulturinstitutioner har altid arbejdet med lokale og private aktører og kompetencer i forhold til samskabelse herunder idéudvikling, samarbejdsrelationer og projektstyring er meget relevante for ledere og medarbejdere på kulturområdet, men vil også være relevante for sundheds- og omsorgsområdet bl.a. i forbindelse med forebyggende indsatser, nye arbejdsmetoder mv. Formidling og læring: I langt de fleste arbejdsfunktioner har medarbejdere og ledere behov for at kommunikere og formidle viden både internt til hinanden og til borgere. I mange tilfælde er der 2 3

4 ligeledes behov for, at den viden, som formidles, fører til en læring og en forståelse hos modtageren. Tankegangen bag formidling og læring er at højne medarbejdernes formidlingskompetencer, samt give indblik i et læringsperspektiv ved at øge medarbejdernes viden om didaktik og om de vilkår, som forskellige former for kommunikation og/eller læringsprocesser er underlagt. På kulturområdet er der et stort fokus på formidling og læringsperspektivet bl.a. i forbindelse med skoletjenesteforløb, men også i forbindelser med udstillinger på museer og biblioteker m.fl. Videre proces I løbet af efteråret 2016 og foråret 2017 udarbejdes strategier for hver af de 7 fokusområder. Strategierne udarbejdes i mindre arbejdsgrupper. Hver strategi indeholder følgende punkter: Udfordring og udvikling (frem mod 2020): De enkelte arbejdsgrupper beskriver udviklingen og udfordringerne inden for hvert af de 7 områder frem mod Behov for uddannelse og kompetenceudvikling: På baggrund af ovenstående beskriver de enkelte arbejdsgrupper behovene for uddannelse og kompetenceudvikling. Dette skal forstås bredt, hvor der bl.a. kan være tale om egentlige kompetence- og efteruddannelsesforløb på uddannelsesinstitutioner, interne og eksterne kurser, netværksgrupper og kompetenceudvikling i praksis. Herudover kan arbejdsgrupperne også vurdere om der er behov for rekruttering af medarbejdere med andre kompetencer, herunder specialister. Proces implementering: Arbejdsgrupperne skal lave en overordnet proces og implementeringsplan for deres område, hvor det bl.a. skal fremgå, hvornår initiativerne sættes i gang, og hvem der er ansvarlige for de forskellige elementer i planen. Ligesom der skal tages stilling, hvordan kompetencerne kommer i spil og bliver omsat i praksis (transfer). Finansiering: Endelig skal arbejdsgrupperne forholde sig til finansiering af planen, herunder komme med specificerede overslag over udgifterne ved de foreslåede initiativer, samt en prioritering af disse. Sammensætningen af arbejdsgrupper vil afspejle de faggrupper, som fokusområdet er relateret til. Herudover vil der blive inviteret repræsenterer med fra andre faggrupper, som skal være med til at komme skæve vinkler og bidrage med ny og nyttig viden fra andre områder/faggrupper. Nedenstående principper anvendes i sammensætningen og arbejdet i arbejdsgrupperne: Det tilstræbes, at arbejdsgrupperne bliver tværsektorielle, når dette er relevant Sammensætningen afspejler området med sikring af en bred repræsentation af faggrupper. Det tilsigtes, at hver arbejdsgrupper maksimalt får repræsentanter. Repræsentanter både medarbejdere og ledere i arbejdsgrupper bidrager med egen faglighed og kompetencer, men er ansvarlig for at sikre en løsning for alle sektorer. Møderne tematiseres mhp. at gøre møderne vedkommende for alle deltagere og sikre sig flere perspektiver i forhold til uddannelse- og kompetenceudvikling. Der sættes milepæle op for, hvornår oplægget til en strategi inden for hvert fokusområde skal være færdigt og hvem det skal forelægges, således alle har indblik i processen. Sammensætning af arbejdsgrupper behandles og godkendes i sektor-med regi på henholdsvis sundheds-, omsorgs-, kultur- og fritidsområdet. 4

5 Økonomi Når den samlede strategi og plan foreligger, vil der ske en prioritering af de forskellige tiltag, således planen matcher den økonomiske ramme. Planen finansieres af både centrale og decentrale midler, ligesom der afsøges mulighed for national, regional og anden ekstern finansiering. Tids- og procesplan Periode/Deadline 2016 Uge 21 Uge Uge 32 Uge 36 Uge 36, den 6/9 Uge 37, den 14/9 Uge Uge 47 Uge Uge 1-8 Uge 12 Aktivitet Udkast til overordnet ramme til en fælles uddannelsesstrategi Blev drøftet i sektor-med Kultur og Fritid, Sundhed og Omsorg. Input fra sektor-med er indarbejdet i udkastet Færdigt udkast til fælles uddannelsesstrategi og procesplan behandles i chefgruppen Færdigt udkast til fælles uddannelsesstrategi og procesplan behandles i sektor-med, Kultur og Fritid, Sundhed og Omsorg Udkast til fælles uddannelsesstrategi sendes til orientering i sundheds- og omsorgsudvalget Udkast til fælles uddannelsesstrategi sendes til orientering i kulturog fritidsudvalget Arbejdsgrupper vedr. demens og samskabelse startes op. Forslag til uddannelsesstrategier vedr. demens og samskabelse behandles i sektor-med, Sundhed og Omsorg (Kultur og Fritid finder et tidspunkt for behandling). Arbejdsgrupper vedr. rehabilitering og digitalisering startes op. Arbejdsgrupper vedr. sundhedsfremme og forebyggelse, kompleksitet i sundhedsvæsenet samt formidling og læring startes op En fælles uddannelsesstrategi for SKO foreligger 5

6 Eksempler på sammensætning af arbejdsgrupper Strategiarbejdsgruppe: Demens Repræsentanter/sektorer Sundhed Omsorg Fritid Kultur Fagkonsulent Helle Sahl Distriktsleder Marie Justesen Centerleder Susanne Westendahl Områdeleder Marianne Høgh Hansen Sygeplejeleder Anette Have Træning- og aktivitetsleder Marie Louise Nyborg Repræsentant (FOA) Repræsentant (DSR) Repræsentant (FYS) Repræsentant (ERGO) x Repræsentant fra sundhedsområdet Repræsentant fra Naturcenter Repræsentant fra kulturområdet Repræsentant fra kulturområdet Demenskoordinator Jette Bogø Jensen Strategiarbejdsgruppen vedr. demens tænkes sammen med projektgruppen omkring demensvenlige kommuner Strategiarbejdsgruppe: Samskabelse Repræsentanter/sektorer Sundhed Omsorg Fritid Kultur Leder af sundhedshøjskolen Frivilligkoordinator Træning- og aktivitetsleder Repræsentant fra sundhedsområdet Repræsentant fra sundhedsområdet Repræsentant fra en forening Biblioteket Museum Østjylland/Kunstmuseum Repræsentant fra Omsorgsområdet WWR Forening Fysioterapeut Aftenskole Træningshøjskole 6