Algebra2 Obligatorisk opgave
|
|
- Bo Rasmussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Algebra2 Obligatorisk opgave Anders Bongo Bjerg Pedersen, Eksamensnummer maj 2005 Opgave 1 Vi har: σ = σ 6 5 = (σ 3 ) 2 (σ 5 ) 1 = ( )(8 7 6). b) Ordnen af en p-cykel er (jfr. 2.18) ( 1) p 1, dvs. ordnen af σ er: sign(( )(8 7 6)) = ( 1) 4 ( 1) 2 = 1. Altså er σ en lige permutation. c) Lagranges Indexsætning giver os: A 8 = A 8 : σ σ A 8 : σ = A 1 8 σ = 2 8! σ Altså er index af σ i A 8 lig med = = Opgave 2 Lad G være en gruppe af orden Da er G = C 8 C 125, da (8, 125) = 1 og G er kommutativ (jfr. 6.11). C 8 C 125 har netop 4 elementer af orden 10, da C 8 har et element af orden 2, og C 125 har 4 elementer af orden 5, og mfm(2, 5) = 10, og da hverken C 8 eller C 125 har elementer af orden 10, er der ingen andre muligheder for tal, hvis mfm = 10. Da mindste fælles multiplum af 8 og 125 er 1000, findes det et element g C 1000 : g = 1000, dvs. g frembringer hele C 1000, som derfor er cyklisk. 1
2 b Se på gruppen H := C 2 C 4 C 5 C 25 = C1000. Da C 1000 er cyklisk og kommutativ, er H det også, da de to grupper er isomorfe. Derudover er der netop 72 elementer af orden 10 i H. Opgave 3 Vi primtalsfaktoriserer: 864 = Med summer af positive hele tal kan primeksponenten } 5 skrives på 7 måder = 7 3 = 21 grupper af orden skrives på 3 måder Opgave 4 Idet G er cyklisk, eksisterer et element g G, der frembringer hele G, dvs. g = G, og vi skal så vise, at der findes et element i G, der frembringer hele G. Lad h ϕ(g). Vi har så, at h = ϕ(h) for h G. Da G er cyklisk, findes et n {1, 2,..., G }, så h = g n, og dermed har vi h = ϕ(g n ) = ϕ(g) n Altså er ϕ(g) frembringer for G, som dermed er cyklisk. Opgave 5 Isomorfisætningen siger, at følgende isomorfi findes: C 28 /ϕ 1 (id) ϕ(c 28 ) og vi kan så bruge Lagranges indexsætning til at bestemme: C 28 = C 28 ϕ 1 (id) ϕ 1 (id) 28 = d ϕ 1 (id) Altså må d være divisor i 28. ϕ(c 28 ) ligger i A 5, altså ved vi, at 7 d 7 A 5. A 5 = 1 25! = 60, 7 60 og altså 7 d. Vis d 4. Bemærk ϕ(c 28 ) cyklisk. Hvis d = 4 ville ϕ(c 28 ) da indeholde et element af orden 4. Men da ϕ(c 28 ) ligger i A 5 eksisterer et sådan element ikke da A 5 ikke indeholder nogen 4-cykler. Følgende er d 4. Da d 28 kan d være 14, 7, 4, 2 eller 1. Da 7 d kan d kun være 4,2 eller 1. Da d 4 og vi ved at d kan vi slutte at d = 2. Vis at der er 15 ikke-trivielle homomorfier C 28 A 5. Da n = 2 bemærker vi at der er 15 elementer af orden 2 i A 5, nemlig de elementer med cykeltype 2 2. For hver af disse har vi en ikke-triviel homomorfi. 2
3 Opgave 6 σ har cykeltype Denne type er der i S 6 (jfr. GRP7, opg. 11) 6! 1 5 (1!) (1!) = 6! 5 = 143 af. Der er altså (ifølge 7.18) 143 permutationer, der er konjugerede med σ (hvis man tæller σ selv med). b) Vi skal bestemme antallet af elementer i centralisatoren for σ: C(σ) = {g S 6 gσg 1 = σ} Disse er ifølge 7.17 alle de permutationer i S 6, der kommuterer med σ, og sidste del af beviset for 7.18 giver os en metode til at finde disse. Lad g S 6 : gσg 1 = (g(σ 1 ) g(σ 2 ) g(σ 3 ) g(σ 4 ) g(σ 5 )) = σ gσg 1 = (g(σ 5 ) g(σ 1 ) g(σ 2 ) g(σ 3 ) g(σ 4 )) = σ gσg 1 = (g(σ 4 ) g(σ 5 ) g(σ 1 ) g(σ 2 ) g(σ 3 )) = σ gσg 1 = (g(σ 3 ) g(σ 4 ) g(σ 5 ) g(σ 1 ) g(σ 2 )) = σ gσg 1 = (g(σ 2 ) g(σ 3 ) g(σ 4 ) g(σ 5 ) g(σ 1 )) = σ Vi indsætter nu for at finde de med σ konjugerede permutationer: (g 1 (2) g 1 (3) g 1 (4) g 1 (5) g 1 (6)) = (23456) g 1 = id (g 2 (6) g 2 (2) g 2 (3) g 2 (4) g 2 (5)) = (23456) g 2 = (23456) (g 3 (5) g 3 (6) g 3 (2) g 3 (3) g 3 (4)) = (23456) g 3 = (24635) (g 4 (4) g 4 (5) g 4 (6) g 4 (2) g 4 (3)) = (23456) g 4 = (25364) (g 5 (3) g 5 (4) g 5 (5) g 5 (6) g 5 (2)) = (23456) g 5 = (26543) Vi får så, at elementerne i centralisatoren for σ er: C(σ) = {id, (23456), (24635), (25364), (26543)} Opgave 7 Kleins Vierergruppe, V, er C 2 C 2, der har orden 4. Vi viser implikationen begge veje. 3
4 : Lad n være lige og se på gruppen G := {id, D n 2, S, D n 2 S}. G er en undergruppe af D n af orden 4, og vi konstruerer nu en afbildning, ϕ : C 2 C 2 G som følger: (1, 1) id ( 1, 1) S ( 1, 1) D n/2 S (1, 1) D n/2 Denne afbildning er bijektiv og klart en homomorfi, idet 1 V 1 G, og for alle elementer a, b V gælder, at ϕ(ab) = ϕ(ϕ(b). Altså er ϕ en isomorfi. : Lad V være isomorf med en undergruppe H af D n. Da er V s orden lig H s orden, som er divisor i D n s orden, og vi har: V H 4 2n n er lige. Altså har vi vist implikationen begge veje. Opgave 8 Vi finder isomorfier for de forskellige grupper: G 1 = C 2 C 10 C 100 = C2 C 2 C 5 C 4 C 25 G 4 = C 4 C 2 C 5 C 2 C 25 = C4 C 2 C 5 C 2 C 25 G 2 = C 4 C 4 C 125 G 5 = C 4 C 4 C 5 C 25 G 3 = C 4 C 5 C 100 = C4 C 5 C 4 C 25 G 6 = C 4 C 500 = C4 C 4 C 5 C 25 Vi har altså, at G 1 = G4, G 3 = G5, G 3 = G6, G 5 = G6 Hvilket vil sige parrene (1,4), (3,5), (3,6), (5,6). Opgave 9 Vi bestemmer isotropigruppen for vektoren x = (1, 0, 1, 0): C(x) = {σ S 4 σxσ 1 = x} = {id, (1 3)(2 4), (1 3), (2 4)} = S {1,3} S {2,4}. 4
5 b) Vi bestemmer nu banen igennem x, dvs. mængden af permutationer af koordinaterne i x (der er 3! = 6 stk.): G.x = {σ.x σ S 4 } c) = {(1, 1, 0, 0), (1, 0, 1, 0), (1, 0, 0, 1), (0, 0, 1, 1), (0, 1, 0, 1), (0, 1, 1, 0)} Vi skal angive en vektor i R 4, hvis isotropigruppe har orden 2, dvs. hvis centralisator har 2 elementer. Vektoren y = (0, 0, 1, 2) har centralisator C(y) = {id, (1 2)} og opfylder derfor kravene. Opgave 10 Symmetrigruppen er D 8. Vi opskriver de forskellige elementer i D 8, deres typer og antallet af baner: g type m(g) id D D D D D D D S DS D 2 S D 3 S D 4 S D 5 S D 6 S D 7 S Vi anvender nu Polyas formel til at bestemme antallet af perlekæder med N = 2 farver perler: = 1 D 8 g D 8 N m(g) = 1 16 (4N + 2N 2 + 5N 4 + 4N 5 + N 8 ) = 30. 5
6 Opgave 11 Opgaven besvares nogenlunde som opgave 10 dog med symmetrigruppe C 8 i stedet for D 8, og vi får så følgende skema: g type m(g) id D D D D D D D Derefter anvendes igen Polyas formel til bestemmelse af antallet af karusseller med N = 2 forskellige (træ-)heste at vælge imellem: = 1 C 8 Opgave 12 g C 8 N m(g) = 1 8 (4N + 2N 2 + N 4 + N 8 ) = 36. Vi primfaktoriserer og finder de forskellige grupper: 358 = D 179, C 358, C 2 C 179 dvs. 3 grupper af orden (primtal) C 359 dvs. 1 gruppe af orden = 19 2 C 361, C 19 C 19 dvs. 2 grupper af orden 364. (da G = p 2 C p, C p 2) 365 = 5 73 C 365 (jfr. 8.11) dvs. 1 gruppe af orden 365. Opgave 13 Lad G være en simpel gruppe med G = 660 = G simpel G har ingen normale undergrupper der findes mindst 2 af hver Sylow-p-undergruppe. Sylow-2 og Sylow-3-undergrupperne er uinteressante, da de ikke kan indeholde elementer af orden 11. Vi leder derfor efter antallet af Sylow-11- undergrupper (som vi fra Sylows sætninger ved eksisterer). Antallet er divisor i 660. dvs er en af følgende: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 11, 12, 15, 20, 22, 30, 33, 44, 55, 60, 66, 110, 132, 165, 220, 330, 660. Heraf er 1 og 12 kongruente med 1 modulo 11. Der er altså 12 Sylow-11- undergrupper (da der er mindst 2 af hver Sylow-p-undergruppe). Hver af disse grupper er cykliske og har orden 11, og ethvert element g e i Sylow- 11-undergrupperne har g = 11 (jfr. 4.8). Der er altså i alt = 120 elementer i G af orden 11. 6
7 Opgave 14 Vi skal altså finde en afbildning ϕ : Z/2 Z/8 Z/4, med en cyklisk kerne af orden 4. Homomorfiegenskaben fortæller os at ϕ er fastlagt ved ϕ(1, 0) og ϕ(0, 1), og vi definerer derfor ϕ, så ϕ(1, 0) = 1 og ϕ(0, 1) = 0. Så får vi kernen til at være {(0, 0), (0, 1), (4, 0), (4, 1)} ved triviel udregning, som er isomorf med Z/2 Z/2. Definer nu en ny afbildning ψ : ϕ(0, 1) = 2. Vi får så kernen Z/2 Z/8 Z/4 ved ψ(1, 0) = 1 og {(0, 0), (4, 0), (2, 1), (6, 1)} ved triviel udregning (eksempelvis bliver (2, 1) 2 ψ(1, 0) + ψ(0, 1) = = 4 = 0), som er isomorf med Z/4 (den er cyklisk og har orden 4). Altså har vi vist, at begge muligheder kan forekomme (ved hhv. ϕ og ψ som mulige afbildninger). Opgave 15 Afbildningen er veldefineret, idet hvis a er primisk med n, da er a også primisk med d. b) Antag n = pd for et primtal p, ellers indskydes blot en passende mellemgruppe. Antag p d. Lad [a] d (Z/d), da vil enten [a] n eller [a + d] n ligge i (Z/d). Vi har da, at hvis [a] n (Z/d), så er ϕ([a] n ) = [a] d Hvis [a + d] n (Z/d), så er ϕ([a + d] n ) = [a] d Derfor er ϕ surjektiv. c) Vi definerer en ny surjektiv gruppehomomorfi: φ : Z/2000 Z/5 Isomorfisætningen kan nu anvendes på denne afbildning: (Z/2000) /φ 1 ([0]) (Z/5) Antallet af restklasser [a] 2000 modulo 2000, hvor a 1 (mod 5) må være ordenen af kernen for denne afbildning, som vi finder vha. af Lagranges Indexsætning, idet ϕ er Eulers ϕ-funktion, defineret i 1.12: (Z/2000) /φ 1 ([0]) = (Z/5) (Z/2000) = φ 1 ([0]) (Z/5) 7
8 Vi kan nu regne på ordenen af kernen, φ 1 ([0]) : φ 1 ([0]) = (Z/2000) (Z/5) = ϕ(2000) ϕ(5) = = 200. Der er altså 200 af de ønskede restklasser. 8
Matematik 2AL, vinteren
EO 1 Matematik 2AL, vinteren 2002 03 Det er tilladt at skrive med blyant og benytte viskelæder, så længe skriften er læselig, og udviskninger foretages grundigt. Overstregning trækker ikke ned og anbefales
Læs mereFacitliste til nyere eksamensopgaver
Facitliste Facitliste til nyere eksamensopgaver Listen indeholder facit (eller vink) til eksamensopgaverne (i MatAL, Alg og ) fra sommeren 003 og fremefter. Bemærk, at de facitter, der står på listen,
Læs mereFacitliste 1 MAT 2AL. 5. f (x) er irreducibel i Z 5 [X].
Facitliste 1 Facitliste til eksamensopgaver Facit til de første 14 opgavesæt er blevet til paa basis af Jonas B. Rasmusssens facitliste. Han regnede størstedelen af opgaverne, medens han fulgte kurset,
Læs mere2. Gruppen af primiske restklasser.
Primiske restklasser 2.1 2. Gruppen af primiske restklasser. (2.1) Setup. I det følgende betegner n et naturligt tal større end 1. Den additive gruppe af restklasser modulo n betegnes Z/n, og den multiplikative
Læs mereMinilex Mat 2AL. .. Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ. Mangler 3.10-3.16
Minilex Mat 2AL.. Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dḳ.. Mangler 3.10-3.16 Resumé ADVARSEL - dette er et total underground-dokument!. Det er livsfarligt at bruge ukritisk. Der er næsten sikkert graverende
Læs mereMordell s Sætning. Henrik Christensen og Michael Pedersen. 17. december 2003
Mordell s Sætning Henrik Christensen og Michael Pedersen 17. december 2003 Mordells sætning siger at gruppen C(Q) af rationale punkter over en ellipse C er en endeligt frembragt abelsk gruppe. Elliptiske
Læs mereMM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007
MM05 - Kogt ned Jacob Aae Mikkelsen kokken 23. januar 2007 1 INDHOLD 1 ARITMETIK I Z Indhold 1 Aritmetik i Z 2 2 Kongruens i Z 4 3 Ringe 6 4 Aritmetik i F[x] 9 5 Kongruens i F[x] og kongruensklasse aritmetik
Læs mereMatematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.
Matematik YY Foråret 2004 Elementær talteori Søren Jøndrup og Jørn Olsson Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger
Læs mereHomotopiteori for pomængden af p-undergrupper i en endelig gruppe
D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kandidatprojekt i matematik Sune Precht Reeh Homotopiteori for pomængden af p-undergrupper i en endelig
Læs mere6. RSA, og andre public key systemer.
RSA 6.1 6. RSA, og andre public key systemer. (6.1). A skal sende en meddelelse til B. Denne situation forekommer naturligvis utallige gange i vores dagligdag: vi kommunikerer, vi signalerer, vi meddeler
Læs mereOversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger
Oversigt over gruppeteori: definitioner og sætninger (G, ) kaldesengruppe, når følgende aksiomer er opfyldt: 0) (G, ) er en organiseret (stabil) mængde: a, b G a b G 1) Den associative lov gælder, dvs.
Læs mereEn algebra opsamling INDLEDNING. Indhold. Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008
En algebra osamling Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008 INDLEDNING Her har jeg samlet forskellige ting, der relaterer til algebra. Dokumentet er en osamling til Concrete Abstract Algebra (1) af Niels
Læs mereEn gruppeteoretisk undersøgelse af Rubik s Cube en
Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er godt. Ost er
Læs mereDis1 2008-09 Ugeopgave 1
Dis1 2008-09 Ugeopgave 1 Rasmus Sylvester Bryder 20. februar 2009 1 F08 opgave 1 (i) Der skal gøres rede for at [2] er en primisk restklasse i Z/49, og den inverse dertil skal ndes. Altså skal gælde, at
Læs mereMATEMATIK 3 AL. Klassisk Algebra. Christian U. Jensen. Typeset by AMS-TEX
MATEMATIK 3 AL Klassisk Algebra Christian U. Jensen 2004 Typeset by AMS-TEX Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø c 2004 Matematisk Afdeling FORORD TIL 1998-UDGAVEN At lære og at tilegne
Læs mere1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle
1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle ringe (UFD) 1. Introducér ideal, hovedideal 2. I kommutativt integritetsområde R introduceres primelement, irreducibelt element, association 3. Begrebet
Læs mereGruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.
Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,
Læs mere4. Semidirekte produkter - teori og eksempler G version
4. Semidirekte produkter - teori og eksempler G4-2004-version Lad G være en gruppe, og A en undergruppe af automorfigruppen Aut(G). Vi danner en ny gruppe kaldet G A, (detsemidirekte produkt af G med A).
Læs mereEulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem
Eulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem Johan P. Hansen 18. april 2013 Indhold 1 Indbyrdes primiske hele tal 1 2 Regning med rester 3 3 Kryptering
Læs mereTalteori: Euklids algoritmer, modulær aritmetik
Talteori: r, modulær aritmetik Videregående algoritmik Cormen et al. 31.1 31.4 Tirsdag den 6. januar 2009 1 1 2 Restklasseringene modulo n Grupper og undergrupper Modulær division Divisorer De hele tal
Læs mereTALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.
Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning, oktober 2008, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning. Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man kan
Læs merePolynomier med sælsomme egenskaber modulo p Bo Vagner Hansen
Artikel 17 Polynomier med sælsomme egenskaber modulo p Bo Vagner Hansen Reduceres koefficienterne i et normeret heltalspolynomium modulo et primtal, opstår et nyt polynomium over restklasseringen. Både
Læs mereAnders Thorup. Elementær talteori. Algebra og talteori, F2001
Anders Thorup Elementær talteori Algebra og talteori, F2001 1. Primtallene... 1 2. Gruppen af primiske restklasser... 15 3. Cirkeldelingspolynomier. Endelige legemer... 21 4. Reciprocitetssætningen...
Læs mereMatematikken bag kryptering og signering RSA
Matematikken bag kryptering og signering RSA Oversigt 1 Indbyrdes primiske tal 2 Regning med rester 3 Kryptering og signering ved hjælp af et offentligt nøgle kryptosystem RSA Indbyrdes primiske hele tal
Læs mereEuler-karakteristik for fusionskategorier
Euler-karakteristik for fusionskategorier Martin Wedel Jacobsen 17. april 2010 Indledning Der findes mange forskellige metoder til delvis klassifikation af endelige grupper. En af de mest velkendte er
Læs mere6. Fokale undergrupper, Grün s sætninger, Z grupper G version
6. Fokale undergrupper, Grün s sætninger, Z grupper G6-2004-version Vi starter med et par generelle bemærkninger. Som sædvanligt betegner G =[G, G] kommutatorundergruppen i gruppen G. (6A) Lemma: Lad H
Læs mereVi indleder med at minde om at ( a) = a gælder i enhver gruppe.
0.1: Ringe 1. Definition: Ring En algebraisk struktur (R, +,, 0,, 1) kaldes en ring hvis (R, +,, 0) er en kommutativ gruppe og (R,, 1) er en monoide og hvis er såvel venstre som højredistributiv mht +.
Læs mereTapetmønstre. Symmetri i 2 dimensioner. 4. Semester - MAT4 Aalborg Universitet
Tapetmønstre Symmetri i 2 dimensioner 4. Semester - MAT4 Aalborg Universitet G3-112 16. maj 2012 Institut for Matematiske Fag Matematik Fredrik Bajers Vej 7G Telefon 99 40 99 40 http://www.math.aau.dk
Læs mereLineær Algebra - Beviser
Lineær Algebra - Beviser Mads Friis 8 oktober 213 1 Lineære afbildninger Jeg vil i denne note forsøge at give et indblik i, hvor kraftfuldt et værktøj matrix-algebra kan være i analyse af lineære funktioner
Læs mereF.1. Mat 2AL. n Z n a Z n = gcd = ±gcd = lcm = ±lcm d l sinα)+(cosβ sinα)(cosβ N N {id}
F. Fejl i bogen. F.1 Herunder flger en liste over nogen af de mere meningsforstyrrende fejl i [J]. 18 2 partition equivalence class 18 3 class relation 18 4 partition equivalence class 28 8 r t [Erstat
Læs mereTeoretiske Øvelsesopgaver:
Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere
Læs mereTalteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007
Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007 18. juli 2007 Opgave 1. Vis at når a, b og c er positive heltal, er et sammensat tal. Løsningsforslag: a 4 + b 4 + 4c 4 + 4a 3 b + 4ab 3 + 6a 2 b 2
Læs mereKlassiske Grupper. Noter af Jørn B. Olsson
Klassiske Grupper Noter af Jørn B. Olsson 1 INDHOLD: 1. Den generelle lineære gruppe 2. Endelige lineære grupper 3. Ortogonal og symplektisk geometri 4. Symplektiske grupper 5. Ortogonale grupper 6. Unitære
Læs mere10. Nogle diofantiske ligninger.
Diofantiske ligninger 10.1 10. Nogle diofantiske ligninger. (10.1). I dette kapitel betragtes nogle diofantiske ligninger, specielt nogle af de ligninger, der kan behandles via kvadratiske talringe. Ligningerne
Læs mereTalteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.
Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske
Læs mereTØ-opgaver til uge 45
TØ-opgaver til uge 45 Først laver vi en liste over de ligninger med mere i [IPT], der skal bruges: [1]: Ligning (2.5) på side 4. [2]: Ligning (2.6) på side 5. [3]: Sætning 3.1, ligning (3.3) på side 7.
Læs mereAlgebra. Anders Thorup. Matematisk Afdeling Københavns Universitet
Algebra Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Algebra, 3. udgave Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø ISBN 87-91180-28-7
Læs mereTALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.
Følger og den kinesiske restklassesætning, december 2006, Kirsten Rosenkilde 1 TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning Disse noter forudsætter et grundlæggende kendskab til talteori som man
Læs mereTalteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.
Indhold 1 Delelighed, primtal og primfaktoropløsning Omskrivning vha. kvadratsætninger 4 3 Antal divisorer 6 4 Største fælles divisor og Euklids algoritme 7 5 Restklasser 9 6 Restklasseregning og kvadratiske
Læs mereKommutativ algebra, 2005
Kommutativ algebra, 2005 Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Kommutativ algebra, 2005 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København
Læs mereMatematik og Statistik. Rubiks terning. Symmetri. Gruppe G3-106 23. Maj 2014
Matematik og Statistik Rubiks terning Symmetri Gruppe G3-106 23. Maj 2014 Aalborg Universitet Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Tfl. 99409940 Institut for Matematiske Fag
Læs mereRubiksterningen i et Gruppeteoretisk Perspektiv. Gruppe G3-111
Rubiksterningen i et Gruppeteoretisk Perspektiv Gruppe G3-111 Aalborg Universitet Matematik - 4. semester Forår 2016 Matematik - 4. semester Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Øst http://www.math.aau.dk
Læs mere8 Regulære flader i R 3
8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således
Læs mereKommutativ algebra II, 2005
Kommutativ algebra II, 2005 Anders Thorup Matematisk Afdeling Københavns Universitet Anders Thorup, e-mail: thorup@math.ku.dk Kommutativ algebra II, 2005 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København
Læs mereForside. Matematik og Statistik. Symmetri. Tapetmønstre. Gruppe G maj 2014
Forside Matematik og Statistik Symmetri Tapetmønstre Gruppe G3-110 23. maj 2014 Aalborg Universitet Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Tfl. 99409940 Institut for Matematiske
Læs mereAnalyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).
Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x
Læs mere5.3 Konvergens i sandsynlighed Konvergens i sandsynlighed 55. Hvis vi regner den karakteristiske funktion for X, v ud i argumentet 1, fås
5.3. Konvergens i sandsynlighed 55 BEVIS: Lad φ 1, φ 2,... og φ være de karakteristiske funktioner for X 1, X 2,... og X. Hvis vi regner den karakteristiske funktion for X, v ud i argumentet 1, fås φ X,v
Læs mereGruppeteori Abstrakt gruppeteori Noter ved Jørn B. Olsson Version 2009
Gruppeteori Abstrakt gruppeteori Noter ved Jørn B. Olsson Version 2009.. what wealth, what a grandeur of thought may spring from what slight beginnings. (H.F. Baker on gruppebegrebet) 1 INDHOLD: 1. Lidt
Læs mereNoter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.
Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra
Læs mereOpgave 1 Regning med rest
Den digitale signatur - anvendt talteori og kryptologi Opgave 1 Regning med rest Den positive rest, man får, når et helt tal a divideres med et naturligt tal n, betegnes rest(a,n ) Hvis r = rest(a,n) kan
Læs mereParadokser og Opgaver
Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på bagsiden).
Læs merep = d, q = multiplikation med x, dx hvor d T θ har entydig (normaliseret) spor, dvs. en linear afbilding τ : T θ C
1. Den ikke-kommutative verden 1.1. Lidt historie. Historien begynder samtidig med det tyvende århundrede, med opdagelse af de sære egenskaber af mikrokosmos såsom spektra af atomer og molekyler, fotoelektrisk
Læs mereGruppekohomologi og Gruppeudvidelser
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Lise Volsing Smith Gruppekohomologi og Gruppeudvidelser Bachelorprojekt i matematik. Institut for matematiske fag, Københavns Universitet Bachelor
Læs mereInvarianter og kombinatoriske beviser
Invarianter og kombinatoriske beviser Anders Nedergaard Jensen Institut for Matematik, Aarhus Universitet Matematiklærerdag, Aarhus, 24. Marts 2017 En invariant er en værdi/udsagn der forbliver konstant
Læs mereLineær Algebra, TØ, hold MA3
Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lad mig allerførst (igen) bemærke at et vi siger: En matrix, matricen, matricer, matricerne. Og i sammensætninger: matrix- fx matrixmultiplikation. Injektivitet og surjektivitet
Læs mereMatematikken bag kryptering og signering RSA
Matematikken bag kryptering og signering RSA Oversigt 1 Indbyrdes primiske tal 2 Regning med rester 3 Kryptering og signering ved hjælp af et offentligt nøgle kryptosystem RSA Indbyrdes primiske hele tal
Læs mereDM72 Diskret matematik med anvendelser
DM72 Diskret matematik med anvendelser En hurtig gennemgang af de vigtigste resultater. (Dvs. ikke alle resultater). Logik Åbne udsagn 2 + 3 = 5 Prædikater og kvantorer P (x) := x er et primtal x N : n
Læs mereSymmetrien i krystaller
Symmetrien i krystaller Matematisk krystallografi Speciale 7. juni 2018 Anne-Marie Landbo Institut for Matematiske Fag Skjernvej 4A 9220 Aalborg Ø http://math.aau.dk Titel: Symmetrien i krystaller Synopsis:
Læs mereKRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi)
KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi) 1. Klassiske krypteringsmetoder 1.1 Terminologi klartekst kryptotekst kryptering dekryptering 1.2 Monoalfabetiske kryptosystemer 1.3 Additive
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 12. A σ (R) = A f σ (f(r))
GEOMETRI-TØ, UGE 12 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1, [P] 632 Vis at Ennepers flade σ(u, v) = ( u u 3 /3
Læs mereHyperelliptisk kurve kryptografi
Christian Robenhagen Ravnshøj NKS November 2007 Elliptiske kurver Gruppelov på elliptisk kurve R P Q P Q R = 0. Elliptiske kurver Elliptisk kurve kryptografi Gruppelov giver krypto baseret på elliptisk
Læs mere= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).
Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 17. og 20. september 2013 Supplerende opgave 1 Lad λ være Lebesgue-målet på R og lad A B(R). Definér en funktion f : [0, ) R ved f(x) = λ(a [ x, x]). Vis, at f(x)
Læs mereAffine transformationer/afbildninger
Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning
Læs merePrimtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?
Johan P. Hansen 1 1 Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet Gult foredrag, EULERs Venner, oktober 2009 Disposition 1 EUKLIDs sætning. Der er uendelig mange primtal! EUKLIDs bevis Bevis baseret
Læs mereSymmetri. - i tapetmønstre
Symmetri - i tapetmønstre MAT 4. SEMESTER PROJEKT GRUPPE G3-114 MATEMATIK & STATISTIK AALBORG UNIVERSITET DEN 23. MAJ 2012 Institut for Matematiske Fag Fredrik Bajers Vej 7G 9220 Aalborg Ø Telefon 99
Læs meret a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36
Slide 1/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 2/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 3/36 1) Hvad er Taleteori? sfaktorisering Slide 4/36 sfaktorisering 1) Hvad er
Læs mereDiskrete Matematiske Metoder. Jesper Lützen
Diskrete Matematiske Metoder Jesper Lützen Juni 2013 ii Indhold Introduktion. ix 0.1 Den aksiomatisk-deduktive metode................. ix 0.2 Diskret matematik; hvad er det?.................. x 1 Tal,
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f
GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar
Læs mereMatematik 3AG Forår Algebraisk Geometri KURVER OG MODULER. Hans Bjørn Foxby
Matematik 3AG Forår 2003 Algebraisk Geometri KURVER OG MODULER Hans Bjørn Foxby 0 (A/hA) mp (A/ghA) mp (A/gA) mp 0 2 Mat 3AG I&S 1 Indhold & Stikord Indhold I&S PAK 0. PAK 1. PAK 2. PAK 3. PAK 4. PAK 5.
Læs mereDesignMat Lineære differentialligninger I
DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge 9 Forår 2010 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En
Læs mereReed-Solomon og N T P-koder
Reed-Solomon og N T P-koder - deres egenskaber og dekodning af Maria Sondrup Iversen Jane Gravgård Knudsen Juni 2004 INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG Aalborg Universitet Fredrik Bajers vej 7G 9220 Aalborg
Læs mereUENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning
UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,
Læs mereDesignMat Lineære differentialligninger I
DesignMat Lineære differentialligninger I Preben Alsholm Uge Forår 0 1 Lineære differentialligninger af første orden 1.1 Normeret lineær differentialligning Normeret lineær differentialligning En differentialligning,
Læs mereMatematiklærerdag 2008
Matematiklærerdag 2008 Klaus Thomsen Institut for Matematiske Fag Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet March 27, 2008 Matematik og kemi. Matematik og kemi. Intelligente tællemetoder - frit
Læs mereDEN ØVRE GRÆNSE SÆTNING FOR SIMPLICIALE SFÆRER. n 2 v 1. n 1. v 2. n 1 3(n 0 2) n 2 2(n 0 2)
DEN ØVRE GRÆNSE SÆTNING FOR SIMPLICIALE SFÆRER ISABELLE LAUDE = {, n 0 {}}{ {v 0 },..., n 1 {}}{ {v 1, v 1},..., n 2 {}}{ {v 2, v 2, v 2 },..., } v 1 v 2 v 2 v 0 v 1 v 2 = S 1 = = n 1 n 0 = S 2 = =. n
Læs mereTaylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension
Kapitel 3 Taylors formel 3.1 Klassiske sætninger i en dimension Sætning 3.1 (Rolles sætning) Lad f : [a, b] R være kontinuert, og antag at f er differentiabel i det åbne interval (a, b). Hvis f (a) = f
Læs mereFørste konstruktion af Cantor mængden
DYNAMIK PÅ CANTOR MÆNGDEN KLAUS THOMSEN Første konstruktion af Cantor mængden For de fleste der har hørt on Cantor-mængden, er den blevet defineret på flg måde: I = 0 I = I = 0 0 OSV Cantor mængden C er
Læs mereGeom2-dispositioner (reeksamen)
Geom2-dispositioner (reeksamen) Rasmus Sylvester Bryder 20. april 2012 1 Mangfoldigheder i R n 1. Introducér begreberne parametriseret mangfoldighed, regularitet, indlejret parametriseret mangfoldighed
Læs merePretty Little Crystals
Pretty Little Crystals Krystallografi fra et matematisk aspekt Speciale 10. januar 2018 Vini Mølgaard Olsen Institut for Matematiske Fag Skjernvej 4A 9220 Aalborg Ø 99409940 Institut for Matematiske Fag
Læs mereGRUPPE TEORI. Flemming P. Pedersen. Afskrift af forelæsningsnoter ved Jens Jensen. (Ørsted Laboratoriet, NBIfAFG, april 2003)
GRUPPE TEORI Flemming P. Pedersen Afskrift af forelæsningsnoter ved Jens Jensen (Ørsted Laboratoriet, NBIfAFG, april 2003) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Gruppebegrebet 1 3. Den symmetriske gruppe
Læs mereNoter til Matematik 3AG Algebra og geometri
Pakke Mat 3AG 1994 Noter til Matematik 3AG Algebra og geometri Anders Thorup 1 Noter til Matematik 3AG, 1994 Om ringe og moduler. 1. Nogle grundbegreber, s. 1 8 2. Kerne og kokerne. Exakte følger, s. 1
Læs mere1 Vektorrum. MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier
MATEMATIK 3 LINEÆR ALGEBRA M. ANV. 4. oktober 2017 Miniprojekt: Lineær algebra på polynomier Grupperne forventes at regne de små opgaver i afsnittene 1 5 i løbet af de første 4 halve dage. Dernæst tilføjes
Læs mereSupplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at
Supplerende opgaver Analyse Jørgen Vesterstrøm Forår 2004 S.3. Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at (A B C) (A B C) (A B) C og find en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at der gælder lighedstegn
Læs mereInteger Factorization
Integer Factorization Per Leslie Jensen DIKU 2/12-2005 kl. 10:15 Overblik 1 Faktorisering for dummies Primtal og aritmetikkens fundamentalsætning Lille øvelse 2 Hvorfor er det interessant? RSA 3 Metoder
Læs mereForedrag i Eulers Venner 30. nov. 2004
BSD-prosper.tex Birch og Swinnerton-Dyer formodningen Johan P. Hansen 26/11/2004 13:34 p. 1/20 Birch og Swinnerton-Dyer formodningen Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004 Johan P. Hansen matjph@imf.au.dk
Læs mereKalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger
Kalkulus - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Mads Friis 8. januar 05 Indhold Grundlæggende uligheder Grænseovergange 3 3 Kontinuitet 9 4 Følger 0 5 Perspektivering 4 Grundlæggende uligheder Sætning
Læs mereNATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4
NATURVIDENSKABELIG KANDIDATEKSAMEN VED KØBENHAVNS UNIVERSITET. MI 2007 Obligatorisk opgave 4 Sættet består af 3 opgaver med ialt 15 delopgaver. Besvarelsen vil blive forkastet, medmindre der er gjort et
Læs mereBanach-Tarski Paradokset
32 Artikeltype Banach-Tarski Paradokset Uden appelsiner Andreas Hallbäck Langt de fleste af os har nok hørt om Banach og Tarskis såkaldte paradoks fra 1924. Vi har hørt diverse poppede formuleringer af
Læs mereLineære normale modeller (1) udkast. 1 Flerdimensionale stokastiske variable
E6 efterår 999 Notat 8 Jørgen Larsen 22. november 999 Lineære normale modeller ) udkast Ved hjælp af lineær algebra kan man formulere og analysere de såkaldte lineære normale modeller meget overskueligt
Læs merePå nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.
Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.33.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.33.1.1.da Navn: Klasse: Materiale ID: PIC.33.2.1.da Lærer: Dato: Klasse: Materiale ID: PIC.33.2.1.da Navn: Klasse: Materiale
Læs mereMATEMATIK 4AL. Christian U. Jensen. Matematisk Afdeling Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 2001
MATEMATIK 4AL 1 MATEMATIK 4AL Christian U Jensen Indhold Matematisk Afdeling Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet 001 1 Symmetriske polynomier Aut (S n ) 3 Homomorfien ρ 4 Orbit 5 Warings
Læs mereSylvesters kriterium. Nej, ikke mit kriterium. Sætning 9. Rasmus Sylvester Bryder
Sætning 9 Sylvesters kriterium Nej, ikke mit kriterium Rasmus Sylvester Bryder Inspireret af en statistikers manglende råd om hvornår en kvadratisk matrix er positivt definit uden at skulle ud i at bestemme
Læs mere1.1. n u i v i, (u, v) = i=1
1.1 1. Hilbert rum 1.1. Hilbert rum og deres geometri. Definition 1.1. Et komplekst vektor rum V kaldes et indre produkt rum (eller præ-hilbert rum), når det er forsynet med en funktion (, ): V V C, som
Læs mereKonkrete algebraiske strukturer 4-6. Madsen, Anders J. Hede. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Konkrete algebraiske strukturer 4-6 Madsen, Anders J. Hede Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Madsen, A. J. H. (2006). Konkrete algebraiske
Læs mereProjekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal
Projekter: Kapitel 7 Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projekt 79 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Projektet giver et kig ind i metodee i modee talteori Det kan udbygges med
Læs merez 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2
M å l e p u n k t R i e m a n n s k G e o m e t r i E 8 J a ko b L i n d b l a d B l a ava n d 2 5 3 6 7 5 27 oktober 28 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fag A a r h u s U n i v e r s i t e t indledning
Læs mereNoter om primtal. Erik Olsen
Noter om primtal Erik Olsen 1 Notation og indledende bemærkninger Vi lader betegne de hele tal, og Z = {... 3, 2, 1, 0, 1, 2, 3...} N = {0, 1, 2, 3...} Z være de positive hele tal. Vi minder her om et
Læs mereChapter 3. Modulpakke 3: Egenværdier. 3.1 Indledning
Chapter 3 Modulpakke 3: Egenværdier 3.1 Indledning En vektor v har som bekendt både størrelse og retning. Hvis man ganger vektoren fra højre på en kvadratisk matrix A bliver resultatet en ny vektor. Hvis
Læs mereModule 1: Lineære modeller og lineær algebra
Module : Lineære modeller og lineær algebra. Lineære normale modeller og lineær algebra......2 Lineær algebra...................... 6.2. Vektorer i R n................... 6.2.2 Regneregler for vektorrum...........
Læs mere1 Om funktioner. 1.1 Hvad er en funktion?
1 Om funktioner 1.1 Hvad er en funktion? Man lærer allerede om funktioner i folkeskolen, hvor funktioner typisk bliver introduceret som maskiner, der tager et tal ind, og spytter et tal ud. Dette er også
Læs mere