JANUAR 2012 FJORDBAKKERNE NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR

Transkript

1 JANUAR 2012 NYE, ATTRAKTIVE BOLIGER PÅ STEGHOLT I AABENRAA BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR

2 AABENRAA NÆROMRÅDET VISION PROJEKTBESKRIVELSE SITUATIONSPLAN SNIT SIDE 3 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 7 SIDE 8 BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 2

3 Aabenraa er en både særpræget, spændende og aktiv by. Byen fik købstadsrettigheder i 1335, og fra at være et lille fiskerleje udviklede Aabenraa sig i 17- og tallet til en stor skibs- og søfartsby. Som centerby i det historiske Sønderjylland er en lang række nationale og erhvervsmæssige funktioner knyttet til byen, ligesom kulturen er repræsenteret på byens museer og gallerier. GÅGADE Aabenraa har en af Danmarks længste gågader (1,2 km) - afbrudt af mange charmerende torve. Her findes et stort og alsidigt udbud af specialbutikker, små hyggelige caféer og spisesteder. Glem heller ikke turen ind ad de krogede sidegader med mange gamle huse og den smukke have i Postholdergården. Aabenraa er en historisk by med arkitektur fra mange forskellige tidsaldre. Af betydende bygninger i Aabenraa kan nævnes Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. (omkring år 1400). Der findes desuden flere velbevarede 1800-tals bykvarterer omkring følgende gader: Slotsgade, Store Pottergade, Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade. SLOTSGADE BRUNDLUND SLOT GÅGADEN SCT. NICOLAI KIRKEN BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 AABENRAA 3

4 KONGEHØJSKOLEN TØNDERVEJ LIDL CENTER UNDER UDVIKLING FAKTA ALDI UNDER SEJLET GANGTUNNEL TIL STRANDEN Grunden, der ligger på Stegholt, i den sydlige del af byen, er en yderst attraktiv grund i Aabenraa. Den ligger i gåafstand fra centrum, med det smukke, historiske miljø, og kun ca. 150 m fra attraktiv badestrand ved Aabenraa Fjord, der nemt nås via gangtunnel under Flensborgvej. Desuden er der flere supermarkeder og andre butikker inden for en radius af få hundrede meter, og under 1 km til nærmeste skole. De øvrige bygninger i området er relativt lave, hvorved der er ideelle muligheder for at udnytte den fantastiske udsigt ud over fjorden, men også ind mod byen, hvor bl.a. Brundlund Slot og Sct. Nicolai Kirken er markante udsigtspunkter. SØNDERSTRAND RUGKOBBEL SUPER BRUGSEN REMA 1000 EUC SYD FLENSBORGVEJ STEGHOLT KALLEMOSEN KALLEMOSEN 16 UNDER SEJLET DAGLIGVARER SKOLE SPISESTED STRANDPROMENADE AABENRAA ALMENE BOLIGSELSKAB UDSIGT FRA GRUNDEN ØST SYDØST LYSTBÅDEHAVN NÆROMRÅDET BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR

5 VISUALISERING FRA SYDVEST Fjordbakkerne vil, med sin fokus på bæredygtige løsninger, og den unikke beliggenhed i Aabenraa, blive en fremtidssikret og super attraktiv boligbebyggelse, hvor alle lejlighederne har en fantastisk udsigt. Med sine store, grønne, hvælvede tagflader, vil Fjordbakkerne være et foregangsprojekt indenfor en moderne og bæredygtig udvikling af Aabenraa. BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 VISION 5

6 A B UDSIGTSOPTIMERING To ens blokke hindrer udsigte mod hhv. byen og fjorden. Ved at variere længden på blokkene sikres flere lejligheder udsigt til fjorden. Boligbebyggelsen består af godt 90 lejligheder, af varierende størrelse, fordelt på to boligblokke med tilsammen m2 boligareal fordelt på to-syv etager. De to blokke er udlagt som to aflange bygningskroppe, der spænder fra den vestligetil den østlige del af grunden. Dermed opnås lange, sydvendte facader, der sikrer rigeligt, naturligt dagslys til alle lejlighederne. Desuden har alle lejlighederne en stor, sydvendt altan, der er orienteret i forhold til udsigten ud over fjorden. Altanerne er organiserede i et levende forløb, der giver liv, og lethed til de ellers relativt stramt komponerede facader. Den længste blok, mod nord har fået et knæk på midten. Dette er dels gjort for at give lejlighederne, længst mod vest, en bedre udsigt, og dels for at give mere læ til de fælles udearealer mellem blokkene. De to blokke er udformet med et organisk bølgende tag, der er højest på midten, og som bliver lavere i enderne, hvor de dermed kommer skalaen på de eksisterende, omkringliggende bygninger i møde. Det bølgende tagforløb er desuden udformet, så de to blokke ikke spærrer for hinandens udsigt. Tagene udføres som grønne tage, der dels understreger det organiske formsprog, og som går i dialog med højderyggen, der omkranser byen. De grønne tage har desuden en mængde miljømæssige fordele, der vil være med til at fremtidssikre byggeriet. På trods af bebyggelsens størrelse, vil dens skulpturelle formsprog, samt det grønne tag, der bølger ned, og møder omgivelserne bevirke, at bygningerne virker lette og imødekommende. Under bygningerne og det hævede terræn er disponeret med en P-kælder. Ved at etablere en P-kælder, vil størstedelen af grunden være fri for biler, med større, attraktive grønne områder til følge, hvor børnene kan lege sikkert og frit. Derudover etableres en række P-pladser i terræn mod nord, hvorved det samlede antal P-pladser vil imødekomme kravene til en boligbebyggelse af dette omfang. Tilkørslen til grunden sker via Stegholt, hvorfra der er to ind- og udkørsler, der leder en direkte hen til parkeringskælderen. Under en del af det hævede terræn, i det sydvestlige hjørne, er der desuden placeret fælles selskabslokaler og gæsteboliger, der er til rådighed for alle beboere. Gulvniveauet i fælleslokalerne er sænket en halv etage i forhold til det omkringliggende terræn, og et flot, kombineret trappe- og rampeforløb leder ned til et stort, sydvendt, udendørs opholdsområde, hvortil der er direkte adgang fra alle fælleslokaler. A SKALAOPTIMERING Bygningerne trapper ned mod øst og vest for at imødegå skalaen på de omkringliggende huse. OPTIMERING AF REKREATIVE OMRÅDER Parkeringspladser til lejlighederne fylder en stor del af grunden. C Ved at variere højden på blokkene sikres udsigt fra så mange lejligheder som muligt. Både mod byen og fjorden. For at selv de nederste lejligheder kan få glæde af udsigten ud mod fjorden, er bygningerne hævet en halv etage, og mellem bygningerne er terrænet hævet, så det kommer op i niveau med de nederste etager, hvorved der skabes et attraktivt, og mere privat, fælles udeopholdsområde. Et organisk formet trappeforløb formidler terrænspringet, og giver rige muligheder for ophold og leg. I den østlige del af grunden er der desuden en mindre legeplads i terræn, med masser af sol og læ. B Ved at gemme parkeringen under et hvævet terræn sikres beboerne attraktive, grønne fællesarealer. BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 PROJEKTBESKRIVELSE 6

7 PARKRING PÅ TERRÆN BYGNING 2 PARKRING PÅ TERRÆN SOLCELLER NEDKØRSEL TIL P-KÆLDER LEGEPLADS FÆLLES, REKREATIVT AREAL BYGNING 1 FÆLLES TERRASSE SOLCELLER NEDKØRSEL TIL P-KÆLDER OPHOLDSTRAPPER BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 SITUATIONSPLAN 1:500 7 STEGHOLT LEJLIGHEDER ALTANER REKREATIVT AREAL PARKERING AREALOVERSIGT BYGNING 1: BYGNING 2: m m 2 SAMLET: m 2 GRUND: m 2 BEBYGGELSESPROCENT: 130

8 BÆREDYGTIGHED: Der er gjort flere tiltag, for at gøre byggeriet så miljøvenligt som muligt. Mest markant er nok de store grønne tage. De grønne tage har flere fordele: Danmark rammes af flere og flere voldsomme regnbyger og skybrud, der belaster kloakkerne over evne, med oversvømmede kældre og viadukter til følge. De grønne tage opsuger helt op til 80 % af den regn der rammer dem. Resten af vandet bliver desuden forsinket på sin vej ned i kloakkerne. De grønne tage medfører med andre ord en betydelig aflastning af kloaksystemerne. Generelt vil der i udvælgelsen af materialer til byggeriet være stor fokus på at anvende materialer med veldokumenterede bæredygtige egenskaber. Herudover vil der være et stort fokus på indeklima, energi, vandforbrug samt de sociale aspekter af bæredygtighed. LAVENERGIKLASSEBYGGERI: Boligbebyggelsens disponering, design og valgte materialer til klimaskærmen underbygger opnåelse af lavt energiforbrug. De grønne tage har desuden den fordel, at de er bedre end de fleste andre tage til at holde varmen ude om sommeren, og holde på varmen om vinteren. Derved minimeres behovet for hhv. nedkøling og opvarmning, med store CO2- besparelser til følge. Et andet energioptimerende tiltag er bygningernes orientering. De lange, sydvendte facader sikrer, at alle lejligheder får rigelig tilførsel af naturligt lys. Desuden vil solen hjælpe med til at varme lejlighederne op om vinteren. Om sommeren, hvor solen står højere på himlen, vil de sydvendte altaner derimod fungere som solafskærmning, så lejlighederne ikke bliver overophedede. Derudover er byggeriet relativt kompakt, og boligerne optimalt isolerede, hvorved behovet for anden opvarmning om vinteren og nedkøling om sommeren reduceres yderligere. Ventilation med varmegenvinding er et krav for at sikre et lavt energiforbrug. Solcellepaneler er et element som vil kunne integreres i bygningens arkitektoniske idé og vil kunne bidrage som fossilfri energi til drift af fælles strømforbrug i bebyggelsen (belysning af fælles områder, elevatorer etc.). GRØNT TAG GRØNT TAG BYGNING 2 BYGNING 1 SYD SOLCELLER VEST BYGNING 2 ØST BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 SNIT 1:500 8

9 VISUALISERING FRA SYDVEST BOLIGER, STEGHOLT - SKITSEFORSLAG, JANUAR 2012 VISUALISERING 9