Jeg fatter ikke en brik!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg fatter ikke en brik!"

Transkript

1 Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder 2. Svage læsere er ikke en homogen gruppe! 3. Hvor mange svage læsere findes i grundskolens overbygning? 4. Sproglige og skriftsproglige karakteristika ved forskellige profiler af svage læsere 5. Udvikling af basale læsefærdigheder 6. Udvikling af avancerede komponenter i tekstforståelse 7. Hvem har ansvaret for elevernes fortsatte læseudvikling? 1

2 Centrale komponenter i læseforståelse Læseforståelse er en proces, hvor læseren på én og samme tid udleder mening af teksten og selv skaber mening ved at interagere med og være engageret i teksten. (EA oversættelse af RAND: Research and Development, 2001) Centrale komponenter 1. Udleder mening - basale komponenter i læseforståelse ordafkodning og ordgenkendelse sprogforståelse (ordkendskab) 2. Skaber mening - avancerede komponenter En aktiv læseindstilling (udnyttelse af forhåndsviden) Dannelse af følgeslutninger Syntaktisk/grammatisk kompetence Metakognition (styring og regulering af egen læsning) genrekendskab Svage læsere er ikke en homogen gruppe! 1. Vanskeligheder med ordafkodning (uerfaren læser, ordblindhed) 2. Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning: Vanskeligheder med komponenter i sprogforståelse, fx ordkendskab 3. Sammensatte vanskeligheder Sprogforståelse Ordblindhed God læsning Afkodning Sammensatte læsevanskeligheder Specifikke forståelsesvanskeligheder i læsning Efter Elbro,

3 PISA 2009: Hvor mange elever har utilstrækkelige læsefærdigheder ved udgangen af grundskolen, og hvilke problemer har de? OBS! Årsagssammenhænge er endnu ikke klarlagt Typer af vanskeligheder blandt elever med utilstrækkelig funktionel læsefærdighed 12% 26% Ringe afkodning 15,2 % af danske elever har utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder 24% 38% Dårligt ordkendskab Både afkodning og ordkendskab Andre problemer Læserprofil 1: afkodningsvanskeligheder (fx ordblindhed) En definition Markante vanskeligheder med at lære bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. (Elbro, 2007) Hvor mange elever er ordblinde? 3-6 % 7 % af elever i 3. klasse (Arnbak & Borstrøm, 2007) Karakteristika Ringe opmærksomhed på sproglyd Langsom og besværet ordafkodning Problemer med retstavning og skriftlig formulering Manglende overblik over tekstens indhold 3

4 Kognitive følger af ordblindhed Ordblindhed og funktionel læsefærdighed (tekstforståelse) Ordblindes problemer med tekstforståelse er en følge af ringe ordafkodning. Metakognition Ordblindes basale vanskeligheder medfører ofte et ringe overblik over tekstens indhold, ringe bevidsthed om forståelsesproblemer undervejs i læsningen og ringe vurdering af eget læseudbytte. Læseerfaring Elever med læsevanskeligheder læser og skriver mindre end normale læsere og gør sig dermed færre erfaringer med skriftsprogets særlige ordvalg, syntaks og teksttyper. Ordforråd Ringe brug af læsning og skrivning i hverdagen medfører et begrænset sproglig repertoire. Er alle elever med afkodningsvanskeligheder ordblinde? 1. I PISA 2009 havde 36 % af de svage læsere (under niveau 2) markante afkodningsvanskeligheder ( %). De er ikke alle ordblinde! 2. En stor del af disse elever er måske bare læseuvante men de negative konsekvenser for elevernes læseforståelse er de samme. 3. Hvis der ikke sættes målrettet ind gennem hele grundskoleforløbet med særlig tilrettelagt læse- og skriveundervisning, vil ordblinde elevers profil (eller læseuvante elever) ende med at ligne elever med blandende læsevanskeligheder (de 24 % af de svage læsere i PISA 2009). 8 4

5 Hvordan kan vi afhjælpe afkodningsvanskeligheder? Særligt tilrettelagt læseundervisning til ældre ordblinde Hvad så med de elever, som bare er læseuvante? elever Udvikling af elevens morfologiske bevidsthed (ords betydningsstruktur) Eksplicit undervisning i en række ordafkodningsstrategier Læsetræning i tekster af stigende sværhedsgrad, med lærerstøtte og selvstændigt Metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning Metakognitive skrivestrategier 9 Strategisk brug af IT (Swanson, 1999; NRP, 2000; Rack, 2009) Funktionelle ordlæsestrategier i dansk ortografi 1. Ordlæsestrategier baseret på skriftens principper: En basal lydstrategi (ananas, musik) En kontekstbetinget lydstrategi, fx en rimstrategi (pind, pung) En morfologisk ordlæsestrategi (bruger/brugt, tag/tagsten) En ordgenkendelsestrategi (mig, orange, helikopter) 2. Tilegnelsen af funktionelle ordlæsestrategier Veletablerede repræsentationer af bogstav/ lydforbindelser i LTH er forudsætningen for effektive ordlæsestrategier. Disse etableres gennem arbejdet med en lydligt baseret afkodningsstrategi (Ehri, L. & McCormick, S., 1998). 10 5

6 En basal lydstrategi med fokus på stavelsens vokal Fra ris til pris I Lyd for lyd lettes afkodningsarbejdet ved initiale konsonantklynger. 11 En kontekstbetinget lydstrategi: rimstrategien Eleven bruger sin viden om rimdelens udtale til at læse andre ord, der rimer: Læs ordet: kind a. Gå ind i ordet til vokalen, og sæt om rimdelen (ind). b. Find nøgleordet på nøgleordstavlen (pind). c. Skriv nøgleordet på linjen: kind pind d. Læs ordet. Rimstrategiens følgesætning (hvad eleven skal sige) Eleverne guides gennem strategien ved at verbalisere delprocesserne i strategien. Jeg kender nøgleordet pind. Så kan jeg også læse ordet kind. 6

7 Metodiske anbefalinger: elever med afkodningsvanskeligheder Intensiv læseundervisning (dagligt/flere gange ugenligt over en længere periode, lektioner) Eksplicit undervisning i læsning, skrivning og stavning Systematik baseret på ortografiens kompleksiteter Langsom progression og overindlæring Multisensoriske metoder Individualiseret undervisning (Swanson, 1999; NRP, 2000; Rack, 2009) 13 Den nødvendige struktur på elevens daglige undervisning 1. Transfer af indlærte færdigheder til hverdagens læseopgaver: en tæt kontakt mellem specialunderviseren og elevens dansklærer 2. Positive forventninger til elevens præstationer i skolens fag: læsevanskeligheder er en hæmsko, men ikke en hindring! 3. En klar formidling til elevens faglærere om dennes læsevanskeligheder, følgerne af disse og især hvordan eleven kan kompenseres i fagundervisningen 4. Systematisk opfølgning: jævnlig justering af elevplaner og kontakt til elevens forældre 14 7

8 Læserprofil 2: elever med sprogforståelsesproblemer En definition Elever med specifikke forståelsesproblemer i læsning har aldersvarende ordlæsefærdigheder, men ringe tekstforståelse forårsaget af semantiske vanskeligheder. Hvor mange elever har specifikke forståelsesproblemer? 10 % af 7-11 årige elever i engelske skoler (Yuill & Oakhill 1991; Nation & Snowling, 1997). 38 % af eleverne med utilstrækkelige læsefærdigheder, dvs. under niveau 2 i PISA (PISA, 2009) Elevgruppen har ikke problemer med fonologisk processering god fonologisk opmærksomhed alderssvarende ordafkodning god ordgenkendelse og læsehastighed. Hvilke (skrift)sproglige problemer har elever med sprogforståelsesvanskeligheder? Specifikke forståelsesproblemer i læsning?? Elevernes forståelsesproblemer ses både i talt og skrevet sprog på ord-, sætnings- og tekstniveau. Det er ikke en homogen profil! Ordniveau et mindre impressivt ordforråd (kvantitet) et svagt ordkendskab (kvalitet) en langsommere ordmobilisering Sætningsniveau Elevgruppen laver flere syntaksfejl og er mindre bevidst om syntaks end normale læsere. 8

9 Tekstniveau Kontekstuelle ledetråde Eleverne er ringere til at gøre brug af konteksten til at udlede ords/sætningers betydning og viser mangelfuld forståelse af tekstbånd. Inferens (følgeslutninger) og integration af informationer Eleverne har problemer med at drage følgeslutninger, både når de lytter til tekst, og når de læser. Metakognition - Styring og regulering af læsningen Eleverne er mindre opmærksomme på deres læseformål end gode læsere, og de er ringere til at opdage egne forståelsesproblemer. Genrekendskab Elever med svag tekstforståelse er mindre bevidst om strukturelementer i tekster end gode læsere. Hvordan kan vi afhjælpe elevers forståelsesproblemer? 1. Udvikling af elevens semantiske netværk 2. Udvikling af gode læserutiner (fx brug af metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning) 3. Udvikling af elevens bevidsthed om nødvendige følgeslutninger 4. Udvikling af elevens bevidsthed om teksttypers formål og særtræk (genrekendskab) 5. Udvikling af læsemotivation og lyst til selvstændig læsning 9

10 Et stærkt semantisk netværk en forudsætning for god tekstforståelse! Udvikling af det semantiske netværk kan støtte elevernes evne til at udlede ordbetydningen af konteksten og muligvis styrke elevernes følgeslutningsarbejde undervejs i tekstlæsningen. Indhold i ordkendskabsundervisningen 1. Semantisk kategorisering og rangordning af ord i hierarkier 2. Morfologisk analyse (morfologiske ordfamilier) 3. Komponenter i ordkendskabet (en definition, ord i sætning, andre ord indenfor samme semantiske felt, over/underbegreber, synonymer/antonymer) Om at lære nye ord og begreber gennem tekstlæsning Eleverne skal opdage ord i teksten, de ikke forstår og aktivt søge at udlede ordets betydning af den faglige sammenhæng. Ordforståelsesstrategier 1. Brug emnekendskab (hvad plejer jeg at få at vide om dette emne hvad kan ordet så handle om) 2. Brug informationer fra konteksten (er der eks. på underbegreber i teksten) 3. Brug viden om ordets morfologiske struktur (i værk sætt else = at sætte noget i værk) 4. Indsæt et andet ord, du kender (Det kræver iværksættelse (brug?) af en lang række lovindgreb) 10

11 Udvikling af elevernes metakognitive forståelsesstrategier i tekstlæsning 1. Aktivering/udnyttelse af læserens forhåndsviden i tekstforståelsen 2. Identifikation og fastholdelse af tekstens centrale elementer (opsummering) 3. Udnyttelse af tekstens særtræk i forståelsesarbejdet 4. Fokus på egne forståelsesprocesser (elevens bevidsthed om sig selv som læser) En aktiv læseindstilling (brug af læserens forhåndsviden) 1. Aktivering af læserens forhåndsviden og etablering af læseformål Hvad ved du om teksten emne hvad har du brug for at vide mere om? 2. Hvad sker der nu? forudsigelse af tekstens indhold 3. Læserens forventninger til tekstens indhold Hvad i teksten er anderledes, end du forestillede dig? hvorfor tror du, at forfatteren har valgt en anden struktur? Hvorfor tror du, at forfatteren fokuserer på andre elementer i emnet? hvorfor tror du, at forfatteren har en anden konklusion/pointe? 11

12 Udvikling af gode læserutiner: at forberede sin læsning Hvad ved jeg allerede? V Hvad ønsker jeg at vide? Ø Hvad har jeg lært? L Udvikling af gode læserutiner: at fastholde og bearbejde centrale informationer i teksten 12

13 Udvikling af elevens bevidsthed om egen forståelse Hvordan sikrer vi, at eleverne får førerkasketten på? 1. Metakognitive redskaber til at synliggøre tænkning: a. Post-its eller notater i teksten b. Læselogs c. Tænk-højt aktiviteter 2. Bevidst brug af forståelsesredskaber og strategier i tekstlæsningen - strategiernes hvad, hvordan og hvorfor Elevens læselog fokus på egne forståelsesprocesser Når eleven støder på ting i teksten, der minder ham om noget, eller som han ikke forstår, så skriver han tekstdelen i venstre kolonne og noterer sine tanker i højre kolonne. I starten anvendes kun én type kommentar (fx kobling til egen viden). Elevens læselog er oplæg til drøftelse af teksten med kammerater eller læreren. Citat fra teksten (husk at skrive side/afsnit nummer) En kobling til min egen viden (det minder mig om..) Et spørgsmål ( jeg spekulerer på, om.. ) Forvirring ( Jeg forstår ikke. ) 13

14 Udvikling af elevens bevidsthed om følgeslutninger 1. Visualiseringsøvelser (især velegnede til skønlitterære tekster) 2. Hvilken information får du af hvert enkelt ord i sætningen? Eleven læser en sætning ord for ord: hvilken ny viden får du i hvert ord i sætningen? Tom pjækkede igen fra første time 3. Formulér spørgsmål til hvert afsnit i teksten 4. Viden fra teksten viden fra dig selv Hvilke informationer findes i teksten? Hvilke må du selv bidrage med? 5. Cloze-opgaver Udvikling af teksttypebevidsthed Hvordan udvikler eleverne god teksttype-bevidsthed? Læs, læs, læs! Læseengagement læseerfaring gode skriftsproglige færdigheder (Cunningham & Stanovich, 1991) Undervisning Eksplicit undervisning i teksttyper og arbejde med funktionelle skriveopgaver (Williams, 2003; Purcell-Gates m.fl., 2007) 14

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces

Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? Indhold ( ) Læsning en aktiv meningssøgende proces Hvis jeg genkender ordene i teksten, hvorfor giver den så ingen mening? - om læseforståelse og sprogforståelsesvanskeligheder i læsning Elisabeth Arnbak DPU, Århus Universitet Indhold (9.45-11.15) 1. Optakt:

Læs mere

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner

30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet

Læs mere

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning

Når teksten ikke giver mening. Indhold. Tekstforståelse en kompleks kognitiv aktivitet. om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning Når teksten ikke giver mening om sprogforståelsesvanskeligheder i læsning Indhold 1. Optakt: a. Komponenter i tekstforståelse b. Læsevanskeligheder en oversigt 2. Symptomer på sprogforståelsesvanskeligheder

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, 2011. Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Dysleksi: symptomer, årsager og følger Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.

Læs mere

VAKS Et undervisningsmateriale til ordblinde elever. Marija Novovic, studienummer: bk10d368

VAKS Et undervisningsmateriale til ordblinde elever. Marija Novovic, studienummer: bk10d368 Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Titel skal oplyses med maksimalt 80 anslag. Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: VAKS Et undervisningsmateriale til ordblinde elever.

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Det vil jeg fortælle jer om i dag

Det vil jeg fortælle jer om i dag Hvad har især betydning for, at elever forstår, hvad de læser på mellemtrinnet? X Louise Rønberg, ph.d. stipendiat Center for Grundskoleforskning, AU 1. marts 2011 Det vil jeg fortælle jer om i dag Baggrund

Læs mere

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet

EVALD. Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder. Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet EVALD Evaluering af læseforståelse og vigtige delfærdigheder Dorthe Klint Petersen DPU Aarhus Universitet dortheklintpetersen@gmail.com Louise Rønberg Københavns Professionshøjskole lour@kp.dk Læseforståelse

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde

Beskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Vejledende læsehandleplan asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd for teamet

Læs mere

Vejledning til trinplacering (2. udgave)

Vejledning til trinplacering (2. udgave) Vejledning til trinplacering (2. udgave) Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juni

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Læse- skrivestrategi Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune 2012 2012 Vision: At skabe bedst mulige læseresultater for alle. At skabe inklusion via læsning. Mission: At sikre at

Læs mere

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat

Læs mere

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen

Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Læse- og skrivevanskeligheder i skolen Formålet Formålet med denne guide er at give forslag til, hvordan en elevs skriftsproglige vanskeligheder kan afdækkes med henblik på udarbejdelse af undervisningsplan.

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Lyt og Læs. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Lyt og Læs Understøttende undervisning Birkerød Skole Lyt & Læs Indledning Vi ønsker med Lyt og Læs, at introducere eleverne til den gode læsning. Denne understøttende undervisning er et supplement til

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse

Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Læsning og skrivning i 7. til10. klasse Undervisningen i 7. til 10. klasse skal hjælpe eleverne med at blive bevidste om læsformål, læseteknik, læringsstrategier og læsehastighede, så de er klar til at

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning i Aarhus Ordblinde og fremmedsprogsundervisning Kompetencecenter for Læsning 11. januar 2018 Kristine Kirshøj Stokholm krisk@aarhus.dk Program Kl. 8.30 10.00 Præsentation Dysleksi og de oplevede vanskeligheder

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte

Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv Naturen er et ekstra læringsrum og udelivet har stor betydning for os, da vi mener det er vigtigt at børnene får et godt kendskab til naturen, og hvordan og hvad

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.

Læs mere

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014

Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning

Læs mere

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk

Selvtillidsøvelser. SELVTILLIDSØVELSER. Stille elever klar til forandring? www.turbineforlaget.dk Selvtillidsøvelser Du kan her finde selvtillidsøvelser, som kan hjælpe eleverne med at overvinde de udfordringer, de står overfor. Øvelserne kan hjælpe eleverne med at mestre svære opgaver. Øvelserne har

Læs mere

Ordblindetest- og vejledning

Ordblindetest- og vejledning Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv

Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Læseforståelse set i et undervisningsperspektiv Lene Herholdt, Cand.pæd. Adjunkt i CVU København & Nordsjælland, Medarbejder i Nationalt Videncenter For Læsning Blandt mennesker der arbejder professionelt

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012

Faglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen

Læs mere

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag Diagnosticering af dysleksi - disposition Hvornår Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag Retstavning strategier og testforslag Svigt i det fonologiske system

Læs mere

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE

VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere