Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv
|
|
- Bertram Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Apopleksipatientens ernæring i et humanøkologisk perspektiv Malnutrition is a common problem among apoplexia cerebri patients in Danish hospitals. In spite of procedures regarding sufficient nutrition, statistics show an increasing problem. The nature of nursing is determined by the scientific position of the nurse. This article advises nurses to widen their scientific horizon and to use human ecology as well as formalized procedures as a guide for nursing. Human ecology is based on the best knowledge from social, humanistic, and natural science with relevance to each unique situation. Keywords: malnutrition, apoplexia cerebri, humanistic ecology, procedures, feeding tube Ernæring er et område, der er fokus på i samfundet, og i medierne debatteres hospitalsindlagte patienters ernæringstilstand. Cirka 30% af patienterne på danske sygehuse er underernærede, trods fagligt fokus er problemet endnu ikke løst. Cirka 20% er i ernæringsmæssig risiko ved indlæggelsen, og kun 25% får ernæringsbehovet dækket under indlæggelsen (1). Patienter med apopleksi er ofte underernærede (2). Underernæring medfører øget risiko for morbiditet og mortalitet. Patienten opnår ikke en høj grad af genoptræning og rehabilitering og er i risiko for yderligere marginalisering (3-4). Af de apopleksipatienter, som ikke selv kan indtage tilstrækkelig ernæring, og som helt eller delvist har behov for ernæringstilskud, er det kun få, der har en nasogastrisk sonde. Erfaring fra klinikken er, at patienten først sent i rehabiliteringsforløbet får en PEG-sonde (perkutan endoskopisk gastrostomi). Patienternes tilstand er præget af træthed, vægttab og manglende kræfter til genoptræning. I klinikken eksisterer der kliniske retningslinjer, standarder for ernæring og metoder til ernæringsscreening. Referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi indeholder retningslinjer for ernæring af patienten. De er konkrete og vejledende, men erfaring fra klinikken viser, at de ikke anvendes konsekvent. Som sygeplejersker møder vi mange forklaringer på årsagen. Viden, traditioner og holdninger kan være barrierer for sufficient ernæringsterapi. Vi hører følgende udsagn: Her har vi egenomsorg; derfor spiser patienterne selv. Hun er overvægtig og har godt af at tære på depoterne. Lad os nu se tiden an et par dage; tilstanden kan hurtigt ændre sig. Sondemad er dyrt. Syntetisk mad smager ikke godt. Karin Kjærgaard Bonde m.fl. HUMANØKOLOGI 57 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
2 58 Det er synd for patienten at have en sonde. Det er uetisk at forlænge alle liv. Vi plejer ikke at give dem en sonde. Jeg bryder mig ikke om at anlægge den. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 3 august 2005 KLINISK SYGEPLEJE Artiklens formål er ikke at underkende referenceprogrammets berettigelse, ej heller at underkende det personale, der plejer apopleksipatienterne. Ovenstående udsagn viser, at referenceprogrammets retningslinjer ikke er tilstrækkelige. Referenceprogrammets anvisninger Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi udkom i En tværfaglig arbejdsgruppe beskrev den optimale pleje og behandling fra sygdommens debut, i den akutte fase, og indtil patientens tilstand er stabiliseret. Alle anbefalinger er evidensbaseret. Målgruppen er fagpersoner, der plejer og behandler patienter med apopleksi. Afsnittet om ernæringsproblemer er relevant i denne artikel (se boks 1). Referenceprogrammet er handlingsanvisende og vejledende. Det er lægens og sygeplejerskens ansvar at skønne, hvad der er rigtigt i situationen. Beslutninger skal begrundes i erfaring, viden, klinisk skøn og patientens ønsker (3). Ordet skøn betyder her vurdering og lægger ikke op til etisk refleksion. Der er ingen anvisninger for, hvordan sygeplejersken skal samarbejde med en patient om hans ønsker, hvis han er bevidstløs eller bevidsthedssvækket. En del patienter med apopleksi kan ikke tage del i beslutningsprocesser omkring egen pleje og behandling. Apopleksipatienten kan ikke udtrykke sine ønsker verbalt, hans kognitive funktion er påvirket af den cerebrale skade, og han har måske afasi. Apopleksipatienter har en høj gennemsnitsalder, så aldringsprocessen kan også spille en rolle (5), og de pårørende kan ikke altid være til stede. Afsnittet om ernæring behandler to områder, dysfagi og underernæring: Dysfagi ses hos 30-60% af patienter med akut apopleksi Dysfagi indebærer problemer med tygge- og synkerefleks med risiko for fejlsynkning og pneumoni Fejlsynkning forekommer også uden hoste og er vanskelig at identificere (silent aspiration) Der ses markant forøget risiko for pneumoni og død Det anbefales, at patienter med akut apopleksi screenes for dysfagi ved indlæggelsen Screeningen bør være en formaliseret klinisk undersøgelse, der som minimum indeholder en vandtest. [Boks 1] Et studie viser, at risikoen for pneumoni nedsættes, hvis specialuddannet personale løbende screener patienten ved hjælp af vandtest og vurderer ernæringens konsistens, indhold og behovet for sondeernæring. Apopleksi medfører stressmetabolisme og øger ernæringsbehovet. Ved underernæring øges infektionsrisikoen, hvilket komplicerer behandlingen og forlænger rehabiliteringsperioden. Et randomiseret studie af apopleksipatienter uden dysfagi viser, at kosttilskud medfører forbedret energi- og proteinstatus, hvorimod en reduktion i dødeligheden ikke kan påvises (3). God klinisk praksis er anlæggelse af nasogastrisk sonde inden 72 timer efter indlæggelsen og eventuel anlæggelse af PEG-sonde efter 2-4 uger. Referenceprogrammet har anvisninger på handlinger og tiltag relateret til apopleksipatientens dysfagi og ernæringstilstand. Hvis apopleksipatienten ikke kan opretholde en tilstrækkelig ernæringstilstand, skal behandler- og plejeteam tilføre ham ernæring. Det er en objektiv forholden sig til patientens fysiske krop, og fokus er på sygdommen. Den til-
3 grundliggende forståelse er årsag-virkningstænkning, som det ses i naturvidenskaben. Det understreger referenceprogrammets evidensvurderingsmetode (3). Vi har brug for andet og mere, når apopleksipatientens komplekse ernæringsbehov skal dækkes. Mette Karoliussens tanker om sygepleje i et humanøkologisk perspektiv kan bidrage med en bredere videnskabsteoretisk tænkning. Sygeplejerskens videnskabsteoretiske opfattelse viser sig i den sygepleje, der udføres (6). Humanøkologisk tænkning Definitionen på økologi er den visdom, som vi skal forvalte vår verden med (6, s. 69). Humanøkologi inddrager viden fra natur-, samfunds- og humanvidenskab. Etik og filosofi skal inddrages i sygeplejefaglig sammenhæng. Mennesket forstås på tre niveauer: som alle andre, som nogle andre og som ingen andre. Niveaudelingen hjælper til at skelne mellem den teoretiske forståelse af mennesket og den unikke patient, vi står overfor i praksis. Humanøkologien betragter mennesket som værdifuldt og ligeværdigt. Mennesket anses som mere end summen af delene og danner en helhed med det psykosociale miljø og naturen. Mennesket lever i tiden, har forforståelse, er selvbevidst, ansvarsbevidst og kan foretage valg. Mennesket er frit, men på samme tid fundamentalt afhængigt af andre. Endelig er mennesket selvbekræftende, selvformende og har evnen til at søge mening. Ligeledes er udtryksformen meningsgivende. Apopleksipatientens selvbekræftende og selvformende funktion påvirkes af den cerebrale skade. Ofte vil det være plejepersonale og familie, der tager beslutninger; herredømmet over situationen er ikke længere patientens. Mennesket har helbredende kræfter; når disse kræfter hæmmes, opstår der sygdom. De helbredende kræfter fremmes af: velvære, livskvalitet, glæde og humor afspænding og hvile tro, håb og mening oplevelse af mestring den rette ernæringsmæssige tilstand autonomi, integritet og myndiggørelse. Mennesket stræber mod en dynamisk personlig balance mellem sig selv og miljøet, sådan at de helbredende kræfter kan hjælpe ham. Balancen opnår han ved en forbedret sundhedstilstand, forebyggelse af skade eller i en situation, hvor døden er fredelig. Apopleksi forrykker balancen, og patienten får brug for hjælp til at genoprette balancen. Sygeplejersken giver patienten personlighed og identitet ved at forholde sig til, hvor patienten er som alle andre, som nogle andre og som ingen andre. Patienten betragtes ikke kun som en fysisk krop, men der tages afstand fra den dualistiske tænkning. Sygeplejens mangfoldighed forklares ved hjælp af en dynamisk og levende tredeling med en stærk indbyrdes sammenhæng: hoved, hjerte og hånd. Hvad sygeplejersken tænker, føler og gør i hver enkelt situation, påvirker patienten. Hovedet handler om at bruge viden i sygeplejen. Det betyder at tænke, ræsonnere, reflektere, analysere og deducere, for således kan sygeplejersken forholde sig kritisk reflekterende. Apopleksipatienten har behov for ernæring for at leve. Her er han som alle andre. Stressmetabolisme medfører behov for ekstra ernæring. Her er patienten som nogle andre. Når ernæringsbehovet vurderes individuelt, ses patienten som unik som ingen andre. Referenceprogram og screeningsmateriale anvendes i vurderingen. Hjertet repræsenterer sindelag, empati og medfølelse; heraf udspringer omsorgen. Kvaliteten af omsorgen bestemmes ud fra sygeplejerskens forforståelse af situationen samt ud fra patientens tegn og signaler (6). Tillid skabes gennem interaktion. Syge- 59 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
4 60 plejersken forholder sig til etisk teori og moralske regler. Grundlaget er de fire menneskerettighedsprincipper: autonomi, retfærdighed, ikke-skade og velgørenhedsprincippet (7). Sygeplejersken kan opfatte det at anlægge en sonde som at forvolde skade. I klinisk praksis kan begrundelsen for, at sonden ikke anlægges, være erfaringen af, at nogle patienters tilstand ændres i løbet af timer. Når patienten får en sonde og dermed sufficient ernæring, handles der ud fra velgørenhedsprincippet. Retfærdighedsprincippet brydes, når apopleksipatienten ikke får sufficient ernæring, eftersom patientens liv har uendelig værdi. Hånden repræsenterer håndelaget, som er den følsomme sansende hånd og den trænede, øvede og instrumentelt dygtige hånd. Personligheden kommer til udtryk i hænderne. Det er ikke nok, at hånden mestrer udførelsen; det er måden, håndens arbejde udføres på, som er afgørende for kvaliteten. Sygeplejersken viser med den trænede, øvede og instrumentelt dygtige hånd, at hun lader hoved og hjerte favne patienten. Hun viser således tilstedeværelse i situationen, så den instrumentelle sygepleje er mere end rutine. Når hoved, hjerte og hånd samarbejder dynamisk, og sygeplejersken har intention om at hjælpe, arbejder hun terapeutisk. Herved bevares patientfokus. God sygepleje er kendetegnet ved overensstemmelse mellem viden, værdier og handlinger. Målet med sygeplejen er at hjælpe patienten til en sundhedstilstand, så hans helbredende kræfter kan hjælpe ham (6). Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 3 august 2005 KLINISK SYGEPLEJE Er det enten-eller? Vi kan slå fast, at referenceprogrammets og humanøkologiens videnskabsteoretiske baggrund er forskellig. Referenceprogrammet anser naturvidenskaben som grundlag for sygeplejen til apopleksipatienten. Humanøkologien inddrager samfunds- og humanvidenskaben, mens naturvidenskaben anses som en del af grundlaget. Når vi står over for den cerebralt skadede apopleksipatient, ser vi et menneske, hvis autonomi er påvirket. Han kan ikke tage vare på sig selv og har svært ved at udtrykke egne ønsker. Sygeplejen ud fra referenceprogrammet retter sig mod patientens syge krop. Da etiske og moralske overvejelser ikke inddrages, bliver plejen begrundet i sygeplejerskens viden om sygdommen apopleksi. Patienten behandles som en af mange. Humanøkologiens etiske og moralske overvejelser kan hjælpe sygeplejersken i interaktionen med den cerebralt påvirkede patient. Hun aflæser patientens tegn og signaler og medinddrager ham i den grad, det er muligt, i forsøget på at bringe ham i en sundhedstilstand, hvor hans helbredende kræfter kan hjælpe ham. Når hun arbejder med hoved, hjerte og hånd som en dynamisk helhed, vil sygeplejen rettes mod det unikke menneske. Her er patienten som ingen andre. Udsagnet: Hun er overvægtig og har godt af at tære på depoterne, vil få både sygeplejersken, der arbejder ud fra referenceprogram, og sygeplejersken, der arbejder ud fra humanøkologi, til at protestere. Baggrunden for protesten er forskellig. Referenceprogrammet anvender evidensbaseret viden om, at ernæring nedbringer mortalitet og morbiditet, som begrundelse. Humanøkologien anvender den naturvidenskabelige viden, men også de etiske ikke-skade og retfærdighedsprincipper. Spørgsmålet er, om alle skal ernæres. Skal der altid kostinterveneres? Referenceprogrammet vil svare ja med samme begrundelse som tidligere. Humanøkologien kan argumentere ud fra etiske overvejelser om en værdig død og sige: Nej, ikke alle bør kostinterveneres. I udsagnene: Vi plejer ikke at give dem en sonde, og jeg bryder mig ikke om at lægge den, ligger der en ansvarsforflygtigelse. Referenceprogrammet er handlingsanvisende og beskriver, at screening for dysfagi bør varetages af specialuddannet personale. Et problem er, at det ikke beskrives, hvilken faggruppe der skal have denne specialuddannelse. Det kan med-
5 føre, at screening enten ikke udføres, eller at den udføres af personer, der ikke er kompetente. Humanøkologien er ikke direkte handlingsanvisende. Når sygeplejeteori kobles med klinisk erfaring, kan der fremkomme sygeplejekundskab. Sygeplejekundskab er mere end evidensbaseret viden og procedurer. Når sygeplejersken befinder sig i spændingsfeltet mellem hoved, hjerte og hånd, arbejder hun inden for rammerne af sygeplejekundskab. Det er synd for patienten at have en sonde, og syntetisk mad smager ikke godt. Hvis sygeplejersken lader medfølelse dominere over hovedet, anvendes relevant viden ikke. Det kan være årsag til, at nogle patienter ikke får anlagt en sonde inden for 72 timer efter indlæggelsen som beskrevet i referenceprogrammet. Når patienten indlægges akut, er der fokus på udredning, diagnosticering og overlevelse. Ernæringsbehovet nedprioriteres. Ansvaret for patientens ernæring og beslutning om sondeanlæggelse er fælles for sygeplejerske og læge. Hvis begge parter afventer den andens initiativ, udebliver beslutningen. Hvis sygeplejersken ikke mener sig kompetent til at anlægge en sonde, får patienten den ikke trods et erkendt behov. Sygeplejerskens erfaring af, at apopleksipatienters tilstand kan ændre sig i løbet af kort tid, kan medføre, at hun afventer en mulig bedring i patientens tilstand. Ønsket om ikke at forulempe patienten unødigt kan medføre utilstrækkelig ernæring. Hvis referenceprogrammets anbefalinger følges, vil patienten blive ernæret. Hos patienter, hvor den cerebrale skade er så stor, at døden er uundgåelig, vil ernæring ikke forhindre døden i at indtræffe (3). Sygeplejersken kan ikke undvære hverken referenceprogram eller humanøkologi i sygeplejen til apopleksipatienter. Hun har behov for at kunne forstå patienten på alle niveauer: som ingen andre, som nogle andre og som alle andre. Humanøkologien understreger, at sygeplejersken bruger den viden, der er relevant i situationen. I forhold til fysiologiske problemstillinger indeholder referenceprogrammet den nyeste og mest veldokumenterede viden. Referenceprogrammet er med til at sikre patienten den optimale behandling. Det indeholder klare og præcise handlingsanvisninger, som kan hjælpe sygeplejersken i hendes arbejde. Humanøkologien har hun brug for til at modificere handlingerne, så de tilpasses den enkelte og unikke patient. Som beskrevet er apopleksipatientens autonomi påvirket. Det kan resultere i, at de pårørende får magt over beslutninger vedrørende patienten, som han ikke ønsker. Dette etiske dilemma er sygeplejersker nødt til at forholde sig til. Her kunne det være aktuelt også at inddrage Løgstrups filosofi om den etiske fordring (8). Sygeplejerske Karin Bundgaard Mikkelsen Blåmejsevej Hinnerup kami@mail.dasyh.dk Sygeplejerske Marie Louise Ladefoged Stokbrovej 112 Elev 8520 Lystrup hans.svankjaer.jacobsen@mail.dk Sygeplejelærer Karin Kjærgaard Bonde Rosenhøjvej Rønde siakkb@siaa.dk LITTERATUR 1. Sundhedsstyrelsen. Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko. København: Sundhedsstyrelsen; Det Nationale Indikatorprojekt Apopleksi. Standarder, indikatorer og prognostiske faktorer. Højbjerg: Indikatorgruppen for apopleksi; URL: 61 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 3 august 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark
6 62 3. SfR Sekretariatet for Referenceprogrammer. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. København: Sekretariatet for Referenceprogrammer; Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 3 august 2005 KLINISK SYGEPLEJE 4. Hessov I. Klinisk ernæring. 3. udg. København: Munksgaards Forlag; Sundhedsstyrelsen. København; URL: Medicinsk_teknologivurdering/SfR/ Introduktion/Apopleksi.aspx?lang=da 6. Karoliussen M. Sykepleie tradisjon og forandring. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; Universal Declaration of Human Rights. UN Info. URL: 8. Løgstrup KE. Den etiske fordring. 2. udg. København: Gyldendal; 2004.
Fagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereKlinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016
Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereBaggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1
Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk
Læs mereSpecialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje. Regionale temadage. Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Regionale temadage Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1 Forord I forbindelse med specialuddannelsesforløbet afvikles der regionale
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereEtiske spørgsmål og refleksion
Etiske spørgsmål og refleksion INDHOLDSFORTEGNELSE Sygeplejeetik Sygeplejeetik... 3 Etiske spørgsmål... 4 Etisk omtanke i sygeplejen... 5 En sygeplejefortælling... 6 Fra etisk dilemma til konkret valg
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereGodskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereNeurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle patienter til observation for apopleksi og TIA/TCI i region Nordjylland Det
ERNÆRINGSSONDE VED DYSFAGI VED LENE KJÆRHAUGE CHRISTIANSEN, SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION MIN HVERDAG MED SONDEERNÆRING Neurologisk apopleksiafsnit, Aalborg universitetshospital modtager alle
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereSYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune
SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs mereSygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling
Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme
Læs mereTVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE
TVÆRFAGLIGHED FÅR PATIENTER TIL AT SPISE MERE Marie Nerup Mortensen Kostkonsulent Aalborg hospital Juni 2013 I ÅLBORG TROR VI PÅ Holistisk menneskesyn Etablering af mødet mellem mad og mennesker At passe
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin
Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereDSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet
DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereKompetenceprofil. Social- og sundhedsassistenter. for Hospitalsenheden Horsens
Kompetenceprofil Social- og sundhedsassistenter for Hospitalsenheden Horsens Forord Som sundhedsprofessionel har man et konstant ansvar for at udvikle sine kompetencer rettet mod at løse fremtidens kerneopgaver.
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs merePå Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt.
Sygeplejeprofil den generelle del: På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. De pårørende har mulighed for at være helt eller delvist medindlagt. Fælles for alle de visiterede
Læs mereSYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat
SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad
Læs mereKULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL
KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig
Læs mereSundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?
Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt
Læs mereTema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet
Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet Indhold/Absalon Praktik- Studie aktivitet Refleksioner Mål for læringsudbytte Fra semesterplanen
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereIndledning... 3. Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3. Implementering og evaluering...
Side 1 af 6 Indhold Indledning... 3 Formålet med strategien for udvikling af Den Kommunale Sygepleje 2014-2018... 3 Implementering og evaluering... 4 1. Kvalitetssikring... 4 2. Styring af ressourcer...
Læs mereSSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1
SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereDe Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014
De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...
Læs mereKliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG
ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE
Læs mereKort & Godt. - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? 9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016
9. Sygeplejesymposium Region Nordjylland 2016 Kort & Godt - det korte møde med patienten hvordan bruger vi tiden bedst? Karin Bundgaard Akutcentret Aarhus Universitetshospital PRÆSENTATION 2 RAMMEN SÆTTES
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereErnæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.
Ernæring på tværs - et pilotprojekt Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient., CET Pilotprojekt Hvordan bliver patientens ernæringstilstand
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereDysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser
Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -
Læs mereBeskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5
Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereAt bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet
At bevare livsgnisten og holde den tændt Om stress, udbrændthed og belastninger i livet Psykolog Ole Rabjerg, Agape Livsgnist Et spørgsmål: Hvad giver livskraft, gejst, glæde og får os til at brænde for
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereSkolepraktikinformationsmøde 13. april 2016
Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016 De 4 ministermål i EUD reformen 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30% i 2025) 2. Flere skal fuldføre
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereLokalt bilag til praktikerklæring for SSA
Elev navn: midtvejsevaluering slutevaluering Fødselsdato: Hold: SSA Praktik 3: d. Praktik 4: d. Praktik 5: d. Praktikstedets/afdelingens navn: Disse ark er udarbejdet for at understøtte evalueringen. De
Læs mereKvalitetsstandard for Hjemmesygepleje
Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs merePraktiksteds- beskrivelse
Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation
Læs mereIndsats 11 Viden og udvikling... 1
Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold
Læs mereSondeernæring til patienter med akut apopleksi
Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi
Læs mereNår en borger får muskelsvind
Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs merefor sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse
Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH - Uddannelsen 2. Skoleperiode 1 Mål for (1.og) 2. Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereEt sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik
Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren De første og de næste 20 år De første og de næste 20 år Indholdsfortegnelse 3 Velkommen til Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 4 En Audit? - er
Læs mereForslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013
Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mereDagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis
Kursusprogram, Opkvalificering af SSA Undervisning 8.30-15.55 Dagens forløb Mandag d. 18. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn (46874) Tirsdag d. 19. August 2014. Tidlig opsporing af sygdomstegn
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs merePraktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent
Praktikerklæring for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Gemmes evt. i Elevplan. Praktikområde (sæt kryds) Somatisk
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs merePensumliste Modul 4. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links.
Pensumliste Modul 4 Pensum forefindes som bøger i Afdelings G s bibliotek eller som master-kopier i en mappe, som vil være til rådighed i afsnit G2 og er til fri afbenyttelse. Udlån af bøger fra biblioteket
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereBesparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem
Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Derfor skal vi spare på pleje og omsorg, og sådan kommer vi videre Pengene skal passe Esbjerg Kommunes udgifter stiger
Læs mereIDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereBeskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Regions Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet. Øre-Næse- Hals sengeafsnit. Afsnittet
Læs mereAnsøgning om merit for fag/forløb/moduler
Ansøgning om merit for fag/forløb/moduler Merit bevilliges på baggrund af en individuel vurdering af dine kompetencer i forhold til det læringsudbytte/mål du søger merit for. Navn: Generelle oplysninger
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereGenerel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens
Modul 6 Uddannelsessted: Bofællesskabet Malteriet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Horsens Kommune har ca. 80.000 indbyggere. Af de 80.000 bliver ca. 5.000
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereService deklaration Lindegården 2010 1
Service deklaration Lindegården 2010 1 Værdigrundlag...3 Målgrupperne...4 Formål og målsætning...4 Visitation...4 Fysiske rammer...5 Personale...5 Pædagogik...6 Bruger og pårørende råd...6 Ledsagerordning...7
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
Læs mere