Kapitel 10. Konklusion

Transkript

1 Kapitel 10 Konklusion

2

3 Værktøjskassen skiftes ud Planlæggerne oplever i disse år et vigtigt skifte i typen af værktøjer, der er til rådighed for udarbejdelsen af bl.a. lokalplanerne. Udfordringen er i den forbindelse ikke at kunne fremstille den traditionelle type lokalplan med de nye digitale værktøjer. Den virkelige udfordring er derimod at kunne løfte lokalplanlægningen op og udnytte de nye muligheder for analyse og sammenstilling samt visualisering som disse nye medier giver. Muligheder, der opstår, fordi de nye medier på flere måder er mere interaktive og udfordrer kommunikationen på en helt anden måde end det har været tilfældet med de traditionelle lokalplaner. Der er dog mange spændende aktiviteter i gang i kommunerne, og nogle af dem viser vejen for fremtiden. Det ses bl.a. i de aktiviteter, som Aalborg og Slangerup kommuner har været i gang med i de seneste år. Allerede i 1979 påpegede Greiffenberg og Hurup i deres undersøgelse af de nordjyske lokalplaner, at både kvantiteten og kvaliteten af det materiale i lokalplanerne, der skulle hjælpe offentligheden i en bedømmelse af de mange forskellige forslag til lokalplan, varierede stærkt mellem kommunerne. Der var med andre ord meget stor forskel på den måde lokalplanerne formidlede budskabet på. Med baggrund i det videnskabelige arbejde, der nu foreligger, må det konkluderes at forskellen mellem kommunernes evner i forbindelse med formidlingen af informationerne i lokalplanlægningen stadigvæk er meget stor. Det skyldes ikke mindst, at kommunerne har vidt forskellige forudsætninger for at anvende og udnytte de nye digitale værktøjer. De forskellige forudsætninger bunder ikke i kommunernes forskellige størrelser, men mere i en individualitet når det gælder den enkelte kommunes (planlæggers) evner og lyst til at udvikle nye koncepter for formidlingen af budskabet i lokalplanlægningen. En kommentar om projektets videnskabelige metoder Oprindeligt var tanken med dette forskningsprojekt at vise eksempler på færdigudviklede applikationer, der kunne hjælpe og støtte generelt i lokalplanlægningen. Det blev dog hurtigt klart, at udviklingsarbejdet ville støde på vanskeligheder, idet teknologien netop i disse år har været gennem en hastig forandring. Fremkomsten af Internettet og WWW har betydet at hypermedie- og multimediekoncepterne er gået fra at være overordnede modelbeskrivelser af forskellige kommunikationssystemer til at være lige så dagligdags som radio og TV. Derfor har vurderingen været at projektarbejdet ville bidrage med mere viden til området, hvis analyserne blev foretaget på baggrund af litteraturstudier, kvantitative undersøgelser af lokalplanlægningen og empiri fra enkelte udvalgte kommuner. Resultatet af forskningsprojektet er i stedet for blevet en idealmodel for fremtidens lokalplan. Den viser, hvordan man kunne tænke sig at de mange forskellige typer af nye medier vil kunne støtte kommunikationen og formidlingen af budskabet i en lokalplan. KONKLUSION 271

4 En anke mod dette kunne være at det ikke er umiddelbart klart, hvordan især de empiriske undersøgelser har bidraget til beskrivelserne af scenarierne for det fremtidige lokalplandokument. På den anden side, så er det svært at konkludere at disse scenarier ville kunne beskrives uden at de forskellige kvantitative og kvalitative undersøgelser var blevet gennemført. Det hyperkomplekse informationssamfund Der sker i disse år en forandring fra det moderne samfund baseret på den industrielle økonomi til et hyperkomplekst informationssamfund, hvor informationer og viden bliver nogle af de vigtigste ressourcer. Denne forandring får stor betydning for den måde samfundet er organiseret på, hvilket vil afspejle sig på alle niveauer af samfundet. Den får også betydning for den måde vi kommunikerer med hinanden på, idet de hyperkomplekse strukturer kræver nye interaktions- og kommunikationsformer. De nye medier skal være med til at afhjælpe de problemer, der opstår på grund af den øgede kompleksitet. Medierne kan være en ganske almindelig computer, Internettet eller en avanceret visualiseringsform, som kræver specielle installationer (som f.eks. Virtual Reality). Helt generelt handler det om at kunne skabe en orden i det komplekse, og at kunne overskue flere informationer end man normalt vil være i stand til ved brug af konventionelle metoder. Endnu er der langt til en situation, hvor informationsteknologien kan levere de ønskede resultater, men der er en udvikling i gang, og alle er en del af denne udvikling. Derfor er det nødvendigt at også planlæggerne er aktive når det gælder implementering og udnyttelsen af de muligheder som ligger i informationsteknologien. Fokusområdet for afhandlingen er lokalplanen, og de muligheder der er for at bruge nogle af de nye elektroniske medier i forbindelse med en generel fornyelse af lokalplandokumentet. Mange planlæggere har en holdning til brugen af informationsteknologi i lokalplanlægningen, og den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har vist en stor diversitet i denne holdning. Kommentarerne varierer fra de meget skeptiske, som ikke ser en fremtid for brugen af edb i lokalplanlægningen og til de kommuner, hvor man ønsker at få flere kompetenceområder tilført, netop for at kunne udnytte mulighederne for at bruge de nye medier i forbindelse med opbygningen og distributionen af lokalplandokumenterne. Det er ikke muligt at finde en helt generel holdning til emnet. Lokalplanlægningen mangler dokumentation Analysen af lokalplanlægningen i Danmark viser bl.a. at der mangler en helt generel undersøgelse af lokalplanernes indhold og virkning. Det gælder f.eks. kvaliteten af de mange lokalplaner, der er udarbejdet på nuværende tidspunkt. Det betyder at det bliver meget svært at afgøre om lokalplanerne på nuværende tidspunkt opfylder formålene med den offentlige planlægning, som de er beskrevet i Lov om Planlægning. Alt for mange tager den nuværende situation for givet og stiller ikke spørgsmål ved arbejdsmetodernes værdi og virkning i et samfund, 272 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN

5 der er under hurtig forandring. Der er brug for en debat og en aktiv forskningsindsats på dette område. Det er håbet at resultaterne fra denne afhandling kan være med til at sætte en debat i gang om problemerne i den nuværende situation. Teknologien er i høj grad under forandring Den geografiske informationsteknologi forandrer og udvikler sig også løbende. Fra at være baseret på solitære og centrale systemer, hvor udviklingen og udvekslingen afhang af de store interessenter, så er teknologien i dag spredt rundt omkring på selv det mindste kontor. Det betyder at der nu eksisterer en flerhed af applikationer, hvilket nødvendigvis kræver bedre omstillings- og forandringsevne. Der skal med andre ord bruges mange kræfter på at konvertere, sammenstille, distribuere og visualisere informationer på kryds og tværs af en bred vifte af applikationer. Desuden betyder den hurtige udvikling, at der hele tiden opstår nye muligheder og nye hastigheds- og kvalitetsnormer på området. Der er iværksat en lange række nationale som internationale standardiseringsinitiativer for at afhjælpe de problemer som er skabt på grund af spredningen af teknologien. Der er ganske enkelt for mange forskellige formater og systemer, og udviklingen ser blot ud til at gøre disse problemer værre. Markedet for disse produkter er meget stort og der er derfor plads til flere udbydere. På grund af de mange forskellige interesser på dette område, er det meget svært at skabe enighed og forståelse blandt producenterne, brugerne og myndighederne i disse sager. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget om udbyttet at disse anstrengelser. Det er allerede nu muligt at give et bud på den fremtidige struktur for den geografiske informationsteknologi. Følger man den udvikling, som tegner sig i retning mod de objektorienterede systemer, så tyder det på at fremtiden vil byde på geografiske (data)objekter, der foruden information om sted og tid, også har lagret information om egenskaber og mulighed for tilknytning til andre geografiske objekter. Disse geo-objekter vil være umiddelbart tilgængelige for alle fordi den grundlæggende infrastruktur og netværket vil brede sig på en måde så det dækker (både geografisk og personligt) på samme måde som vand, elektricitet, telefon eller tv. Blandt de nye teknologier er Internettet lige nu det område, der tiltrækker mest opmærksomhed. Indenfor de seneste år er der kommet flere bud på en løsning på sammenknytningen af de geografiske informationsteknologier og Internettet. Man skelner her mellem de tynde klienter og de fede klienter. De tynde klienter kræver ikke specielle løsninger hos klienten. Til gengæld tager det længere tid at opdatere informationerne via nettet. De fede klienter kræver specielle installationer hos klienten, men til gengæld går arbejdet så hurtigere når data og software er hentet. Fremtiden er helt klart at bruge de fede klienter fordi de elementer, der kræves til installationerne vil være standard software om få år. KONKLUSION 273

6 Planlægningsstøttesystemerne er mere og andet end blot målrettede GIS applikationer. Det er ligeledes muligheden for at bruge hypermedier og multimedier i relation til den fysiske planlægning. Derfor er det meget vigtigt at fokusere mere på de mange alternativer til den ensidige strategi i kommunernes arbejde i øjeblikket. På internationalt plan er der masser af gode eksempler på brugen af nye medier i planlægningen. Blandt de mere spændende er sammenknytningen af fysiske objekter og de virtuelle miljøer. Ved at bruge real-time modellering kan man umiddelbart studere foreslåede forandringer i en plan. Denne form for brugergrænseflade er helt anderledes end de flade computerskærme. Den geografiske informationsteknologi vil således komme til at forandre planlægningen og de metoder som planlægningen benytter sig af i dag. Der er i afhandlingen præsenteret fire forskellige metaforer hvorunder udviklingen af lokalplandokumentet kan fungere. Det er henholdsvis bog-metaforen, skærm-metaforen, kort-metaforen samt VR-metaforen. På nuværende tidspunkt er det forholdsvis nemt at implementere løsninger der bygger på bog-metaforen. Der er også kommuner, der har prøvet at fremstille løsninger med udgangspunkt i skærm-metaforen. Det er fortrinsvis sket på baggrund af en aktiv politik for brugen af Internettet. De to øvrige metaforer er meget spændende, men de er samtidig meget tvivlsomme i forhold til den aktuelle mulighed for at de vil blive brugt aktivt i kommunerne. Der er i kommunerne en lang række barrierer for udviklingen og gennemførelsen af sådanne opgaver. Undersøgelserne har peget på nogle af disse barrierer, men ellers er der mange individuelle grunde til ikke at begynde på et alt for højt teknologisk plan. Koncept for det digitale lokalplandokument Resultatet af den forskning, der er blevet gennemført i løbet af dette projekt, er først og fremmest præsenteret som et koncept for et fremtidigt digitalt lokalplandokument. Afhandlingen foreslår en model for opbygningen af et sådant digitalt lokalplandokument. Det består af en lang række forskellige objekttyper såsom tekst, kort, regneark, interaktive billeder. Fordelene og mulighederne ved brug af de forskellige objekttyper er mange og meget forskellige. Det essentielle i den forbindelse er ikke at bruge så mange forskellige objekttyper som muligt. Samtidig er der fortalt om, hvordan kommunerne kan bruge dokumentet aktivt i forhold til de forskellige kommunikative situationer man kan komme ud for. Det vil f.eks. sige brugen af det digitale lokalplandokument i forbindelse med borgermøder, distribueret på Internettet samt i tilknytning til brugen af Computer- Supported Collaborative Work. Modellen er præsenteret på en måde så det vil være muligt for en kommune at plukke de mest interessante dele af konceptet og så bruge det i sit arbejde. Spørgeskemaundersøgelsen Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse hos de danske planlæggere. Den er foretaget i to omgange med de samme spørgsmål. Planlæggerne blev i 1993, og 274 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN

7 senest i 1998, spurgt om den umiddelbare adgang til informationsteknologi i forbindelse med lokalplanlægningen. Samtidig blev de spurgt om, hvordan de fik leveret data til lokalplanprocessen. Den sidste del af undersøgelsen dækkede kommunernes brug af forskellige medier til visualisering af lokalplanen. Undersøgelsens resultater viser at planlæggerne er i fuld gang med at tage informationsteknologien i brug. De følgende punkter er de vigtigste uddrag af resultaterne fra undersøgelsen: Planlæggerne har fået korthåndtering som nyt arbejdsområde. En tredjedel af dem arbejder i dag med korthåndtering. Hele 43% af kommunerne har anskaffet GIS i perioden mellem 1993 og Kommunernes størrelse er ikke afgørende for implementeringen af de forskellige applikationstyper. Både store og små kommuner råder over de samme applikationer. Projektinformationerne til brug i lokalplanlægningen leveres i stigende grad i et digitalt format til kommunerne. I 1993 skete det kun i 11,3% af kommunerne. Nu er det steget til 47,5% af kommunerne. Det digitale matrikelkort bliver i stigende grad brugt som kilde for de matrikulære informationer. I 1993 brugte 23,0% af kommunerne kortet som kilde. Dette tal var i 1998 steget til 69,9%. Andelen af kommuner hvor kort og planer til lokalplandokumenterne bliver bearbejdet med digitale teknikker er steget fra ca. 20% i 1993 til over 60% i Det kan konkluderes, at der på trods af utallige vejledninger og eksempelsamlinger, ikke sker en tilstrækkelig visualisering af lokalplanens bestemmelser. Andelen af kommuner, der kan kalde lokalplanens tekst frem på skærmen, er vokset fra 13,3% i 1993 til 37,3% i På trods af den øgede brug af informationsteknologien, så viser det sig ikke direkte i lokalplandokumentet. Næsten samtlige kommuner har fastholdt det traditionelle koncept for lokalplandokumentet. Der er her brug for at enkelte kommuner enten via forsøgsprojekter eller på eget initiativ afprøver grænserne på dette område. Den vigtigste grund til at kommunerne fastholder det analoge koncept er at de ikke umiddelbart kan overskue de juridiske komplikationer ved at afvige fra mønstret. På det punkt har lokalplanen en speciel juridisk status. KONKLUSION 275

8 Statistisk uafhængighed samt typologi over kommunerne Det viser sig at kommunernes indbyggertal er statistisk uafhængig af deres ITniveau. Der er altså ingen sammenhæng mellem størrelsen (indbyggertallet) og så det antal applikationer som lokalplanlæggerne råder over. En kommune med en enkelt planlægger kan således være meget længere på dette område end nogle af de store. Ved at fastsætte nogle kriterier for måling af kommunernes IT-niveau samt for den vækst, der har været på området siden 1993, er der lavet en typologi over de 150 kommuner, der har svaret på begge spørgeskemaer. Denne analyse viser at ca. 30 af de 150 kommuner ligger en del foran de øvrige. Der er ikke fundet nogen andre afhængige variable i denne analyse af kommunernes brug af informationsteknologi i lokalplanlægningen. Derfor er det umiddelbart svært at give en entydig forklaring på netop disse 30 kommuners situation. Tesen (der således ikke kan af- eller bekræftes med denne undersøgelse) går ud på, at det er mere subjektive emner, der er afgørende for kommunernes indsats og niveau på dette område. Eksempler på kommunale frontløberprojekter Der er i afhandlingen beskrevet hvordan man i henholdsvis Slangerup og Aalborg kommuner har arbejdet aktivt for at implementere informationsteknologien i den kommunale fysiske planlægning. Resultaterne er meget forskellige og vidner igen om en individualitet i arbejdet. Slangerup kommune har vist at det er muligt at holde en hel organisation oppe på et forholdsvis højt informationsteknologisk niveau når det drejer sig om de grundlæggende forudsætninger såsom netværk, dokumenthåndtering, Internet o.s.v. Det halter mere når det drejer sig om de specielle løsninger, såsom GIS. Samtidig må man konstatere at lokalplandokumenterne ikke har forandret sig på trods af den intensive brug af informationsteknologi. Der er mange gode grunde til at kigge lidt nærmere på lokalplanerne, og derefter arbejde med en generel kvalitetsforbedring på dette område. I Aalborg har man vedtaget at planer er af papir, hvilket naturligvis gør det svært at tale om digitale og interaktive lokalplandokumenter. Man har gennem de senere år foretaget en total konvertering af samtlige lokalplaner (og andre planer) til et digital format. Målsætningen for dette projekt er dog at de endelige digitale udgaver af lokalplanerne skal kunne skrives ud i en kvalitet, der er på fuld højde med de trykte kopier. Det sætter naturligvis en række grænser for fleksibiliteten i disse dokumenter. Samtidig gør det også distributionen af lokalplandokumenterne vanskelig, da de altid vil komme til at fylde uforholdsmæssigt mere end dokumenter, der kun er forberedt til visning på skærmen. Eksemplerne fra de to kommuner viser at det stadigvæk er de traditionelle barrierer, der dominerer, når man begynder at analysere situationen. Det vil sige at der er brug for at snakke om de organisatoriske, vidensmæssige og tekniske forhold når man arbejder med en implementering af informationsteknologien. 276 NYE MEDIER I LOKALPLANLÆGNINGEN

9 Perspektiver for den fremtidige forskning og udvikling på området Som det også flere steder er fremhævet i denne afhandling, så går udviklingen af de nye medier meget stærkt. Internettet udvides konstant og samtidig bliver store dele af det efterhånden trådløst. Det betyder at brugerne, både planlæggere, beslutningstagere og borgere, på en helt anden måde kan have umiddelbart adgang til informationer. Lokalplanen kan hentes direkte i marken i forbindelse med hussalg eller anden besigtigelse af ejendom; i enhver sagsbehandling kan der søges på tværs af de traditionelle dokumenter og de informationer, der har betydning for sagen kan umiddelbart kaldes frem for videre behandling; informationerne knytter sig direkte på de fysiske objekter i stedet for at være en del af et bestemt dokument. Brugergrænsefladerne forandrer sig også hurtigt. Her går det bl.a. i retning af mobile og håndbårne løsninger. Hvad enten det er i form af små håndholdte computere (som f.eks. Palm) eller mobiltelefoner med større display. Der sker også en vækst på Virtual Reality området. Kendetegnet for denne type teknologi er at grafikken er kompliceret og at modelleringen af 3D objekterne er krævende. Udfordringen for forskningen bliver at kunne vise nytteværdien af disse teknologier på et så specifikt applikationsområde, som lokalplanlægningen er. Der er ingen tvivl om at den fysiske planlægning, og specielt lokalplanlægningen, kan få glæde af de friheder, som teknologien giver, men det sker kun, hvis der sker en socio-teknisk implementering af den ind i det faglige miljø. Samtidig må man være meget forsigtig med ikke at komme til at drukne budskabet i avancerede visualiseringer. Det er stadigvæk lokalplanens vigtigste rolle at forme rammerne for den detaljerede planlægning og regulere brugen af fast ejendom i Danmark. Der er også brug for at de centrale myndigheder tager stilling til, hvordan lokalplanlægningen kan fornyes og revitaliseres. Dette kan gøres på mange måder. Det kan gøres ved at fremskynde opbygningen af en generel datamodel for området. Det kan også ske ved at man fra centralt hold vejledede kommunerne bedre om mulighederne for at bruge de interaktive medier i lokalplanlægningen. Under alle omstændigheder så bør der være en politik på dette område. Håbet for den nærmeste fremtid er at kommunerne tager udfordringerne op og vil være med til at styre udviklingen af de nye digitale lokalplandokumenter i en retning, så man både får glæde af teknologien og samtidig bibeholder de kvaliteter, der trods alt er i lokalplanens oprindelige koncept. Denne afhandling har løftet sløret for, hvilke muligheder der er for at forandre lokalplandokumentet drastisk og dermed åbne for den potentielle mangfoldighed, der er blandt kommunerne på dette område. De nye medier er her allerede. Nu skal kommunerne bare i gang med at bruge dem. Held og lykke! KONKLUSION 276-A