Risbjergskolen læsehandleplan
|
|
|
- Johanne Skaarup
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Risbjergskolen læsehandleplan
2 Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder 7 fundamentale elementer, der alle er nødvendige at tage udgangspunkt i for at blive en fuldkommen læser. I indskolingen er der for eksempel særligt fokus på grafem-fonem kendskab samt ordkendskab, hvorimod der på mellemtrin og i udskolingen lægges mere vægt på elementer som viden om verden samt viden om tekster. Nedenstående er korte forklaringer på modellens enkelte elementer: I midten ses den centrale meningsskabende funktion, hvor læseren søger at skabe mening i en skreven tekst. Grafem-fonemkendskab dækker den tekniske del af læseprocessen, hvor bogstaver (grafemer) omsættes til lyde (fonemer). Viden om tekster omfatter viden om forskellige typer tekster samt genrer. I viden om sprog lærer eleven om sprogets form, indhold og funktion. Viden om verden dækker den forståelse eleven har af sin omverden en vigtig forudsætning for at få udbytte af en tekst. Eleven bør hele tiden vurdere kvaliteten af sin forståelse, dette gøres ved hjælp af metabevidstheden. Hukommelse for tekster hjælper eleven til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster. Ordkendskab dækker både de ord eleven har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder eleven har. Læsevejlederne Dorte Rasmussen & Cathrine Bennike Risbjergskolen 1
3 Læsehandleplan for indskolingen bh.kl.-3. klasse - Generelt om læsning for indskolingen på Risbjergskolen Den første læseundervisning er afgørende for børns læseudvikling. Når eleverne begynder i børnehaveklasse, vil der være særligt fokus på sproglig opmærksomhed. Der arbejdes med de fire alfabeter (bogstavernes navn, form, lyd og håndbevægelse). Der tages udgangspunkt i den lydrette læsning. Den røde tråd i læseindlæringen i indskolingen bygger på bogsystemet Den første læsning. Desuden præsenteres eleverne for alderssvarende bøger fra skolestart. Der lægges fra skolestart stor vægt på afkodning kombineret med samtale om tekster. I begyndelsen primært samtale ud fra lærerens højtlæsning. Der læses meget i skolen, men allerede fra første klasse, forventes det, at eleverne hjemme læsetræner ca. 20 min. dagligt, således at de gode læsevaner allerede fra starten bliver en del af elevernes hverdag. I forbindelse med læsetræningen er det værd at huske på, at samtale om indholdet er med til at skærpe børnenes opmærksomhed og nysgerrighed. Derfor er det vigtigt, at forældrene støtter deres børn i læseudviklingen, blandt andet ved at skabe nogle gode og hyggelige rammer for den fælles læsning. Højtlæsning er stadig en vigtig og uundværlig faktor for læseindlæringen. - Mulige aktiviteter i forbindelse med læsning: Læsekurser på alle klassetrin Stavekurser på alle klassetrin Karamellæsning Faglig læsequiz Dialogisk oplæsning Storyline Værkstedsundervisning Børnestavning Litteraturundervisning Årsplanen skal indeholde fokuspunkter for læsning Læselog Læsebånd for hele skolen - Skolens ressourcepersoner i forbindelse med læsning Læsevejlederen: Tester klasserne i læsning med efterfølgende klasselæsekonference Tester individuelt i læsning samt sprog og hukommelse Formidler ny viden omkring læsning Vejleder og igangsætter læse- og staveforløb I samråd med klasseteam udfærdiges læsehandleplaner for elever med særlige behov 2
4 Afholder fyraftensmøde for forældre om læsning og stavning Samarbejder med skolebiblioteket Samarbejder med støttecenteret Støttecenteret: Vejleder omkring undervisningsdifferentiering og holddeling Deltager efter aftale ved holddeling Sprogstøtte Læseløft Individuel læsehjælp i klasserne Vejleder omkring undervisningsforløb for særligt godt begavede børn Bibliotekarerne: Udarbejder og gennemfører forskellige læsetiltag Indkøber gode og interessante materialer Formidler viden om ny litteratur Etablerer læsestimulerende miljøer Daglig åbningstid: Test- og evalueringsredskaber: Der læsetestes på alle klassetrin med standardiserede læseprøver af læsevejlederen Fra 2. klassetrin testes der med standardiserede staveprøver Portfolio kan benyttes Personligt opstillede læsemål for hver enkelt elev i elevplanen med efterfølgende opsamling/evaluering til forårets skole-hjemsamtale - Kompenserende IT: Børn med store læsevanskeligheder tilbydes hjælp i form af computerprogrammet cdord. Programmet benyttes som et kompenserende værktøj i forbindelse med læsning og stavning. Programmet ligger på alle skolens computere og tilbydes som cd-rom til installering i hjemmet. - Forældreinddragelse: Det forventes, at forældrene følger med og bakker op omkring elevernes læseudvikling. Der er mulighed for at deltage i fyraftensmødet i 1. klasse, hvor man kan få vejledning og inspiration til den daglige læseindsats i hjemmet. Desuden uddeles folderen Læsning og dit barn til forældrene i børnehaveklassen. Forældrene i 1. klasse får ved fyraftensmødet et læsespil uddelt som inspiration. 3
5 Læsehandleplan for mellemtrinnet klasse - Generelt om læsning for mellemtrinnet på Risbjergskolen Når eleverne når mellemtrinnet, vil de i høj grad opleve, at der stilles ændrede krav til deres læsefærdigheder. I 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og skal præsenteres for mange forskellige genrer, og løbende på mellemtrinnet vil der i højere og højere grad stilles krav til indholdslæsning frem for afkodning. Det er ligeledes på mellemtrinnet, at der er meget fokus på den faglige læsning samt de tilhørende læringsstrategier. Der skal læses i alle fag og hvert fag har sine læsestrategier, hvorfor læsningen bliver et fælles anliggende. Ud over den obligatoriske læsning i de forskellige fag, skal eleverne selvstændigt holde læsetræningen ved lige. Det vil sige, at der skal læses en halv time dagligt. På mellemtrinnet bruges læsning i højere grad som værktøj til at hente viden og samle oplevelser. Ligeledes er det vigtigt at samtale om de forskellige tekster, således eleverne gradvist udvider deres ordforråd og skærper deres sproglige forståelse, og som følge heraf udvider deres viden om verden. Forældre skal støtte deres børn i hele læseudviklingen. På mellemtrinnet handler dette særligt om at imødekomme børnenes store nysgerrighed ved at vise dem veje til besvarelse af deres spørgsmål. Dette kunne være at præsentere dem for diverse opslagsbøger, tage dem med på biblioteket, se og debattere faktuelle programmer i tv m.m. Der er en tendens til, at elevernes læselyst er faldende på mellemtrinnet. Derfor er det meget vigtigt hele tiden at opfordre og stimulere til den fortsatte læsning. Gode daglige læsevaner og et hyggeligt læsemiljø er med til at hjælpe barnet godt på vej. - Mulige aktiviteter i forbindelse med læsning: Læseuger på alle klassetrin Stavekurser på alle klassetrin Karamellæsning Faglig læsequiz Kommunal læsequiz Litteratursamtaler Arbejde med læselog Læsebånd for hele skolen Igangsætter i samarbejde med biblioteket læsekurset: Fagligt læsekørekort Lektiecafé Årsplanen skal indeholde fokuspunkter for læsning Læsebånd for hele skolen Læsning i fagene er alle læreres ansvar 4
6 - Skolens ressourcepersoner i forbindelse med læsning Læsevejlederen: Tester klasserne i læsning med efterfølgende klasselæsekonference Tester individuelt i læsning samt sprog og hukommelse Formidler ny viden omkring læsning Vejleder og igangsætter læse- og staveforløb I samråd med klasseteam udfærdiges handleplaner for elever med særlige behov Afholder fyraftensmøde for forældre om læsning og stavning Samarbejder med skolebiblioteket Samarbejder med støttecenteret Støttecenteret: Vejleder omkring undervisningsdifferentiering og holddeling Deltager ved holddeling Individuel læsehjælp i klasserne Vejleder omkring undervisningsforløb for særligt godt begavede børn Igangsætter i samarbejde med biblioteket læsekurset: Fagligt læsekørekort Lektiecafé Bibliotekarerne: Udarbejder og gennemfører forskellige læsetiltag Indkøber gode og interessante materialer Formidler viden om ny litteratur Etablerer læsestimulerende miljøer Daglig åbningstid: Test- og evalueringsredskaber: Der læsetestes på alle klassetrin med standardiserede læseprøver Der testes med standardiserede staveprøver Portfolio Personligt opstillede læsemål for hver enkelt elev i elevplanen med efterfølgende opsamling/evaluering til forårets skole-hjemsamtale - Kompenserende IT: Børn med store læsevanskeligheder tilbydes hjælp i form af computerprogrammet cdord. Programmet benyttes som et kompenserende værktøj i forbindelse med læsning og stavning. Programmet ligger på alle skolens computere og tilbydes som cd-rom til installering i hjemmet. - Forældreinddragelse: Det forventes, at forældrene følger med og bakker op omkring elevernes læseudvikling. Der er mulighed for at deltage i fyraftensmødet i 4. klasse, hvor man kan få vejledning og inspiration til den daglige læseindsats i hjemmet. 5
7 Læsehandleplan for den fortsatte læsning i udskolingen klasse - Generelt om læsning i udskolingen på Risbjergskolen Når eleverne kommer i udskolingen, stilles der høje krav til den enkeltes læsefærdigheder. Eleverne bliver præsenteret for nye fag, hvor primært den faglige læsning er i centrum. I dansk bliver eleverne ligeledes præsenteret for nye og læsesvære genrer, og mængden af læsestof sættes i vejret. Igennem hele skoleforløbet er det vigtigt at prioritere læseundervisningen. I udskolingen skal der være fokus på den fortsatte læseudvikling, det vil sige arbejdet med automatisering og konsolidering samt optræning af funktionelle læsekompetencer, der sætter eleverne i stand til at læse hurtigt med forståelse og indlevelse. Ud over den obligatoriske læsning i de forskellige fag, skal eleverne selvstændigt holde læsetræningen ved lige. Det vil sige, at der læses ca. en halv time dagligt, og gerne en roman om måneden. Læsning er mange ting det er fx også viden om verden. At læse giver gode oplevelser, men giver ligeledes viden om vores samfund og en indsigt i og forståelse af vores kultur og historie. Samtale om det læste giver mulighed for dialog - både med lærer, klassekammerater og forældre. Forældre skal støtte deres børn i hele læseudviklingen udviklingen fortsætter i udskolingen, hvor samtale om lektier, læringsstrategier, tid og ro til fordybelse og motivation er vigtige faktorer. Gode vaner omkring læsning samt et stimulerende og hyggeligt læsemiljø er med til at gøre vores børn til funktionelle og dygtige læsere. - Mulige aktiviteter i forbindelse med læsning: Læseuger på alle klassetrin Stavekurser på alle klassetrin Litteratursamtaler Arbejde med læselog Årsplanen skal indeholde fokuspunkter for læsning Læsebånd for hele skolen 6
8 - Skolens ressourcepersoner i forbindelse med læsning Læsevejlederen: Tester klasserne i læsning med efterfølgende klasselæsekonference Tester individuelt i læsning samt sprog og hukommelse Formidler ny viden omkring læsning Vejleder og igangsætter læse- og staveforløb I samråd med klasseteam udfærdiges handleplaner for elever med særlige behov Afholder fyraftensmøde for forældre om læsning og stavning Samarbejder med skolebiblioteket Samarbejder med støttecenteret Støttecenteret: Vejleder omkring undervisningsdifferentiering og holddeling Vejleder omkring undervisningsforløb for særligt godt begavede børn Lektiecafé Prøverelateret holdundervisning Bibliotekarerne: Afholder booktalk Vejleder i forbindelse med fag-faglige forløb Indkøber gode og interessante materialer Formidler viden om ny litteratur Etablerer læsestimulerende miljøer Daglig åbningstid: Test- og evalueringsredskaber: Der læsetestes på alle klassetrin med standardiserede læseprøver Der testes med standardiserede staveprøver Portfolio Personligt opstillede læsemål for hver enkelt elev i elevplanen med efterfølgende opsamling/evaluering til forårets skole-hjemsamtale - Kompenserende IT: Børn med store læsevanskeligheder tilbydes hjælp i form af computerprogrammet cdord. Programmet benyttes som et kompenserende værktøj i forbindelse med læsning og stavning. Programmet ligger på alle skolens computere og tilbydes som cd-rom til installering i hjemmet. - Forældreinddragelse: Det forventes, at forældrene følger med og bakker op omkring elevernes læseudvikling. Der er mulighed for at deltage i fyraftensmødet i 7. klasse, hvor man kan få vejledning og inspiration til den daglige læseindsats i hjemmet. Der laves løbende aftaler om, hvor meget og hvordan, eleverne læser hjemme. 7
Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune
Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN
Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 SLOTSSKOLEN Indhold Forord...3 Fælles indsatsområder...5 Fælles indsatsområde 1: Udvikling af børnenes læselyst...5 Fælles indsatsområde 2: Kurser og efteruddannelse...6
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010
Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Handleplan for læsning. Skals Skole
Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE
HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...
Læseprofil for Ulsted Skole
Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for
Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30
Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..
Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning
Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:
Læsehandleplan for Bøgeskovskolen: Mål At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Når børn begynder i skolen,
Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold
Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse
Spurvelundskolens læsehandleplan.
Spurvelundskolens læsehandleplan. Læsning er en kilde til glæde og gode oplevelser. At mestre læsningens kunst er desuden en nødvendighed i et samfund med en stigende mængde skriftlig information og ikke
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Læse- og skrivevanskeligheder i skolen
Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.
Handleplan for læsning
Handleplan for læsning 1 Indhold Forord side 3 Indledning side 4 1. Læsning og skrivning side 5 Læsning i alle fag side 5 Forældrene i samarbejde om læsning side 6 Når det er svært at lære at læse side
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
LUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN
ENDRUPSKOLEN INDSKOLINGEN Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Vi er fokuserede og udadrettede...3 Vi er ambitiøse og fornyende...3
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Handleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 [email protected] www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik
Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde
Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen
Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.
Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15
Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til
Eggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole
Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L
Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Velkommen. til Fjelsted Harndrup Skole
Velkommen til Fjelsted Harndrup Skole Opdateret nov. 2015 Kreativitet Faglighed Inklusion Engagement/ejerskab Trivsel Kultur/traditioner Værdier Visioner Vi vil være kendt for: At være et godt sted at
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15
Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes
2. kl. Læsestrategier:
Inspiration til læsning Pilegårdsskolen Indskolingen Bh.kl. Stor bog / lille bog den første indføring i læseprocessen: o hvad er en bog o hvad indeholder en bog o læseretning o linjeskift o kort/langt
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
ÅRSPLAN FOR 1. ÅRGANG 2009/10
ÅRSPLAN FOR 1. ÅRGANG 2009/10 Status for 1. årgang Klasselærere for 1.årgang: Monica Poulsen og Debora Stenz Fagansvarlige lærere: Dansk: Monica Poulsen og Debora Stenz Matematik: Marianne Mortensen og
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Inklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning
Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015
Dansk a rsplan 1. a rgang 2014/2015 Dansk på 1.årgang Lærer: MK Uge Fælles mål Læringsmål Materiale og aktiviteter Organisering Evaluering og opfølgning Uge 33-38 Hvad er målet med perioden? Klassen skal
Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl
Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes
Læsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING
STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige
Sprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats
Indholdsfortegnelse: Formål side 2 Vision side 2 0. klasse side 2 - mål side 3 - Sprogloppen side 3 - metode side 3 - materialer side 4 - test side 4 1. klasse side 4 - mål side 4 - metode side 5 - materiale
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 4. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning En masse spændende oplæsning Læselyst Indholdsforståelse Oplevelse og viden Genrebevidsthed 4. kl. lærere Biblioteket Fælles læsning
Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest
Undervisningens tilrettelæggelse: Danskundervisningen tager overordnet afsæt i den første læsning 1. klasse, hvor det primære fokus omhandler at udvikle elevernes læsekundskaber samt læselyst med henblik
INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011...
1 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 EN FÆLLES INDSATS... 4 INTRODUKTION TIL LÆSEUNDERSØGELSEN... 5 LÆSEMÅL FOR SKOLEÅRET 2009 2010 OG SKOLEÅRET 2010-2011... 6 KONKLUSION: LÆSEUNDERSØGELSEN
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab
Handleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 10/11 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Handleplan for læsning Sparkær Skole
Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på
Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.
ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle
L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)
Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Tandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledning i Mariagerfjord Kommune Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens
På vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole
På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give
