Radio på nye platforme - Produktion og brugeranvendelse af tværmediale produkter med særligt henblik på radio-/audioprodukter.
|
|
- Fredrik Ivar Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LARM Case 5.7. Vers pj Radio på nye platforme - Produktion og brugeranvendelse af tværmediale produkter med særligt henblik på radio-/audioprodukter. Lektor Niels Brügger, professor Niels Ole Finnemann, lektor Per Jauert, Center for Internetforskning under Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. 1. Baggrund Radioen som massemedium er i dag stadig overvejende analog i sin distributionsform, men har gennem de seneste år bevæget sig ind på digitale platforme, både i produktions-, distributions- og modtagerleddet. Det første distributionssystem - Digital Audio Broadcasting (DAB) blev udviklet i løbet af 1990erne og taget i brug kort efter årtusindskiftet, omtrent samtidig med at Internettet udviklede sig til at være en massemedie-platform, som også indbefattede radio og andre audioprodukter. De teknologiske muligheder for at udvikle radiomediet fra et være et her-og-nu brodcast medie til også at blive et et on-demand medie var blot en af de mange visioner, som blev luftet i EBU-regi, men samtidig var de strategiske overvejelser præget af usikkerhed både i forhold til de teknologiske muligheders faktiske implementering og i forhold til brugernes evne og lyst til at tage de nye muligheder i brug. I DRs årsberetninger, i ti-årsplanen fra 1995, i udmeldingerne i forbindelse med de mediepolitiske forlig og i den mediepolitiske debat stod det klart, at DR Radio skulle satse på at udnytte alle distributionsplatforme. Med andre ord skulle DR Radio styrke sin position som indholdsleverandør, i stedet for blot fortsat at sende almindelig radio. Fremtidens DR radio skulle kunne findes som: analog broadcast radio: hvor indholdsleverandøren stadig strukturerer og leverer programfladen digital radio: i udgangspunktet tilbydes de samme muligheder som analog radio, dog med enkelte supplerende ydelser, f.eks. display med tilskudsinformation (f.eks. musiktitler). (push), men også mulighed for at sammensætte sin egen programmenu (f.eks. nyheder fra forskellige digitale nyhedskanaler) 1
2 radio på Internettet: her har lytteren mulighed for at kombinere forskellige auditive, visuelle og skriftbaserede elementer: parallelsending af DRs analoge og digitale kanaler, DR Internet streaming (fortrinsvis musik jukebox-funktion ), suppleret med netstedets: muligheder for at aflytte tidligere udsendte programmer fra alle analoge kanaler. Siden 2002 har DR Radio udbygget de hidtil forsøgsorienterede sendeaktiviteter og program-/produkttilbud på de to digitale platforme, DAB og Internettet: Streaming af programmer på DR s hjemmeside tog sin begyndelse omkring 2000 og blev udviklet i takt med, at flere og flere af programredaktionerne lagde baggrundsmateriale og lydoptagelser på nettet (on demand). DR radio på nettet udviklede sig til i 2005 at rumme 35 forskellige kanaler, herunder simultan udsendelse af alle FM- og DAB-kanaler. Denne massive tilstedeværelse på nettet har i femårs-perioden fra 2002, hvor DAB blev introduceret, været medvirkende til at stimulere interessen for rene DAB-kanaler, men har også betydet en større interesse fra DR Radios side for at udvikle særlige tjenester, som åbner for større interaktion med lytterne. Projektet omfatter følgende områder: En analyse af de policyorienterede og strategiske overvejelser i DR bag formateringen af de analoge FM-kanaler (P1-P4), af DAB-kanalerne, DR Netradio og - med særligt henblik på at afdække de programtyper og -flader som lægger op til interaktion med lytterne og til etablering af kommunikative fora i form af f.eks. lytterdebatter, afstemninger, chatrooms, blogs etc. en analyse af et mindre antal udvalgte programtyper eller flader to af de fire FMkanaler, som integreres eller suppleres med andre tjenester på nettet (P1 og P3). Flader og programtyper udvælges på ugebasis (2 uger pr. år) i perioden brugeranalyser, som har til formål at belyse lytternes/brugernes anvendelse, opfattelse og oplevelser med den nye radio i relation til Gallups løbende lytterundersøgelser (PPM), kvalitative individuelle interview med kernelyttere P1 og P3, som har erfaring med radiolytning (FM, DAB og Internet) og interaktion på - samt fokusgruppeinterview og evt. andre former for kvalitative brugerundersøgelser, herunder brugerlaboratorier. Projektet vil kræve adgang til lyd- og internetarkivalier fra Statsbiblioteket i Århus (Statens Mediesamling) og Netarkivet, som drives i et samarbejde mellem Statsbiblioteket og det Kongelige Bibliotek - og desuden til arkivmateriale (planlægningsdokumenter, programstrategiske rapporter o.lign.) fra DR fra ca til og med Motivering Der foreligger endnu ikke dansk og kun sporadisk udenlandsk forskning af radio-og lydprodukter på flere platforme, som omfatter såvel afsender, indholds- som brugerperspek- 2
3 tiver. Internationalt er der en stigende interesse for brugerorienterede studier, som centralt beskæftiger sig med de dynamikker, som skabes på tværmediale platforme. Projektets er i sin forskningsinteresse, sin teoretiske orientering og i sit metodevalg tværfagligt såvel humanistisk som samfundsvidenskabeligt. Udforskningen af DR som producent og distributør af auditive medieprodukter skal dels udføres i form af policy-studier (fx gennem dokumentstudier og interviews med aktører i centrale positioner), mens de dermed forbundne indholds/produkt- og brugeranalyser udføres på grundlag af især den humanistiske medie- og kulturforsknings receptionsanalytiske metoder. Dermed anlægges såvel mediesystemanalytiske som tekst- og brugeranalytiske perspektiver på forskningsfeltet. I centrum for undersøgelsen står brugernes anvendelse af radiofoniske produkter på flere platforme: hvordan indvirker denne tværmedialitet på producenternes opfattelse af radiomediet og på de konkrete produktionsstrategier, som anvendes? hvordan anvender lytterne radiomediet på den analoge platform i forhold til de muligheder, som de digitale platforme tilbyder? Hvordan indvirker tværmedialiteten på brugsmønstre og frekvens og i hvilket omfang og på hvilke måder tager lytterne de nye tilbud i brug, fx. on-demand-anvendelse, participation (debat, blogs, chat-fora osv) og hvordan opfattes og anvendes mulighederne for som bruger selv at producere indhold? hvordan opfatter producenter og brugere grænsefladerne mellem på den ene side de traditionelle medier: radio, tv, trykte medier og på den anden side Internettet, her primært I forhold til andre cases i projektet er dette traditionelt i den forstand, at det bygger på tidligere humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, samtidig med at det sigter mod at udvikle nye metoder til at analyse af medieprodukter på forskellige platforme dvs. tværmedial produktion og anvendelse. Casen tilføjer hermed en metodisk eksperimentel vinkel på arkivmaterialet, idet registrerings- og analyseværktøjer skal udvikles gennem hermeneutiske processer ift. til empirien. Casen sætter således ikke isoleret fokus på de teknologiske aspekter ved tværmedialitet og konvergensudvikling, men søger i stedet at udforske sammenhængen mellem teknologi og social anvendelse, inspireret primært af diffusionsteoriens teorier og analyser af the social uses of technology. Et af casens hovedformål er således at udvikle teoretiske rammeforståelser samt metodiske og analytiske værktøjer, som kan udvikle den spirende humanistiskesamfundsvidenskabelige forskning i medieproduktion og -anvendelse på forskellige platforme, idet det er projektets overordnede antagelse, at grænserne mellem de traditionelle medier, radio, tv og trykte medier, bestandigt bearbejdes og forandres gennem den tilgængelighed og interaktion, som Internettet tilbyder. 3
4 Casen ligger dermed centralt inden for instituttets forskningsprioritering mod nye medier og ikke mindst i forskningsprofilen for Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet. Casen bygger desuden bro til den hidtidige humanistiske forskning i dansk radiohistorie, bl.a. gennem de studier, der er foretaget af program- og formatudvikling inden for det sidste tiår 3. Materialer Det primære emrpiriske forskningsmateriale består af samtlige de programmer på DR P1 og P3, som har en hjemmeside på.dr.dk. Det drejer sig i foråret 2009 om 35 programmer på P1 og 14 programmer på P3. Materialet tilgås dels gennem Statens Mediesamling (de analoge radioprogrammer) og dels gennem Netarkivet to gange om året i projektperiodens 1 og 2 år, i uge 10 og i uge 46. Afhængig af, om der opstår særlige begivenheder eller nye teknologiske/anvendelsesorienterede nyskabelser, vil materialeindsamlingen evt. skulle udvides ved særlig indhøstning. Hele det indsamlede materiale skal anvendes og systematiseres kvantitativt. Udvalgte programmer eller flader gøres til genstand for kvalitative case-studier. Derudover kan der blive tale om inden for afgrænsede områder, som påkalder sig særlig interesse, at inddrage yderligere materiale fra tidligere år. For Netarkivmateriale kan det i sagens natur kun dreje sig om materiale fra de indhøstninger, som forefindes da ikke alt materiale er genstand for løbende arkivering. En del af materialet skal kunne tilgås decentralt dvs. i form af filer, som kan overføres til forskergruppens computere. Det vil særligt dreje sig om de brugeranvendelser, som inkluderer interaktivitet (debat, chat, blog osv) - andre dele kan tilgås online til arkivernes indsamlede materiale. Det drejer sig også om streamet audiomateriale og programsupplerende lydfiler (til download/podcasting), som skal kunne aflyttes. 4. Metadata For de analogt udsendte radioprogrammer kræves der adgang til de hvide programmer, incl. programtitel, sendetidspunkt, medvirkende, oplysninger om tillægsmateriale (dr.dk). For materialet på dr.dk oplysninger om indholdet på alle programtilknyttede netsider, samt målinger af brugertilgang (hits). Desuden skal der i indsamlingsugerne (10 og 46) om muligt etableres brugerlaboratorier, hvor der ved hjælp af særligt udviklet software kan foretages registrering af brugeradfærd. Her kan det vise sig frugtbart at etablere et samarbejde med Medieforskningen i DR og Gallups lytterundersøgelser (PPM). 4
5 5. Værktøjer Ud fra metadata vil materialet i første omgang skulle emneregistreres og indekseres. For såvel kvantitative som kvalitatitive indholdsanalyser vil det være nødvendigt at kunne anvende: simpel søgning (fritekst) avanceret søgning adgang til søgning i brugergenerede data etablering af referencer mellem materialetyperne samlinger (dvs. mulighed for at gruppere materialer) annoteringer (muligheder for at tilføje noter til materialet) brugsscenarier fx i forbindelse med etablering af brugerlaboratorier (se afsn. 4) 6. Tidsplan Foråret 2010 (Start ): - foretages første indsamling og registrerings- og analyseværktøjer udvikles (konsulentbistand) - planlægning og tests af brugerlaboratorier - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (overblik) Sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. Efterår 2010: -foretages anden indsamling og registrerings- og analyseværktøjerne videreudvikles på baggrund af de indhøstede erfaringer i uge 10. (Samarbejde med WP 3, WP4) - i tilknytning til brugerlaboratorierne udvikles grundlag for brugeriterview (individuelt/fokusgrupper) Forår 2011: - foretages tredje indsamling - brugerlaboratorier i drift parallelt med indsamlingen - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (cases) - brugerinterviews - sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. Efterår 2011: - foretages tredje indsamling - brugerlaboratorier i drift parallelt med indsamlingen - kvantitative og kvalitative indholdsanalyser (cases) - brugerinterviews - sideløbende foretages deskstudier, suppleret med interview af nøglemedarbejdere i DR. 2012: 5
6 Materialet bearbejdes med henblik på rapportering (videndeling i det samlede projekt, specielt vedrørende de infrastrukturelle erfaringer indsamlingsmetoder, udvikling af værktøjer og analyseredskaber etc.). og publicering. 7. Økonomi Frikøb: Niels Brügger: 2 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden: ,- kr Niels Ole Finnemann: 2 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden: ,- kr Per Jauert: 4 semestres frikøb for undervisning, fordelt over projektperioden : ,- kr Driftsomkostninger: Studentermedhjælp til systematisering, udarbejdelse af oversigter etc.; rejser, udgifter til udvikling af analyseværktøjer og laboratorier: , - kr. Medfinansiering: 20% af det ansøgte i form af leveret forskningstid, herunder softwareafprøvning og udvikling (analyseværktøjer til tværmedial indholds- og brugeranalyse). 6
Forskning med brug af audiovisuelt materiale især radio
Medieværktøjer Forskning med brug af audiovisuelt materiale især radio Lektor Per Jauert, AU IÆK, Medievidenskab DigHumLab Medieværktøjer: Lyd- og billedmedier DeiC/KU 20.04.2015 Dias 1 Medieværktøjer
Læs mereSom forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.
STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og
Læs mereRADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER
RADIO 2015 BILAG: GRAFER OG TABELLER Radiolytningen i Danmark er præget af en vis stabilitet. Radiolytningen udviser fortsat den vigende tendens, som kan spores tilbage til 2008, hvor danskernes radiolytning
Læs mereFjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.
Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereTv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester. Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Tv-markedet i Danmark inkl. streamingtjenester Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017 Tv-markedet i Danmark Hovedpunkter Den nye Seer-Undersøgelse måler online sening og streaming mere
Læs mere11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen
11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereBilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder
Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede
Læs mereLarm Case Data Management Plan
Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte
Læs mereKapitel 10. Konklusion
Kapitel 10 Konklusion Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i
Læs mereHvad er DAB? Flere kanaler - døgnet rundt. Nem betjening. Slut med FM knas
Hvad er DAB? Danmark har fået en ny type radio - den hedder DAB. I modsætning til FM sender DAB digitalt, så for at kunne lytte med skal du anskaffe dig en DABradio. De fås mange steder i Danmark. Se hvor
Læs mereMedieudviklingen 2014
Medieudviklingen 2014 Danskernes brug af de elektroniske medier HVEM ER EN UAFHÆNGIG AFDELING Generaldirektøren DR RSK DR Medieforskning DR Medier DR Kultur DR Nyheder DR Danmark indsamler, frembringer
Læs mereUddannelsesprojekt: Transmission af livekoncerter
Roskilde Weekendradio Uddannelsesprojekt: Transmission af livekoncerter Målet med projektet har været at give musikudøvere mulighed for at få indblik i og viden om, hvordan radiomediet kan transmitterer
Læs mereStreaming video på højere uddannelsesinstitutioner
Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke
Læs mereAtt: Katrine Tarp 13. januar 2003
Kulturarvsudvalget Kulturministeriet Nybrogade 2 København K Att: Katrine Tarp 13. januar 2003 Pligtaflevering af radio- og fjernsynsudsendelser Økonomi Aflevering af båndkopier For at kunne beregne meromkostningen
Læs mereFremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare
Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter
Læs mereTallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4
BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereTillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.
NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereMarkedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 2017
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. kvartal 017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Læs mereKulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie. Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi Land: Tyrkiet Periode: Fra:11-02-2014 Til:11-06-2014 Udvekslingsprogram:
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereDanskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv
Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige
Læs mereDR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk
DR TV Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk arre@dr.dk DR TV relanceret 2. juni 2014 - Convenience Bedre produkt og mere tilgængeligt - Connect Bedre afvikling og distribution - Content Klarere indholdsprofil
Læs mereCrossmedia Øvelse 1 Case: Danmarks Indsamling
Bechmann Petersen: Hvad er formålet med Danmarksindsamlingen? At indsamle penge til børn på flugt syd for Sahara Placer Danmarksindsamlingen i figur 8, s. 31 i På tværs af medierne, ud fra jeres nuværende
Læs mereCHAOS: Cultural Heritage Archive Open System En forskningsinfrastruktur og en medie/dokumentplatform
CHAOS: Cultural Heritage Archive Open System En forskningsinfrastruktur og en medie/dokumentplatform CHAOS en objekthåndteringsplatform til håndtering og tilgængeliggørelse af den auditive kulturarv baseret
Læs mereMål kommunikationen. Dansk Personalebladsforening 18. November 2004. Rådgivning og undervisning
Mål kommunikationen Dansk Personalebladsforening 18. November 2004 Karin Sloth, Kommunikationsrådgiver Kommunikation i relation til organisationsændringer i Kriminalforsorgen og som chefkonsulent i Dafolo
Læs mereBruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C
Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder
Læs mereHorsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling
Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES
Læs mereTo kurser i analyse og kodning af kvalitative data
To kurser i analyse og kodning af kvalitative data Kursus 1. Displayværksted v/ professor Peter Dahler-Larsen, Syddansk Universitet (2. juni 2008, kl. 9-12) Læsere af kvalitative forskningsrapporter føler
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereMarkedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 1. halvår 2018 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereNationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019
Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mere(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).
Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk
Læs mereNår begivenheden går online
Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold
Læs merePå nettet via bibliotek.dk
Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk April 2011 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 3 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 5 Adgang til Materialevurderinger
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mereINDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV
INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...
Læs mereFRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX
FRA 1 TIL 3,3 MIO FANS LARS DAMGAARD NIELSEN, REDAKTØR, SOCIALE MEDIER, DR (@TAFKAL) 18. JANUAR 2016, MMEX Agenda Mission på sociale medier. Hvor er DR på sociale medier. Hvordan udkommer vi. Hvad måler
Læs mereSlutevaluering læringsforsøg 2013/2014
Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereTAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Læs mereVÆRDITEST AF DR.DK/SUNDHED
I det følgende værditestes internettjenesten dr.dk/sundhed. VÆRDITEST AF DR.DK/SUNDHED I indledningen redegøres der kort for baggrunden for DRs gennemførelse af værditesten, samtidig med at internettjenesten
Læs mereNOTAT. Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv.
NOTAT 2. september 2015 Kommissorium for 360-graders undersøgelse om digital radio mv. Det fremgår af tillægsaftalen til medieaftalen for 2015-2018 af 28. april 2015 om digital radio mv., at: Der gennemføres
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereVelkommen som DIS-Danmark medlem
Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet
Læs mereFantasiens museum i den digitale tidsalder
Fantasiens museum i den digitale tidsalder Samlingen på nye måder http://www.fortheloveofgod.nl Center Antikmuseet, Institut Foto: Øverst Nederst påantikmuseet. Klassisk Arkæologi Universitet Torben t.v.:
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereBekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR s, TV 2/ DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders public servicevirksomhed
BEK nr 1055 af 01/09/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 2010-003180 Senere ændringer til forskriften BEK nr 62 af 11/01/2016 Bekendtgørelse
Læs merevision 2020 for VejleMuseerne
vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende
Læs mereFORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR
FORENINGEN FOR ENTERTAINMENT- & MEDIERET MARIA RØRBYE RØNN, GENERALDIREKTØR I DR 1 TYDELIG OG DIGITAL 2 TYDELIGERE PUBLIC SERVICE- PROFIL Styrkede positioner i forhold til børn og unge, kultur samt nyheder
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereOpen access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet
Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler
Læs mereKort projektbeskrivelse formål, succeskriterier
Udkast: Projektplan LARM WP 3 Digitalisering af de hvide programmer Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier Målet for WP3 er at frembringe datagrundlaget for en national bibliografi for radioprogrammer,
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereMarkedet for tv og streamingtjenester i Danmark. Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 2. halvår 2017
Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Rapportering fra Seer-Undersøgelsens Establishment Survey 2. halvår 2017 Markedet for tv og streamingtjenester i Danmark Indhold Definition og terminologi
Læs mereEvaluering af KidSmart
Evaluering af KidSmart Evaluering af KidSmart En KidSmart-computer er en computer, der henvender sig særligt til de 3-6årige. På computeren findes flere forskellige læringsprogrammer, der styrker bl.a.
Læs mereProjektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Baggrund. Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området
Projektbeskrivelse for 'Sproggaven - det starter med sprog' Sprog- og literacy-udviklende tiltag på 0-6 års området Baggrund Baggrunden for initiativet er et større antal skolestartere i Fredensborg Kommune
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereRevideret projektplan til 1. marts bliver formentlig i stikord, men her følger opsatte milepæle:
REFERAT: LARM-WP2 møde på Statsbiblioteket 23. februar 2010 Tilstede: Bjarne, Colin, Dan, Diba, Peter, Ivan, Andreas og Tobias Projektplan Revideret projektplan til 1. marts bliver formentlig i stikord,
Læs mereLyd i et didaktisk perspektiv. v. Jacob Kreutzfeldt LARM & Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU
Lyd i et didaktisk perspektiv v. Jacob Kreutzfeldt LARM & Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU Forudsætninger Lydmedier har allerede en lang historie Lyd er et overset medie Lydmedier er adgang til
Læs mereMILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT
Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i
Læs mereStrategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009
Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er
Læs mereObservationer af personer
new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække
Læs mere01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA
01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler
Læs mereMOD NYE HORISONTER. Fortællingen om transformation af en lokal TV-station til digitalt medie med regionale pejlemærker.
MOD NYE HORISONTER Fortællingen om transformation af en lokal TV-station til digitalt medie med regionale pejlemærker Masterplan 2022 Regionalt Lokalt Tæt på NYT NAVN OG NY GRAFISK IDENTITET FREM MOD 2022
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereTEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse
TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereFolkelige medier i en ufolkelig tid
Grundtvigs højskole 11. august 2017 Folkelige medier i en ufolkelig tid udfordringer og behov 1 Tre hovedtemaer: 1) Udfordring 1: Digitaliseringen og nye medier Overgangen fra kanaler til on demand 2)
Læs mereHandleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs merePublic service-udvalget. Temamøde om børn og unge. TNS Gallup Media. Public service-udvalget. TNS 1. marts 2016
Temamøde om børn og unge Indhold 1 Mediebilledet 6-15 3 2 Børn og unges medievaner 6-15 1 2 1 Mediebilledet 6-15 TV rækkevidde % af befolkninger ser tv gennemsnitlig dag 1 9 8,2 68,7 71,5 73,8 75 74,6
Læs mereStatsbibliotekets. Politik for digital bevaring
Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...
Læs merestrategiske mål
strategiske mål 2007-2010 INDLEDNING 1925 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Vi befinder os i en tid, hvor udviklingen går stærkt, og konkurrencen om danskernes medie- og kultur-forbrug bliver
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereIt i skolen. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Univeristy College Syddanmark, 12. maj 2011
It i skolen Mere it i skolen. Men hvorfor og hvordan? Oplægget sætter spot på it som en del af skolens hverdag som en udfordring og som et potentiale og kaster et blik dels på de it-baserede læremidler
Læs mereFørsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
Læs mereFakta om P1 2013. Kontaktpersoner:
P1 generelt P1 er DRs indholdsformaterede talekanal for videbegærlige og samfundsinteresserede borgere. Kanalen indeholder nyheder, debat, samfunds-, kultur- og videnskabsstof og opgaven er at behandle
Læs mereHøringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1
Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTRATEGI 2015-2018. #meretilflere
STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske
Læs mereHjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark
Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har
Læs mereDe digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum. Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen
De digitale indfødte og fremtidens hybride læringsrum Sarfarissoq, Nuuk, 20. august, 2008. Christina Brodersen Digitale indfødte vs. Digitale immigranter De digitale indfødte De digitale indfødte (1990+)
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Ph.d. projekt
Læs mereLæseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse
Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereInterview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur
Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model
Læs mere