Mål - og indholdsbeskrivelser Frederiksberg skoles Fritidsdel. Godkendt i byrådet juni Indledning side 2. Struktur side 2

Transkript

1 - og indholdsbeskrivelser Frederiksberg skoles Fritidsdel Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe side 2 1. Den sammenhængende Børne og ungepolitik/ungestrategi side 2 2. Folkeskolens formål og overordnede mål side 3 3. og indhold i forhold til understøttelse af skolens undervisning side 4 4. og indhold i samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og skolehjemsamarbejdet side 5 5. Overgange mellem institutioner side 7 1

2 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO 1 og SFO 2 er at beskrive kommunens skolefritidstilbud jf. Folkeskolelovens 40, stk. 4 og Bekendtgørelse nr. 699 af 23. juni Det konkrete afsæt for mål og indholdsbeskrivelserne er folkeskolens formålsformulering, den kommunale Sammenhængende Børne og Undervisningspolitik, tankerne i den vedtagne Ungestrategi og de lokalt på skolerne ønskede tilgange til at indfri de opstillede mål. Der er derfor tale om en rammebeskrivelse, som konkret udmøntes lokalt på den enkelte skole i respekt for bestyrelsens vedtagne principper for skolens virksomhed. Struktur Sorø Kommune består af seks selvstændige skoler, hvortil der er knyttet et SFO 1 for klassetrin samt et SFO 2 tilbud for klassetrin. Klubtilbuddet til de ældre årgange er forankret i Ung Sorø og dermed ikke en direkte del af skolernes fritidstilbud. 0. Åbningstider og målgrupper De officielle åbningstider for SFO og SFO II. grupper SFO henvender sig til aldersgruppen klasse og SFO II til aldersgruppen klasse. 1. og indhold i forhold til udmøntningen af Sorø Kommunes Sammenhængende børneog ungepolitik Sorø Kommunes Sammenhængende Børne og ungepolitik samt ungestrategi Der er udarbejdet en Sammenhængende Børne og ungepolitik samt en Ungestrategi i Sorø Kommune med det formål at sikre en tryg opvækst med fokus på, at børn og unge i Sorø Kommune på bedste vis understøttes i at udvikle sig til voksenlivet med hvad det indebærer i forhold til at blive uddannelsesparat, det at kunne gennemføre en ungdoms- og/eller en erhvervsuddannelse og hvis ønsker og mulighederne er tilstede tillige en længerevarende uddannelse. Alt dette med det formål at børn og unge i Sorø Kommune grundet en målrettet indsats fra de helt unge år sættes i stand til at blive aktive og deltagende i voksenlivet. Overordnede mål At sikre en god og tryg opvækst Lyst til læring samt glæde ved og mod på livet En plads i fællesskabet Dette styrkes ved, at der er fokus på individets udvikling inden for fælleskabet, hvor der er fokus på udviklingen af en sund, aktiv og alsidig udvikling. Børnene skal have viden og hjælpes på vej mod at få lyst til at uddanne sig og blive en aktiv del af samfundet. Børn støttes i troen på egne muligheder og potentialer og styrkes i forhold til egen læring. I den daglige omgang med børnene er der fokus på 2

3 Lige muligheder for uddannelse, arbejde og familieliv den enkelte men altid med fællesskabet som ramme. Uddannelsesparatheden styrkes og understøttes i forhold til den enkeltes udvikling kognitivt, socialt og trivsel for at skabe afsæt i forhold til at opnå et givende og positivt voksenliv. Det betyder hos os at vi: Arbejder med lyst, læring og livsduelighed, som også er vores fælles Vision for hele Frederiksberg skole. Har prioriterede pædagogiske tilgange værende det narrative, anerkendelse, aktionslæring. Ligesom vi arbejder ud fra Frederiksberg skoles fælles udviklingsstrategi samt Sorø kommunes pejlemærker. Gennem forskellige tilbud og aktiviteter, er med til at understøtte vores børn i at få en sund, aktiv og alsidig udvikling. Fokus på at pædagoger får børn til at vokse. Prioriterer kendskab til sundhed, mad og hygiejne, naturen og ikke mindst arbejder aktivt med bevægelse i vores pædagogiske praksis. Er med til at skabe gode relationer børnene imellem, men at børnene også har mulighed for at etablere gode og trygge relationer til pædagogerne, ikke mindst i de tilfælde hvor børnene har ekstra brug for tryghed i en ansvarlig voksen. Arbejder med at styrke børnenes relation til skolen, da vi ofte oplever børnene i en anden kontekst, og derfor har en anden adgang til deres udfordringer i skoleregi mm. Arbejder med motivation og søger interesser sammen med børnene. Læring om at øvelse gør mester og at udfordringer ikke er noget skidt. Dette skyldes ofte, at børnene har en anden tilgang i fritidsdelen end i skoleregi, med færre rammer og mål. Arbejder med børnenes almene udvikling. Hele tiden sat ind i et progressions perspektiv, hvor børnene kontinuerligt har mulighed for at rykke sig, også ift. differentiering. Vi tilstræber ikke at give svar, men at hjælpe børnene til at være nysgerrige og selv at søge løsninger og bruge den viden de allerede besidder. Er opmærksomme på, at alle bliver set og hørt, med en forståelse for, at vi alle er forskellige, med forskellige behov og ønsker. Samtidig arbejders der hele tiden med en forståelse for, at individet skal kunne styrkes i fællesskab. Værdier som empati, respekt og forståelse vægtes højt i at videregive til vores børn. Arbejder ud fra skolens gældende trivselspolitik, med inddragelse fra elevernes årlige trivselsundersøgelse. Arbejder med at styrke børnene i deres succesoplevelser. Arbejder med løbende pædagogisk udvikling og opkvalificering. Vi tilstræber at drøfte pædagogik og udfordre egne værdier og holdninger. Principper for indsatserne Helhed Forebyggelse og tidlig indsats Inklusion og nærhed Det sammenhængende, helhedsorienterede samarbejde handler om fælles ansvar og fælles løsninger. Helheden styrkes ved et tæt samarbejde på tværs af de faglige fællesskaber. Dette styrkes i og med en høj grad af koordinering gennem formaliserede tværfaglige teams samt fysisk forankring af sundheds-, socialt og pædagogisk fagpersonale tæt på barnet. Børnene er i centrum. Det faglige personale reflekterer over egen og andres praksis og arbejder evi- 3

4 densbaseret efter de pædagogiske pejlemærker (Stærke Børnefællesskaber ). Link: Stærke Børnefælleskaber Searchresultclick Det betyder hos at vi: Vi har fokus på et tæt og fag professionelt samarbejde pædagogerne imellem og til / mellem skolen. (Lærer, ledelse mm) Arbejder med fælles sprog på tværs af kommunen, for at sikre bedre og bredere forståelse, samt mere ensartethed. Har kerneopgaven i centrum og har tiltro til den enkelte pædagog eller lærers professionelle tilgang. Arbejder med at turde stille undrende spørgsmål, når vi møder noget, vi ikke forstår, uden at være fordomsfulde eller dømmende på forhånd. Dette betyder også, vi skal være åbne som modtager af andres konstruktive spørgsmål. Derudover arbejder vi samtidig med at rose og anerkende hinandens arbejde. Fokus på et godt, trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø. Har plads til pædagogisk forskellighed ud fra et fælles udgangspunkt. Vi har ambitioner om at blive en større del af PLC (Pædagogisk Lærings Center) end vi er på nuværende tidspunkt, da vi mener vores pædagogiske faglighed kan bidrage med mere, end den pt. benyttes. Samarbejder med kommunens specielteams, når det findes nødvendigt. Deltager aktivt og engageret i kommunens tværprofessionelle strategier så som SBF (Stærke Børne Fællesskaber) mm. Inddrager og samarbejder med forskellige fagpersoner, der hvor det giver mening. 2. Folkeskolens formål og overordnede mål Folkeskolens overordnede mål Helt overordnet er der opstillet tre helt overordnede mål for folkeskolen at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Barnets alsidige udvikling sker i samarbejde mellem forældrene, barnet og de fagprofessionelle (skolehjemsamarbejde) Udvikle arbejdsmetoder, rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst med tillid til egne muligheder og baggrund Forberedelse til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i samfundet med respekt for åndsfrihed, ligeværd og demokrati Et velfungerende skolehjemsamarbejde danner rammen om styrkelsen af barnets kundskaber og færdigheder som forbereder det til uddannelse, skaber fortrolighed til dansk kultur og historie og samspil mellem mennesker og mennesker og natur. Her er der fokus på den målrettede indsats for at skabe rum for oplevelse, fordybelse og virkelyst som er grundlæggende for erkendelse og tillid til egne muligheder og potentialer. Barnet skal have mulighed for et kvalificeret møde med samfundsmæssige forhold, som kan præge og synliggøre dagligdagen og dermed skabe forståelse for andre livsformer og tankesæt og relatere dem til 4

5 egen hverdag. Det betyder hos os at vi: Skal styrke og vedligeholde samarbejdet mellem forældre, skole og fritidsdel. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med forældrene, danne børnene til dagligdagen og fremtiden. Arbejder hen imod den åben skole, som værende et sted alle har lyst til at komme og investere noget af deres liv, bl.a. elever, forældre, foreninger mm. Vi vil udbrede kendskabet til, hvad den åbne skole kan bruges til og bidrage med, ikke mindst i lokalmiljøet. Samarbejder med foreninger mm, for at give børnene et bredt indblik i lokalsamfundets muligheder. Både for at styrke børnenes kendskab til mulighederne og skabe grobund for nye interesser, men også for at give børnene mulighed for at opleve en bred diversitet ift. mennesker og kultur. Gennem den daglige kontakt med forældre ved afhentning eller gennem kommunikationsmidler, går vi i dialog, svarer på spørgsmål omkring det enkelte barns trivsel og udvikling. Tilbyder et alsidigt fritidstilbud med en bred vifte af aktiviteter. Vi har særlige dage bl.a. med besøg udefra af forenings- og fritidslivet. På de lange onsdage tilbyder vi ekstraordinære aktiviteter og tilbud, gennem forskellige linier, herunder madværksted, bevægelse og udtryk, kreativ og træværksted, spil og medie, natur og udeliv. Følger årstiderne og traditionerne i den danske kultur, og bruger dette som afsæt i vores årsplan. 3. og indhold i forhold til understøttelse af skolens undervisning Understøttelse af skoledelens indsats Formålet med skolernes fritidsordninger er, at de skal understøtte, at hvert enkelt barn udfordres og lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. Dette sker i et samarbejde mellem forældre, lærere og pædagoger samt øvrigt personale og deltagende i skolens undervisning og øvrige aktiviteter. et er øget trivsel og dermed lyst til at lære, som sammen med den personlige udvikling, som tilvejebringes gennem det indhold og den støtte barnet møder i skolen og fritidstilbuddene (SFO1 og 2). Indsatsområder Lektiehjælp og faglig fordybelse Understøttende undervisning Trivsel Krop, bevægelse og sundhed Hvor det findes relevant kan disse aktiviteter indgå i fritidsdelen i større eller mindre omfang i de samlede fritidstilbud. Hvor det findes relevant kan disse aktiviteter indgå i fritidsdelen i større eller mindre omfang i de samlede fritidstilbud. Dette kan ske ved inddragelsen af lokale klubber, idrætsforeninger eller ernæringsfagligt personale så som: Kokke, økonomaer og naturvejledere mv. (Haver til maver tanken). Det betyder hos os, at vi: Deltager i den understøttende undervisning (USUV) i skolen med selvstændige lektioner, som understøtter faglig læring ved aktiviteter, som er tværfaglige. I perioder læner os op af lærernes Årsplaner for at skabe helhed. Efter behov arbejder vi med motorisk udfoldelse bl.a. ved lege, bevægelse, spil der understøtter fagligheden. 5

6 Giver mulighed for at lave lektier og få hjælp om nødvendigt i SFO. Har fokus på natur og udeliv, bruger skoven og årstiderne, samarbejder med naturvejleder mm. Arbejder med madværksteder årstidsbestemt jord til bord. Arbejder med kreative værksteder med fokus på fantasi og farver, forskellige materialer mm. Har en mediepolitik hvor der er taget stilling til givne regler, men hvor der også arbejdes med I-pad, film, stop-motion, videoredigering mm. i medieværkstedet. Trivsel arbejder vi med via: Perspekt skemalagt på årgange trin for trin i 0. kl. Samarbejde med forældre og lærere bl.a. via skole-hjemsamtaler, netværksmøder, teammøder m. Fællesarrangementer. Narrativ pædagogik. Pejlemærker. Den gode tone og anerkendelse. Arbejder i børnehøjde. Gode børnefællesskaber, konflikthåndtering, børnesamtaler. Krop og bevægelse, sundhed arbejder vi med via: Hal og skov Selvhjulpne børn. Inddrager instruktører i anderledes aktiviteter som yoga, hip-hop, mavedans, spejder aktiviteter mm. Kostbevidsthed i madværksted. Hygiejne 4. og indhold i samspillet mellem de pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og skolehjemsamarbejdet. - og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. n skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen. Ansvar og samarbejde på flere fronter Klar ansvarsfordeling i det fagprofessionelle team i forhold til barnets trivsel, udvikling og læring Et velfungerende skolehjem samarbejde Lærere er ansvarlige for undervisningen, og det pædagogiske personale i SFO understøtter læringen via fx understøttende undervisning, faglig fordybelse eller har ansvar for socialfaglige /trivselsmæssige strategier. Elevplaner udarbejdes i fællesskab mellem lærere og pædagoger. Det betyder, at de mål der sættes vedr. den enkelte barn almene udvikling, udvikles dels i skolen, men også i SFO/SFO II. Det pædagogiske personale i SFO deltager i forældresamtaler og anden mødevirksomhed vedrørende det enkelte barn. I alle dele af skolens virksomhed er det et mål at opnå et tæt forældresamarbejde. I dagligdagen foregår dette primært ved samtaler mellem 6

7 Tværfaglige fagprofessionelle teams samarbejder på tværs af skolens samlede aktiviteter personalet og forældrene og ved kontakt via skoleintra. Det er altid muligt for forældre at henvende sig til SFO/SFO II og få en samtale vedrørende deres barn. Den daglige planlægning foregår i det pædagogiske team, ved mødevirksomhed, planlægningsmøder og supervision. Her er der et tæt samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale i SFO, ligesom det er her der er sparring og erfaringsudveksling. Da pædagogerne er gennemgående i både skole og SFO, sikres der et højt informationsniveau og fælles mål vedrørende det enkelte barn. Det betyder hos os at: 1-2 pædagoger, tilknyttet årgange, som har et særligt kendskab til børnene. Enkelte årgange kan dog være uden pædagoger tilknyttet. SFO en har et tæt samarbejde med forældre. Alle pædagoger i SFO 1 arbejder på tværs af årgange og kender alle børn. Pædagogerne i SFO 2 har forældresamarbejde efter behov. Der arbejdes med et særligt samarbejde i forbindelse med skole/hjem samtaler, hvor vi afholder trivselsdage. Pædagogen på årgange kan så vidt det er muligt deltage i samtalerne, særligt efter ønske for lærerene eller forældrene. Vi har fokus på at deltage aktivt i elevplaner. Vi har fokus på at afholde fast ugentligt teammøde i indskolingen. Teammøder på resterende årgange afholdes efter behov. Pædagogerne deltager i fællesaktiviteter i skolen. Der deltages i forældremøder i det omfang, det giver mening. Der er et festudvalg i SFO med deltagelse af forældre. Arbejdes med perspekt, trin for trin. Vi arbejder løbende med at styrke fritidsdelens synlighed i selve skolen. Vi kan efter behov følge op på udmeldte børn, for at forbedre vores fritidstilbud fremadrettet. Fokus på skriftlighed, trivsel, fællesskaber og forældresamarbejde Fællesskabet en helt nødvendig ramme Forældresamarbejdet en vigtig brik i arbejdet Vi ønsker at skabe et fællesskab hvor alle kan trives og have det rart. Fællesskabet skal opleves så der er plads til forskellighed og individualitet. I samarbejde med skole og forældre gør vi en indsats og er opmærksomme på de børn som har særlige behov. Forældrene er de vigtigste samarbejdspartnere i forhold til deres barn. Vi udarbejder handleplaner og søger tværfaglig støtte når der er behov for dette. Det betyder hos os at vi: Arbejder med forskellige typer af fællesskabsarrangementer i fritidsdelen året igennem. Afholder børne- og klubmøder, drenge/pige møder. 7

8 Holder klasse- og årgangsfællesskaber. Fx Discofest, Cirkus mm Arbejder med både formelle og uformelle legefællesskaber. Arbejder bevidst med de kendte ressourcepersoner ved inklusionsopgaver, samt at når vi tilknytter ressourcepersoner til børnene, tilstræber vi, at det er personer børnene har en relation til i forvejen. Samarbejder med psykolog og sundhedsplejeske. Samarbejder med børnehaverne for bedst mulig overgang til skole og Fritidslivet. Rådgiver forældre ved behov. Deltager i netværksmøder. Sørger for månedlig forældreinformation. Kommunikerer bl.a. via Intra og Tabulex til forældre. Indsamler billeddokumentation af aktiviteter og arrangementer. Gennem et formaliseret forældresamarbejde ønsker vi at påvirke børnene i den bedst mulige retning. Klare rammer, varieret dag og medindflydelse Klare rammer for børne- og voksenstyrede aktiviteter Der arbejdes med en bred variation af aktiviteter De fysiske rammer danner rammen om børneliv og aktiviteter Børn skal have indflydelse på egen dag i skolen Vi ønsker at lære børnene selv at administrere deres fritid i takt med, at de kan overskue handlinger og muligheder. De voksenstyrede aktiviteter er et tilbud til det enkelte barn om, at det har mulighed for at deltage i aktiviteterne. Disse aktiviteter er varierende i forhold til den enkelte SFO s fokusområder. Eks leg og bevægelse tid til fordybelse fokus på det sociale fokus på det kreative. Vi skaber de fysiske rammer blandt andet legeplads og udeområder- som giver mulighed for fri lege og aktiviteter som er på børnenes egne præmisser. Vi følger børnenes sociale liv og udvikling både på det individuelle plan og som grupper og er de støttende og vejledende voksne. Børnene har indflydelse på planlagte aktiviteter (kan komme med forslag) og ved evalueringer. Det betyder hos os at: De fleste aktiviteter i SFO en er valgfrie. Ved bestemte aktiviteter stilles større krav om vedholdenhed, tålmodighed og fokus. Pædagogerne er med til at sætte rammerne for aktiviteter, og hvilke aktiviteter der udbydes, og hvorfor vi lige netop har disse aktiviteter: Eks. Sjippetov, dukkekrog, et stikboldspil på sportsplads, et kreativværksted, madværksted, hallen hver eftermiddag, bål og skov og meget mere. Samspillet, samarbejdet, erkendelser, succesoplevelser, undren, livtag, at vokse eller bare hygge sig. Børnene er oftest medbestemmende. Stiller differentierede krav til børnene. Vigtigt for os, at alle børn kan være med på deres egen måde ud fra deres vilkår. Vi udarbejder rammer ud fra de vilkår, vi har. Vi udarbejder Årsplan, og der ud fra månedsplan for aktiviteter og arrangementer. Der afholdes børne- og klubmøder ca. 1 gang om måneden. Vi arbejder med sund fornuft frem for regler. 8

9 5. Overgange mellem institutioner (gruppe) Daginstitution/Børnehave Skole Med en forankring omkring det samlede sundhedsfaglige personale, forældrene, pædagoger og andre fagpersoner starter fokus på god start på livet med fokus på trivsel, alsidig udvikling og parathed til næste overgang. Arbejdet med at sikre trivsel og alsidig udvikling understøttes nu med øget opmærksomhed på begreber som læring, kompetencer mv. med henblik på at styrke skolestarten og en begyndende opmærksomhed på en senere uddannelsesparathed. Der arbejdes tværfagligt omkring elevernes trivsel, læringsmålstyret undervisning, uddannelsesperspektivet, medleven i samfundet, styrkelsen af forståelsen for forskellighed og de demokratiske rettigheder og pligter. Det betyder hos os at vi arbejder med: Porteføljemapper ved børn med særlige behov fra Bhv. (børnehave) til SFO. Overleveringsmøde fra Bhv. til SFO, både til pædagoger, lærere og ledere. Opstartsforløb hvor Bhv. pædagogen deltager i skolen i en kortere periode. Gode vaner fra start i SFO og 1. klasse. Møde børnene hvor de er i deres udvikling, og ikke gå baglæns. Samarbejdsmøder med Bhv om børn. Besøg af Bhv. Det meste af foråret og forsommeren har Bhv. deres gang i SFO, lærer SFO og legepladsen at kende blive tryg ved de nye og større rammer. Åbent Hus arrangementer. Besøg i Bhv. før skolestart af relevante voksne fra skolen. I efteråret besøges BH af den ny 0. klasse. Børn fra andre distrikter prioriteres højt. Forberedelse og information af forældre af nye børn. Dagsorden til forældremøder i 0.klasse fokus på at lave dette mere uddybende. Åbent i SFO i sommerferien hver torsdag for nye børn. Strukturerer den 1. uge i SFO inden skolestart. Brobygning mellem SFO1 og SFO2, med fokus på miniklub også, dvs. 3. kl. Besøgsdage i SFO II for kommende 3. kl. Mindst 1 pædagog fra indskolingen følger med op på næste klassetrin, for at sikre kontinuitet og en øget trivsel. Fokus på at inddrage lærere mere i fritidsdelen. Gensidig orientering om børn mellem SFO1 og SFO2. Vi arbejder ud fra, at vi er én personalegruppe, blot delt i 2 afdelinger, og der flekses ud og ind af begge spor. Det giver større kendskab til børnene. 9