Referat af REUs Møde nr. 112 Fredag den 21. april 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 112 Fredag den 21. april 2017 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 111 den 17. marts 2017 Formanden bød velkommen til møde nr. 112 i REU, og dagsordenen samt referatet fra REUs møde nr. 111 den 17. marts 2017 blev godkendt. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden indledte med at pege på,, at fokus på dagens møde er temadrøftelsen af søgningen til erhvervsuddannelserne. Formanden orienterede herefter om, at hun siden sidste rådsmøde har været inviteret med på undervisningsministerens studietur til Wien og Bern med fokus på erhvervsuddannelsesområdet. Formanden tog særligt to ting med sig hjem. For det første, at erhvervsuddannelserne er en utrolig klar vej for de unge i de pågældende lande, og dermed også en vej, som er let at vælge på trods af, at de også oplevede udfordringer med søgningen til erhvervsuddannelserne. For det andet blev det nævnt i Bern, at en forudsætning for at have stærke universiteter er at have stærke erhvervsuddannelser. Dette skyldes, at Schweiz har et uddannelsessystem med stærk indbyrdes sammenhæng, og når alle uddannelsesdele er indbyrdes afhængige af hinanden, kræver det for at have stærke universiteter også, at der f.eks. også er attraktive erhvervsuddannelser. Ejner K. Holst, LO, påpegede, at der var to ting, som var bemærkelsesværdigt. For det første har Østrig en stærk tradition for det duale uddannelsessystem, men det begynder at blive en udfordring, at virksomhederne skal forstå, at de også skal stille sig til rådighed for, at systemet fungerer optimalt. For det andet blev det fremhævet i Schweiz, at der er udfordringer med at opfylde målsætningerne om, at 70 procent fortsat skal påbegynde en erhvervsuddannelse. Deres adgangskrav var i fokus, og disse er fastsat af 22 forskellige interessenter, hvilket er komplekst. Yderligere skal man være opmærksom på, at der ikke er noget SU-system, og derfor er systemet ikke direkte sammenligneligt med danske forhold. Det schweiziske system er endvidere et sammenhængende system, og deraf betyder erhvervsuddannelser noget for samfundet, hvilket er interessant at have fokus på. I dansk kontekst kan eux være en del af vejen til et mere sammenhængende system. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede, at to ting var interessant at tage med videre fra turen. For det første, er det vigtigt at fokusere på elevernes mulighed for videreuddannelse, og at det understøttes af arbejdsmarkedets parter. For det andet er der en bemærkelsesværdig forskel mellem Schweiz og 1

2 Danmark, hvor eleverne i Danmark ofte udskyder uddannelsesvalg et, hvorimod man i Schweitz tager valget tidligt. Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet orienterede om en ny mesterlærekampagne. Der er blevet lavet en kampagne med informationsmateriale om mesterlærer rettet mod de forskellige aktører, og som udspringer af, at Ellen Trane Nørby, som tidligere minister, var interesseret i at pege på muligheden for ny mesterlære, og at det skulle blive tydeligere i tilrettelæggelse af erhvervsuddannelserne. Undervisningsministeriet orienterede yderligere om, at ministeren har valgt at oprette en sparingsgruppe, hvor hun kan modtage information om uddannelsernes indre liv og blive inspireret. Der er planlagt tre møder, hvor Anya Eskildsen fra Niels Brock, Camilla Hutters fra EVA, Nina Olsen fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Michael Johansen fra Aarhus Tech og Hanne Pontoppidan fra Uddannelsesforbundet deltager og er personligt udpegede. Undervisningsministeriet informerede om ny teknologipagt. Regeringen er blevet opfordret af flere til at lave en teknologipagt efter hollandsk forbillede. Statsministeren og erhvervsministeren har begge givet udtryk for, at regeringen er meget interesserede i en teknologipagt, og derfor er ministeriet i gang med at undersøge mulighederne for en dansk teknologipagt. Ideen er opstået med udgangspunkt i, at virksomheder efterspørger flere med stærke tekniske, naturvidenskabelige og digitale kompetencer. Derfor skal børn og unges interesse for disse fag øges, så flere uddanner sig inden for disse fag. Og der er allerede gang i mange relevante initiativer. En teknologipagt vil kunne være et sted at samle de mange igangværende initiativer inden for dette område, dele erfaringer, udvikle nye indsatser osv. Derfor har ministeriet brug for REUs bidrag. Rådet ved, om der er nogle spændende initiativer ude i kommunerne, på institutionerne, blandt lærergrupper osv., der kan indgå i en eventuel teknologipagt. Derfor beder ministeriet rådet om at tænke med og sende ideer til mulige indsatser. Jonas Thisted, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, spurgte, hvorfor ministeriet ikke har inkluderet eleverne i den nyoprettede sparingsgruppe. Undervisningsministeriet svarede, at det handler om skolens indre liv, tilrettelæggelse af undervisning og forbedring af skolernes arbejdsgange. Der er mange interessenter, som kunne høres i den forbindelse, men fokus er, hvordan skolerne administrativt kan få det nemmere. Per Påskesen, Dansk Metal, kvitterede for initiativet om en ny teknologipagt. Naturvidenskabsstrategien omfatter også dette område, og det er positivt at få et større fokus på de naturvidenskabelige fag i grundskolen og på den teknologiske udvikling. Der er mange interessenter, som kan bidrage i den sammenhæng, og Dansk Metals tillidsrepræsentanter vil gerne bidrage til indsatser og initiativer. Industriens Uddannelser har også initiativer i gang bl.a. Hands-on projektet. Undervisningsministeriet bemærkede, at naturvidenskabsstrategien er et oplagt initiativ, som er særdeles aktuelt i denne sammenhæng. Dorte Kulle, Håndværksrådet, bemærkede, at det kan være en god ide, at koble de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) til erhvervsskolerne og styrke samarbejdet mellem disse. 2

3 Undervisningsministeriet orienterede om status for dimensionering Når lovforslaget bliver fremsat, vil det bl.a. indeholder bestemmelser om dimensioneringen. Dimensioneringen skal i overensstemmelse hermed fremadrettet ske på baggrund af objektive kriterier, og i starten af næste uge, vil der blive sendt en høring til REU om, hvordan de objektive kriterier skal se ud, hvordan man kan fravige kriterierne og endvidere en tidsplan og proces for REUs inddragelse. Ministeriet modtager gerne konkrete forslag til, hvordan kvoteberegningsmodellen skal se ud. Undervisningsministeriet orienterede yderligere om, at ansøgningsrunden for videnscentrene er åben, og materialet er offentliggjort. Ministeriet forventer at afholde informationsmøder med skolerne i løbet af april. Yderligere er der sendt en kampagne i EU-udbud om at lave en eux kampagne, som skal køre fra november og frem til foråret, hvor eleverne søger optagelse. Denne skal være rette mod forældre til børn i 9. og 10. klasse for at gøre opmærksom på eux. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at det er vigtigt at sørge for at få et godt samarbejde med de faglige udvalg i forbindelse med en kampagne om eux. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at skolerne også bør inddrages. Ad dagsordenens pkt. 4 Temadrøftelse om søgning til erhvervsuddannelserne Formanden pegede på, at der på flere møder i REU har været enighed om, at der er behov for at behandle søgningen til erhvervsuddannelserne i en temadrøftelse. Elementerne i temadrøftelsen er struktureret således: 1. Undervisningsministeriet præsenterer først de seneste søgetal til erhvervsuddannelserne. 2. Med henblik på at etablere en fælles vidensbase er Camilla Hutters fra EVA inviteret til på baggrund af EVAs viden på området at sige noget om opmærksomhedspunkter og gode råd i forhold til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. 3. For også at sikre noget frisk luft fra virkeligheden er Julie Secher fra Knord inviteret til at fortælle om projektet Young Skills, og hvilke eventuelle gode råd man kan give på baggrund af projektet for at øge søgningen. På baggrund heraf tager rådet en samlet drøftelse, hvorefter REUs medlemmer kommer med konkrete bud på initiativer til at øge søgningen både bud på hvad der bør gøres, og bud på hvad man selv vil gøre. Med henblik på at få samlet op på drøftelsen vil referatet i højere grad fokusere på budskaberne vedrørende de konkrete initiativer, som REUs medlemmer peger på. Det vil samtidig give formandskabet mulighed for at overveje en eventuel opfølgning på temadrøftelsen. Formanden bød herefter velkommen til Anne Mette Byg Hornbek fra Undervisningsministeriet, Kontor for Analyse og Implementering, som præsenterede de seneste søgetal, der blev offentliggjort den 20. marts

4 Tina Voldby, TEKNIQ, bemærkede, at de landkort, som vises i oplægget skal bruges mere aktivt. Yderligere er det interessant, at kommuner, som ligger tæt på hinanden og har samme karakteristika, adskiller sig markant fra hinanden i forhold til søgning. Dette burde man undersøge mere i dybden. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at oplysningerne måske ikke er så overraskende, hvis man ser på arbejdsstyrkens fordeling på uddannelse i storbyerne i forhold til de mindre byer. Social arv spiller en stor rolle, hvilket er vigtigt at have fokus på. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at KL har undersøgt de kommuner, som har oplevet ændringer i søgningsmønstrene men har ikke umiddelbart kunnet finde en forklaring på, hvad der har gjort forskellen. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, bemærkede, at det kunne være interessant med kort, der samtidig viser den demografiske udvikling. Jannik Bay, DA, bemærkede, at det kunne være interessant med en sammenligning af, hvorfor det går godt nogle steder og dårligt andre steder korreleret for social baggrund. Jonas Thisted, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, bemærkede, at det kunne være interessant at se sammenhængen mellem eux og geografiske fordeling. Formanden bød herefter velkommen til Camilla Hutters, der på baggrund af EVAs erfaringer gav et oplæg bl.a. med råd til, hvordan søgningen til erhvervsuddannelserne måske kan øges. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, pegede på, at det måske kan opfattes som naturligt, at eleverne bruger gymnasiet til at blive modne, og herefter tager en erhvervsuddannelse. Per Påskesen, Dansk Metal, bemærkede angående Østrig og Schweitz, at det kunne være en overvejelse at undersøge, om det kunne være relevant at introducere et uddannelsesvalg tidligere i grundskolen. Troels Brandt, Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler, pegede på, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan grundskolen introducerer glæden ved det gode håndværk. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Bestyrelserne, tilkendegav, at det kunne være interessant at vide, om man taber nogle elever, hvis fagene bliver gjort mere generiske i starten af en erhvervsuddannelse. Formanden konkluderede, at Camillas Hutters PowerPoint præsentation bliver udsendt til rådet. Som sidst oplægsholder bød formanden velkommen til Julie Secher, Knord, som fortalte om projektet Young Skills - klædt på til en erhvervsuddannelse, herunder hvilke gode råd, der kan gives på baggrund af projektet med henblik på at øge søgningen til erhvervsuddannelserne. Jannik Bay, DA, bemærkede, at Young Skills er et stort projekt med mange parter, men det kan være vanskeligere for de mindre skoler, der ønsker flere samarbejdspartnere angående søgningen. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at det er vigtigt, at alle samarbejder om sådanne projekter, hvilket er svært, men hvor der er fælles vilje, er der en fælles vej. 4

5 Formanden bad herefter om konkrete forslag til initiativer fra rådets medlemmer. Ejner K. Holst, LO, De nationale målsætninger for erhvervsuddannelserne skal fastholdes. Åben skole: Man bør ikkevente på, at folkeskolen bliver den åbne skole. Økonomien er ikke i top på erhvervsskolerne, men skolerne bør investere i at åbne skolerne op, og vise hvad uddannelserne kan. Fokus på 10. klasse: Gør 10. klasse til starten på noget frem for slutningen. o Der skal kigges meget mere i retning af eud10. Brobygningsforløb: disse forløb skal udbygges og gennemarbejdes meget mere. Bedre kommunikation af mulighederne med en erhvervsuddannelse ud til offentligheden. o Der er brug for faglærte, ikke blot faglært arbejdskraft. Det er fint at vælge mellem uddannelserne, men alle elever kan ikke blive møbelsnedkere. Jannik Bay, DA, Vigtigt at holde fast i de nationale målsætninger for erhvervsuddannelserne, fordi der er et samfundsmæssigt behov for at gå i denne retning. Det er vigtigt at sikre grundlag for et oplyst valg for de unge. Der skal igangsættes initiativer vedrørende samarbejder om udskolingen i folkeskolen, herunder åben skole. Fokus på 10. klasse: ca. 50 % går i 10. klasse. 10. klasse skal fokuseres og gentænkes i retning af eud10 og 20/20-ordningen. Formidle de gode historier på områderne: Der er behov for faglærte, man kan sagtens læse videre, lønniveauet er godt, og der er et godt studiemiljø. Forsøg at nuancere i forhold til eventuelle fordomme. Ole Heinager, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Behov for systemer til at understøtte åbning af skolerne, f.eks. portaler hvor skolerne kan melde valgfag ind osv. Dimensioneringen skal gentænkes: Giver det mening at tale om manglende søgning til erhvervsuddannelserne, når der stadig afvises elever pba. kvoter? Systemet er for snævert ift. kvoter. Skolerne bør inddrages yderligere i forhold til dimensioneringsmodellen. Bredere grundforløb: Eleverne er ikke afklarede om deres uddannelsesvalg så tidligt. Arbejd i højere grad med generiske kompetencer f.eks. med almene erhvervskompetencer som alternativ til de gymnasiale uddannelser. Fokuser på at lave multi-faglige uddannelsesinstitutioner som f.eks. NEXT. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Lederne, Der bør i relation til de unges uddannelsesvalg gøres op med søjleopdeling i ungdomsuddannelsessystemet. Transparensen i erhvervsuddannelsessystemet skal gentænkes. Overgangskravene og tid: tidspresset i GF2 er så stort, at GF2 på skolerne må starte op allerede på GF1, for ellers kan kravene ikke nås. GF2 er for kort for dem, der kommer udefra. Åben skole: skolerne skal åbne sig. Saml op på gode erfaringer, fordi alle skoler arbejder med åben skole. Digitalisering: erhvervsuddannelserne er langt fremme i arbejdet med digitalisering, og det skal kommunikeres ud til eleverne i folkeskolen. Definer grænsefladen meget mere højteknologisk. 5

6 Jan Bauditz, KL, Realistisk blik på udfordringen: Det er ikke ret mange elever i 9. klasse, som interesserer sig for erhvervsuddannelserne. Søgningen til gymnasiet er et tilvalg, hvilket hænger sammen med det frie uddannelsesvalg i Danmark. Nødt til at se udfordringen gennem eleverne og forældrenes perspektiv. Karrierelæring i folkeskolen: det er vigtigt at kigge på, fordi det kan hjælpe eleverne til at reflektere over deres valg og muligheder. KL er meget fokuseret på dette og kommer med et udspil og forslag om, hvordan der kan arbejdes med karrierelæring. Forpligtende samarbejde mellem relevante aktører: ungdomsinstitutionerne må inkluderes. Der er mange forpligtelser i folkeskolen til at kigge i retning af erhvervslivet og gymnasierne, men der er ikke tilsvarende forpligtelse den anden vej. Samarbejdet mellem folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler skal øges og styrkes. KL kører allerede forskellige projekter, f.eks. sammen med Danmarks Lærerforening. KL er endvidere i dialog med undervisningsministeriet og NEXT om udskolingsinitiativer. Per Påskesen, Dansk Metal, Fokus på 10. klasse: gode cases rundt omkring, f.eks. på Learnmark, og der er en række steder, hvor man sætter 10. klasse i gang på en erhvervsskole, som virker. Næsten halvdelen af en årgang går i 10.klasse, og halvdelen af dem går på efterskole, og det skal med i billedet, når der drøftes omkostninger i forbindelse med 10. klasse. Forpligtende samarbejder mellem relevante aktører: forpligtende samarbejder skal være forpligtende, og de samarbejdende institutioner skal forpligtes til at arbejde videre, også når projektmidlerne løber ud. o Virksomhedssamarbejder ser ud til at virke og kan inddrages mere. Mathias Rytter Hansen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Brandingkampagne: der bør igangsættes en fælles brandingkampagne på tværs af aktører, fordi hele Danmark skal vide hvilke muligheder erhvervsuddannelserne skaber, og hvad uddannelserne generelt kan. Ronald Karlsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Bredere fokus på forskellige aldersgrupper: langt de fleste elever er over 18 år, hvilket bliver glemt. Aldersgruppen fra er steget betydeligt. Kommuniker også positivt om de gymnasiale uddannelser: mange muligheder for samarbejde med de gymnasiale uddannelser. Tina Voldby, TEKNIQ, Ændring af de tre euv spor. Overgangskravene og tid: GF2 udgør 20 uger ud af 55 uddannelsesuger, og derfor er GF2 så presset på de tekniske uddannelser. Der skal nås rigtig meget på de 20 uger, og det er et kæmpe pres for skolerne og for lærerne. Det handler om, at der skal være flere måder at komme ind på en erhvervsuddannelse på. Der er ingen, der har sagt, at GF1 kun skal være for de elever, der kommer fra 9. klasse. Brandingkampagne: alle aktører har et ansvar for at gøre uddannelserne attraktive gennem branding bl.a. også af brancherne. Vigtigt at have muligheden for at tilpasse de enkelte uddannelser undervejs og brande det, der er karakteristisk for branchen og jobmulighederne. Udfordringen i uddannelserne er, at de skal have samme form, men derfor er det også for 6

7 vanskeligt at tilpasse uddannelserne undervejs i takt med arbejdsmarkedet. Der skal være større frihed til at lave uddannelserne om inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven. Giv de faglige udvalg frihed til at udvikle uddannelserne. Louise Pihl, Dansk Byggeri, Social arv: der er en udfordring i at få fortalt, hvad erhvervsuddannelserne kan også blandt forældre med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Det er vigtigt at få skabt et billede i samfundet af, at der er nogle rigtig gode muligheder med erhvervsuddannelserne. Åben skole: der er mange kommuner, der begynder at arbejde systematisk med åben skole og facilitere samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskolerne, hvilket er rigtig positivt og skal styrkes yderligere. Det er vigtigt, at det er hele klasser, der kommer ud og ser en erhvervsskole, også dem, der ikke nødvendigvis skal være tømrer. Forpligtende samarbejde: erhvervsskolerne skal også forpligtes til at arbejde med at rekruttere elever der, hvor der ikke er økonomiske gevinster fx i 7. klasse. I den forbindelse bør der f.eks. kunne anvendes lokaler på erhvervsskoler. ClausEskesen, 3F, Anbefaling i forhold til folkeskolereformen: stort timepotentiale til i undervisningen i folkeskolen at fokusere i retning af erhvervsuddannelserne. Brobygningsforløb: der er behov for, at der igangsættes best practice evaluering af, hvor der skabes resultater. En del handler også om, at forældrene skal informeres præcist om erhvervsuddannelserne. Man kunne også tænke i at lade hovedforløbselever virke som en slags faglige ambassadører i relation til grundskoleeleverne. Sikring af praktikpladser: der er gennemsnitligt ikke flere praktikpladser til de årige end før reformen. Det bør arbejdsmarkedets parter sikre. Overvej udbredelse af en 3+2 model som i Schweitz, hvor eleverne ofte er 3 dage i skole og 2 dage i praktik i løbet af en uge. Dette kunne undersøges i dansk kontekst, da det kan skabe bedre uddannelsesmiljøer. Aktivering af lokale uddannelsesudvalg: kunne de have en aktiv rolle i at få grundskoleelever til at vælge uddannelse? Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, Vigtigt at formidle de gode historier på områderne og øge vidensniveauet om erhvervsuddannelserne, f.eks. hvad er jobindholdet, beskæftigelsesmulighederne, lønniveauet, og hvilke muligheder er der for efteruddannelse. Åbne for fleksibilitet mellem GF1 og GF2: der bør være flere, der får adgang til GF1. Udvikle unge ambassadører: erhvervsuddannelseselever kunne gives mulighed for at tage tilbage på deres egen folkeskole og fortælle om, hvad erhvervsuddannelserne kan. Eud24/7: efterskolelignende erhvervsuddannelse, hvor man indtænker et døgntilbud omkring grundforløbene. Dette er en anden måde at få fat i nogle andre grupper. Martin Liebing Madsen, FTF, I forhold til folkeskolen er der et brud i fagrækken og en udfordring i uddannelsernes tænkning i sammenhængen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Anvendelsesorientering er et godt tiltag, der både kan gøre sig gældende i forhold til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Men det skal tænkes sammen og være muligt at gennemføre. 7

8 Øg vidensniveauet om videreuddannelsesmulighederne, fordi det er fortsat ikke klart, hvad erhvervsuddannelserne kan. Dimensioneringen skal gentænkes: der skal ikke holdes nogle elever ude. Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier Bestyrelserne, Målsætningerne: det er vigtigt at holde fast i de nationale målsætninger for erhvervsuddannelserne, da de bl.a. kan fungere som grundlag for diskussionen om søgning. Forpligtende samarbejde: Skolerne vil gerne drøfte at mulighederne for at være mere forpligtigede, og DEG er i dialog med Undervisningsministeriet herom. Fokus på 10.klasse: læg 10.klasse på erhvervsskolerne og fokuser 10. klasse mod erhvervsuddannelserne, dog således at eleverne også præsenteres for de gymnasiale uddannelser. Digitalisering: DEG arbejder med en digitaliseringsstrategi. Det skal være mere avanceret at gå på en erhvervsskole gennem digitalisering. Der arbejdes yderligere med at få flere interessenter overbevist om, at erhvervsuddannelserne skal spille en rolle i teknologipagten. Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, Giv skolerne frihed til at styre grundforløbene: skolerne bør selv lave en vurdering af, om en elev skal starte på GF1 eller på GF2. Fokus på forsørgelsesgrundlaget: SU er svær, når man går fra ufaglært til faglært. Ændring af de tre euv spor. Øg vidensniveauet: orienter folkeskoleeleverne gennem f.eks. karrieredage på folkeskolerne. Jonas Thisted, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Overgangskravene og tid: særligt de merkantile uddannelser mangler tid i undervisningen især på GF2. Undervisningen bliver overfladisk, hvilket er problematisk. Bedre struktur i muligheden for at skifte uddannelse: gymnasiereformens nye 3 måneders grundforløb er problematisk, hvis man undervejs ønsker at skifte til en erhvervsuddannelse. Opmærksom på om den erhvervsrettede hf kommer til at være en konkurrent til eux. Dorte Kulle, Håndværksrådet, Hvordan øges lysten til at søge en erhvervsuddannelse? o Hvad er det, der virker? Hvordan kan vi få den viden? Og hvordan kan vi støtte op om de nødvendige tiltag. o Øge samarbejdet: Der skal være fokus på samarbejdet med folkeskolen og at der integreres materiale, der viser, hvilke evner man skal bruge i Håndværksfag. Håndværksrådet bidrager selv til at udbrede de gode historier på samarbejde mellem erhvervsliv og skoler, bl.a. med et idékatalog om samarbejde til inspiration til virksomhederne, der offentliggøres 11. maj. o Attraktive uddannelser: Der skal være fokus på de fysiske rammer og fremtidssikret udstyr, samt fokus på at fortælle om fordelene ved at være faglært: forsørge sig selv og have højere livsløn. Film er en god måde at nå de unge som eksempelvis de videoer Håndværksrådet for nyligt har lavet om Ny Mesterlære. o Håndværksrådets bidrag: Håndværksrådet vil gerne bidrage, og har altid fokus på, hvordan man ved projektaktiviteter og lignende kan skabe mere attraktive forhold for faglærte. Et eksempel på dette er en håndbog til mestre og til de unge, som har fokus på forventningsafstemning, og at få talt om de vigtige ting i starten af et ansættelsesforhold. 8

9 Elisabeth Nina Petersen, Malerforbundet, Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal styrkes: der kan være nogle fysisk hårde arbejdsopgaver og yderligere en hård tone på nogle erhvervsuddannelser, som kan udbedres. Eleverne har en identitetssøgende alder, som disse to indsatsområder kan understøtte. De unge ved godt, at de skal være på arbejdsmarkedet i mange år, hvorfor arbejdsmiljø bør prioriteres. Birgitte Winge, Dansk Industri, Virksomhederne kan være med til at synliggøre de gode ting ved deres brancher, og de ønsker at være aktive om deres branche. Der er mange gode tiltag i gang. Poul Henrik Madelung, Sammenslutningen Af Mindre Arbejdsgiverorganisationer (SAMA), Tal med de unge: det er vigtigt at spørge de unge om, hvilke refleksioner de gør sig angående uddannelsesvalg, når nu en af de største faktorer, der præger deres valg, er dem selv. De tre euv spor: det skal sikres, at erhvervsuddannelserne bliver gjort forståelige og gennemskuelige for alle involverede. Joan Prahl, FOA, Øg vidensniveauet: de unge fokuserer på meget andet end valget af erhvervsuddannelse. Det handler om at øge viden om mulighederne og kærlighed til et fag, der ikke fås medmindre, man har prøvet det. Muligt tiltag: udvikle et computerspil, som sætter erhvervsuddannelserne op mod hinanden for at fange interessen for fagene hos de unge. Formanden konkluderede, at rådets forslag til initiativer spænder vidt. For det første grundskolens rolle og hvordan den bliver styrket i forhold til en kobling til erhvervsuddannelserne. For det andet den samfundsmæssige kontekst, og hvordan der tales om erhvervsuddannelserne, herunder at der skal være tydeligere struktur, veje og spor. For det tredje at vidensniveauet om, hvad erhvervsuddannelserne kan, skal øges, og det skal formidles, at der er mange muligheder for videreuddannelse. For det fjerde er der initiativer angående uddannelsernes indre struktur, som kan ændres. Formanden takkede for inputtene og oplyste, at formandskabet på denne baggrund vil tage en drøftelse af opfølgningen på temadrøftelsen. Ad dagsordenens pkt. 5 Evt. 9