SØM, INVESTERINGSTANKEGANGEN OG FLERFAGLIGHEDER

Transkript

1 SØM, INVESTERINGSTANKEGANGEN OG FLERFAGLIGHEDER

2 Hvad er SØM? Forankring Forandring Hvordan har vi brugt SØM? Hvorfor har vi brugt SØM Hvordan bruger man SØM? Eksempler fra SØM Hvad er smart ved SØM? Kritik af SØM

3 Hvad er SØM? - SØM viser afkastet af sociale investeringer - SØM er udviklet af VIVE - SØM bygger på tankerne fra Skandia-modellen - SØM er m.a.o. en avanceret businesscase på socialområdet Hvordan bruger man SØM? - SØM er et regneark der frit downloades - Der vælges en prædefineret målgruppe, omkostninger, varighed, besparelser, forventninger til effekt og resultater - SØM beregner overskudsværdien over tid, myndighed og hovedområde

4 Eksempler fra SØM

5 Hvad er SØM? Hvordan bruger man SØM? Eksempler fra SØM Hvad er smart ved SØM?

6 Hvad er smart ved SØM? Prædefinerede målgrupper Standardiserede og sammenlignelige overskudsværdier Gevinstoversigt fordelt på offentlige myndigheder Velfærdsforvaltningen

7 Hvad er SØM? Hvordan bruger man SØM? Eksempler fra SØM Hvad er smart ved SØM? Kritik af SØM

8 Kritik af SØM Prædefinerede målgrupper Standardiserede og sammenlignelige overskudsværdier Gevinstoversigt fordelt på offentlige myndigheder Velfærdsforvaltningen

9 Hvad er SØM? Forankring Forandring Hvordan har vi brugt SØM? Hvorfor har vi brugt SØM Hvordan bruger man SØM? Eksempler fra SØM Hvad er smart ved SØM? Kritik af SØM

10 Hvorfor: Fordi vi skal og fordi der er politisk og ledelsesmæssig opmærksomhed på at måle på sociale investeringer Hvorfor og hvordan? Hvordan: Vi har brugt den som en indledende gevinstberegning vedlagt vores ansøgning Vi tager udgangspunkt i standardmålgruppen Hjemløse Vi antager effekten er 40% baseret på danske og internationale studier Vi antager forandringer indenfor kontanthjælp, uddannelse, opkvalificering og SU, beskæftigelse og skat, psykisk og fysisk sundhed og kriminalitet Derefter korrigeres målgruppen pba. VIVE s hjemløshedsrapport: Kontanthjælp: Nedjusteret til 92% da målgruppen ikke får fuld kontanthjælp Uddannelse, opkvalificering og SU: Alle er opjusteret for at afspejle den yngre målgruppe Den fysiske og psykiske sundhedstilstand er reguleret 2 gange i dialog med Sundhedsstyrelsen Forankring: Præsentation af SØM for alle ressourcepersoner og relevante ledere Åbenhed ift. muligheder og begrænsninger Åbenhed for inputs ift. parametre i egen organisation og ift. Sundhedsstyrelsen Forklaring af valg og fravalg og konsekvenser Drøftelse af hvad beregningen betyder for driften

11 Shit in Shit out SØM bliver ikke bedre end den data, der er tilgængelig

12 Samspillet mellem den socialfaglige tilgang og investeringstankegangen

13 Hvis man ikke har resultater, man kan vise i tal har man så resultater? Styrer vi data eller styrer data os?

14 Omlægning af hjemløseindsatsen Spor og målhieraki Hovedaktiviteter Mekanismer Resultater Effekter Boliger Fx Udarbejdelse af strategi- og handleplan for egnede boliger til målgruppen Dialog med boligselskaber om udsættelser og egnede boliger til målgruppen Fx God dialog med boligselskaberne Større boligudbud til målgruppen Færre udsættelser Færre unge hjemløse (hjemløsemålingen) Implementering af Housing First Fx Bæredygtige og tydelige interne arbejdsgange Systematik i sagsbehandlingen Anvendelse af samarbejdsmodellen Kompetenceudvikling i housing first Fx Arbejdsgangene kan forstås Der arbejdes efter gældende arbejdsgangsbeskrivelser Xx antal borgere housingfirst-screenet hvert år Flere fra målgruppen i uddannelse og beskæftigelse (Konkret opfølgning på screeningsregistrering) Implementering af dataunderstøttet praksis Fx Udvikling af nye registreringsværktøjer Introduktion af medarbejderne i registrering i værktøjer Fx Klarhed over hvad og hvordan registreringer skal foretages Xx antal borgere får bostøtteindsats hver år xx % af borgerne med bostøtteindsats bor i egen bolig efter 6 mdr. Nye registreringsværktøjer anvendes Systematisk dataindsamling (ønskede data er indsamlet) Målgruppen følges Overblik over eksisterende data Data bruges til at følge udvikling og justere indsats Data anvendes naturligt til understøttelse af indsats (Modenhedsmålingerne og egne opfølgninger)

15 Fakta - og de personlige fortællinger Der er ca hjemløse unge i Danmark. Fra 2009 til 2017 steg antallet med 104 %. I 2019 er antallet af hjemløse unge 72 % højere end i den første tælling. Halvdelen af hjemløse unge har en psykisk sygdom. Halvdelen af hjemløse unge har mindst et misbrug af alkohol eller stoffer. En tredjedel af de hjemløse unge har både en psykisk sygdom og et misbrug af enten alkohol og/eller stoffer. Over halvdelen af hjemløse unge under 23 år kommer fra et middelklassehjem, hvor hverken mor eller far har et misbrug eller en psykisk sygdom. Op mod halvdelen af de hjemløse unge der har boet på herberg, har været anbragt som børn. Næsten en fjerdedel af de hjemløse unge er enten indvandrere eller efterkommere. Kilde: Hjem til alle-alliancen Jeg ser ikke mig selv som hjemløs, som ham nede på bænken. Jeg tænker på mig selv som sofarytter eller midlertidigt uden tag over hovedet. Jeg skal i praktik på mandag i et drømmejob, men jeg kan ikke overskue at komme træt og beskidt jeg bruger al min energi på at finde et sted at sove i nat. Mit forbrug af hash er steget i mens jeg har været sofarytter, det dulmer tankemylderet, stressen og angsten. Jeg ryger sammen med mine venner, som ofte er dem jeg også overnatter hos. Jeg kan ikke være mig selv og er nødt til at skjule at jeg ryger, når jeg skal sove hos min familie, derfor kan jeg ikke være der. Mine forældre har også deres at slås med og de er ikke sunde for mig.

16 Andel af unge i uddannelse og job 1 år efter henvendelse Antal unge i CTI, råd og vejledning anden støtte Andel unge der oplever at vi arbejder efter deres mål KUNSTEN AT VÆLGE Andel af unge, der bor i egen bolig efter endt CTI - hvad er vigtigst i forhold til det vi vil opnå? - og hvad skal hvem styre efter? Antal udsættelser Andel af billige boliger til unge Antal henvendelser alt Andel unge i hjemløshed

17 Hvad har vi gjort? Starter med de faglige ambitioner hvilke spor vil vi lægge for projektet? Tænker data ind fra start - og i dette projekt som selvstændigt fokusområde Bruger eksempler på data - der giver mening fx interviews med unge i hjemløshed Frontmedarbejdere som medudviklere - af værktøjer og arbejdsgange Henter inspiration udefra fordi vi skal udfordre egne sandheder og viden Drøfter data og nøgletal på kryds og tværs i hierarkiet og fagligheder Delt projektledelsen på flere fagligheder og har mange forskellige fagligheder tilknyttet projektet strukturerede aftaler om samarbejde og levering

18 Hvad er svært GDPR Forskelligt sprog og fokusområdet oversættelse og fælles fodslag tager tid Vaner og adfærd i en travl hverdag kræver systematik Konkurrerende dagsordner for samme faggrupper