Kultur, æstetik og fællesskab

Transkript

1 Kultur, æstetik og fællesskab BUPL MidtVestjylland Torsdag, den 29. august 2019 v/ Alice Kjær, pædagog og cand. pæd. i pædagogik

2 Min baggrund Pædagog i et børnehus med 0-6 årige Fagbogsforfatter Selvstændig pædagogisk konsulent Deltaget i arbejdsgruppe under den nye styrkede læreplan.

3 Program Pointer i den styrkede læreplan Indhold og mål for læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab Hvad indeholder begreberne: kultur og æstetik? Børns sanselige og kulturelle væren og læring Eksempler på læringsmiljøer: tilrettelagt af pædagoger, for børn, med børn og af børn Eksempler på læringsmiljøer som forløb med inddragelse af kultur kunst og nærmiljøet

4 Fælles Pædagogisk grundlag: leg, dannelse trivsel, læring og udvikling Etablering af læringsmiljøer over hele dagen, rutiner, planlagte og børneinitieret leg Hvad er nyt: De seks læreplanstemaer er blevet udfoldet, så der bliver en fælles forståelse af de enkelte temaer. To retningsgivende pædagogiske mål for læringsmiljøet for hvert tema. Det er børnenes trivsel, læring og dannelse. Arbejdet med læringsmiljøet skal indrettes inden for rammerne af de 6 indholdsbeskrivelser. Det skal ske på tværs af de 6 læreplanstemaer Etablering af evalueringskultur. Pædagogisk dokumentation som baggrund for evaluering.

5 Den styrkede pædagogiske læreplan består af: 1. Læreplanen hviler på et fundament: Blå kerne i blomsten Et pædagogisk grundlag, der beskriver centrale elementer i det pædagogiske arbejde i dagtilbud. 2. Seks læreplanstemaer: De røde blade i blomsten: Seks læreplanstemaer, og brede pædagogiske mål. Målene går på læringsmiljøet og ikke på det enkelt barn. Øvrige krav til indholdet i læreplanen er bl.a. inddragelse af lokalsamfundet. Figuren skal illustrere sammenhæng mellem det fælles grundlag og de 6 læreplanstemaer

6 Udgangspunktet i den nye læreplan er den brede læringsforståelse. Den støtter bedst børn i at udvikle både sociale, emotionelle, personlige, kropslige og kognitive evner og færdigheder. Den brede læringsforståelse Leg og fantasi har stor betydning for læring Læring er en social og fælles proces Formsproget er vigtigt: leg, drama, tegning, at konstruere, bevægelse, fortælling, sang og musik Vægter processen, undersøgelser og eksperimenterende tilgang Mål: barnets trivsel, dannelse, læring og udvikling. Personlige-, følelsesmæssige og sociale kompetencer. Den smalle læringsforståelse Vægter logik og faktuel viden Læring er en individuel proces Verbalsprog og skriftsprog er væsentligst Viden er færdigudviklet for efterfølgende at blive kommunikeret til barnet Mål: at barnet lærer faktuelle færdigheder (Modellen er lavet med inspiration fra Master for styrket pædagogiske læreplan)

7 Det pædagogisk læringsmiljø omfatter Leg Tilrettelagte aktiviteter af pædagoger Spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter Daglige rutiner og praktiske gøremål At pædagogen møder børnene med lydhørhed, nærhed og indføling De fysiske rammer ude og inde. At der er nok gode legezoner Brug og valg af inventar, materialer, legetøj og redskaber Råder over værksteder fx til musik, pap og modellerværksted Læringsmiljøet tilrettelægges, så det tager hensyn til såvel det enkelte barn som børnegruppens sammensætning, forudsætninger, interesser og behov. (Dagtilbudsloven, 8, stk. 3) Hverdagens rutiner Børnenes leg Voksen tilrettelagte pæd. aktiviteter

8 De 2 pædagogiske mål for et læringsmiljø for Kultur, æstetik og fællesskab Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier 13 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer.

9 Kultur, æstetik og fællesskab Handler om: Det sanselige og skabende i hverdagen og i kunsten, der aktiverer børns sanser og følelser. De kulturelle rødder og værdier. barnet har og tilegner sig i hverdagslivets arenaer.

10 Læringsmiljøet for Kultur æstetik og fællesskab omfatter: Dagtilbuddets rammer samt lokale kulturtilbud og kunstneriske arrangementer. At dagtilbuddet giver mulighed for at børn selv kan søge inspiration og oplevelser i forskellig litteratur og billedbøger, musik, fotografi m.v. Uddrag fra bilag 6 i Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold

11 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn. Dagtilbudslovens 8, stk. 6 Eksempler: Biblioteker, Museer Kulturelle institutioner fx teater Idrætstilbud Faciliteter, plejehjem, Erhvervsliv Særlige kulturelle kendetegn for området/byen fx skulpturer, vartegn, torve etc.

12 Summen ved bordene 1. Hvordan støtter i børnefællesskabet over hele dagen 2. Hvordan understøtter i, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuer og aktive deltagere. 3. Hvilke æstetisk-sanselige materialer, redskaber og medier giver i børnene erfaringer med at anvende.

13 Kulturbegrebet er ikke entydigt: Udsagn 1: giver jeres by mulighed for mange kulturelle oplevelser her tænkes på kunstneriske oplevelser: Biograf, bibliotek, teater, SMAL: handler om udtryksformer. Udsagn: 2: Han kommer fra en anden kultur BRED: hvordan en gruppe mennesker lever inden for et givet samfund, familien, værdier At kultur enten betegner kunst, kulturliv m.v. eller kulturel identitet, sprog værdier kaldes for hhv. det æstetiske og det antropologiske kulturbegreb.

14 Det antropologiske kulturbegreb: Hvordan mennesker lever i sammenhæng (Hastrup, 2010). Antropologen søger at tyde særlige træk som deltagerobservatør. Men antropologen selv er del af en kultur- et liv. Derfor må hun/han afdække sin forforståelse sit eget blik. Pædagoger iagttager ligesom antropologen den verden, de er en del af, og reflekterer over, hvordan man bidrager og forstår det der sker. Det forudsætter selvindsigt. Kulturbegrebets mangfoldighed Det æstetiske kulturbegreb: Som fagbegreb bruges det om læren om erkendelse gennem sanserne og læren om kunsten (Austring & Sørensen 2006). Det favner både oplevelse og produktion (i leg, billedligt, musisk, kropsligt, fortælling.). Det handler om at give børn mulighed for at eksperimentere og artikulere noget. Rum til at forsøge sig frem. Udtrykke sig på måder der overskrider det talte og skrevne sprog. De antropologiske og æstetiske tilgange kan vi bruges til at forstå os selv bedre. Vi kan nemmere sætte vores ståsteder og kulturelle horisonter til side, når vi kender dem, og give plads til at interesserer os for andre mennesker i deres egen ret. (Kim Jerk, 2019 i: Vi gør kultur s.16)

15 Det pragmatiske kulturbegreb Det pragmatiske kulturbegreb retter opmærksomheden på at kultur er noget der gøres i praksis og opstår i samspil. Fællesskabet bliver til når vi er sammen om noget der gøres uanset forskellige baggrunde. Når vi bruger vores baggrunde og erfaringer, og udveksler noget med hinanden, reviderer vores forståelser- og danner nye erfaringer hver for sig og sammen. Kultur er noget vi gør sammen. (Kim Jerk, 2019 i vi gør kultur s.18) Når kultur er noget der gøres i et fællesskab matcher det læreplanstemaet: kultur, æstetik og fællesskab.

16 Kultur i en pædagogisk kontekst med børn handler om: Dannelse Baggrunde Identitet Historie Normer Sædvaner At forankre værdier der kan fungere som rettesnor for, at barnet kan handle på en hensynsfuld, demokratisk og respektfuld måde i fællesskaber med andre.

17 Dans til musik Kultur, æstetik og fællesskab skal forstås som en helhed. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af dem selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. (Bekendtgørelsen om mål og indhold for kultur, æstetik og fællesskab)

18 Kultur for med og af børn Kultur for børn: dækker over produkter, som er skabt af voksne for børn. Det dækker over litteratur, teater, musik, spil, film, legetøj osv. Kultur med børn: produceret af voksne sammen med børn. Den voksne agerer som aktør, en deltagende part, der giver rum for børnenes udfoldelse, kreativitet og engagement. Kultur af børn Kultur for børn Kultur med børn Kultur af børn: den kultur børn selv skaber, af egne interesser, motivation og drivkraft. Det barnet selv tilskriver mening og betydning. Den dækker over en vifte af udtryksformer, lege rim & remser, sange, produktioner. Men også måder hvorpå de inkorporerer medier og artefakter som råstof i deres kulturelle udtryk

19 Kultur af børn favner hele bredden i det dobbelte kulturbegreb: (det antropologiske, æstetiske og pragmatiske) En konkret legekultur kan kendetegnes ved sine måder at udtrykke sig på, de lege, de producerer (æstetisk) og ved sin karakter af minisamfund (antropologisk)

20 Vuggestuebørn som kulturskabere Børnene konstruerer en leg med fælles mening, og deres gentagelse af legen viser at de har skabt en fælles legekultur omkring tæppet og rummet. (Kjær 2017 I :Æstetisk praksis og børn)

21 Æstetik i historisk perspektiv Antikken f. kr. anså grækerne opdragelse gennem kunst som selve grundlaget i pædagogikken. Oplysningstiden ( ): En filosofisk vinkel på æstetik. Erkendelsesteori om hvordan vi opnår viden. Baumgarten og Kant beskæftigede sig med hvad kunsten gør ved os. Anerkendelse af æstetik som et nyt erfaringsområde, som ikke er rationelt/fornuftens viden Romantikken. ( ) Det skønne og smukke i kunsten fx musik, dans, drama, etc I dag: Ikke kun kunst, men ethvert fænomen i hverdagen kan danne afsæt for en æstetisk oplevelse. Æstetik er noget vi alle tager del i. Samtidig bliver det i stigende grad brugt i sammenhæng med dannelse og læring

22 Hvad betyder æstetik? Definition: sanse, føle og fornemme. Æstetik i pædagogisk praksis med børn: En betegnelse for kunst. Både som iagttager og udøver: litteratur, musik, drama, billedkunst osv. Børn kan få varige æstetiske oplevelser med kunst (Fink Jensen). Og børn kan udtrykke sig via kunstbaserede udtryksformer (tegne, male, bygge, fortælle, musik, sang, bevægelse. Æstetik som hverdagsfænomen: Ethvert fænomen kan være afsæt for en æstetisk oplevelse. Det vi finder behag ved: bevægelsesformer i dans, cykling, i tøj, indretning (af daginstitutionen), borddækning, madlavning.. (Kjær,2017 s ) Æstetik som vej til læring: Læring hvor man omsætter indtryk/oplevelser af verden til æstetisk formudtryk, for herigennem at kunne reflektere over sig selv og verden (Austring &Sørensen,206 s.107)

23 Spørgsmål til pædagogstuderende: Hvorfor skal børn introduceres til at synge, tegne, male, musik, dans, bevægelse, fortælling? Fordi det styrker deres finmotorik. svarede de pædagogstuderende. Hvorfor skal de så arbejde med drama og teater? Hertil svarede de: fordi det styrker deres sociale kompetencer og lærer dem at tale efter tur. Hvorfor bliver det æstetiske udtryk målsat og kun vurderet ud fra parametre som motorik og sociale kompetencer? spurgte jeg mig selv.

24 Det pædagogiske læringsmiljø skal: Understøtte skabende virksomhed og æstetik, der er både indtryk og udtryk Indtryk består af børnenes egne æstetiske oplevelser i direkte møde med forskellige ting i hverdagen og i kunstarter. Scenekunst, film, maleri, musik, sang og litteratur. Æstetiske oplevelser giver mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres. livserfaringer, tanker og drømme. Æstetiske indtryk har en kropslig dimension, hvor indtryk sætter sig førsproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser. Det kan være spænding i kroppen når de høre spændende fortælling, eller musik. Udtryksdimentionen indeholder børnenes egen skabende og eksperimenterende praksis. Den er båret af børns lyst, kreativitet, improvisation og aktive deltagelse. Nysgerrighed, sansning, leg og fantasi indgår i den æstetiske læreproces og ansporer til nye perspektiver og anskuelser der kan forankres som ny viden og ny læring (Uddrag fra (Bekendtgørelsen om mål og indhold for kultur, æstetik og fællesskab)

25 B e Børn er fantastisk æstetikere Beth Juncker, professor og forsker i børnekultur 1. Børns sanselige væren: Det er sådan de møder verden. Æstetiske erfaringer er derfor grundlæggende for at lære sprog, om kulturen, naturen og sociale omgangsformer. 2. Læring: Æstetiske læreprocesser. En særlig form for (ikke logisk og ikke sproglig) læring og erkendelse som er forbundet med sanser, følelser og fornemmelser. At sanselige oplevelser og udtryksformer kan give adgang til læring, refleksion, nytænkning. Æstetik i pædagogisk praksis er forbundet med: 3. Pædagogens æstetiske perspektiv på børn: Er kendetegnet ved en optagethed af barnets perspektiv. En antropologisk børnekulturel tilgang. En lydhør og undersøgende indstilling som har meget tilfælles med den indstilling, som forskeren må have for at skabe ny viden.

26 Udtryk siden Overser man barnets perspektiv ift. proces og produkt, når man ikke tæt nok på forståelsen af barnets motivation, intention og virke. Og vi får derfor ikke forudsætning for at kunne støtte og udfordre der, hvor det giver mening for barnet. Anja Kirkeby, lector, UCN, pædagoguddannelsen I processen med at give symbolsk form på noget der optager een, bliver det muligt at udvide sin forståelse.

27 Børns tegninger forstås oftest som produkt fremfor en kulturel og æstetisk proces. Refleksion i den æstetiske proces: Gentagelse vil ofte være forbundet med bevidstheden om at nu gentager jeg. På den måde forholder man sig til sin egen handling

28 Pædagogens blik i et kulturelt antropologisk/æstetisk perspektiv Er optaget af barnets perspektiv. Ikke optaget af hvad børn ikke kan (endnu) eller fejl. Optaget af hvad børn gør og tænker. Det der giver mening for barnet. At se muligheder i børns hverdagsudfoldelse. Give impulser (sanselige): i hverdagen, i nærkulturen, i kunst og kultur oplevelser. Tilrettelægger hverdagens læringsmiljøer så de indbyder til legende, afprøvende, undersøgelser og eksperimenter med materialer, redskaber og genstande. NB. At beskæftiger sig med børn i en kulturel antropologisk/æstetisk optik betyder at se på børn som kulturbærende og kulturskabende. Den giver en indsigt som kan supplerer, præciserer og måske korrigerer et pædagogisk og udviklingspsykologisk perspektiv. Beth Junker, 2013 i Børn & kultur i Norden.

29 Det lille barns gentagende udforskning med genstande, materialer eller kropslig udfoldelse kan give nye erfaringer og færdigheder. Det får flere formsprog til at udtrykke og bearbejde følelser og forståelse af sig selv og omverdenen. Kjær, 2017 i Æstetisk praksis og børn. På samme måde som barnet gradvis behersker tale og skriftsprog, tilbyder det æstetiske formsprog en række veje til at tyde andre, forstå sig selv og gøre sig begribelig over for verden. Ved at tilegne sig og beherske flere sprog lærer barnet at begribe og skabe mening. Kim Jerk, 2019 i Vi gør kultur.

30 Summen ved bordene Diskuter om (eller evt. hvordan) voksenskabeloner som læringsmiljø tilgodeser børns kulturelle æstetisk skabende udtryk?

31 Det æstetiske Indfanger den måde børn er i verden på. Forskning viser at barnet utfører og leker med estetiske kvaliteter gjennom hele førskolealderen. Det estetiske uttrykket er en del af barnets verden: like naturligt som det er å snakke, er det å synge,.tegne, lege, formgive Musikorkester på legepladsen Æstetiske processer er legende, afsøgende, eksperimenterende, uforudsigelige, kilde til undren overraskelse forfærdelse, grin, gru, glæde og begejstring (Kim Jerk, 2019 I Vi gør kultur s. 32) Jorunn B. Lie og Eva Ski (fra bogen: Hør på megá )

32 Nærvær, fordybelse og flow MUSIKLYDE PÅ TØNDE Æstetiske oplevelser er forbundet med et nærvær, hvor man føler sig forbundet med oplevelsens genstand. Det beskrives ofte som en selvforglemmende fordybelse (flow) eller fascination (Kjær, 2017) i Æstetisk praksis og børn

33 Hvad er det her?

34 Spørgsmål du ikke selv har svaret på, og hvor barnet frit kan give sit eget svar. Du kan fx spørge hvad barnet er optaget af, hvad barnet lægger mærke til, hvad barnet tænker og tror. Svaret på autentiske spørgsmål kan ikke være forkert Autentiske spørgsmål At spørge, hvilken farve bilen har bilen er ikke et autentisk spørgsmål. Svaret kendes på forhånd og det kan risikere at svare forkert. Eksempler på autentiske spørgsmål: Hvad syntes du er spændende? Hvad kan du drømmer om natten? Hvad kan gøre dig bange? Hvad hvil du gøre hvis.? Samtalen er både afsæt for at udforske oplevelsen og hvordan den bevæger os (Kim Jerk, 2019 i vi gør kultur)

35 : OPLEVELSER INSPIRERER: Oplevelser i hverdagen i kunsten og kulturen vil altid tilbyde børn et råstof at arbejde videre med, råstof for fantasien, råstof for tanken, råstof til lege og nye indtryk. Uden for institutionen: besøge biblioteker, kulturmuseer, kunstmuseer, teatre m.v. Det kan være at guide i kulturlandskabet vise gader, bygninger, statuer. Hjemme i institutionen: Billedbøger, musik, sang, film, dans, historiefortælling alverdens hændelser både rigtige og opdigtede

36 3-årige tegner fart. Efter en løbetur på legepladsen tegner børnene fart I fællesskab. Pædagogen skaber et læringsmiljø Børnene udfylder rammen med mening og betydning Opgave: Prøv at anskue denne situation ud fra et kulturelt antropologisk /æstetisk perspektiv

37 Rutiner og praktiske opgaver inspirerer til fællesskaber og et børneinitieret læringsmiljø. Kultur er kunstnerisk skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

38 Bålsted som oplevelse og læringsmiljø for fællesskab, kultur og æstetik kan inspirere til børns selvinitierede legekultur

39 Læringsmiljø: Fællesskab omkring klippestrimler Et læringsmiljø hvor alle kan deltage. Formidler glæde ved æstetisk skabende praksis, uanset kompetencer og baggrund (uddrag fra rammebeskrivelsen om læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab)

40 Undersøger og udforsker Petra: Jeg vil mærke mine klip (hun stikker sin hånd ned i klippebægret. Pædagog: Hvordan mærkes det. Petra: Sådan lidt prikkende. (Pædagogen stikker også sin hånd ned og mærker) Lilly klipper i plastikstrimler: De siger ikke noget når man klipper i dem.

41 Anvendelse af klip Klipestykkerne er ikke affald for børn, men et interessant og værdifuldt materiale for ny anvendelse. Nye muligheder stimulerer børnenes engagement, kreativitet og nysgerrighed (jvf. Mål for læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab.

42 Eksperimenter med deres klip på overhead og lysbord Børnene får erfaring med at anvende forskellige materialer og medier

43 Opgave med klippestrimler ved bordene To og to skal i klippe og genbruge det i klipper på de runde papstykker

44 På kunstmuseum og studere skeletter i bronce Det blev til et projekt om skeletter

45 Når kunst berører og udtrykkes af børn Dialog om skeletter Olivia fortæller mens hun tegner: Olivia: Det er et skelet der græder, fordi han bliver brændt. Naja: Skeletter kan da ikke græde. Pædagog: Aha, kan skeletter ikke græde. Naja: Nej, fordi de ikke har nogen hjerne, og det er hjernen der styrer alting.

46 Når kunst berører og udtrykkes af børn #2 Børnenes kropslige, sanselige og eksperimenterende erfaringer er kernen i et projektorienteret læringsmiljø. Læring ses som fælles proces. Den Cooperative (fælles) læring, hvor børnene aktivt samarbejder, er derfor fremtrædende.

47 Flasker og dåser: Et æstetisk og kulturelt læringmiljø som et projektforløb. Rammesat på baggrund af børns spor.

48 Udforsker og eksperimenterer At bearbejde og forstå kulturen gennem forskellige æstetisk/kunstneriske udtryk

49 Hvor meget kan dåserne bære?

50 Inddragelse af lokalmiljøet. Den lokale købmand

51 Dokumentation har flere funktioner. Det er et redskab til: - At få øje på børnenes spor, hvad er de optaget af. Dokumentation Dokumentation og evaluering skal tænkes ind fra starten. (Den styrkede læreplan, 2018) - Pædagogernes løbende refleksion af egen praksis, hvor de kan få øje på mulighed for at ændre og udvikle. - Evalueringsmateriale, hvor pædagogerne kommer tættere på et læringsmiljø for børnenes trivsel, dannelse og læring