Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Transkript

1 Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1

2 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd kendskab s. 6 Ordkendskab s. 7 Hukommelse og metabevidsthed s. 7 Den centrale meningsskabende funktion s. 7 Faglig læsning/læsning i alle fag s. 8 Læsestrategier s. 9 Afkodningsstrategier s. 9 Læseforståelsesstrategier s. 9 Læseforståelse s. 9 Læseformål s. 9 Læsemåder s. 9 Læseteknikker s.10 Skolebiblioteket (PLC) s.10 Fælles Mål for læsning Hvad skal eleverne kunne? s.12 Efter 2. klasse s.12 Efter 4. klasse s.12 Efter 6. klasse s.13 Efter 9. klasse s.14 Test og evaluering s.14 Oversigt over obligatoriske læse-/stavetest samt nationale læsetest s.15 Nationale test s.16 OS64/OS120 s.17 ST s.17 SL s.17 TL s.18 Læsevanskeligheder s.18 Ordblindhed/dysleksi s.19 2

3 KPC s.20 Kompenserende IT s.20 Læsevejledere s.21 Indsatsområde læsebånd s.22 3

4 Hvorfor læsepolitik Læsning er en uundværlig kompetence i dagens samfund. Vi lever i et samfund med stor skriftlighed. Vi læser af mange forskellige årsager og med forskellige formål. Vi læser for fornøjelsens skyld, vi læser for at holde os orienteret om, hvad der sker i samfundet, vi læser for at blive instrueret og vejledt, og vi læser ikke mindst for at tilegne os ny viden. Bestemte kundskaber eller en bestemt paratviden er ikke tilstrækkelig. Det er en helt central kvalifikation for mennesker i et moderne samfund, at de bliver i stand til effektivt at tilegne sig viden og forholde sig til denne viden. En af folkeskolens fornemste opgaver må derfor være både at undervise eleverne i at lære at læse og ligeledes at undervise eleverne i at læse for at lære. På Gl. Hasseris skole er et af målene med vores handleplan for læsning, at der til stadighed vil være fokus på udviklingen af elevernes læsefærdigheder igennem deres skoleforløb i alle fag. Samtidig skal handleplanen være en vejledning og inspiration for alle de implicerede parter i elevens læseudvikling, her tænker vi på eleven, lærerne, forældrene, skolens læsevejledere, skolens kompetencecenter, PLC, mm. Skolens handleplan for læsning er naturligvis lavet i overensstemmelse med Fælles Mål 2009 for de forskellige fag og Aalborg Kommunes Læsepolitiske retningslinjer 2011, og den vil løbende blive ændret i overensstemmelse med ovennævnte og ny viden om læsning og læsetilegnelse. 4

5 Om læsning Læseforskere har fundet frem til, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. Det er lang tid, og det er derfor vigtigt at understrege, at gode læsekompetencer ikke alene kan tilegnes ved undervisning i skolen. Det kræver i høj grad vilje, motivation og tid af den lærende selv, samt et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Med andre ord kommer læsningen ikke af sig selv, men kræver en høj grad af egen indsats. Motivation er derfor et nøgleord i enhver læseproces. Læseforskningen har påvist, at en god læsefærdighed består af to hovedkomponenter afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord, som vi genkender fra det talte sprog. I begyndelse går det meget langsomt, men med øvelse automatiseres færdigheden. Afkodning har ingen værdi i sig selv. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om, at vi læser. På Gl. Hasseris skole arbejder vi ud fra Ehris interaktive læsemodel. Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå en god læseforståelse 5

6 Viden om verden Viden om verden handler om den forforståelse, der er nødvendig for at kunne gå i dialog med en tekst. At kunne danne sig indre forestillingsbilleder ud fra sin viden om verden er en del af læseforståelsen. Man kunne også anvende begrebet almen viden. Det er lettere at forstå en tekst, der tager udgangspunkt i en kendt verden / omverden / tid / kultur end en ukendt. Ældre tekster kan derfor være svære at forstå, ligesom tosprogede elever ofte får problemer på dette område. Det er ofte en god ide at aktivere elevens/barnets forforståelse inden en tekst læses. F.eks. ved at tale om billeder i teksten, forklare svære ord/begreber osv. Viden om sprog Viden om sprog er et vigtigt område i læsetilegnelsen. Viden om sprog handler om ordenes betydning, sætningsopbygning og sproganvendelse (pragmatik, syntaks og semantik). Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden denne type ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning end man normalt bruger ordet. Ved syntaks menes sætningsopbygning. Det er naturligvis vanskeligere at læse en tekst med lange sætninger fx i form af indskudte sætninger, end en tekst med korte sætninger. Ved semantik forstås tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst og deres evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd. Viden om tekster Det er vigtigt at have kendskab til genrer som fx eventyr, noveller, lyrik, fagtekster, osv. Når en elev har kendskab til genrekonventioner skabes forventninger til teksten. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og derved en bedre forhåndsviden. Læserens evne til at gennemskue teksttypen har stor betydning, da læserens ud fra genrebestemmelsen, skal vælge hvilken læsemåde, der vil være hensigtsmæssig at anvende på den pågældende tekst. Bogstav-lyd kendskab Dette element handler om evnen til at kunne afkode bogstaver, transformere dem til lyd, der samlet giver en udtale (et ord). En god afkodningsstrategi er et vigtigt fundament i enhver læseproces. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen går det ud over den centrale meningsskabende funktion. 6

7 Ordkendskab Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egentlige egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant, skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankerprocesser, bevidsthed om, hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Den centrale meningsskabende funktion Dette er summen af de forskellige delkomponenter det samlede læseniveau. Hvis én eller flere delkomponenter er svage, påvirker det således elevens læseforståelse. Delkomponenterne arbejder parallelt samtidigt i læseprocessen, og det er derfor vigtigt, at vi i vores undervisning har fokus på samtlige områder i læsemodellen. 7

8 Faglig læsning/ læsning i alle fag At udvikle elevernes faglige læsning er et anliggende for alle fag og hele lærerteamet omkring en klasse. Den enkelte faglærer er ifølge Fælles Mål og Aalborg kommunes læsepolitiske retningslinjer forpligtet på undervisning i faglig læsning. Således er der ikke i forhold til læsning, som tidligere, udelukkende tale om et danskfagligt arbejde. Elever, der læser alderssvarende, når det drejer sig om skønlitterære tekster, kan have svært ved at læse en faglig tekst, selv om den faglige læsning sprogligt og begrebsmæssigt svarer til læserens udviklingstrin. De skal ofte på én gang læse blandingstekster med forskellige former for tekst, illustrationer, grafer, diagrammer mv. og bearbejde og samle de forskellige typer af informationer. Den faglige læsning stiller nye og anderledes krav til læseprocessen og dermed til læseundervisningen. Den gode læser iværksætter forskellige mentale aktiviteter for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: forudsiger hvad teksten kan handle om, genlæser hvis teksten ikke blev forstået, kobler informationerne med allerede kendt viden, opsummerer teksten og vender tilbage og læser et afsnit igen, hvis det ikke blev forstået. Den mere utrænede læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten uden forståelse. Det er derfor vigtigt at undervise eleverne i læsestrategier og læseteknikker. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for netop deres fagområde i hele skoleforløbet. Herunder er en forklaring af begreber i forbindelse med læsestrategier og læseteknikker, som beskrevet i Fælles Mål dansk

9 Læsestrategier Læsestrategier er bevidst anvendte fremgangsmåder og teknikker, som anvendes med henblik på at tilgodese et bestemt formål og/ eller en bestemt læsemåde. Læsestrategier kan betragtes som det overordnede begreb med to underordnede kategorier, afkodningsstrategier og læseforståelsesstrategier. Afkodningsstrategier Afkodningsstrategier anvendes med den hensigt at genkende det enkelte ord. Der kunne være tale om lydstrategier, visuelle strategier og meningsstrategier. Læseforståelsestrategier Læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren sætter i værk for at forstå en tekst før, under og efter læsning. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekst: Det kan være at aktivere sin baggrundsviden, at stille spørgsmål til teksten, at anvende sin viden om teksttypen for derved lettere at kunne forstå den sproglige opbygning og koblingerne i teksten. Den svage læser har et meget lille repertoire af læseforståelsesstrategier og vælger ofte i stedet at læse videre i teksten, selvom forståelsen svigter. Læseforståelsesstrategierne kan intensiveres for begge grupper gennem undervisning. Læseforståelse Læseforståelse involverer såvel sproglige som kognitive processer som interagerer under læsningen, mens læseren søger at uddrage og skabe mening med skrevet tekst. Læseformål Det er vigtigt og nødvendigt, at alle tekster ikke læses ens. Læsemåde, læseteknik og læseforståelsesstrategien afhænger af, hvad formålet er med læsningen. Er det at skaffe sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst for at se, om det er relevant at fordybe sig i den? Er det at søge efter ny viden og lære nyt? Eller er teksten valgt for at få en god oplevelse? Læsemåder En læsemåde er den måde, læseren vælger at læse en tekst på. Ud fra sin baggrundsviden og forventninger om genrer vil det være forventeligt, at man for eksempel læser en kageopskrift som en anvisning og ikke som et digt, eller en novelle som fiktion og ikke som en virkelighedsbeskrivelse. 9

10 Man kan også vælge at gå på tværs af traditionelle konventioner for at tilgodese bestemte læseformål. Man kan for eksempel vælge at læse en novelle med det formål at afdække, hvordan en bestemt epoke beskriver børn, eller man kan vælge at læse flere digte af en lyriker for at undersøge særlige sproglige forhold. Læseteknikker En læseteknik er en metode, læseren kan anvende i sin læsning for at tilgodese forskellige læseformål. Læseteknikker er fx at skimme en tekst for at undersøge, om den kan bruges til et bestemt formål at tage notater for at huske en tekst at opstille vigtige informationer fra teksten i grafiske modeller for at skabe sig overblik over sammenhænge i teksten at punktlæse for at finde ud af, om en tekst handler om det, man søger efter at nærlæse passager for at fokusere på tekstens sprog og detaljer at fragmentlæse når det gælder skærmtekster, fx hjemmesider, hvor den grafiske opsætning leder en rundt i forskellige dele af teksten. Skolebiblioteket (pædagogisk læringscenter PLC) Skolens bibliotek er en afgørende faktor i elevernes læseudvikling. Skolens bibliotekarer har skrevet følgende til jer om deres rolle. Velkommen her på skolebiblioteket Når du træder ind på skolebiblioteket, har du mulighed for at tænke tanker. Vi er din TANK(E)STATION. Gammel Hasseris Skoles bibliotek fungerer som et pædagogisk læringscenter (PLC) og er både et være- og lærested for elever, lærere og pædagoger. PLC stiller læringsressourcer til rådighed for undervisningen og vejleder i, hvordan man bruger dem. Ressourcerne er dels fysiske materialer som f.eks. bøger, malerier, Cd-afspillere, hovedtelefoner, film, bærbare computere, diktafoner og kameraer og dels virtuelle læringsmidler 10

11 som f.eks. it-programmer. Læringsressourcerne stilles til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs alsidige, faglige udvikling og læring. PLC giver eleverne mulighed for at låne bøger med hjem til fritidslæsning, ligesom vi tilbyder en række forskellige læseoplevelser, der stimulerer børns læsning og læselyst. PLC tilbyder mulighed for at redigere film; at se film og fremlægge projekter i bibliografen; at udstille elevprodukter samt mulighed for at arbejde i det tilknyttede medierum. PLC støtter deltagelse i projekter fra. Entreprenørskabsfonden Young Entreprise og UCN i forbindelse med Multimediefestivalen, ligesom vi tilbyder foredrag af forskellig art. På denne måde får eleverne adgang til omgivende samfund. På Gl. Hasseris Skole har vi planer om, at PLC ud over at være base for skolens bibliotekarer og IT-vejledere også i fremtiden skal være base for skolens øvrige vejledere. På PLC holder Ungdomsskolens lektiecafé til, hvor eleverne i overbygningen kan få hjælp til skolearbejdet af uddannet personale. 11

12 Fælles Mål for læsning - Hvad skal eleverne kunne? Undervisningsministeriet har opstillet følgende Fælles Mål for læsning: Efter 2. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger. Efter 4. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 12

13 kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster. Efter 6. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og Internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster. 13

14 Efter 9. klasse: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på Internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Test og evaluering For at sikre os at elevers læsefærdigheder udvikles gennem skoleforløbet og lever op til kravene om læsning i Fælles Mål, er det nødvendigt, at vi som lærere evaluerer elevernes læsefærdigheder. Det gøres på skolen gennem lærerens egne iagttagelser af elevens læseudvikling og gennem forskellige læsetest. Skolens læsevejledere og kompetencecenterlærerne bidrager med vejledning og rådgivning til lærerne i forbindelse med afholdelse og evaluering af testene. 14

15 På Gl. Hasseris skole har vi valgt følgende test: Oversigt over obligatoriske læse-/stavetest samt nationale læsetest på Gl. Hasseris Skole. Klassetrin Test Tidspunkt 0. klasse Tegneiagttagelse Sprogvurderingstest Sprogvurderingstest Oktober September Maj - juni 1. klasse OS 64 Marts - april 2. klasse National læsetest Februar - april 3. klasse ST 2 SL klasse ST 3 National læsetest 5. klasse ST 4 LÆS 5 6. klasse ST 5 National læsetest 7. klasse ST 6 TL 2 8. klasse ST 7 National læsetest August-september Marts april August september Februar - april August september Marts - april August september Februar - april August september Marts - april August september Februar - april 15

16 Nationale test Som det kan ses i ovenstående skema, skal alle elever i folkeskolen gennemføre fire it-baserede test i læsning i løbet af deres skoleforløb national læsetest. Det er muligt at prøve en kort demotest via følgende link: Den nationale læsetest er et redskab til evaluering af elevernes læsefærdigheder, der skal sikre, at først og fremmest læreren (men også elev, forældre og skole) får et godt kendskab til den enkelte elevs og klassens faglige niveau inden for de områder, testen omhandler. Testen måler elevernes færdighed i læsning, og ikke elevens samlede færdighed i faget dansk, som jo er langt mere omfattende end læsedelen. Et af hovedformålene med testene er at bidrage til, at læreren ud fra testens resultater kan reflektere over undervisningen i forhold til, hvad klassen og de enkelte elever er henholdsvis gode og ikke så gode til, og om der er områder, der i undervisningen af hele klassen og de enkelte elever skal fokuseres yderligere på. Testene i læsning er delt ind i tre profilområder, der lægger sig tæt op ad den opdeling, som læseforskningen har påvist, er vigtig for at udvikle en god læsefærdighed. De tre profilområder der testes er: Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Profilområdet sprogforståelse I de nationale læsetest afprøves profilområder sprogforståelse med multiple choice-opgaver i ordforråd (fx hvad betyder varevogn?) og i faste vendinger (fx, hvad vil det sige at være fyr og flamme, samt i at klikke på 2 af 5 billeder, hvoraf 2 billeders navne er ens lydende, men betydningen forskellig (fx drage (drage til leg om efteråret, og en drage fra eventyrets verden). 16

17 Profilområdet afkodning Her afprøves afkodningen (evnen til at identificere skrevne bogstaver og ord) ligeledes med multiple choice-opgaver, hvor almindelige kendte ord og billeder skal parres (fx vises et billede af to stole, og eleven skal udpege ordet stole ud af fem mulige ord), og med ordkædeopgaver, hvor tre ord er skrevet sammen til et, som eleven skal skille ved at sætte to lodrette streger og derved danne tre ord (fx mandkodame mand ko dame). Profilområdet tekstforståelse Opgaverne som tester dette område er enten multiple choice-opgaver eller clozeopgaver. Multiple choiceopgaverne besvares ved afkrydsning af det/de rigtig svar på et eller flere spørgsmål til indholdet af en tekst. Clozeopgaverne består af en tekst, hvor det rigtige ord ud af fire mulige skal vælges (fx pigen var meget træt. Hun ville gerne (hoppe, gå, sove, danse)). Sprogforståelsen og afkodningsfærdigheden er forudsætninger for tekstforståelsen, som er læsningens primære formål. OS64/OS120 (Ordstillelæsningsprøver) OS-prøverne giver en vurdering af børns begyndende læseudvikling. Vurdering af ordlæsning er en god og relevant begyndelse, når det drejer sig om læsevurdering. Prøverne giver pædagogisk relevante oplysninger, som læreren kan drage nytte af i sin klasse. Prøveresultaterne beskrives i et kategorisystem, der bygger på læsehastighed og rigtighedsprocent/forståelse. ST (Pædagogisk analyse af stavning) ST-prøverne er et effektivt diagnostisk materiale til beskrivelse af såvel klassens som den enkelte elevs stærke og svage sider, når det gælder stavning. Hermed bibringes læreren et overblik over, hvilke undervisningsområder der eventuelt kræver særlig indsats. SL (sætningslæseprøver) SL-prøverne er udviklet til at vurdere børns sætningslæseevner og læseudvikling med henblik på planlægning af undervisningen. I prøverne vurderes både læsehastighed og rigtighedsprocent/ læseforståelse. Prøverne er et godt redskab for læreren og eleven med henblik på den fremtidige undervisning. 17

18 TL (Tekstlæseprøver) TL-prøverne er et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af større børn og unges læsning. Prøverne vurderer elevens læsekompetence på forskellige genrer. Prøverne er et godt redskab for læreren og eleven med henblik på den fremtidige undervisning. Læsevanskeligheder Der er stor forskel på, hvor hurtigt barnet kommer i gang med læsningen. Enkelte børn fanger hurtigt de grundlæggende elementer i læsningen, mens hovedparten af eleverne bruger nogen tid på at lære at læse. Enkelte børn må kæmpe længe for at lære at læse. Forudsætninger for en god læseudvikling er som tidligere skrevet komponenterne i Ehris læsemodel. Andre faktorer som spiller ind er elevens motivation, ligesom en stabil opbakning i hjemmet er vigtig. På Gl. Hasseris Skole vægter vi den tidlige indsats i forhold til elever med læsevanskeligheder højt. Kompetencecenteret/læsevejlederne /dansklæreren kan således allerede midt i 1. klasse vurdere om en elev har brug for støtte i forhold til at komme godt i gang med læseprocessen. Hvis der vurderes et behov for støtte, kan støtten gives som Læseløft eller en lærer fra kompetencecenteret får tildelt nogle timer til læsehjælp i 1. klasserne, så der bliver ekstra tid til, at en voksen kan træne læsning med de elever, som har behov for dette. Læseløft er inspireret af Reading Recovery programmet udarbejdet af Maria Clay fra New Zealand, men kan ikke sidestilles med Reading Recovery, da arbejdet med dette program kræver en speciel uddannelse. Det enkelte barn tilbydes individuel undervisning ½ lektion 4 x ugentligt i ca. 10 uger. Undervisningen foregår i tæt dialog med forældrene og forældrene inviteres til at overvære en lektion, så de får indblik i, hvorledes de kan hjælpe deres barn hjemme. 18

19 Læseløftet skal ikke ses som specialundervisning, men som en foranstaltning, der har til hensigt at undgå senere behov for specialpædagogisk støtte. Ordblindhed/dysleksi Ordblindhed også kaldet dysleksi er vanskeligheder med at (lære at) læse og skrive som følge af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ofte men ikke altid finder man andre i familien med læsevanskeligheder, som på trods af god begavelse har haft vanskeligt ved at lære at læse og skrive. Er der i hjemmet/skolen mistanke om dysleksi, vil Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) blive kontaktet med henblik på en udredning. Skolen kan ikke selvstændigt konkludere dysleksi. 3-5 procent af elever i grundskolen er dyslektikere i varierende grad. Dysleksi er et kommunikationshandicap som har store konsekvenser for håndtering af skriftsprog (læse, stave og skriftlig formulering). It-baserede læse- og staveprogrammer kan være afgørende nødvendige for mennesker med dysleksi. Kendetegn på ordblindhed Tidlige kendetegn i småbørnsalderen er fx: Dysleksi i familien Forsinket taleudvikling Ordmobiliseringsvanskeligheder Udtalevanskeligheder Viser ingen interesse for bogstaver i sit navn eller i bøger Dårlig hukommelse for rim og remser Dårlig lytteopmærksomhed Kendetegn i børnehaveklassen og 1. klasse er fx: Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal Vanskeligheder med at huske ord 19

20 Vanskeligheder med at dele ord i mindre dele Vanskeligheder med at lære alfabetet Vanskeligheder med at omsætte bogstaver til lyd Vanskeligheder med at omsætte bogstavfølger til ord Vanskeligheder med at genkende ord i læsning Vanskeligheder med stavning Kendetegn i senere klasser er fx: Læsevanskeligheder (afkodning af teksten) Stavevanskeligheder Forståelsesvanskeligheder afledt af mangelfuld afkodning KPC (kompetencecenter) Skolen råder over et antal timer, hvor lærere fra skolens kompetencecenter har mulighed for at støtte enkelte elever, hold eller hele klasser med henblik på læseudvikling. Hvis det fx ved evaluering af den almindelige undervisning viser sig, at en elev eller flere har læsevanskeligheder, kan KPC være behjælpelige med at tilrettelægge/gennemføre læseundervisningsforløb. Forud for et sådan forløb kan læreren hente råd og vejledning til et ABC-møde, hvor elevens problemstilling drøftes med fx skolepsykolog, specialundervisningskonsulenten og koordinator fra skolens kompetencecenter. Her kan det også besluttes om prøvetageren fra KPC skal lave individuelle læsetest på en elev. Kompenserende IT Kompenserende IT forstås her som informations- og kommunikationsteknologi, der er udviklet eller tilpasset til at kompensere for elevers evt. læsevanskeligheder. Mange programmer til pc mm. kan dog også med fordel anvendes i den almindelige undervisning, og det benytter vi os af her på skolen. Elever i indskolingen kan således skrive/læse sværere tekster end ellers ved at bruge programmet CD-Ord, og de kan dermed løfte niveauet for deres kunnen. 20

21 Elever med læse- og stavevanskeligheder i dansk, engelsk, tysk og fransk har specielt stort udbytte af at benytte programmet CD-ord, som er tilgængeligt på alle skolens computere. Skolen har en skoleaftale, således at eleverne kan få CD-ord installeret på deres egen computer hjemme. Elever med læse- og stavevanskeligheder får på skolen undervisning i at benytte programmet CDord, så de kan blive selvhjulpne i det daglige læse- og skrivearbejde. Programmet kan bruges til oplæsning af tekst fra Nettet og egne indscannede og skrevne materialer. Ligeledes er det en hjælp ved skrivning og stavning. Eleverne lærer også at hente indscannede materialer på Materialebasen på skolekom. Læsevejledere Gl. Hasseris Skoles to læsevejledere er en ressource mht. læseundervisning på skolen, og de samarbejder med skolens lærere, kompetencecenteret, skolens bibliotekarer og ledelsen mm. Læsevejlederne kan således: Vejlede og rådgive klassens/årgangens lærere om læsefremmende aktiviteter og materialer Vejlede og rådgive klassens /årgangens lærere i forhold til læse- og skriveudvikling Vejlede og rådgive skolens ledelse i forbindelse med valg af skolens indsatsområder for læsning Vejlede i afvikling/evaluering af gruppeprøverne samt de Nationale læsetest Henvise elever med læsevanskeligheder til skolens Kompetencecenter 21

22 Indsatsområde Læsebånd På Gl. Hasseris skole har vi i skoleåret 2011/12 valgt læsebånd, som et af skolens indsatsområder. Læsebånd er et tidsrum på dagen, hvor læsning, skrivning og sprog sættes i fokus. Målet med læsebåndet er at skabe et rum i en travl skoledag, hvor der bliver tid til læsetræning og fokus på sprog, læsestrategier og læseundervisning i fagene. I perioden fra vinterferien til påskeferien skal alle lærere og fag have speciel fokus på faglig læsning i fagene. Alle elever starter skoledagen med 20 minutters faglig læsning, og de fag, som ikke er placeret i morgentimerne, må finde tid i deres timer til speciel fokus på læsning i deres fag. Idrætsfaget er ikke en del af læsebånd. 22