Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).
|
|
- Stine Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 3. og 6. september 2013 Gennemgå bevis for Sætning 2.10 Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X). Bevis. Der findes en injektion X P(X), fx givet ved x {x}. Lad g : X P(X) være en injektion, og lad B X være givet ved B = {x X x / g(x)}. Da vil B P(X). Hvis der fandtes y X så g(y) = B, ville y B hvis og kun hvis y / g(y) = B, en modstrid. Altså kan g ikke være surjektiv, og der findes ingen bijektion X P(X). Supplerende opgave 1 Genopfrisk definitionen af følgende begreber fra metriske rum. Lad (M, d) være et metrisk rum, og lad A M være en fast delmængde. (i) Åbne og lukkede (afsluttede) delmængder af et metrisk rum. Vi siger, at A er åben hvis der gælder for alle a A, at der findes r > 0 således at K(a, r) := {x M d(x, a) < r} A. Et punkt x M kaldes et kontaktpunkt for A, hvis der gælder for alle r > 0 at K(x, r) A. Vi siger, at A er afsluttet hvis den indeholder alle sine kontaktpunkter. Afslutningen og det indre af en vilkårlig delmængde af et metrisk rum. Afslutningen af A M er mængden af alle kontaktpunkter for A og betegnes A. Vi lærte i Analyse 1, at A består af alle grænsepunkter for konvergente følger med elementer i A. Det indre A af A er mængden af indre punkter for A, altså de punkter a A hvortil der findes et r > 0 således at K(a, r) A. Vi har dermed, at A = A hvis og kun hvis A er afsluttet (pr. definition), og at A = A hvis og kun hvis A er åben (også pr. definition). (iii) En tæt delmængde af et metrisk rum. A er tæt i (M, d), hvis der gælder A = M. 1
2 (iv) Konvergent følge og Cauchy følge i metriske rum. Fortætningspunkt for en følge i et metrisk rum. Lad (x n ) n N være en følge af elementer i (M, d). Vi siger, at (x n ) = (x n ) n N konvergerer imod a M, hvis der for ethvert ε > 0 findes N N således at d(x n, a) < ε når n N (og dermed, at følgen (x n ) er konvergent med grænsepunkt a). Vi skriver da, at x n a for n. Følgen (x n ) kaldes en Cauchy-følge hvis der for ethvert ε > 0 findes N N således at d(x n, x m ) < ε når n, m N. Et punkt a M kaldes et fortætningspunkt for følgen (x n ) n 1, hvis der for en kugle omkring a findes uendeligt mange elementer fra følgen. Mere formelt skal der for ethvert r > 0 gælde, at {n N x n K(a, r)} er en uendelig delmængde af N. En ækvivalent definition er, at der findes en konvergent delfølge af (x n ) n 1 med a som grænsepunkt. (v) Fuldstændigt metrisk rum. Kompakt metrisk rum. Et metrisk rum (M, d) er fuldstændigt, hvis enhver Cauchy-følge i (M, d) er konvergent. Rummet (M, d) er kompakt, hvis enhver følge har et fortætningspunkt, eller ækvivalent, at enhver følge har en konvergent delfølge. (vi) Kontinuert afbildning mellem to metriske rum. Lad (N, d ) være et andet metrisk rum, og lad f : M N være en afbildning. Vi siger, at f er kontinuert i et punkt x M, hvis der for alle ε > 0 findes et δ > 0 således at f(k(x, δ)) K(f(x), ε). Med andre ord: hvis y K(x, δ) (dvs. d(x, y) < δ) skal f(y) K(f(x), ε) (dvs. d(f(x), f(y)) < ε). Afbildningen f kaldes kontinuert hvis f er kontinuert i alle punkter x M. En ækvivalent formulering (der er bedre fra et topologisk perspektiv) er følgende: f : (M, d) (N, d ) er kontinuert, hvis der for enhver åben delmængde B N gælder, at urbilledet f 1 (B) = {x M f(x) B} er en åben delmængde af M. Supplerende opgave 2 Afgør hvike af nedenstående udsag er sande hhv. falske. Giv et lille argument for din konklusion f.eks. i form af en henvisning til en sætning, et modeksempel eller lignende. (i) Enhver delmængde af en metrisk rum er enten åben eller afsluttet. Dette er noget vrøvl. Delmængden [0, 1) af R med den sædvanlige metrik er hverken åben eller afsluttet. Intervallet [0, 1] er foreningen af tælleligt mange åbne delmængder af R. Også noget vrøvl. Foreningen af tælleligt mange (og vilkårligt mange) åbne delmængder er åben, men [0, 1] er ikke åben (i den sædvanlige metrik), da fx 0 ikke er et indre punkt. 2
3 (iii) Intervallet [0, 1] er fællesmængden af tælleligt mange åbne delmængder af R. Dette er imidlertid sandt: lad A n [0, 1] = A n. = ( 1 n, n ) R for n N. Da er A n åben for alle n, og (iv) Hvis (x n ) n N er en Cauchy-følge i et metrisk rum (X, d) og hvis (x n ) n N har et fortætningspunkt x 0 X, da vil x n x 0. Dette er også sandt. Lad ε > 0. Da findes N N således at d(x n, x m ) < ε 2 for alle n, m N. Da x 0 N vil uendeligt mange punkter x n opfylde x n K(x 0, ε 2 ). Hvis n N, findes et m n således at ( x m K x 0, ε ). 2 Ellers ville der nemlig gælde at x m / K(x 0, ε 2 ) for alle m n, hvilket strider imod, at x 0 er et fortætningspunkt, da x m K(x 0, ε 2 ) så kun ville gælde for endeligt mange x m. Dermed vil så x n x 0 for n. (v) Ethvert fuldstændigt metrisk rum er kompakt. d(x n, x 0 ) d(x n, x m ) + d(x m, x 0 ) < ε 2 + ε 2 = ε, Dette er falsk. (R, ) er fuldstændigt, men ikke kompakt, da fx følgen (x n ) n N med x n = n ikke har en konvergent delfølge. Vi ved også, at kompakte rum er begrænsede, hvilket R ikke er. (vi) Ethvert kompakt metrisk rum er fuldstændigt. Dette er imidlertid sandt. Lad (x n ) være en Cauchy-følge i (M, d), og lad (x np ) være en konvergent delfølge af (x n ) med grænsepunkt x 0. For ε > 0 findes N 1 N således at d(x np, x 0 ) < ε 2 for p N 1. Endvidere findes N 2 N så d(x n, x m ) < ε 2 for n, m N 2. Sæt N = max{n 1, N 2 }. For m N vil m N 1, hvormed d(x nm, x 0 ) < ε 2. Da n m m N 2, vil også gælde, at d(x m, x nm ) < ε 2, så så x n x 0 for n. (vii) d(x m, x 0 ) d(x m, x nm ) + d(x nm, x 0 ) < ε 2 + ε 2 = ε, Hvis X er et metrisk rum med endeligt mange elementer, så er X kompakt. Dette er sandt. Lad (x n ) være en følge i X. Vi skal vise, at (x n ) har et fortætningspunkt. Lad X = {a 1,..., a m } være en nummerering af punkterne i X. Lad N i = {n N x n = a i }, i = 1,..., m. Da må m i=1 N i = N, så mindst én N i må være uendelig (ellers var N endelig... bøvs) for et i {1,..., m}. Lad i være et sådant. Da vil for alle r > 0 gælde, at N i = {n N x n = a i } {n N x n K(a i, r)}. Dermed må sidste mængde være uendelig, så a i er et fortætningspunkt for (x n ). 3
4 (viii) Hvis X er et metrisk rum og hvis der om A B X gælder, at A er tæt i B og B er tæt i X, da er A tæt i X. Dette er sandt. Vi har, at A = B og at B = X, og skal vise, at A = X. Vi har trivielt, så lad os vise : Lad x X og r > 0 være givet. Vi skal vise, at K(x, r) A. Da K(x, r 2 ) B, findes y B så d(x, y) < r 2. Da K(y, r 2 ) A, findes z A så d(y, z) < r 2. Dermed vil d(x, z) d(x, y) + d(y, z) < r, så z A og z K(x, r), hvormed vi har det ønskede. (ix) Hvis X er et metrisk rum, og hvis A og B er tætte delmængder af X, da er A B en tæt delmængde af X. Dette er falsk. Tag fx X = R og lad A = Q og B = R \ Q. Da vil A og B være tætte i X, men A B = er ikke tæt i R. (x) Hvis X er et metrisk rum, og hvis A og B er åbne tætte delmængder af X, da er A B en tæt delmængde af X. Dette er sandt (det følger bl.a. af Baires sætning, som vi viste i Analyse 1). Tag x X og lad r > 0. Da er K(x, r) A åben og ikke-tom (da A er tæt i X), så der findes y K(x, r) A og r > 0 således at K(y, r ) K(x, r) A. Der findes nu et z B således at z K(y, r ) (da B er tæt), hvormed z K(y, r ) B (K(x, r) A) B = K(x, r) (A B). Altså er K(x, r) (A B) ikke tom, hvormed A B er tæt i X. (xi) Hvis X og Y er metriske rum og f : X Y er kontinuert, da gælder: (a) X er kompakt f(x) er kompakt. Dette er sandt. Lad (y n ) være en følge i f(x). Da findes x n X for hvert n så f(x n ) = y n. Da X er kompakt, har (x n ) en konvergent delfølge (x np ) med grænsepunkt x 0 X. Da f er kontinuert, vil y np = f(x np ) f(x 0 ) (dette ved vi fra Analyse 1), så (y n ) har altså en konvergent delfølge. Dermed er f(x) kompakt. (b) Y er kompakt f 1 (Y ) er kompakt. Dette gælder ikke. Hvis Y = {a} og X = R, og vi definerer f(x) = a for alle x R, vil f være kontinuert og Y være kompakt, men R = f 1 (Y ) er ikke kompakt. (c) X er fuldstændig f(x) er fuldstændig. Dette gælder ikke. Hvis X = R og Y = R og vi definerer f(x) = arctan(x), vil f være kontinuert og X være fuldstændig, men f(x) = ( π 2, π 2 ) er ikke fuldstændig (da den ikke er afsluttet). (d) A X f(a) f(a). Dette er sandt. Hvis x A, skal vi vise, at f(x) f(a). Lad derfor r > 0 og definér U = K(f(x), r) Y. Da U er åben, vil f 1 (U) være åben. Da f(x) U, vil x f 1 (U), så der findes s > 0 så K(x, s) f 1 (U). Da x A, vil nu gælde, at K(x, s) A er ikke-tom. Tag derfor y K(x, s) A. Da vil f(y) f(a) og y K(x, s) f 1 (U), hvormed f(y) U. Altså vil f(y) U f(a), så U f(a) = K(f(x), r) f(a) er ikke-tom, hvormed f(x) f(a). 4
5 (e) A X f(a) f(a). Dette gælder ikke. Lad X = R og Y = R og definér f(x) = arctan(x). Hvis A = R, vil f(a) = f(r) = ( π 2, π 2 ), men f(a) = [ π 2, π 2 ]. (Bemærk, at hvis vi havde restringeret Y til ( π 2, π 2 ), ville f være en homeomorfi.) Supplerende opgave 3 og (iii) Vis, at mængden B = {x R x 2 3x + 2 < 0} er overtællelig ( uncountable ). Vi indser hurtigt, at rødderne til x 2 3x + 2 er 1 og 2, hvormed B = (1, 2) (vi har fx, at x 2 3x + 2 er voksende på [ 3 2, ) og aftagende på (, 3 2 ]). Afbildningen g : (0, 1) B givet ved g(x) = x + 1 er bijektiv, så #B = #(0, 1). Hvis der fandtes en injektiv afbildning h: B N, ville h g : (0, 1) N også være injektiv (se Opgave 2.8 længere nede), i modstrid med Theorem 2.7. (iii) Vis, at mængden C = {x R x 2 + (n 1)x n = 0 for et eller andet n N} er tællelig. Bemærk først, at C = n N{x R x 2 + (n 1)x n = 0}. Rødderne for x 2 + (n 1)x n i x er 1 og n, så definerer vi A n = {1, n} for n N, har vi at C = n N A n. Det følger da af Theorem 2.6, at C er tællelig, da C er en tællelig forening af endelige (og dermed tællelige) mængder. 1.1 Se bogen for tegninger. Problemet er her, at de to trekanter i virkeligheden ikke er trekanter. Vi har to trekanter, navnlig en trekant med målene 2 5 og en med målene 3 8. Deres hypotenuser har ikke samme hældning ( ), og hvis vi placerer figuren med det større areal oven på den med det mindre, finder vi, at vi får en lille stribe henover den mindre, hvis areal netop er 1 (arealet af den lille firkant). 2.1 (Vi behøver ikke at besvare alle delspørgsmål i denne opgave.) Lad A, B, C X være mængder. Vis, at (i) A \ B = A B c. Vi har for alle x X, at (A \ B) \ C = A \ (B C). Vi har x A \ B x A og x / B x A og x B c x A B c. (A \ B) \ C = (A \ B) C c = (A B c ) C c = A (B c C c ) = A (B C) c = A \ (B C) som følge af (i) og de Morgans love. 5
6 (iii) A \ (B \ C) = (A \ B) (A C). Vi har A\(B \C) = A (B C c ) c = A (B c (C c ) c ) = A (B c C) = (A B c ) (A C) = (A\B) (A C) som følge af (i), de Morgans og de distributive love. (iv) A \ (B C) = (A \ B) (A \ C). Vi har A \ (B C) = A (B C) c = A (B c C c ) = (A B c ) (A C c ) = (A \ B) (A \ C) som følge af (i), de Morgans og de distributive love. (v) A \ (B C) = (A \ B) (A \ C). Vi har A \ (B C) = A (B C) c = A (B c C c ) = (A B c ) (A C c ) = (A \ B) (A \ C) som følge af (i) og de Morgans love. 2.2 Lad A, B, C X. Den symmetriske differens af A og B defineres som A B := (A \ B) (B \ A). Vis, at (A B C) \ (A B C) = (A B) (B C). Bemærk først, at A (A B C) c = A (A c B c C c ) = (A A c ) (A B c ) (A C c ) = (A B c ) (A C c ) = (A \ B) (A \ C). Tilsvarende gælder B (A B C) c = (B \ A) (B \ C) osv. Derfor vil (A B C) \ (A B C) = (A B C) (A B C) c Vi har, at = [A (A B C) c ] [B (A B C) c ] [C (A B C) c ] = (A \ B) (A \ C) (B \ A) (B \ C) (C \ A) (C \ B). A \ C = (A C c ) (B B c ) = (A C c B) (A C c B c ) (B C c ) (A B c ) = (B \ C) (A \ B) og tilsvarende C \ A (B \ A) (C \ B), så vi får som ønsket. (A B C) \ (A B C) = (A \ B) (A \ C) (B \ A) (B \ C) (C \ A) (C \ B) = (A \ B) (B \ A) (B \ C) (C \ B) = (A B) (B C), 6
7 2.3 Vis de Morgans love (2.2) og (2.3). Vi nøjes med at vise (2.3), da denne klart medfører (2.2). Lad (A i ) i I være en familie af delmængder af X. Da vil ( x i I A i)c x / i I for ethvert x X. Sidste gælder hvis og kun hvis x / A i for alle i I, thi ellers ville x A i for et eller andet i og dermed x i A i. Altså har vi ( x A c i. i I A i)c x / A i for alle i I x A c i for alle i I x i I Tilsvarende vil x / i I A i hvis og kun hvis der findes et i I så x / A i, thi ellers ville x A i for alle i og dermed x i A i. Altså vil ( x A c i. 2.4 (i) i I A i)c x / A i for et eller andet i I x A c i for et eller andet i I x i I Find eksempler som illustrerer, at f(a B) f(a) f(b) og f(a \ B) f(a) \ f(b). I begge relationer gælder en inklusion eller altid; hvilken? Definér f : {1, 2} {1} ved f(1) = f(2) = 1, og definér A = {1} {1, 2} og B = {2} {1, 2}. Da vil A B =, så f(a B) =. Imidlertid vil f(a) f(b) = {1}. Dette antyder, at f(a B) f(a) f(b) gælder (jf. den ledende formulering), og det er da også rigtigt: hvis y f(a B) for delmængder A, B X og f : X Y, findes x A B så f(x) = y. Da vil y = f(x) f(a) og y = f(x) f(b), så y f(a) f(b). Benytter vi den samme funktion og samme mængder, ser vi, at A \ B = {1}, så f(a \ B) = {1}. Imidlertid vil f(a) \ f(b) =. Man kunne derfor skyde på, at f(a \ B) f(a) \ f(b) gælder, og det gør det! Hvis y f(a)\f(b), findes x A så y = f(x). Hvis der også gjaldt, at x B, ville y = f(x) f(b), hvilket strider imod antagelsen, så x A \ B, hvormed y = f(x) f(a \ B). Vis for en funktion f : X Y og delmængder C, D, (C i ) i I Y, at ( ) f 1 C i = ( ) f 1 (C i ), f 1 C i = f 1 (C i ), f 1 (C \ D) = f 1 (C) \ f 1 (D). i I i I i I i I A i Vi har, at x f 1 ( i I C i ) f(x) i I C i f(x) C i for et eller andet i I x f 1 (C i ) for et eller andet i I x i I f 1 (C i ), 7
8 samt x f 1 ( i I C i ) f(x) i I C i f(x) C i for alle i I x f 1 (C i ) for alle i I x i I f 1 (C i ) og x f 1 (C \ D) f(x) C \ D f(x) C og f(x) / D x f 1 (C) og x / f 1 (D) x f 1 (C) \ f 1 (D). 2.5 (Vi behøver ikke at besvare alle delspørgsmål i denne opgave.) Indikatorfunktionen for en mængde A X er defineret ved { 1 hvis x A 1 A (x) := 0 hvis x / A. Bemærk derfor for x X at x A hvis og kun hvis 1 A (x) = 1. Vis, at (i) 1 A B = 1 A 1 B. Vi har for x X, at 1 A B (x) = 1 x A B x A og x B 1 A (x) = 1 og 1 B (x) = 1 1 A (x)1 B (x) = 1, da 1 A (x)1 B (x) = 1 medfører, at hverken 1 A (x) = 0 eller 1 B (x) = 0. 1 A B = min{1 A + 1 B, 1}. Bemærk først, at A B = (A B) (A \ B) (B \ A). X er derfor en disjunkt forening af mængderne A B, A \ B, B \ A og (A B) c. Hvis x ligger i en af de tre første, vil 1 A B (x) = 1. Vi har også, at hvis x A B, vil 1 A (x) + 1 B (x) = 2, så min{1 A (x) + 1 B (x), 1} = 1; hvis x A \ B, vil 1 A (x) + 1 B (x) = 1, så min{1 A (x) + 1 B (x), 1} = 1; hvis x B \ A, vil 1 A (x) + 1 B (x) = 1, så min{1 A (x) + 1 B (x), 1} = 1. Altså vil 1 A B (x) = min{1 A (x) + 1 B (x), 1} for x A B. Hvis x / A B, vil x A c B c (de Morgans love), så 1 A B (x) = 0, og 1 A (x) + 1 B (x) = 0, hvormed min{1 A (x) + 1 B (x), 1} = 0. Altså slutter vi den ønskede lighed. (iii) 1 A\B = 1 A 1 A B. Lad os vise for disjunkte delmængder C, D X, at 1 C D = 1 C + 1 D. Vi har, at 1 C (x) + 1 D (x) 2 for alle x X, thi lighed for et x ville medføre, at 1 C (x) = 1 D (x) = 1, hvormed x C D (hvilket er umuligt). Altså må 1 C + 1 D 1, hvormed 1 C D = min{1 C + 1 D, 1} = 1 C + 1 D jf.. Da A \ B og A B er disjunkte med forening A, vil 1 A\B + 1 A B = 1 A, som ønsket. 8
9 (iv) 1 A B = 1 A + 1 B 1 A B. B og A \ B er disjunkte med forening A B. Derfor vil 1 A B = 1 B + 1 A\B = 1 A + 1 B 1 A B. (v) 1 A B = max{1 A, 1 B }. Vi har for x X, at max{1 A (x), 1 B (x)} = 1 hvis og kun hvis enten 1 A (x) = 1 eller 1 B (x) = 1, dvs. hvis og kun hvis x A eller x B og altså hvis og kun hvis x A B. (vi) 1 A B = min{1 A, 1 B }. Vi har for x X, at min{1 A (x), 1 B (x)} = 1 hvis og kun hvis både 1 A (x) = 1 og 1 B (x) = 1, dvs. hvis og kun hvis x A B. 2.6 (i) og Lad A, B, C X og lad A B betegne den symmetriske differens som i Opgave 2.2. Vis, at (i) 1 A B = 1 A + 1 B 2 1 A 1 B = 1 A + 1 B (mod 2). Vi har jf. Opgave 2.5 (iv), (iii) og (i), at 1 A B = 1 A\B + 1 B\A 1 (A\B) (B\A) = 1 A\B + 1 B\A = 1 A 1 A B + 1 B 1 B A = 1 A + 1 B 2 1 A 1 B, da A \ B og B \ A er disjunkte. Sidste udtryk er lig 1 A + 1 B (mod 2), da 2 altid går op i 2 1 A 1 B. (A B) C = A (B C). Vi benytter indikatorfunktioner. Vi har, at imens 1 (A B) C = 1 A B + 1 C 2 1 A B 1 C = 1 A + 1 B 2 1 A 1 B + 1 C 2 (1 A + 1 B 2 1 A 1 B )1 C = 1 A + 1 B + 1 C 2(1 A 1 B + 1 A 1 C + 1 B 1 C ) A 1 B 1 C, 1 A (B C) = 1 A + 1 B C + 1 C 2 1 A 1 B C = 1 A + 1 B + 1 C 2 1 B 1 C 2 1 A (1 B + 1 C 2 1 B 1 C ) = 1 A + 1 B + 1 C 2(1 A 1 B + 1 A 1 C + 1 B 1 C ) A 1 B 1 C. Da mængdernes indikatorfunktioner er lig hinanden, er mængderne lig hinanden. (2.7) Lad f : X Y være en afbildning og lad A X, B Y. Vis, at vi i almindelighed har f(f 1 (B)) B og f 1 (f(a)) A. Hvornår gælder = i ovenstående udtryk? Giv et eksempel, der viser, at ovenstående inklusioner nogle gange er strenge. 9
10 f(f 1 (B)) B: Først og fremmest gælder f(f 1 (B)) B altid. Hvis y f(f 1 (B)) findes x f 1 (B) så f(x) = y. Men da x f 1 (B), vil y = f(x) B. Hvis der gjaldt lighed, ville hele B blive ramt af f, idet vi for ethvert y B ville have x f 1 (B) A så f(x) = y. Et oplagt eksempel til, at der kan gælde streng inklusion, kunne derfor være en ikke-surjektiv funktion. Lad fx f : R R være givet ved f(x) = 1 og lad B = R. Da vil f(f 1 (B)) = f(r) = {1} R. f 1 (f(a)) A: Der gælder altid, at f 1 (f(a)) A. Hvis x A, vil f(x) f(a), hvormed x f 1 (f(a)). Hvis der gjaldt lighed, ville vi fra f(x) f(a) kunne konkludere, at x A. Et oplagt eksempel til, at der kan gælde streng inklusion, kunne derfor være en ikke-injektiv funktion. Lad fx f : R R være givet ved f(x) = x 2 og lad A = {1}. Da vil f 1 (f(a)) = f 1 ({1}) = { 1, 1} {1}. 2.8 Lad f : X Y og g : Y Z være to injektive afbildninger. Vis, at g f er injektiv. Lad x 1, x 2 X så (g f)(x 1 ) = (g f)(x 2 ). Da vil g(f(x 1 )) = g(f(x 2 )), så da g er injektiv, vil f(x 1 ) = f(x 2 ). Da f er injektiv, vil x 1 = x 2, så g f er injektiv. 2.9 Vis, at følgende mængder har samme kardinalitet som N: A = {m N m er ulige}: Definér en afbildning f : N A ved f(x) = 2x 1. Bemærk, at f er veldefineret, da 2x 1 N for alle x N og at 2x 1 er ulige. Vi har, at f er injektiv, thi hvis 2x 1 1 = 2x 2 1 for x 1, x 2 N, vil klart gælde, at x 1 = x 2. Hvis y A, er y et ulige positivt heltal, så der findes n Z så y = 2n + 1. Da y 1, vil n 0. Sættes x = n + 1 N, vil f(x) = 2(n + 1) 1 = 2n + 1 = y, så f er også surjektiv. Dermed er f en bijektion, og vi slutter, at A og N har samme kardinalitet. N Z: Lad g : Z N være bijektionen fra Example 2.5 (iii). Vi definerer først en afbildning f : N Z N N ved f(m, n) = (m, g(n)). Da er f også en bijektion (hvilket er nemt at tjekke). Lader vi h: N N N være bijektionen fra Example 2.5 (iv), får vi, at h f : N Z N er en bijektion. Q m (m N): Vi ved fra forrige delopgave, at der findes en bijektion f : N Z N. Lad g : Q N Z være givet ved g(y) = (n, k), hvor y = k n og n er valgt mindst muligt, så brøken ikke kan forkortes yderligere. Da er g en injektion, så vi har dermed en injektion h = f g : Q N. Inklusionen N Q giver os en injektion N Q, hvormed vi har en bijektion Q N jf. Schröder-Bernsteins sætning. Lad h 1,..., h m : Q N være m kopier af denne bijektion, og lad p 1,..., p m være de første m primtal. Vi definerer nu j : Q m N ved j(x 1,..., x m ) = p h1(x1) 1 p h2(x2) 2 p hm(xm) m. Vi påstår nu, at j er en injektion. Hvis j(x 1,..., x m ) = j(x 1,..., x m) for (x 1,..., x m ), (x 1,..., x m) Q m, vil p n1 1 pn2 2 pnm m = p n 1 1 pn 2 2 pn m m, hvor n i = h i (x i ) og n i = h i(x i ) for i = 1,..., m. Dermed vil p n2 2 pnm m = p n 1 n1 1 p n 2 2 pn m m. Altså går p n 1 n1 1 op i højresiden og dermed i venstresiden. Dette må nødvendigvis medføre, at p n 1 n1 1 = 1, hvormed n 1 n 1 = 0 og n 1 = n 1. Fortsættes på denne måde med n i og n i for i 2, fås at h i (x i ) = n i = n i = h i(x i ) for alle i = 1,..., m. Da hver h i er bijektiv, følger specielt, at x i = x i for alle i = 1,..., m, så vi slutter, at j er injektiv. 10
11 Vi har altså, at #Q m #N. Da afbildningen N Q m givet ved n (n, 0,..., 0) også er injektiv, følger også, at #N #Q m, hvormed #N = #Q m jf. Schröder-Bernsteins sætning (Theorem 2.7). D = m N Qm : Lad h m : N Q m være en bijektion for m N. Hvis x D, vil der findes ét m N så x Q m (alle Q m er ses som disjunkte), og der findes derpå ét n N så x = h m (n) (da h m er bijektiv). Definér g(x) = (m, n) N N i dette tilfælde. Da er g en bijektion: g er injektiv. Lad x 1, x 2 D og antag, at g(x 1 ) = g(x 2 ). Der findes da entydige m 1, n 1 N så x 1 Q m1 og x 1 = h m1 (n 1 ) og m 2, n 2 N så x 2 Q m2 og x 2 = h m2 (n 2 ). Da (m 1, n 1 ) = (m 2, n 2 ) pr. antagelse, vil x 1 = h m1 (n 1 ) = h m2 (n 2 ) = x 2. g er surjektiv. Lad (m, n) N og betragt x = h m (n) Q m D. Da vil g(x) = (m, n). Da vi har en bijektion f : N N N jf. Example 2.5 (iv), vil f g : D N være en bijektion, så #D = #N Vis, at hvis E F, vil #E #F. Specielt vil delmængder af tællelige mængder være tællelige. Vi har en injektiv afbildning f : E F givet ved f(x) = x. (Og ja, det er alt der er at sige om det.) 2.13 Vis, at mængden R er overtællelig og at #(0, 1) = #R. Vi vil finde en bijektion (0, 1) R. Lad os starte med tangens: f : ( π 2, π 2 ) R givet ved f(x) = tan(x) er en bijektion. Vi laver en bijektion g : (0, 1) ( π 2, π 2 ) ved at definere g(x) = πx π 2. Da er g f : (0, 1) R en bijektion. Dermed er #R = #(0, 1) > #N (hvis der var en bijektion N R, ville der også være en bijektion N (0, 1), i modstrid med Theorem 2.8). (2.21) Hvis A N kan vi identificere indikatorfunktionen 1 A : N {0, 1} med 0-1-følgen (1 A (j)) j N, dvs. 1 A {0, 1} N. Vis, at afbildningen er en bijektion og konkludér, at #P(N) = c. P(N) A 1 A {0, 1} N Først og fremmest er afbildningen injektiv. Hvis 1 A = 1 B for to mængder A, B N, vil x A 1 A (x) = 1 1 B (x) = 1 x B, så A = B. Lad nu f {0, 1} N være en vilkårlig 0-1-følge, dvs. f er en afbildning f : N {0, 1}. Definér A = f 1 ({1}). Da vil 1 A (x) = 1 x f 1 ({1}) f(x) = 1. Altså konkluderer vi, at 1 A = f, hvormed afbildningen er surjektiv. Skal vi vise, at #P(N) = c, er det derfor nok at vise, at #{0, 1} N = c. Sætning 2. Der gælder, at #{0, 1} N = #(0, 1) = c. Bevis. Vi har en injektiv afbildning Φ: {0, 1} N (0, 1) givet ved, at vi for hver f {0, 1} N med x n = f(n) sætter Φ(f) = 0, 1x 1 x 2 x 3... = f(n) 10 n+1. 11
12 Lad os for god ordens skyld vise, at Φ er injektiv. Lad f, g {0, 1} N og antag at Φ(f) = Φ(g). Da vil f(n) g(n) 10 n+1 = 0. Antag, at der findes et n N så f(n) g(n). Lad N være det mindste tal n N således at f(n) g(n); vi kan uden tab af generalitet antage, at f(n) > g(n), hvormed f(n) = 1 og g(n) = 0. Da har vi, at f(n) = g(n) for alle n < N, hvormed n=n f(n) g(n) 10 n = 10 f(n) g(n) 10 n+1 = 0. Da f(n) g(n) = 1 0 = 1, har vi derfor, at f(n) g(n) n=n+1 10 = 1. Imidlertid har vi, at n 10 N 1 10 N = n=n+1 n=n+1 n=n+1 = 1 10 N+1 f(n) g(n) 10 n f(n) g(n) 10 n 1 10 n n= n = 1 10 N = N 10 1 = N, hvilket er en klar modstrid. Altså vil f(n) = g(n) for alle n N, hvormed f = g. Altså er Φ injektiv, og vi har #{0, 1} N #(0, 1). Omvendt findes der for hvert x (0, 1) en entydig følge f {0, 1} N således at x = f(n) 2 n. f kan defineres således: da x (0, 1) findes et entydigt f(1) {0, 1} så f(1) 2x < f(1) + 1. Da må 2f(1) 4x < 2f(1) + 2; bemærk, at [2f(1), 2f(1) + 2) er et interval af længde 2 med heltallige endepunkter. Derfor findes et entydigt f(2) {0, 1} så 2f(1) + f(2) 4x < 2f(1) + f(2) + 1. Nu er 4f(1) + 2f(2) 8x < 4f(1) + 2f(2) + 2. Igen vil [4f(1) + 2f(2), 4f(1) + 2f(2) + 2) være et interval af længde 2 med heltallige endepunkter. Tag det entydige f(3) {0, 1} så 4f(1) + 2f(2) + f(3) 8x < 4f(1) + 2f(2) + f(3) + 1. På denne måde vælges entydige f(n) {0, 1} så 2 n 1 f(1) f(n 1) + f(n) 2 n x < 2 n 1 f(1) f(n 1) + f(n) + 1 eller, ved at dele med 2 n, n i=1 dvs. at x n f(i) i=1 2 < 1 i 2, således at n f(i) 2 i x < x = 12 n i=1 f(n) 2 n. f(i) 2 i n,
13 Vi definerer Ω(x) = f. Hvis x, y (0, 1) og f = Ω(x) = Ω(y) = g, vil x = f(n) 2 n = g(n) 2 n = y, så Ω er injektiv. Altså gælder, at #(0, 1) #{0, 1} N, hvormed Schröder-Bernsteins sætning (Theorem 2.7) giver os det ønskede. 13
= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).
Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 17. og 20. september 2013 Supplerende opgave 1 Lad λ være Lebesgue-målet på R og lad A B(R). Definér en funktion f : [0, ) R ved f(x) = λ(a [ x, x]). Vis, at f(x)
Læs mereKalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger
Kalkulus - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger Mads Friis 8. januar 05 Indhold Grundlæggende uligheder Grænseovergange 3 3 Kontinuitet 9 4 Følger 0 5 Perspektivering 4 Grundlæggende uligheder Sætning
Læs mereAfgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1
Analyse Reeksamen 00 Rasmus Sylvester Bryder 5. august 0 Opgave Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. ( ) n n +3n+7 n= n + For alle n N vil
Læs mereAnalyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser
Analyse 2 Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 24. og 27. september 203 Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.) Hvis (u j ) j er en følge af positive, målelige, numeriske funktioner (dvs. med værdier i [, ]) over
Læs mereSkriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508)
INSTITUT FOR MATEMATIK OG DATALOGI SYDDANSK UNIVERSITET, ODENSE Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508) Mandag d. 14. januar 2007 2 timer med alle sædvanlige hjælpemidler tilladt. Opgavesættet
Læs merePunktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013
Punktmængdetopologi Mikkel Stouby Petersen 1. marts 2013 I kurset Matematisk Analyse 1 er et metrisk rum et af de mest grundlæggende begreber. Et metrisk rum (X, d) er en mængde X sammen med en metrik
Læs mereAnalyse 1, Prøve 4 Besvarelse
Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet juni 2011 1 Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse Lad Opgave 1 (50%) M = {T R 2 T er en åben trekant} og lad A : M R være arealfunktionen, dvs.
Læs mereGult Foredrag Om Net
Gult Foredrag Om Net University of Aarhus Århus 8 th March, 2010 Introduktion I: Fra Metriske til Topologiske Rum Et metrisk rum er en mængde udstyret med en afstandsfunktion. Afstandsfunktionen bruges
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f
GEOMETRI-TØ, UGE 6 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imfaudk Opvarmningsopgave 1 Lad f : R 2 R være tre gange kontinuert differentierbar
Læs mereUENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, Indledning
UENDELIG, MERE UENDELIG, ENDNU MERE UENDELIG, ESBEN BISTRUP HALVORSEN 1 Indledning De fleste kan nok blive enige om, at mængden {a, b, c} er større end mængden {d} Den ene indeholder jo tre elementer,
Læs mereANALYSE 1, 2014, Uge 6
ANALYSE 1, 2014, Uge 6 Forelæsninger Tirsdag Topologiske begreber i generelle metriske rum, dvs. begreber som åbne og afsluttede delmængder og rand af en mængde. For talrummene R k er disse begreber indført
Læs mereANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007
ANALYSE 1 Uge 7, 4. juni - 10. juni, 2007 Forelæsninger Mandag 4. juni Formålet med denne dags forelæsninger er at etablere en overgang til emnet metriske rum, hvis hovedformål er at udvide begreber som
Læs mereMatematik 2 AN. Matematisk Analyse. Metriske rum. Christian Berg
Matematik 2 AN Matematisk Analyse Metriske rum Christian Berg 1997 Matematisk Afdeling Universitetsparken 5 2100 København Ø c Matematisk Afdeling 1997 Forord Nærværende notehæfte er oprindelig skrevet
Læs mereGEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )
GEOMETRI-TØ, UGE 8 Hvis I falder over tryk- eller regne-fejl i nedenstående, må I meget gerne sende rettelser til fuglede@imf.au.dk. Opvarmningsopgave 1. Lad X være en mængde og T familien af alle delmængder
Læs mereMatematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.
Matematik YY Foråret 2004 Elementær talteori Søren Jøndrup og Jørn Olsson Kapitel 1. Grupper og restklasseringe. Vi vil i første omgang betragte forskellige typer ligninger og søge efter heltalsløsninger
Læs mereTeoretiske Øvelsesopgaver:
Teoretiske Øvelsesopgaver: TØ-Opgave 1 Subtraktion division i legemer: Er subtraktion division med elementer 0 i legemer veldefinerede, eller kan et element b have mere end ét modsat element -b eller mere
Læs mereANALYSE 1, 2014, Uge 5
ANALYSE, 204, Uge 5 Afleveringsfrist for Prøve 2 er Tirsdag den 20/5 kl 0:5. Forelæsninger Tirsdag Vi går videre med Afsnit 4 om uniform konvergens af Fourierrækker, hvor hovedsætningen er Sætning 4.3.
Læs mereBesvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013
Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet juni 23 Besvarelse, Eksamen Analyse, 23 Opgave Lad, for n N, funktionen f n : [, ) R være givet ved NB. Trykfejl. Burde være x. f n (x)
Læs mereFørste konstruktion af Cantor mængden
DYNAMIK PÅ CANTOR MÆNGDEN KLAUS THOMSEN Første konstruktion af Cantor mængden For de fleste der har hørt on Cantor-mængden, er den blevet defineret på flg måde: I = 0 I = I = 0 0 OSV Cantor mængden C er
Læs mere1: Fundamentale begreber.
Topologi 1 1: Fundamentale begreber. Hvis vi lader henholdsvis O og C betegne de åbne og afsluttede delmængder i et metrisk rum med X som underliggende mængde, mens vi benytter betegnelserne I henholdsvis
Læs mereMASO Uge 6. Følger i euklidiske rum Ekstremværdisætningen. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen.
MASO Uge 6 Følger i euklidiske rum Ekstremværdisætningen Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen Uge 6 Formålet med MASO Oversigt Følger i R n Konvergens, delfølger Det
Læs mereFunktionalligninger. Anders Schack-Nielsen. 25. februar 2007
Funktionalligninger Anders Schack-Nielsen 5. februar 007 Disse noter er en introduktion til funktionalligninger. En funktionalligning er en ligning (eller et ligningssystem) hvor den ubekendte er en funktion.
Læs mere8 Regulære flader i R 3
8 Regulære flader i R 3 Vi skal betragte særligt pæne delmængder S R 3 kaldet flader. I det følgende opfattes S som et topologisk rum i sportopologien, se Definition 5.9. En åben omegn U af p S er således
Læs mereN o t e r t i l G e o m e t r i
N o t e r t i l G e o m e t r i I b M a d s e n o g J o h a n D u p o n t J a n u a r 2 0 0 5 I n s t i t u t f o r M a t e m a t i s k e Fa g D e t N a t u rv i d e n s k a b e l i g e Fa k u l t e t
Læs mereOm uendelighedsbegrebet
Om uendelighedsbegrebet Henrik Stetkær 27. oktober 2004 I disse noter vil vi diskutere uendelighedsbegrebet, specielt egenskaber ved tællelige mængder. Vi går ud fra, at læseren har et elementært kendskab
Læs mereKalkulus 1 - Opgaver. Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis. 20. januar 2015
Kalkulus 1 - Opgaver Anne Ryelund, Anders Friis og Mads Friis 20. januar 2015 Mængder Opgave 1 Opskriv følgende mængder med korrekt mængdenotation. a) En mængde A indeholder alle hele tal fra og med 1
Læs mereUendelighed og kardinalitet
Steen Bentzen Uendelighed og kardinalitet - mængder og de reelle tal. Forlaget Bentz - - Indholdsfortegnelse Forord.. s. 2 Kapitel : Ækvipotens og kardinalitet generelt... s. 3 Kapitel 2: Ækvipotens og
Læs meret a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42
Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder
Læs mereOm uendelighedsbegrebet
Om uendelighedsbegrebet Henrik Stetkær 19. september 2006 I disse noter vil vi diskutere uendelighedsbegrebet, specielt egenskaber ved tællelige mængder. Vi går ud fra, at læseren har et elementært kendskab
Læs mereSupplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at
Supplerende opgaver Analyse Jørgen Vesterstrøm Forår 2004 S.3. Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at (A B C) (A B C) (A B) C og find en nødvendig og tilstrækkelig betingelse for at der gælder lighedstegn
Læs merePolynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6
Indhold 1 Polynomier 2 Polynomier 2 Polynomiumsdivision 4 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6 4 Koefficienter 8 5 Polynomier med heltallige koefficienter 9 6 Mere om polynomier med heltallige koefficienter
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereAnalyse 1, Prøve 4. 25. juni 2009. r+1. Men vi har øjensynligt, at 2. r r+1
Analyse 1, Prøve 4 25. juni 29 Alle henvisninger til CB er henvisninger til Metriske Rum (1997, Christian Berg), alle henvisninger til TL er til Kalkulus (26, Tom Lindstrøm), og alle henvisninger til Opgaver
Læs mereGamle eksamensopgaver (MASO)
EO 1 Gamle eksamensopgaver (MASO) Opgave 1. (Vinteren 1990 91, opgave 1) a) Vis, at rækken er divergent. b) Vis, at rækken er konvergent. Opgave 2. (Vinteren 1990 91, opgave 2) Gør rede for at ligningssystemet
Læs mereEr A åben? Er A afsluttet? Er A en Borel-mængde? [Vink: Prøv at skriv A som en tællelig forening af afsluttede mængder.
Analyse Øvelser Rasmus Sylvester Bryder 10. og 13. september 013 Supplerende opgave 4 Betragt mængden A = {(x, y) R x + y 1, x < y}. Er A åben? Er A afsluttet? Er A en Borel-mængde? [Vink: Prøv at skriv
Læs merez 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2
M å l e p u n k t R i e m a n n s k G e o m e t r i E 8 J a ko b L i n d b l a d B l a ava n d 2 5 3 6 7 5 27 oktober 28 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fag A a r h u s U n i v e r s i t e t indledning
Læs mereAarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2
fdeling for Teoretisk Statistik IOSTTISTIK Institut for Matematiske Fag Preben læsild arhus Universitet 5. februar 2003 Meddelelse 2 Forelæsningerne i uge 6 (3-7.2) Ved forelæsningen den 4.2 gav Frank
Læs mereAnalyse 1, Prøve 2 Besvarelse
Københavns Universitet Prøve ved Det naturvidenskabelige Fakultet maj Analyse, Prøve Besvarelse Opgave (3%) (a) (%) Bestem mængden af x R for hvilke rækken ( + (x) n ) er konvergent og angiv sumfunktionen
Læs mereNogle grundlæggende begreber
BE2-kursus 2010 Jørgen Larsen 5. februar 2010 Nogle grundlæggende begreber Lidt simpel mængdelære Mængder består af elementer; mængden bestående af ingen elementer er, den tomme mængde. At x er element
Læs mereMASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen
MASO Uge 5 Topologi i euklidiske rum Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen Uge 5 Formålet med MASO Oversigt Åbne og afsluttede mængder Det indre, det ydre, afslutningen,
Læs mereAnalyse 1. Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund. 25. maj 2018
Analyse 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund 25. maj 2018 Indhold Introduktion Aksiomer og den matematiske metode Formalistisk struktur Mængder Introduktion Definitioner Delmængder Fællesmængde og foreningsmængde
Læs mereNoter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier
Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts 2006 1 Polynomier Disse noter giver en kort introduktion til polynomier, og de fleste sætninger nævnes uden bevis. Undervejs er der forholdsvis nemme opgaver,
Læs mereHilbert rum. Chapter 3. 3.1 Indre produkt rum
Chapter 3 Hilbert rum 3.1 Indre produkt rum I det følgende skal vi gøre brug af komplekse såvel som reelle vektorrum. Idet L betegner enten R eller C minder vi om, at et vektorrum over L er en mængde E
Læs mereEksamen 2014/2015 Mål- og integralteori
Eksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt
Læs mereMat2AN Minilex. Indhold. Henrik Dahl 6. januar Definitioner 2. 2 Sætninger Uligheder 28
Mat2AN Minilex Henrik Dahl hdahl@tdc-broadband.dk 6. januar 2004 Resumé ADVARSEL - dette er et total underground-dokument!. Det er livsfarligt at bruge ukritisk. Der er næsten sikkert graverende fejl.
Læs mereMM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007
MM05 - Kogt ned Jacob Aae Mikkelsen kokken 23. januar 2007 1 INDHOLD 1 ARITMETIK I Z Indhold 1 Aritmetik i Z 2 2 Kongruens i Z 4 3 Ringe 6 4 Aritmetik i F[x] 9 5 Kongruens i F[x] og kongruensklasse aritmetik
Læs mereFundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen
IMFUFA Carsten Lunde Petersen Fundamentale begreber fra Analysen Introduktion Disse noter udgør et meget ltreret udkik over de grundlæggende begreber i reel analyse. Noten indeholder meget lidt om det
Læs mereAffine og konvekse mængder
Kapitel 3 Affine og konvekse mængder 3.1 Affine mænger Definition 3.1 LadXvære et vektorrum. En delmængde A Xer affin hvis λ 1 x 1 +λ 2 x 2 A for alle x 1, x 2 A og λ 1,λ 2 R med λ 1 +λ 2 = 1. (3.1) Udtrykket
Læs mereOm begrebet relation
Om begrebet relation Henrik Stetkær 11. oktober 2005 Vi vil i denne note diskutere det matematiske begreb en relation, herunder specielt ækvivalensrelationer. 1 Det abstrakte begreb en relation Som ordet
Læs meret a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36
Slide 1/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 2/36 sfaktorisering Indhold 1 2 sfaktorisering 3 4 5 Slide 3/36 1) Hvad er Taleteori? sfaktorisering Slide 4/36 sfaktorisering 1) Hvad er
Læs mere13 Markovprocesser med transitionssemigruppe
13 Markovprocesser med transitionssemigruppe I nærværende kapitel vil vi antage at tilstandsrummet er polsk, hvilket sikrer, at der findes regulære betingede fordelinger. Vi skal se på eksistensen af Markovprocesser.
Læs meret a l e n t c a m p d k Kalkulus 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund Signe Baggesen 10. januar 2015 Slide 1/54
Slide 1/54 Indhold 1 2 3 4 5 Slide 2/54 Indhold 1 2 3 4 5 Slide 3/54 1) Hvad er et aksiom? Slide 4/54 1) Hvad er et aksiom? 2) Hvorfor har vi brug for aksiomer? The Monty Hall Problem Slide 4/54 1) Hvad
Læs mereBaltic Way opgavesæt Sorø 2005 Løsninger
Baltic Way opgavesæt Sorø 005 Løsninger 1. Lad r > 1 være et reelt tal og lad a n være givet ved a n = 1 ( r n 1 ) n r n for n 1. Bevis at a n+1 > a n for alle n 1. Løsning: Vi har følgende serie af biimplikationer:
Læs mereDifferentialregning i R k
Differentialregning i R k Lad U R k være åben, og lad h : U R m være differentiabel. Den afledte i et punkt x U er Dh(x) = h 1 (x) x 1 h 2 (x) x 1. h m (x) x 1 h 1 (x) x 2... h 2 (x) x 2.... h m (x) x
Læs merePolynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.
Polynomier Polynomier Polynomium Et polynomium P(x) = a n x n + a n x n +... + a x + a 0 Disse noter giver en introduktion til polynomier, centrale sætninger om polynomiumsdivision, rødder og koefficienter
Læs mereAntag at. 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel i y = f(x), . p.1/18
Differentialregning i R k Kæderegel Lad U R k være åben, og lad h : U R m være differentiabel Antag at Den afledte i et punkt x U er Dh(x) = 1) f : R k R m er differentiabel i x, 2) g : R m R p er differentiabel
Læs mereGruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.
Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,
Læs mereMatematik 2 MA Matematisk Analyse
Matematik 2 MA Matematisk Analyse 1992 93 Kapitel I. Metriske rum FORORD Efterårsdelen af Matematik 2 MA består af metriske rum og mål og integralteori, og nærværende hæfte omhandler metriske rum. De første
Læs mereKonvergens i L 1 -forstand. Definition af L 1 -seminorm. Topologi i pseudometrisk rum. Seminorm til norm
Definition af L 1 -seminorm Konvergens i L 1 -forstand Lad (X, E, µ) være et målrum. Husk at L(µ) er et reelt vektorrum. Vi definerer f 1 = f dµ for f L Definition En følge af funktioner f 1, f 2, L siges
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereLineær Algebra - Beviser
Lineær Algebra - Beviser Mads Friis 8 oktober 213 1 Lineære afbildninger Jeg vil i denne note forsøge at give et indblik i, hvor kraftfuldt et værktøj matrix-algebra kan være i analyse af lineære funktioner
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 8
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 8 Morten Grud Rasmussen 18. oktober 216 1 Fourierrækker 1.1 Periodiske funktioner Definition 1.1 (Periodiske funktioner). En periodisk funktion f er
Læs mereMASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen
MASO Uge 5 Topologi i euklidiske rum Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen Uge 5 Formålet med MASO Oversigt Åbne og afsluttede mængder Det indre, det ydre, afslutningen,
Læs mereBesvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03
IMFUFA Carsten Lunde Petersen Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 0 Hvor ikke andet er angivet er henvisninger til W.R.Wade An Introduction to analysis. Opgave a) Idet udtrykket e x2 cos
Læs mereFunktionsrum. Kapitel 1. 1.1 Funktionsrummet L = L(X, E, µ)
Kapitel Funktionsrum. Funktionsrummet L = L(X, E, µ) For et vilkårligt målrum (X,E,µ) er mængdenl=l(x,e,µ) afµ-integrable funktioner f :X R et reelt vektorrum ifølge Theorem 7.3 i [EH]. Hvis vi indfører
Læs mereMat H /05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb
Mat H 1 2004/05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb Nødvendige og tilstrækkelige betingelser for ekstremum, konkave og konvekse funktioner. Fremstillingen i Kapitel 13.1 2 af Sydsæters bog [MA1] suppleres her med
Læs mere83 - Karakterisation af intervaller
83 - Karakterisation af intervaller I denne opgave skal du bevise, at hvis A er en delmængde af R med følgende egenskab: x, y, z R : x, y A og x < z < y z A (1) så er A enten et interval eller en mængde
Læs mereReeksamen 2014/2015 Mål- og integralteori
Reeksamen 4/5 Mål- og integralteori Københavns Universitet Institut for Matematiske Fag Formalia Eksamensopgaven består af 4 opgaver med ialt spørgsmål. Ved bedømmelsen indgår de spørgsmål med samme vægt.
Læs mereDu kan efter ønske opfatte integralet som et Riemann-integral eller et Lebesgue-integral (idet de to er identiske på C([a, b], C) jf. Theorem 11.8.
Anlyse Øvelser Rsmus Sylvester Bryder. og 5. oktober 3 Supplerende opgve Ld C([, b], C) betegne rummet f lle kontinuerte funktioner f : [, b] C, hvor < b, og definér et indre produkt på C([, b], C) ved
Læs mereGRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM. Gert Kjærgård Pedersen November 2002
GRUNDBEGREBER 1 GRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM Gert Kjærgård Pedersen November 2002 Emnerne i disse noter behandles forskellige steder i Sydsæters bøger,
Læs mereMATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel
Juni 2000 MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Opgave 1. (a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen y 8y + 16y = 0. (b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen
Læs mere1.1. n u i v i, (u, v) = i=1
1.1 1. Hilbert rum 1.1. Hilbert rum og deres geometri. Definition 1.1. Et komplekst vektor rum V kaldes et indre produkt rum (eller præ-hilbert rum), når det er forsynet med en funktion (, ): V V C, som
Læs mereMatematisk Metode Notesamling
Matematisk Metode Notesamling Anders Bongo Bjerg Pedersen Stud.Scient, Matematisk Institut, KU 21. november 2005 Bemærkninger til noterne: Hosliggende noter er fra faget Matematisk Metode, afholdt i blok
Læs mereSupplerende note om Hilbertrum og Banachrum
Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum Jimi Lee Truelsen Om Noten Vi vil i denne note uddybe nogle af emnerne fra de første 3 apitler af [Ve] og komme med nogle eksempler. Det drejer sig især om begreberne
Læs mereProjekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet
Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet Mens den 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner kom forholdsvis smertefrit ud af intervalrusebetragtninger, så er 2. hovedsætning betydeligt
Læs mereMike Vandal Auerbach. Differentialregning (2) (1)
Mike Vandal Auerbach Differentialregning f () www.mathematicus.dk Differentialregning. udgave, 208 Disse noter er skrevet til matematikundervisningen på stx A- og B-niveau efter gymnasiereformen 207. Noterne
Læs mereEn differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby
24 En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby Det er velkendt for de fleste, at differentiabilitet af en reel funktion f medfører kontinuitet af f, mens det modsatte ikke gælder
Læs mereArchimedes Princip. Frank Nasser. 12. april 2011
Archimedes Princip Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Læs mereTaylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension
Kapitel 3 Taylors formel 3.1 Klassiske sætninger i en dimension Sætning 3.1 (Rolles sætning) Lad f : [a, b] R være kontinuert, og antag at f er differentiabel i det åbne interval (a, b). Hvis f (a) = f
Læs mereAppendix 1. Nogle egenskaber ved reelle tal.
- 0 - Appendi. Nogle egenskaber ved reelle tal. Som bekendt består de reelle tal R (dvs. alle tal på tallinien) af de rationale tal Q og de irrationale tal I, dvs. R = Q I. De rationale tal Q er mængden
Læs mereDen homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1
1/7 Den homogene ligning Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning a 0 d n y dt n + a1 d n 1 y dt n 1 hvor a 0,..., a n R og a 0 0. Vi skriver ligningen på kort form som + + dy
Læs mereKonstruktion af de reelle tal
Konstruktion af de reelle tal Rasmus Villemoes 17. oktober 2005 Indledning De fleste tager eksistensen af de reelle tal R for givet. I Matematisk Analyse-bogen Funktioner af en og flere variable af Ebbe
Læs mereFunktion af flere variable
Funktion af flere variable Preben Alsholm 6. oktober 2008 1 Funktion af flere variable 1.1 Punktmængder i R k : Definitioner Punktmængder i flerdimensionale rum: Definitioner q Normen af x 2 R k er kxk
Læs mereFunktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver
Funktionalligninger - løsningsstrategier og opgaver Altså er f (f (1)) = 1. På den måde fortsætter vi med at samle oplysninger om f og kombinerer dem også med tidligere oplysninger. Hvis vi indsætter =
Læs mereN o t e r t i l G e o m e t r i
N o t e r t i l G e o m e t r i J o h a n D u p o n t o g I b M a d s e n J a n u a r 2 0 0 6 I n s t i t u t fo r M at e m at i s k e Fa g D e t N at u rv i d e n s k a b e l i g e Fa k u lt e t A a r
Læs mereMatematiske metoder - Opgavesæt
Matematiske metoder - Opgavesæt Anders Friis, Anne Ryelund, Mads Friis, Signe Baggesen 24. maj 208 Beskrivelse af opgavesættet I dette opgavesæt vil du støde på opgaver, der er markeret med enten 0, eller
Læs mereMASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 10. september Department of Mathematics University of Copenhagen
MASO Uge 1 Relle tal Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen 10. september 2018 Oversigt Relle tal Notation Tal Største og mindste element, mindste overtal og største undertal
Læs mere11. Funktionsundersøgelse
11. Funktionsundersøgelse Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen,Matematik for adgangskursus, B-niveau 2, 2. udg. 11.1 Generelt om funktionsundersøgelse Formålet med
Læs meren=1 er veldefineret for alle følger for hvilke højresiden er endelig. F.eks. tilhører følgen
2 Hilbert rum 2. Eksempler på Hilbert rum Vi skal nu først forsøge at begrunde, at de indre produkt rum af funktioner eller følger, som blev indført i Kapitel, ikke er omfattende nok til vores formål.
Læs mereHeisenbergs usikkerhedsrelationer. Abstrakt. Hvorfor? Funktionsrum. Nils Byrial Andersen Institut for Matematik. Matematiklærerdag 2013
Heisenbergs usikkerhedsrelationer Nils Byrial Andersen Institut for Matematik Matematiklærerdag 013 1 / 17 Abstrakt Heisenbergs usikkerhedsrelationer udtrykker at man ikke på samme tid både kan bestemme
Læs mereLineær Algebra, TØ, hold MA3
Lineær Algebra, TØ, hold MA3 Lad mig allerførst (igen) bemærke at et vi siger: En matrix, matricen, matricer, matricerne. Og i sammensætninger: matrix- fx matrixmultiplikation. Injektivitet og surjektivitet
Læs mereIntegration m.h.t. mål med tæthed
Integration m.h.t. mål med tæthed Sætning (EH 11.7) Lad ν = f µ på (X, E). For alle g M + (X, E) gælder at gdν = g f dµ. Bevis: Standardbeviset: 1) indikatorfunktioner 2) simple funktioner 3) M + -funktioner.
Læs mereDifferentiation af sammensatte funktioner
1/7 Differentiation af sammensatte funktioner - Fra www.borgeleo.dk En sammensat funktion af den variable x er en funktion, vor x først indsættes i den såkaldte indre funktion. Resultatet fra den indre
Læs mereKompleks Funktionsteori
Kompleks Funktionsteori Formelræs Holomorfe funktioner Sætning. (Caucy-Riemans ligninger). Funktionen f : G C, f = u+iv er holomorf i z 0 = x 0 + iy 0 hvis og kun hvis i punktet (x 0, y 0 ). du dx = dv
Læs mereTaylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium
Taylorudvikling I Preben Alsholm 3. november 008 Taylorpolynomier. Definition af Taylorpolynomium Definition af Taylorpolynomium Givet en funktion f : I R! R og et udviklingspunkt x 0 I. Find et polynomium
Læs mereNoget om Riemann integralet. Noter til Matematik 2
Noget om Riemnn integrlet. Noter til Mtemtik 2 Arne Jensen Afdeling for Mtemtik og Dtlogi Institut for Elektroniske Systemer Alborg Universitetscenter Fredrik Bjers Vej 7 9220 Alborg Ø 4. pril 1991 Revideret
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,
Læs mereEksamensnoter til Analyse 1
ksamensnoter til Analyse 1 Martin Geisler gimpster@daimi.au.dk Sommer 23 Indledning Disse noter gennemgår de 26 spørgsmål stillet til den mundtlige eksamen i Analyse 1 ved Aarhus Universitet sommeren 23.
Læs mereMATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel
MATEMATIK Eksamensopgaver Juni 995 Juni 200, 3. fjerdedel August 998 Opgave. Lad f : R \ {0} R betegne funktionen givet ved f(x) = ex x for x 0. (a) Find eventuelle lokale maksimums- og minimumspunkter
Læs mere