Bilag 1: Bekendtgørelse af Medieansvarsloven

Transkript

1 Bilag 1: Bekendtgørelse af Medieansvarsloven Herved bekendtgøres lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, med de ændringer, der følger af 79 i lov nr af 23. december 1992 og 2 i lov nr af 27. december Kapitel 1 Lovens område 1. Loven gælder for følgende massemedier: 1) Indenlandske periodiske skrifter, herunder billeder og lignende fremstillinger, der trykkes eller på anden måde mangfoldiggøres. 2) Lyd- og billedprogrammer, der spredes af Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed. 3) Tekster, billeder og lydprogrammer, der periodisk udbredes til offentligheden, såfremt de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den formidling, der er omfattet af nr. 1 eller 2, jf. dog 8, stk. 1. Kapitel 2 Almindelige bestemmelser Indenlandske periodiske skrifter 2. Ved udgiver af et skrift forstås den, for hvis regning skriftet udgives. Stk. 2. Et skrift anses for indenlandsk, såfremt udgiverens virksomhed udøves her i landet. Stk. 3. Et skrift anses ikke for periodisk, medmindre det er bestemt til at udkomme mindst to gange årligt. 3. I ethvert indenlandsk periodisk skrift skal det være angivet, hvem der efter stk. 2 er skriftets ansvarshavende redaktør, herefter kaldet redaktøren. 1

2 Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig afgørelse om skriftets indhold. Der kan kun være een redaktør. Stk. 3. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler udgiveren og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. 4. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysning om identiteten af de personer, der er omfattet af 10, 10, jf. 9, stk. 2 og 3, 14 og 27, stk. 1. Radio og fjernsyn 5. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, skal over for Pressenævnet angive, hvem der efter stk. 2 er redaktør. Stk. 2. Ved redaktør forstås den, der er beføjet til at træffe endelig beslutning om at udsende et program eller indslag. Der kan kun være een redaktør. Stk. 3. Ethvert radio- eller fjernsynsforetagende skal på begæring oplyse, hvem der er redaktør. Stk. 4. Ansvar for manglende eller urigtig angivelse af redaktør påhviler radio- eller fjernsynsforetagendet og redaktøren. En urigtigt angiven person er tillige ansvarlig, såfremt angivelsen er sket med den pågældendes samtykke. 6. Redaktøren skal efter anmodning give enhver, der har retlig interesse heri, oplysninger, der kan identificere nærmere angivne udsendte programmer og identificere de personer, der er ansvarlige efter reglerne i 17, stk. 1, 18, stk. 1, 20, stk. 1, og 27, stk Redaktøren skal sikre, at der på forsvarlig måde opbevares en kopi af alle udsendelser i 3 måneder. Stk. 2. Uanset at den i stk. 1 nævnte frist er udløbet, skal kopi af udsendelser, om hvis indhold der er indgivet klage eller rejst sag, opbevares, indtil sagen er endeligt afgjort. Andre massemedier 2

3 8. Foretagender, der udgiver de i 1, nr. 3, nævnte massemedier, skal for at være omfattet af lovens regler have indgivet anmeldelse til Pressenævnet. Stk. 2. For anmeldte foretagender gælder reglerne i 5-7. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om anmeldelsens indhold og form. Kapitel 3 Strafansvar for mediernes indhold Indenlandske periodiske skrifter 9. Strafansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift kan kun pålægges forfatteren til en artikel i skriftet, redaktøren og udgiveren, jf. dog 14, 25 og 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for artikler finder tilsvarende anvendelse på billeder og lignende fremstillinger. Stk. 3. Løbesedler, plakater og opslag m.v. anses for bestanddele af det skrift, hvortil de henviser, eller hvorfra de hidrører. 10. Forfatteren til en navngiven artikel i skriftet er ansvarlig for indholdet af artiklen efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. En artikel anses for navngiven, såfremt den med forfatterens samtykke offentliggøres under dennes eget navn eller billede. Det samme gælder, når artiklen offentliggøres under forfatterens pseudonym eller mærke og det er alment kendt, hvilken person der anvender det pågældende pseudonym eller mærke. Stk. 3. Er der angivet flere forfattere til en navngiven artikel, uden at det fremgår, hvilken del de hver især er forfatter af, er de alle ansvarlige for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. Stk. 4. Er forfatteren til en navngiven artikel et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, er den pågældende juridiske persons ledelse ansvarlig for artiklens indhold efter lovgivningens almindelige regler. 3

4 Stk. 5. I de i stk. 4 nævnte tilfælde kan ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Stk. 6. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. 11. Redaktøren er ansvarlig for indholdet af en unavngiven artikel i skriftet, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Redaktøren er tillige ansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren efter 10 på grund af den pågældendes manglende tilknytning til riget, eller fordi den pågældende mangler den til pådragelse af strafansvar fornødne tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 12. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes artiklen eller udtalelsen af reglerne i 10 og Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en navngiven artikel i skriftet, hvis den med redaktørens vidende er skrevet af en fast medarbejder ved skriftet, hvis den er skrevet efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred. 14. Den, der i en artikel citeres for en navngiven udtalelse, er medansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, såfremt udtalelsen er gengivet korrekt og den pågældende har godkendt, at udtalelsen gengives navngiven. 15. Udgiveren er ansvarlig for skriftets indhold, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren efter enten på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af redaktøren eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes udgiveren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er udgiveren et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som 4

5 bødeansvar. Er udgiveren staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Radio- og fjernsynsudsendelser 16. Strafansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i 1, nr. 2, kan kun pålægges forfatteren til en tekst, den, der fremsætter en udtalelse, redaktøren og radio- eller fjernsynsforetagendet, jf. dog 20, stk. 2, 25 og 27. Stk. 2. Reglerne om ansvaret for tekster og udtalelser finder tilsvarende anvendelse på film, billeder og lignende. 17. Forfatteren til en tekst, der udsendes, er ansvarlig for indholdet efter lovgivningens almindelige regler, såfremt den pågældende har givet samtykke til tekstens udsendelse. Dette gælder dog ikke, når der er givet forfatteren tilsagn om anonymitet, jf. dog 20, stk. 2. Stk. 2. I det i stk. 1, 2. pkt., nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for tekstens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Stk. 3. I forskudte udsendelser er redaktøren endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst, såfremt forfatteren ikke har givet samtykke til, at teksten udsendes, eller ansvar ikke kan gøres gældende mod forfatteren på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 18. Den, der fremsætter en udtalelse i en forskudt udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre 1) den pågældendes identitet ikke fremgår af udsendelsen, eller 2) den pågældende ikke har givet samtykke til, at udtalelsen udsendes, eller 3) der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres, og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller 5

6 uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der har fremsat udtalelsen, på grund af den pågældendes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. 19. Redaktøren er endvidere ansvarlig for indholdet af en tekst eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i en udsendelse fra det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Hvis forfatteren eller den, der har fremsat udtalelsen, har givet sit samtykke til gengivelsen, omfattes den pågældende af reglerne i 17, 18 og 20. En tekst, der offentliggøres med angivelse af et nyhedsbureau som kilde, anses ikke for at være navngiven. 20. Den, der fremsætter en udtalelse i en direkte udsendelse, er ansvarlig for udtalelsens indhold efter lovgivningens almindelige regler, medmindre der er givet den pågældende tilsagn om at medvirke uden at kunne identificeres og der er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. I dette tilfælde er redaktøren ansvarlig for udtalelsens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. Det samme gælder, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod den, der fremsætter en udtalelse, på grund af dennes urigtige oplysninger om sin identitet, manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Stk. 2. Strafansvar for indholdet af tekster eller udtalelser, der fremføres eller fremsættes i direkte transmissioner i radio og fjernsyn af offentlige møder eller andre aktuelle begivenheder, ifaldes efter lovgivningens almindelige regler. 21. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse som nævnt i 17, stk. 1, 18, stk. 1, og 20, stk. 1, hvis 1) den med redaktørens vidende er forfattet eller fremsat af en fast medarbejder ved radio- eller fjernsynsforetagendet, eller 2) hvis den er forfattet eller fremsat efter opfordring af eller under anden medvirken af redaktøren, eller 3) hvis redaktøren vidste, at indholdet var urigtigt eller indebar en krænkelse af privatlivets fred, samt ved direkte udsendelser vidste, at teksten ville blive udsendt eller udtalelsen ville blive fremsat. Stk. 2. Redaktøren er endvidere medansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, hvis der trods tilsagn om anonymitet som nævnt i 18, stk. 1, og 20, stk. 6

7 1, ikke er truffet rimelige foranstaltninger til sikring heraf. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 22. Den, der oplæser eller på anden måde formidler en tekst eller udtalelse, er ikke ansvarlig for tekstens eller udtalelsens indhold. 23. Radio- eller fjernsynsforetagendet som sådant er ansvarlig for indholdet af en tekst eller en udtalelse, såfremt ansvar ikke kan gøres gældende mod redaktøren på grund af manglende eller ukorrekt angivelse af denne eller på grund af redaktørens manglende tilknytning til riget eller manglende tilregnelighed. Dette gælder, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes radio- eller fjernsynsforetagendet som forsætlig eller uagtsom. Stk. 2. Er radio- eller fjernsynsforetagendet et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan det i stk. 1 nævnte ansvar pålægges den juridiske person som sådan som bødeansvar. Er radio- eller fjernsynsforetagendet staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. Andre massemedier 24. Strafansvar for indholdet af de massemedier, der er nævnt i 1, nr. 3, ifaldes efter reglerne i 9-15 eller afhængig af massemediets karakter. Fælles bestemmelser 25. Lovgivningens almindelige ansvarsregler finder anvendelse for lovovertrædelser, der begås gennem indholdet af et massemedie, og som kan medføre straf af fængsel i 6 år eller derover. 26. Et medieforetagende hæfter umiddelbart for bøder og sagsomkostninger, der idømmes efter reglerne i Stk. 2. Retten skal ved fastsættelse af bøde, der idømmes efter reglerne i 9-25, navnlig lægge vægt på lovovertrædelsens karakter og grovhed, det pågældende massemedies udbredelse samt den fortjeneste for massemediet, som er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen. Retten kan i stedet for dagbøder anvende anden straf af bøde. 7

8 27. Den, der har ladet en annonce indrykke, er ansvarlig for indholdet heraf efter lovgivningens almindelige regler. Det samme gælder den, der har bistået hermed. Stk. 2. Redaktøren er medansvarlig for indholdet af annoncer efter lovgivningens almindelige regler. Opfylder redaktøren ikke sin oplysningspligt efter 4 og 6, er denne ansvarlig for annoncens indhold, selv om lovovertrædelsen ikke kan tilregnes redaktøren som forsætlig eller uagtsom. 28. Rigsadvokaten bestemmer, om der af det offentlige skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie, der er omfattet af loven. Kapitel 4 Erstatningsansvar for mediernes indhold Indenlandske periodiske skrifter 29. Erstatningsansvar for indholdet af et indenlandsk periodisk skrift påhviler dem, der efter reglerne i 9-15 og 25 og 27 kan ifalde strafansvar. 30. Udgiveren af et indenlandsk periodisk skrift hæfter umiddelbart for de erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter 29. Radio- og fjernsynsudsendelser 31. Erstatningsansvar for indholdet af radio- og fjernsynsudsendelser som nævnt i 1, nr. 2, påhviler dem, der efter reglerne i og 27 kan ifalde strafansvar. 32. Danmarks Radio, TV 2, TV 2's regionale virksomheder og foretagender, der har tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed, hæfter umiddelbart for erstatninger og sagsomkostninger, der idømmes efter 31. Stk. 2. Hæftelsen omfatter dog ikke erstatning for skade forvoldt ved direkte transmission af offentlige møder eller af aktuelle begivenheder, medmindre skaden er forvoldt i tjenesten af en ansat i den pågældende institution eller virksomhed. Andre massemedier 33. Erstatningsansvar for indholdet og udbredelsen af de i 1, nr. 3, nævnte massemedier ifaldes efter reglerne i

9 Kapitel 5 Presseetik 34. Massemediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik. Stk. 2. Klager over overtrædelse af stk. 1 kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet, jf. dog stk. 3. I begge tilfælde er klagefristen 4 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 4 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Stk. 3. Klager over Danmarks Radios, TV 2's eller TV 2's regionale virksomheders overtrædelse af stk. 1 skal senest 4 uger efter offentliggørelsen indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. 35. For indholdet af reklamer i radio og fjernsyn og klager over indholdet af reklameindslag gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Kapitel 6 Genmæle 36. Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Stk. 2. Anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død af de nærmeste pårørende. Stk. 3. Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Stk. 4. For genmæle vedrørende indholdet af reklamer i radio og fjernsyn gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. 37. Pligten til at offentliggøre et genmæle påhviler redaktøren. 9

10 38. Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Stk. 2. Genmælet kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle. 39. Genmælet skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde, som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges. Stk. 2. Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger. 40. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Stk. 2. Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter dettes offentliggørelse indbringes for Pressenævnet. Kapitel 7 Pressenævnet 41. Der oprettes et Pressenævn bestående af en formand og en næstformand og 6 andre medlemmer, der beskikkes af justitsministeren. Formanden og næstformanden, der skal være jurister, beskikkes efter udtalelse fra Højesterets præsident. 2 medlemmer beskikkes efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund, 2 medlemmer beskikkes til at repræsentere de redaktionelle ledelser i den trykte presse og radio og fjernsyn efter udtalelse fra disse, og 2 medlemmer beskikkes som offentlighedens repræsentanter efter udtalelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for disse, der udpeges efter samme regler, beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted. 42. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant. 10

11 43. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, 1) hvorvidt der er sket en offentliggørelse, der er i strid med god presseskik, jf. 34, og 2) hvorvidt et massemedie efter reglerne i kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, herunder om genmælets indhold, form og placering. Stk. 2. Formanden kan afvise 1) klager, som åbenbart ikke hører under nævnets kompetence, jf. stk. 1, eller som er åbenbart grundløse, og 2) klager fra personer, virksomheder m.v., der er uden retlig interesse i det påklagede forhold. Stk. 3. Formanden afviser sager, hvor klagefristen i 34, stk. 2 eller 3, eller 40 ikke er overholdt. 44. Klage til nævnet skal indgives skriftligt. Stk. 2. Nævnet kan af egen drift optage en sag til behandling, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. I tilfælde heraf indhentes en udtalelse fra den forurettede. Den forurettedes navn nævnes kun, såfremt tilladelse hertil foreligger. 45. Nævnet indhenter en skriftlig udtalelse fra det massemedie, som klagen vedrører, og kan under sagens behandling indhente supplerende oplysninger hos parterne. Stk. 2. Nævnet kan endvidere kræve udleveret et eksemplar af skriftet og en båndoptagelse af den radio- eller fjernsynsudsendelse, som klagen vedrører. 46. Sager for nævnet skal fremmes mest muligt. Stk. 2. Undlader vedkommende massemedie inden 7 dage efter modtagelsen af nævnets henvendelse at fremsende sine kommentarer til nævnet, kan sagen behandles på det foreliggende grundlag. Stk. 3. Nævnet kan indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Såfremt klageren uden lovligt forfald udebliver fra sådan forhandling, kan nævnet afvise klagen eller behandle den på det foreliggende grundlag. Hvis det indklagede massemedie udebliver, behandles sagen på det foreliggende grundlag. 11

12 47. Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed. 48. Nævnets afgørelse træffes efter stemmeflerhed ved begrundet kendelse, medmindre en forligsmæssig løsning er opnået mellem parterne. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Hvis en kendelse ikke er enstemmig, skal dissensen anføres i kendelsen. 49. Nævnet kan pålægge redaktøren for det indklagede massemedie snarest muligt at offentliggøre en kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang. En sådan offentliggørelse skal ske uden kommenterende tilføjelser og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. 50. Nævnets kendelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 51. Nævnet afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres. 52. Justitsministeren fastsætter Pressenævnets forretningsorden efter forhandling med nævnet. Stk. 2. Nævnet bistås af et sekretariat. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme, at udgifterne til nævnets virksomhed skal afholdes af massemedierne efter en fordeling, som fastsættes i nævnets forretningsorden. Kapitel 8 Straf m.v. 53. Overtrædelse af 3, stk. 1, jf. stk. 3, 4, 5, stk. 1, jf. stk. 4, 5, stk. 3, 6, 7 og 8, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte. Stk. 2. Undladelse af at efterkomme pålæg om offentliggørelse efter 49 og 54 straffes med bøde eller hæfte. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. 12

13 Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 54. I en dom, hvorved nogen findes skyldig til straf, erstatning eller mortifikation for indholdet af et massemedie, kan retten bestemme, at indholdet af dommen snarest muligt skal offentliggøres i mediet i et af retten nærmere fastlagt omfang. Pligten til offentliggørelsen påhviler redaktøren. Stk. 2. Offentliggørelsen skal ske uden vederlag og på en så fremtrædende måde, som det med rimelighed kan forlanges. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. 55. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 147 af 13. april 1938 om pressens brug (Udelades) (* 1). 59. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland og 58 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Lov nr af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 77. Loven træder i kraft den 1. januar (Udelades). Stk. 2. (Udelades). Lov nr af 27. december 1996 (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar (Udelades). Stk (Udelades). 13

14 Bilag 2: De vejledende regler for god presseskik (Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet i bilag 3 til lovforslaget til medieansvarsloven). Reglernes indhold A. Korrekte meddelelser 1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. 2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. 3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. 4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. 5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. 6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler. 7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen. B. Adfærd i strid med god presseskik 1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. 2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. 3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt. 4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse. 5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres 14

15 udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges. C. Retsreportage 1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen. 2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed. 3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse. 4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. 5. Så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig. 6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltaltes navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. 7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. 8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales. 15

16 Bilag 3: Karen Ellemann er et miljøsvin 6 EKSTRA BLADET TORSDAG 16. DECEMBER 2010 REDIGERET AF SØREN HENRIK JACOBSEN Karen Ellemann mener, vi alle må tage et ansvar, når det gælder madspild. Men det gælder åbenbart ikke ministre. I hendes eget private skrald lå der bunker af mad, der med lidt omhu kunne være anvendt. FOTO: THOMAS LEKFELDT, TARIQ MIKKEL KHAN KAREN ELLEMANN ER ET MILJØSVIN Dobbeltmoral: Miljøministeren revser danskerne for deres affaldshåndtering, men hun kan ikke selv finde ud af det Thomas Gösta Svensson Kristian Kornø Christine Brasch Andersen Miljøskadelige sikringer, plasticflasker, aviser, et batteri, en elpære og masser af mad. Ministeren burde nok tjekke sit eget skrald, inden hun tjekker andres. En gennemgang af miljøminister Karen Ellemanns eget affald afslører nemlig, at hun selv er et rigtigt miljøsvin Ekstra Bladet har de sidste to søndage tjekket miljøministerens skrald Tidligere på året løftede hun ellers pegefingeren og belærte danskerne om vigtigheden af at være miljøbevidst. Det er så vigtigt, at man ikke bare går rundt og har en eller anden holdning til, at jeg gerne vil være en god samfundsborger, der sørger for at aflevere batterierne det rigtige sted og aflevere flaskerne det rigtige sted, men at jeg også rent faktisk handler derefter, sagde hun. Sikringer og batterier Ekstra Bladet har de sidste to søndage tjekket miljøministerens skrald, og her fandt vi syv miljøskadelige sikringer, et batteri, en glødepære, glas samt pant- og plasticflasker, som alle kunne være blevet genanvendt, hvis de var blevet afleveret på genbrugsstationen. Overtrædelserne af Lyngby-Taarbæk Kommunes affaldsregulativ er ikke det eneste, som burde give miljøministeren en bitter eftersmag af dobbeltmoral. Smed 5,7 kilo mad ud I november måned lancerede miljøminister Karen Ellemann i forbindelse med en kampagne mod madspild, at danskernes skrald skulle undersøges, fordi vi smider alt for meget mad ud. Kunne være undgået Ministeren burde bare gribe i eget affald først, for i hendes skrald har Ekstra Bladet fundet bunker af mad, som ikke burde være smidt ud ifølge ministerens egne nye retningslinjer: en bakke med 12 ubrugte æg, en uåbnet leverpostej, flere halve franskbrød, en næsten fuld Minister bopæl 190m 220m pakke rugbrød og meget andet. Det er et godt billede på det madspild, vi oplever ude i familierne, siger Klaus Jørgensen, chefkonsulent og fødevareekspert hos Landbrug og Fødevarer. Æggene er formentlig blevet for gamle og kunne ved lidt bedre planlægning være blevet brugt. Madspild som det her er en udgift for Batterier Glas og papir Du kan aflevere dit skrald her Miljøminister Karen Ellemann kunne have afleveret sit forbudte affald i containere få hundrede meter fra hjemmet. Derudover ligger Lyngby-Taarbæks genbrugsstation en smuttur på blot 13 minutters kørsel i ministerbilen. familien, samfundet og dårligt for miljøet, siger han. Han mener desuden, at madspildet kunne være undgået: Familien her kan med lidt mere omhyggelighed undgå en del madspild. tgs@eb.dk; kkr@eb.dk; cba@eb.dk Læs også lederen side 2 Karen Ellemann smider også aviser ud i stedet for at aflevere dem til genbrug. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN MINISTERENS SKRALDESPAND Her går det galt Miljøminister Karen Ellemann smed følgende ting ud, der strider mod Regulativ for husholdningsaffald 2006 i Lyngby-Taarbæk Kommune: Batteri. Er farligt affald og skulle være afleveret i en af kommunens batteribeholdere eller på genbrugsstationen. 7 sikringer. Skulle være afleveret på genbrugsstationen. 1 elpære. Skulle være afleveret på genbrugsstationen. Aviser. Skulle være afleveret i genbrugsbeholder, genbrugsstationen eller være bundtet og sat til storskrald. 2 husholdningsglas. Skulle være rengjort og afleveret i genbrugsbeholder, genbrugsstationen eller stillet i poser til storskrald. 1 beholder med barberskum. Skulle være afleveret på genbrugsstation. 1 pantflaske. Skulle være afleveret i et supermarked el. lign. 4 plastflasker. Skulle være afleveret på genbrugsstation eller stillet til storskrald i en klar pose. 16

17 TORSDAG 16. DECEMBER REDIGERET AF SØREN HENRIK JACOBSEN EKSTRA BLADET 7 Smed miljøbadge ud Plast og glas skal genbruges, men alligevel smed Karen Ellemann hele molevitten ud i skraldespanden. Det er kun de to cremer, der ikke skulle have været på genbrugsstation eller i en af kommunens genbrugsbeholdere. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN I Karen Ellemanns skrald lå pudsigt nok også et badge for miljø- og klimaorganisationen Conservation International, der kæmper for en sundere planet. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN I miljøministerens skrald lå bl.a. et batteri, der betegnes som farligt affald. Det kunne ministeren være kommet forsvarligt af med, hvis hun havde orket at gå til den nærmeste batteribeholder få hundrede meter væk. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN Danskerne må ikke smide sikringer i skraldespanden; men Karen Ellemann mener åbenbart, at hun er hævet over loven, og smed disse syv ud. FOTO: TARIQ MIKKEL KHAN KAREN OM MADSPILD: Vi smider uhyrlige mængder væk Artikel i Urban 13. april 2010 Vi smider uhyrlige mængder væk. Det er spild af ressourcer. Nu vil jeg sætte gang i en undersøgelse af spildets samlede omfang, siger Karen Ellemann. Politisk kan man bruge afgifter eller forbud, men med mit liberale livssyn går jeg ind for, at vi skal oplyse og uddanne, for at vi kan komme fra holdning til handling. Jo mere vi ved, jo mere ansvarligt og ressourcebevidst handler vi. 1. juni 2010 Affaldskampagne: Brug mere spild mindre Vi kan alle sammen blive meget bedre til at smide mindre ud. Som det er i dag, producerer hver dansker, hvad der svarer til 112 fulde flyttekasser affald om året. Det er for meget og det er en belastning for miljøet. Artikel i Berlingske 1. juni Man kan lave en madplan, hvor man tager højde for, hvor mange personer der er i husstanden, og hvor store mængder man normalt spiser. I mit hjem spiser vi rester til aftensmad to-tre gange om ugen, og ofte får børnene eller jeg selv også noget fra gårsdagens aftensmad med i madpakken. 17. juni 2010 Kronik i Politiken om madspild, skrevet sammen med Selina Juul Madresterne ryger ud, og køleskabet tømmes, så der er plads til ny og frisk mad. Men de færreste af os er klar over, at vi hermed er med til en ordentlig gang miljøsvineri. Og at der er tale om et spild, som kunne have været undgået. Det er på tide, at vi stopper op og ser kritisk på vores køb og smid væk-kultur. Vi kan betale os til ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke betale os til at få de ressourcer og den miljøbelastning tilbage, der ryger ud med affaldssækken hvert år. Løsningen af problemet med madspild kræver en personlig indsats og en holdningsændring hos os alle. De andre klarer ikke ærterne for os. 11. december artikel i Politiken Desværre kommer det ikke helt bag på mig, at der er så stort et madspild i december, men det er meget ærgerligt, for dels er det spild af forbrugernes penge, dels er det spild af de mange miljøressourcer, der bruges til at producere mad, siger Karen Ellemann. TORSDAGENS SPØRGSMÅL ekstrabladet.dk? Overrasker det dig, at miljøministeren er et lige så stort miljøsvin som de fleste andre danskere? Miljøminister Karen Ellemann er gået til kamp mod danskernes miljøsvineri. Selv smider hun hvad som helst i skraldespanden. FOTO: THOMAS LEKFELDT LÆS MERE PÅ NÆSTE SIDE TIL KAMP MOD MADSPILD Ville tjekke andres skrald I midten af november i år meldte Miljøstyrelsen ud, at man for første gang vil kortlægge danskernes madspild. Planen var, at hundredvis af private skraldespande rundt om i landet skulle tjekkes, uden at borgerne på forhånd vidste det. Det kontroversielle tiltag blev dog hurtigt lavet om, da det kom ud i et massivt politisk stormvejr. Derfor måtte Karen Ellemann dagen efter melde ud, at borgerne nu først skulle give deres accept, inden deres skrald skulle rodes igennem. Kortlægningen af madspildet begynder til næste år og er budgetteret til 3,085 mio. skattekroner. 17

18 Bilag 4: Madsen tager Karens anmeldelse roligt Madsen tager Karens anmeldelse roligt Ekstra Bladets ansvarhavende chefredaktør Poul Madsen vidste, at medarbejderne ville bryde loven for at tage et virkelighedstjek på Kemiske Karen Det kommer ikke bag på Ekstra Bladets ansvarhavende chefredaktør Poul Madsen, at der sent i aftes kom en besked om, at avisen - og dermed han selv - er politianmeldt af miljøminister Karen Ellemann, efter at et reporterhold har gravet i miljøministerens skraldespand og i nærmest bogstavelig forstand hældt alt skraldet ud over avissiderne. - Vi er da udmærket klar over, at vi er trængt ind på hendes grund for at gøre det. Men vi har dermed afsløret en ministers dobbeltmoral på en 18

19 måde, så ikke ét barn i Danmark kan være i tvivl om, at det er det, der er tale om, siger Poul Madsen til ekstrabladet.dk. De må leve med det - Jeg tager politianmeldelsen helt roligt. Politikerne må leve med, at vi tager virkelighedstjek på, om det, de siger, at borgerne skal leve op til, også er det, de selv efterlever, tilføjer chefredaktøren. - Jamen, det er jo ikke lovligt, det vi har gjort...? - Nej. Det er ikke tilladt at gå ind og hugge folks skrald. Det er det ikke. Men det er en nødvendighed for at kunne foretage det nødvendige virkelighedstjek på miljøministerens håndtering af husholdningsaffaldet. - Er det sådan, at du siger - på god, jesuittisk vis - at hensigten helliger midlet i denne sag? Den skide skraldespand - Lad mig sige det sådan: Vi ved, at der er tale om simpelt tyveri. Men den skide skraldespand stod helt ude ved vejen, og Karen Ellemann har faktisk anmeldt en forbrydelse, som hun ikke engang selv havde opdaget. Før altså bagefter, da vi konfronterede hende... - Men tror du, at en domstol, hvis det kommer dertil, vil anse Ekstra Bladets formål med lovovertrædelsen for at være så samfundsvigtigt, at vi har lov til at tilsidesætte lovgivningen? - Altså, et simpelt tyveri vil vel give en bøde - og vi ved jo godt, at det er det, vi har begået. Bliver ikke tørret af på nogen - Når en avis som Ekstra Bladet tager den slags metoder i brug, er du så som ansvarhavende chefredaktør informeret, før planen bliver ført ud i livet? - Ja! Jeg har været fuldt informeret. 19

20 - Det er ikke noget i det her forløb, som bliver tørret af på journalisterne, garanterer Ekstra Bladets helt afslappede, ansvarhavende og øverste chefredaktør, Poul Madsen, til ekstrabladet.dk 16. december 2010 kl. 09:37Opdateret 16. dec kl. 12:

21 Bilag 5: Bossen svarer EKSTRA BLADET 39 Bladet, Rådhuspladsen 37, øbenhavn V Bladet forbeholder sig ret til at forkorte brevene. ltid navn og adresse, også på . Anonyme ptages ikke. Indsendte breve returneres ikke. i øvrigt mener at når man kan politianmelde et firma, burde man da også kunne argumentere face to face, hvad det er, man politianmelder Dem for. Dette turde Karen Ellemann åbenbart ikke, og jeg kan blot sige tak til Ekstra Bladet og Deres dygtige medarbejdere, der er til for os små mennesker i samfundet og kan få politikerne på glatis, selv indendørs. Lene Gramstrup Bavelsevej 7 Glumsø at godt nok siger Falbert i Ekstra Bladet, at ingen tør sige, at den talentløse punkmaler har malet noget møg. Jeg tør. Billedet af Anders Fogh Rasmussen er forfærdeligt. Morten Ingemann kunne have det gjort det meget bedre. Anne Lise Nielsen Bygaden 9 Taastrup at det faktum, at VKO har valgt en rindalist som Per Arnoldi som chef for Statens Kunstråd, da ikke kan overraske. Jeppe Jeppesen Skovvejen 17 Samsø at søde Poul Madsen, du ved da godt, at Kemiske Karen gerne må. Det er os andre, der ikke må. Irene Christensen Ryetvej 101 Værløse at nu må det svindel høre op. En dommer i Irak får førtidspension i Danmark, på trods af at han tjener om måneden. Hvor meget flygtning er der i ham? Tag til Danmark, staten betaler. Peer Jakobsen Halmtorvet København at det udelukkende er i diktatur- og politistater samt Danmark, at det er accepteret, at politiet får direkte ordrer til at smadre det lort, dvs. fredelige demonstranter og journalister. Journalister, der ikke kan arbejde tæt på det skete, kan ikke dokumentere noget, og så har vi ikke et frit og oplyst samfund. A. Hviid Hansen Buen Kolding nationen! søger DIG! Tilmeld dig på... SKYD PÅ EKSTRA BLADET Svineri Torsdag blev Venstre-ministeren Karen Ellemann det er hende, vi kender som Kemiske Karen budt velkommen på forsiden af Ekstra Bladet. Trods den fine titel som Danmarks miljøminister havde en gennemgang af hendes private affald nemlig afsløret, at hun mod al viden og hendes egne opfordringer til den danske befolkning havde smidt genbrugsegnede aviser og glas, et giftfyldt batteri plus en farlig el-pære i skraldespanden. Fint at afsløre den slags dobbeltmoral, synes mange. Men en forkastelig måde at gøre det på, synes andre. For hvad ligner det at rode i andres private skrald for at lave journalistik? Føj, Ekstra Bladet. Under lavmålet. Gad vide, hvor meget af det på billederne, der overhovedet er fra den pågældende skraldespand, og hvor meget, I selv har placeret. Kenneth P. Ekstra Bladet synker lavere og lavere for at lave en historie. Tænk engang at skulle stå og rode i affald i jagten på en i bedste fald tynd historie. Jonas B. Bossen svarer Hvis sundhedsministeren siger, man ikke skal ryge, og tager sig en smøg i smug. Hvis trafikministeren kræver større bøder for at køre for stærkt, men selv gentagne gange gør det. Hvis undervisningsministeren aldrig læser lektier med sin datter, mens hun samtidig beder alle andre forældre om at gøre en indsats, så vil det til hver en tid være en historie værd for Ekstra Bladet. Ligesom det er en god historie, når socialdemokratiske fortalere for en stærk folkeskole sender egne børn i privatskole. For den slags hykleri og dobbeltmoral bør vi vælgere kende. Hvis politikere tror, det er o.k. at prædike et, men selv være ligeglad med at følge præstens ord, så bør det komme på forsiden. I siger, vi er under lavmålet og bryder den private ejendomsret, når vi roder den affaldsansvarlige ministers affald igennem, men hun har selv foreslået, at danskeres skrald skal gennemrodes ved stikprøver. Vi giver hende med andre ord hendes egen medicin. Men i stedet for at reagere med at sige uha, det er flovt, jeg har selv meget at lære, jeg er ikke bedre end andre, og vi i Danmark har en stor opgave foran os, for vi skal lære at tænke på miljøet, tænke genbrug og ressourcer ja, så reagerer hun med en politianmeldelse. Karen Ellemann går også meget op i, at vi ikke må spilde mad. Det er en smuk tanke, som vi her på Ekstra Bladet naturligvis støtter. Til Berlingske sagde mor Karen, at hjemme hos os spiser vi rester to-tre gange om ugen. I hendes egen skraldespand lå næsten seks kilo mad, noget af det i uåbnet emballage. Det var altså tilsyneladende bare tomme ord og formaninger, der ikke gjaldt hendes egen familie. Læg mærke til, at vi kun viser billeder af det miljø - relevante affald, som ikke afslører noget om hendes privatliv. Vi er ikke ude på at svine hende til, men ude i en saglig mission. Kemiske, komiske affalds- Karen viser sig desværre som en dårlig leder, for en leder skal gå forrest, så vi andre kan spejle os i hende. Og hun er en dårlig politiker, fordi hun ikke mener, at de Ekstra Bladet 16. december. Haha. Jeg er ret ligeglad med affaldet, men at en artikel som denne kan komme på forsiden af en landsdækkende avis, siger sgu en del. Så kan vi altså ikke have ret mange problemer i Danmark. Måske I skulle have proppet en temmelig stor bunke af jeres egne aviser i skraldespanden, nu I var dernede. Jack H. Svineri, ikke af ministeren, men af Ekstra Bladet! Hvad fanden er det for en måde at bedrive journalistik på? I har ingen som helst viden om, hvem der har smidt skraldet i ministerens affaldsspand. I min ditto ligger der f.eks. ofte både tomme Gammel Dansk-flasker og poser med hundelort, og jeg drikker hverken bitter eller har hund. Niels P. Føj, siger jeg bare. At luske rundt på folks privat ejendomme og rode i skrald for en historie. Et nyt lavpunkt i dansk såkaldt journalistik er nået. Intet er åbenbart for helligt for at få Gucciskatteålen, kommunist-ole og zzzzzzzzvilly til magten. Rene V. regler og opfordringer, hun prædiker, gælder for hende. Og selv om det burde være overflødigt, så lad mig understrege, at Ekstra Bladet selvfølgelig ikke planter noget som helst, når vi laver afsløringer. God søndag og tænk over, hvad du smider i skralderen. Venlig hilsen Poul Madsen Ansvarshavende chefredaktør 21

22 Viewer.aspx&AspxAutoDetectCookieSupport=1 Bilag 6: Falberts gabestok Karen Koks 1224 hvis du ved noget Sms/mms til 1224 eller Vi betaler for et godt tip! Falberts SØNDAG 21. NOVEMBER 2010 gabestok Karen Koks Er det overfladiskhed? Er det manglende overblik? Er det almindeligt sjusk? Eller er det farmand Uffes dårlige gener, der slår igennem? Jeg kender ikke forklaringen, men det er åbenbart for enhver, at Karen Ellemann Kharabian efter ni måneder som miljøminister må være tæt på at have opbrugt sin kvajekvote. Hendes seneste præstation foregår i Østerild i Thy, hvor hun har tænkt sig at ekspropriere et stort landbrugs- og skovbrugsareal for opføre et testcenter med seks 250 meter høje vindmøller med produktionsstart 1. januar Den plan har hun fået Dansk Folkeparti, socialdemokrater og folkesocialister med på. En bommert Nu tilstår hun imidlertid pludselig, at der er begået en alvorlig fejl: Miljøministeriet har glemt at undersøge, hvor voldsom støjplagen bliver i Hjardemål by og i Thylejren, som ligger ved siden af det påtænkte testcenter! Karen Ellemann må have opbrugt sin kvajekvote Bommerten i det Venstre-fjendtlige Vestjylland blev opdaget i sidste øjeblik, inden staten nåede at beslaglægge egnen og fælde en masse skov. SF kalder det en kæmpe skandale. Dansk Folkeparti vil have en helt ny forhandling om placeringen, som lokale kræfter bekæmper hidsigt. Oven i denne fadæse kommer Vestas lukning af danske vindmøllefabrikker. Den betyder, at udlandet vil fravælge Danmark som testcenter for samlet produktion og forskning i udnyttelse af vindenergi. Det mest nærliggende er at standse hele projektet, men det nægter Karen Koks. Karens giftimport I Nyborg er den 41-årige miljøminister heller ikke populær. Hun har sat sig i hovedet, at Kommunekemi skal modtage mindst tre skibsladninger farlig gift fra Australien. Der er tale om tre gange 2500 ton klorholdigt såkaldt HCBaffald. Hver skibsladning består af 200 containere fyldt med gifttønder. Den første kommer i december. Det virker absurd at sejle store mængder gift fra den ene ende af jordkloden til den anden. Protesterende borgere i Nyborg frygter udslip under losning og oparbejdning. Andre er bekymrede for ulykker i de tæt trafikerede danske farvande. Synker skibet, kan anselige havområder blive forgiftet. Men Karen Ellemann synes, det er vældig fornuftigt at hjælpe australierne af med deres problem. Ellers skulle de jo selv bygge et kemisk værk, argumenterer hun. Det lyder da ellers som en god idé. Danmark skal vel ikke i al fremtid være australsk giftlosseplads? Østers-dræberen Elskere af danske østers og muslinger skal skynde sig at spise op, for miljøministeren er yderligere på vej til forvandle Limfjorden til Danmarks svar på Det Døde Hav. Hun har nemlig tænkt sig at tillade statens Energinet.dk at udlede 16 millioner ton salt med tungmetaller i fjorden, hvilket ifølge vandmiljøeksperter vil udslette alt liv. I sin utrættelige indsats for nedbrydning af det danske miljø har Karen Ellemann imidlertid gjort én modsatrettet opfindelse: Hun vil have TEGNING: BO SECHER befolkningen til at rapportere til ministeriet, hvis de ser noget levende bevæge sig i naturen. Vi skal alle sammen anmelde vores observationer til en såkaldt artsportal, så ministeren kan holde øje med, hvilke arter der endnu ikke er uddøde. Dyrt at klage Hun er nok inspireret af statsminister Anders Fogh Rasmussens forsikring i sin tid om, at ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det dårligere under denne regering. Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at betro Karen, at jeg helt til Frederiksberg kan høre Limfjordens østers klapre med skallerne af skræk for deres truede liv. Så min svoger må se at få Elskere af østers og muslinger skal skynde sig at spise op Liberalisten vil til at rode i vores skraldespande sendt mig en kasse, inden de bliver udslettet. Det er dog ikke ministerens hensigt med fauna-registreringen, at vi borgere skal anmelde alt for mange miljøovertrædelser. Hun står således i begreb med at forhøje klagegebyret fra 500 til 3000 kr., så folk tænker sig om, inden de klager over en hvilken som helst ministers overgreb mod naturen. Roder i skrald Karen Ellemann lægger navn til endnu et kreativt initiativ: Hun vil sætte Miljøstyrelsen til at gennemrode en masse borgeres skraldespande! Man tror, det er løgn; men ministeren vil have undersøgt, hvor meget mad vi smider ud. I dette gennemanalyserede land véd man nemlig ikke præcis, hvor mange kilo køkkenaffald hver enkelt husstand producerer. Denne uvidenhed nager Ellemann, som vil have madskraldet vejet! De blegnæbbede kontoriusser i Miljøstyrelsen tør dog ikke personligt grise hænderne til, så de leder efter private firmaer med hårdføre arbejdere, der skal gramse i skraldet og veje madrester. Meld hende! Det skal ske, uden at borgerne får besked, mener miljøministeren, for ellers kan det påvirke folks vaner. Så nu er du forberedt, hvis fremmede en dag uvarslet står med næsen nede i dit affald. Det generer ikke den liberale minister, at skrald-sortererne kan komme til at rode i f.eks. papirer med fortrolige oplysninger. Karen Ellemann er simpelt hen ude i en nyfortolkning af liberalismen. Hun er jo egentlig skolelærer. Gud ved, om hun på seminariet har forlæst sig på Vladimir Lenin, der jo mente, at kontrol med masserne var bedre end tillid? Så pas på, hvad du smider ud. Faktisk burde nogen melde hende til politiet for utidigt snageri i borgernes privatliv. I øvrigt mener jeg at minister for forurening ville være en mere passende titel til miljøminister Karen Ellemann