UDVIKLING AF AUTOCAMPERTURISME I DANMARKS LANDDISTRIKTER

Transkript

1 UDVIKLING AF AUTOCAMPERTURISME I DANMARKS LANDDISTRIKTER Realisering af potentialet Maj

2 UDVIKLING AF AUTOCAMPERTURISME I LANDDISTRIKTERNE Realisering af potentialet Rapporten er udarbejdet af Videncenter for Kystturisme for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Udarbejdet af: Juridisk assistance: Fotos: Jan-Bjarni Bjarnason, Videncenter for Kystturisme (projektleder) assisteret af Kristine Gregersen og Kurt Henriksen Vibeke Westergaard, Rønne & Lundgren Autocamperrådet 2

3 Indhold INDLEDNING, FORMÅL OG RAPPORTOPBYGNING... 3 HOVEDRESULTATER OG ANBEFALINGER AF CKTS 2014 ANALYSE... 4 DIALOG MELLEM CAMPINGRÅDET OG AUTOCAMPERRÅDET... 5 RAPPORTOPBYGNING... 6 LOVGRUNDLAG... 7 FORSØGSORDNING DANSK KYST- OG NATURTURISME... 7 PLANLOVEN... 8 Kystnærhedszonen... 8 Kommune- og lokalplan... 9 Miljøvurdering... 9 VVM-redegørelse Habitatbekendtgørelsen NATURBESKYTTELSESLOVEN SKOVLOVEN BYGGELOVEN LOV OM SOMMERHUS OG CAMPING M.V BEST PRACTISE CASES...14 HANDBJERG MARINA HUNDESTED HAVN CAMPING MØNS KLINT REALISERING AF POTENTIALET...24 KOMMUNERNES ROLLE MULIG PRODUKTUDVIKLING ØGET BRUG AF MARGUERITRUTEN...27 BILAG 1: CAMPINGRÅDETS TEKNISKE BIBLIOTEK AUTOCAMPER...28 INDLEDNING, FORMÅL OG RAPPORTOPBYGNING Denne rapport om Udviklingen af autocamperturisme i landdistrikterne en vejledning for danske kommuner bygger på resultaterne og anbefalingerne i Videncenter for Kystturismes tidligere rapport om Potentialet for autocamperturisme med fokus på landdistrikter fra marts 2014, og skal ses i direkte sammenhæng med denne. Begge rapporter er udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det overordnede formål med nærværende rapport er således med udgangspunkt i den første analyserapport om Potentialet for Autocamperturisme med fokus på landdistrikter at beskrive nogle af de muligheder, landdistrikterne har for at udnytte det identificerede potentiale for autocamperturisme. 3

4 Hovedresultater og anbefalinger af CKTs 2014 analyse Derfor vil det være formålstjenligt kort at opsummere denne rapports konklusioner og anbefalinger. Således gav analysen en række informationer og resultater til inspiration og hjælp for kommuner og andre aktører i landdistrikterne, som arbejder med at udvikle autocamperturisme i deres område. Undersøgelsen tegnede først og fremmest et billede af, at autocamperturismen udgør et stort og voksende marked: Antallet af autocampere har været stærkt stigende over de sidste år i Europa, hvor der nu er over 1,5 millioner autocampere, et tal som pt. øges med ca nye køretøjer pr år. Specielt er udviklingen i nabolandene interessant: Med næsten en tredjedel ( ) af Europas samlede bestand af autocampere i Tyskland, og en årlig stigning på ca køretøjer; Der er over autocampere i Sverige med en årlig stigning på ca køretøjer mens bestanden af autocampere i Norge er på godt med en årlig vækst på nye køretøjer. I Danmark steg antallet af indregistrerede autocampere ifølge Danmarks Statistik med en årlig vækstrate på over 24% fra ca. 600 i i Herefter er udviklingen dog stagneret, og i de seneste par år gået tilbage, så der nu er knap indregistrerede autocampere i Danmark. Undersøgelsen påviste, at autocamperturisterne er attraktive som målgrupper i landdistrikterne, og at de ikke er krævende, hvad angår faciliteter: Autocampister holder langt flere feriedage om året end andre turister og gør det generelt året rundt. Autocampister er relativt højtforbrugende og de vil generelt gerne betale for overnatning / faciliteter. Autocampister kræver generelt ikke mange faciliteter, idet de til en vis grad er selvforsynende. Generelt er det helt naturligt mulighed for tømning af spildevand og toilet samt påfyldning af vand og adgang til elektricitet, som udgør de vigtigste behov for autocampister. Herudover vil gode faciliteter som adgang til indkøbsmuligheder, restauranter/cafeer, attraktioner, mm. øge appellen af overnatningsstedet. Selv om autocampersegmentet for nuværende er relativt begrænset set i et større turismeperspektiv, så skønnedes det på baggrund af de beskrevne markedsmuligheder, at der er potentiale for udvikling af autocamperturisme i Danmark, som kan bidrage til at skabe vækst i bl.a. landdistrikter, herunder kystområder. 4

5 Autocampisters forbrug i Danmark blev konservativt beregnet i CKTs analyserapport om Potentialet for Autocamperturisme til omkring 350 mio. kr., genererende ca. 500 fuldtidsjobs. Såfremt der kan skabes øget udbud af faciliteter til autocampisterne, som tilfredsstiller deres behov og som samtidig lever op til forventninger om et passende pris/kvalitetsforhold, vurderede Videncenter for Kystturisme, at autocampisterne rummer følgende vækstpotentiale: Ved en 25% stigning i antal overnatninger over en 5-årig periode vil der kunne skabes et merforbrug i størrelsesordenen mio. kr., som inkl. afledte effekter vil kunne generere årsværk (Ref. CKTs analyserapport om Potentialet for Autocamperturisme). For at realisere sådan et potentiale, anbefalede rapporten følgende udviklingstiltag: Etablering af attraktive autocamperpladser i landsbyer med rig natur og/eller lignende seværdigheder i området, i småskalaform hos private operatører, i større format i samarbejde med lokale campingpladser, lystbådehavne og lignende aktører. Skabelse af netværksorganisationer, så det samlede produkt for autocampister forstærkes. Kommunal inddragelse af både Campingrådet og AutoCamperRådet i planlægning af nye autocamperpladser og lokalt samarbejde med lokale aktører som campingpladser, lystbådehavne, mm. Efterfølgende udarbejdede AutoCamperRådet og autocamper-info.dk i foråret 2014 en spørgeskemaundersøgelse blandt AutoCamperRådets medlemmer om deres forventninger til autocamperpladser i Danmark med fokus på faciliteter og serviceydelser på pladsen og oplevelser i nærområdet. Denne analyse bekræfter i stor udstrækning Videncenter for Kystturismes analyseresultater. Det skal dog bemærkes, at både CKTs analyse og AutoCamperRådets analyse begge kun gennemførtes blandt danske autocampister, som kun udgør en mindre andel af det samlede antal autocamperturister i Danmark. Dialog mellem Campingrådet og AutoCamperRådet Der har i løbet af 2014 været dialog mellem Campingrådet og AutoCamperRådet faciliteret af Erhvervs og Vækstministeriet. Denne dialog har dog hidtil ikke ført til offentliggørelse af en afsluttende rapport, hvorfor vi her er i stand til at referer til eventuelle anbefalinger. 5

6 Rapportopbygning Nærværende rapport bygger i stor udstrækning på konklusionerne og anbefalingerne i Videncenter for Kysturismes tidligere analyse om Potentialet for Autocamperturisme. I den forbindelse er rapporten opbygget i følgende tre hovedafsnit: Lovgrundlaget for en videre udvikling af autocamperturisme i landdistrikterne med afdækning af eventuelle problematikker og barrierer, herunder Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, Sommerhusloven, Campingregulativet, mm. Identificering af forskellige typer best practice cases, som har tiltrukket eller vil kunne tiltrække flere autocampister med identificering af hvordan disse cases har kunnet realiseres. De tre cases dækker over følgende tre typer af autocamperpladser, eller tre muligheder for udvikling af autocamper turismen: o Indretning af autocamperplads i forbindelse med naturområde her en ny meget natur-baseret marina Handbjerg Marina o Udvidelse af eksisterende faciliteter på lystbådehavn Hundested Havn o Indretning af autocamperpladser på eksisterende campingplads Camping Møns Klint Tredje og sidste afsnit af rapporten, realisering af potentialet, var oprindelig tiltænkt som en generel vejledning for kommunerne i forbindelse med udviklingen af autocamperturisme, men er i stedet rettet mod det private erhvervsliv, og specielt de eksisterende campingpladser. I løbet af rapportens tilblivelse, har det således vist sig, at spørgsmålet om hvordan kommuner skal udvikle autocamperturisme muligvis er forkert opstillet. Det er således først og fremmest de markedsmæssige kræfter i det private erhvervsliv som skal sikre udviklingen af autocamperturisme og anden form for turisme, mens kommunerne selv kun vil have en facilliterende rolle. 6

7 LOVGRUNDLAG Nærværende notat er Rønne & Lundgrens bidrag til opfølgningsrapport om realisering af landdistrikternes potentiale for autocamperturisme Forsøgsordning dansk kyst- og naturturisme Det fremgår af appendiks 1 til Aftale om vækstplan for dansk turisme af den 20. juni 2014, at der etableres en forsøgsordning til fremme af den fysiske udvikling af dansk kyst - og naturturisme inden for strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen. Der vil være tale om op til 10 forsøgsprojekter som giver mulighed for etablering af perspektivrige og bæredygtige fysiske turismeprojekter til fremme af kyst- og naturturisme. Den 13. november 2014 er der fremsat L 70 Forslag til lov om ændring af lov om pl anlægning og lov om naturbeskyttelse og byggeloven om bl.a. forsøgsordning for kyst- og naturturisme. Lovforslaget blev vedtaget den 19. december I henhold til lovens punkt 1 indsættes en ny 5 i planloven, hvorefter miljøministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse kan meddele op til 10 tilladelser til planlægning og til meddelelse af landzonetilladelser til konkrete fysiske projekter uanset 5b, stk. 1, nr. 1 og 4 og 35, stk.3 hvis projekterne opfylder tre nærmere opregnede betingelser. Herunder at projekterne har potentiale for at udvikle kyst- og naturturismen. Forsøgsprojekter kan omfatte autocamperfaciliteter. 7

8 Planloven Det fremgår af rapport fra marts 2014 om potentialet for Autocamperturisme at rapporten har fokus på landdistrikter, og herunder også kystområder. Kystnærhedszonen Planloven sondrer mellem anlæg og byggeri indenfor, henholdsvis udenfor, kystnærhedszonen. Der gælder ikke et forbud mod byggeri og anlæg i kystnærhedszonen, men der stilles særlige krav til planlægningen. Bestemmelserne skal sikre, at kystområderne bliver friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Planlovens 5a foreskriver således, at landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. 5b om planlægning i kystnærhedszonen kan fraviges hvis der er tale om et forsøgsprojekt, jf. ovenfor. Kystnærhedszonen omfatter landzonerne og sommerhusområderne i kystområderne, jf. planlovens 5a. Arealer i byzone som ligger kystnært er ikke omfattede af zonen, men indgår i kystlandskabet. Kravene til planlægningen i de kystnære dele af byzonerne retter sig især mod den måde, som byudviklingen sker på. Planlovens 5b foreskriver, at der for planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Hovedprincippet er, at bebyggelse eller nye anlæg placeres udenfor kystnærhedszonen eller sådan, at kysten og kystlandskabet påvirkes mindst muligt. Natur- og Miljøklagenævnet har udtalt, at der ved vurderingen af, om begrundelseskravet i planlovens 5b er opfyldt i forbindelse med et anlæg i kystnærhedszonen navnlig bør lægg es vægt på afstanden til kysten, arealets størrelse, placering i forhold til eksisterende bebyggelse, herunder om anlægget placeres bagved bebyggelsen, områdets landskabelige værdier og andre bevaringsværdier, samt påvirkningen af landskabet i form af byggeri, terrænreguleringer og beplantning samt den hidtidige planlægning for området. Endvidere er det et krav, at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Ferie- og fritidsanlæg omfatter bl.a. campingpladser, og herunder autocamperpladser. Kravet om sammenhængende turistpolitiske overvejelser indebærer, at placering af nye anlæg eller større udvidelser af eksisterende anlæg eller ændret anvendelse af anlæg må baseres på reelle behov og realistiske forventninger om udviklingen i den regionale og lokale turisme. Planlovens 5b vil derfor konkret kunne udgøre en barriere for etablering af faciliteter for autocamperturisme i kystnærhedszonen. 8

9 Kommune- og lokalplan Kommuneplanen skal i henhold til planlovens 11a, stk.1, nr. 8 indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, hvilket omfatter campingpladser m.v., ligesom rammer for indholdet af lokalplanlægningen fastsættes i kommuneplanen for områder til fritidsformål i henhold til planlovens 11b, stk.1, nr. 9. I det omfang der er tale om større udstykninger eller bygge- og anlægsarbejder foreligger der pligt for kommunerne til at udarbejde lokalplan, jf. planlovens 13 stk.2. Dette må afgøres konkret, og vil bl.a. afhænge af omfang af de tiltag der gøres, forventet øget trafikal belastning, karakteren af nyanlæg m.v. Det afgørende i henhold til praksis er, om der bliver tale om væsentlige ændringer af det bestående miljø. Etablering af nye faciliteter til autocamperturisme kan derfor udløse krav om tilvejebringelse af lokalplan, og om ændring af kommuneplanen. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering for planer som tilvejebringes inden for turisme, og som omfatter projekter omfattet af bilag 3 og 4 til loven. Under punkt 12 i bilag 4 er nævnt turisme og fritid, og det 9

10 fremgår under litra d at permanente campingpladser er omfattede. Hvis en plan fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan, eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer skal der dog kun gennemføres en miljøvurdering når myndigheden vurderer, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Pligten til at foretage en miljøvurdering foreligger uanset om det konkrete projekt også er VVM pligtigt. Der er eksempler fra praksis på, at udvidelse af en campingplads var omfattet af undtagelsesbestemmelsen, men det beror på en konkret vurdering af projektet. VVM-redegørelse Hvis der er tale om et anlæg der påvirker miljøet væsentligt, foreligger der pligt til at udarbejde en VVM vurdering i henhold til planlovens 11g. Hvis der er tvivl om, hvorvidt et anlæg vil påvirke væsentligt skal der foretages en screening. Permanente campingpladser (herunder autocamperpladser) er opført på bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen som et anmeldelsespligtigt anlæg hvis der sker etablering, udvidelse eller ændring af anlægget. Uafhængigt af hvorvidt der er krav om udarbejdelse af lokalplan eller ej, så følger det af planlovens 35, at der skal meddeles landzonetilladelse i det omfang der sker ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone eller sker bebyggelse. Der er en bagatelgrænse for, hvornår der kræves landzonetilladelse, men denne trækkes efter praksis snævert, hvilket yderligere kan skærpes af bestemmelser i kommuneplangrundlaget, f.eks. om særligt værdifulde landskaber. Endvidere skal ændringen være planlægningsmæssigt relevant, men denne betingelse må forventes at være opfyldt i de fleste tilfælde hvor der etableres nye faciliteter. Dog afhængigt af omfanget og karakteren af faciliteterne. En væsentlig del af de eksisterende camping- og autocamperpladser formodes beliggende i landzone indenfor kystnærhedszonen eller i områder af stor landskabelig og naturmæssig betydning. Det fremgår af planlovens 35, stk. 3, at for arealer som er beliggende i kystnærhedszonen, da må landzonetilladelse kun meddeles hvis det ansøgte har helt underordnet betyd ning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Denne bestemmelse kan fraviges hvis der er tale om et forsøgsprojekt, jf. ovenfor. Planlovens 35 kan derfor udgøre en barriere for etablering af nye faciliteter til autocamperturisme i landzone og/eller kystnærhedszone. Habitatbekendtgørelsen Af bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) 7 fremgår, at der i visse tilfælde skal foretages en forudgående vurdering af, om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura2000 område væsentligt. 10

11 Hvis myndigheden vurderer, at et projekt kan påvirke et sådant område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på området under hensyn til bevaringsmålsætningerne for området. Viser vurderingen at projektet vil skade området kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Af 8 fremgår, at bestemmelsen omfatter VVM tilladelser, dispensationer fra lokalplaner samt landzonetilladelser efter planlovens 35. Habitatbekendtgørelsens regler kan derfor konkret udgøre en barriere for etablering af faciliteter til autocamperturisme. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer et forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. Af 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i klitfredede arealer. Efter 15 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. 11

12 16-18 indeholder afstandskrav i forhold til søer, skove og fortidsminder. Bestemmelserne i 8 og 15 kan fraviges ved forsøgsprojekter, hvilket fremgår af lovforslag L70 2, punkt 1, hvorefter der i naturbeskyttelsesloven indsættes en ny 65a. Disse bestemmelser kan udgøre en barriere. I henhold til 65 er der hjemmel til at dispensere, som generelt fortolkes og anvendes restriktivt. Loven regulerer tillige arealfredninger, og indeholder hjemmel til konkrete dispensationer som ikke er i strid med fredningens formål. Også fredningsbestemmelser kan være en barriere for faciliteter til autocamperturisme. Skovloven Skovloven indebærer restriktioner i forhold til arealer omfattet af fredskovpligt. Byggeloven Byggeloven indeholder bestemmelser om opførelse af byggeri m.v. som skal iagttages ved konkrete projekter. Lov om sommerhus og camping m.v. I medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens 16 og lov om sommerhuse og campering er udstedt bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering, og om indretning og benyttelse af campingpladser. Der skal meddeles udlejningstilladelse i henhold til disse regler. Dette gælder som udgangspunkt også ved ændringer og udvidelser. Bekendtgørelsen omfatter også autocampere, og dermed også pladser der udelukkende benyttes af sådanne. Det fremgår af 2, at en tilladelse kun kan meddeles, hvis campingpladsen har en kapacitet på mindst 100 campingenheder, medmindre der er tale om pladser som var i lovlig drift pr. 6. februar 2000, pladser på de små øer, eller hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet. Kapacitetskravet skyldes et ønske om at forhindre en tilfældig spredning af små pladser i det åbne land. Undtagelsen om særlige omstændigheder kan bringes i anvendelse hvis det er uproblematisk at tillade en mindre kapacitet, f.eks. fordi pladsen ønskes drevet i forbindelse med fx lystbådehavne, hvor eksisterende faciliteter kan udnyttes, eller i områder hvor de r ikke er basis for en stor campingplads, f.eks. visse områder inde i landet. Disse bestemmelser kan derfor udgøre en barriere for nye tiltag der skal fremme autocamperturisme. 12

13 Hvis der alene er tale om parkeringsarealer til overnatning for autocampere gælder bekendtgørelsen ikke. Kommunalbestyrelsen kan - for så vidt angår kommunale veje og private fællesveje - med samtykke fra politiet fastsætte lokale bestemmelser om, hvor og i hvilket omfang der kan parkeres med autocampere. Såkaldt bondegårdscampering er undtaget, men vedrører alene campering i et meget begrænset omfang. Det følger af bekendtgørelsens 1, stk. 2, nr. 3 at den ikke omfatter arealer der anvendes til opstilling af maksimalt tre campingenheder i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom (bondegårdscampering). Hvis ikke der er tale om bondegårdscampering eller om, at der foreligger særlige omstændigheder, kan tilladelse kun meddeles til en kapacitet på mindst 100 enheder. 13

14 BEST PRACTISE CASES I nærværende afsnit vises tre cases, som på hver deres måde viser, at landdistriktskommuner har mulighed for at fremme autocamperturismen i kommunen ved etablering af autocamperpladser. Der er tale om tre typer af pladser, eller rettere tre forskellige måder at etablere autocamperpladser på: Handbjerg Marina: En nyanlagt autocamperplads ved ny marina Hundested Havn: Udvidelse af eksisterende faciliteter på lystbådehavn Camping Møns Klint: Autocamperpladser i forbindelse med traditionel campingplads Handbjerg Marina - ambitiøs autocamperplads ved nyanlagt marina Placering: Handbjerg Marina ved Limfjorden øst for Struer Overordnet ide: Havnebaseret autocamperplads i samdrift med nyanlagt marina på kunstig halvø i Limfjorden 14

15 Pris: 75,- kr. per overnatning i autocamper inkl. alle personer Ekstra betaling for strøm og vand Faciliteter: Strøm, drikkevand, tømning af spildevand og toilet Toiletter/bad samt restauranter Mere information: handbjergmarina.com/autocamper Beskrivelse Handbjerg Marina er et stort visionært projekt, som er båret frem af lokale ildsjæle og har været undervejs gennem mere end ti år. Området ved Limfjorden mellem Struer og Vinderup er kendetegnet ved lav vanddybde ved kysten, så marinaen er anlagt på en kunstig halvø, der sikrer en vanddybde på 2,5-3 meter i havnen. Handbjerg Marina Fonden står bag projektet med et samlet budget på ca. 45 mio. kr. I oktober 2013 bevilgede Holstebro Kommune en lånegaranti på 6,4 mio. kr. samt et anlægstilskud på 3,9 mio. kr. og afsatte 10 mio. kr. til vejanlæg i forbindelse med marinaen. Derudover har en lang række lokale virksomheder og andre sponsorer støttet projektet, der forventes at få stor betydning for udvikling af turismen i hele regionen. Allerede i den indledende fase tiltrak de nye bådpladser i marinaen således købere fra hele Midtjylland og så langt væk som fx Silkeborg og Skanderborg. Handbjerg Marina er udvalgt af Holstebro Kommune til at være testplads for autocampere, og den endelig godkendelse som autocamperplads ventes at være på plads senere i

16 De smalle tanger på den kunstige halvø betyder, at samtlige 100 pladser har direkte udsigt til masser af vand samt både solopgang og solnedgang. Faciliteterne deles med lystbådehavnen, mens der er opført familiebaderum, som primært er tiltænkt autocampisterne. Pladsens faciliteter har høstet megen ros - ikke mindst fra den tyske organisation Top-Platz.de, som har udnævnt Handberg Marina til den første Top-Platz i Danmark. Se beskrivelsen hos Top- Platz.de Økonomi Handbjerg Marina har et totalbudget på ca. 31 mio. kr. for de første to etaper, og dertil kommer planer om en 3. etape med et budget på mio. kr., der bl.a. inkluderer en hovedbygning. Hele projektet er økonomisk begunstiget ved en høj grad af frivilligt arbejde fra cirka 100 hjælpere, og sponsorbidrag i form af både kontanter og materialer. Handbjerg Marina Fonden vurderer, at selve autocamperdelen med bl.a. etablering af fast underlag og familiebaderum, som primært er tiltænkt autocampister, beløber sig til en samlet, ekstra investering på kr., hvortil kommer ca. 1,0 mio. kr. for betonunderlag. 16

17 Fremtidsplaner Generelt har Handbjerg Marina fået en rigtig god modtagelse og en flyvende start blandt både lokale og regionale fastboende samt ikke mindst hos turisterne. Det har allerede nu givet ekstra appetit på udbygning af området, og der er netop indviet nye faciliteter til vinterbadere. Den planlagte 3. etape med opførelse af hovedbygning i to etager rummer bl.a. planer om permanente boliger på øverste etage - både som leje- og ejerlejligheder. På marinaens badeø planlægges tre shelters til kano- og kajakfolk, ligesom der er planer om en mindre bygning til kitesurfere, et "pop-up" orkesterområde til levende musik og badebro til permanent placering af husbåde til faste beboere. For autocamperdelen forventer man også, at der hurtigt bliver brug for udvidelse af kapaciteten. Selve marinaområdet har plads til maksimalt 120 autocampere, men dertil kommer et kommunalt område ved nedkørslen til Handbjerg Marina. Her vurderes der at være plads til yderligere 50 autocampere, og forventningen fra fonden er, at dette område også kommer i spil. Foreløbig gælder det dog arbejdet med at få alle formalia på plads for en permanent plads til autocampere. Den nuværende - og relativt nye - lokalplan for området skal tilpasses, så pladsen til autocampere også indgår som en del af formålet. Handbjerg Marina Fonden oplyser, at man i det forudgående arbejde simpelthen ikke har tænkt autocampere ind - og områdets store tiltrækningskraft fra autocampere er langt større end forventet. 17

18 Hundested Havn - udvidelse af eksisterende faciliteter i lystbådehavn Placering Hundested Havn Overordnet ide Havnebaseret, bynær autocamperplads, tæt på vand, strand og fiskemuligheder - midt i et godt havnemiljø med aktiviteter, gallerier, butikker og restauranter Pris 150,- kr. per overnatning i autocamper inkl. alle personer Strøm, vand og tømning inkluderet i prisen Faciliteter Nyetableret tømmestation, strøm, vand, toiletter og bad Mere information 18

19 Beskrivelse Autocamperpladsen på Hundested Havn har gennem mange år været en populær destination med sin gode placering tæt på både byen og et meget aktivt havnemiljø. Under de fælles betegnelser "Kulturhavnen/Kulturmolen/Kulturkajen" tilbyder området en række butikker, gallerier, restauranter og aktiviteter, der er med til at tiltrække turister om året. Gæster uden lystbåd eller autocamper kan også overnatte på havnen i Hundested Havnehytter, der er beliggende direkte ud til lystbådehavnen som en del af det maritime miljø. Sandskulpturfestival, sælspotting, hyggelige restauranter og fiskebutikker samt et lokalt bryghus er nogle af tilbuddene i Hundested. Populariteten blandt autocampister har i år ført til en udvidelse af kapaciteten - specielt for lidt større autocampere - på en vestvendt mole (herunder markeret med "Planlagt ny AC plads"). Det nye område har plads til 12 autocampere og rummer en ny tømningsstation for spildevand. Desuden er der opført en ny facilitetsbygning med bl.a. handicaptoilet og familiebaderum - det er dog faciliteter, som ikke er opført direkte til brug autocamperne, men er beregnet til alle brugerne, bl.a. de mange sejlere i den nye del af havnen. For autocamperdelen specifikt er der investeret i et mere stabilt underlag af knust grafik på pladsen samt strømstik, der er af samme art som langs kajerne. Driften af autocamperdelen er i det hele tæt integreret i resten af havnen, og der bruges som nævnt samme strømstandere og samme betalingssystemer for afregning. "Vi driver lystbådehavn og ikke autocamperplads," som det udtrykkes af havnefogeden - men autocamperne får samme service som sejlerne. Hundested Havn har ikke lavet nogen aktiv markedsføring af sine nye faciliteter, men har alligevel en kraftig stigning - ca. 380 besøgende autocampere i 2014 mod 262 i 2013, en stigning på 45%. 19

20 Økonomi Da Hundested havn driver autocamperpladsen som en mindre supplementsaktivitet i forhold til lystbådehavnen er det ikke muligt at opgøre økonomi og investeringer separat. Årets nye investeringer i toiletfaciliteter, familiebaderum, ny tømningsstation m.m. udgør i alt omkring 2,0 mio. kr., men udbygningen er som nævnt primært sket af hensyn til en udvidelse af lystbådehavnen med flere bådpladser. Da havnen ikke har været offensiv i sin promovering af tilbuddene til autocampere, har det ifølge havnefogedens vurdering også betydet, at de tre nærliggende campingpladser ikke har reageret negativt på den større konkurrence. Fremtidsplaner Fremover er det planen at supplere det nye lystbådeområde på Hundested Havn med flere autocamperpladser efter behov og samtidig skal det nye område generelt gøres mere attraktivt. Der arbejdes med en rokade blandt havnens foreninger, så der kommer flere daglige aktiviteter, mere liv og flere maritime aktiviteter at se på. Desuden rummer den nye havneafdeling en dobbeltrampe til søsætning af både, hvor der er plads til f. eks. en stor autocamper med bådtrailer - en kundegruppe som vurderes at have potentiale. 20

21 Camping Møns Klint - traditionel campingplads - nu også "vild natur" med komfort for campere Placering Borre på Møn, tæt på Møns Klint Overordnet ide Traditionel campingplads med dedikeret "Dark Sky Area" for autocampister og andre gæster, der ønsker fornemmelsen af "vild natur" med komfortfaciliteter lige i nærheden Pris Ingen prisdifferentiering i forhold til almindelige campingvogne. Samme pris uanset eventuelt mindre brug af faciliteter Faciliteter Strøm, vand, WiFi og tømning af spildevand Toilet, bad og alle gængse campingfaciliteter til rådighed på hovedpladsen Mere information 21

22 Beskrivelse Camping Møns Klint er en traditionel campingplads, der ynder at vælge utraditionelle løsninger. Det gælder bl.a. det dedikerede "Dark Sky Area", hvor autocampister og andre gæster, der gerne vil smage følelsen af frihed og lidt mere "vild natur" kan gøre det i de sikre og trygge rammer af en etableret campingplads. Samtidig har de adgang til al den komfort, der hører til en traditionel campingplads, og det er et koncept, som er blevet meget populært blandt autocampere. Den overordnede tankegang er en "Slow Stop"-filosofi som modvægt til det udbredte "Quick Stop"-koncept, hvor autocampere får adgang til en mindre plads med begrænsede faciliteter til en lavere pris mod at ankomme senere og forlade pladsen tidligere end vanligt - deraf navnet "Quick Stop". Hos Camping Møns Klint betaler autocamperne nøjagtigt samme pris som almindelige campister, men man prøver til gengæld at få dem til at blive længere ved at få dem til at føle sig hjemme og opleve lidt af den samme frihed som ved "fricamping" uden for etablerede pladser. Det sker bl.a. ved at fokusere på naturen i form af et mere naturpræget område, bålpladser, toiletbygninger udenfor området samt "Dark Sky"-betegnelsen - mindre lys og bedre udsigt til stjernehimmelen. Nøgternt set beskriver ejeren det selv som et tidligere marginalområde, der ikke rigtigt blev udnyttet, og derfor betragtes omkostningerne til etablering også som en "oprydningsinvestering". "Dark Sky"-området har plads til omkring autocampere. 22

23 Økonomi Hele konceptet bag "Dark Sky Area" på Møns Klint Camping bygger på så oprindelig og uberørt natur som muligt, og det har selvfølgelig en positiv indflydelse på investeringsbehovet. Selve terrænnet er i princippet uberørt, men der er investeret i befæstning af pladserne, så de relativt tunge autocampere kan bevæge sig rundt uden at køre spor og sidde fast - specielt når vejforholdene er fugtige. Som en del af konceptet accepterer - og påskønner - brugerne også, at der ikke findes toiletbygning og bad på selve området, så man i stedet skal benytte faciliteterne på den mere traditionelle del af campingpladsen. Det har også sparet investeringer. "Dark Sky Area" har derfor kunnet nøjes med befæstelse af pladserne, installationer til strøm og vand samt en satellit tømningsstation, der også kan benyttes af pladsens øvrige gæster. Den samlede investering anslås derfor at begrænse sig til ca kr. - og som nævnt betragtes det som en "oprydningsinvestering" på et område, som ellers ville ligge ubenyttet hen. "Slow Stop"-filosofien har også vist sig at virke på autocamperne, som ellers generelt er kendetegnet ved at rejse i transit med korte ophold hvert sted. Camping Møns Klint oplyser, at autocamperne hos dem i snit opholder sig mindst tre-fire dage på pladsen, inden de drager videre, hvilket er betydelig længere end hvad AutoCamperRådets undersøgelse i 2014 viste. Fremtidsplaner Hvis hele ideen og konceptet bag "Dark Sky Area" bliver en succes, så er det planen at udvide området med flere pladser. Autocampere vil jo også generelt gerne have plads omkring sig, lyder vurderingen, så tankerne går i retning af en "nationalpark tankegang" efter amerikansk mønster. Det vil sige større og mere naturtro pladser - eventuelt med egen bålplads - og mere "back-to-basics" i campingfilosofien, men stadig med adgang til alle moderne faciliteter. 23

24 REALISERING AF POTENTIALET Som nævnt i indledningen var dette tredje og sidste afsnit af rapporten oprindelig tænkt som en generel vejledning for kommunerne i forbindelse med udviklingen af autocamperturisme. Da det ikke er kommunerne, men først og fremmest det private erhvervsliv som er ansvarlig for udviklingen af autocamperturisme og anden form for turisme, er afsnittet om realisering af potentialet for autocamperturisme i stedet rettet mod det private erhvervsliv, og specielt de eksisterende campingpladser. Helt generelt oplyser Campingrådet, at autocamperturismen udgør en stigende bestanddel af medlemmernes forretning, og står for den største stigning i antallet af overnatninger på campingpladserne. Der er således god logik i, at campingpladserne øger deres fokusering på dette markedssegment. Det vil i de fleste tilfælde ikke kræve store anstrengelser for at imødekomme autocampisternes relativt beskedne krav om faciliteter og serviceydelser, som er blevet afdækket i CKTs analyserapport om Potentialet for Autocamperturisme med fokus på landdistrikter og andre internationale og nationale undersøgelser, herunder undersøgelser foretaget af både Campingrådet og AutoCamperRådet. Helt overordnet drejer dette sig i al sin enkelthed om at gøre det attraktivt for autocamperturister at besøge lokalområdet. Det vil bl.a. sige, at der skal være gode muligheder for autocampister at overnatte. Der skal være et udbud af faciliteter og serviceydelser på pladserne, svarende til autocampisternes behov og forventninger. Der skal være gode indkøbsmuligheder og bespisningsmuligheder, og der skal være et rimeligt udbud af attraktioner og aktiviteter for autocampisterne, som for andre turister. En opsummering af autocampisternes præferencer for faciliteter og serviceydelser inkluderer: Præferencer for lokalisering og almindelige bekvæmmelighesforhold, som opfyldes af langt de fleste eksisterende campingpladser: Placering i rolige omgivelser: det kan være i naturen, ved strand eller roligbymæssig bebyggelse og undgåelse af støjende industri eller havneområder Sikkerhed og legalitet: de fleste autocampister ønsker at benytte legale og sikre pladser til deres ophold Tilgængelighed til pladsen herunder forståelig og tydelig vejvisning/skiltning til pladsen Tilgængelighed til indkøbsmuligheder, restauranter, shopping og attraktioner Sikring af plant og vandret underlag Tilstedeværelse af informationstavle Basisfaciliteter: Mulighed for tømning af spildevand og toilet Forsyning af frisk vand/vandpåfyldning 24

25 Andre faciliteter: Udover de essentielle basisfaciliteter er der en lang række faciliteter og serviceydelser, som kan tilbydes autocampisterne inklusive: Elektricitet Toilet og bad Møntvask Udskiftning af gasflasker Modtagelse/reception WiFi TV-modtagelse Tilsvarende kan oplevelsen af pladsen forøges gennem fx at øge arealet for den enkelte autocamperplads, etablering af pladsbelysning, beplantning, mm. Nogle faciliteter er naturligvis i højere kurs hos autocampisterne end andre, herunder strømforsyning, toilet og bad samt internetadgang, mens andre er af mindre betydning, selv om alle ydelserne vil være med til at højne oplevelsen af et ophold på pladsen. Det er også klart, at en inklusion af disse faciliteter vil belaste både etablerings- og driftsomkostninger og som sådan skal inddrages fra brugeromkostninger. Det vigtigste er at sikre de bedst mulige forhold for autocampisterne inden for de økonomiske rammer, som er til rådighed. Derfor er det væsentligt at gøre brug af den viden som er indsamlet gennem det analysearbejde, som er udført af Videncenter for Kystturisme, Campingrådet og AutoCamperRådet. Specielt har Campingrådet udarbejdet et meget brugbart teknisk notat til sine medlemmer om en række tekniske forhold i forbindelse med etablering af autocamperpladser på eller ved eksisterende campingpladser. Notatet beskriver således indledningsvis lokalisering af autocamperpladser, forskellige typer af pladser fra transitpladser, kortrejsepladser og egentlige autocampercampingpladser og tilgængelighed af pladserne. Herefter gives en række tekniske beskrivelser af pladsindretning inklusive underlag, pladsstørrelse og forsyning af faciliteter og serviceydelser. Det tekniske notat er medtaget som Bilag 1 til denne rapport. Kommunernes rolle Mens det bestemt ikke her skal anbefales, at det er en kommunal opgave at etablere og drive autocamperpladser, så vil kommunerne kunne spille en afgørende facilliterende rolle i etableringen af nye autocamperpladser eller udvidelse af eksisterende pladser, ligesom den kan 25

26 være behjælpelig med arealsikring og nødvendig lokalplanlægning samt etablering af nødvendig infrastruktur. Tilsvarende kan kommunerne sikre involvering af relevante lokale interessenter som fx den lokale turismeorganisation, lokale campingpladser, og evt. andre aktører. En sådan netværksdannelse i forbindelse med etablering af nye eller udvidelse af eksisterende pladser kan være med til at sikre, at det samlede produkt for autocampister forstærkes. Såfremt en ny autocamperplads er etableret på basis af kommunalt initiativ, bør kommunen principielt sikre involvering af private aktører til driften af pladsen. Det kan fx ske ved udbud af driften blandt lokale campingpladser, som det fx var tilfældet i Hvide Sande, hvor Hvide Sande Havn udbød driften af to autocamperpladser på havnen blandt lokale campingpladser. Det kan i visse tilfælde, hvor en privat aktør enten ikke er til stede eller ikke kan udkonkurrere tilbud fra fx en kommunal eller offentligt dreven lystbådehavn, være at kommunen midlertidigt eller mere permanent gennem en kommunal institution vil skulle drive en autocamperplads. Lystbådehavne kan fx i mange tilfælde tilbyder de samme faciliteter til strømforsyning, vandforsyning, samt tømning af spildevand og toilet til lystsejlere som autocampister efterspørger. I forbindelse med etablering af nye autocamperpladser vil kommunen også skulle tage hensyn til eventuelle lovmæssige restriktioner og barrierer, som omtalt i separat kapitel og kort oplistet her: L70 forsøgsordning for kyst- og naturturisme, lovforslag fremsat 13. november 2014 med mulighed for fravigelse af regler i planloven og naturbeskyttelsesloven om planlægning i kystnærhedszoner, landzonetilladelser og fravigelse fra naturbeskyttelseslovens regler om klitfredede arealer og tilstandsændringer indenfor strandbeskyttelseslinjen. Forsøgsprojekter kan omfatte faciliteter til autocamperturisme. Planlovens 5a og 5b kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg som ikke er afhængige af kystnærhed. Der må kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Planlovens 11a, stk. 1, nr. 8 og 11b, stk.1, nr. 9 krav om at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af arealer til fritidsformål, og om at rammer for indholdet af lokalplanlægningen fastsættes for områder til fritidsformål. Endvidere lokalplanpligt i medfør af 13, stk.2 ved væsentlige ændringer i det bestående miljø. Planlovens 35 om landzonetilladelse for nye anlæg i landzone kræves som klart udgangspunkt landzonetilladelse. Der kan være pligt til at foretage VVM screening eller til at udarbejde VVM redegørelse for et konkret anlæg eller projekt, jf. planlovens 11g. 26

27 Der kan være pligt til at foretage en miljøvurdering af nye anlæg i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Dette gælder for permanente campingpladser. Der kan i henhold til habitatbekendtgørelsen være pligt til at foretage en forudgående vurdering af, om et projekt i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer et forbud mod tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. 8 indebærer forbud mod ændringer af klitfredede arealer, og 15 forbyder ændringer i tilstanden af arealer der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser kræver tilladelse til erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger årligt at udleje eller fremleje ejendommen eller dele af denne til campering. Der kan kun gives tilladelse til en kapacitet på mindst 100 enheder, medmindre der enten er tale om bondegårdscampering (maksimalt 3 campingenheder i tilknytning til et stuehus), eller der foreligger ganske særlige omstændigheder. Dog også undtaget pladser der var i lovlig drift pr. 6. februar 2000, eller pladser på de små øer. Skovloven indeholder regler om fredskov som begrænser arealanvendelsen Mulig produktudvikling øget brug af Margueritruten I forbindelse med studiets gennemførelse, er det fra flere sider blevet foreslået, at man i forbindelse med udvikling af autocamperturisme kunne gøre langt bedre brug af et af landets største, men relativt lidet benyttet turistprodukter, Margueritruten. Margueritruten er en km lang turistrute for bilister, som leder forbi mere end 200 af vores største og mest spændende seværdigheder og gennem noget af landets smukkeste natur. Som det er tilfældet under cykelturismeprojektet Panorama, kunne der med stor fordel sikres tilstedeværelsen af fornødne overnatningsmuligheder og adgang til nødvendige faciliteter og serviceydelse for autocamperister og for den sags skyld også almindelige campister, med passende mellemrum på Margueritruten. En sådan produktudvikling kunne fx initieres som et forsøgsprojekt i 4-5 kommuner med tilstedeværelse af større attraktioner og smuk natur, og ikke nødvendigvis nabokommuner. 27

28 BILAG 1: CAMPINGRÅDETS TEKNISKE BIBLIOTEK AUTOCAMPER 28

29 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Indledning. Som en skildpadde med huset på ryggen, er campister i en autocamper ikke længere et særsyn her i landet. Hvad der oprindeligt var en sjov ide med sovepladser og køkken i bilen, er efterhånden blevet til hvermandseje. I dag sælges alle typer af disse biler. Lige fra luksusmodellen med en længde på 11 meter og udskydelige sider og en SMART-bil i bagagerummet til den forvoksede MPV`er til den glade surfer. Markedet er meget stort og der tilbydes produkter til enhver smag og pengepung. Med vores afgiftssystem er en investering i en autocamper en stor udskrivning. Hvor salget i 2007 var på godt stk., er der fra 2009 og frem kun solgt omkring 160 autocampere pr. år. I vores naboland mod syd, Tyskland, har salget ligget konstant på omkring de autocampere pr. år. Fra 2009 og frem har der endda været en pæn fremgang og alene i 2011 er markedet steget med over 20 % med næsten stk. nyregistrerede autocampere. Ud af den samlede eksport af autocampere fra Tyskland, blev 20 % solgt til Norge og Sverige. Ja, stigningen på det norske marked var fra 2010 til 2011 på godt 90 %. I det følgende optales hovedpunkter fra forskellige tyske undersøgelser. Med over registrerede autocampere er Tyskland det land med de fleste autocampere og autocamperovernatninger. Så selv om disse undersøgelser hviler på oplysninger fra Tyskland, giver de alligevel et godt overblik over produktet autocamperpladser. Hvem kører autocamper? Den typiske bruger er midt i halvtredserne og det er næsten undtagelsen, hvis der er mere end 2 personer i autocamperen, og en pæn indtægt til brugeren er også en del af billedet. En forholdsvis fleksibel afholdelse af ferien, giver mulighed for 2-3 længere rejser pr. år og herudover også 4-5 kortere ture. Generelt er de små ferier meget værdsat. Med vores placering i forhold til det tyske marked, har det stor betydning, at over 60 % af de gæster med autocampere, der vil på en kort ferie, ikke ønsker at bruge mere end 3 timer på kørslen til destinationen. Denne kendsgerning er derfor også den væsentligste årsag til, at Tyskland er det

30 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) mest benyttede feriemål. De mest efterspurgte områder i Tyskland er områderne langs Østersøen og Nordsøen. Områder som minder meget om de danske kyster. Autocamperenheder/Autocamperstellplätze. Det er nævnt, at brugerne af autocampere er vor tids beduin, siddende på 4 hjul og 150 HK. Ligeledes er de beskrevet som individualister, frie i deres tilgang til ferieoplevelser og søgende efter de oplevelser, der ikke har så meget med masseturisme at gøre. Om det er rigtigt, er nok vanskeligt at afgøre. Det er dog sikkert, at man er nødt til at tilbyde det helt rigtige produkt, for at tiltrække denne kunde. I væsentlig modsætning til campister i campingvogne, er behovet hos gæster med autocampere meget anderledes. Det skyldes i sagens natur, at man nemt og hurtigt kan komme fra A til B med hele huset på ryggen. Også alderssammensætningen, hvor det ældre segment er fremherskende, gør, at det ofte er gæster, der ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet, der kan rejse på alle tider af året. Sidst og ikke mindst, er det ønsket om forskellige oplevelser sammenholdt med den store grad af mobilitet, der er anderledes, hvor en gæst i en campingvogn mere søger en fast base at opleve ud fra. Overvejer man at gå videre med etableringen af specielle enheder til autocampere betinger det dog, at der i området er et vist antal af disse biler. Om kundegrundlaget kan tilskrives en ideel, god beliggenhed i forhold til et velegnet tilkørselsområde med mange autocampere, en spændende by, en turistattraktion med tiltrækningskraft, er underordnet. Det afgørende er om der er en tilstrækkelig efterspørgsel på at overnatte. Herefter melder forhold som uhindrede tilkørselsforhold, arealets bæreevne, størrelsen på enhedspladserne, afgrænsning af arealet, belysning, faciliteter samt sikkerhed og tilsyn sig. Skal enhederne tilbydes som enkle overnatningstilbud på det eksisterende p-areal foran bommen eller skal de etableres på et selvstændigt areal i tilknytning til campingpladsen, men uden for bomme eller som enheder inde på campingpladsen sammen med de øvrige enheder? Disse er spørgsmål som selvfølgelig også skal indgå i overvejelserne. Den helt selvstændige autocamperplads, der lever sit eget liv helt uafhængigt af campingpladsen, er også en mulighed. Udbuddet af autocamperpladser syd for grænsen er meget broget. Vælger man at tage de generaliserende briller på, kan udbuddet nok deles op i 3 større begreber, der nøje hænger sammen med opholdets varighed, betalingen for produktet, ønsker om komfort eller direkte fravalg af det. For at få klarhed over begreberne, bringes her en gennemgang af de typer af autocamperpladser, som tilbydes. Gældende for alle er, at til- og frakørselsveje samt selve enhedspladsen skal være både bæredygtig og have den krævede størrelse. Transitpladsen. Her tilbydes en enkel form for overnatning uden yderligere faciliteter. Betalingen for opholdet foretages enten maskinelt en parkeringsautomat tilsluttet et mekanisk bomsystem - eller sammen med den daglige, personlige kontrol. Vælges den første løsning skal det tilrådes at føre tilsyn med arealet mindst én gang i døgnet og en direkte telefonisk kontakt mellem gæsten og udbyderen bør tilbydes. Opkræves der betaling sammen med tilsynet, vil det forventes, at adgangen til enhedspladser lukkes minimum med en kæde og, at denne kæde eller

31 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) lignende fjernes næste morgen, så gæsten kan køre. I dette tilfælde vil det være nødvendigt med 2 tilsyn på pladsen. Betalingsautomat med samtaleanlæg. Det er typisk gæster på gennemrejse, der vælger denne overnatningsform. Da det ikke er oplevelser for øjet, der er det afgørende, kan disse pladser udmærket godt ligge nær en motorvejsfrakørsel, et havneareal i en større by eller nær en turistattraktion. Det er ikke arealet og faciliteterne, men beliggenheden, der vægtes. Nemt og overskueligt. Lidt mere kompliceret. Hvordan prisen for overnatningen skal opgøres er meget forskelligt. Da det forventes, at der er åbent 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, kan betaling pr. 24 timer, pr. 12 timer eller betaling via en parkeringsautomat, hvor man køber tiden forud, være bud på forskellige muligheder.

32 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Kortrejsepladsen. Videreudvikles ovennævnte transitplads med flere faciliteter såsom el- og vandtilslutning, en udslagskumme og eventuelt en tømningsfacilitet, opfordres gæsten lettere til et længere ophold. Også her skal betalingsforholdene være afklaret. Det må forventes, at når der tilbydes flere faciliteter, er der tilsvarende mere tilsyn, både af hensyn til en generel service, men helt klart også i forhold til et nødvendigt opsyn med de tilbudte faciliteter. Et velpasset areal med en attraktiv beliggenhed vil passe fint ind sammen med målet om at få gæsten til at blive én dag mere. Autocampercampingplads. Ved denne type er campingpladsen udelukkende til autocampere og der forefindes en bred vifte af faciliteter, der foruden ovennævnte el- og vandtilslutning, udslagskumme og tømningsfacilitet også kan omfatte toilet- og badefaciliteter og et længerevarende, dagligt tilsyn. Optimal placering. En fortrinlig beliggenhed med gode til- og frakørselsforhold, befæstede enhedspladser m.m. vil være en medvirkende årsag til, at gæsten bliver i en længere periode. Den mest umiddelbare form for markedsføring af produktet, er et skilt. Servicetavle M32 Campingplads for autocampere er kendt af autocamperfolket, så det vil lette på tilgangen af gæster, såfremt der kan skiltes med denne servicetavle.

33 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) M 32 Campingplads for autocampere Er den rutenummererede vej en statsvej, søges der om opsætning af M 32 via Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, 1022 København K. Skiltningen skal så fortsætte i hvert kryds og følges til dørs helt frem til indkørslen til arealet. Ved kommunale veje ligger myndigheden hos den stedlige, kommunale vejafdeling og det er så her, der skal søges. Det må formodes, at myndigheden vil forvente et vist omfang og indretning før M 32 kan tildeles, så det er nok ikke alle ønsker, der vil blive imødekommet. Oplysninger om GPS-koordinater er en anden måde at vise frem til målet på. Indretning. Uanset komfortniveauet for arealet skal til- og frakørselsforhold være tilstrækkelige og gode. En passende vejbredde på minimum 5 meter vil lette ankomsten og afrejse. Solid, bred vej med en god rabat.

34 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Bedre kan det ikke laves. Kan denne vejbredde ikke tilbydes, må man sikre sig, at der er et passende antal vigemuligheder, så 2 autocampere her kan passere hinanden. En frihøjde på næsten 4 meter og afdæmpede sving, vil også forventes. Selv om det kun er et fåtal af autocamperne, der har en længde på 12 meter og en maksimal bredde på 2,5 meter, kan det tilrådes at have enkelte enheder til disse vogne. Da det selv for en øvet chauffør kræver et vist håndelag at styre en så stor bil, skal det her anbefales at lave enhedspladserne således, at man ikke skal vende og bakke. Flot grønt areal.

35 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Nyanlagt til store autocampere. Etableres enheder således, at man kan køre direkte ind på enheden med en vinkel i forhold til vejen på f.eks. 45 grader, kan gæsten også nemt og hurtigt køre fremad og videre fra enheden, når afrejsen skal indledes. Det er samme system, man kan se på større servicestationer ved motorvejene. Man skal være klar over, at disse vogne kan veje helt op til 12 ton, så kravene til bæreevne på veje, vænger og selve enhedspladsen er store. Omkring 85 % af alle autocampere i Tyskland holder dog en vægt på ca. 3,5 ton og derunder, så det er sund fornuft at holde fokus rettet mod denne store gruppe. Til denne gruppe kan tilkørslen til selve enheden godt etableres som en slags sildeben, hvor tilkørslen også er på omkring de 45 grader i forhold til vejen og så holder man forskudt i forhold til hinanden. Er pladsforholdene gode kan man udmærket lave en vinkelret tilkørsel fra vejen, uden det skaber de større problemer for gæsterne. Optimal belægning.

36 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Meget overskuelig indretning. Ligger enhederne over for hinanden, kan man endda forskyde selve indkørslen til enheden, så man ved bakken ind eller ud bruger friarealet mellem genboerne. Nyanlagt og snart klar til brug. Bemærk de græsarmerede fliser til venstre.

37 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Om man vælger 2 rækker kørefliser eller bruger græsarmerede fliser eller plast, er nok en smagssag. Ikke alle er lige gode til at ramme de 2 rækker med kørefliser, så for brugeren vil et græsarmeret område på f.eks. 5 meter x 10 meter give flere valgmuligheder for placering. Enkelt. Det visuelle vil så komme i højsædet, med det grønne græstæppe, der vil skyde op imellem fliserne/plasten. Knuste asfaltskærver med en græsmarkering imellem de enkelte enheder, er meget brugt sydpå. Et ældre havneareal, der også har sit publikum. Er man så heldig stillet, at man kan anvende allerede befæstede områder, skal man sikre sig, at brandafstanden på de 3 meter overholdes. Det kan nemt og elegant gøres med et fast bord- og bænkesæt eller lignende.

38 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) I pagt med naturen. Da autocamperen højst må være 2,5 meter i bredden og brandafstanden på de 3 meter skal overholdes, skal den enkelte enhedsplads til autocamperen være mindst 5,5 meter i bredden. Det vil dog kun være i forbindelse med ovennævnte transitplads, at man som gæst vil godtage en bredde på kun 5,5 meter. Har man et ønske om, at få gæsten til at blive længere tid på arealet, skal bredden på enheden gerne op på 7 og 8 meter, førend det bliver godt. Dybden afhænger selvfølgelig af længden på autocamperne, men laves enheden på omkring 10 meter, dækker man sig godt ind. Opmåler man sine enhedspladser kan man nemt og hurtigt finde den rigtige enhed til gæsten. En passende belysning af hele til- og frakørselsområdet, bommen eller kæden og hovedvejen i autocamperområdet forventes. Tillige skal en eventuel infotavle med diverse telefonnumre m.m. også være oplyst og synlig placeret. Forslag til nummerskilte.

39 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Nemt og overskueligt. Grundlæggende rummer en autocamper en vandtank, en tank til det grå spildevand og en tank til toilettet. Der skal jævnligt påfyldes rent drikkevand og de 2 sidstnævnte tanke skal tømmes. De fleste autocampere medbringer selv en påfyldningsslange til drikkevandet, men derfor er det alligevel en god idé at have en ditto og en adapter liggende til udlån. Selv om der skal forefindes mindst en påfyldningsmulighed ved tømningsfaciliteten, er det alligevel velset at tage en vandforsyning med ud til enheden, når man alligevel er i gang med at lave elforsyningen. Ved etableringen af en tømningsfacilitet til det grå spildevand/toilettanken, skal det sikres, at autocamperen relativt uhindret kan komme til og fra denne facilitet. Et befæstet område med godt med fald til en solid rist, spjæld eller afløbskanaler, er løsningen. Synlig information.

40 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) 2 stationer med hver 2 riste. En god afstandsmåler!

41 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) Der må gerne være ødsel med plads så den usikre bilist kan komme ind og ud uden de større hindringer. Da tømningsstudserne sidder forskellige steder under autocamperen, vil riste eller render med forskellige placeringer og afstande foretrækkes, da det jo ikke er altid, man har en afstandsmåler med. På enkelte autocamperpladser tilbydes også direkte tømning af det grå spildevand. Nyetableret afløb til det grå spildevand. Der mangler lige en befæstning omkring afløbet. Om en sådan indretning er en god ide, afhænger selvfølgelig af efterspørgslen efter denne. Til tømning af toilettanken skal der tillige forefindes en udslagskumme (se videre herom i afsnit 21. Udslagskumme). Som elforsyning anbefales det, at der tilbydes op til 16 Ampere, såfremt enhederne skal benyttes om vinteren. Sker benyttelsen primært om sommeren, er en forsyning med 10/13 Ampere tilstrækkelig. Skal der afregnes for elforbruget, kræver det monteringen af en elmåler og kan den aflæses centralt, lettes dette arbejde. En afskærmet affaldsbeholder skal også forefindes inden for en passende afstand. Ønsker man at tilbyde toilet- og badefaciliteter til denne kundegruppe kan man enten henvise til campingpladsens Udslagskummen. Mangler dog lige en håndvask.

42 Teknisk bibliotek Autocamper (version: ) tilbud eller lave en mindre toilet-/og badebygning i området. Det vil dog være en dyr løsning og det er spørgsmålet om behovet er tilstrækkeligt. Etablerer man en selvstændig autocamperplads, er det igen et spørgsmål om en toilet-/og badebygning, vil have et publikum, da alle autocampere er udstyret med disse faciliteter. Det er klart for enhver, at dette marked er vigtigt. Da udviklingen i Danmark halter bagefter alt det, som tilbydes i f.eks. Tyskland, har Campingrådet søsat et initiativ på alle campingpladser med mere end én stjerne. Det er ønsket, såfremt det er muligt og det ellers kan indrettes lovligt, at der indrettes minimum 2 p-pladser til autocampere, at disse p-pladser tilbydes med eller uden el-tilslutning, at arealet til den enkelte autocamper skal være på minimum 45 m2, at disse pladser skal være markeret med et skilt og synligt afmærket, H12171 Autocamper p-plads 40 x 40 cm. Kan bestilles på Campingrådets hjemmeside. at brandafstanden på de 3 meter overholdes, at der er adgang til disse pladser 24 timer i døgnet og, at der kræves et gyldigt campingpas for benyttelsen.