NOTAT. Projekt , elevplaner Notat nr. 1a

Transkript

1 NOTAT Projekt , elevplaner Notat nr. 1a Foreløbige kommentarer til Bekendtgørelse nr. 703 af om elevplaner i folkeskolen med følgebrev Om udstedelse af bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen sign. Direktør Kim Mørch Jacobsen Notatet omfatter en vurdering af bekendtgørelsen som del af overordnet strategi for udvikling af folkeskolens evalueringskultur, en beskrivelse af vores opfattelse af visse forudsætningsstrategiske mangler og endelig forslag til elementer i en udviklingsstrategi. Notatet er foreløbigt. Men i forbindelse med den aktuelle debat om elevplaner har vi fundet det hensigtsmæssigt at beskrive nogle af de problemer, vi mener at kunne registrere i forbindelse med skolernes implementering af bekendtgørelsen. Per Kjeldsen Projektkoordinator Bent Brandt Projektleder

2 Bekendtgørelse nr. 703 af om elevplaner i folkeskolen med følgebrev Om udstedelse af bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen sign. Direktør Kim Mørch Jacobsen. Ses bekendtgørelsen som en del af den overordnede strategi for kvalificering af evalueringsprocessen i folkeskolen, vil vi på nuværende tidspunkt fremføre følgende: Vi finder det uheldigt, at referencen til Folkeskoleloven er 13 og ikke 18, idet bekendtgørelsen i 2 stk.1 fremhæver, at formålet med elevplanen er at styrke grundlaget for undervisningens planlægning med direkte reference til FL 18. Ved vore foreløbige analyser af arbejdet med udarbejdelsen af skriftlige elevplaner på skolerne synes der overvejende at være fokus på udarbejdelsen af elevplanerne med henblik på orientering til forældrene. Fokus på anvendelsen i relation til FL 18 synes svækket eller manglende. En grundig vejledning til bekendtgørelsen kunne rette op på misforholdet ved at pege på, at udarbejdelsen af en elevplan primært er til brug for kvalificering af den samlede didaktiske proces og sekundært til brug for forældresamarbejdet. Det ville også signalere respekt for lærernes hidtidige arbejde med evaluering som grundlag for justering af undervisningen af den enkelte elev. I ovennævnte fokus på inddragelse af elevplanerne i samarbejdet med forældrene finder vi det nødvendigt, at bekendtgørelsen eller en vejledning dertil fremhæver den problematik, at skolen kan komme i situationer, hvor den ikke kan dokumentere, om den har levet op til de krav, elevplanen stiller til skolen. Specielt hvad angår ressourcetildeling til pågældende elev. Det gælder specielt i de tilfælde, hvor elevplanen indeholder oplysninger fra eller er sammenarbejdet med en foreliggende rapport fra PPR om en given specialpædagogisk indsats, hvor et eventuelt misforhold mellem PPRs indstilling og effektueringen heraf skal fremgå af elevplanen. Vi finder det uheldigt, at der i bekendtgørelsen 3 stk. 4 kun er et kan og ikke et skal, hvad angår inddragelse af elevens adfærd i undervisningssituationerne, idet adfærden ikke kan adskilles fra undervisningen, hvad angår effekten på læringen. I alle klasser synes der at være elever, hvor elevens personlige situation ses som den vigtigste faktor i kvaliteten af elevens læring. Herudover finder vi det uheldigt, at der er et ensidigt fokus på fagligheden, jf. 3 stk.1, med reference til Folkeskolelovens formålsparagraf, 1 stk.1, idet vi ikke mener, man i en elevplan kan undgå (også og måske endda primært) at skulle beskrive, på hvilken måde eleven udvikler sig i forhold til formålsparagraffens stk. 2 og 3, idet disse afsnit af FL 1 er væsentlige for effekten af den faglige undervisning. I den forbindelse synes vore foreløbige analyser af en del af de elektroniske værktøjer, der meget hurtigt er kommet på markedet også ensidigt at lægge op til fagfaglige beskrivelser endda med en tilsvarende ensidig fokus på elevplanens anvendelse i skolehjemsamarbejdet, hvilket som ovenfor nævnt er et sekundært mål med elevplanerne. Vi har ikke registreret værktøjer, der direkte lægger op til at

3 sammenkæde læringskvaliteten med pågældende elevs AKTkvalitet(adfærd, kontakt og trivsel). Også for ganske almindelige elever er det dog en kendt sag, at denne sammenhæng er ganske betydningsfuld. Anvisninger på faglige forbedringer uden en inddragelse af elevens adfærd og trivsel, kan forlede forældre til at tro, at faglige forbedringer alene er et spørgsmål om at læse lektier, at øve sig og lignende. Forudsætningsstrategisk giver ovennævnte anledning til følgende bemærkninger: - Lærerne bør inddrages i en vurdering af, om de umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at lave skriftlige elevplaner, der både sigter på den didaktiske proces, og i omskrevet form skal bruges i forældresamarbejdet, eller om der burde etableres en eller anden form for efteruddannelse i netop dette emne. - Det forhold, at de enkelte faglærere skal sammenarbejde deres løbende evalueringsresultater i en fælles elevplan, udvider nødvendigvis også den tid, de enkelte klasseteam hidtil har brugt på fælles forberedelse og fælles evaluering, idet den enkelte faglærer i sagens natur hidtil har brugt sin løbende evaluering til den nødvendige didaktiske, metodiske justering på egen hånd i det omfang, undervisningen i det pågældende fag ikke indgår i et tværfagligt forløb. - Det er også vores vurdering, at de fleste forældre i et eller andet omfang skal igennem et mindre kursusforløb, for at de kan forholde sig konstruktivt til indholdet i den nye samarbejdsproces og forholde sig til det meget konkrete skriftlige aftalegrundlag for forældrenes opdragelsesmæssige indsats, der kan komme ud af elevplanssamarbejdet. Det er også problematisk, at forældrene har vidt forskellige forudsætninger for at læse og reagere på indholdet i elevplanerne i den tid, der går, fra de har modtaget planen, og til de skal samtale herom. Det gælder specielt i de tilfælde, hvor elevplanen beskriver manglende faglig progression, problematiske forhold vedrørende elevens socio-emotionelle situation eller inddrager tilsvarende problematikker i de hjemlige forhold, som har betydende indflydelse på elevens læring! Forældrenes læse- og danskkundskaber er, både praktisk og etisk vurderet, væsentlige at tage hensyn til. Vi kender tilfælde, hvor lærere er blevet tvunget til at fremsende den skriftlige elevplan til forældrene før forældresamtalen, selvom læreren mener, det er professionelt forkert. Igen mangler en vejledning, der kunne smidiggøre bekendtgørelsens 5 stk.1, så kravet om udlevering blev til en, af det enkelte lærerteam, forvaltet professionelt begrundet differentiering. - Det er også vigtigt, at der i en vejledning sker en præcisering af måden, hvorpå elever inddrages i skole-hjem-samtalen, og på hvilken måde man får afsat tid til lærerens og elevens fælles forberedelse af skole-hjemsamtalen. Hvis sådanne forhold ikke er optimale, må de nødvendigvis indskrives i elevplanen, hvilket kan bringe læreren i en loyalitetskonflikt i forhold til de vilkår, der er dikteret læreren gennem skolens budgetmæssige forhold eller forvaltningsmæssigt formulerede generelle regler! - Vi finder, at det er mangelfuldt, at der ikke i bekendtgørelsen er nævnt noget om måden, hvorpå skolen skal sammenarbejde de pr krævede skriftlige rapporteringer fra PPR, hvad angår indstilling til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, specielt omfanget heraf -

4 og skolens formuleringer om indsatsen over for den enkelte elev, sådan som elevplanen forelægges skriftligt for forældrene. Der skulle helst her være samtidighed og indholdsmæssig overensstemmelse, således at forældrene ikke får forelagt PPR s skriftlige rapporteringer på et tidspunkt og revisionen af pågældende elevs elevplan på et andet tidspunkt uden sikkerhed for, at der er konsensus i de to planers indhold. Der mangler også en beskrivelse af, på hvilken måde elevplanen skal justeres, i forhold til de justeringer PPR og skolen i samarbejde løbende skal foretage, hvad angår den etablerede specialpædagogiske indsats. - Der mangler formulering af, på hvilken måde skolen skal forholde sig til forskelle imellem resultater i nationale tests og de tests og prøver, skolen herudover løbende foretager med materiale for eksempel fra Dansk Psykologisk Forlag og de resultater, PPR kommer frem til gennem deres testninger. Idet de nationale tests forventes at teste meget ensidigt i forhold til det øvrige materiale, lærerne bruger for at få indtryk af den enkelte elevs standpunkt m.v., skal skolens muligheder for at orientere forældrene på en sådan måde, at de forstår disse forskelle, beskrives. Der tænkes specifikt på diskrepansen mellem relativ fremgang i diagnostiske prøver og objektiv tilbagegang eller stilstand i de nationale test. Der er efter vores opfattelse tale om væsentlige mangler i forudsætningsstrategien for, at skolerne umiddelbart kan indgå i en kvalificeret implementering af bekendtgørelsen. Det leder os frem til en udviklingsstrategisk anbefaling om følgende: Bekendtgørelsen sættes midlertidigt i bero, mens Ministeriet, i samarbejde med KL, DLF, BKF og Skolelederforeningen, drøfter, på hvilken måde man kan justere materialet og processen blandt andet under hensyntagen til ovenstående problemstillinger. Specielt med henblik på en smidiggørelse. At man i den forbindelse også udsætter kommende bekendtgørelse om kvalitetsrapportering til ikrafttræden august At man for skoleåret 2007/08 iværksætter et egentligt udviklingsarbejde på udvalgte skoler med henblik på i praksis at afklare ovennævnte problemstillinger. At der i samarbejde med lærere udarbejdes en grundig vejledning jvf. eksempelvis vejledning til seneste bekendtgørelse om specialpædagogisk bistand. Vi mener på det generelle plan, at bekendtgørelsen er introduceret med en sådan hast, at det i sig selv kan være en medvirkende årsag til de aktuelle problemer med implementeringen. Vi finder derfor også belæg for vore anbefalinger i OECD review/rapport pkt. 281 fra 2004, hvor det anbefales, at regeringen bliver nødt til at lægge bånd på sig selv for mange initiativer fra centralt hold kan give bagslag, især i et land hvor lokale traditioner og skikke anses for at være så betydningsfulde.

5 Per Kjeldsen, Cand.pæd.psych. Daglig leder og projektkoordinator Bent Brandt, cand.pæd.pæd. Projektleder Sophias projektgruppe projektleder Bent Brandt, cand.pæd.pæd. projektmedarbejder Jørgen Schirmer Nielsen, pædagogisk konsulent projektmedarbejder Helle Gammelgaard, lærer, stud.pæd.soc. projektmedarbejder Kjeld Grinder, museumsleder juridisk konsulent, cand.jur. Leif Hermann projektkoordinator Per Kjeldsen, daglig leder af SOPHIA (samt lærere og ledere på 4 skoler i 2 kommuner)